1983 hedder, en ny bladstruktur. Den gik ud på, at forbundet skulle udgive et landslederblad 3 gange årligt, et blad, som kun gik ud til en meget begrænset kreds. Og så skulle unionerne selv.finde ud af det lokalt. Det lykkedes med det samme for KBU, som i Børge Holm havde det, andre manglede: en rutineret og interesseret bladmand, som ikke alene i årenes løb redigerede Bowling Nyt, som organet igen kom til at hedde, men også satte bladet op. Herved sparede han unionen for titusindevis af kroner, og med den holdning der var, måtte det betragtes som af afgørende betydning for, om der i det hele taget skulle komme noget blad.
Ved at udtage tre damer og fem herrer til de dyre verdensmesterskaber i Caracas, Venezuela, var det lykkedes Dansk Bowling Forbund, at bringe sig i modvind. Kritikerne fremhævede, at dansk bowling var langt bedre kørende på damesiden, og ved kun at sende tre til VM, var muligheden for at spille en rolle i disciplinen 5-mands hold, udspillet. Her var Danmark ellers at betragte som en af favoritterne. Men - det blev som bestemt og københavnske bowlingledere kunne vinke farvel og ønske god tur til Birgitte Jensen og Susan Damstoft, som sammen med Jette Hansen, Aalborg, dannede den kvindelige trio. Poul Juhl, Per Henriksen og Søren Pedersen var udtaget hos herrerne og dannede hold med Johnny Christiansen og Leif Elgaard fra Aalborg. »Verdens bedste par« kaldte mange Birgitte Jensen og Jette Han.sen inden afrejsen, og det viste de så, at de var. En sen nattetime, nærmere bestemt kl. 2.00 lokal tid, overværede en lille dansk trup det foreløbige højdepunkt for dansk bowling: VM medaljerne blev hængt om halsen på bowlingsportens stjernepar, som, trods deres yderst forskellige temperament, fandt sammen om denne triumf. Neglebidende og rystende over hele kroppen, så danskerne til, medens den sidste afdeling i par-konkurrencen blev spillet. Birgitte havde slået 1203 og Jette 1206 i starten forinden, men der var stærke konkurrenter i gang med at komme forbi disse flotte 2409 - opnået under kedelige baneforhold og i et VM-arrangement, som blev karakteriseret som katastrofalt. Resultatet holdt - de første VM medaljer, som oven i købet var af det pureste guld, var en kendsgerning. Igen stod lufthavnen i Kastrup, Rådhuset og bowlinghallen i Rødovre på den anden ende. Denne gang med borgmester Per Møller i spidsen og med en varme, som mere end andet viste den taknemmelighed og glæde, kammerater og ledere følte over den flotte indsats. Birgitte Jensen var igen i focus, og det fik mange forskellige virkninger. Ikke mindst derved, at Team Danmark bevilgede hende, og også Jette Hansen, 10.000 kr. til fortsat udvikling. Begge takkede, som de første i dansk idræt, nej - de var dem selv, og ville ikke under nogen kontrolleret udfoldelse!
Vi er ældst ... . .. og træner mindst. Det viser en undersøgelse, som ministeriet for kulturelle anliggender har gennemført, og hvor også københavnske bowlere har været med. Sammen med 10 andre idrætsgrene, forsøgte man at kortlægge eliteidrætsudøveres sociale, uddannelsesmæssige og økonomiske vilkår, samt deres trænings- og konkurrencevilkår. Hvad der måske kom bag på mange var det faktum, at bowling ikke var den dyreste idrtæsgren, man kunne give sig i kast med, hvorimod det ikke overraskede, at bowlingsporten lå nederst hvad angår hjælp fra sponsorer og nederst hvad trænings- og kamptidsforbruget angik. Til gengæld lå bowlingsporten øverst, når det drejede sig om at karakterisere deres instruktion i den daglige træning som mindre god eller direkte dårlig, og i den pæne ende med hensyn til egne indkomster.
Et spændende projekt Rødovre Bowlinghal stod igen for et spændende projekt: bowling for handi-
55