1976
9 mand med medaljeehanee Ikke mindre end 9 mand havde medaljechance, da sidste serie i årets fejende, flotte og nervepirrende kampe om de individuelle danske mesterskaber, skulle begynde i det nyåbnede Løvvang Bowling Center, Aalborg. KBU/SBU'erne John E. Hansen, LR64, Per Søndberg, Sisu, Poul Juhl, Rossini, Bent Pedersen, Joker, John Thomassen, Sisu og Tommy Klintskov, SBU sloges med 3 jyder om de attraktive placeringer i toppen af dansk bowling. Inden seriens start lå John Thomassen på 1. pladsen foran John E. Hansen og Tommy Klintskov, men et nervøst udlæg (split, mis, strike, split) til John E. blev skæbnesvangert. Han sluttede på 4. pladsen, men trøstede sig med, at være avanceret fra nr. 18,og med, at han slog finalens højeste resultat. En 3-dækker og senere 5 strikes i træk, fik tilskuerne til at strække hals: bliver det nu Juhl igen? Ja, det blev det, for slutserien 216var nok til bronzen til Poul Juhl. Guldkampen stod mellem Tommy Klintskov og John Thomassen. Helt frem til sidste rude endda. Med en dobbeltstrike kunne John sikre sig DM, og på den måde være med til at understrege, at »de gamle« kunne endnu. Men ak og ve - hvordan det gik kan bedst ses ved at kaste et blik på den lille film her på siderne! Tommy Klintskov slog præcis 200 og den 26 årige SBK' er med 11års bowling og over 100 1. holdskampe på bagen, åndede lettet op. Det danske mesterskab gik til ham - og KBU! Mens han var i gang, kunne hanjo ligeså godt, med Per Carls en under armen, bestige sejrsskamlen der hvor der står 1, da medaljerne for parmesterskabet skulle uddeles. Bedste KBU' er hos damerne: Grethe Kock, Rossini.
En stabil periode De forudgående års repræsentantskabsmøder i KBU overgik hinanden i dramatik og længde. Desværre var en af gundene, at repræsentanterne mødte lige vel nok uforberedte, og dermed skulle have afklaret en masse ting på selve mødet for overhovedet at kunne følge med. Men årsmødet afspejlede den stabile periode, KBU var inde i, kunne afsluttes i rimelig tid, og med en konstatering af, at det største problem KBU havde, var mangelen på baner. Ganske vist var der kommet 6 mere på Rossini, men det kneb gevaldigt med at udarbejde turnerings- og stævneplaner med rimelige spilletidspunkter for KBU' erne. »Det nærmer sig det abnorme i visse tilfælde«, oplyste Helge A. Larsen. Planer omkring det gamle Bella-Center så imidlertid interessante ud, for her var der også bowling inde i billedet og en hal her kunne afhjælpe det påtrængende behov for flere baner. Et andet problem var af mere social karakter. I den københavnske turnering var en ny klub forfærdelig længe om at komme op i højere rækker. Det helt aktuelle eksempel var Joker. Klubben blev stiftet af en række stærke spillere, men de måtte begynde i den nederste række i KBU. Det ville vare noget med 8 år inden klubben nåede op i de øverste serier, hvis de vel at mærke vandt år efter år. En lidt trist situation både for Joker og for dem, som måtte lægge ryg til det ene store nederlag efter det andet - og ikke havde mange chancer for at nå 1. pladsen i deres række. Einar Wendorff, som havde været sekretær i KBU i nogle år samt Willy Vorborg, bad om at måtte blive afløst i unionsbestyrelsen. Endvidere ville Bent Holst Rasmussen gerne bytte med en anden på posten som ungdomsleder, »for ungdomsarbejde er besværligt og vanskeligt, men i høj grad umagen værd, når man ser de unges glæde over at være med i bowling.«
36