Page 6

4

hed, men som den første union, blev Sjællands Bowling Union i 1964 helt selvstændig. De sjællandske kegleledere var tydeligvis godt trætte af al den renden på dørene fra bowlingspillernes side, og var lettede den dag SBU blev stiftet. Herefter stiftede s JBU, Jydsk Bowling Union, hvor der også havde været mange tvistigheder mellem bowlerne i nordjylland omkring Aalborg og den daværende kegleledelse. De nordjyske bowlere var en overgang endda inde på at starte en organisation .for sig selv, helt uafhængig af kegle- og bowlingunionen på landsplan. Disse ambitiøse ideer strandede nok på, at en sådan organisation overhovedet ingen muligheder havde i international henseende, og selve ideen var lidt kedelig. Hvorfor ikke gå den rigtige vej, og forsøge at påvirke udviklingen indefra, gennem de kanaler der var. Generelt syntes bowlerne, at det gik for langsomt, de var utålmodige, og mere end een gang endte møder mellem langmodige og tænksomme keglefolk på den ene side og de frembusende unge bowlere på den anden, med noget der mindede om uvenskab. I 1967 om foråret, stiftedes så også Fyns Bowling Union, og den eneste organisation, som ikke var delt var, paradoksalt nok, landsorganisationen, Dansk Kegle- og Bowlingunion.

i tresserne, alt under een hat. Et forhold, som senere er ændret. Denne omstændighed var årsag til den anden grund til, at det gik trægt med delingen på det nationale plan. Det forholdt sig således, at såvel bowlingfolk som keglefolk udfoldede store bestræbelser for at komme ind under Dansk Idræts-Forbund. Eet af DIF's optagelsespræmisser gik ud på, at medlemsorganisationerne, specialforbundene, i international henseende, ikke måtte være delt. Følgen da den, at hvis bowling og kegler gik hver sin vej, og der kunne blive vanskeligheder med det internationale tilhørsforhold, kunne man for begge sportsgrenes vedkommende skyde en hvid pind efter det stærkt attråede medlemsskab afDIF. Den tredie grund var problemerne med at dele aktiverne i DKBU. Bowlingfolkene mente, at de skulle deles lige over, keglefolkene, at det var keglesporten, der som sådan havde bidraget mest til de økonomiske aktiver, og at der ikke kunne blive tale om en deling lige over. Bowling havde kun kostet penge, hed det, og bekendtskabet med bowlingfolk havde været dyrt.

Men efterhånden fandt man frem til løsninger på alle tre problemer. I forholdet overfor FIQ ville man lade sig repræsentere af en organisation, som Delingen af landsorganisationen man ville oprette samtidig med delinDer var imidlertid tre grunde til, at gen, og som en fælles overbygning dette ikke var sket, eller rettere, tre over de to specialforbund. På den hovedgrunde. måde fandt man også, i samråd med For det første accepterede den in- ledelsen i DIF ud af, at den førnævnte ternationale organisation, FIQ, ikke, hindring kunne betragtes som ude af at Danmark skulle repræsenteres i or- verden, og med hensyn til delingen af ganisationen af to givne, selvstændige pengene, at de skulle deles lige over, forbund. FIQ, som består af 4 sports- dog således, at det enkelte forbund grene, bowling, som er langt den fik den del af licensbelebene, som det største, kegler, bohle og asphalt, beo enkelte forbunds medlemmer havde tragtede på det tidspunkt, altså først bidraget til.

Profile for Bowleren

Dansk Bowling Forbund - 10 år - 1977  

Dansk Bowling Forbund - 10 år - 1977  

Profile for bowleren
Advertisement