FILM & NYE MEDIER REGION MIDTJYLLAND
I denne rapport tegnes et billede af film- og mediesektoren i Region Midtjylland, som den ser ud forår 2010. Rapporten inddrager konklusioner fra Sekretariatet for Aarhus 2017’s SWOT-workshops, gennemført efterår/vinter 2009/2010, hvor en lang række aktører fra bl.a. kunst- og kulturlivet i Region Midtjylland deltog, samt resultater fra sekretariatets egen kulturinstitutionsanalyse. Som baggrund for Aarhus 2017’s kulturinstitutionsanalyse blev et spørgeskema udsendt til biografer i regionen uden for Århus. Der er indkommet besvarelser fra 8 ud af i alt 27 biografer, svarende til 30%, og 3 ud af i alt 18 filmklubber, svarende til 16%. Der er ligeledes indkommet besvarelse fra Mark Film i Viborg, der behandles særskilt i rapporten.
BIOGRAFER Når det drejer sig om offentlige filmaktiviteter er det indlysende at biograferne dominerer filmsektoren i Region Midtjylland, med 4 biografer i Århus og 27 i resten af region. Samtlige større byer har én eller flere biografer og Apollon i Struer er sågar den største i Nordvestjylland. Af de 27 biografer i regionen drives 15 som foreninger og udelukkende af frivillige, hvilket vidner om stor lokal opbakning. De øvrige 12 er privatejede biografer, hvoraf enkelte drives som en del af en kommerciel biografkæde. De fleste kommercielle biografer har mellem 3 og 6 sale og en kapacitet per sal på mellem ca. 50 og 350 pladser. De to største biografer i regionen uden for Århus er Biocity Herning og Biocity Randers, der begge har en samlet kapacitet på omkring 900 pladser. CinemaxX Århus og Biocity Århus har henholdsvis 8 og 9 sale og en samlet kapacitet på henholdsvis 1400 og 2000 pladser. Derudover findes 18 filmklubber i regionen uden for Århus, hvoraf 11 er børne- og ungdomsfilmklubber, og disse udfylder en meget vigtig funktion i de mere tyndt befolkede områder, hvor kommerciel drift af biografer ofte er vanskeligt.
PUBLIKUM OG FORMIDLING Hvert år sælges der i gennemsnit 2 biografbilletter for hver af regionens indbyggere, svarende til 2,2 mio. billetter. Der udbydes ca. 6 millioner billetter. Biograferne kan til gengæld tilbyde 10,7 siddepladser per 1000 indbyggere, svarende til 13.700 biografpladser ud af 58.400 på landsplan. 1
Biografernes varierende kapaciteter, fra ca. 100 til 2000 pladser, afspejles i de meget forskellige publikumstal, der varierer i forhold til biografernes geografiske placering og tiltrækningsevne De fleste biografer har udelukkende et lokalt publikum, men enkelte biografer i de større mere centrale byer formår at tiltrække et regionalt publikum. Her er BioCity i Herning det mest oplagte eksempel. I de meget varierende besøgstal (her for 2009) tegner der sig et klart hierarki: I de mindre byer er der Fotorama Hammel (16.000) og Ry Biograf (18.000), efterfulgt af Bio Huset Galten (25.000); dernæst, biografer i de større byer og byer med større opland bl.a. Ikast Bio (32.000) og Park Bio Skanderborg (33.734); endeligt er der byer med over 50.000 indbyggere: BioCity Randers (123.000) og BioCity Herning (252.000). Biografernes belægningsprocent (antal fyldte sæder i biograferne) ligger mellem 25-35. Tallene hos filmklubberne ligger naturligvis langt højere, på 80-85%, da filmene normalt kun vises én gang. Filmklubbernes medlemstal i 2009 lå mellem 90 hos Filmklub Holstebro og 330 hos Samsø Filmklub. Ifølge Kulturministeriets kulturvaneundersøgelse fra 2004 havde 63 % af de adspurgte i Midtjylland været i biografen inden for det seneste år, 50% inden for det seneste halve år og 16% inden for den seneste måned. Af den del, der havde været i biografen inden for det seneste år, havde 61% været der 1-2 gange, 27% 3-5 gange og 11% mere end 5 gange. Der synes ligeledes at være en bred aldersmæssig fordeling blandt biografgængerne, og biograferne har generelt en god publikumsopbakning i regionen. Biograferne er som mange andre aktører på kulturområdet underlagt en stigende konkurrence i forhold