http://www.aarhus2017.dk/uploads/Handlingsplan2017 by Aarhus 2017

ÅRHUS 2017 ÅRHUS SOM EUROPÆISK KULTURHOVEDSTAD HANDLINGSPLAN 2008-2012

Til Århus Byråd December 2008 Århus Kommune, Kulturforvaltningen

ÅRHUS 2017 Århus som Europæisk Kulturhovedstad Handlingsplan 2008 -2017 1. Baggrund og udgangspunkt 2. Formål med processen 2008- 2012 2.1. Forberedelsesfasen 2.2. EU´s retningsliner 2.3. Formål med processen 2008-2012 3. Principper for processen 3.1. Projektet skal kendetegnes ved at være åbent 3.2. Projektet skal sikre borgerinddragelse 3.3. Projektet skal sikre deltagelse 3.4. Projektet skal være kommunikerende 3.5. Projektet skal knyttes til øvrige processer i Århus Kommune 3.6 Processen skal være søgende 4. Hovedopgaver 5. Strategiske rammer for projektet 5.1. Projektets aktivitetsmæssige rammer 5.2. Projektets geografiske rammer 5.3. Projektets organisatoriske rammer 5.4. Projektets økonomiske rammer 5.6. Projektets internationale og netværksmæssige rammer 6. Oversigt over handlingsplan for perioden 2008-2012 7. Gennemgang af handlingsplan 2008-2012 Hovedprogram 7.1. Kulturel kortlægning af Århus 7.2. Visioner for Århus 7.3. Århus 2017 Ideværksted 7.4. Projektforslag Århus 2017 7.5. Lancering, manifestation og offentlige aktiviteter Netværk og alliancer 7.6. Strategiske alliancer og netværk 7.7. Videns- og kontaktforum 7.8. Inspiration og internationale kontakter 7.9. Internationalt advisory board 7.10. Nordiske kreative byer 7.11. Århus 2017 Projektstation Den organisatoriske proces 7.12. Rapporteringer internt i Århus Kommune 7.13. Sekretariat 7.14. Århus 2017 Følgegruppe 7.15. Etablering af Århus 2017 organisation Kommunikation 7.16. Kommunikationsstrategi 8. Handlingsplanens økonomiske konsekvenser

1. BAGGRUND OG UDGANGSPUNKT Århus Kommune har taget en væsentlig beslutning: At være kandidat til Europæisk Kulturhovedstad i 2017. EU har besluttet, at Danmark skal være værtsland for begivenheden i 2017. Nu skal byen vælges. Århus har ikke alene markeret sin interesse i sagen, men har samtidig i forbindelse med byens kulturpolitiske handlingsplan for årene 2008 – 2011 placeret netop denne satsning som en krumtap i byens kultur- og udviklingsstrategi. Visionen i Kulturpolitikken lyder: “Århus er internationalt og nationalt kendt som en markant kulturby og bærer titlen Europæisk Kulturhovedstad i 2017. Århus overrasker og udfordrer med unikke kulturoplevelser. Århus har et kunstog kulturliv, der er nyskabende, eksperimenterende og som tør gå i front Kulturen giver Århus PULS via - kulturel mangfoldighed - globalt udsyn og lokal indsigt - levende brug af ny teknologi, vækstlag og talentudvikling”.

Århus Kommunes Kulturpolitik 2008-2011

Samtidig har Århus tydeligt markeret, at man ønsker projektet placeret centralt i forhold til fremtidsvisionerne om den moderne, skabende og mangfoldige by – Europæisk Kulturhovedstad er meget mere end en event: ”Denne kulturpolitiske vision er det fremtidsscenarie, vi ønsker for Århus som Kulturhovedstad. Visionens tidshorisont er længere end de fire år ad gangen, som kulturpolitikken dækker. Vi ser 10 år ud i fremtiden, og konturerne af Århus som Europæisk Kulturhovedstad i 2017 tegner sig. Ønsket om at blive Europæisk Kulturhovedstad er krumtap i den kulturpolitiske vision. Det er ambitiøst, og det kræver store satsninger og investeringer på det kulturelle område. Der skal investeres i udvikling af de kulturinstitutioner, som er bærende i det århusianske kulturliv - små såvel som store. Institutioner, som skal løfte en stor del af opgaven forud for og under et kulturhovedstadsår. Der skal arbejdes målrettet med at udvikle og forbedre vilkårene (herunder også de fysiske rammer) for kunstproduktion, og dermed vilkårene for de professionelle kunstnere og for dét vækstlag og de talenter, som er grundlaget for en fortsat vækst og nytænkning på området. Et stort indsatsområde vedrører formidling af kulturtilbuddene og udvikling af kontakten til publikum. For at blive kulturhovedstad skal borgerne opleve kunsten og kulturen som identitetsskabende - som et element i at opnå større indsigt i og forståelse af samtiden. For den enkelte borger i Århus skal det være tydeligt, at man bor i en kommune/by, hvor kunst og kultur indtager en væsentlig position, og hvor kunsten og kulturen er for borgerne. Kunsten skal være meningsfuld og i dialog med publikum, med sig selv og med omverdenen. Kulturoplevelserne skal overraske og udfordre publikum, og byens samlede kulturliv skal være mangfoldigt med en bred vifte af kunstgenrer, stilarter, kunstog kulturtilbud. Men visionen om Kulturhovedstad 2017 er ikke kun et kulturprojekt. Der skal satses på byudvikling og byrummenes æstetik, på integration og erhvervsudvikling, på turisme og infrastruktur, og på udvikling af internationale kontakter og samarbejde.

Større investeringer, som Byrådet allerede har vedtaget at gennemføre, eller hvis realisering drøftes i disse år, er også centrale for et kulturhovedstadsprojekt. Eksempelvis udvikling af Gellerup-området og andre udsatte byområder, de nye byområder på havnen, multimediehuset, multiarenaen og idrætsramblaen. Alle sammen faktorer, der er afgørende for, at Århus ikke blot fremstår, men også fungerer som en moderne og markant by i udvikling — og en by for alle. Kulturhovedstadsprojektet er ikke kun et kommunalt projekt. Visionen kan kun realiseres, hvis hele byen løfter i flok. En lang række personer, organisationer, virksomheder og foreninger uden for den kommunale organisation besidder viden, kompetencer og ressourcer, som er afgørende brikker i det store puslespil. Jo flere parter, der tager del i ansvaret for at udvikle byen og for at løse den lange række af opgaver, der står foran os, desto større er chancen for, at kulturhovedstadsåret ikke blot beriger borgere og besøgende i de 12 pågældende måneder, men tværtimod sætter positive spor langt ud i fremtiden. Visionen om at blive Kulturhovedstad i 2017 er byens projekt. Men kulturen er den faktor, der skaber sammenhæng og binder byens borgere sammen. Med Århus Kommunes Kulturpolitik 2008-2011 tages afgørende skridt i en stor investering for byen.” •

Denne markante og visionære udmelding samt byens øvrige politikker danner den konkrete baggrund for denne handlingsplan.

