KULTURARV – ÅRHUS
Århus er en by, der bærer fortiden tydeligt med sig. I Århus’ bymidte ligger fortiden fysisk lige for ens fødder med spor fra vikingetid og middelalderby, med Domkirken, Vor Frue Kirke og den historiske bykerne, og byen har en række væsentlige kulturarvsinstitutioner. Men den mangler at iscenesætte og formidle sin egen historie helt op til i dag. I denne rapport tegnes et billede af kulturarvsområdet i Århus, som det ser ud foråret 2010. Rapporten er bl.a. baseret på Kulturarvsstyrelsens rapport National brugerundersøgelse på de statslige og statsanerkendte museer (2009) og publikationen Digital museumsformidling – i brugerperspektiv (2009). Derudover inddrages Sekretariatet for Aarhus 2017’s SWOT-analyse ”Hukommelse, tradition, kulturarv og byen”, gennemført juni 2009 med 17 professionelle aktører, samt sekretariatets egen spørgeskemaundersøgelse blandt institutioner i Århus. Sekretariatets spørgeskema er udsendt til 9 kerneinstitutioner i Århus, der på forskellig vis beskæftiger sig med kulturarv. Det er bl.a. natur- og kulturhistoriske museer, men ikke kunstmuseer, der behandles under billedkunst: dvs. ARoS og Plakatmuseet (idet plakatkunst henregnes under billedkunst). Der er indkommet besvarelser fra 4 institutioner: Den Gamle By, Bymuseet, Naturhistorisk Museum og Steno Museet. Selvom svarprocenten er på 44 %, er disse fire institutioner forskellige af såvel størrelse som funktion, og det er begrænset, hvilke statistiske konklusioner man kan udlede af materialet. Besvarelserne fungerer derfor primært som kvalificering og eksemplificering af analysen.
AKTØRER OG AKTIVITETER Århus’ kulturarvsinstitutioner tæller bl.a. 8 kulturhistoriske museer, 2 naturhistoriske museer, minimum 6 festivaler, en række lokalhistoriske foreninger og 23 lokalarkiver. På museumssiden har Århus stærke kort på hånden. Moesgård Museum og Den Gamle By har kapacitet til at formidle væsentlige aspekter af Danmarks og Århus’ fortid til den brede befolkning. Begge museer forstår at forny sig i takt med tiden og tager disse år markante initiativer. Moesgård Museum forventer i 2013 at kunne slå dørene op til en ny museumsbygning på 15.500 m2 tegnet af Henning Larsen Architects. Den vil give museet helt nye muligheder for at formidle aktuelle fortolkninger af verdens historier og er en markant markering ’på vej’ mod 2017. Med de nye udstillings- og publikumsfaciliteter ønsker Moesgård at udfordre gammelkendte udstillingskoncepter, at sætte mennesket og det levede liv i centrum, at give fortiden krop og sjæl gennem scenografiske og digitale virkemidler og at involvere publikum aktivt. Også formidlingsindsatsen over for børn og unge øges.
1
Under Moesgård Museum hører også Vikingemuseet, der ligger under Nordea på Skt. Clemens Torv. Museet præsenterer mange af fundene fra Århus’ vikingetid – ofte på findestedet. Den Gamle By fik i 2009 for tredje gang de maksimale fem stjerner af ordningen for mærkning af danske seværdigheder og attraktioner, hvilket betyder, at den vurderes som ”en helstøbt attraktion på internationalt niveau”. Dette understreges af, at Guide Michelin giver Den Gamle By de eftertragtede tre stjerner som en international seværdighed som den eneste uden for hovedstadsområdet. Den Gamle Bys nyeste udvidelse, Den Moderne By, trækker bevidstheden om købstædernes byudvikling ind i industrialiseringens tidsalder og videre frem. Den Moderne By har to fokusår: 1927 og 1974. Mens 1927-kvarteret ligger i en eksisterende del af Den Gamle By, kommer 1974-kvarteret til at ligge i den nye karré, som opføres i de kommende år, og som skal indeholde tidstypiske gademiljøer, butikker, boliger og værksteder. Det er et brugerinddragende projekt, idet museet bredt efterlyser tidstypiske effekter. Siden 2006 har det kulturhistoriske museum Dansk Plakatmuseum hørt under Den Gamle By, og i slutningen af 2009 slog museet dørene op for en ny udstillingsbygning i Den Gamle Bys moderne kvarter. [Udstilling af gamle danske plakater?] Kvindemuseet er en enestående kulturinstitution, som belyser kvinders vilkår gennem tiderne – dels gennem museets permanente udstilling, dels gennem særudstillinger. Kvindemuseet formidler tillige børnenes kulturhistorie i den faste udstilling ”Pigernes og drengenes historier”, og det er bl.a. kendt for sine omfattende formidlingsinitiativer over for børn og unge, f.eks. internetbaseret undervisningsmateriale, kulturhistorisk skattejagt og rollespil. Et andet kulturhistorisk museum med fokus på nyere tid er det nystartede Gellerup Museum, der indrettes i en femværelses lejlighed i Gellerupparken. Museet ønsker gennem forskellige udstillinger, film m.v. at formidle både områdets fortid og dets fremtidsvisioner samt dets mange forskellige kulturer. Det skal desuden rumme udstillinger om byplanlægning, kontor og mødefaciliteter, så museet kan fungere som informationscenter for de byplanlæggere, arkitekter, boligforeningsfolk og politikere, der hvert år besøger Gellerup. Andre vigtige aktører i den århusianske museumsverden er Naturhistorisk Museum og Steno Museet, der begge er knyttet til Aarhus Universitet. Naturhistorisk Museum er landets næststørste af sin art, med bl.a. over 5.000 forskellige dyr fra hele verden. Dets formål er at fremme naturhistorisk forskning inden for botanik, geologi og zoologi og give offentligheden kendskab til videnskabens resultater på området. Steno Museet formidler naturvidenskabernes og lægevidenskabens historie. Der er udstilling, bl.a. med videnskabelige instrumenter, og interaktive elementer (’eksperimentarium’); desuden er der er planetarium og en urtehave med mere end 300 medicinhistoriske planter. Under Steno Museet hører også Ole Rømer Observatoriet i Højbjerg. 2
