Page 3

DE FØRSTE ÅR

Et selskabsspil bliver til en sport Det var hyggeligt, det var sjovt og så var der en mulighed for at komme lidt væk hjemmefra og få sig et spil kegler, en bid brød og en dram i selskab med gutterne. Kroen eller »bæverdingen« havde banen - og hvis det var om sommeren, flyttede man den ud i krohaven. Parat til at tage imod gæsterne fra nær og fjern. Og medens damerne hæklede, snuppede herrerne sig et spil kegler en herlig søndag. Men i det københavnske område var der folk, som »efterhånden var blevet trætte af den form, hvorunder keglespillet dyrkedes, og som kunne tænke sig at få dette lagt ind i mere sportslige rammer for derigennem - Emgang for alle at slå fast, at keglespil er en sportgren, der rangerer på linie med al anden idræt«. De væltede i 1938 den gamle bestyrelse og startede KKU, der senere blev til Københavns Kegle- og Bowling Union. Grundlaget var lagt for en udvikling, som vel næppe gik lige så hurtigt, som unionens daværende formand, H. C. Hedetoft kunne tænke sig, men som dog resulterede i, at keglesporten kunne samle sig i en landsorganisation, Dansk Kegle Union. »Jeg rejste adskillige gange land og rige rundt for at få de andre unioner med på ideen om en landsorganisation, men især jyderne var usædvanlig træge og besværlige at have med at gøre. De foreslog blandt andet et kontingent på 25 øre (l) om måneden! «. H.C.Hedetoft havde sine problemer - men i 1943 gik hans drøm i opfyldelse - Dansk Kegle Forbund var en realitet, og selv tog han ansvaret som formand i en række år. Der kom orden og system i sagerne - og der kom bowling. Erik Rasmussen hed han, den mand, som gennem sin broder, Aksel Rasmussen, fik smag for de ti kegler. Og den store kugle. Så hvorfor ikke prøve at samle andre interesserede? - Som tænkt, så gjort. Af sted en gang om ugen i bil fra København til Helsingør - over Sundet til Helsingborg - i gang med bowling en times tid, og hjem igen ved midnatstid. »Vi var på det tidspunkt omkring en 12-15mand «, men det var blevet til næsten 100 af slagsen, da de 2 første større landvindinger var en realitet: Delingen af KKU i 2 sektioner - en for kegler og en for bowling, og indvielsen af Danmarks første bowlinghal i Rossini på GI. Jernbanevej i Valby. Begge i 1962 og med få måneders mellemrum.

H. C. Hedetoft (1888-1968)medstifter af kegleklubben »Jydsk«, medstifter og mangeårig formand af Københavns Kegle Union, og af landsorganisationen, Dansk Kegle Forbund i 1943.Efter store vanskeligheder med en mængde rejser til provinsen. »Jyderne var meget besværlige og til sidst inviterede jeg hele bestyrelsen på en bid brød og lidt øl og snaps - og da hele måltidet var sat til livs meddelte jeg dem, at nu måtte de tage en bestemmelse. Hvis de sagde nej, så måtte jeg selv betale måltidet. Sagde de ja, vil KKU dække mine omkostninger. De sundede sig lidt - og sagde så endelig ja!«

»Min kongstanke var - også den gang - at få bowling indført i landet, og den eneste mulighed herfor var et samlet, nationalt fremstød. Men i det stykke havde jeg ikke mange forbundsfæller. Vi var alt for træge til at indse mulighederne i denne sport«.

H.C. Hedetoft sluttede som formand for DKF i 1953,men var aktiv i mange år herefter. Han nåede endda også at prøve bowlingspillet, inden han lagde op.

»Vi må se at blive skilt ... Navnlig da landets første helt »rene« bowlingklub, BK61 kom i gang, og i sin medlemskreds også havde en del, især amerikanere, med en vis bowlingbaggrund, begyndte der at vise sig nogle vanskeligheder i den københavnske kegleunion. Der var for stor forskel på opfattelsen af organisationens drift, og i stigende grad bestod »de 100«, som spillede bowling i Helsingborg, af folk uden nogen som helst interesse i, eller forståelse for, det ellers så ædle og traditionsrige keglespil. De ville være sig selv - og var der noget, som gik galt, eller som ikke passede bowlingpionererne, så var det »fordi vi ikke er blevet skilt«. Administrativt var det nok heller ikke så let for lederne, at gennemføre bowlingting på samme måde, som man var vant til årevis i keglesporten. Bowlingfolkene skævede nemlig både til svenskernes facon og lidt til egne erfaringer i andre idrætsgrene, og de havde ikke nogen synderlig sympati for, at stævner og den slags blev afviklet efter keglesportens mønstre. Lidt brådne pander kunne ikke undgås - og for at imødekomme dels de varme ønsker og vel også lidt for at slippe for alt det besvær med de unge bowlingløver, besluttede bestyrelsen.i KKBU

Instruktion må der til. Danmarks første vejledning i bowlingspillets svære kunst, blev udgivet af Københavns Kegle- og Bowlingunion, der som gave modtog manuspriptet af Aksel Rasmussen. Han havde bosat sig i USA og var faldet over det herlige spil med de 10kegler. Helt uden forudsætninger kan man ikke sige at han var, for han var i Danmark på Brh. 36' s 1.hold, eks-danmarksmester i kegler, eks-redaktør af medlemsbladet »Keglesport« og eks-formand for KKBU. Som bowlingspiller i USA skulle han, efter sigende, have været med i over 1800turneringer!.

1

Profile for Bowleren

Københavns Bowling Union - 25 år - 1966 - 1991  

Københavns Bowling Union - 25 år - 1966 - 1991  

Profile for bowleren
Advertisement