http://www.aarhus2017.dk/uploads/Rapport_Aarhus%20Film%20og%20medier

Page 1

FILM OG NYE MEDIER – ÅRHUS

Århus har nu en førerposition uden for København, når det kommer til digitale medier og nye kommunikationsmønstre, og byen har udviklet enestående vidensmiljøer inden for området, hvor forskere arbejder sammen med producere og kunstnere. Århus har også traditionelt stået stærkt på mediesiden, og byen har inden for de seneste år satset på at opbygge et filmmiljø, hvor de første væsentlige brikker er lagt. Det bør nævnes, at betegnelsen ’nye medier’ ikke peger på noget principielt nyskabende ved feltet, men mere på den midlertidige mangel på en institutionalisering af de kulturgoder, der beror på et teknologisk interface, men ikke kan defineres som film. Filmmediet har sine holdepunkter i en relativt sammenhængende teknologisk udvikling, der er konsolideret af uddannelses-, produktions- og forbrugsinstitutioner. Det, der benævnes ’nye medier’, inddrager blandt andet filmmediet på samme vis, som filmen inddrog dramaturgien, musikken og fotokunsten. De nye interfaces med den digitale teknologis muligheder er i udvikling, hvorfor fællesbetegnelsen også peger på muligheden for yderligere uddifferentiering. Selvom film ud fra dette teknologiske fokus italesættes som ’gammelt medie’, betyder det ikke, at filmproduktion nødvendigvis er mindre innovativ som kulturproduktion. I denne rapport tegnes et billede af miljøerne for film og nye medier i Århus, som de ser ud sommeren 2010. Rapporten er bl.a. baseret på en rapport om film og nye medier i Århus fra Institut for Æstetiske Fag (IÆF), Aarhus Universitet, der særligt fokuserer på innovationsaspektet og bl.a. bygger på 6 interviews gennemført med en række nøglepersoner fra såvel etablerede institutioner som vækstlaget, 2 fokusgruppeinterviews og en publikumsundersøgelse blandt brugerne af biograferne Øst for Paradis og Metropol. Desuden anvendes Damvad A/S’s Evaluering af Filmby Århus fra januar 2010, foretaget for Århus Kommune. Endelig inddrages Sekretariatet for Aarhus 2017’s SWOT-analyse ”Medier, film og byen” (gennemført juni 2009) med 17 professionelle aktører. Der refereres derudover i få, specifikke tilfælde til Aarhus 2017’s kulturinstitutionsanalyse, hvori desværre kun Øst for Paradis og Basmati Film har deltaget; i alt har 16 aktører inden for film og nye medier fået tilsendt spørgeskemaet.

AKTØRER OG AKTIVITETER Film- og medieområdet i Århus er præget af stor diversitet og mange, meget forskelligartede aktører. I dette spændingsfelt findes Århus’ kernekompetencer: gode samarbejder mellem forskning og produktion, åbenhed over for nye medier og kobling af nye og gamle medier, der peger på et stort vækst- og udviklingspotentiale på området.