Antikmuseet er universitetsmuseum, hvor der forskes i og formidles kunst og kultur fra oldtidens Grækenland og Italien. Museet rummer originalgenstande, afstøbninger af berømte skulpturer og relieffer, en af Nordens største samlinger af græske og romerske mønter samt ægyptiske og nærorientalske oldsager. Center for Byhistorie er placeret i Århus og er et samarbejde mellem Aarhus Universitet og Den Gamle By om forskning, undervisning og formidling af de danske byers historie. Centret blev grundlagt i 2001 for at dække behovet for komparative historiske bystudier. Formidlingsdimensionen løftes af projektet Den Digitale Byport, en direkte adgang til databaser og præsentationer af de danske byers historie med en hovedvægt på perioden 16001900. Herunder finder man også ”Den Virtuelle Landsudstilling”, hvor man kan gå rundt i en model af Landsudstillingen i Århus 1909. En nøgleaktør inden for kulturarvsområdet er Bymuseet (indtil 2004: Aarhus Bymuseum) placeret i nytegnede rammer ved Århus Å. Museet skal fortælle historien om byens og dens oplands udvikling fra lille vikingetidsbebyggelse til moderne vidensby og arbejder i øjeblikket med etablering af en permanent udstilling. Bymuseet huser Århus Byhistoriske Fond, hvis formål er at formidle byens historie i bredeste forstand, bl.a. gennem en række publikationer om mange forskellige aspekter af byens historie. Bymuseet fusionerede i 2008 med Besættelsesmuseet, der dog er fortsat som selvstændigt museum; dets formål er at dokumentere og informere om besættelsestiden i og omkring Århus under 2. verdenskrig. De nye rammer er en udfordring for Bymuseet, da de ikke lægger op til traditionel museumsindretning. Samtidig kræver en permanent udstilling et budget, som det især i disse tider er vanskeligt at tilvejebringe. Der ligger desuden en klar udfordring for Bymuseet i at manifestere sig som museum ved siden af de to store, dominerende kulturarvsinstitutioner i Århus: Den Gamle By og Moesgård Museum – og ligeledes Kvindemuseet med dets centrale placering i det gamle rådhus og politistation. Derfor er udfordringen netop at finde en tilgang, som ikke blot er traditionel museumsformidling, samt faktisk at ’genskrive’ den samlende og relevante Århus-historie, der både kan accepteres af borgerne og samtidig udfordre byen. Ud over museerne rummer Århus en række lokalhistoriske foreninger og 23 lokalarkiver, men byen mangler et decideret byarkiv (som den eneste blandt de 10 største byer i Danmark). Selvom der, som det fremgår, er mange aktører på banen, når det gælder Århus’ historie, er den manglende samling en forhindring i det løbende arbejde med byens fortid – og nutid. To andre begreber kan supplere ”kulturarv”, nemlig ”hukommelse” og ”tradition”. Ikke alt kan opfanges i museer og via den kulturarv, der har en fysisk form. Den fælles hukommelse i et samfund opstår gennem en fælles leveform, gennemlevelse af konflikter og udfordringer, og gennem det at være fælles om centrale oplevelser og situationer. Hvis den hukommelse fortsat er ’aktiv’, skal den fortløbende underbygges og plejes. Fælles steder, kulturfestivaler, 3
forsvundne arbejdspladser og sportsbegivenheder kan være med til at forme denne fælles hukommelse, ligesom de afspejler det ’fællesskab’, der findes i en by. Samtidig er det afgørende, at denne hukommelse giver plads til forskellighed i erkendelse af, at der findes mange historier, mange forskellige hukommelser, som tilsammen skaber den store fortælling – og skaber krav og forventninger til såvel subkulturer som lokalområder i byen. Ser man på Århus, mangler der både metoder til at omsætte den fælles hukommelse og en bevidsthed om de mangfoldige fortællinger. Bl.a. savner man en større interesse for, at de store forandringsprocesser dokumenteres og kommenteres, f.eks. Århus Havn eller et kultursted som HUSET, der om noget har været et vigtigt sted for mange tusinde borgere; for at tilflyttere og indvandreres historier fortolkes etc. Der savnes desuden inddragelse af befolkningen i den levende fortælling, som hele tiden ajourføres i en by. Kulturarv skal også omfavne ”levende traditioner” og ”den fælles hukommelse”. ----“Universitetet er en stor styrke for Århus, også hvad angår den æstetiske sammenhæng mellem bygningerne.” (Hanne Teglhus, Steno Museet) “Det er en styrke, at Domkirken muliggør og lukker nye aktiviteter ind.” (Mads Daugbjerg, Aarhus Universitet)
PUBLIKUM OG FORMIDLING Flere af Århus’ kulturarvsinstitutioner er særdeles velbesøgte. Den Gamle By er byens største turistmagnet med omkring 350.000 besøgende årligt; ifølge Aarhus 2017’s spørgeskemaundersøgelse er 25 % af disse fra udlandet. Moesgård er den anden mest besøgte kulturarvsinstitution (fraset ARoS) og satte i 2009 publikumsrekord med 168.000 besøgende. Samlet besøges kulturarvsmuseer i byen af ca. 650.000 årligt (med 692.000 i rekordåret 2009). Det vurderes, at publikumsskaren vil kunne udvides yderligere via museernes kontinuerlige formidlingsindsats og -udvikling, og at en mere fokuseret markedsføring – evt. i et samarbejde mellem museerne – vil kunne øge publikums interesse for at besøge dem. Som det fremgår af figuren på næste side, havde Den Gamle By og Tivoli Friheden ca. lige mange besøgende i 2009, nemlig hhv. 361.941 og 361.267. Den Gamle By har tidligere haft et større forspring, f.eks. på næsten 100.000 i 2007 (hvor institutionerne havde hhv. 388.089 og 289.040 besøgende).
