http://www.aarhus2017.dk/uploads/Rapport_Aarhus%20Klassisk%20musik

Page 1

KLASSISK MUSIK OG NY MUSIK – ÅRHUS

Med aktive, hæderkronede musikinstitutioner samlet i Nordens mest markante musikhus, en række nye tiltag og grøde i vækstlaget inden for ny og elektronisk musik kan Århus fortsat præsentere en markant og interessant scene for klassisk og ny musik. Dog tyder meget på, at der skal arbejdes med fornyelse, med sammenhængen i musikkens fødekæde, tilkoblingen til det internationale kredsløb og synligheden. I denne rapport tegnes et billede af miljøerne for klassisk og ny musik i Århus, som de ser ud sommeren 2010. Rapporten er bl.a. baseret på rapporten Kunstrådets evalueringer af 20 kulturinstitutioner i Århus fra 2007, Sekretariatet for Aarhus 2017’s SWOT-analyse ”Musik og byen” (gennemført juni 2009) med 31 professionelle aktører inden for rytmisk og klassisk musik samt Sekretariatets egen kulturinstitutionsanalyse. Kulturinstitutionsanalysen er baseret på et spørgeskema udsendt til 6 kerneinstitutioner i Århus, der på forskellig vis beskæftiger sig med klassisk og ny musik. Der er indkommet besvarelser fra samtlige institutioner: Musikhuset Aarhus, Aarhus Symfoniorkester, Den Jyske Opera, Århus Sinfonietta, Aarhus Sommeropera og Århus Musikskole. Selvom svarprocenten således er på 100, er disse seks institutioner så få og så forskellige af såvel størrelse som funktion, at det er begrænset, hvilke statistiske konklusioner man kan udlede af materialet. Besvarelserne fungerer derfor primært som kvalificering og eksemplificering af visse dele af analysen.

AKTØRER OG AKTIVITETER Det klassiske musikmiljø i Århus har i en årrække bestået af en stribe veletablerede institutioner: Musikhuset Aarhus, Aarhus Symfoniorkester, Den Jyske Opera og Det Jyske Musikkonservatorium. Siden udvidelsen af Musikhuset i 2007, så bygningen nu er på over 33.000 m2, er disse bærende institutioner samlet under samme tag og udgør dermed et stærkt centrum for klassisk musik – lokalt, regionalt og potentielt også både nationalt og internationalt. Her findes en daglig arbejdsplads for over 500 musikere, musikstuderende, musiklærere og andre professionelle, og med sin markante placering i byen fungerer Musikhuset fortsat som et varemærke for Århus. Selvom Musikhuset Aarhus er et allround kulturhus, der afvikler og arrangerer kulturarrangementer inden for alle genrer og udlejer sale og lokaler til både kulturelle forestillinger og til en række erhvervsarrangementer, er det dog i kraft af sine faste lejere/partnere – Den Jyske Opera, Aarhus Symfoniorkester og Det Jyske Musikkonservatorium (foruden børneteatret Filuren og restauranten johan r.) – i høj grad blevet identificeret med det klassiske repertoire. I sin evaluering fra 2007 problematiserer Kunstrådet Musikhusets karakter af ”bredspektret underholdningshus” og ”moderne og stort forsamlingshus”: 1


”Musikhuset forekommer at være et højt effektiviseret hus med en overflod af arrangementer, hvis sammensætning helt overordnet betragtet bærer mere præg af kvantitet end kvalitet. I forhold til kravet eller forventningen om alsidighed i programudbuddet opleves en tydelig overvægt af det bredt appellerende frem for det smalle og fokuserede. […] Det velkendte og stort anlagte profileres og markedsføres mest og hyppigt, og de smallere udbud mindre og sjældnere. På den måde cementeres den generelle fornemmelse af Musikhusets programprofil som beskrevet ovenfor. Over en årrække har det formodentlig betydet en svækket opmærksomhed fra det kunstnerisk mere krævende publikum. […] Musikhusets ledelse bør være kritisk opmærksom på, at man ikke i vurderingen af økonomisk nødvendighed går på kompromis med den kunstneriske nødvendighed.” (Kunstrådet, s. 120-21). Kunstrådet medgiver dog, at det kun er ”delvist retfærdigt”, at Musikhuset af mange opfattes som en del af underholdningsindustrien snarere end som en del af den kunstneriske scene, eftersom Musikhuset også formår at præsentere kunstnerisk forpligtende produktioner (f.eks. ensembler og solister), der ellers ikke ville kunne opleves i Århus. Musikhuset selv imødegår Kunstrådets kritik ved at påpege, at evalueringens fokus på Musikhusets egne arrangementer giver et skævt billede af virkeligheden, idet man løbende samarbejder om arrangementer med bl.a. Den Jyske Opera og Aarhus Symfoniorkester. Ligeledes skabes der en vis ’arbejdsdeling’ mellem institutionerne, som medfører, at Musikhuset prioriterer anderledes – måske mere populært – end hvis de nævnte institutioner ikke befandt sig i huset og dækkede de mere krævende arrangementer (jf. Kunstrådet, s. 128). Aarhus Symfoniorkester fejrer sit 75 års jubilæum i år. Det er et af Danmarks 6 landsdelsorkestre og har 72 musikere. Orkestret er ”som sådan helt afgørende for byens klassisksymfoniske musikliv” (Kunstrådet, s. 11) og sørger for, at Århus har et klassisk-symfonisk tilbud på linje og på niveau med København – og i skarp konkurrence med særligt Danmarks Radios Symfoniorkester. Repertoiret dækker såvel den klassiske symfoniske musik som ny og avanceret kompositionsmusik, kammermusik og mere populære genrer. Orkestret har med den nye Symfoniske Sal i Musikhuset – landets bedste symfoniske sal – nu eget hjem for både prøver og koncerter og har i de seneste år udvidet både skolekoncert- og lokalcenterkoncertvirksomhed for de ældre borgere og andre udadvendte aktiviteter, der sammen med de faste symfoniske koncerter og funktionen som Den Jyske Operas orkester er kernen i dets virke. Hertil kommer mange koncerter med mindre ensembler samt turnévirksomhed; orkestret er sågar et fast indslag på Skanderborg Festivalen. Endelig har orkestret et omfattende pædagogisk og formidlende arbejde i tilknytning til konservatorier, musikskoler, gymnasier og skoler. Symfoniorkestrets budget er på ca. 50 mio. kr. og deles mellem staten og kommunen med ca. 20 mio. kr. hver, hvortil kommer egenindtægter og sponsorater. Aarhus Symfoniorkester er kendetegnet ved et stort engagement fra ledelsen (musikchef Palle Kjeldgaard samt chefdirigent Giancarlo Andretta) fra tap-gruppen og fra musikerne, som engagerer sig i mange lokale