•

Handlingsplanen skitserer en proces, hvor visionerne omsættes til en invitation til hele byen om at indgå - og gerne i samarbejde med partnere fra nær og fjern.

•

Derfor er denne handlingsplan også både åben, visionær og handlekraftig, da det ikke blot handler om at ’ønske sig…’, men lige så meget om at forberede sig og at ruste sig.

2. FORMÅL MED PROCESSEN 2008-2012 2.1 Strukturering og gennemførelse af forberedelsesfasen I den foreslåede handlingsplan tages afsæt i følgende: Århus Kommune har besluttet, at Århus skal kandidere til at blive Europæisk Kulturhovedstad i 2017. Forberedelserne er afgørende, ikke alene for at Århus sikrer sig værtskabet for projektet, men også for, at det projekt, Århus gerne vil engagere sig i, lykkes – et projekt, der både er perspektivrigt, ambitiøst, kompliceret og krævende. •

derfor foreslås det, at forberedelsesfasen præges af samme sans for grundighed, ambition og kvalitet som selve projektet

•

ligeledes pointeres, at forberedelserne har almen værdi for Århus. Forberedelserne vil skabe viden, alliancer, visioner og erfaringer, som under alle omstændigheder er nyttige i forhold til byens og især kulturlivets fremtidsplaner i Århus

Samtidig forpligter det i sig selv at stå med et seriøst forberedelsesarbejde. Det lægger derfor op til markante ambitioner for 2017, ikke alene i en snæver kreds, men i den brede kreds. Forberedelserne er i sidste ende forpligtende, når der skal tages stilling til selve projektet. Det vil være meget svært at træde tilbage eller ’geare ned’ i ambitionsniveau, og man risikerer et enormt troværdighedstab, såfremt man gør det. Dette for at understrege, at der ikke blot er tale om en ”ansøgning”, men om en forpligtende og bindende strategi på byens vegne. 2.2 EU´s retningslinjer Med udgangspunkt i EU’s retningslinjer for udvælgelse af Europæiske Kulturhovedstader foreligger der følgende deadlines for denne proces: -

senest i udgangen af 2010 skal Kulturministeriet indkalde ”egnede” danske byer til at indsende forslag. Der er afsat 10 måneders frist, og det forventes derfor, at indsendelse af Århus forslag sker september/oktober 2011

dernæst tager komiteen (der består både af EU-udpegede og nationalt udpegede repræsentanter) stilling til de indkomne forslag og ansøgninger og udvælger enkelte byer, som inviteres til at bearbejde forslaget efter konsultation

der er afsat 4 måneder til bearbejdelse af den endelige ansøgning/det endelige forslag, der forventes at blive indsendt i sommeren 2012. Selve afgørelsen om, hvilken dansk by, der skal være Europæisk Kulturhovedstad i 2017, skal foreligge ultimo 2012

2.3 Formål med processen 2008-2012 Processen fra 2008 - 2012 har følgende formål: •

at sikre kendskab, forståelse, opbakning samt aktiv deltagelse i til initiativet fra Århus/regionens borgere, samt at der i landet er en positiv indstilling overfor Århus’ kandidatur

•

at sikre opbakning og deltagelse i projektet fra nøglekulturinstitutioner, foreninger mm. i kultur/medie/uddannelsessektorerne, og at opbakning og interesse ikke alene kommer fra byen, men også fra regionen og resten af Danmark

•

at sikre opbakning og medvirken fra en bred kreds i erhvervslivet, medier samt fra offentlige instanser, primært i regionen, men også fra resten af landet

•

at udarbejde en holdbar målsætning for projektet, der tilgodeser og kobles nært til den eksisterende kulturplan i Århus Kommune samt øvrige langsigtede planer og politikker. Herudover skal målsætningen også tilgodese de formelle krav til EU-projektet samt forventninger fra øvrige hovedpartnere, herunder Kulturministeriet og evt. regionen

•

at udarbejde et programudkast, der beskriver Århus’ programrationale, herunder valgte temaer og koncepter, samt skitse til konkrete aktiviteter og strukturering af aktiviteter både op til selve kulturåret samt i selve kulturåret. Her forventes, at man allerede vil skitsere en række nøgleprojekter samt beskrive, hvordan programmet skal vurderes og sammensættes dvs. evt. deadlines og procedurer for indkaldelse af forslag samt bedømmelsessystem

•

at udarbejde en finansieringsmodel for projektet, herunder anvisning af de offentlige investeringer fra Århus Kommune, men også fra andre offentlige partnere, samt fra sponsorer, fonde mm. i Danmark og EU/ internationalt. Herudover skal der foreligge rammeaftaler om investeringer i projektet fra offentlig side, interessetilkendegivelse fra privat side samt en gennemarbejdet sponsorstrategi

•

at præsentere en medieog kommunikationsstrategi, som skal formidle projektet og sørge for opmærksomhed til projektet fra både Danmark og udlandet. Dette forventes at ske i nært samarbejde med relevante institutioner, bl.a. turistorganisationer mm. Som led heri udarbejdes designkoncept, logo mv., som anvendes til selve ansøgningen / projektforslaget

•

at pege på en organisationsform, som skal realisere projektet, herunder den juridiske konstruktion, de organisatoriske rammer samt sammensætning af bestyrelse og evt. repræsentantskabet samt evt. kommunale styre-/følgegrupper

•

at iværksætte tiltag, der er med til at udvikle Århus’ potentiale med hensyn til at håndtere nyskabende og udviklende projekter, herunder kompetenceudvikling og udvikling af organisationer, institutioner og netværk

•

at udarbejde en evalueringsmodel for projektet, der både ser på projektets proces, aktiviteter samt projektets bredere økonomiske, kulturelle og sociale afsmitning og effekt både på kort og længere sigt. Det bemærkes, at evalueringsaftalen også skal omfatte selve forberedelsesfasen og derfor skal påbegyndes i 2009.