4
Fordeling af antal besøgende på århusianske museer m.v. (2009)
Kilde: http://statistik.aarhuskommune.dk/Struktur2010/Kultur_og_fritid/indexlevel1/KulturogfritidMuseer.html
Af de enkeltrapporter, der ligger bag Kulturarvsstyrelsens rapport National brugerundersøgelse på de statslige og statsanerkendte museer (2009) blandt brugere fra 14 år og op, fremgår det, at museerne i Århus generelt vurderes meget positivt af deres brugere. Dette skal dog ses i relation til, at den samlede vurdering af de danske museer (kulturhistoriske og naturhistoriske museer samt kunstmuseer) ligger på et højt niveau, idet brugerne i gennemsnit har bedømt deres samlede museumsoplevelse til 8,2 på en skala fra 1 til 10. Med hensyn til brugertilfredshed er Den Gamle By topscorer, idet brugernes samlede vurdering af museet ligger på 8,6 og dermed noget højere end landsgennemsnittet for alle museer. Kvindemuseet og Moesgård ligger med en gennemsnitlig brugertilfredshed på 8,3 også lidt højere end landsgennemsnittet. Et område, hvor Moesgård ligger højere end landsgennemsnittet (8,0 mod 7,5), er variation i formidlingen, og det er netop et område, museet har prioriteret højt. På Kvindemuseet er – måske ikke så overraskende – 90 % af de besøgende kvinder (mod 58 % i landsgennemsnit for alle museer), men 68 % af gæsterne er tillige over 50 år (mod 53 % for alle museer). Museet er da også allerede i gang med at iværksætte en række nye tiltag, der skal tiltrække et yngre publikum.
5
Med 7,7 ligger Naturhistorisk Museum lidt under den gennemsnitlige vurdering af naturhistoriske museer generelt (7,9); dog scorer museet højt på ”egnethed for børn”: 8,3 mod 7,5 for landsgennemsnittet for museer. Bymuseet vurderes lavest blandt museerne i Århus med 7,2, et helt point under landsgennemsnittet for alle museer, formentlig pga. manglende basisudstilling og ’gammeldags’ formidling. Med hensyn til den kommende basisudstilling har museet da også indledt et samarbejde med brugergrupper, der traditionelt er svære at nå i museumssammenhæng (bl.a. unge og danskere med flerkulturel baggrund), i håb om at vende skuden. Den Gamle By indtager en særstatus i kraft af, at 81 % af de besøgende tilbringer mere end to timer på museet, hvilket kun gælder 43 % af de besøgende på alle museer. Kun 5 % tilbringer under en time på museet, hvor landsgennemsnittet er 16 %. De besøgende bliver også forholdsvis længe på Moesgård: kun 8 % bruger under en time. Tilsvarende bruger langt færre besøgende end landsgennemsnittet mere end to timer på Bymuseet (16 %), og hele 23 % bruger under en time. Længden af besøget hænger således ikke overraskende sammen med den samlede vurdering af museet. Det er karakteristisk, at de fleste besøgende kender til de århusianske museer fra tidligere besøg (mellem 48-55 % mod landsgennemsnittet på 41 %); en del har hørt om dem gennem venner, bekendte eller familie (23-36 %; landsgennemsnittet er 24 %), mens der er færre, der har hørt om dem via avis, internet, radio eller tv (mellem 21 og 24 %, jf. landsgennemsnittet på 23 %). Heri ligger der en udfordring. En undtagelse er dog Bymuseet, hvor kun 30 % kender museet fra tidligere besøg, mens hele 37 % har hørt om det via avis, internet, radio eller tv. Det kan hænge sammen med, at en meget stor del af museets besøgende bor i museets kommune (76 % mod landsgennemsnittets 23 %) og kan have fået kendskab til museet gennem lokale medier. De museer, der har besvaret Aarhus 2017’s spørgeskema, vurderer alle eget websted og mund til mund som de vigtigste elementer i deres formidling (5 ud af 5 mulige), efterfulgt af e-mails og nyhedsbreve, foldere, sæsonbrochure og lokale medier (gns. 4,5-4,25); mens virale strategier spiller en mindre rolle (gns. 3,7); her kunne der med fordel sættes ind, ikke mindst i lyset af de udfordringer, museerne står over for, med hensyn til at tiltrække de yngre målgrupper. Lavest vurderes – som inden for bl.a. billedkunst og scenekunst – kommunens website (gns. 2,25). At de besøgende ifølge Kulturarvsstyrelsens brugerundersøgelse særligt kender til de århusianske museer fra tidligere besøg peger på, at sektoren kunne bruge en bredere markedsføringsindsats for at nå nye målgrupper. På Aarhus 2017’s spørgsmål om, hvilke strategiske aktiviteter det kunne være relevant for institutionen at indgå samarbejder om i de næste 5 år, er topscorerne da også publikumsstrategier og børn og unge: Man erkender altså udfordringen.