2


ensembler og initiativer, underviser på konservatoriet m.v. På samme vis samarbejder orkestret med og fungerer som praktiksted for studerende fra konservatoriet og Århus Musikskole. Aarhus Symfoniorkester har siden 1982 samarbejdet med det lokale erhvervsliv gennem orkestrets fond. Fonden består af 129 såkaldte fadderskaber fordelt på en lang række virksomheder og privatpersoner. Fonden har siden 1982 støttet orkestret med 6,4 mio. kr. Ligeledes har orkestret et tæt samarbejde med orkestrets venneforening, der i 2010 tæller næsten 1.000 musikinteresserede medlemmer. Derudover samarbejder orkestret med diverse firmaer, der sponsorerer symfonikoncerter. Den Jyske Opera, der både historisk og aktuelt har rod i Århus, er det nationale, turnerende operaensemble og modtager som sådant væsentlige tilskud fra Kulturministeriet. Dens budget er på ca. 48 mio. kr., hvoraf statens bidrag udgør ca. 35 mio. kr. og Århus Kommunes 1,5 mio. kr.; kommunen er udelukkende økonomisk involveret i operaens særforestillinger i Århus. Der er 65 ansatte, heraf 24 korsangere. Ud over operaens særforestillinger, der er tænkt som ’spydspidser’, som med baggrund i en større kunstnerisk, økonomisk og synlighedsmæssig satsning også skal tiltrække et nationalt og internationalt publikum, har Den Jyske Opera også almindelige og turnerende forestillinger, opera for børn og unge, formidlingsarbejde m.m. Operaen har altid haft et højt ambitionsniveau og har været både udadvendt og opfindsom i sin virksomhed med bl.a. udvidet samarbejde med erhvervslivet og formidling for børn og unge. I sin evaluering fra 2007 sammenfatter Kunstrådet, at Den Jyske Opera ser ud til at kunne udfolde sig ”ud fra klare kunstneriske nødvendigheder og valg, med en lokal forankring, en national dækning og en international orientering”: ”Der er ingen tvivl om, at DJO aktuelt er inde i en stærk og kunstnerisk opadgående udviklingsfase. Den ny chef har allerede på under to år formået at ”vende skuden” og udnytte den kommende nationale status til DJO’s og Århus’ fordel. Samtidig hermed betyder indflytningen i Musikhuset også en kunstnerisk styrkelse såvel indad som udadtil. DJO’s genfundne kunstneriske overskud og dens kunstneriske kompetencer kan få en god effekt på det interne samarbejde f.eks. omkring fælles planer, ideer og tiltag, herunder Musikhusets eget indkøbte operaprogram. Med et fast kor, en praktikordning for konservatoriets sangere samt god økonomi og internationale kontakter via operachefen ser det ud til, at DJO vil kunne indfri sine egne store kunstneriske ambitioner og nødvendigheder” (Kunstrådet, s. 33). Der hersker en klar arbejdsdeling og et godt samarbejde mellem Den Jyske Opera og Aarhus Sommeropera, der er Danmarks førende, professionelle kammeropera med et højt kunstnerisk niveau. Sommeroperaen spiller hver sommer én nyopsætning på det historiske Helsingør Theater i Den Gamle By, ofte helt nykomponerede operaer med librettoer baseret på samtidige forfattere; den har bl.a. i flere omgange haft et forbilledligt samarbejde med Svend Åge Madsen. Operatrilogien Tugt og Utugt i Mellemtiden, baseret på Madsens roman, var et ambitiøst projekt (med ekstrafinansiering fra bl.a. statens frie midler), der løb over otte år med en samlet opførelse af trilogien i 2004. En stor kunstnerisk og publikumsmæssig succes, der pga. manglende finansiering desværre aldrig kom på turné til København eller udlandet. 3