AKTØRER: FILMPRODUKTION Filmby Århus blev etableret i 2003 som en erhvervspark på 12.000 m2, hvoraf de 2.000 m2 udgør to professionelle filmstudier og tilhørende produktionsfaciliteter, mens de resterende 10.000 m2 bruges til kontorer og produktionslokaler for virksomheder i de audiovisuelle brancher. Filmbyen skaber med sin ideelle placering en god ramme for filmbranchen ved at huse mange forskellige kompetencer og gode faciliteter, og den beskæftiger sig med en række udviklingsorienterede opgaver på film- og medieområdet. Målet er at opnå synergi i klyngen af virksomheder og at skabe gode vilkår for udviklingen af fremtidens medievirksomheder. Erhvervsparken i Filmbyen huser i dag næsten 70 virksomheder, hvoraf langt størstedelen er beskæftiget inden for film og nye medier, bl.a. er der en række private produktionsfirmaer som f.eks. Radiator Film, Picturewise og M2 Film. Der er tillige flere reklamebureauer, konsulentvirksomheder, forlag m.v. Også Den Vestdanske Filmpulje bor i Filmbyen. Gennem puljen vil Århus Kommune støtte udviklingen af det regionale produktionsmiljø via tilskud til film-, tv- og multimedieproduktion, og puljen arbejder tæt sammen med Filmby Århus om at udvikle produktionsmiljøet og tiltrække eksterne film- og tv-produktioner. Filmbyen er centrum for en række nyskabende projekter inden for film/medier: - Det europæiske projekt North Sea Screen Partners, et langsigtet EU-finansieret projekt i samarbejde med bl.a. England, Tyskland, Skotland, Norge, Sverige og Holland. Det har særligt fokus på at opdyrke nye markeder og trække interessante projekter til regionerne. - Projekt Cross Media. Region Midtjylland vil sammen med Region Nordjylland skabe flere kreative arbejdspladser baseret på øget samarbejde i kreative erhverv og en stærkere kobling til teknologi- og vidensvirksomheder. Filmby Århus skal i samarbejde med Alexandra Instituttet, Bretteville Hotspot i Aalborg og The Animation Workshop i Viborg være sekretariat for satsningen, og det giver Filmbyen en enestående mulighed for at få en central rolle i udviklingen af nye medier. Satsningen betyder investeringer på 28,5 mio. kr. over tre år (2009-12). - Herudover deltager man i både Cine-Regio og Docu Regio, to europæiske netværksprojekter, der fremmer vidensdeling og samarbejde. Med afsæt i Filmbyens ideelle rammer er der nu lagt op til, at man gennem samarbejde, netværk og formidling kan realisere det store potentiale, der findes i Århus og regionen. Af andre filmrelaterede aktører og projekter i Århus kan nævnes en række produktionsfirmaer uden for Filmbyen, bl.a. Fourhands Film og Deluca Film, og Film-X Århus, et computerbaseret filmstudie, hvor børn og unge laver film og får indsigt i teknik, illusion og fortælling.


Projektet er tænkt som et kulturelt og pædagogisk fyrtårn på filmområdet til gavn for hele regionen. Århus har et fornuftigt talentgrundlag gennem Århus Filmværksted, der finder og udvikler primært lokale filmtalenter, og flere filmuddannelser, f.eks. Station Next, en filmskole for børn og unge, og Super8, en eksklusiv filmforening tilknyttet Filmværkstedet, hvor det kreative vækstmiljø kan mødes for at lave kortfilm. Flere i miljøet savner dog en egentlig filmuddannelse i byen, som vil kunne fastholde unge, kreative talenter.

RADIO OG TV På medie- og kommunikationssiden findes store private og offentlige medievirksomheder, herunder DR og TV 2 Østjylland, som er uhyre vigtige for byens samlede profil og dens rolle som et regionalt mediecentrum. Begge er med til at skabe en mere regional bevidsthed. Mens TV 2 Østjylland er en selvstændig virksomhed, der er økonomisk og organisatorisk uafhængig af TV 2 Danmark (som man dog har sendefællesskab med), er DR i Århus DR’s største afdeling i provinsen, hvor man både producerer tv, radio og web. Der lød et ramaskrig, da DR i 2007 besluttede at flytte B&U-afdelingen til Århus, eftersom mange af medarbejderne ikke havde mulighed for at flytte med; man mente, det ville gå ud over kvaliteten og ødelægge et unikt miljø og den nødvendige, løbende erfaringsoverlevering, når afdelingen således blev trukket op med rode. I sidste ende blev det kun ”non-fiction”, der flyttede til Århus, mens B&U’s fiktionsudsendelser (f.eks. Bamse og Kylling) flyttede sammen med DR’s dramaafdeling i København. Det vil vise sig, om Århus-afdelingen, når der for alvor er blevet etableret et B&U-miljø, også vil være i stand til at skaffe DR nogle af de priser, som stationens børnefjernsyn gennem årene har høstet så mange af. Mediehus Århus er en selvejende fond, der modtager driftstilskud fra Århus Kommune og driver et ikke-kommercielt hus med både lokale radio- og tv-stationer. Fondens formål er at drive medievirksomhed til gavn for borgerne i Århus, at arbejde for at udbrede viden om lokale forhold af eksempelvis samfundsmæssig, kulturel eller almen relevans og at fremme oplysning og debat blandt borgerne; dens virke skal således være til gavn for informationsfriheden og ytringsfriheden på et lokalt/kommunalt niveau. De medievirksomheder, der er samlet under samme tag i Mediehus Århus, er Mediehus Århus TV, IndvandrerTV (ITV), Børne og UngdomsTV (BUT), Radio Bazar, U-Radio og Mediehus Århus Radio.