3. PRINCIPPER FOR PROCESSEN Processen fra 2008 til 2012 skal tage afsæt i følgende principper for at sikre det optimale forløb: 3.1 Processen skal kendetegnes ved at være åben I hele processen er der lagt op til åbenhed. Det gælder både i forhold til projektformuleringen og selve processen, der synes at være altafgørende for projektets troværdighed og gennemslag. Åbenheden skal også gælde, når der skal tages stilling til det indholdsmæssige og det konceptuelle med idéen om Århus som ”en åben by”, hvor forskellige ideer, input, meninger og interesser ses som udtryk for en mangfoldighed, som projektet gerne må udtrykke. 3.2 Processen skal sikre borgerinddragelse Projektet ses som et nøgleprojekt med henblik på inddragelse af borgere. Ikke alene i den afsluttende præsentationsfase, men i hele opbygningen og realisering af projektet. Dels vil projektet leve op til gældende normer omkring borgerinddragelse, som kommunen har vedtaget, men samtidig skal det sikres, at der i alle faser findes aktiviteter, der dels gør det muligt for borgerne at følge med i processen, og dels giver mulighed for at bidrage aktivt. Derfor er det afgørende, at der arbejdes løbende med kulturinstitutioner, biblioteker og idrætsforeninger, virksomheder, skoler og lokalforeninger, samt at der etableres særlige aktiviteter, såsom workshops, udstillinger mm. Herudover forventes det, at der arbejdes med mulighed for projektdeltagelse, åbenhed ift. indkomne forslag samt åbenhed ift. frivillige, der ønsker at bidrage med praktisk arbejde, guidearbejde, projektafvikling osv. Mange byer har søsat omfattende værtsprogrammer, som har skabt positive sociale og kulturelle resultater. 3.3 Processen skal sikre deltagelse Grundlæggende skal Århus 2017 ikke laves for Århus, men Århus 2017 skal laves af Århus. Med det udgangspunkt er det vigtigt, at organisationen, som både styrer forberedelserne og projektets realisering ikke ser sig selv som værende en selvstændig virksomhed, men at den ser sig selv som tovholder i en proces, der gerne skulle inddrage mange forskellige partnere i et omfattende udviklingsprojekt. Det er afgørende, at man uden at være i selve organisationen gives mulighed for at engagere sig og bidrage, og derfor skal hovedparten af projekter, aktiviteter og initiativer netop tages af eksterne partnere, netværk og samarbejdsgrupper. Dette er ligeledes afgørende både for at sikre, at de optimale ressourcer og den optimale viden inddrages i projektet, og for at sikre at projektet har et perspektiv, der er både bredere og længere end blot til 2017. Dette kan sikres ved: •

at inddrage væsentlige partnere både i den foreslåede kortlægning samt i visionsseminarer og de efterfølgende workshops, hvor konkrete forslag til 2017 påbegyndes. Målet er at sikre aktivt engagement og ejerskab af projektet.

•

at en væsentlig del af de programmidler, der tilvejebringes, allokeres til eksterne projekter, som derigennem kan bruge deltagelsen som en udviklingsplatform, der gavner både egen situation og byen.

•

at lægge op til utraditionelle partnerskaber på tværs af faggrupper og kommunale grænser.

3.4 Projektet skal være kommunikerende Det ønskes, at projektet skabes i dialog med omverdenen. Det vil sige, at projektet forpligter sig til at informere løbende om processen, beslutninger og tiltag, der sker undervejs, og at det bifaldes, at folk interesserer sig for processen. Herudover skal projektet som led i selve ansøgningsprocessen bearbejde den offentlige opinion, og dermed kræves det, at der opbygges en kommunikationsplan, der sikrer omtale og opbakning. •

projektets status og videre udvikling drøftes med Århus Kommunes Kulturudvalg 4 gange årligt, og herudover kan gives yderligere rapportering, såfremt det ønskes

•

det foreslås, at der gives orienteringer til Byrådet to gange årligt - juni og december – ud over de beslutninger, som skal træffes af Århus Byråd via egentlige byrådsindstillinger

•

der indgås aftale med ITK (IT og Kommunikation i Kultur og Borgerservice) om varetagelse af projektets kommunikation i den forberedende fase

•

i 2010 udvikles den endelige kommunikationsstrategi og design/identitet, som Århus i 2012 skal bruge til fremlæggelse og lancering af forslaget - med logo, design mm.

3.5 Projektet skal knyttes til øvrige processer i Århus Århus Kommune ønsker at projektet indtager en central plads i kommunens kulturelle udviklingsplan. Herudover er der lagt op til, at projektet understøtter byens øvrige udviklingsplaner og satsninger. Heri indgår ønsket om at tænke og agere på tværs af kommunens organisatoriske opdelinger, og det ligger helt i tråd med tanker om integreret byudvikling med kulturelt udgangspunkt. Der er dermed afgørende, at projektet ses i sammenhæng med kommunens øvrige planer, og det forudsætter: •

at kommunens gældende værdier inddrages som bærende elementer i projektet

•

at nøglepersoner fra kommunens forskellige magistratsafdelinger indgår i den foreslåede følgegruppe. Dette vil sikre input fra de relevante magistratsafdelinger til projektet, og at Århus 2017-projektet omvendt kan påvirke øvrige tiltag i byen.

•

at de nøgleprojekter, som kommunen iværksætter fra 2008, ses som væsentlige skridt til at skabe rammerne for Århus 2017, herunder udvikling af De Bynære Havnearealer, Multimediehuset, Godsbanen og ”De udsatte byområder”

•

at Århus 2017 omvendt inviteres til at deltage i sammenhænge, der vedrører byens udvikling, herunder information/formidling, kulturplanlægning, større investeringsprojekter samt relevante tværgående projekter.

•

at der sikres sammenhæng mellem planer og satsninger for Århus 2017 og kommunens Kulturpolitik for perioden 2012 – 2015

3.6. Processen skal være søgende Kulturhovedstadsprojektet kan hverken ”vindes eller tabes” ud fra en facitliste. Hvis det skal lykkes, skal projektet ikke blot afspejle byen, tiden og kulturen, men gå i clinch med byen, tiden og kulturen. Det vil sige, at der skal søges og endda konfronteres, for at skabe en forløsning af energi, viden og kreativitet. Det at søge, undersøge og afsøge både byen, tiden og kulturen forudsætter åbenhed, tvivl, spontanitet, risikovilje og en parathed, som kan sammenlignes med den kunstneriske, skabende proces.

4. HOVEDOPGAVER 2008-2012 Med udgangspunkt i de formål og principper, der er beskrevet i afsnit 2 og 3, kan hovedopgaverne for årene 2008-2012 skitseres som følgende:

•

en ansøgningsopgave, som består i udarbejdelsen af den officielle ansøgning samt programforslag. Heri skal det beskrives, hvordan Århus vil løse opgaven som Europæisk Kulturhovedstad.

•

en projektudviklingsopgave, der udarbejder det optimale forslag til projektets rammer, indhold og realisering. Kernen heri er afsøgning og indkredsning af nøjagtig de interne målsætninger og strategiske greb, der skal danne ramme omkring programindholdet.

•

en kommunikationsopgave, der sikrer interesse og deltagelse i projektet lokalt, regionalt og nationalt.

•

en finansieringsopgave, der skal definere rammen om det forventede udgiftsniveau, herunder forberedelsesudgifter, pr/marketing samt programudgifter. En essentiel opgave er at afsøge finansieringsmuligheder samt indgå rammeaftaler med eventuelle partnere i den offentlige, såvel som den private sektor. Tilmed ønskes det at kortlægge de direkte og indirekte samfundsøkonomiske konsekvenser af Kulturhovedstadssatsningen.