Randers Kammerorkester fungerer som Sommeroperaens husorkester og spiller til alle forestillinger, men ellers er der tale om en ”ad hoc”-opera, hvor stort set alle medvirkende skiftes ud for hver forestilling/sæson. Dermed har operaen mulighed for at spotte de dygtigste lokale sangertalenter tidligt i deres karriereforløb og muliggøre deres første professionelle erfaring, altså fungere som ”rugekasse” – og i øvrigt ikke blot for sangere, men også for andet kunstnerisk, administrativt/formidlende og teknisk personale. Derved får Aarhus Sommeropera, som Kunstrådet også anfører i sin evaluering fra 2007, stor betydning for det lokale musikdramatiske miljø i Århus, men også på den nationale og internationale scene, hvor mange af talenterne siden slår deres folder. Århus Sinfonietta har siden sin oprettelse i 1990 markeret sig som et af landets førende ensembler for samtidsmusik. Ensemblet arrangerer koncerter i samarbejde med Det Jyske Musikkonservatorium (DJM) og Aarhus Unge Tonekunstnere (AUT), spiller koncerter over hele landet (ca. 10 om året), udgiver cd’er m.v. I 2005 blev det af Kunststyrelsen udnævnt til specialensemble for ny og klassisk musik, hvilket også har ført til en række kunstneriske samarbejdsprojekter – flere på tværs af traditionelle genreskel – landet rundt. Aarhus Symfoniorkester og Århus Sinfonietta har i 2010 indledt et samarbejde under navnet Late Night Contemporary. Sinfoniettaen lægger en koncert i umiddelbar forlængelse af en populær symfonikoncert, og koncertgængere til Aarhus Symfoniorkesters koncert kommer gratis ind til denne sene koncert med ny musik. Samarbejdet skal skabe mere opmærksomhed om den nye kompositionsmusik, så pressemeddelelser og markedsføring af Late Night Contemporary sker i forlængelse af Symfoniorkestrets ditto. Derudover har Århus en række andre ensembler inden for klassisk og ny musik, bl.a. Ensemble Zimmermann, der blev dannet i 2001 og siden har haft afgørende indflydelse på det danske tidlig-musik-miljø, og dets faste samarbejdspartner, Det Jyske Vokalensemble, der blev etableret i 2006 og specialiserer sig i barok vokalmusik. AUT er en forening, som arbejder for udbredelsen af kendskabet til den nye musik – specielt den lokale – primært gennem koncerter, hvor hovedvægten i repertoiret er lagt på ny musik af komponister fra landsdelen. Foreningen arrangerer hvert år CRUSH – festival for ny musik. Senest har AUT oprettet en studiegruppe for ny musik med base på Det Jyske Musikkonservatorium med det formål at give unge musikere og komponister bedre muligheder for at stifte bekendtskab med den nye musik. En anden væsentlig aktør inden for området er landets førende institution for elektronisk musik, DIEM (Dansk Institut for Elektronisk Musik), som har givet Århus en væsentlig rolle inden for genren. DIEM åbnede i 1987 og har fokus på produktion, uddannelse, forskning og formidling inden for elektronisk musik. DIEM er nu en del af Det Jyske Musikkonservatorium og tilbyder konservatorieuddannelser i elektronisk musik; instituttet fungerer desuden som koncertarrangør og har stået bag flere internationale festivaler.

4


Af festivaler inden for den klassiske og nye musik skal ud over CRUSH nævnes SPOR, arvtageren efter den navnkundige NUMUS Festival. Den præsenterer nyskabende kunstnere inden for kompositionsmusik og lydkunst og placerer sig dermed et sted i feltet mellem den rytmiske og den nye musik. SPORs base i Århus bygger på en lang tradition, idet Århus gennem tiderne har fremstået som en fremsynet og visionær platform for den nyeste lyd- og tonekunst – ikke mindst i kraft af NUMUS (1978-2002), der blev etableret og realiseret af komponisten Karl Aage Rasmussen. Derudover er Aarhus Symfoniorkester involveret i flere forskellige festivaler og andre tiltag. I december i år indvies Danmarks bedste koncertsalsorgel – en gave fra A.P. Møllers almenfond – i Symfonisk Sal i Musikhuset med en festival: Aarhus Symfoniske Orgelfestival, der ud over Symfonisk Sal også kommer til at omfatte koncerter i Århus Domkirke, Vor Frue Kirke og Mariager Kirke og dermed stadfæster forbindelsen til kirkemiljøet. I 2010 er Aarhus Symfoniorkester for første gang vært for finalekoncerten i Den Danske Strygerkonkurrence for talentfulde, unge strygere under 30 år. De indledende runder foregår på Det Jyske Musikkonservatorium, og de fire dygtigste musikere skal på afslutningsaftenen spille som solister med Aarhus Symfoniorkester. Symfoniorkestret medvirker derudover i Bang & Olufsens PianoRAMA-Competition, en ny, international konkurrence for unge pianister (hhv. 11-15 og 16-21 år), der finder sted i Musikhuset Aarhus i foråret 2011 med finalekoncert i Symfonisk Sal.

VÆKSTLAG OG UDDANNELSE Der er et stort vækstlag i Århus i kraft af byens musikuddannelser: Det Jyske Musikkonservatorium og Musikvidenskab på Aarhus Universitet. Det Jyske Musikkonservatorium, der hører under Kulturministeriet, er akademi og skole for 290 studerende og 70 lærere samt administrativt personale og står for uddannelse, forskning og kunstnerisk udviklingsarbejde inden for både klassisk, rytmisk og elektronisk musik. Konservatoriet fusionerede pr. 1. januar 2010 med Nordjysk Musikkonservatorium i Aalborg, hvorved man håber at sikre større og mere bæredygtige faglige miljøer, stå stærkere i den internationale konkurrence og styrke forskningen og det kunstneriske og pædagogiske udviklingsarbejde. Konservatoriet afholder en lang række koncerter, men dets studerende er generelt ikke en særligt integreret eller synlig del af det øvrige århusianske musikliv. Her er et stort uudnyttet potentiale. Århus Musikskole er den kommunale musikskole i Århus Kommune. Den tager hånd om de alleryngste talenter og underviser hver uge mere end 3.000 elever i alle former for musik. Skolen melder helt udsolgt til mange af dens kurser. For de unge mellem 14 og 25 år tilbyder Århus Musikskole et Musikalsk GrundKursus, som har til formål at kvalificere til en videregående musikuddannelse; der optages kun omkring 14 elever på MGK hvert år. Musikskolen udgør et meget væsentligt led i byens talentudvikling, for det er vigtigt at fange, dyrke og ud5