6
De teknologiske platforme, der bl.a. udvikles i Århus (på bl.a. CAVI), gør det i højere grad muligt at være nyskabende på museums- og arkivområdet, og de vil i de kommende år finde stigende anvendelse. Dog er ”Vidensbyen Århus” endnu ikke tilstrækkeligt markeret i museumsverdenen. Netop formidlingen af byen via internetportaler m.m. mangler en historisk dimension, der ikke kun fokuserer på enkelte, turismeappellerende aspekter. I Kulturarvsstyrelsens publikation Digital museumsformidling – i brugerperspektiv (2009) understreges det, at museerne i deres fremtidige formidling af samlingerne bør fokusere på kontekstualisering, struktureret og tematisk vidensdeling, storytelling og emotionel påvirkning for at nå publikum. Heri spiller digitale formidlingsprojekter en stor rolle. Kulturarvsstyrelsens tipsbevilling-finansierede pulje Kulturnet Danmark støtter eksperimenterende og innovative digitale formidlingsprojekter med et indhold af væsentlig faglig kvalitet. Puljen, der var på 3,5 mio. i 2009, har bl.a. støttet Moesgård Museums projekt Kongehøjen, hvor fortidsminder og fund præsenteres gennem 3D-modeller. På Moesgårds udstilling om runer var der en lang række interaktive elementer, hvor brugeren f.eks. kunne udforske sprogets historie, høre lyden af runer og sende små rune-sms’er op på væggen. De interaktive dele var imidlertid placeret for sig, mens de udstillede genstande helt traditionelt var udstillet i montrer med tilhørende tekster. Der ligger en stor udfordring i at skabe mere helhedstænkende sammenkoblinger mellem digitale medier/det digitale formidlingssprog og museumsgenstande, hvor interaktion med selve genstanden eller værket er udgangspunkt. Et andet tiltag inden for brugen af nye medier i kunst- og kulturformidlingen står AudioMove for. Det er stedsspecifik kulturformidling via mobiltelefoner: et interaktivt, narrativt formidlingskoncept, hvor et bestemt tema eller emne bliver formidlet gennem en dramatiseret fortælling, lyddesign og en interaktiv teknologisk platform. Et eksempel på en AudioMoveproduktion er vikingekrimien Hikuins blodhævn, som er blevet til i et samarbejde mellem Moesgård Museum, Visit Århus, Teater Katapult, Midtjysk Turisme og Alexandra Instituttet. Det foregår i Århus midtby og henvender sig til alle turister og borgere i Århus med egen mobiltelefon. Selve byrummet bliver scenografi og det sted, hvor kulturhistorien formidles, og det adskiller projekterne fra den gængse formidling på museerne. Her bliver stedet snarere end en genstand det særegne. ----“Der er en tendens til, at man fokuserer på vikingetiden, og nu også 1909. Men hvad med alt det, der ligger imellem?” (Niels Løgager Nielsen, Støtteforeningen for Århus Byarkiv) “Vi er nødt til at koncentrere os om det, der er vores historie, og som vi har nogle specielle forudsætninger for at kunne vise. […] Hvis ikke vi bevarer de danske sange, eller hvis vi kun bevarer Grauballemanden og intet andet – så er der nok heller ikke så mange andre, der gør det. Der kan også være noget provinsielt i at ville være international.” (Jørgen Carlsen, Testrup Højskole) 7
RAMMER OG RESSOURCER Århus Kommune yder fast driftsstøtte til Den Gamle By, Moesgård Museum, Naturhistorisk Museum, Kvindemuseet og Bymuseet. Kommunens samlede støtte til kulturarvsinstitutioner (minus ARoS) ligger i 2010 på ca. 22,5 mio. kr. Mest støtte får Den Gamle By og Moesgård med hver ca. 7 mio. kr. Moesgård er en statsinstitution, og Den Gamle By drives som de fleste kulturarvsinstitutioner som en fond. Den Gamle By fik i 2007 en opsigtsvækkende donation: i alt 161 mio. kr. fra A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal til etablering af den moderne bydel i Den Gamle By, særligt den såkaldte Havnegade-etape: et ældre havnekvarter med kajanlæg, gade, bygninger, butikker, boliger og småvirksomheder. Der er tale om den absolut største enkeltdonation i Den Gamle Bys historie. Der ligger en stor opgave i at finde en løsning på Kvindemuseets begrænsede permanente tilskudsramme (fra Kulturministeriet/Kulturarvsstyrelsen samt fra Århus Kommune). Museet lever primært i kraft af projektbevillinger. Ligeledes udgør Bymuseets/byarkivets begrænsede budgetter en betydelig blokering for, at de centrale opgaver fremover kan løses mere tilfredsstillende.
UDVIKLINGSMULIGHEDER OG KONKRETE FORSLAG I det kommende årti vil Århus’ kulturarvs status styrkes betydeligt med Den Gamle Bys enorme satsning, som vil gøre institutionen til et internationalt centrum, hvor dansk byudvikling kan følges fra middelalderen til det 20. århundrede. Med denne markante satsning er der lagt op til en helt anden og helt naturlig kobling fra samlingen af bygninger til Århus som by, og der vil opstå en lang række potentielle samspilsmuligheder. I denne sammenhæng er projektet et direkte indspark til 2017 både som et selvstændigt projekt i storskala og som et tematisk oplæg. Den anden markante udvidelse sker med Henning Larsens smukt tænkte udstillingsbygning for Moesgård Museum, og også denne vil både skabe enorm interesse og give mulighed for en ny generation af tematiske udstillinger, som det bør sikres har en direkte relevans for 2017. Et initiativ, som kunne samle byen om en stærk byfortælling, være med til at give et nuanceret historisk syn på byen og bane vejen for et markant udspil op til 2017, er Historisk Kultur- og Videnfestival, et samarbejde mellem Folkeuniversitetet i Århus, Aarhus Universitet og et bredt udsnit af byens kulturinstitutioner. Festivalen er biennal og finder sted første gang i 2011 under titlen ”Farlige forbindelser – kulturmøder i 1700-tallet”. Med dette festivalinitiativ tages det første skridt i etableringen af en begivenhed, hvor man samarbejder om at markere Århus som en samlet kultur- og universitetsby med stærke historiske rødder. Festivalen vil i et 8
