LITTERATUR – ÅRHUS
Litteraturen er et område med stort udviklingspotentiale. Århus har et mangfoldigt litterært miljø med flere litteraturforeninger, progressive småforlag, velbesøgte oplæsningsrækker og ambitiøse litteraturfestivaler. De århusianske biblioteker er midt i en spændende udvikling med det kommende Multimediehus som et vigtigt omdrejningspunkt. Ud over bibliotekerne har litteraturen, i modsætning til de andre kunstarter, imidlertid ingen institutioner. Århus har f.eks. ingen forfatterskole eller et litteraturhus, der kan tiltrække midler og profilere litteraturen. Litteraturmiljøet er derfor helt afhængigt af frivillige ildsjæle. Det betyder, at miljøet er marginaliseret og fragmenteret uden én samlende, koordinerende instans eller en fælles platform for samarbejde. Gennem mange år har der været talt om, at Århus skal være ”litteraturens hovedstad”. Århus har et godt udgangspunkt for at lægge sig i spidsen som litteraturby, men for at den ambition skal blive en realitet, kræver det en målrettet politisk satsning. Hvis litteraturen skal rykke sig yderligere, er det nødvendigt med en professionalisering af området, en koordinerende instans og bedre formidling af de eksisterende tilbud. I denne rapport tegnes et billede af litteraturmiljøet i Århus, som det ser ud sommeren 2010. Rapporten er bl.a. baseret på en kortlægning af litteraturmiljøet i Århus fra Institut for Æstetiske Fag (IÆF) på Aarhus Universitet, der særligt fokuserer på det kommende produktionscenter på Godsbanen, de skrivendes vilkår, frivillighed i litteraturmiljøet og den politiske udvikling på området. Kortlægningen bygger bl.a. på 26 interviews gennemført med litterære aktører, skrivende kunstnere og repræsentanter fra kulturforvaltningen samt to fokusgruppeinterviews med i alt 13 personer med tilknytning til litteraturmiljøet i Århus. Derudover inddrages Sekretariatet for Aarhus 2017’s SWOT-analyse (gennemført juni 2009) med 15 litterære aktører. Endelig refereres i få, specifikke tilfælde til Aarhus 2017’s kulturinstitutionsanalyse, hvor desværre kun Aarhus Kommunes Biblioteker og Litteraturen på Scenen har deltaget; i alt har 10 litterære aktører fået tilsendt spørgeskemaet.
AKTØRER OG AKTIVITETER I modsætning til andre kunstarter har litteraturen som nævnt kun én offentlig formidlingsinstitution, nemlig bibliotekerne, og de spiller naturligvis en meget vigtig rolle i byens litteraturliv. Specielt med ansættelsen af en litteraturkonsulent er bibliotekerne i gang med at udvide samarbejdet med byens andre litterære og kulturelle aktører. Byens biblioteker står foran en spændende udvikling. I 2014 flytter Hovedbiblioteket, der er Århus’ største bibliotek, til Multimediehuset på havnen. I 2010 skal der udarbejdes en politik for Borgerservice og Biblioteker. Politikken skal vedtages af byrådet efter sommerferien 2010 1
og gælde i perioden 2011-2014. Bibliotekerne har en række væsentlige indsatsområder i 2010 og frem, naturligvis alt efter hvad Byrådet vælger at prioritere i den kommende aftale. Den store satsning bliver det kommende Multimediehus og havnebyrumsprojektet. Derudover kan nævnes indsatsen i udsatte boligområder med blandt andet ”Bogstartsprojektet”, hvor formålet er at give børn og deres forældre gode oplevelser med litteratur. På projektet ICORN, som er et ophold til en forfulgt forfatter, varetager Borgerservice og Biblioteker koordinatorrollen på den litterære del af opgaven. Bibliotekerne står over for en lang række udfordringer. Med Biblioteksloven fra 2000 indførtes det såkaldt udvidede biblioteksbegreb, hvilket betyder, at bøgerne er sidestillet med andre medier. Det har medført en indskrænkning i ressourcerne til bogindkøb, som igen har betydet, at tilvæksten af bøger er faldende, mens der har været en stigning i udgifterne til andre medier. Man bør også medtænke, at bibliotekerne ikke udelukkende er forpligtede på litteraturformidling, men ofte fungerer som kulturhuse med en række meget forskelligartede arrangementer; f.eks. angiver Århus Kommunes Biblioteker i Aarhus 2017’s kulturinstitutionsanalyse, at de i løbet af 2009 samlet har afholdt 293 udstillinger, 54 teater-/danseforestillinger, 347 musikarrangementer, 181 film-/videoarrangementer og endelig 182 oplæsninger/ foredrag – som jo vel at mærke ikke behøver at have skønlitterært tilsnit. Rent økonomisk rammer den generelle manglende prisfremskrivning på vareindkøb i Århus Kommune også bibliotekerne hårdt, da indkøb af udlånsmaterialer og borgeradgang til databaser etc. udgør en stor andel af det samlede budget for bibliotekerne, samtidig med at materialesamlingen udgør kerneaktiviteten for bibliotekerne. Fra 2008 er dette forstærket ved frafaldet af Centralbiblioteksfunktionen. En meget decentral struktur med en økonomi under pres er en stor udfordring, hvis der skal sikres et alsidigt og aktuelt bibliotekstilbud. Rent teknologisk har bibliotekerne den udfordring at skulle sikre, at de er på forkant og kan håndtere den teknologiske udvikling, f.eks. i forhold til e-bøger. Ud over bibliotekerne tæller litteraturmiljøet i Århus en række meget forskellige litterære aktører. Mens der kun er 69 registrerede, skønlitterære ’voksenbogsforfattere’ i Århus, har byen ikke mindst i kraft af sine mange uddannelsesinstitutioner et livskraftigt skrivende vækstlag. Mange studerende deltager desuden i det frivillige arbejde i byens litterære foreninger, og de er også i høj grad at finde som publikum til de litterære arrangementer. En del litteraturtidsskrifter udspringer fra Aarhus Universitet, og litteraturkritikken har en særlig position i Århus i kraft af tidsskrifterne Passage og Standart, hvis redaktører og skribenter arbejder på frivillig basis og for en god dels vedkommende er tilknyttet universitetet som studerende og undervisere. Aarhus Universitet står bag mange litteraturarrangementer, f.eks. foredrag med internationale forfattere, som også kunne have interesse uden for universitetet. Der er et stort potentiale i forhold til at udnytte de ressourcer, der allerede findes på universitetet, og ønsket herom går igen både hos de litterære aktører og i kulturforvaltningen. Litteraturmiljøet kunne have gavn af et mere formaliseret samarbejde med de relevante uddannelser på universitetet, f.eks. 2