vikle talenterne tidligt – ikke mindst, hvis den klassiske musik i Århus skal bibeholde et lokalt islæt i et i stigende grad internationaliseret miljø, hvor dygtighed tæller mere end lokalpatriotisme. En anden mulig ’rugekasse’ er Musikskolen Laura, en privat musikskole, der startede i 1989 som den første musikskole i landet med rytmikundervisning for helt små børn og deres forældre, men som nu tilbyder undervisning i de fleste instrumenter, både som soloundervisning og holdundervisning. Musikskolen Laura underviser hver uge ca. 1.250 elever. ----”Det er mit indtryk, at det klassisk-symfoniske musikliv i Århus er velfungerende i forhold til byens størrelse. Den Jyske Opera har base i Århus, og vi har et godt musikliv i kirkerne. Vi er på den rigtige side af den kritiske masse. Og hvis der skal være en kulturhovedstad, så er Århus det rigtige sted. Men uden den politiske opbakning går det ikke.” (Palle Kjeldgaard, chef for Aarhus Symfoniorkester).

PUBLIKUM OG FORMIDLING Op mod 500.000 besøgte Musikhuset Aarhus med dets syv scener i 2009 – fra gratis koncerter i foyeren til de helt store opsætninger i Store Sal. Dermed er stedet Nordens og et af Europas største musikhuse overhovedet. I 2009 blev der i alt afholdt ca. 1.300 kulturarrangementer i Musikhuset – heri inkluderet Aarhus Symfoniorkesters, Den Jyske Operas, Filurens og Det Jyske Musikkonservatoriums aktiviteter – og dertil 91 erhvervsarrangementer. Der iværksættes markante initiativer som f.eks. skolekoncerter for at gøre det fremtidige publikum interesseret. Udfordringen er at styrke et nyt, fælles brand for Musikhusets institutioner, skabe synergi mellem dem og finde nye program- og aktivitetskoncepter, der kan sammentænke musikgenrer og udvide publikumsskaren. Her kan 2017 være med til at gøre en forskel. Aarhus Symfoniorkester havde 160 aktiviteter i 2009 – alle med deltagelse af internationale kunstnere – for i alt 80.000 tilhørere. Belægningsprocenten for de enkelte symfonikoncerter ligger på mellem 80 og 100. Den Jyske Opera havde i alt 126 arrangementer i sæson 2008/09, de fleste (120) med deltagelse af internationale kunstnere. Med et samlet publikum på godt 64.000 (68.000 inkl. deltagere i diverse workshops) havde operaen en belægningsprocent på nydelige 85 %. Både Aarhus Symfoniorkester og Den Jyske Opera anfører i forbindelse med Aarhus 2017’s kulturinstitutionsanalyse, at de unge mellem 25 og 40 er en svær målgruppe at få i tale.

6


Århus Sinfonietta gav i 2009 10 koncerter, alle ’ud af huset’; af de i alt ca. 2.600 tilhørere var de 15 % fra udlandet og resten fra regionen (inkl. Århus). Også Århus Musikskole er aktiv, hvad angår udadvendt formidling: skolen afholdt 70 koncerter i 2009, heraf 40 ud af huset, for i alt ca. 7.000 tilhørere. Aarhus Sommeropera har omkring 2.100-2.500 tilskuere årligt. Den er aktiv med hensyn til at opsøge et nyt publikum, og den har bl.a. haft held med indsatsen over for børn og unge: dens skole- og familieforestillinger er meget velbesøgte (med stor venteliste til skoleforestillinger), og f.eks. udgjorde andelen af unge til Madsen-forestillingen Edens Gave hele 50 %. Sommeroperaen har desuden flere gange haft succes med at flytte ud af Helsingør Theater og ind i det offentlige rum, bl.a. med Soapera i 2007 på Banegården, Hovedbiblioteket, Bruuns Galleri og Bazar Vest. Kunstrådet sammenfatter i sin evaluering operaens succes således: ”Sommeroperaens særlige kombination af en historisk, museal teaterscene som intim og stemningsfuld ramme, en afslappet og tæt kontakt til publikum, hvormed man såvel bogstaveligt som mentalt kommer ud over rampen, samt et både klassisk og helt ny- og specialkomponeret repertoire i en altid original opsætning af høj kunstnerisk niveau på alle parametre (sangere, orkester, scenografi, instruktion) tiltrækker et bredt publikum med stadig flere unge og børn. Sommeroperaens forestillinger er synlige, kendte og giver pressedækning ikke kun i hele Danmark, men også i udenlandske musik- og operatidsskrifter” (Kunstrådet, s. 2-3). Ser vi på Aarhus 2017’s kulturinstitutionsanalyse og på spørgsmålet om, hvor vigtige en række formidlingsformer er for institutionens formidling (fra 1: ingen betydning til 5: uundværlig), er eget websted topscorer hos institutionerne (gns. 4,7) efterfulgt af e-mails og nyhedsbreve og lokale medier (gns. 4,5). At den klassiske musiks institutioner generelt har stor gennemslagskraft i de lokale medier – også større end andre kulturinstitutioner i Århus – skyldes formentlig deres særdeles konsoliderede status i byens kulturliv (jf. også, at fire af institutionerne har eksisteret over 25 år og ingen under 11 år). Regionale medier har stor betydning for Århus Musikskole (5), Musikhuset (4) og Aarhus Symfoniorkester (4), men ikke for de tre andre institutioner (2). Her springer Den Jyske Opera i øjnene som en institution, der burde være mere synlig i regionale medier. Det er til gengæld kun Den Jyske Opera og Symfoniorkestret, der vurderer vigtigheden af nationale medier højt (4), hvilket deres nationale position og synlighed da også berettiger. Mens de fire andre institutioner vurderer mund til mund-formidling som uundværlig, vurderes den af både Den Jyske Opera og Aarhus Sommeropera til kun at være af middel betydning. Dette kan måske forklares med, at operagenren i høj grad har et fast publikum, der ved, hvor de skal finde information om de relevante arrangementer. Der er en tydelig tendens til, at de institutioner, der vurderer vigtigheden af virale strategier højt (Musikskolen, Symfoniorkestret og Musikhuset med 4), også er særdeles interesserede i at indgå i fremtidige samarbejder om ny teknologi og nye medier (5), mens Århus Sinfonietta 7