større perspektiv kunne ses som en afprøvning af nye samarbejdsformer og netværk, der kan konkretisere og kvalificere processen hen mod den evt. udvælgelse af Århus som Europæisk Kulturby 2017. - Bymuseet kan ny- og sammentænkes med et decideret byarkiv og burde gives mulighed for at fortolke og formidle byens samlede historier på ny. - En elektronisk platform, f.eks. en art Wikipedia, til at arkivere fortællinger om byen, hvor folk også kunne lægge deres personlige historier ud. - En langt bredere tilgang til ”byens fortælling”: åbne formidlings- eller fortællingsprojekter, hvor byens borgere, skoler, virksomheder og uddannelsesinstitutioner indgår – for at engagere byen i dens egen historie. - Også Center for Byhistorie må oplagt kunne spille en rolle i formidlingen af Århus’ historie på længere sigt. ----“Der burde være en brugerdreven internetplatform til at formidle og skabe byens historie.” (Mads Rosendahl Thomsen, Aarhus Universitet)
REFERENCER Davies, Trevor m.fl. (red.): SWOT analyser – Århus 2017 Europæisk Kulturhovedstad. Opsamlingsdokument. Århus, 2009 Kulturarvsstyrelsen: Digital museumsformidling – i brugerperspektiv. Kbh., 2009 Kulturarvsstyrelsen: National brugerundersøgelse på de statslige og statsanerkendte museer, 2009
9
OVERSIGT OVER AKTØRER KULTURHISTORIE Bymuseet Den Gamle By Moesgård Museum Antikmuseet Besættelsesmuseet Gellerup Museum Kvindemuseet
Århus Søfarts Museum
NATURHISTORISKE MUSEER Naturhistorisk Museum Steno Museet
FORENINGER M.V. Dansk Center for Byhistorie Historisk Samfund for Århus Stift Støtteforeningen Århus Byarkiv
FESTIVALER OG EVENTS Classic Race Aarhus (CRAA)
Kunsthåndværk i Centrum
Skal formidle Århus bys historie og kulturhistoriske udvikling fra vikingetiden frem til i dag; har særudstillinger, arrangementer m.v. Danmarks Købstadsmuseum – kulturhistorisk specialmuseum, der viser livet, som det var i de danske byer helt tilbage til 1500-tallet. Specialmuseum for arkæologi og etnografi med fast udstilling, særudstillinger, Vikingemuseum m.v. Universitetsmuseum, hvor der forskes i og formidles kunst og kultur fra Oldtidens Grækenland og Italien. Museet viser med originale genstande, fotos, dokumenter og tableauer begivenheder i Århus under den tyske besættelse 1940-45. Museet vil fortælle om Gellerupparkens første beboere, de mange forskellige kulturer i området og fremtidsvisionerne. Kvindemuseet i Danmark er et statsanerkendt, landsdækkende specialmuseum, hvis mål er at udforske, opbygge samlinger og sprede viden om kvinders liv og virke i den danske kulturhistorie. Søfartsmuseum med bl.a. fotos, malerier, modeller, navigationsudstyr, bøger, blade, redningsmateriel, radiomateriel, udklip, søkort, flag, våbenskjolde, emblemer.
Danmarks næststørste naturhistoriske museum, hvis formål er at fremme og formidle naturhistorisk forskning. Universitetsmuseum, der formidler natur- og lægevidenskabens historie og de nyeste videnskabelige forskningsresultater; omfatter også Ole Rømer Observatoriet i Højbjerg.
Et samarbejde mellem Aarhus Universitet og Den Gamle By om forskning, undervisning og formidling af de danske byers historie. Forening, der har til formål at fremme interessen for Østjyllands lokalhistorie og udbrede kendskabet til områdets historiske begivenheder og udvikling over et bredt felt. Forening etableret 2005 med det formål at oprette et byarkiv, hvis dækningsområde svarer til købstaden Århus, og støtte de eksisterende lokalarkiver i kommunen.
Nonprofit foretagende, hvor overskuddet går til støtte af børns sikkerhed i trafikken i Århus og til udvikling af grøn teknologi. CRAA køres rundt om Mindeparken i Århus. Mere end 12.000 tilskuere i 2010. Danmarks største censurerede marked for kunsthåndværk med deltagelse af danske og internationale kunstnere. 10
Landsudstilling 2009: Dialog09 Moesgård Fortællefestival
Moesgård Vikingesmedetræf Pilefestival
Vikingetræf
Aarhus Middelaldermarked FREMTIDIGE SATSNINGER Historisk Kultur- og Videnfestival
Markering i 2009 af 100-året for Landsudstillingen i Århus med udstillinger, arrangementer etc. Festival ved Moesgård med omkring 30 af de bedste fortællere fra Østjylland samt en håndfuld særligt inviterede fortællere, som lader sig inspirere af festivalens tema, der som regel er knyttet til museets aktuelle særudstilling. Ca. 300 besøgende i 2010. Årligt vikingesmedetræf, hvor vikingesmede fra hele Norden sætter hinanden og publikum stævne på pladsen ved vikingehusene på Moesgård Museum. Hvert år i den tredje hele weekend i august afholdes Pilefestival på Moesgård Museum, der sætter fokus på pilehåndværket som en levende tradition. Vikingetræffet ved Moesgård Strand (etableret 1977) er Nordens største og en af Århus’ mest populære folkebegivenheder med over 20.000 besøgende. Aarhus Middelalderforenings årlige sommermarked (etableret 2007) i Tangkrogen.
Biennal festival (fra 2011 til 2017) med det formål at udbrede kendskabet til Århus, Danmark og verden i forskellige historiske perioder og formidle byens historie i nye og aktuelle rammer.