•

en organisatorisk opgave, der etablerer den valgte organisation samt sikrer opbygning af alliancer og partnerskaber for projektets realisering, herunder en robust og troværdig finansieringsplan. Hertil kommer forslag om den interne organisationsstruktur, som skal være på plads for at kunne træde i kraft senest 1. januar 2013.

•

en procesopgave med opbygning af en række alliancer og partnerskaber, som skal sikre projektet størst mulig opbakning og samarbejde på flere fronter: •

det regionale samarbejde med kulturinstitutioner og kommuner

•

samarbejde med en bred vifte af erhvervsorganisationer og virksomheder, som skal inddrages i projektet, dels via projektsamarbejde, dels i forhold til finansiering og markedsføring.

•

internationalt samarbejde, som skal sikre partnerskaber med et valgt antal byer i og evt. udenfor Europa, samt styrkelse af netværk mellem Århus og disse (mht. kultur/ erhverv/ turisme).

5. STRATEGISKE RAMMER FOR PROJEKTET Fra Århus Kommunes side skal der i løbet af de kommende måneder foretages en række principielle valg, der vil være afgørende for projektets udformning: • • • • •

projektets aktivitetsmæssige og tematiske rammer projektets geografiske rammer projektets organisatoriske rammer projektets økonomiske rammer projektets alliancer og netværker

5.1 Projektets aktivitetsmæssige rammer Udgangspunktet for projektet kan indholdsmæssigt opsummeres med de tre begreber:

• • •

KULTUR (skal defineres, fortolkes og formidles) BY (skal defineres, fortolkes og formidles) 2017 (skal defineres, fortolkes og formidles)

Ser man på hidtidige kulturhovedstadsprojekter, tegner der sig følgende billede: •

den formelle ”kultursektor” dvs. nutidskunst, kunsthåndværk, billedkunst, klassisk og ny musik, rytmisk musik, teater, performance, dans, litteratur, film, nye medier

•

for de fleste projekter fylder den ’kultursektorielle’ del mere end 70 procent af det samlede program og for visse byer helt op til 90 procent

•

hertil kommer en varierende satsning på ”kulturarv”, som omfatter klassisk kunst/musik, historiske udstillinger og projekter, fejring af markante begivenheder, perioder mm. samt ofte væsentlig istandsættelse af historiske bygninger, pladser, parker mm.

•

en del byer har inkluderet ”fritidsaktiviteter og idræt”, dog har kun få inkluderet deciderede stævner, landsholdsturneringer, klubturneringer mm. Her er tendensen tydeligt, at man inddrager aktiviteter, der har en bymæssig tilknytning, såsom street-idræt, aktiviteter med stærk ungdomskulturel tilknytning som skating eller projekter, der byger på leg og deltagelse samt projekter, hvor der er samspil med vand, luft og miljø (sejlsport, maratonløb mm.)

Det anbefales, at man ikke, som visse byer har gjort, foretager en definition, der indirekte eller direkte ekskluderer visse aktiviteter, men betragter programmet i sin helhed og ser på projektets samlede karakter samt de konkrete temaer og koncepter. Det er derimod ikke i sig selv tilstrækkeligt at inkludere samtlige aktiviteter inden for dette brede kulturfelt. Der skal skabes både indholdsmæssige og kvalitetsmæssige kriterier for projektet. Derimod er det i spændingsfeltet mellem kulturen og en række andre ”modpoler”, at projektets individuelle karakter opstår, og her er der en række naturlige punkter, som vil danne projektets orienteringsramme:

•

Byens karakter og fremdrift er nok den mest oplagte og afgørende, hvor det er byens egen

identitet, der giver med- og modspil i forhold til projektets udformning.

•

i tidligere projekter har det især været det historiske, der har givet dette modspil, men i de senere år har flere byer haft større bevidsthed og åbenhed omkring byens nutidige og fremtidige karakter, og her har andre aspekter været lige så væsentlige.

afsættet behøver ikke være i byens fysik og monumentale karakter, men kunne være i byens underbevidsthed eller i byens mange forskellige identiteter, som udtrykt via lokalområder, subkulturer mm.

det forventes derfor, at der søges efter Århus bys selvforståelse, historie, men også efter nyt udviklingspotentiale og nye muligheder for at træde i karakter som europæisk medspiller. Der vil være en række naturlige muligheder i forhold til programmet. Eksempelvis byen som uddannelsesby, byen med et markant potentiale indenfor arkitektur / design / IT og kreative erhverv.

følger man denne logik kan man forestille sig, at programmet går langt udover det, man traditionelt opfatter som et decideret kulturprogram med ”oplevelser” i centrum. Oplevelser vil der sikkert være - mange og gode.

men programmet vil i højere grad være udtryk for en samlet kulturel forståelse og håndtering af byen som et kulturelt fænomen, hvor det kulturelle defineres - udover et kulturprogram - en planlægnings- og udviklingsproces, der vil kendetegne og aftegne byens håndtering af sit kreative potentiale.

der vil også dukke andre begreber op, som f.eks. begrebet ”den bæredygtige by” - et naturligt og påkrævet begreb, hvor Århus kunne tage en rolle. Med fokus på klimaforandringer og med topmødet i København i 2009 vil dette tema afgjort være en faktor, der vil påvirke manges tanker i årene fremover og understrege byernes dagsorden.

Dernæst vil projektet naturligt sætte fokus på tiden og det vil fungere som et tidsbarometer i forhold til tidens lokale og globale trends, tendenser og spørgsmål. -

i denne forbindelse er det oplagt i de kommende år at se på samfunds-/omverdensafgørende begreber, såsom kulturel mangfoldighed, globalisering, identitet og helt aktuelt de europæiske spørgsmål omkring bevægelighed, ind- og udvandringer. Byens eget slogan ”En god by for alle” rummer også dette aspekt.

•

Dertil vil man i høj grad fokusere på de muligheder, som de nye medier og den nye teknologi rummer både i forhold til kunst og kultur, men også i forhold til samfundsudformning og -indretning mere generelt. Der har endnu ikke været en Kulturhovedstad, som virkelig har taget springet og tænkt radikalt ift. det globale perspektiv og nye mediers muligheder for skabelse af nye mødesteder, samtaleformer osv. I Århus sammenhæng vil eksempelvis det kommende Multimediehus kunne spille en hovedrolle.

•

Som den fjerde modpol vil samfundets værdigrundlag fortsat og muligvis i stigende grad være til debat, og her forventes det, at byerne i stigende grad indtager en rolle, hvor værdier, normer og holdninger bliver konkretiseret i handlinger, og hvor etikken sætter præg på hverdagen. Det er oplagt at lade værdier, samfundsmodeller, demokratiske processer osv. fylde meget i Kulturhovedstadsprojektet.