NYE MEDIER Århus har stærke vidensmiljøer med Journalisthøjskolen (indtil 1998 den eneste deciderede journalistuddannelse i landet) og it-byen Katrinebjerg. It-byen rummer Aarhus Universitets uddannelser og forskning inden for film, medier og it: Institut for Informations- og Medie-


videnskab (IMV), der har ca. 1.000 studerende, 40 fastansatte videnskabelige medarbejdere samt ca. 10 ph.d.-studerende og en del eksterne specialister tilknyttet undervisningen. Under IMV findes bl.a. Center for Digital Urban Living, Center for Digital Æstetik-forskning og CAVI (Center for Avanceret Visualisering og Interaktion). CAVI er et forsknings- og produktionscenter for interaktionsdesign, idéudvikling, oplevelsesorienteret anvendelse og teknologisk udvikling af visualisering og interaktionsdesign. CAVI fokuserer på medicin, kunst, kultur og oplevelser og arbejder på tværs af teknologier metodisk med understøttelse af innovationsprocesser og brugerinddragelse i designprocesser. Centrets forskningsprojekter henter i større eller mindre grad ressourcer fra samarbejde med erhvervsvirksomheder med interesse i produktinnovation på feltet. CAVI er primært en produktionsfacilitet for forskere fra særligt Aarhus Universitets afdelinger for informationsvidenskab, datalogi og dramaturgi, men har ca. 150 besøg om året og i alt omkring 2500 gæster. Derudover er der mange netværksorganisationer og virksomheder med fokus på den nyeste itviden, innovation og samarbejde mellem forskning og erhvervsliv; f.eks. Alexandra Instituttet, en almennyttig virksomhed, der arbejder med anvendelsesorienteret it-forskning og bl.a. gennemfører forsknings- og udviklingsprojekter i tæt samarbejde med virksomheder og forskningsinstitutioner inden for pervasive computing (computerkraftens indlejring i hverdagsprodukter). Instituttet yder desuden rådgivningsbistand til virksomheder og myndigheder med udgangspunkt i den nyeste it-forskning. ----“Kreativitet har en betydning i kommercielle produkter. Der skabes merviden/-værdi, fordi mit fokus er oplevelse og immersion frem for bundlinje” (Signe Klejs, Interaktivt Medie Designer fra Kolding Designskole, CAVI)

PROJEKTER Et banebrydende samarbejde er TEKNE, et tværfagligt og tværinstitutionelt netværk med faglig forankring i fire hovedaktører, der hver varetager et fagområde i netværket: DIEM (området ”Elektronisk musik og lyd”), Arkitektskolen Aarhus (”Byrumsdesign og interaktion”), Center for Digital Æstetik-forskning (”Digital æstetik”) og CAVI (”Visualisering og interaktion”). Netværkets formål er at etablere et forum, hvor man kan mødes, blive opdateret med ny teknologisk viden, finde samarbejdspartnere til kunstneriske og kommercielle projekter, få hjælp til at udvikle projekterne og få adgang til workshops, seminarer, udstillinger m.m. Her kan digitale kunstneres kreativitet bringes i spil i forhold til it-forskeres viden og virksomheders kommercielle behov. Netværket er p.t. på standby, da det står uden finansiering.