og Den Jyske Opera er mindre interesserede i begge dele (3). (Aarhus Sommeropera har ikke besvaret disse spørgsmål.) Afslutningsvis må det bemærkes, at betydningen af kommunens website for institutionernes formidling på ny vurderes lavt af de fleste institutioner; her skiller Århus Musikskole sig dog ud med vurderingen 5.

RAMMER OG RESSOURCER Den klassiske musik i Århus har generelt fremragende fysiske rammer, som afspejler institutionernes dominerende plads i det kulturpolitiske hierarki i Århus Kommune. Ud over kommunens bidrag er der væsentlige statstilskud til de bærende institutioner – Den Jyske Opera, Musikkonservatoriet og Symfoniorkestret – dog ikke til Musikhuset selv, som er en kommunal institution. Tilbygningen fra 2007 blev finansieret gennem forventede lejeindtægter fra Musikhusets nye faste lejere, der i løbet af 2007 flyttede ind i huset på langvarige lejekontrakter. I 2008 solgte Musikhusets Billetsalg 421.000 billetter, svarende til en omsætning på 80 mio. kr. Blandt de lidt mindre aktører støttes både Århus Sinfonietta og Århus Musikforening af såvel Århus Kommune som af Statens Kunstråd. Sommeroperaen får 0,5 mio. kr. i støtte fra Århus Kommune (2010), men lever kunstnerisk af frie statslige midler, som fra år til år hentes hjem på projektansøgninger. Kunstrådet anfører i sin evaluering, at en lidt højere kommunal driftsstøtte kunne gøre underværker for operaen, idet den ville kunne bruges til flere opførelser og længere spilletid for et større publikum. Kunstrådet fremhæver det paradoksale i, at Sommeroperaen på den ene side kunstnerisk og kvalitativt er på et meget højt og internationalt niveau, men på den anden side ikke ’går efter’ et nationalt og internationalt gennembrud, at turnere eller samarbejde med andre lande om forestillinger – dels pga. stram økonomi, dels pga. frygt for tab af ’kerneidentiteten’, der i høj grad er knyttet lokalt til de enestående rammer i Den Gamle By. Ifølge Kunstrådet ligger der heri et uudfoldet kunstnerisk potentiale. Aarhus Symfoniorkester har i en årrække stærkt beklaget, at dets udvikling begrænses af, at det kun tæller 72 musikere, hvor især strygergruppen er underbemandet. Én gang årligt tilbydes en symfonikoncert med fuldt bemandet symfoniorkester takket været samarbejde med Randers Kammerorkester. I begyndelsen af ’fødekæden’ er der generelt bekymring: Der gøres ikke nok for at vække musikinteressen hos børn og unge, og det er blevet sværere at komme til at spille – i folkeskolerne såvel som på musikskolerne, hvor der er lange ventelister. I det lange løb er dette ikke godt for udviklingen i byens talentmasse. 8


Et andet forhold er, at der savnes ’store satsninger’ i Århus, da det pga. byens færre midler opleves som svært at konkurrere med København og udlandet, og det er for dyrt at bringe f.eks. gæstende opera og mange store, internationale stjerner og solister til byen. Det er her oplagt at tænke i øget kontakt til og samspil med byens erhvervsliv m.v. Samtidig er der en evig udfordring i at turde satse på nyere værker og nulevende komponister både med hensyn til opera, musikdramatik og kompositionsmusik uden at miste publikums interesse – og i at fremme de mange spirende tiltag, som det nye musikmiljø frembringer. ----”Vi satser også på store internationale stjerner, som skal være her indimellem, men vores egne skal også plejes, og midlerne er ikke til meget af den slags. Stjernerne koster meget, meget mere end de lokale. Gæstende opera er for dyrt at bringe til Århus. Den Jyske Opera har fået et markant kvalitetsløft de seneste tre år, efter der er kommet ny chef. Men Den Jyske kan ikke konkurrere med den Kongelige Opera eller udenlandske, fordi midlerne er markant færre.” (Palle Kjeldgaard, chef for Aarhus Symfoniorkester)

FREMTIDSPERSPEKTIVER Hvad angår Aarhus 2017’s kulturinstitutionsanalyse og spørgsmålet om, hvilke strategiske aktiviteter det kunne være relevant for institutionen at indgå samarbejder om i de næste fem år (på en skala fra 1: ingen relevans til 5: stor relevans), er topscorerne ny teknologi og nye medier samt publikumsstrategier (begge med gns. 4,2); man er altså klar over, at der skal gøres noget for at nå et nyt (yngre) publikum. Børn og unge vurderes da også til at være et væsentligt potentielt samarbejdsområde (gns. 3,8). Samarbejder om kulturarv vurderes generelt højere end inden for de andre kunstarter (gns. 4), hvilket peger på den klassiske musiks forbundethed til traditionen. Institutionerne vurderer kultur-erhvervssamarbejde til at have pænt stor relevans (gns. 3,8), ligeledes internationalt samarbejde (gns. 3,8; her skiller Århus Sinfonietta sig dog ud med vurderingen 1). Til gengæld regner man øjensynligt ikke med at ville kaste sig ud i omfattende samarbejder for at skaffe flere turister som gæster, idet samarbejder om national og international turisme kun vurderes til at have middel relevans, gns. hhv. 3 og 2,8.