Afslutningsvis er der en tendens til, at det offentlige rum (fysisk, åndeligt og aktivitetsmæssigt)

indtager en stadig mere central rolle i Kulturhovedstadsprojekterne og i søgen efter ”fællesskab”,

samtidig med at man i stigende grad accepterer ”forskellighed” som en grundæggende præmis for fællesskab. •

Godtager man ovenstående logik åbnes projektet op og giver den nødvendige frihed til at definere et projekt, der er både er interessant, men også et projekt, der redefinerer begrebet ”kulturbegivenhed”, således at kreative koncepter og kreativ tænkning er drivkraften og essensen. Set med kunstens øjne vil det tilmed være en udfordring at engagere sig og påtage sig en nøglerolle i forhold til samfundsudviklingen

Det er grunden til, at der i handlingsplanen foreslås en ganske betragtelig afsøgningsfase og en visionsfase. Uden de to forløb kunne der være tendens til, at projektet kører på automatpilot og ender som et udmærket, men måske begrænset og i hvert fald knap så betydningsfuldt projekt. Med dette åbne format, hvor kunsten sættes i spil med andre bærende begreber opstår netop mulighed for at præge og præges af byens øvrige udvikling, og at der skabes et dynamisk og enestående forhold mellem kunsten og byens udvikling. Konklusionen er derfor, •

at man ikke afgrænser projektets aktiviteter, men at man derimod arbejder med en proces,

der fremtvinger / fremprovokerer en række kernetemaer og holdepunkter for et program, der både skal være sammenhængende og komplekst. Det forventes, at der kommer en lang række kulturaktiviteter under selve kulturåret og derudover en række mere strategiske satsninger, alliancer, investeringer og tiltag, som vil være med til at konfrontere og styrke de positive, skabende kræfter i samfundet og placere Århus som en by, der tør og kan noget exceptionelt og trodser både dens størrelse, placering og historie, dog uden at fornægte hverken dens karakter eller identitet •

målet med denne tilgang er, at der opstår en logik og nødvendighed, der afgrænser og indrammer projektet og samtidig giver input til mulige temaer, programlinjer og –sammenhænge, og dermed giver programmet mening.

Programmet for Århus 2017 vil dermed bestå af følgende elementer: •

•

en række markante forbedringer af byens infrastruktur som via Kulturåret vil fungere som et led en større investeringsstrategi for Århus:

nye kulturinstitutioner som skabes i eksisterende bygninger og i nye bygninger, samt eksisterende kulturinstitutioner, der skabes nye rum til. Her kan nævnes Godsbaneprojektet, Multimediehuset, Børnekulturcenteret.

nye pladser/ parker/ strandearealer / aktivitetspladser mm. Her er projekter som idrætsramblaen interessant.

nye bydelsudviklingsprojekter, som skaber nye sociale og kreative muligheder og er med til at skabe ny identitet for beboere. Her er projektet Gellerup et ambitiøst initiativ.

nye initiativer som vil præge ikke alene kultursektoren, men også byens måde at samarbejde

med omverdenen - tværsektorielt samarbejde •

nye projekter og nye festivaler vil formentlig allerede starte i årene efter 2013 og frem for at

være engangsbegivenheder er det oplagt at tænke mere langsigtet.

•

nye netværker, alliancer mv., som skal skabes og stimuleres i forhold til de processer, man

sætter i gang i de kommende år. Der kan være tale om uformelle processer og mere formelle alliancer og partnerskaber som udvikles, afprøves og cementeres i de kommende år, således at Århus’ kulturelle kompetencer står markant forbedret efter 2017.

•

der lægges op til ny praksis i selve udviklingsarbejdet. Her vil være tale om processer, der udfordrer eksisterende måder at håndtere tingene inden for kommunen eller i et samarbejde mellem kommunen og andre aktører.

•

et omfattende kulturprogram i 2017 af begivenheder og aktiviteter som vil udfordre, overraske

og overrumple, uanset om man er til gøgl, opera, cutting edge design eller avantgarde film. Denne del af projektet kan Århus bare, så det skal vi ikke spilde så meget krudt på lige nu! Men helt sikkert er det, at eksempelvis Århus Festuge forventes at spille en nøglerolle i denne sammenhæng. Dette program skal opbygges i en række tematiske forløb hen over året, hvor der er en naturlig sammenhæng, men samtidig frihed til at publikum vil kunne danne deres egen ”rute” gennem denne oplevelsesmæssige labyrint.

5.2 Projektets ‘geografiske’ rammer Der er stigende tendens til, at der skabes alliancer mellem flere byer i en region, eller at det ligefrem er samarbejde mellem den udpegede by og dens egen region, der danner grundlaget for et kulturhovedstadsprojekt. Dette ses f.eks. i Lille 2004, hvor store dele af Nordfrankrig blev involveret, og det kan ses i forhold til de kommende franske kandidater for 2013 bl.a. Marseilles, som har regionen Provence som medspiller, og det kan ses i år, hvor Stavanger 2008 har indgået et formaliseret samarbejde med regionen, der betyder en fordobling af budgettet. Der er mange gode argumenter for at søge et regionalt samarbejde:

•

først og fremmest giver det projektet et meget større grundlag – både med hensyn til projektets mulighed for at involvere kulturinstitutioner og projekter i regionen og ligeledes med hensyn til at sikre det befolkningsmæssige grundlag for en så stor satsning. At regionen er direkte involveret skaber umiddelbart et langt mere engageret publikum via den direkte involvering af bl.a. medier iflg. f.eks. erfaringer fra København i 1996.

•

desuden er det oplagt, at et regionalt samarbejde vil gavne i arbejdet med at skabe synergi og synlighed nationalt, og især internationalt.

•

i en tid hvor regionerne selv ønsker at engagere sig stærkere som medspillere i kulturlivet og især i forhold til regionale udviklingsstrategier og internationaliseringsstrategier er det igen oplagt at samarbejde.

•

samtidig er der fra statens side ofte lagt op til et regionalt samarbejde, således at man derigennem kan sikre en større effekt og spredning af projektet. Også selve satsningen viser sig at være et parameter i forhold til budgetstørrelsen fra statens side (f.eks. den norske regerings bevilling til Stavanger 2008 på 100 mio.kr, Kulturministeriets bidrag til København 1996 på 250 mio. kr. samt den svenske stats budget til Stockholm 2000 på et tilsvarende beløb).