Nordisk Sprog og Litteratur og Litteraturhistorie. Hvis universitetets ressourcer skal blive til gavn for en bredere skare af byens litteraturinteresserede, kan det være en fordel at placere arrangementer uden for universitetets rammer. Men kortlægningen har vist, at universitetets ansatte hverken har tid til eller ser det som deres opgave at udvikle et samarbejde eksternt. Koordineringen kunne derfor være en oplagt opgave for et fremtidigt litteraturcenter i Århus. Også Folkeuniversitetet og aftenskolerne er flittige arrangører af debatter m.v., men også disse foregår ofte i lukkede kredse. Århus har to centrale litteraturforeninger. Litteraturen på Scenen har været en meget central aktør i det århusianske litteraturmiljø siden midt i 80’erne. Foreningen, der er drevet af frivillige, er involveret i en lang række litterære initiativer, blandt andet festivalerne Lyd+Litteratur og Verbale Pupiller. Desuden arrangerer Litteraturen på Scenen månedlige oplæsninger på LYNfabrikken med danske og andre nordiske forfattere. Besøgstallet ligger ret konstant på 60-70, hvilket er rigtig flot for den slags arrangementer, og ifølge arrangørerne skyldes det blandt andet kontinuiteten i arrangementerne. Foreningen har i 2009 afholdt 25 oplæsningsarrangementer med et samlet publikumstal på ca. 2000. Litteraturen på Scenen står for arrangementer af høj kvalitet og er en vigtig drivkraft i udviklingen af det århusianske litteraturmiljø. Derfor bliver foreningen også ofte brugt som sparring for Kulturforvaltningen, når nye litterære tiltag skal drøftes. Poetklub Århus er en anden vigtig aktør, men med et andet fokus end Litteraturen på Scenen. Poetklub Århus er en frivilligt drevet forening, der primært henvender sig til dem, der skriver selv. Foreningen arbejder for at styrke poesien i Århus og omegn, blandt andet ved at give de skrivende en platform og et publikum. Lokale poeter kan mødes i forskellige fora og læse højt, blandt andet ved Åben Scene, som afholdes på Café Gemmestedet, hvor man spontant kan læse op af sine digte. Poetklub Århus er ikke så aktiv i øjeblikket, som foreningen tidligere har været, og det skyldes blandt andet, at der mangler frivillige. Bestyrelsen efterlyser en højere grad af samarbejde mellem Poetklubben og andre litterære initiativer i Århus. Byen huser tre litteraturfestivaler. Verbale Pupiller er en international festival for ny poesi, en publikationsmesse for små, uafhængige forlag samt en kunstudstilling. Verbale Pupiller blev startet i 2007 og afholdes hvert andet år, senest i efteråret 2009 i Kunstbygningen i Århus. Festivalen arrangeres af frivillige aktører i foreningen Litteraturen på Scenen med daglig leder Mathias Kokholm i spidsen. Verbale Pupiller blev af arrangørerne betegnet som en publikumssucces med omkring 1.500 besøgende til festivalens arrangementsrække. Foreningen Vild med ORD har i april 2010 afholdt sin anden litteraturfestival i Filmbyen i Århus. Målet er at lave en bred folkelig litteraturfestival med specielle tiltag, som f.eks. Børnenes Bogdag. Festivalen har desuden fra starten været bevidst om at medtænke det lokale vækstlag som en del af arrangementet, f.eks. med Nordisk Poetry Slam Cup. Ifølge Kunstrådet er Vild med ORD et stort arrangement, der er med til at sætte Århus på det litterære landkort, og derfor har festivalen fået økonomisk opbakning begge år. Kunstrådet var 3
begejstret for festivalprogrammet 2010, der blandt andet bød på et udsolgt VIP-arrangement med Jørgen Leth. Alligevel formåede Vild med ORD ikke at tiltrække flere publikummer end sidste års 800 betalende gæster, faktisk var der færre besøgende i 2010 (ca. 700). Arrangørerne betegner dog stadig Vild med ORD som en klar succes, trods de lidt ringere besøgstal, og derfor fortsætter festivalen næste år. Arrangørerne peger selv på bedre markedsføring og evt. en mere central placering som opskriften på et større publikum næste år. Lyd+Litteratur er en festival for samarbejder i spændingsfeltet mellem litteratur, musik og lydkunst, og den foregår både i Århus og København. Festivalen blev grundlagt i 2002 og arrangeres af musiktidsskriftet Geiger og Litteraturen på Scenen. Festivalens forskellige indslag præsenteres på forskellige scener i byen, blandt andet på Musikcaféen og i Musikhuset. Desuden blev en del af programmet præsenteret på dette års SPOT-festival. Det samlede besøgstal i 2010 var på 1000 besøgende, det samme som i 2009. Lyd+Litteratur er samtidig en udgivelsesrække, der dokumenterer festivalens arbejde og udgives af Geiger Records. Århus har en hel del mindre forlag, bl.a. Edition After Hand, Armé, *[asterisk] og Jorinde & Joringel. Flere af forlagene arbejder tværæstetisk, og de små og ofte kunstnerdrevne forlag i byen udgør et vigtigt led i forhold til udvikling og pleje af litterære talenter, efter