UDVIKLINGSMULIGHEDER OG KONKRETE FORSLAG - Udvidelse af Aarhus Symfoniorkester til fuld symfonisk størrelse er et centralt mål med forøgede offentlige tilskud fra stat og kommune og evt. øgede private midler til særarrangementer. Øget samarbejde med andre ensembler, herunder Randers Kammerorkester, Prinsens Livregiment og Århus Sinfonietta.

9


- Mange aktører opfordrer til bedre udnyttelse af det internationale potentiale og styrkelse af internationale samarbejder i det hele taget, f.eks. ved at bruge internationale navne til masterclasses såvel som til koncertsolister, udveksling og turné med bl.a. Symfoniorkestret, Sommeroperaen, Konservatoriet m.m. - Der efterlyses en mere tværgående, helstøbt og dristig musikprofil med Musikhuset som drivkraft, ligesom Musikhuset nationalt og internationalt kan indtage en mere central plads i musikverdenen. Udvekslingsaftaler med andre markante musikhuse kunne fremmes i forbindelse med 2017. - Musikhusets rammer egner sig til samlede arrangementer som f.eks. SPOT, og højprofilerede tematiske musikarrangementer i kunne fremmes i højere grad. - Talentudvikling gennem strategisk samarbejde mellem musikskoler, uddannelsesinstitutioner, de udøvende lag etc. - Et bredere musikbegreb og en større satsning på at inkludere andre musiktraditioner i Musikhuset - Der savnes en større international festival med afsæt i klassisk musik. Festugen har alene de ’traditionelle indslag’ med Århus’ egne orkestre/opera, men formår ikke at fremme et kvalitetsprogram inden for klassisk/ny musik. - De mere nicheprægede ny musik-festivaler og -projekter burde tænkes ind i en samlet ramme og platform for ny/eksperimenterende/cross over-musik, som kunne udvikles i de kommende år og varetage arven fra NUMUS Festival. ----”Det er et paradoks, at omkring en sjettedel i Århus er indvandrere, men vi kender uendeligt lidt til alle de musikkulturer, de har. Det er spild, også af talent. De føler ikke, at symfoniorkestret eller musikkonservatoriet er noget for dem, hvis vi ikke formår at række ud.” Astrid Elbek, Det Jyske Musikkonservatorium.

REFERENCER Kunstrådets evalueringer af 20 kulturinstitutioner i Århus (2017), udarbejdet af Århus Kommunes Kunstråd i samarbejde med Kunstrådets evalueringskoordinator. Århus. Davies, Trevor m.fl. (red.) (2009): SWOT analyser – Århus 2017 Europæisk Kulturhovedstad. Opsamlingsdokument. Århus.

10


OVERSIGT OVER AKTØRER INSTITUTIONER Musikhuset Aarhus

Aarhus Symfoniorkester

Den Jyske Opera Det Jyske Musikkonservatorium

DIEM

Ensemble Zimmermann Århus Musikskole

Århus Sinfonietta Aarhus Sommeropera

Aarhus Unge Tonekunstnere FESTIVALER Bang & Olufsen PianoRAMA-Competition (19.-26.3.2011 CRUSH Den Danske Strygerkonkurrence International Guitar Festival Aarhus Nordisk Kor- og Kulturfestival

Et landskendt musik- og kulturhus (åbnet 1982, udbygget 2007) med 4 koncertsale (30-1.200 pladser) samt 3 mindre, fleksible sale, prøvelokaler m.m. Afvikler og arrangerer kulturarrangementer inden for alle genrer samt udlejer sale og lokaler til både kulturelle forestillinger og til en række større og mindre erhvervsarrangementer (ca. 500 arrangementer årligt). Den Jyske Opera, Aarhus Symfoniorkester, Det Jyske Musikkonservatorium og børneteatret Filuren har alle til huse i Musikhuset. Orkestret (grundlagt 1935) har 72 fastansatte musikere og tilbyder en bred vifte af koncertoplevelser, herunder familiekoncerter, med dirigenter og solister af international format og et repertoire, der spænder fra barok over klassik og romantik til helt nye værker. Symfoniorkestret medvirker derudover på cd-indspilninger og har et omfattende pædagogisk og formidlingsmæssigt virke. Danmarks nationale, turnerende operakompagni (grundlagt 1947); har 3 nyproduktioner årligt og ca. 100 opførelser pr. sæson i hele landet. Akademi og skole (grundlagt 1927) for 290 studerende og 70 lærere og administrativt personale. Skolens funktionsområde er uddannelse, forskning og kunstnerisk udviklingsarbejde inden for klassisk, rytmisk og elektronisk musik. Dansk Institut for Elektronisk Musik (etableret 1987) har fokus på produktion, uddannelse, forskning og formidling inden for elektronisk musik. Er en del af Det Jyske Musikkonservatorium og tilbyder konservatorieuddannelser i elektronisk musik. Er desuden koncertarrangør og har stået bag flere internationale festivaler. Ensemble Zimmermann blev dannet i 2001 og har siden haft afgørende indflydelse på det danske tidlig-musik-miljø. Den kommunale musikskole underviser hver uge mere end 3.000 elever i alle former for musik og tilbyder Musikalsk GrundKursus for unge mellem 14 og 25. Ensemble for samtidsmusik (etableret 1990). I 2005 udnævnt af Kunststyrelsen til specialensemble for ny og klassisk musik. Danmarks førende kammeropera, der spiller højkvalitets- og originale værker på Helsingør Theater i Den Gamle By med Randers Kammerorkester som husorkester. Forening (etableret 1966), som vil udbrede kendskabet til ny musik – specielt den lokale – primært gennem koncertaktiviteter.