Headstart – New Media Network er et omfattende netværk for alle, der interesserer sig for nye og sociale medier, med nyheder, blogs, debatforum etc. Headstart er etableret af Århus Kommune i samarbejde med Seismonaut, et strategisk innovations- og konceptudviklingshus. Et interessant tiltag inden for brugen af nye medier i kunst- og kulturformidlingen står AudioMove for. Det er stedsspecifik kulturformidling via mobiltelefoner: et interaktivt, narrativt formidlingskoncept, hvor et bestemt tema eller emne bliver formidlet gennem en dramatiseret fortælling, lyddesign og en interaktiv teknologisk platform. AudioMoveprojekter er samtidig forbilledlige ved at blive til i brede samarbejder med f.eks. Moesgård Museum, Visit Århus, Teater Katapult, Midtjysk Turisme og Alexandra Instituttet. Firmaet Lommefilm, der beskæftiger sig med film optaget på mobiltelefon, er innovativt med et didaktisk fokus. Målgruppen er skolelever i alderen 12-17 og deres undervisere, og med en vision om at skabe tilgængelighed, involvere og aktivere Lommefilms brugere i forskellige problematikker udarbejder firmaets to partnere undervisningsmateriale og afvikler konkurrencer, workshops og festivaler. Forretningsmodellen i Lommefilm er den, at kunden eller partneren – f.eks. Kræftens Bekæmpelse – betaler for afholdelsen af workshops, som skolerne derfor kan tilbydes gratis. Det, der gør Lommefilm til et specielt idékoncept, er, at brugerne selv fungerer som skuespillere, instruktører og filmproducenter og dermed selv genererer hele indholdet. Mobiltelefonen som platform tilbyder nogle helt unikke fordele i forhold til formidling og produktion af kunst og kultur – først og fremmest pga. tilgængeligheden. Med kulturtilbud, der kan downloades til mobiltelefonen, er man uafhængig af tid og ofte også rum, og mediet drager endvidere fordel af at kunne skabe en differentieret formidling, der aktiverer brugeren på en ny måde og skaber personlige oplevelser. Således giver mobiltelefonen mange nye muligheder for at imødekomme befolkningsgrupper med forskellige forudsætninger og behov og derved øge antallet af kulturbrugere. ----”Jeg synes jo godt, man kan lave landsdækkende projekter, selvom de har udgangspunkt i Århus, men det er pressen ikke altid enige i.” (Martin Spenner, Lommefilm)

PUBLIKUM OG FORMIDLING Hver århusianer går i gennemsnit i biografen 3,7 gange om året, næsten dobbelt så meget som gennemsnittet for Region Midtjylland, og biograferne kan tilbyde 16 biografsæder pr. 1000 indbyggere. Biograferne i Århus har sammenlagt over 1,2 mio. gæster om året. Byen har tre store biografer: CinemaxX med i alt 8 sale, 2000 sæder og to af Jyllands største lærreder. Biografen, som havde ca. 600.000 gæster i 2009, er del af en tyskejet kæde og ligger


mht. programprofil især i konkurrence med den største af Nordisk Films biografer i Århus, Biocity, som har 9 sale og i alt 1400 sæder. Den noget mindre Metropol har i alt 5 sale og 548 sæder. Nordisk Film havde i 2009 sammenlagt 537.600 gæster i Århus. De tre biografer forsyner byen med et bredt og varieret filmrepertoire. Men publikum i en storby som Århus kan ikke basere sine film- og medieoplevelser på de kommercielle biografer alene. Der skal en helt anden mangfoldighed i filmtilbuddet til, hvis de mange unge, udenlandske studerende og kreative, engagerede mennesker skal tilfredsstilles. En helt afgørende del af filmmiljøet i Århus er ”art cinema” Øst for Paradis, som har eksisteret siden 1978. Biografen, der har 4 sale med i alt 226 sæder, viser lidt over 10 film hver dag i gennemsnit og solgte ca. 80.000 billetter i 2009 (61.000 i 2008). Den er en kernekulturinstitution i byen og omdrejningspunkt for mange initiativer med ca. 20-40 månedlige særarrangementer ud over det almindelige program (bl.a. foredrag, musik, seminarer). Øst for Paradis har en meget aktiv og engageret støttegruppe, Paradisets Engle, der blev etableret i 2006 med det erklærede formål at sikre biografens overlevelse og iværksætte en indsamling til modernisering af den – med stor succes. Det er i 2009 blevet besluttet, at Øst for Paradis forbliver i Paradisgade, og at dens charmerende, men beskedne faciliteter skal renoveres og ombygges – med flere sale, større café i stueetagen, bedre forhold for kørestole og barnevogne, et pænere gårdmiljø samt en ny facade ud mod Paradisgade. Århus har en velfungerende og energisk nichefilmfestival med kvalitetsprogram i Aarhus Filmfestival, en international kort- og dokumentarfilmfestival, der afholdes i november hvert år. Desuden er biografen Metropol vært for Aarhus Gay & Lesbian Film Festival. Den store søgning mod biograferne peger på, at der formentlig vil være publikumsgrundlag for flere filmfestivaler i byen, både nicheprægede og mere populære. ----“Biocity – det kan godt være sådan lidt fis og ballade, Metropol er mere rolig og med en tilknytning til universitetet. Metropol viser de lidt mindre film. Metropol har ikke den rigtige kapacitet til de store film, fordi biografen er for lille.” (Jacob Elkjær, biograf- og marketingsdirektør for Nordisk Film i Århus)