I forhold til Århus’ kandidatur er det oplagt at søge et godt samarbejde med regionale partnere, herunder både kulturinstitutioner, medier, virksomheder samt kommuner og naturligvis Regionsrådet. Man kan forestille sig flere modeller for et samarbejde, afhængigt af politiske ønsker. På den ene side kan man forestille sig en løs netværksmodel opbygget omkring specifikke projekter og samarbejde, og på den anden side kan man forestille sig et mere formaliseret samarbejde med regionen. Det anbefales • at udarbejde en regional samarbejdsmodel, der bygger på en netværksmodel. Modellen vil

gøre det muligt at opnå et samarbejde med en række kommuner, der ønsker at være partnere i projektet. •

i dette partnerskab vil der være mulighed for at definere et strategisk partnerskab omkring

bestemte aktiviteter og indsatser og dermed involvere kommunernes kultur- og vidensinstitutioner samt at sikre, at en del af Kulturhovedstadsaktiviteterne finder sted i kommunen. •

på det regionale niveau vil det være mest oplagt at søge et samarbejde med Region Midtjylland, som vil styrke den strategiske forberedelse, herunder kortlægning,

markedsføring af projektet nationalt og internationalt, indsats omkring styrkelse af rammebetingelser for kultur og erhverv samt de projekter, der netop fremmer og styrker nyt samarbejde mellem institutioner i regionen. •

man kunne forestille sig, at denne model både vil kunne skabe egen finansiering samt styrke den centrale finansiering, da den vil være med til at tiltrække både nationale bidrag samt sponsorer og fonde

•

af hensyn til projektets udvikling er det vigtigt at afstemme dette spørgsmål inden der er lagt for mange brikker på plads, og derfor anbefales det, at der rettes kontakt til de relevante kommuner for at invitere til et orienterende møde i løbet af efteråret 2008, hvor samarbejde om projektet kan drøftes.

5.3 Projektets organisatoriske rammer Langt de fleste kandidatbyer har etableret særlige organisationer i relation til byens styre til at organisere og gennemføre projektet. Det anbefales ligeledes i EU's egne evalueringer i forhold til de fremtidige kulturhovedstæder. Samtidig er det i Palmer Report ∗ en klar konklusion, at der bør oprettes et særskilt organ. Det er samtidig en nordisk tradition at oprette en tidsbegrænset organisation, der påtager sig opgaver af denne karakter. Samtidig er det afgørende, at det pågældende organ ikke alene er i stand til at håndtere det praktiske, men skal sikre sig neutralitet og opbakning fra såvel projektets grundlæggere og interessenter og omverdenen. Normalt venter man ikke længere på udpegning, før organisationen dannes. De fleste ansøgere sikrer sig, at byen og evt. regionen sammen med organisationen underskriver og indsender forslaget.

∗

Palmer/Rae Associates International Cultural Advisors 2007: European Cities and Capitals of Culture, Study prepared for the European Commision.

Nogle af begrundelserne herfor er, at det kan give den bedste tænkelige start til projektet, hvor projektet går udenom eventuelle problemer i etableringsfasen, ventetid og spildtid mv. Det kan også skabe større tiltro til, at projektet realiseres, og at der er enighed mellem by/region og den pågældende organisation om retningslinjer, budgetramme, indholdsramme samt det øvrige strategiske grundlag. Endelig kan det skabe større ejerskab i projektet, når de kredse, der involveres i projektet herunder samarbejdskommuner og organisationer, virksomheder, internationale partnere mm. – samt relevante personer er organiseret fra starten. En række andre hensyn kan indgå i overvejelserne, og der har eksisteret og kan tænkes mange variationer af organisationsformen. Under alle omstændigheder skal projektets organisatoriske rammer lægges fast i god tid inden afsendelse af ansøgningen, og det anbefales derfor, at der inden udgangen af 2010 træffes beslutning herom. 5.4 Projektets økonomiske rammer Budgetrammen for Kulturhovedstadsprogrammerne spænder fra 8 mio. Euro til ca. 150 mio. Euro (København 1996) plus som oftest ekstrabudget til infrastruktur, som varierer mellem 10 mio. og 220 mio. Euro. I gennemsnit har man i årene fra 1996 – 2008 (20 byer) haft et gennemsnitsbudget på i alt 37 mio. Euro, svarende til 300 mio. kr. Hvis man ser bort fra de fire byer med de mindste budgetter (Prag, Krakow, Reykjavik, Bergen) er gennemsnittet på 50 mio. Euro dvs. 375 mio. kr.

Forskelligheden skyldes flere faktorer: • • • • •

projektets ambitionsniveau projektets geografiske omfang byernes størrelse omkostningsniveau for det pågældende land (især for byerne i det tidl. Østeuropa) inflation i perioden (tallene opgivet er tallene for det pågældende år)

Et afgørende parameter i forhold til budgetstørrelsen er, om byen står for projektet alene eller om der indgås regionalt samarbejde. Tendensen er, at regionale projekter i stigende grad foretrækkes. Stavanger 2008 er et oplagt eksempel herpå, da man fra starten indgik aftale mellem by, region og

stat om fordeling af finansieringen. Modellen blev også anvendt i København og blev en samlende faktor i hele Hovedstadsregionen. Ligeledes kan man se vellykkede regionale tiltag i Lille og i det kommende projekt i Ruhr-distriktet i 2010, hvor over 50 byer deltager i det største netværksprojekt til dato. Ligeledes melder samtlige kandidater i Frankrig, at det er hovedbyerne i samarbejde med deres region, der søger, heriblandt Marseilles med Provence og Lyon med Rhône Alpes region i Frankrig. Lille 2004’s inddragelse af regionen Nord har sikret mange langsigtede fordele Ser man på de byer, man ellers kunne sammenlignes med, er der følgende budgetramme (igen er der tale om de reelle tal for de pågældende år) Linz Stavanger Stockholm Rotterdam Graz Porto

2009 2008 1998 2001 2003 2001

60 mio. Euro 45 mio. Euro 53 mio. Euro 35 mio. Euro 58 mio. Euro 57 mio. Euro

På det forelæggende grundlag og ambitionsniveau vurderes det, at et budget på 300 mio. kr., svarende til Stavanger 2008, vil være absolut minimum for Århus 2017. Et budget på 500 mio. kr. er optimalt. Her vil spørgsmålet om et eventuelt regionalt samarbejde og dermed samfinansiering være en væsentlig faktor. Disse tal omfatter normalt kun det tilvejebragte ekstra tilskud eller kontante finansiering af projektet og inkluderer ikke ”in kind” udgifter/indtægter, såsom byens/regionens bidrag i form af mandskab, faciliteter og marketing, og ej heller ”in kind” sponsorbidrag i form af forskellige ydelser. Ser man på projektets udgifter, anvendes der i gennemsnit ca. 14 procent til marketing og formidling, 15 procent til sekretariatsudgifter, herunder lønninger og administration, og ca. 62 procent til programmet. Hertil kommer 9 procent til diverse. Der er naturligvis større variationer i denne opdeling. Mest markant er det, at de mindre projekter anvender større budgetandel til administration/forberedelser samt PR, mens de større projekter derimod kan anvende en større budgetandel til selve programindholdet. Projektadministration, -udvikling, marketing og kommunikation kommer man ikke uden om. Disse udgifter har et minimum uanset byens størrelse og potentiale i øvrigt. Samlet vil de fylde mindre i budgettet proportionalt med byens/projektets størrelse. Indholdet afhænger af de lokale forhold, men det er typisk, at der anvendes 60-70 procent til programudgifter, 10-20 procent til administration og forberedelser samt ca. 13-20 procent til marketing/PR. Inden 2012 skal budgetrammen sandsynliggøres, og her er det erfaringsmæssigt værtsbyens/kommunens samt evt. partneres egne bidrag, der er afgørende. Ikke alene vil det udgøre en stor andel af budgettet, men det vil ofte lægge niveauet for det nationale bidrag, og samtidig vil det være et signal overfor sponsorer, fonde mm. Med afsæt i rammebudgettet på 300-500 mio.kr. er følgende realistisk