til mængden af kulturudbud samt skærpede krav til kvaliteten og karakteren af egne aktiviteter. I en undersøgelse af danskernes biografvaner, foretaget i 2006 af Gallup for Det Danske Filminstitut, fremgår det, at de fire vigtigste årsager til at vælge biografen frem for dvd’en, i prioriteret rækkefølge, er: Muligheden for at se filmen på et stort lærred; muligheden for at se filmen med gode lydforhold; det sociale samvær med familie/venner; muligheden for at få en oplevelse ud af det og endelig muligheden for at se de nyeste film. En vigtig grund til en biograftur er altså at få en oplevelse, og den oplevelse er trods udviklingen inden for teknologi til private stadig eksklusiv for biograferne. At filmen stadig udgør den vigtigste årsag til et biografbesøg bekræftes dog i samme undersøgelse, hvor 89% af de adspurgte biografgængere tillægger ”at der er en film, jeg gerne vil se” som værende af størst betydning. Dette understreger vigtigheden af, at regionen også fremover har kapacitet til at kunne præsentere filmoplevelser af meget forskellig karakter: fra totaloplevelser med de nyeste teknologier i de store biografer til de mindre biografers mere intime stemninger samt et 2
mangfoldigt udbud med alt fra de store teknologiske satsninger og internationale mainstreamproduktioner til de smalle film og nicheproduktioner. I betragtning af det relativt store antal frivillige og den drivkraft, man aner bag mange af de små institutioner, synes feltet at rumme et endnu uudnyttet potentiale, og man kunne således efterlyse en større diversitet i forhold til aktiviteter og tilbud, f.eks. i form af udendørsarrangementer, dokumentar- og temafestivaler og lignende. En biograftur kan være mere end blot en filmoplevelse og arbejde på tværs af genrer; eksempelvis ved at gøre brug af levende musik eller utraditionelle omgivelser. Det er der imidlertid kun få af regionens biografer, der kan tilbyde.
RAMMER OG RESSOURCER Bevæger man sig uden for Århus, fungerer filmmiljøet i Region Midtjylland næsten udelukkende i kraft af biografer og filmklubber, og mange små foreninger og privatejede biografer er dybt afhængige af frivillig arbejdskraft. Frivillige er en uundværlig ressource ikke mindst i forhold til at skabe lokal interesse og opbakning, men kan også være problematisk, når det gælder kontinuitet og stabilitet og viden omkring den enkelte institution. Film har ikke tradition for at være en del af den kommunale kulturstøtteordning bortset fra de såkaldte ’art cinemas’ (hvor Øst fra Paradis i Århus formelt set er den eneste i regionen), særlige filmfestivaler og i begrænset omfang også filmklubber og -foreninger. Med hensyn til filmkunstens udvikling vil det være oplagt at se på modeller, der fremmer større kvalitet og mangfoldighed samt f.eks. flere tematiske samarbejder med de øvrige kulturinstitutioner i regionen. Desuden ville en større satsning på børne- og ungdomsfilm kunne knytte sig til eksisterende initiativer i Århus.
FORMELLE FAGLIGE OG TVÆRFAGLIGE NETVÆRK Ifølge Aarhus 2017’s kulturinstitutionsanalyse deltager regionens biografer og filmklubber i netværk med kommune, aftenskole, højskole, menighedsråd, foreningsbiografer i kommunen, kulturelt samråd, biblioteker, teatre, kunstmuseer og -foreninger. På nationalt plan deltager enkelte af biograferne i netværk med andre foreningsbiografer, Nordisk Film Biografer A/S, Danske Børnefilmklubber, Sammenslutningen af Danske Filmklubber og diverse brancheorganisationer. Både biografer og filmklubber tillægger deres lokale og nationale netværk stor betydning, mens det regionale netværk og det internationale netværk vurderes meget 3
lavt. Flere påpeger vigtigheden af den lokale kontakt og et godt samarbejde med kommunen samt netværksdannelse og erfaringsudveksling med andre lokale aktører. Der er således en stor lokal forankring i kraft af netværk og publikum, hvilket er med til at sikre de mindre biografer og filmklubbernes eksistensgrundlag.