at det er blevet sværere for den unge, eksperimenterende litteratur at debutere på de store forlag. Som aktørerne påpeger, er der mange muligheder for at læse op, mens det at blive udgivet – også i et tidsskrift – har langt dårligere vilkår. Derfor efterlyser aktørerne større økonomisk opbakning til de små forlag og altså bedre vilkår for at stimulere og udvikle det skrivende vækstlag. Byens store forlag, bl.a. Klim, Modtryk og Hovedland, er i øjeblikket ikke en aktiv del af byens litterære fødekæde. De er etablerede, private og rent kommercielle forlag, der udgiver et bredt udvalg af litteratur, og de understøtter ikke i nævneværdig grad det lokale vækstlag. Mange litterære aktører efterlyser større engagement fra de etablerede forlag. Der er et potentiale i at (gen)oprette et større samarbejde med byens forlag, f.eks. ved at samarbejde om at hente forfattere til byen til gavn for byens litteraturinteresserede. På den måde ville man knytte båndene i det lokale litteraturmiljø tættere sammen, og samtidig knytte de kommercielle og etablerede forlag til de mere vækstlagsprægede dele af miljøet. Her er igen en oplagt opgave for et fremtidigt litteraturcenter. Læseforeningen er et helt nyt initiativ, der opererer i spændingsfeltet mellem socialarbejde og litteraturformidling. Læseforeningen er en frivillig forening organiseret på privat initiativ, og foreningens mål er at bringe litteraturen ud til alle mennesker, bl.a. ensomme, ældre og udsatte unge. Læseforeningen vil uddanne frivillige læsevejledere, som skal guide læsegrupperne. Den fælles læsning er ifølge initiativtager Mette Steenberg en måde at styrke den enkeltes evne til at indgå i et fællesskab.
4
----”I dag udspiller litteraturen sig på langt flere scener og via andre distributionsformer end tidligere. Byen savner et produktions- og projektcenter til at binde disse aktiviteter sammen og skabe mulighed for gæstende forfattere. I Århus mangler litteraturen i det hele taget medspillere i form af forlag, oversættere og undervisning.” (Mathias Kokholm, Litteraturen på Scenen) ”Litteraturen skal tages alvorligt. Der skal investeres både penge og energi i det. Brug nogle af de kræfter i byen, der faktisk ved noget om litteraturen. Det er muligt at gøre Århus til landets progressive og førende litteraturby.” (Mads Mygind, lyriker og medlem af Litteraturen på Scenen)
FOKUS: DE SKRIVENDE I ÅRHUS Der findes mange skrivende i Århus, og den litterære fødekæde tæller både det uetablerede vækstlag af børn, unge og voksne, mellemlaget, som er på vej ind i en forfatterkarriere, og de etablerede forfattere. Interviews afslører forskellige behov hos de forskellige grupper. De uetablerede i det skrivende vækstlag ønsker ofte bedre muligheder for skrivekurser og sparring. Forfattertalenterne, som har udgivet lidt, men endnu ikke er etablerede forfattere, ønsker til gengæld mere opbakning til litterære initiativer som oplæsninger, festivaler, forlag og tidsskrifter. I dag søger mange forfattertalenter til København, fordi der findes langt flere tilbud og et interessant litteraturmiljø, f.eks. omkring Forfatterskolen. Det er altså væsentligt i den kulturpolitiske indsats at holde sig for øje, hvilken del af den litterære fødekæde man ønsker at støtte og med hvilket formål. Vil man udvikle og pleje det litterære vækstlag gennem skrivekurser og -workshops, eller vil man holde på de forfattertalenter, som byen rummer, ved at tilbyde et interessant og professionelt litteraturmiljø, f.eks. omkring Godsbanen? Kortlægningen har vist, at mange skrivende mødes i arbejdet med litteraturen i de frivillige foreninger. Derfor står talentplejen ikke i et modsætningsforhold til den formidlende del af litteraturmiljøet. De to ting nærer hinanden, og et interessant og dynamisk litteraturmiljø med hyppige oplæsninger og interessante arrangementer er altså en væsentlig del af at pleje de skrivende talenter. Derfor er det vigtigt fortsat at støtte og udvikle den del af litteraturmiljøet, hvis man ønsker at fastholde og måske endda tiltrække litterære talenter til byen. Mange endnu ikke etablerede skrivende har i forbindelse med kortlægningen udtrykt ønske om professionel sparring, og her vil det være oplagt at bruge byens mere etablerede forfattere. De professionelle forfattere er en kæmpe ressource, og hvis man kunne formå at udnytte denne ressource i forhold til skrivekurser, inspirationsoplæg eller mentorordninger, som det også blev foreslået i Kulturforvaltningens litteraturkortlægning fra 2006, kunne det løfte litteraturmiljøet i Århus og tilføre en ny professionalisme. Meldinger fra litteraturmiljøet 5
lyder, at mange af byens forfattere er eller har været engageret i byens litterære miljø, f.eks. som undervisere på skrivekurser, og at de gerne engagerer sig, men erfaringerne peger på, at et samarbejde kræver en mere koordineret indsats for at kunne give en kontinuitet i disse udbud. Dette er mere, end det århusianske litteraturmiljø kan klare, da det som anført udelukkende er baseret på frivillig arbejdskraft. Der er altså en lang række punkter, hvor man med fordel kunne sætte ind for at udvikle de skrivendes vilkår i Århus. ----”Der skulle være langt flere muligheder for oplæsninger, og både forlag, byen og biblioteker skulle være meget mere opmærksom på undergrundens talenter.” (Nana Roemer Dorph-Petersen, forfatter og forlægger) ”Flere oplæsninger, både med lokale og folk udefra. Lokale udgivelser, tidsskrifter for unge talenter. Og gamle også. Et miljø omkring litteraturen. Det kunne Godsbanen bruges til.” (Louis Jensen, forfatter) ”Det vil være rigtig dejligt, hvis der kom skriveworkshops og undervisning i at skrive gode digte (f.eks. en ”hjælpelærer”).” (Lise Dilling, digter og medlem af Poetklub Århus)
