o
DEF0RSTEAR udvikle, hvad der f.eks. i USA på det nærmeste var en nationalsport. Projekter var der også en hel del af. Det, som tegnede sig i en af forstæderne til København, så godt og fornuftigt ud, selvom samfundet dekreterede byggestop, når det drejede sig om nyanlæg.
Henny Siwert sammen med Addy Sparre. Begge fra BK61.
Netop byggestoppet var den første forhindring for Henny og Werner Siwert, som selv var aktive bowlingspillere i BK61, og som havde sat sig som mål at bygge en bowlinghal i den lille by, Frederikssund. Et hul i loven var der dog, og hallen blev rejst for øjnene af den måbende og nysgerrige befolkning. Men hvad er det nu for noget, var der nogle som spurgte. En uforklarig drift fik en lille gruppe til at gå til modstand mod projektet, som dog blev færdigt, men ikke kunne godkendes. Gruppen fik 3 mand ind i det lokale byråd på modstanden imod, at der blev taget et fortræffeligt initiativ og åbnet et højst tiltrængt moderne idrætsanlæg i den ellers noget søvnige, selvoptagne provinsby. Dansk Kegle- og Bowling Forbund gik flere gange ind til støtte for projektet, men lige meget hjalp det, selvom sympatien var stor hos de folkevalgte og den udøvende magt. Så hallen stod uåbnet i næsten et år, med renter og afdrag og manglende omsætning, og først i marts måned 1965 kunne Henny og Werner Siwert klippe snorene over til de 8 Brunswick Baner i det, der blev kaldt Noreuropas mest elegante bowlinghal. Dog først efter, under protest, at have accepteret en klækkelig bøde for overtrædelse af loven om byggestop. Bowlinghallen overvandt aldrig det første år, og levede en flakkende tilværelse, til den blev lukket i begyndelsen af 80' erne. Men dem, der spillede havde det dejligt - og klarede sig godt på det sportslige område. I begyndelsen i den union, som først blev stiftet her til lands, Sjællands Bowling Union, senere, da SBU ikke kunne mere, under vingerne hos årets jubilar, KBU.
Nå, vi må vel hellere se at komme i gang »Det næste problem der står for, og som vi snart skal i gang med, er vel en adskillelse af Kegle- og Bowlingsektionerne. Dette spørgsmål som i sommer fik sin løsen for både Jyllands og Sjællands vedkommende (begge startede en selvstændig union i 1965 - red.), skulle vel nok også kunne blive en realitet hos os, og uden alt for mange gnidninger. Vi skal i hvert fald først have DKBU' s sanktion, dernæst kan møder finde sted i KKBU og enten vedtages eller forkastes. Men lad os nu se hvad mening der er om denne sag ude iblandt vore klubber« Den store begejstring for tanken om at danne en selvstændig københavns union kan man ikke spore i KKBU -formand, Alfred Christensen' s
Per Nybro Christensen skiftede klub, fra KBK1940 til Viking, men kan skiftede ikke styrke, og genvandt sit individuelle danske mesterskab, da det blev afviklet for 2. gang. Hos damerne snuppede en anden af de unge fra Flintstone, guldet. Vibeke Raben hed hun og det blev dobbeltguld for hende: sammen med klubkammeraten, Alice Christensen i par. Gilletteturneringen - der lisesom World Cup nogle år efter blev arrangeret af AMF, og var for alle bowlere i hele verden - blev den helt store succes her til lands. 72 aflandets bedste deltog i kampen i 1963,som gik over 4 serier, og det foregik naturligt nok, i Rossini. Kai Levy, Telstar gik sejrrigt ud af kampen, og var den danske repræsentant i Europafinalen senere i Briissel, hvis vindere kvalificerede sig til verdensfinalen i Chicago. En anden københavner, Helge A. Larsen, Jydsk, blev overraskende nummer 2 i den danske kvalifikation. løvrigt slog Kaj Levy ny dansk rekord, 793 på de 4 serier. Direktøren for Gilette A/S, Børge Ginnerup overrakte præmierne i overværelse af Kurt Christensen.
Rossini voldte større og større problemer for KKBU, som var enelejer af hallen. Man afviklede derfor engagementet i 1965,og »dermed kunne bestyrelsen udelukkende koncentrere sig om sportens arbejde«, Hovedpinen bestod i det kæmpearbejde der var pålagt bestyrelsen, som var de egentlige administratorer af den daglige drift. Regnskabet og kontrollen med indog udbetalinger, og det, at man skulle være disponibel alle døgnets 24 timer, var en for stor belastning. Dertil kom, at der ikke var speciel god økonomi i sagen, selvom banerne var pænt belagte. Men ejeren, J. Krause, var indstillet på en positiv afvikling, som blev gennemført med ekspresfart. »Der er kommet mere gang i Rossini kan vi konstatere, efter at Erik Dalby har overtaget jobbet som forretningefører, hvad vi forøvrigt ikke havde råd til at holde«.
5