FREMTIDSPERSPEKTIVER Ifølge Aarhus 2017’s kulturinstitutionsanalyse er det for biograferne vigtigt at sikre, at biograferne også i fremtiden er et væsentligt sted for store og særegne filmoplevelser, Enkelte af de største biografer udtrykker et ønske om at blive digitaliseret, da dette ville kunne give en bedre filmoplevelser og forbedre økonomien og dermed også muligheden for at klare sig i konkurrencen i forhold til det øgede udbud af kulturelle aktiviteter. Flere understreger dog, at digitalisering i høj grad er et spørgsmål om teknisk indsigt, om at vælge den rigtige løsning, og derfor udover økonomiske ressourcer også nødvendiggør rådgivningsmuligheder o.l. Der er derfor ikke overraskende en markant interesse for et bredt samarbejde, når det gælder de nye teknologier og medier. Blandt biografer og filmklubber er der også interesse for et samarbejde med erhvervslivet, samarbejde omkring publikumsstrategier generelt og især en indsats på børne- og ungeområdet. En bredere tværfaglig satsning, der eksempelvis kunne involvere andre kulturinstitutioner i lokalområdet, har især filmklubbernes opmærksomhed.
ANDRE AKTØRER Ser vi på produktionssiden af film og nye medier, findes der kun enkelte mindre selskaber i regionen, og de er fortrinsvis placeret i Århus centreret omkring Filmbyen, mens Viborg i de seneste år har udviklet et yderst interessant miljø med afsæt i animation og nye medier. Herudover findes Den Europæiske Filmhøjskole i Ebeltoft, der er et væsentligt center for udvikling af talenter inden for film og ikke mindst et væksthus for europæisk samarbejde. Den Europæiske Filmhøjskole i Ebeltoft havde i 1993 sit første hold elever og har siden undervist mere end 1400 unge danske og internationale filmentusiaster. Kurserne er af forberedende karakter, og skolens mål er således at give eleverne en teoretisk og praktisk viden om filmproduktion, der kan fungere som et solidt fundament i forhold til videregående filmuddannelser rundt om i verden. Ifølge hjemmesiden er der i øjeblikket 120 af skolens tidligere elever, der arbejder i den danske eller i internationale filmindustrier. Skolen benytter sig endvidere af en lang række gæstelærere fra Danmark og udlandet og har et tæt samarbejde med andre film- og kulturinstitutioner. 4
The Animation Workshop i Viborg er Danmarks og én af Europas førende institutioner inden for karakteranimation, interaktiv digital underholdning, pædagogisk anvendelse af animation etc. Skolen, der startede i 1988, tiltrækker professionelle udøvere, undervisere og studerende fra hele verden og er et væsentligt videnscentrum. Skolen har med jævne mellemrum udvidet med nye uddannelser og linjer, f.eks. The Drawing Academy i 1997 og bacheloruddannelser i karakteranimation og computergrafik anerkendt af undervisningsministeriet i 2003, og tilbyder desuden kurser og efteruddannelser. Siden 2008 har skolen afholdt filmfestival for børn og deltager selv i filmfestivaler rundt om i verden. Skolen har løst opgaver for bl.a. Danmarks Radio og MTV og samarbejder med erhvervsliv, uddannelsesinstitutioner, blandt andet i regi af The Animation Hub, som er et innovationsnetværk specielt orienteret omkring animation som formidlingsværktøj. The Animation Workshop er desuden med i Projekt Cross Media; et projekt, der inkluderer bl.a. Filmby Århus og Bretteville Hotspot i Aalborg, og hvis formål er at fremme vilkårene for og samarbejdet mellem kreative erhverv og teknologi- og vidensvirksomheder i Region Midtjylland og Region Nordjylland. Mark Film ApS i Viborg, der er startet af tre tidligere elever fra The Animation Workshop, er et nyt produktionsselskab, der har specialiseret sig i kommunikation og formidling via animation. Virksomheden startede i 2008 og knap et år efter modtog den Viborg-egnens Erhvervsråds Iværksætterpris. Projekterne er alt fra reklame- og undervisningsfilm til private virksomheder til formidlingsløsninger til museer, bl.a. Viborg Stiftsmuseum og Kulturhistorisk Museum Randers, og netop på formidlingsområdet ikke mindst i forhold til kultursektoren, vil virksomheden have en væsentlig rolle at spille.