PUBLIKUM OG FORMIDLING En af de centrale problemstillinger for det århusianske litteraturmiljø er, at der ikke er nogen litterære institutioner eller samlet koordinering. Derfor er litteraturområdet kendetegnet ved at være meget fragmenteret og usammenhængende samt ved at mangle synlighed i den brede befolkning. De litterære aktører i Århus vil gerne arbejde mere sammen om formidling af litteraturen, men de mangler en platform at gøre det fra. Der efterlyses blandt andet en litteraturportal på nettet med en arrangementskalender, der opdateres regelmæssigt. Det ville give stor synlighed til litteraturen i Århus og bedre mulighed for, at et bredere publikum vil finde vej til litteraturarrangementerne. I litteraturmiljøet er mange usikre på, om bibliotekernes side, littaros.dk, har potentialet til at sætte det fornødne fokus på litteraturen. Samtidig skal det siges, at littaros.dk er i udvikling, blandt andet på grund af en række studerendes frivillige indsats. Der savnes generelt en mere åben og samlet formidling, flere internationale litterære arrangementer og mainstream-litteraturformidling for at engagere et bredere publikum. Generelt er bibliotekerne i Århus langt fremme i formidlingen af litteraturen. Ud over internetsiden littaros.dk står Århus Kommunes Biblioteker bag Litteratursiden.dk samt magasinet Litteratursider. Århus er ‘first mover’ på mange elektroniske platforme i kraft af institutioner som Alexandra Instituttet og CAVI. Man har bl.a. udviklet det digitale formidlingsværktøj InfoGalleriet i et samarbejde mellem Litteratursiden.dk, Århus Kommunes Biblioteker, Det Kongelige Bibliotek og Alexandra Instituttet. InfoGalleriet er et 6
brugervenligt, interaktivt administrations- og informationsinterface, en let opdaterbar, alternativ ’plakatsøjle’. Desuden ansatte Århus Kommunes Biblioteker i sommeren 2009 Lise Kloster Gram i den nye stilling som litteraturkonsulent. Litteraturkonsulenten arbejder både inden for bibliotekernes rammer og eksternt med forskellige andre litterære og kulturelle aktører. Hun har igangsat en lang række aktiviteter, f.eks. etableringen af ”Litterater til låns”, som er en gruppe litteraturinteresserede borgere, primært studerende, der frivilligt arbejder på at udbrede litteraturen i Århus, bl.a. gennem littaros.dk. Litteraturkonsulentens aktiviteter forholder sig til tre centrale målsætninger. Den første er at motivere og udfordre de nuværende litteraturbrugere, f.eks. gennem udvikling af de i forvejen populære læsekredse og bibliotekernes litteraturarrangementer, så de tilføres et udfordrende aspekt. Det kan være at lade en populær forfatter invitere en mindre kendt forfatterkollega med til et oplæsningsarrangement, så publikum møder noget andet, end de forventer. Den anden målsætning er at motivere målgrupper, der i dag ikke møder litteraturen. Det handler blandt andet om at opsøge nye grupper de steder, hvor de opholder sig. F.eks. har man allerede afholdt et arrangement for politifolk på Politigården i Århus med den århusianske krimiforfatter Elsebeth Egholm og et andet på Teknisk Skole. Begge gange blev der meldt om stor interesse og god respons fra grupper, som sandsynligvis ikke selv havde opsøgt arrangementet, hvis det var blevet afholdt inden for bibliotekernes eksisterende rammer. Den tredje målsætning er at synliggøre overset litteratur. Det betyder blandt andet, at bibliotekerne understøtter initiativer i det lokale litterære vækstlag, f.eks. i samarbejde med de tre litterære festivaler Lyd+Litteratur, Verbale Pupiller og Vild med ORD. Bibliotekerne står generelt over for nye udfordringer i forhold til at formidle litterære tendenser i vækst. Det drejer sig om small press-udgivelser, digital litteratur og andre former som litterær performance, litterære hybrider og sms-romaner. I februar 2010 afsluttede Århus Kommunes Biblioteker med bibliotekar Dorthe Larsen i spidsen projektet ”Formidling af nye litterære tendenser”. Projektet er en videreudvikling af ”Læseheste og hundehoveder” fra 2007-08, og det sætter fokus på de litterære tendenser, der i øjeblikket ikke formidles i særlig høj grad og slet ikke systematisk i bibliotekerne, dels fordi de mangler viden og kompetencer i forhold til at formidle dem, dels pga. manglende registrering og søgemuligheder. Konklusionen på projektet er, at der er brug for, at bibliotekerne nytænker litteraturformidlingen og udvikler relevante formidlingsstrategier, der kan rumme de nye litteraturformer. En forudsætning for dette er viden og netværk på området. Som en opfølgning søgte Styrelsen for Bibliotek og Medier om støtte til et nyt projekt, hvor forskningen på området ’nye litterære tendenser’ skulle sammenkobles med bibliotekspersonalets kompetencer og praksis. Denne kobling skulle resultere i nye formidlingsstrategier på bibliotekerne, f.eks. i form af et showroom for nye litterære tendenser eller en 7
digital platform for ny digital litteratur. Ansøgningen blev ikke imødekommet, og det er derfor stadig et område med stort udviklingspotentiale. ----”Der mangler et samlingspunkt for litteraturen i Århus – også så den almindelige borger ved, hvor man kan gå hen og opsøge f.eks. arrangementer.” (Søren Jessen, forfatter og medlem af Kunstrådet Århus) ”Der skal gøres mere for udviklingen af nye initiativer sammen. Vi bør have en fælles platform og en litteraturkoordinator ansat.” (Stig Petersen, Forlaget Siesta) ”Biblioteket er et godt sted at formidle vækstlagets litteratur. Det giver måske andre nybegyndere, unge med skriveflair og –lyst, inspiration til at komme i gang.” (Birthe Rahbæk-Birkebæk, projektleder på skrivekurser på bibliotekerne)
