Page 42

Dette skal gøres hvad enten man spiller på keglerne eller anvender sigtemærker. 3. Står keglerne til højre på banen, foregår starten fra venstre side af tilløbsbanen med kuglekast fra venstre side af banen. Start altid med skuldrene vinkelret mod den eller de kegler, som skal rammes. Vær omhyggelig med, at penduleringen bliver præcis som ved strikeslaget. Overdriv ikke udgangsstillingen ved at starte for langt til højre eller venstre på tilløbsbanen. En del vil, når 10. kegle står tilbage, begynde så langt til venstre, at de kommer ind på nabotilløbsbanen. En gylden regel er, at man altid skal holde sig på sin egen tilløbsbane og aldrig irritere spillerne på banerne ved siden af. Når en kegle misses et par gange, føler man sig ofte forfulgt af det sorteste uheld og bilder sig ind, at denne eller hin kegle kan man altså ikke ramme. Det kan være den simpleste kegle, f. eks. 5. Uden selv at vide det foretager man den samme fejl om og om igen. Det er vigtigt at huske på, at spareslaget skal udføres lige så omhyggeligt som et strikeslag. Forhast ikke spareslaget, men gør præcis de samme forberedelser som ved strikeslaget. Der findes naturligvis uhyre vanskelige spare. 10. kegle i højre hjørne på banen har kostet flere tabte kampe end nogen anden enkeltkegle eller kombination af kegler. Især har skruespillerne store vanskeligheder med denne kegle. For venstrehåndsspillerne er 7. kegle samme spøgelse. Amerikanerne har døbt 10. kegle "the devil" - djævelen. I det følgende skal vi se på, hvordan forskellige spareopstillinger skal klares på bedste måde. 10. kegle Vi begynder med kegle nr. 10, det store problembarn for mange bowlere. Start fra venstre side af tilløbsbanen (desto større skrue, jo længere mod venstre) med skuldrene vinkelret mod keglen, altså ikke mod overtrædelseslinien. Tag tilløbet lige mod keglen. Armen med kuglen skal skære overtræde lseslini en omkring 39

Profile for Bowleren

Bowling Instruktionsbog - (1963)  

Bowling Instruktionsbog - (1963)  

Profile for bowleren
Advertisement