1986
Begyndelsen var slet - men flot finalen Dansk - og især københavnsk bowling - stod igen overfor en opgave af de helt store: World-Cup verdensfinalen skulle atter finde sted i Rødovre Bowlinghal. I en uges tid handlede det om bowling på verdensplan, og om, at det hele fungerede perfekt, for det kunne forudses, at omkring 100personer ville blive engageret i finalestævnet - vel at mærke »på den anden side af banerne«. Arrangementet kostede penge - mange penge endda. At skaffe dem var ikke så ligetil, men det lykkedes til sidst at få det hele til at hænge sammen. Sådan så det imidlertid ikke ud på et tidligt tidspunkt, og det fik minsanten en af landets unioner til »at bakke ud af World-Cup, hvis der ikke ligger kontrakter fra sponsorer på hele vores økonomiske forpligtelse ved Verdensfinalen. « Forretningsudvalget i KBU meddelte også på et tidligt tidspunkt, »at man desværre ikke kan påtage os at være med i arbejdet omkring World-Cup, da vi ikke kan afse tid til dette udover vores eget løbende arbejde«. Denne flotte kegle havde et formål under World- Cup. Grete Jørgensen begyndte onsdagen før det gik løs, kl. 5.30 med at hente spillere i Kastrup Lufthavn. Men da hun fornuftigvis gik ud fra, at der ikke var så mange, som kendte hende, fik hun fremstillet velkomstkeglen, som hun så placerede ved siden af sig selv. Selv dem fra Korea, tog ikke fejl.
De røde kort En modig turneringsleder, Laila Korndrup, fik den tvivlsomme ære, at være den første, som udviste en bowlingspiller. Det gjorde hun omgivet af en 2-3 oprørte og muskelsvulmende ungdomsbowlere, hvis kammerat havde tilkendegivet sin utilfredshed med sit spil ved at losse og sparke til overtrædeiseslys, kegleretur og hvad der ellers var i nærheden. Stille og roligt, beslutsomt og konsekvent, bad Laila Korndrup spilleren om at forlade banen - og han blev senere idømt en karantæne - af kort varighed forstå's. o
Det fik igen tegneren, Claus Rasmussen op på dupperne, og han kunne ikke nære sig for at lave denne særdeles rammende tegning om forholdene, som de så ud i begyndelsen af World-Cup året. Der var også hidsige diskussioner omkring det forhold, at hovedbestyrelsen i DBwF havde sagt o.k. til, at de, der tegnede sponsoreringsaftaler, skulle have udbetalt provision, nærmere fastsat til 15%afbruttobeløbet. Det viste sig nemlig hurtigt, at de fleste aftaler blev truffet af folk i ledende stillinger indenfor bowlingsporten - som også havde de bedste muligheder. »Det er for galt, at nogle skal knogle det hvide ud af øjnene og kun have ulejlighed ud af det, medens andre bowlingfolk får penge for deres anstrengelser«, lød det over det ganske land. Forbundets bestyrelse skyndte sig at udsende en præcision, der gik på, at provisionen i givet fald »skal indbetales til klub, kreds, union eller DBwF«.
Arets sportsnavne Per Henriksen, Rossini, Michael Kloster, Sisu, Lars Øager, Rossini og Per Søndberg, Sisu var blandt de spillere, som var i Frankfurt for at spille Europacup for herrer. De sluttede på en 6. plads, som herhjemme blev betegnet 'som en »der var guld værd«. Damerne, med Dorthe Bierregaard på holdet, fik bronce. Der blev for første gang ikke nogle mesterskabsplaketter til KBD i danmarksturneringen for hold, men in-
63