RAMMER OG RESSOURCER Litteraturområdet adskiller sig fra andre kunstarter som f.eks. dans, scenekunst og musik ved, at der ikke ydes faste driftstilskud til nogen foreninger eller institutioner (ud over bibliotekerne). Al støtte gives via puljer og til konkrete projekter. I 2009 modtog litteraturområdet (minus biblioteker) i alt 480.000 kr. i kommunale tilskud. Med Kulturpolitikken 2008-2011 fik Århus for første gang en selvstændig politik for litteraturområdet, hvor ansættelsen af en litteraturkoordinator var det væsentligste punkt. I Kulturpolitikken hedder det, at meget af aktiviteten på litteraturområdet i forvejen er rettet mod præsentation og formidling af litteratur. Derfor er det afgørende for områdets udvikling, at fokus rettes mod den skabende proces, og en litteraturkoordinator skulle netop arbejde på at styrke talentudviklingen. Det kulturpolitiske udspil blev mødt med begejstring af det århusianske litteraturmiljø, men begejstringen er nu vendt til skuffelse, efter at det har vist sig, at ingen af initiativerne i det kulturpolitiske udspil er blevet til noget. Derfor mener man i litteraturmiljøet, at den megen snak om litteraturen de senere år ikke har medført de store ændringer, og at den ikke kan mærkes i praksis. Interviews gennemført i forbindelse med denne kortlægning peger på, at ønsket om en samlende formidlende instans i form af et litteratursekretariat eller en litteraturkoordinator stadig er helt centralt i det århusianske litteraturmiljø. De projekter og initiativer på litteraturområdet, som fik midler gennem Kulturudviklingspuljen i 2009-2010, handler alle om præsentation og formidling af litteratur. Det vil altså sige, at der stadig er en stor opgave i at dyrke det skrivende vækstlag målrettet.
8
Den måske største udfordring for det århusianske litteraturmiljø er, at det udelukkende er baseret på frivillig arbejdskraft. I Aarhus 2017’s SWOT-workshop blev ”frafald af ildsjæle” angivet som en af truslerne mod miljøets rammebetingelser. Det er altså frivillige enkeltpersoner i miljøet, som arbejder med en imponerende ildhu, der har fået skabt sig selv en særlig position og fået sat Århus på landkortet som stedet, hvor der er plads til litteratur. De frivillige aktører betyder, at der hersker en omsiggribende begejstring og idérigdom i miljøet. Men frivilligheden fordrer også, at der hele tiden må tilføres nye kræfter, for at lysten til at søsætte projekter kan vedligeholdes. Men hvis (når) frivillige ildsjæle brænder ud eller flytter fra byen, tabes kontinuerligt store dele praktisk erfaring og tiltrækningskraft. Der sker en såkaldt kulturel brain drain, og udfordringen for litteraturmiljøet i Århus er derfor at fastholde, udvikle og koordinere de menneskelige ressourcer. Litteraturen på Scenen angiver i Aarhus 2017’s kulturinstitutionsanalyse, at de igennem flere år har arbejdet på at ansætte en eller flere personer til administration og projektledelse – men forgæves. Litteraturen i Århus er hjemløs i den forstand, at der ikke findes et samlende sted for litterære aktører. Både interviews, SWOT og den tidligere kortlægning af litteraturområdet fra 2006 afslørede et ønske blandt mange forfattere – etablerede som vækstlag – og litterære aktører generelt om et fælles sted, som i højere grad kunne sætte fokus på litteraturen, og hvor man kunne samle kræfterne. De litterære aktører peger på, at et samlet sted for litteraturen i Århus vil være produktivt og netværksskabende for det litterære miljø og samtidig give miljøet mere synlighed. Samtidig kan et fysisk centrum for litteraturen give overblik over de litterære aktører i Århus og mulighed for dialog og sparring mellem dem. Stedet vil kunne placeres i det kommende Multimediehus eller det kommende produktionscenter på Godsbanen. ----”Det er meget få ansøgninger, der kommer fra litteraturområdet. Det er typisk de samme ansøgere, der går igen på litteraturområdet, det er LIPS, Poetklubben og nogle få andre. Og der er Kunstrådet jo meget opmærksomme på at blive ved at støtte op om de foreninger, selvfølgelig også fordi de synes, at de gør det godt. Men der er bare ikke ret mange ansøgninger fra litteraturområdet.” (Line Wagener, Kulturforvaltningen) ”Der ligger en flot programerklæring, som blev udarbejdet af litteraturmiljøet og Århus Kommune, men det blev kun til en halv side i kulturhandlingsplanen. Og der er ikke sket noget endnu. Miljøet arbejder i underskud ressourcemæssigt.” (Mathias Kokholm, Litteraturen på Scenen) ”Der må være velvilje og lydhørhed overfor de eksisterende aktører. Vækstlagsmiljøer er forholdsvis skrøbelige, særligt i en by af Århus’ størrelse. De er meget afhængige af dem, der er med, og disse kan på et tidspunkt løbe tør for kræfter, skal ha’ færdiggjort deres uddannelse eller flytte fra byen. Et fungerende miljø kan således hurtigt forsvinde.” (Henrik Giversen, Poetklub Århus)
9
”Generelt er det et problem, at vi ikke har et sted at være. Det kan vi mærke ved, at der nogle gange ikke er plads nok til, at alle kan være der, og at lydudstyret ikke er i orden. Det optimale ville være, at vi havde et fast sted, evt. også hvor Litteraturen På Scenen kunne holde til, så man kunne inspirere hinanden. Så ville man heller ikke kunne blive forvirret over, hvor et arrangement foregår.” (Lise Dilling, Poetklub Århus) ”Litteraturens største udfordring i Århus er at få samlet sig og få genereret flere midler, så der kan blive ansat en eller flere i miljøet. Ellers siver de erfaringer, bl.a. Litteraturen på Scenen har, ud af miljøet.” (Robert Christensen, Litteraturen på Scenen)
