Page 10

1966 terende organ, som klart var et produkt af sportsorganisationernes lidenhed -

Spiller i særklasse nordisk mester

trods alt. Man kunne eksempelvis tillade sig at referere et hav af turneringskampe i hvert eneste nummer, og hele ånden iøvrigt vidnede om en hyggelig organisation med en del af vægten lagt på det sociale samvær. Der lå ikke nogen dybere trang til totaladskillelse bag ønskerne om, selv at have et blad i KBU, men snarere det faktum, at der »stod for lidt om bowling« i Keobow, og at strukturen i et bowling blad formentlig ville blive anderledes. Af økonomiske grunde kunne man godt droppe ethvert ønske om at referere turneringskampe - hvor populært dette stof end var, så var der ikke plads på de sider, der var penge til at producere. KEU indgik derfor i efteråret en aftale med Knud Bjarnø om at redigere og i meget stor udstrækning, administrere et unionsblad. Samtidig aftalte KBU med SBU, at bladet skulle trykkes i et oplag så stort, at sjællandsunionens medlemmer kunne få et hver. Knud Bjarnø udførte et meget stort arbejde, men under yderst besværlige forhold, for at få et så bredt favnende og alsidigt medlemsblad som muligt ud hver måned. Besværlighederne opstod af mange forhold: Dem, der plejede at hygge sig med Keobow, kalde Bowling Nyt for kedeligt, »der stod jo ikke så meget om dem selv«, og de unge løver, som f.eks. gerne ville have debat i bowlingsporten, kaldte også bladet for kedeligt og unionernes forlængede arm. Værst af alt var dog den lange produktionstid, som betød, at begivenhederne ofte havde fundet sted et par måneder efter, at de blev refereret i Bowling Nyt. I virkeligheden var der adskillige interessante artikler og synspunkter i de fleste af de numre, som udkom, og den begrænsede plads blev udnyttet på en for alle parter, hensigtsmæssig måde. Alligevel valgte SBU i eftersommeren 1967 at indgå aftale til anden side, og Bowling Nyt gik ind i foråret 1968.

Et vue over styrken i københavnsk bowling i efteråret viser uomtvistelig, at forskellen på spillernes gennemsnit var enorm. Bredde kan man vist ikke tale om, for kun en enkelt eller to kunne notere gennemsnit, som bare lignede. En af dem var Vibeke Raben, som toppede ranglisten med hele 176i gennemsnit, og ikke mindre end 16kegler foran nr. 2, der forøvrigt var hendes mor, Gerda. »Acta på Vibeke Raben« var da også det svenske blad »Idrottsbladets« advarsel til de svenske bowlere før det gik løs med de nordiske mesterskaber i Rødovrehallen i begyndelsen af no- , vemb er måned. Og Vibeke skuffede ikke. »Under en begejstring, som truede med at få hele Rødovre Centret til at ramle, valsede Sisu og hele den danske bowlingverdens søde Vibeke Raben i sin lette elegante, dansene stil - som svenskerne kalder den - sig til et nordisk mesterskab. Efterladende sig tre danske rekorder og den øvrige nordiske - og det vil sige det meste af verdenseliten - bag sig, sørgede hun for den ungdommelige danske bowlings hidtil største internationale triumf'«.

Vibeke Raben overgik da også sig selv. Hendes gennemsnit over de 15serier var på knap og nap 182, medens en anden KBU' er, Bent Pedersen med 186 på 13. pladsen blev bedst hos dem med de store muskler. Dansk Kegle- og Bowling Unions bestyrelse, som var ansvarlige for mesterskabernes afvikling - og det var første gang naturligvis - fik megen ros for stævnet. Det var lagt i et højt plan, og der var stil over det hele. Københavnske ledere hjalp til i sekretariat med meget mere, og det blev heller ikke glemt i virakken. At det samtidig gav rutine, er en anden historie, som bowlingsporten senere fik umådelig glæde af.

DEN UNGE (Dansk Bowling Forbund)

SIGER HJERTELIG TILLYKKE TIL DEN GAMLE (Københavns Bowling Union) Til næste år bliver det vores tur - og det kommer heller ikke til at gå stille af!

8

Profile for Bowleren

Københavns Bowling Union - 25 år - 1966 - 1991  

Københavns Bowling Union - 25 år - 1966 - 1991  

Profile for bowleren
Advertisement