CASES Moesgård Museum, Højbjerg Museet, der blev grundlagt i 1861 som Historisk-antikvarisk Selskab, er et lokalmuseum og specialmuseum for arkæologi og etnografi. Moesgård Museum har til huse i en herregård med tilhørende jordarealer, hvor der er en Oldtidssti med rekonstruerede huse og gravmonumenter. Da disse faciliteter ikke længere er tidssvarende for en international standard, og da museet har en del uudnyttet materiale, blev det påtrængende med en udvidelse af museet. Henning Larsens Tegnestue står bag en helt ny bygning på næsten 15.500 m2, der forventes åbnet i 2013. Den skal ligge nord for det nuværende museum og rumme alle Moesgårds udstillinger, den etnografiske samling, publikumsaktiviteter samt fællesområder for Aarhus Universitet (Institut for Antropologi, Arkæologi og Lingvistik) og museet. Udstillingsområdet tænkes opdelt i Danmarks oldtid og middelalder, Den Arabiske Golf og de etnografiske udstillinger, alt baseret på museets og instituttets forskning i arkæologi og etnografi med tilhørende genstandssamlinger. Hovedsporet i udstillingerne bygges op som en tidsmæssig fremadskriden med sidespor, hvor emnerne uddybes. Store markante fund af international betydning vises i scenografiske opbygninger, f.eks. museets kronjuvel Grauballemanden, der er verdens bedst bevarede moselig. Krigsbytteofringerne fra Illerup Ådal, jægerstenalderen, dødekulten i den tidlige bondestenalder og jernalderen får alt sammen plads, og vikingetidens samt middelalderens historie fortælles ud fra udgravninger i Århus By samt i egnens kirker, gårde og borge. Museet vægter, at hver udstilling får sit individuelle præg, som understøtter indholdet. Det etnografiske udstillingsareal vil give
11
mulighed for udstillinger af forskellig størrelse og varighed med plads til en præsentation af det etnografiske perspektiv (kulturforskelle og det fælles menneskelige). Derudover skal der være skiftende tematiske præsentationer. Særudstillinger, forankret i forskning på Moesgård Museum og Universitetet, skal bl.a. belyse den kulturelle baggrund for nutidige konfliktsituationer i verden. Det er også tanken, at der etableres et kulturhistorisk eksperimentarium, hvor der laves forsøg med rekonstruktioner og fortidens teknologi. I den nye udstillingsbygning får Moesgård Museum bedre faciliteter til sine mange forskellige arrangementer, fra foredrag og debat over film og koncerter til scenisk optræden med teater og dans m.m. Museet danner ramme om en bred vifte af indendørs- og udendørs aktiviteter. I sommerhalvåret er der 4 store årligt tilbagevendende begivenheder: Fortællefestivalen, Vikingetræffet ved Moesgård Strand, Pilefestivalen og Nordisk Vikingesmedetræf. Der tilbydes foredrag, omvisninger, naturture, koncerter, håndværksdemonstrationer, teaterforestillinger, fortællearrangementer, særlige børne- og familieaktiviteter, kurser og filmforevisninger, ligesom museet har netudstillinger. Museumsundervisningen er forankret i skoletjenesten, naturvejledningen og de etnografiske Unesco-samlinger. Disse 3 aktører flytter sammen i fælles fleksible og veludstyrede undervisningslokaler og værksteder. Der lægges op til, at publikum i det nye museum kan forme besøget efter individuelle ønsker, eget tempo og emnevalg. Moderne teknik gør, at viden og informationer kan formidles på mange niveauer og gennem forskellige medier. Antal gæster i 2009: 139.700, 2008: 126.800, 2007: 120.100.
Den Gamle By – Danmarks Købstadmuseum Den Gamle By er en selvejende institution og et kulturhistorisk specialmuseum, som opstod i forbindelse med Landsudstillingen i Århus 1909. Museet åbnede i 1914 i Botanisk Have som verdens første frilandsmuseum for borgerhuse. I Den Gamle By findes boliger, butikker, værksteder og virksomheder, der rækker tilbage til omkring 1600. Ambitionen er at skildre alle sider af livet i de gamle købstæder fra den borgerlige købstads opståen i den tidlige middelalder frem til 1900-årene. Museet rummer landets største samlinger uden for hovedstaden, der omfatter ca. 1 million genstande. Den Gamle By består p.t. af 75 historiske huse fra 20 købstæder i Danmark. Disse er genrejst, så de giver et indtryk af en gammel købstad med brolagte gader, stræder, gårde og haver. Størstedelen af husene er indrettet med originalt interiør. I 2002 begyndte Den Gamle By arbejdet med at opføre et bykvarter, Den Moderne By, der også skal huse Danmarks eneste plakatmuseum og Danmarks eneste Erindringshus for demente ældre. Den Moderne By skal berette 1900-tallets historie frem til 1974 med troværdige gademiljøer, butikker, boliger og værksteder. Museet sætter særligt fokus på 1927 og 1974, som refererer til Den Gamle Bys øvrige nøgleår, 1768 og 1864. Det er målet med Den Moderne Bydel at samle og vise et dækkende udsnit af bygningstyper, som blev opført fra 1870 - 1940 især i provinsbyer, men også i stationsbyer og større landsbyer. Husene vil sammen med baghusene kunne rumme butikker, virksomheder og lejligheder, der danner et billede af, hvordan forskellige befolkningsgrupper boede – både i de helt almindelige og de mere specielle, ’tidsikoniske’ huse. Arkitekt Anton Rosens cirkulære pavillon fra Landsudstillingen i Århus 1909 bliver også genopført. Den Gamle By huser derudover særudstillinger, Levende museum og Helsingør Theater, som
12
stadig anvendes til forestillinger og arrangementer samt et forskningsbibliotek. Museet støttes af Århus Kommune, Kulturministeriet samt et halvt hundrede virksomheder, fonde og enkeltpersoner. I 2007 opnåede museet en publikumsrekord med 388.089 besøgende. I 2008 var besøgstallet 333.100 og i 2009 362.000.