UDVIKLINGSMULIGHEDER OG KONKRETE FORSLAG Litteraturområdet har allerede i 2006 udarbejdet en række forslag til Århus Kommune for at fremme litteraturen i Århus. Den aktuelle kortlægning af området har understreget, at langt de fleste af disse ønsker fortsat ikke er imødekommet, og at der i miljøet er en klar opfattelse af, at man, hvis der ikke gøres noget nu, forspilder chancen for at fastholde de mange spæde initiativer, de mange talenter og det store potentiale, der findes i byen. Derfor er det nærliggende at påpege, at der mangler en kulturpolitisk ramme, der rækker 3-5 år frem i tiden, med henblik på at tage hånd om de enkelte initiativer og skabe en løbende dialog mellem de relevante parter (biblioteker, skrivende og producerende litterære aktører, uddannelsessektoren, herunder især Aarhus Universitet, lokale forlag m.m.). Det anbefales ligeledes, at kommunen i den kommende kulturplan (2012-2016) overvejer at satse på en klar opgradering af litteratur som område inden for den samlede kulturpolitik. I denne sammenhæng er det afgørende, at der er et produktivt samspil mellem Århus Kommunes Bibliotekers udviklingsplan og de gode tiltag, som den nye litteraturkonsulent arbejder med. Det kommende produktionscenter på Godsbanen kan blive den platform, som kan igangsætte og facilitere den ønskede udvikling til gavn for skrivende århusianere og litterære arrangører, som vil passe ind i et sådant ”produktionscenter” med bl.a. mødefaciliteter, workshopfaciliteter, skriveværksteder, bibliotek, scene til levende litteraturformidlingsarrangementer, samarbejde med medier/kunst/teater m.m. En aktør som Litteraturen på Scenen angiver netop, at de savner et netværk med andre kulturinstitutioner i Århus, hvor vidensdeling kan finde sted. Et samlet sted for litteraturen i Århus vil endvidere være produktivt og netværksskabende for det litterære miljø og give det mere synlighed. Samtidig kan et fysisk centrum for litteraturen give overblik over de litterære aktører i Århus og mulighed for dialog og sparring mellem dem. Men som de litterære aktører understreger igen og igen, er rammerne ikke nok. Kunstarten er i sig selv flygtig, og det er ikke realistisk at samle skribenter ét sted. Derimod vil en professionel enhed, som kan være omdrejningspunkt for miljøet, passe godt ind i konstruktionen. Inden for andre kunstarter er der allerede truffet beslutninger om bestemte kulturinstitutioner, 10
som skal rykke til det nye produktionscenter, f.eks. inden for scenekunsten. På litteraturområdet er det stadig meget uvist, hvilke aktører der kommer til at være i centret. Kortlægningen har vist en stor interesse fra litteraturmiljøet i forhold til Godsbanen, men også en stor usikkerhed i forhold til projektet. Som det ser ud nu, er der nemlig ikke sat penge af til at etablere nye tiltag eller til ansættelser. I litteraturmiljøet tror man ikke meget på Godsbaneprojektet, hvis der ikke tilføres midler. Byens litterære aktører ser miljøets fragmenterede organisering som det største problem. Uden en samlende og formidlende instans er det meget sandsynligt, at produktionscenteret ingen effekt vil have på litteraturmiljøet, og man kan derfor frygte, at centrale litterære aktører vil holde sig væk, og at den ønskede effekt derfor helt vil udeblive. Der er enighed om, at en ”litterær institution” (herunder en litteraturkoordinator) kunne være med til at løfte, professionalisere og synliggøre litteraturen i Århus, og den institution kunne oplagt tænkes ind som del af Godsbanen. Det afgørende er, at der afsættes ressourcer til, at denne platform/litteraturcenteret kan etableres og drives kontinuerligt, og at den kan agere på flere planer: talentudvikling, kontakt til forlag, formidling etc. Samtidig er det kun naturligt, at man i det kommende Multimediehus vil have rammer, der kan være ideelle for at engagere et langt større publikum end Godsbanen med festivaler, temaprojekter m.m., og her vil det være nødvendigt at aftale en klar ’arbejdsdeling’ mellem de to steder. Omvendt kunne man se Multimediehuset som ’anden fase’ af en udvikling. Litteraturmiljøets visioner for det kommende produktionscenter er derudover: - Et (kommunalt støttet) forlag, hvor det skrivende vækstlag kunne få sparring og vejledning på skriveproces og distribution, og som prioriterer lokale forfattere og varetager arven fra Husets Forlag. - Et litteraturtidsskrift og et udvidet website med arrangementskalender (littaros.dk) er oplagte udviklingsemner. - En forfatterskolemodel – enten et forfattergrundkursus som i Esbjerg eller en specialiseret overbygning til Forfatterskolen i København, som kunne være med til at løfte, professionalisere og synliggøre litteraturen i Århus. Desuden skrivekurser, workshops og professionel sparring med byens professionelle forfattere. - Forfatterrefugium for danske og udenlandske forfattere og oversættere. Århus er allerede nu et aktivt medlem af ICORN-netværket, og der findes en oplagt udviklingsramme med fokus på eksilforfattere og oversættere, hvilket kunne give en positiv afsmittende effekt på byens litteraturliv fra forfattere og universitet til forlag og litteraturinteresserede. 11