UDVIKLINGSMULIGHEDER OG KONKRETE FORSLAG »
Af udfordringer bør nævnes digitaliseringen, som af mange opfattes som den næste milepæl inden for branchen. Den er imidlertid så omkostningstung, at den kun vil være tilgængelig for et eksklusivt mindretal af biografer, formodentligt koncentreret omkring de største byer i Danmark. Også af den grund ligger der især for de små institutioner på området et stort potentiale i en udvidelse og intensivering af lokale såvel som regionale samarbejder, hvori nye og større aktiviteter kan tage afsæt.
»
Nogle oplagte holdepunkter for et mere levende film- og medieområde i Region Midtjylland er at involvere Den Europæiske Filmhøjskole og The Animation Workshop for at skabe større interesse for film, og for at arbejde tematisk og formidle med animation som udgangspunkt. Et samarbejde med Filmbyen i Århus samt byens øvrige medier, miljøer, festivaler m.m. er ligeledes oplagt. 5
»
Som nævnt ovenfor vil et løft i filmudbuddet i regionen være ønskeligt såvel kvalitetsmæssigt og aktivitetsmæssigt. Festivaler og større tematiske arrangementer kunne med fordel udvikles i samarbejde med biograferne i regionen, og dette ville samtidig give mulighed for en fælles markedsføring på tværs af regionen. I den forbindelse ville det også være oplagt at knytte sig til festivaler som f.eks. CPH:DOX i København eller Århus Filmfestival.
»
Særlige visninger af film, som relaterer til specifikke midtjyske steder, lokaliteter og historier, rummer ligeledes et oplagt potentiale.
REFERENCER Davies, Trevor m.fl. (red.)(2010): Region Midt: SWOTWORKSHOPS – Aarhus 2017 Europæisk Kulturhovedstad. Opsamlingsdokument. Århus TNS Gallup (2006): Befolkningens biografvaner og holdningen til dansk film
Kulturministeriet (2005): Danskernes kultur- og fritidsaktiviteter 2004 – med udviklingslinjer tilbage til 1964
OVERSIGT OVER AKTØRER FORENINGSDREVNE BIOGRAFER Fotorama Hammel Hadsten Bio Horsens Skolebio Ikast Bio Biohuset, Lemvig Ørsted Biograf Biffen Odder Ringkøbing Biograf Biografen Samsø Bio Huset Galten Park Bio Ry Biograf Kom-Bi Bjerringbro Biograf Karup Bio
Favrskov Favrskov Horsens Ikast-Brande Lemvig Norddjurs Odder RingkøbingSkjern Samsø Skanderborg Skanderborg Skanderborg Syddjurs Viborg Viborg
PRIVATEJEDE BIOGRAFER BioCity Herning Herning Scala Holstebro Holstebro Megascope Horsens Klovborg Kino Ikast-Brande Kino Grenaa Norddjurs Malling Bio Odder BioCity Randers Randers Bio Silkeborg Silkeborg Cinema3 Skive Apollon Struer Struer Store Bjørn Syddjurs Biograf Center Viborg Fotorama FILMKLUBBER Herning Filmklub Holstebro Filmklub Grenå Filmklub
Herning Holstebro Norddjurs 6
Samsø Filmklub Ebeltoft Filmklub Filmklubben i Viborg Filmklubben Nord for Paradis FILMKLUBBER FOR BØRN OG UNGE Herning Skolebio Børnefilmklubben Buster Holstebro Horsens Skolebio Ikast Børnefilmklub – Popcorner Lemvig Børne- og Ungdomsfilmklub Grenaa Børnebio Børne- & ungdomsfilmklubben Oskar Kjellerupegnens filmklub Skive Børnefilmklub Børnebiffen Viborg Børne- og Ungdomsfilmklub ANDRE AKTØRER Den Europæiske Filmhøjskole The Animation Workshop Mark Film ApS
Samsø Syddjurs Viborg Viborg
Herning Holstebro Horsens Ikast-Brande Lemvig Norddjurs Randers
Silkeborg Skive Syddjurs Viborg
Syddjurs Viborg Viborg
7
8