Naturhistorisk Museum Naturhistorisk Museum blev oprettet 1921 og flyttede ind i de nuværende bygninger i 1941. Museet er en selvejende institution under Kulturministeriet. Formålet er at drive og støtte naturhistorisk forskning og sprede kendskab til videnskabens resultater samt at opretholde og videreudvikle de videnskabelige samlinger og de offentligt tilgængelige udstillingssamlinger. Naturhistorisk museum samarbejder med andre museer, med Aarhus Universitet og med forskellige skoler med henblik på museets anvendelse i naturhistorieundervisningen. Det er landets næststørste af sin art, både hvad angår samlingernes størrelse og antal udstillingskvadratmeter, og rummer samlinger af national betydning, som benyttes af forskere. Museets virkeområde er naturhistoriske emner i hele verden med hovedvægt på danske og palæarktiske forhold inden for biologi. Museets videnskabelige samlinger omfatter ca. 19 millioner individer, hvoraf nogle eksemplarer er mere end 150 år gamle. De største samlinger findes inden for entomologi, hvirveldyr, mollusker, mineraler og en bioakustisk elektronisk samling (især fuglestemmer). De permanente udstillinger omfatter følgende hovedemner: De danske landskabers naturhistorie, Danmarks dyreverden, Dyr fra Norden og hele verden samt Afrikanske dyr. På grund af renoveringsarbejde etableres en semipermanent udstilling i museets nuværende særudstillingslokale. Naturhistorisk Museum har flere samarbejdsprojekter uden for Århus, bl.a. udstilling i besøgscentret på Bygholm-dæmningen, ved Nr. Lyngvig Fyr og ved Ulvedybet i Nordjylland samt Molslaboratoriet (etableret 1941) i Mols Bjerge, som i forbindelse med Pilotprojekt Nationalpark har lagt ekstra ressourcer i biodiversitetsundersøgelser. I 2005 overtog Naturhistorisk Museum to af Aarhus Universitets bygninger. Her er det planen at indrette et nyt Videns- og Ressourcecenter – BioX. Med forskerne samlet på etagen oven over formidlingsenheden og samlingerne i kælderen vil der blive rig mulighed for at trække på alle faciliteter. Naturhistorisk Museum er finansieret ved tilskud fra Kulturministeriet, Århus Kommune og Aarhus Universitet samt ved egne indtægter. Museet er fra 2004 tilsluttet den regionale kulturaftale mellem Kulturministeriet og Århus Kommune. Antal gæster i 2009: 50.000, 2008: 49.800, 2007: 48.000 og 2006: 49.000.
Kvindemuseet Kvindemuseet opstod i kølvandet på den nye kvindebevægelse og forskning i kvinders kulturhistorie. Kvindemuseumsforeningen blev stiftet 1983, og museet bød sit publikum velkommen første gang i 1984. Det blev i 1991 et statsanerkendt, landsdækkende specialmuseum. Målet er at udforske, opbygge samlinger og sprede viden om kvinders liv og virke i den danske kulturhistorie. Museet arrangerer kunst- og kulturhistoriske særudstillinger. Som specialmuseum
13
har Kvindemuseet et alsidigt samarbejde med andre museer både nationalt og internationalt. Samlingen har traditionelt kvindeliv med husarbejde og moderliv som centrale emner samt eksempler på kvindelige enere. Den indeholder enkeltgenstande og helsamlinger fra by- og landkultur, der fortæller om kontinuitet og forandring, overleveringer og brud mellem generationer, klasser og etniske grupperinger. Siden 1982 har museet samlet genstande, dokumenter, fotos og biografier. Man kan se alt fra radrensere til tæppebankere, til bind, brudekjoler, fiskeskindssko, håndarbejder, skudsmålsbøger, kæreste-, svende- og næringsbreve. Der er redskaber og produkter, som har hørt til i de fleste kvinders dagligdag, og der er sager, som stammer fra enerne, fra kunstnerne, fra de erhvervsdrivende, sportsstjernerne og opfinderne. Der indgår også et stort antal mundtlige erindringer, hvor gamle, ældre og yngre kvinder giver erfaringer, viden og oplevelser videre. Kvindemuseet formidler tillige børnenes kulturhistorie i den faste udstilling ”Pigernes og drengenes historier”. Antal gæster i 2009: 40.300, 2008: 40.800, 2007: 44.700 og 2006: 45.500.
Steno Museet Steno Museet åbnede 1994 i nyindrettede bygninger, opført i stil med C.F. Møllers karakteristiske universitetsarkitektur i Århus. Museet blev skabt ved en sammenlægning af Videnskabshistorisk og Medicinhistorisk Museum. Videnskabshistorisk Museum udsprang af en studiesamling af originale og rekonstruerede instrumenter, som fra ca. 1960 blev etableret til brug for undervisning. Medicinhistorisk Museum var en stor, privat samling af lægeinstrumenter, lægeinventar, apotekervæsen, tandlægekunst, folkemedicin og overtro. Samlingerne i Steno Museet beskriver natur- og lægevidenskabens udvikling og omfatter endvidere en medicinhistorisk urtehave. 2008 blev museet sluttet sammen med Ole Rømer Observatoriet i Højbjerg og Væksthusene. Det således udvidede Steno Museum blev organisatorisk placeret som en selvstændig enhed under Det Naturvidenskabelige Fakultet. Ole Rømer Observatoriet blev opført i 1909 og har siden været stillet til rådighed for undervisning. Observatoriet anvendes primært til offentlige præsentationer af astronomi i form af gratis forevisninger. Bygningen, der er fredet, blev tegnet af arkitekt Anton Rosen og betragtes som et fint eksempel på den danske Art Nouveau-periode. I Væksthusene kan man opleve Middelhavets og tropernes klima samt gå på opdagelse mellem planter fra 5 af verdens kontinenter. Væksthusene står over for en omfattende renovering, ligesom der skal bygges et nyt stort tropehus, der forventes færdigt i 2012. Arkitektfirmaet C.F. Møller står bag projektet. Der arbejdes i øjeblikket på en fusion mellem Steno Museet og Naturhistorisk Museum i et nyt fælles stormuseum på den gamle Ceres-grund. Stedet er oplagt for museerne på grund af dets attraktive placering, og fordi det vil rykke Steno Museet tættere på Væksthusene i Botanisk Have. Den endelige beslutning om en fusion er dog ikke besluttet. Steno Museet blev i 2009 besøgt af 32.000 gæster, i 2008 af 28.600 og i 2007 af 26.000.