•

at omkostninger til sekretariat/administration til forberedelser/gennemførelse er på mellem 85 og 105 årsværk fordelt over 6 år (2013-2018), svarende til 27 - 35 mio. kr., som sammen med løbende administration/husleje mm. vil give et budget på 47 - 65 mio.kr. til projektforberedelse og -udvikling

•

at til marketing og formidlingsbudget forventes en ramme på 45 - 60 mio. kr. afhængig af

projektstørrelse og formidlingsambitioner. •

Rammebeløb til projekter og aktiviteter vil kunne udgøre 205 -360 mio. kr. Dette vil være tilstrækkeligt til at sikre den nødvendige synergi og kritiske masse samt at give den nødvendige spændvidde i programmet. Men såfremt man ønsker at skabe mulighed for opstartsprogrammer samt mulighed for at investere med midler i opbygningsfasen 20132016, og såfremt man virkelig ønsker at sikre en spredning ud over kernekulturområdet samt skabe mulighed for markante projekter på tværs af sektorer samt i alle sektorer, vurderes 200 mio. kr. at være for snævert.

Anslået Budgetramme Århus 2017 (årene 2013-2018) – Minimums- og maksimumsbudget

Rammebudget

Minimumbudget

Maksimumbudget

100 %

500

% 100 %

Kulturbyer gennemsnit 1985 -2004 100 %

mio.kr. 300

mio.kr.

Lønninger forberedelser Administration / lokaler /rejser PR og marketing Proces og diverse Projektomkostninger i alt

27 20 45 10 102

9% 6,6 % 15 % 3,3 % 33,5 %

35 30 60 20 145

7% 6% 12 % 3% 29 %

15,1 % 4% 14,3 % 4% 37,4 %

Programmer og projekter

198

66,5 %

355

71 %

62,6 %

Finansiering af projektet

Den samlede offentlige finansiering udgør typisk ca. 77 % (lokal, regional og national) med sponsorbidrag på 13 % og egenindtægter på de resterende 10 %. Følger man den model, som har været anvendt i Norden (København, Stockholm og Stavanger), vil det være logisk at tilsigte, at 1/3 af budgettet skulle tilvejebringes af eksterne bidrag, herunder sponsorater og fonde.

Samtidig er der gode erfaringer med, at det statslige og det lokale niveau (kommune og evt. region) bidrager med hver en tredjedel. Hertil kommer egenindtægter fra projekterne. Det skitserede minimums- og maksimumsbudget vil medføre en kommunal/regional udgift i størrelsesordenen 125 - 175 mio.kr. Denne grundlæggende finansiering skal fordeles over årene 2013- 2018, dvs. over 6 år. Med henblik på konkretisering af projektets budgetramme samt de økonomiske konsekvenser samt finansiering skal følgende anbefales:

•

at man sonderer samarbejdsmuligheder i forhold til andre byer i regionen og til Region Midt

•

at man i løbet af 2009 indgår aftale/laver hensigtserklæringer med eventuelle partnere

•

at man i løbet af 2009 initierer en række tiltag, som skal afsøge samarbejdsmuligheder med virksomheder samt med egnede fonde i Danmark

•

at man undersøger internationale samfinansieringsmuligheder

•

at man i løbet af 2009 tager kontakt til Kulturministeriet med henblik på at drøfte den statslige indsats

Ikke desto mindre er et vigtigt aspekt af projektet at sikre samspil med eksisterende budgetter og projekter, således at man i høj grad bygger på eksisterende ressourcer. Der findes en række muligheder for ”samdrift” med eksisterende institutioner og organisationer. Bidrag kan bestå af at påtage sig opgaver eller at finansiere stillinger i fællesskab, bidrage til kommunikationstiltag mm.

Sekretariatsbemanding (årsværk) til forberedelser/gennemførelse (2013-2018) Funktion 2013 2014 2015 2016 2017 2018 Direktør 1 1 1 1 1 1 Sekretariat 1 1-2 1-2 1-2 2-3 1

I alt 6 7-11

Økonomichef Sponsor/fundraising Kontrol/bogholderi

1 1 1

1 1-2 1

1 3-5 1-2

1 3-5 2-3

1 2-4 3-4

1 0 2-3

6 10-17 10-14

PR chef Marketing Presse Web

1 0 0 1

1 1 1 1

1 1-2 1-2 1-2

1 1-2 2-3 2-3

1 0 1 1

6 4-7 7-10 8-11

Programkoordinator 1 1 1 1 1 1 Eksternt program 0 1-2 2-3 2-3 2-3 1-2 I alt antal årsværk 8 11/14 14/22 17/25 18/26 10/12 Variationen i tal henviser til hhv. minimums- og maximumsbudget (300 mio. kr - 500 mio.kr.)

6 8-13 78-107

Oversigt over basisbudget for Århus 2017 med minimum/maksimum budgetrammer Mio. kr. (minimum/maximum) Lønsum minimum

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2013-18

3,0/3,0

3,9/4,9

5,1/7,2

5,8/8,1

6,1/9,1

3,1/3,6

27,0/35.9

Administration/lokaler Evaluering Diverse Administration i alt

1,5/2,0 0,2 0,2/0,3 2,0

2,0/2,5 0,1 0,2/0,3 3,75

2,0/3,0 0,1 0,6/1,2 3,75/

3,5/5,5 0,2/0,3 0,7/1,2 5,5/7,0

5,0/8,0 0,6/1,0 1,3/2,5 7,6/10

1,0/1,5 0,3/0,5 0,5/1,0 2,0

15,0/19,0 1,5/2,2 3,5/4,6 20,0/30,0

Procesudgifter

1,0/2,0

2,0/4,0

1,0/2,0

10,0/20,0

PR og marketing

2,0/3,0

5/6,0

6/8,0

15/20

2/1

45,0/60,0

5.6 Projektets internationale og netværksmæssige rammer Et centralt aspekt af idegrundlaget i European Capital of Culture (ECOC) er at stimulere det kulturelle engagement i Europa. Grundtanken var samarbejde byerne imellem. Flere muligheder byder sig, og den endelige strukturering af Århus’ europæiske samarbejde må afhænge af, hvilke byer der på en berigende og udfordrende måde kan spille sammen med Århus i årene op til og efter 2017. Dette kunne f.eks. være byer, der har været eller skal være Kulturhovedstad i årene op til 2016. Her kunne f.eks. nordiske eller baltiske byer — Kulturhovedstads-, venskabs- eller større havnebyer - være en mulighed. Eller byer som Berlin og Amsterdam, der altid synes foran, hvad angår kultur og byudvikling. Iflg. rapporter for ECOC er det et tilbagevendende problem, at man ikke i høj nok grad udnytter kulturåret til at skabe langsigtet internationalt samarbejde og relationer. Kulturhovedstadsprogrammet lægger op til opprioritering af deltagelse i både bilaterale og især

multilaterale netværker, strukturer, projekter, samarbejdsaftaler mv., som bevirker, at byen og regionen tænker og agerer i det ‘europæiske rum’. •