Øvrige udviklingsmuligheder og forslag: - Byens tre litterære festivaler bør udvides, hvis de ikke blot skal overleve, og det vil være oplagt at se på, hvordan man kunne gøre det som en samlet strategi, der også skaber synergi. Den internationale dimension mangler i høj grad i litteraturformidlingen, og her kunne man satse på, at der i de kommende år inddrages en række hovedsprogområder – engelsk/fransk/ tysk/spansk, arabisk/tyrkisk – i disse festivaler eller som særskilte projekter herunder. - Der efterlyses et samlet ”debathus” eller ”dialoghus”, som man har i f.eks. Amsterdam, der kan skabe et levende forum for kulturelle og samfundsrelevante emner. - Udvidet samarbejde mellem litteraturmiljøet og byens større forlag samt støtte til lokale småforlag. - Øget udnyttelse af universitetets ressourcer og samarbejde med de relevante uddannelser omkring foredrag, debatter, residencies. ---”Jeg er meget spændt på at se, hvilken betydning Godsbanen får for litteraturen. Det er måske lidt tydeligere, hvilken betydning det kan komme til at få for nogle af de andre kunstarter. De små litteraturforeninger er jo hængt meget op på få personer.” (Line Wagener, Kulturforvaltningen) ”Et litteraturcenter, der understøtter byens litterære aktører, leverer en samlet koordinering og selv skaber en række initiativer kan komme til at spille en afgørende rolle for udviklingen af byens litterære aktører og den overordnende profilering.” (Lise Kloster Gram, Litteraturkonsulent, Århus Kommunes Biblioteker) ”Godsbanen holder kun, hvis der sker noget nyt, og hvis der bliver ansat nogle folk til at være dér. Det er fint, at vi som litteraturmiljø bliver tænkt ind, men vi har ikke tid til at være der, sådan som det ser ud nu, fordi vi stort set laver det i vores fritid. Det er meget vigtigt, at der bliver tilført nogle midler til nogle ansættelser, og at området på en eller anden måde professionaliseres, og at der bliver skabt nogle rammer for den viden, der bliver opsamlet i miljøet.” (Robert Christensen, Litteraturen på Scenen) ”Hvis ikke der er nogen penge til det, så bliver det ikke et professionelt produktionscenter. Det bliver ikke kvalitetslitteratur, og det bliver ikke noget, der på nogen måde sætter Århus på landkortet.” (Carsten René Nielsen, forfatter) ”Godsbanen skal være et sted, der på én gang kan forbedre oplæsningslitteraturen og den trykte litteratur, begge dele med fokus på vækstlaget, og mulighed for en mere professionel åben scene, bedre muligheder for mindre forlag og tidsskrifter og på sigt også mulighed for undervisning.” (Johannes Bech Dalsgaard, Poetklub Århus)
12
“En litteraturkoordinator kan betyde rigtig meget. En del af problemet i Århus er, at der ikke er samling på tingene. Vi kan ikke alle arbejde sammen, vi er forskellige, og det er også det, der er styrken, men vi kan etablere en kontakt de forskellige aktører imellem – forlag, universitet, bibliotek – og få kontinuerlige samarbejder op at køre.” (Mathias Kokholm, Litteraturen på Scenen) “Der er for lidt samarbejde, og miljøet har en tendens til at være lukket om sig selv.” (Christina Faaborg, Århus Litteraturfestival – Vild med ORD) ”Hvis man vil et lokalt funderet kredsløb, må der satses på ”institutioner”, som kan varetage en professionalisering af vækstlaget. Et forlag/tidsskrift som formidler kvalificeret ny dansk litteratur. En uddannelsesinstitution, en forfatterskolemodel, hvor mit bud vil være et internationalt og tværdisciplinært snit.” (Mathias Kokholm, Litteraturen på Scenen) “Litteraturen i Århus vil generelt have gavn af en større grad af erfaringsudveksling og samarbejde i forbindelse med større arrangementer som f.eks. festivaler, så alle aktører inddrages og alle kræfter kan bruges, hvor der er behov for det”. (Johannes Bech Dalsgaard, Poetklub Århus) ----Nøgletal for bibliotekerne Antal offentlige biblioteker i Århus Kommune: 19 (+ Statsbiblioteket) Samlet antal besøg på Århus Kommunes Biblioteker (2009): 1,9 mio. Samlet antal udlån (2009): 5.368.000 Totalt antal bogudlån og udlån af andre medier pr. indbygger i Århus (2009): 18 Budget AAKB (2009) (netto): 121.047.000 kr.
REFERENCER Christensen, Maria Louise; Himmelstrup, Anne S.; Kristensen, Line; Madsen, Sif H. (2009): Litteratur – Kortlægning af litteraturområdet i Århus. Århus: Institut for Æstetiske Fag, Aarhus Universitet. Davies, Trevor m.fl. (red.) (2009): SWOT analyser – Århus 2017 Europæisk Kulturhovedstad. Opsamlingsdokument. Århus. Kulturforvaltningen, Århus Kommune (red.) (2006): Litteraturområdet i Århus Kommune. Kortlægning og anbefalinger til fremtidige satsningsområder. Århus. Kulturforvaltningen, Århus Kommune (red.) (2008): Århus Kommunes Kulturpolitik 20082011. Århus: Scanprint. 13
OVERSIGT OVER AKTØRER INSTITUTIONER OG FORENINGER Århus Kommunes Biblioteker Litteraturen på Scenen
Poetklub Århus
Foredragsforeningen Variant Læseforeningen
WEB OG TIDSSKRIFTER Littaros.dk Forfatterstemmer.dk
Litteratursiden.dk
Litteratursider
Passage Standart
FESTIVALER Lyd+Litteraturfestival Verbale Pupiller Vild med ORD
Består af 18 lokalbiblioteker og Hovedbiblioteket i Mølleparken. Formidler litteraturen på mange måder, bl.a. gennem månedlige oplæsninger på LYNfabrikken og arrangementer utraditionelle steder. Forening, der arbejder på at give lokale vækstlagsforfattere forskellige måder at komme ud med deres poesi på, f.eks. gennem oplæsninger på Åben Scene. Foredragsforening på Afd. for Litteraturhistorie, Aarhus Universitet. Frivillig forening organiseret på privat initiativ; vil bringe litteraturen ud til alle mennesker, bl.a. ensomme, gamle og udsatte unge.