RAMMER OG RESSOURCER Århus Kommune yder fast driftstilskud til Øst for Paradis (ca. ½ mio. kr.), Århus Filmværksted (ca. 1,5 mio. kr.), Mediehuset Århus (ca. 1,5 mio. kr.) og Århus Billed- og medieskole (1,2 mio. kr.).


Filmværkstedet har et årligt budget på ca. 3 mio. og er finansieret 50 % af Århus Kommune og 50 % af Det Danske Filminstitut. Filmværkstedet skal flyttes fra sin nuværende placering til det nye produktionscenter ved Godsbanen. Filmbyen er et resultat af, at Århus Kommune har ønsket at støtte film- og mediebranchen i at skabe vækst og arbejdspladser, så branchen gennem film- og medieproduktion synliggør byen kulturelt. Filmby Århus er således en decentral kommunal enhed under Århus Kommune med 5 fuldtidsmedarbejdere. Den modtager ikke kommunalt driftstilskud, men betaler renter for udgifterne til byggeriet, og indtægter ved driften af erhvervsparken medfinansierer filmstudierne og administrationen. Overskuddet går til at udvikle film- og medieerhvervet, bl.a. gennem Den Vestdanske Filmpulje. Det betyder, at Århus Kommune hvert år direkte og indirekte kan støtte filmerhvervet med ca. 1 mio. kr. via overskuddet fra udlejning af Filmby Århus samt med ca. 3,4 mio. kr. i tilskud til Den Vestdanske Filmpulje. Århus Kommune støtter primært – via Den Vestdanske Filmpulje – produktionen af kunstnerisk interessante film, der skaber udvikling i det regionale produktionsmiljø. Visse aktører i filmmiljøet mener dog, at der er et uudnyttet potentiale i filmsatsningen, og at det hidtil er rammerne, der er blevet prioriteret, mens der fortsat er for få penge til produktion og formidling. ----”Og det kan godt være, at det ikke er en overskudsforretning, folk herinde kæmper virkelig, og de har jo sat pant i deres huse for at det her skal køre, og det gør de pga. ildhu, og det passer ikke helt ind i vores kapitalistiske samfund... men det gør de virkelig.” (Line Bering Sørensen, Øst for Paradis)

ANBEFALINGER FRA EVALUERING AF FILMBY ÅRHUS, 2010 Filmby Århus har en betydning for selvopfattelsen af Århus som filmby, da studier og produktionslokaler bidrager til at skabe en identitet inden for film og nye medier. Filmbyen er således på vej til at blive en endnu mere central aktør lokalt, regionalt og internationalt. Det er dog fortsat en udfordring for Århus Filmby at skabe et kreativt og dynamisk miljø i og omkring Filmbyen. Der er derfor behov for øget fokus på netværksdannelse mellem virksomheder både internt og eksternt, ligesom der bør være en skarpere profil på de virksomheder, som fremover søger ind i Filmbyen, således at miljøet får større kritisk masse fagligt. - De nuværende fysiske rammer indbyder ikke til samarbejde og dialog mellem lejerne. Der bør skabes et bedre miljø og fysiske faciliteter, der understøtter netværksdannelse etc. - Der er plads til flere relevante aktiviteter i studier og produktionslokaler, og man kunne her eksperimentere mere med aktiviteter inden for nye medier.


