11 ":,~_H
-.
"._,on~~~';
l
ter, straks over til bowling. Han var med blandt de, der tog til Sverige, og ved Rossini's fremkomst en af hovedskikkelserne i københavnsk bowling. I en periode var han formand for bowlingsektionen i DKBU, og ved slutningen af dennes periode, pressesekretær. Kurt Christensen tog ved stiftelsen af DBwF fat på de mange opgaver, der lå forude. Først og fremmest at få organisationen ind i faste rammer og få den til at virke som en idrætsorganisation. Godt assisteret af sin spilleudvalgsformand, og senere sekretær, Eiben Henriksen, blev lovene og retningslinierne til, og man må konstatere, at struktur og love i dag i princippet er nogenlunde de samme som for nogle år siden. Også i henseende til vort arbejde for at komme i DIF, spillede Kurt den
afgørende rolle, som det fremgår andet sted. Hans utrættelighed og energi smittede naturligvis af på hans medarbejdere, som blev stærkt inspireret af. altid at se Kurt Christensen i front, ikke mindst da også ved arrangeringen af Europamesterskaberne i 1969. Der er to hovedkendetegn ved Kurt Christensen 's indstilling. For det første var han af den opfattelse, at en ledelse i en organisation hele tiden skal være på udkig efter forbedringer og fornyelser af sporten og dens struktur. "Det er en af vore opgaver, at forny os selv og vor sport og bringe fornyelser ud i livet" sagde han. En ideologi, han praktiserede, og med stor succes. For det andet var han åben overfor det, der var ved at vinde indpas i hans tid: reklamer på spilledragten, men han brød sig absolut ikke om at helheden i en idrætsudøvers spilledragt blev ødelagt af en reklame. Hans respekt for den enkelte, som individ og sportsmand, og hans nervøsitet for, at alt dette med reklame skulle tage overhånd, gav sig udslag i mange ting. Blandt andet ville han ikke anerkende ved NM i Malmo, at arrangørerne uden videre havde påført rygnumrene nogle, efter hans mening, rædselsfulde reklamer, og man måtte pænt dække disse til igen på de danske spillere!
Kurt Christensen forlod formandsposten i 1973. Det gik desværre så hurtigt, at man ikke fik lejlighed til at sige ham ordentlig tak for hans store arbejde og kolossale betydning for bowlingsporten. Han blev senere tildelt DBwF's fortjenstnål.