Website med litterære arrangementer i Århus. Website med digtoplæsninger. Et stort arkiv af medieafsøgende digte, der gør brug af stemmen, billeder, video eller musikakkompagnement. Bibliotekernes website om skønlitteratur. Produceres og finansieres af Foreningen Litteratursiden, der er hjemmehørende i Århus, men laves i et samarbejde ml. ca. 85 danske biblioteker. Litteratursiden.dk’s gratismagasin på print om skønlitteratur, tendenser, strømninger og det kulturelle kredsløb omkring litteraturen. Udkom 1. gang nov. 2009. Støttes af Styrelsen for Bibliotek og Medier. Tidsskrift for litteratur og kritik (etableret 1996). Ranket af danske forskere til det højeste videnskabelige niveau. Litterært magasin (etableret 1987), som i anmeldelser, artikler, interviews og faste klummer præsenterer aktuel dansk og udenlandsk litteratur.
Festival for samarbejder i spændingsfeltet mellem litteratur, musik og lydkunst + en udgivelsesrække, der dokumenterer festivalens arbejde. International festival for ny poesi, publikationsmesse for små, uafhængige forlag samt kunstudstilling. Forening, der arbejder på at skabe en bred folkelig litteraturfestival, der skal bringe de besøgende bag om bogen og tættere på forfatteren.
14
FORLAG (UDVALG) Armé
Forlag med det formål at fremme den smalle kunst (litteratur, musik m.v.) Forlag med smalle udgivelser, tidsskriftsvirksomhed, udstillinger, *[asterisk] konferencer, kunstpublikationsmesser m.v. Udgiver faglitterære og skønlitterære bøger med fokus på EC Edition forfatterskaber og temaer, der bryder med forventninger og trends. Edition After Hand Forlag, der bl.a. udgiver tekster, billeder og objekter, som ikke kan produceres gennem traditionelle kanaler, og Edition After Hand Pamphlet, et tidsskrift, der udkommer 4-6 gange om året. Forlaget Hovedland Udgiver litterære provokationer, introduktion af verdenslitteratur, fagbøger og debatbøger, der går imod strømmen + unge forfattere. Udgiver kvalitetslitteratur fra hele verden samt forskelligartede Husets Forlag kvalitetsbøger til det bredere publikum. Jorinde & Joringel Forlag for eksperimenterende tekster og digte, hvor litteraturen og ikke økonomien er i centrum. Udgiver havebøger, hobbybøger, kogebøger, illustrerede børnebøger Klematis samt billedfagbøger for børn og unge. Forlag med bred udgivelsesprofil. Udgiver årligt ca. 60 nye titler, Klim hvoraf halvdelen er fagbøger og den anden halvdel fiktion. Krimier, skønlitteratur og pædagogisk faglitteratur. Udgiver både fag- og skønlitteratur, herunder mange store Modtryk kriminavne, samt undervisningsmateriale. Udgiver såvel nichepræget faglitteratur som bredere skønlitteratur. Siesta Udgiver mange oversatte kvalitetsbøger for børn, undervisningsbøger, Turbine Forlaget skoleavisen.com (i samarbejde med metroXpress), hobbybøger, debatAps. og fagbøger. Udgiver såvel videnskabelig litteratur som videnskabsformidlende Aarhus udgivelser og debatbøger forankret i en stærk faglighed. Vægt på Universitetsforlag formidling og synliggørelse af forskningen ved Aarhus Universitet.
CASES Vild med ORD – Århus Litteraturfestival Vild med ORD afholdt sin første festival 2009 som et helt nyt initiativ i Danmark med fortællinger, oplæsninger, musik, lyrik og meget andet. Målet er at skabe en bred folkelig litteraturfestival for både børn og voksne med forfatteren i centrum. Både kendte og mindre kendte forfattere inviteres til dialog med publikum og hinanden. Vild med ORD ønsker at præsentere forfatteren på scenen som forfatter og menneske, så publikum kommer ’tæt på’. Festivalen samarbejder med andre litterære foreninger i Århus samt forlag. Vild med ORD foregår over flere dage på scener, biblioteker, i Ridehuset, hos boghandlere og på caféer. Litteraturfestivalen er et tiltrængt initiativ, der har potentiale til at samle det litterære miljø i Århus. I 2010 blev det første nordiske mesterskab i poetryslam afholdt. Antal gæster 2010: ca. 700 og i 2009: ca. 800.
Verbale Pupiller Verbale Pupiller blev afholdt 1. gang 2007 og 2. gang 2009 i Århus Kunstbygning. Det er en international festival for ny poesi, oprindeligt funderet i et skandinavisk perspektiv, som
15
festivalen efterhånden ønsker at gøre mere internationalt. Den indeholder en poesifestival, en publikationsmesse og en udstilling og byder på oplæsning, performance, udstilling, seminar, bogmesse, koncert m.m. Der udgives også en 360 siders katalogbog. I 2009 deltog omkring 30 digtere, 30 kunstnere og 30 små forlag fra hele Norden. Festivalen arrangeres af frivillige aktører i foreningen Litteraturen på Scenen med daglig leder Mathias Kokholm i spidsen. Den er et kvalitetsbevidst og yderst interessant initiativ for Århus. I 2009 var der omkring 1.500 besøgende til festivalens arrangementsrække.
16