- Flere faglige og sociale arrangementer i Filmby Århus med henblik på at skabe uformelle netværk mellem virksomheder og bedre integration mellem det etablerede miljø inden for film og nye medier/Filmbyen og det kreative talentlag i Århus. - Etablering af et væksthus for nye talenter inden for film og nye medier (som samarbejde mellem Filmby Århus og Århus Filmværksted). - Udarbejdelse af en fælles strategi- og handlingsplan for, hvordan Filmby Århus de kommende år kan sikre udvikling af vækstpotentialet inden for film og nye medier.

UDVIKLINGSMULIGHEDER OG KONKRETE FORSLAG Der er i Århus store udviklingspotentialer i kraft af nyskabende produktionsmiljøer og innovative distributører af film og nye medier. Pga. faktorer som udbredelse og tilgængelighed har audiovisuelle medier en stærk eksponeringskraft, og såfremt området støttes og prioriteres økonomisk og politisk, kan det bidrage positivt til byens kulturelle mangfoldighed samt være med til at brande og markedsføre Århus lokalt, nationalt og internationalt. - Filmbyen har været en stor og vigtig satsning, men må nu oplagt tænkes sammen med Multimediehuset, der åbner i 2015. - Større integration mellem it-medier og filmbranchen og mellem filmbranchen og byen. - En langsigtet film- og mediepolitik for Århus Kommune. - En styrkelse af netværk og kommunikation omkring film i form af en hjemmeside/et formelt netværk, der kan sammenbinde det meget opsplittede område, hvor aktørerne har markant forskellige vilkår. Desuden skabelse af netværk på tværs af faggrænser. - En række residencies for filmskabere og producenter samt rejselegater. - En stor og bred kvalitetsfilmfestival, der kunne markere sig i byen og være med til at udvikle et større publikum og en platform for andre filmfestivaler. Århus skal blive bedre til at formidle og skabe synlighed for filmfestivaler og lokalt producerede film. - En måde at skabe opmærksomhed omkring Århus og ressourcerne inden for film og nye medier i byen på kunne være ved at distribuere lokale kortfilm produceret eller optaget i Århus, f.eks. på nettet med mulighed for download til mobiltelefonen. - Mulighed for at downloade kulturarrangementer til mobiltelefonens kalender og sammensætte sin egen kulturkalender ud fra en fælles portal over kulturelle arrangementer på internettet.


----“Vi placerer os i forhold til hovedstaden. Det er ikke optimalt at formidle Århus som storby, som verdens mindste storby. Så skal man have det hele, og så er det svært at hamle op med andre storbyer. Vi skal gøre op med vores selvopfattelse.” (Line ArlienSøborg, Det Danske Filminstitut) “Målet for Filmby Århus er at opbygge kreative erhverv, der fostrer innovation og skabelse. Århus skal være et attraktivt sted og et vigtigt element inden for den audiovisuelle branche, der tilbyder et kreativt indhold og kommercielt potentiale, så mulighederne skabes for, at unge kan skabe karriere inden for branchen” (Søren Poulsen, leder af Filmby Århus)

FAKTA Antal biografer i Århus: 4 Antal biografsæder pr. 1000 indbyggere: 16 Antal årlige biografbesøg pr. indbygger: 3,7 Samlet antal årlige biografbesøg i Århus: 1,2 mio.

REFERENCER Damvad A/S (for Århus Kommune) (2010): Evaluering af Filmby Århus. Århus. Davies, Trevor m.fl. (red.) (2009): SWOT analyser – Århus 2017 Europæisk Kulturhovedstad. Opsamlingsdokument. Århus. Holm, Christian B.; Olesen, Kasper M.; Olesen, Nanna K.; Poulsen, Lene G. (2009): Film og nye medier. Innovation af film og nye medier i Århus. Kortlægningsrapport, Institut for Æstetiske Fag, Aarhus Universitet.


