Dansk Bowling Forbund - 10 år - 1977

Page 49

47 har dog ikke bowling endnu, og er ikke med. Europamesterskaber Hvert 4. år afholdes Europamesterskaberne, også i forskellige holddiscipliner og individuelt. Kampene finder sted i et europæisk land. Danmark var i 1969 vært ved arrangementet, Irland i 1973 og Finland var det i år.

Verdensmesterskaber Ligeledes hvert 4. år, nemlig de år, der hverken er europamesterskaber eller nordiske mesterskaber, spilles kampene om verdensmesterskaberne. Som regel går spillestedet på skift mellem verdensdelene, i 1975 var det i Europa hvor London var stedet, og i 1979 skal mesterskaberne afholdes på Philip pineme. Så vidt det er muligt økonomisk, deltager Danmark altid i disse mesterskaber. Europacupturneringen Hvert andet år, og skiftende steder i Europa, spilles europacup-turneringen. Det er 5-mandshold fra de europæiske lande, som over en forlænget weekend spiller een serie alle mod alle, amerikansk spillemåde. Her spilles også både hos damer og herrer, i 1976 fandt turneringen sted i Amsterdam og i 1978 skal den spilles i Berlin. Europacup-turneringen spilles hvert andet år. WorId Cup Årligt stiller alle lande med bowling en dame og en herre til det verdensomspændende arrangement, World-Cup. Turneringen afvikles her j landet i august måned, med finaler i september, og sidst på året spilles de afsluttende verdensfinaler. Finalerne spilles eet eller andet, af arrangøren AMF, udvalgt sted på kloden, i 1977 i London.

Specielt for ungdommen De førnævnte arrangementer er specielt for seniorspillere. For ungdomsspillere arrangerer unionerne turneringer, men her er ingen danmarksturnering. Ungdomsspillere deltager ligeledes i kampene om unionsmesterskabeme, som er delt op ijunior- og ynglingerækker for både piger og drenge. Dansk Bowling Forbund står en gang årligt som arrangør af forbundets mesterskaber for ungdomsspillere. Også her spilles junior og ynglinge for både piger og drenge, individuelt samt for 2-mandshold. Endvidere afholdes hvert 2. år på skift i de nordiske lande Nordiske Ungdomsmesterskaber, hvor der spilles i forskellige holddiscipliner og individuelt. Samme formål har Ungdomseuropamesterskaberne, som også spilles hvert andet år. Her er Danmark iøvrigt arrangør i 1978. I de senere år er indledt et samarbejde med Vesttyskland om ungdomslandskampe for unge mellem 18 og 23 år. Derudover arrangeres ofte ungdomslandskampe med deltagelse af flere lande fra mellemeuropa. Som du kan se, er der nok af muligheder i bowling. Håber, at du befinder dig godt i sporten, og er glad for at være aktiv i Danmarks familiesport nummer 1.

December måned, 1977 DANSK BOWLING FORBUND


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.