14
Bymuseet (tidl. Forhistorisk Museum, dernæst Aarhus Bymuseum indtil 2004) Bymuseet er et statsanerkendt, lokalt kulturhistorisk museum med ansvar for udbredelse af kendskabet til kulturhistorien i Århus Kommune. Det skal fortælle historien om udviklingen af byen og dens opland. Kimen blev lagt tilbage i 1861, da Den historisk-antikvariske Samling i Aarhus åbnede sin første udstilling i en del af det daværende rådhus på Domkirkeplads. Samlingerne blev siden fordelt mellem Den Gamle by, Kunstmuseet i Vennelystparken og Moesgård Museum. I 1993 åbnede Århus Bymuseum i lokaler i den tidligere Hammelbanegård. I 1998 fik museet sin statsanerkendelse, og i 2005 åbnede det nye udstillingshus, som Exners Tegnestue stod bag. Bymuseet adskiller sig fra andre bymuseer ved, at det skal låne genstande fra andre museer til udstillinger, der fortæller om Århus by og opland i årene før ca. 1850, da indsamling af nye genstande til museet først blev indledt i 1990’erne. Bymuseets permanente samling er ”Århus 2005-1919”. Desuden udstilles en model af Århus by i målestoksforholdet 1:1000. Museet arrangerer desuden særudstillinger. Et eksempel er ”Landsudstillingen 100 år” fra 2009. Antal gæster 2009: 34.700, 2008: 33.400, 2007: 27.500 og 2006: 28.700.
Besættelsesmuseet Museets formål er at dokumentere og informere om besættelsestiden i og omkring Århus under 2. verdenskrig. Alt illustreres med originale genstande, dokumenter, fotos samt plancher og tableauer. Museet drives af frivillige. Det fungerer som et selvstændigt museum, men blev fusioneret med Bymuseet Århus i 2008. Det er beliggende i samme bygningskompleks som Kvindemuseet. Bygningen (det gamle rådhus og senere politistation) er opført i 1857. Tyskerne overtog bygningen i 1944, hvor de udførte forhør og tortur i de samme kælderrum og fængselsceller, som nu udgør museets udstillingslokaler. En af cellerne er indrettet med det oprindelige interiør fra krigens tid og en anden med interiør fra en tilsvarende celle fra fængslet i Vester Allé. Man kan se karikaturtegninger, forhørsudstyr, fangetransporter, rationeringsmærker, tobak, erstatningsvarer, faldskærmssilke, sko af rødspætteskind, komfurer, gasgeneratorer osv. Udstillingerne viser også tysk læsestof og tyske genstande, f.eks. medaljer, uniformer, knive, håndgranater, originale oversigtskort over "Das Dritte Reich", ammunition og fodminer. Antal gæster i 2009: 7.800, i 2008: 7.700, i 2007: 5.800 og 2006: 5.000.
Gellerup Museum, Gellerup Det nyåbnede museum på Gudrunsvej 16, 6. th., vil give beboere og gæster adgang til Gellerupområdets fortid og fremtid. Lejligheden på 5 værelser er indrettet med en stue, som den så ud, da de første arbejdere flyttede ind, og giver et historisk rids over Gellerupplanens udvikling. I køkkenet udstilles køkkenredskaber fra de kulturer, der igennem tiden har præget Gellerup. Der vises film om Gellerupparken, og der er udstillinger om byplanlægning, kontor og mødefaciliteter. Museet vil på den måde fortælle om de første beboere, de forskellige kulturer og stedets fremtidsvisioner. Lejligheden skal være base og informationscenter for de byplanlæggere, arkitekter, boligforeningsfolk og politikere, der hvert år kommer til området. Fra museet er der et imponerende vue over Gellerup og Århus.
15
Historisk Kultur– og Videnfestival Folkeuniversitetet i Århus har i samarbejde med Aarhus Universitet og et bredt udsnit af byens
kulturinstitutioner taget initiativ til at arrangere en Historisk Kultur– og Videnfestival. Festivalen finder sted første gang i 2011 under titlen ”Farlige forbindelser – kulturmøder i 1700-tallet”. Med dette festivalinitiativ tages det første skridt i etableringen af en begivenhed, hvor man samarbejder om at markere Århus som en samlet kultur- og universitetsby med stærke historiske rødder. Festivalen har i 2011 fokus på oplysningstiden og kulturmødet mellem Danmark og verden i 1700-tallet. Gennem denne optik vil festivalen formidle byens historie i nye og aktuelle rammer og gøre den relevant for et moderne publikum. Festivalen satser på inddragende og levende formidling, på at bringe forskellige aktiviteter, lokaliteter og udtryksformer i samspil og skabe debat, og der lægges op til utraditionelle samarbejdsformer på tværs af de involverede kultur- og forskningsinstitutioner og med en række andre samarbejdspartnere. Herigennem håber man at skabe nye og utraditionelle netværksdannelser, der kan danne platform for alternative formidlingsformer og hybride kulturelle oplevelser – og samtidig inspirere byens erhvervsliv, kultur- og uddannelsesinstitutioner til at knytte tætte bånd, også med henblik på Kulturby 2017-satsningen. Festivalen er tænkt som en tilbagevendende begivenhed, hvor en ny historisk periode hvert andet år fortælles og aktualiseres. Efter i 2011 at have handlet om 1700-tallet skal festivalen i 2013 handle om 1800-tallet, i 2015 om 1900-tallet og endelig i 2017 om 2000-tallet.
16