JBU-Bowleren - Nr. 10 (1966)

Page 8

Det blev en dag der gav jyderne fuld oprejsning! De københavnske herrer slået stort, og to nye danske rekorder var resultatet af unionskampen.

Det blev en festdag. Stilfuldt arrangement. Mange tilskuere. To nye danske rekorder - og klØ til de københavnske herrer. Det blev en dag, der gav fuld oprejsning for jysk bowling for nederlaget i fjor i København, et nederlag, der sved. For det var jo sådan, at de gode resultater, jyske bowlere efter lussingerne på Islands Brygge i fjor opnåede, blev mødt med megen skepsis i KØbenhavn. Ja, helt frem til selve reavnchedagen kom der stadig en smule skepsis til udtryk. Men' det skal siges med det samme, at både de københavnske ledere og bowlere fuldt ud anerkendte de jyske herrers sejr og rekorder. Det var dygtigt gjort, sagde de. Og så var vi glade. JBV havde flottet sig med nye, elegante

røde trøjer til denne unionsmatch, hvor man for første gang ved et bowlingstævne på dansk grund havde fælles indmarch. Bowlerne linede op med front mod tilskuerne, og det tog sig godt ud med de mange bowlere på en lang stribe. Formanden for JBV, Per Nørgaard, bød kort velkommen, og Aalborgs idræts glade viceborgmester, Marius Andersen, gav derpå de københavnske bowlere en hjertelig velkomst på byens vegne. Nok er I favoritter, sagde han til københavnerne, men jeg ved, at de jyske bowlere ikke er så lette at hamle op med, så jeg forbavses ikke over, hvis vore bowlere lever op til byens motto: Aalborg viser vej. - Jeg tror Aalborg-bowlerne finder vej til sejr! Og efter at KBVs leder, Helge A. Larsen, havde takket for modtagelsen, begyndte matchen med damernes kamp.


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.