Page 9

7 eller delvis helt, nye lovkomplekser, . som alle havde det formål at imødekomme de forskellige interesser, der var, unionerne imellem. Først i begyndelsen af 70'erne lykkedes det at få afsluttet dette lovbehandleri, og få vedtaget de love og den struktur, som stort set virker i dag også. I de seneste år har såvel love som bestemmelser undergået flere ændringer, afpasset efter de skiftende tider. Det ses klarest i vort reglement for anvendelsen af reklamer på spilledragten, hvor vi fra at have et reglement, som af andre i dansk idræt blev kaldt det absolut skrappeste, een gang har undergået mildnende forandringer, og står overfor endnu en ændring, affødt af den mere afslappede indstilling til reklamer i idræt, som udvikler sig for øjeblikket.

Dansk bowlings ledelsesstruktur Et af de væsentligste led i det der blev kaldt "den nye struktur", var ændringen af forbundets ledelse. Som det er nu, ledes forbundet af et forretningsudvalg, som oprindeligt var på 5 medlemmer, men som på grund af den stadig stigende arbejdsbyrde, er udvidet med 2 mand til 7 her i 1977. Endvidere af en bestyrelse, i daglig tale kaldt hovedbestyrelsen, som består af forretningsudvalgets medlemmer og 2 medlemmer fra hver union. Hovedbestyrelsen samles 2 gange årligt for at diskutere det der er sket, og det der skal ske. I øjeblikket er det også sådan, at der afholdes et ekstra møde før repræsentantskabsmødet, således at hovedbestyrelsen altså er sammen 3 gange årligt. Og naturligvis, hvis et akut behov skulle opstå. Se iøvrigt også den skematiske opstilling af Dansk Bowling Forbund's mange led.

Økonomien Et af de områder, som i tiden løb har haft stærk vækst, er det økonomiske. Da forbundet startede i 1967, præsenterede Egil Holm, forbundets daværende kasserer, det første år et regnskab med en balance på omkring 60.000 kr. Et imponerende tal, syntes mange. Den stadige udvikling af organisationen og dens aktiviteter, der er kommet udvidelse af det internationale samarbejde, landsblad, udvidet mødeaktivitet og sidst, men ikke mindst, danmarksturneringen, har naturligvis også sat ekstra pres på økonomien, således at vort forbundsregnskab for eksempel i kalenderåret 1976 balancerede med 1,2 mill. kr., og her i 1977 er budgetteret til at slutte med en balance på omkring l,S mill. kr. For 1978 vil dette tal stige, så det kan ses, at der på det økonomiske område har været stor udvikling. Det satte naturligvis muligheden for forøgelse af indtægteme stærk t i focus, og det er, bortset fra et enkelt år, lykkedes at drive organisationen på en sådan måde, at de årlige regnskaber viser overskud, eller i hvert fald balancer. Indtægterne kommer fra medlemmernes licens, og fra tilskud fra tipsmidlerne. Endvidere giver et par andre aktiviteter mindre indtægter. Bestræbelserne på at komme i Dansk Idræts-Forbund Allerede medens bowlingsporten og kegle-ditto, var samlet i een organisation, var et af de største og mest attråede mål at komme i Dansk IdrætsForbund. Ansøgning efter ansøgning i 50'erne og i 60'erne, blev afvist. Man anså ikke keglesporten og senere bowlingsporten som idræt og sport, men mere som en fritidsfornøjelse, hvor sveddryppende mandfolk skaffede sig morskab mellem øllerne.

Profile for Bowleren

Dansk Bowling Forbund - 10 år - 1977  

Dansk Bowling Forbund - 10 år - 1977  

Profile for bowleren
Advertisement