OVERSIGT OVER AKTØRER FILM Filmby Århus Den Vestdanske Filmpulje Århus Filmværksted BIOGRAFER Øst for Paradis BioCity og Metropol CinemaxX

PRODUKTIONSSELSKABER ABCFilm Basmati Film Blackbird

12.000 m2 med to professionelle filmstudier og produktionsfaciliteter samt kontorer og produktionslokaler for virksomheder i de audiovisuelle brancher. Gennem puljen vil Århus Kommune støtte udviklingen af det regionale produktionsmiljø via tilskud til film-, tv- og multimedieproduktion. Åbent filmværksted; udviklingsmiljø for nye filmtalenter og for professionelle. Fokus ligger på fiktions- og dokumentarfilm samt kunstneriske eksperimenter. ”Art cinema”, der typisk viser smallere film/kunstfilm fra hele verden. Nordisk Films to biografer i Århus. BioCity viser de store mainstreamfilm, mens Metropol viser de lidt mindre mainstreamfilm og populære kunstfilm. Biograf, del af tyskejet kæde. Viser primært de store danske og udenlandske film.

I Filmbyen. Har mere end 10 års erfaring med tv-produktion; producerer dokumentarfilm, reklamer, virksomhedsfilm, indslag til nettet m.v. Arbejder med udvikling, finansiering, produktion, undervisning og rådgivning inden for kortfilm, dokumentarfilm og filmrelaterede projekter. I Filmbyen. Personlige film til internettet og tv.

Click Film Aps

I Filmbyen. Idé, tilrettelæggelse, foto og redigering af web-film for virksomheder; dokumentarprogrammer til tv.

Deluca Film

M2 Film

Har gennem de sidste 10 år produceret underholdningsprogrammer, reportageog rejseprogrammer, satire, fiktion, reklamer, informationsfilm, hjemmesider m.v. I Filmbyen. Har 10 års erfaring med idéudvikling og fundraising. Bl.a. kortfilm og dokumentarfilm af højt kunstnerisk niveau og talentudvikling. Dokumentarfilm, reklamer m.v. Fokus på animation, 3D-arbejde og grafisk design. Producerer reklame- og infofilm til musikvideoer. I Filmbyen. Reklamefilm, postproduktion m.v.

NBTV

Bl.a. firmafilm, webcast samt tv-teambuilding.

Paseo Film

I Filmbyen. Eksperimenterende film, spillefilm m.v.

Picturewise

I Filmbyen. Specialiserede i at bygge bro mellem klassisk fortælling og det nyeste inden for digital film. Fokus på postproduktion, animation, 3D, colorgrading og 3D-tracking. Producerer film til alle platforme. Alle former for video-, tv- og filmproduktion. I Filmbyen. Producerer dokumentar- og spillefilm lavet af både spritnye talenter og etablerede filmmagere. I Filmbyen. Spillefilm og kortfilmsprojekter på alle niveauer, dokumentarfilm med kunstnerisk perspektiv, lokal talentudvikling.

Filmkompagniet Fourhands Film Frontier Adaptor JA Film

Plotpoint PTV Film ApS Radiator Film Retrospect Film & TV Produktion


Staalfilm SynVision Film og Webdesign Wasabi Film

NETVÆRK OG PROJEKTER Cine Regio Cross Media Docu Regio Film-X Århus First Motion

JyskFilm

North Sea Screen Partners

DASK Dansk Skuespiller Katalog

I Filmbyen. Producerer film til tv, web og dvd. I Filmbyen. Et kreativt multimediebureau, som løser alle opgaver inden for web og film. I Filmbyen. Løser bl.a. opgaver for DR og TV 2, laver film til nettet og Corporate Image-film.