Ny international klaverkonkurrence i Musikhuset Aarhus for unge pianister. Festival (etableret 2005) for ny musik arrangeret af Aarhus Unge Tonekunstnere. Konkurrence for talentfulde, unge strygere under 30 år. Aarhus Symfoniorkester er i 2010 for første gang vært for finalekoncerten. Festival for klassisk guitar (grundlagt 2001) på Helsingør Theater i Den Gamle By; har haft besøg af guitarister og guitarensembler fra hele kloden. Triennal nordisk festival med klassisk kormusik (Nordklang) etableret 1971. Afholdt i Århus 2010.

11


SPOR

Aarhus Symfoniske Orgelfestival

FORENINGER, NETVÆRK M.V. Århus Musikforening Aarhus Bach-Selskab

Vigtig festival (etableret 2005) for nutidig lyd- og tonekunst. Vil vise, tematisere, aktualisere og formidle national og international lyd- og tonekunst af høj kvalitet for et dansk og internationalt publikum og derigennem fremme udveksling, inspiration og udvikling af den danske samtidsmusik. Orgelfestival, der indvier Danmarks bedste koncertsalsorgel i Symfonisk Sal i Musikhuset, men desuden omfatter koncerter i Århus Domkirke, Vor Frue Kirke og Mariager Kirke.

Arrangerer klassiske koncerter i Musikhuset Aarhus’ lille sal. Stiftet 1990 med det formål at bringe musik af Johann Sebastian Bach til opførelse i Århus. Der har i årenes løb været afholdt over 100 koncerter, som hovedregel i Vor Frue Kirke i Århus. Bach-Selskabets koncerter har givet udfoldelsesmuligheder for unge dirigenter, instrumental- og vokalsolister, for hvem deres optræden har været et skridt i karrieren.

CASES

Musikhuset Aarhus Første spadestik til Musikhuset Aarhus blev taget 1979 efter 60 års debat og politisk tovtrækkeri om et koncerthus. Arkitekterne Kjær & Richter stod bag byggeriet af Musikhuset, der var finansieret af Århus Kommune og blev indviet 1982. I 2005 startede en omfattende udbygning af huset. Byggeriet blev finansieret ved lejeindtægter og denne gang med arkitektfirmaet C.F. Møller ved roret. Den nye tilbygning blev taget i brug i 2007. Faste lejere (og partnere) er Den Jyske Opera, Aarhus Symfoniorkester, Det Jyske Musikkonservatorium, børneteatret Filuren og restauranten johan r. Musikhuset Aarhus modtager indirekte tilskud fra Århus Kommune i form af begrænset husleje. Bygningerne er på over 33.000 m2 med 7 scener og 500 rum, hvor omkring 300 medarbejdere fra hele verden har deres daglige gang. Musikhuset Aarhus har forskellige kulturelle tilbud – fra klassisk ballet, opera, rapmusik, farcer og børneforestillinger til nyskabende teaterkunst. Mere end 60 arrangementer sættes i 2010 til salg, ligesom huset danner rammer for erhvervsarrangementer med op til 1.800 deltagere. I 2009 blev der afholdt ca. 1.300 kulturarrangementer i Musikhuset, nogle i salene, andre i Foyeren – herunder også gratis arrangementer. Både den kunstneriske kvalitet og de erhvervs-relaterede faciliteter er på internationalt niveau. Op mod 500.000 besøgte Musikhuset i 2009.

Aarhus Symfoniorkester Aarhus Symfoniorkester, der er landsdelsorkester, blev grundlagt under navnet Aarhus ByOrkester i 1935 som en udvidelse af orkestret ved Aarhus Theater. Det fik sit nuværende navn i 1983. I starten spillede orkestret både til teatrets forestillinger og koncerter forskellige steder som f.eks. Stadionhallen, Universitets aula, biografkoncertsalen i Scala og Kongreshuset. Fra Musikhusets indvielse i 1982 har Symfoniorkestret primært spillet der. I 2007 fik orkestret sin egen

