1973
En flov historie Ejben Henriksen var som regel dirigent på repræsentantskabsmøderne i KBU. Også denne gang, hvor han spillede ud med en overraskelse lige til at begynde med: han formidlede en tilkendegivelse af, hvem der i grunden hjemme i klubberne havde gennemdrøftet KBU' s materiale til dette møde. Resultatet skulle han bruge til en »privat statistik«. Den spontane håndsoprækning var ikke særligt flatterende: blot 6 klubber - eller 10%af de fremmødte - tilkendegav, at de havde været tingene igennem. Måske var klubbernes ringe forberedelse grunden til, at mødet trak lidt ud. Først hen af 3-tiden, om natten vel at mærke, var man færdige, selvom den nye teknik holdt sit indtog. SBK mødte nemlig op med en båndoptager, hvis optagelser - forsikrede klubbens repræsentanter - udelukkende skulle anvendes til internt brug i klubben. Det var nu godt nok noget underligt noget, mente KBU-Iedelsen, men da ingen af repræsentanterne havde noget imod dens tilstedeværelse, fik de unge fra SBK lov til at tænde for apparatet. Om der så var nogle, som gad høre båndet bagefter, melder historien ikke noget om! Bestyrelsen blev iøvrigt genvalgt over hele linien, idet den indkaldte suppleant, Bent Holst Rasmussen, fik det blå stempel.
Klub får lokale »Hvorfor skal det være forbeholdt store idrætsforeninger at have eget lokale, hvor medlemmerne kan hygge sig og være sammen efter de sportslige præstationer?«, spørger BBK sig selv. Svaret må have været »det skal det heller ikke«, for klubben lejede sig ind i en mindre lejlighed på Valby Langgade. »Vi synes, at forholdene i bowlinghallerne er utilstrækkelige til at kunne stimulere et klubliv i den forstand, vi ønsker at dyrke det«, udtaler klubbens formand, Hans Fauerholt. Det var nu ingen kritik, for formålet med lokalerne i bowlinghaller, dækker de behov, hallerne har for lokaliteter, men ikke et behov for klubliv, mente Hans Fauerholt.
En stjerne fødes. Eller rettere: døbes. For allerede som ungdomsspiller viste hun særlige anlæg for det lille spil man kalder bowling, senest i år, hvor hun fortsatte sine ungdomsmesterskaber. Dobbelt op igen, nu hvor hun var blevet ynglingespiller, og i par igen med Yvonne Pagel. Hendes navn, Birgitte Lund, dukkede op overalt. På udvalgte hold, på ranglister og andre oversigter, ved DM' er, KM' er og alle andre M' er
28
Der stod KBU på det hele Den første »rigtige« Danmarksturnering blev en kæmpesucces for de københavnske hold. Turneringen blev afviklet med en landsdækkende 1.division og 2. divisioner henholdsvis øst og vest for Storebælt, og vinderne af 1. divisionerne var danske mestre, hvilket medførte, at de blandt andet fik overrakt mesterskabsplaketter fra Dansk Idræts- Forbund. Dem kunne SAS-damerne hænge om halsen. Lidt overraskende sluttede dette velspillende hold som nummer 1, og for at understrege den københavnske dominans, besatte CKC, Sisu og Hellerup de næste pladser. SAS satte kun 4 points til, og Bodil Christiansen, Janni Hasse, Kirsten Vedum, Lillian Christiansen, Vera Olsen og Lizzie Reuss, skrev sig ind i bowlinghistorien som vinder af den første Danmarksturnering. Helt uden konkurrence og helt efter det forventede, blev det Sisu' s stærke herrehold, som vandt DM, selvom det blev til 3 nederlag under vejs. Med 22 points og en bunke kegler, var L pladsen imidlertid suveræn foran Viking, Århus. Også turneringen for 5-mands hold fik Sisu som vinder, og holdet, Helge A. Larsen, Svend Jarlstrøm, Kaj Skaruing, holdleder Bent Olsen, Søren Jensen og Georg Jensen syntes uovervindelige. Denne landsomfattende cup-turnering blev for damernes vedkommende igen vundet af CKC, som tilsyneladende havde patent på et eller andet stort hvert eneste år.