En fælles organisation for 32 regionale filmfonde i Europa. Skal sikre international forankring af Cross Media-satsningen. Sekretariat placeret i Filmby Århus for en ny tværregional indsats for at forbedre de erhvervsmæssige rammer for cross media-virksomheder. Uddannelse og netværk for europæiske dokumentarfilmproducenter. Samarbejdet skal fremme koproduktion mellem de europæiske lande. Computerbaseret filmstudie, hvor børn og unge laver film og får indsigt i teknik, illusion og fortælling. Initiativ, der sætter fokus på de muligheder og barrierer, virksomheder i den audiovisuelle sektor oplever som følge af de teknologiske landvindinger inden for cross media. Kortfilmprojekt i regi af Århus Filmværksted og i samarbejde med filmproduktionsselskaberne Frontier og Radiator Film samt Huset og Entré Scenen med det formål at identificere og udvikle filmiske talenter i Jylland. Projekt med det formål at styrke film- og mediebranchen i Nordsøregionen og udviklingen af regionens eksisterende klynger på film/tv/medieområdet inden for både erhverv og uddannelse samt trække investeringer til landene omkring Nordsøen. I Filmbyen. Casting/ formidling af skuespillere/ statister.

FESTIVALER OG EVENTS Aarhus Filmfestival Aarhus Gay & Lesbian Film Festival A Night In Paradise Lommefilm

RADIO OG TV DR TV 2 Østjylland Mediehus Århus

International kort- og dokumentarfilmfestival. Filmfestival med homoseksuelt fokus i biografen Metropol. Gratis kultur-event (etableret 2009). Øst for Paradis åbner dørene for en blandet kulturbegivenhed med musik, open air stumfilm, poesi m.m. Firma (etableret 2006), der beskæftiger sig med film optaget på mobiltelefon og afvikler konkurrencer, workshops og festivaler

DR’s største afdeling i provinsen. Produktion af tv, radio og web. Selvstændig virksomhed, der er økonomisk og organisatorisk uafhængig af, men har sendefællesskab med TV 2 Danmark. Kommunalt støttet, ikke-kommercielt hus med både lokale radio- og tv-stationer.

NYE MEDIER It-byen Katrinebjerg

Institut for Informationsog Medievidenskab, AU

It-byen rummer Aarhus Universitets uddannelser og forskning inden for film, medier og it samt mange netværksorganisationer og virksomheder med fokus på den nyeste it-viden, innovation og samarbejde mellem forskning og erhvervsliv. IMV har ca. 1.000 studerende, 40 fastansatte videnskabelige medarbejdere samt ca. 10 ph.d.-studerende og en del eksterne specialister tilknyttet undervisningen.


Alexandra Instituttet

CAVI (Center for Avanceret Visualisering og Interaktion) Interactive Spaces Headstart – New media network TEKNE

DIVERSE AudioMove

Århus Billed- og medieskole Århus Studenternes Filmklub

Forskningsinstitut, der arbejder med at bygge bro mellem it-forskning, virksomheder og offentlige institutioner. Fokus er på Interactive Spaces, avanceret visualisering og interaktion. Forsknings- og produktionscenter for interaktionsdesign, idéudvikling, oplevelsesorienteret anvendelse og teknologisk udvikling af visualisering og interaktionsdesign. Tværfagligt forskningscenter med fokus på, hvordan it kan bidrage til at udvikle nye interaktive teknologier. Netværk for alle, der interesserer sig for nye og sociale medier. Etableret af Århus Kommune i samarbejde med Seismonaut. Tværfagligt og tværinstitutionelt netværk, der arbejder for at skabe vidensdeling, formidling, produktion og partnerskaber inden for digital kunst og oplevelse. Pt. på stand-by.

Et interaktivt formidlingskoncept, der er resultatet af et samarbejde mellem Teater Katapult og Alexandra Instituttet. Henvender sig til erhvervslivet, turisterhverv og uddannelsessektoren. Tilbyder undervisning og projekter for børn og unge fra 6-18 år i bl.a. maleri, animation, tegning, skulptur, film, collage og arkitektur. Aarhus Universitets filmklub; blev i 1973 filial af Det Danske Filmmuseum og kan dermed vise film fra én af Europas største filmsamlinger.


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.