12


sal, Symfonisk Sal, med ca. 1.200 publikumspladser. Salen danner rammen om prøver og koncerter. Akustikken kan måle sig med de bedste koncertsale i verden og er udarbejdet af den unikke koncertsals-akustiker Russell Johnson. Symfonikoncerterne er kernen i orkestrets koncertarbejde, hvortil kommer gratis lørdagskoncerter, familiekoncerter og kammerkoncerter. Aarhus Symfoniorkester turnerer og samarbejder med en lang række institutioner. Orkestret afholder skolekoncerter og lokalcenterkoncerter og spiller til Den Jyske Operas opførelser. Samarbejdet med operaen begyndte i 1947. Blandt operaopførelser har bl.a. været de komplette opførelser af Richard Wagners Nibelungens Ring i 1987 og 1996, Richard Strauss’ Elektra, Salome og Die schweigsame Frau og Puccinis La Bohème i 2003. Én eller flere koncerter om året baseres på et samarbejde med amatørkor, børnekor, gymnasiekor og Det Jyske Musikkonservatorium, ligesom orkestret samarbejder med Det Kongelige Danske Musikkonservatorium. En anden væsentlig del af Aarhus Symfoniorkesters aktiviteter er cd-udgivelser, hvoraf flere har opnået stor international anerkendelse. Blandt disse er Bruckners 7. Symfoni (2007), Carl Nielsens Landsudstillingskantate samt andre lejlighedskantater (2009), Poul Ruders Concerto in Pieces, Monodrama for orkester og slagtøj samt Violinkoncert nr. 1. Aarhus Symfoniorkester støttes af Århus Kommune, Kulturministeriet, virksomheder, privatpersoner og foreningen Aarhus Symfoniorkesters Venner. Orkestret havde et publikum på 80.000 i 2009 til dets samlede aktiviteter.

Den Jyske Opera Den Jyske Opera har fra 1947 skabt og opført operaforestillinger på højeste internationale niveau med internationalt kendte sangere og musikere. Den Jyske Opera er Danmarks største turnerende operakompagni og støttet af Kulturministeriet, Århus Kommune, fonde og sponsorer. I de første 35 år var scenen bl.a. Aarhus Teater, Helsingør Theater, Gellerupscenen samt århusianske sportshaller. I 1977 blev operaen et turnerende operakompagni, der sammen med de 5 landsdelsorkestre og Den Jyske Operas Kor (24 professionelle sangere) opførte 2 operaer om året. Med Musikhusets indvielse i 1982 begyndte operaen at opføre stort anlagte augustforestillinger, heriblandt den 1. danske produktion af Wagners Nibelungens Ring i 1987, der fik stor international bevågenhed. Fra 1990 har operaen produceret landsdækkende forestillinger for børn og unge. Niels Marthinsens Skriftestolen (Reumertpris for Årets Opera) var startskuddet til et årligt gæstespil på Operaen/Det Kongelige Teater. Samme år, 2006, blev der indledt samarbejde med kulturog uddannelsesinstitutioner bl.a. for at kunne talentudvikle. I 2010 producerer Den Jyske Opera 3 voksenforestillinger, 2 børneforestillinger, afholder koncerter og har forskellige aktiviteter for familier/børn og unge. Antal gæster sæson 2008/09: 64.160.

Århus Sinfonietta Århus Sinfonietta har fra starten i 1990 markeret sig med en lang række koncerter i Danmark som et af landets førende ensembler for samtidsmusik. I 2005 blev Århus Sinfonietta udnævnt af Kunststyrelsen til specialensemble for ny og klassisk musik. Sinfoniettaen har fra 16 til 20 musikere, hvilket åbner mulighed for et varieret musikalsk udtryk. Repertoiret består af en række unikke værker, som hver på deres måde er placeret mellem orkester- og kammermusik. Århus Sinfonietta prioriterer original musik fra alle tider og steder i kunstnerisk kompromisløse fortolkninger. Fra

13


2008 har Århus Sinfonietta indledt en række samarbejdsprojekter rundt om i Danmark. Senest har orkestret medvirket på dette års SPOR Festival med en akustisk lydinstallation af den engelske komponist Christopher Fox. Det foregik på ARoS Kunstmuseum med rummet som en vigtig komponent. Orkestret deltager i festivaler og afholder koncerter. Ensemblet har udgivet 9 cd’er og medvirket på 7, der dokumenterer nulevende danske komponisters arbejde med sinfoniettagenren. Den danske komponist Niels Marthinsen har i samarbejde med Århus Sinfonietta udgivet bogen Forgrund og baggrund, som fortæller uddybende om musikken og sinfoniettaen. Århus Sinfonietta er støttet af Kunstrådet, Århus Kommune og Kulturhus Århus. Den gav i 2009 10 koncerter for et samlet publikum på ca. 2.600.

Århus Musikskole Århus Musikskole blev oprettet i 1932 af private musikpædagoger, der fra starten gav musikundervisning til ca. 50 personer om året. I 1977 blev Århus Musikskole en kommunal institution. Musikskolens elever modtager solo- og holdundervisning og er med i kor, ensembler, bigbands og orkestre. De mange undervisningstilbud henvender sig til alle aldre, og man kan få undervisning i et hav af instrumenter, sang, sammenspil, musik og bevægelse, værksteder samt orkestre. Formålet er at udvikle elevernes kreative evner, give dem musikalske færdigheder, medvirke til personlighedsudvikling gennem musik og fremme det lokale musikmiljø. Musikskolen arrangerer turnéer og samarbejder med andre kulturskoler og -institutioner. Desuden kan den unge elite (mellem 14 og 25 år) tage et Musikalsk Grundkursus (MGK) inden for 3 linjer: rytmisk, klassisk eller lydskaberlinjen. En anden del af Århus Musikskole er World Music Center, der er den første af sin art i Norden. Centeret arbejder tæt sammen med Århus Skoleforvaltning og Det Jyske Musikkonservatorium om at skabe positive kulturmøder, udvikle pædagogiske metoder til flerkulturel musik og koordinere udveksling af erfaringer og resultater nationalt og internationalt. Musikskolen samarbejder med udvalgte folkeskoler og SFO’er samt afholder workshops, kurser og koncerter i Danmark og udlandet. Antal elever: 3.000. Århus Musikskole afholdt i 2009 ca. 70 koncerter for et samlet publikum på 7.000.

14


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.