Som en del af den kulturelle kortlægning, der forventes gennemført i 2009 skal der udarbejdes en oversigt over eksisterende netværker, som allerede er aktive i kulturlivet, forskere/uddannelse, erhvervsliv og turisme og civilsamfund generelt.

•

Allerede i indledningsfasen (2008-2012) tages initiativ til internationalt fremmende aktiviteter og det anbefales:

•

at man gennemfører en række besøg til udvalgte byer for at skaffe erfaringer, kontakter og for at skitsere muligt samarbejde

der kunne f.eks. gennemføres en række udvekslingsbesøg, der involverer partnere i Århus. Udvekslingsbesøgene vil afklare potentiale for samarbejde i de pågældende byer. eks.: Amsterdam, Rotterdam, Berlin, Essen, Vilnius, Turku, Linz, Tallinn, Marseilles, Istanbul, Bruges, Lille og Graz. Disse er alle tidligere eller kommende kulturhovedstæder. Det kunne også være venskabsbyer som Bergen eller Göteborg.

at man tager kontakt til en række internationale kulturinstitutter og ambassader for at orientere om Århus’ planer o

at man danner et overblik over væsentlige netværker samt konferencer, kunst- / kulturmesser og andre tiltag, som man gerne vil engagere i 2017-projektet. Her kunne man satse på at tiltrække egnede arrangementer og netværker allerede fra 2013

at man indtænker den internationale dimension i programlægningen

at man løbende inviterer den internationale presse og kulturpersonligheder på besøg i Århus for at skabe kontakter allerede i denne forberedelsesfase.

6. OVERSIGT OVER HANDLINGSPLAN 2008-2012 Handlingsplanen er opstillet i to parallelle processer 1. Den overordnede projektudviklingsproces fra 2008 – 2012, der bygger på fem faser:

Fase 1

En grundlæggende kortlægning af Århus, som har til formål at skabe bevidsthed om byens styrker og svagheder, byens identitet(er) og byens udviklingsmuligheder samt byens kapacitet til at påtage sig opgaven som Europæisk Kulturhovedstad. Processen bygger på konceptet ”kulturel kortlægning”. Der anvendes både traditionelle metoder såsom analyse af data, fokusgrupper, brugeranalyser mm., men også på langt mere subjektive analyser, og analyser der afspejler samfundets mangfoldighed. Marts 2009 - marts 2010 med mulighed for udvidelse

Fase 2

En serie 2017 visionsseminarer, som har til formål at skabe en række langsigtede mål for Århus, både med afsæt i kortlægnings-analysen, men også set i et globalt og mere overordnet perspektiv såvel som et Kulturhovedstad 2017perspektiv. April – juni 2010

Fase 3

Et 2017 projektværksted, hvor mere konkrete ideer, forslag og projekter skal indhentes og genereres med afsæt i fase 1 og 2, og som bearbejdes for at give indhold og konkret materiale til selve Kulturhovedstadsprojektet. September – december 2010

Fase 4

En fase, hvor projektet endeligt formuleres, debatteres og afstemmes før indsendelse af Århus´ bud på at være Kulturhovedstad Januar – juli 2011 samt januar - juni 2012

Fase 5

En offentliggørelsesfase, hvor der evt. samtidig er opfølgning og bearbejdning af projektforslaget, samt en række aktiviteter med det formål at bakke op om projektet og at forberede iværksættelse af projektets næste fase fra 2013. August - december 2012

2. En række parallelle initiativer af mere organisatorisk og logistisk karakter, som er det arbejdsmæssige fundament for, at projektet kan realiseres.

Opbygning af vigtige kontakter, som har til formål at opbygge essentielle alliancer i regionen og i landet med og mellem kulturlivet, erhvervslivet og medierne En opbygning af det organisatoriske fundament for projektet, herunder etablering af den foreslåede organisation, der skal forestå projektets gennemførelse En kommunikationsplan, der har til formål at oplyse, interessere og involvere både organisation og enkeltpersoner i processen samt at skabe opbakning til Århus’ ansøgning

7. GENNEMGANG AF HANDLINGSPLAN 2008 - 2012 7.1

Kulturel kortlægning af Århus: ’Hvor er Århus?’

Fase 1

Forberedelser: august 2008 – februar 2009 Gennemførelse: marts – december 2009 Præsentation/offentligt program: januar - marts 2010

Der lægges op til, at et ambitiøst kortlægningsarbejde danner baggrund for udviklingen i byen. At kortlægningen hedder en ‘kulturel kortlægning’ indebærer, at den skal kortlægge ikke alene byens fysiske træk, men også dens identitet(er) og karakter, ressourcer, netværk og potentiale. Der skal benyttes alternative målingsmetoder, sådan at ‘ånden’ i byen, kommunikation og samarbejde mellem mennesker i byen, sanser og symboler i byen mv. kan ‘indfanges’. Vi forestiller os, at der iværksættes en række kortlægninger, som tilsammen tegner et billede af Århus som den komplekse storby, den er.

Der er lagt op til at finde frem til byens essentielle kvaliteter samt at vurdere det udviklingspotentiale, byen har (i forhold til andre byer) med hensyn til det at kunne påtage sig rollen som Kulturhovedstad, dvs. byens komparative styrker. Men kortlægningen vil også arbejde med et bredere og dybere perspektiv, der vil være til gavn for både eksisterende projekter og planer. Kortlægningen vil ligeledes sætte fokus på Århus på en måde, som let kan kommunikeres ud og nemt involverer mange forskellige partnere – og borgere generelt. De tre overordnede kortlægninger • • •

Århus set ude fra Århus set indefra Århus’ kulturelle styrker og kapacitet

fulgt op af en række tematiske kortlægninger • • • • • •

Århus fra børnehøjde Århus som en mangfoldig by Århus som et fysisk sted Århus som en kreativ/videns by Århus som kunstby Århus som social by

hertil vil der i 2010 være mulighed for at gennemføre en række mikroundersøgelser (lokalområder, sektorer, kunstformer)

Formidlingsaspektet er meget vigtigt. Resultaterne præsenteres i form af workshops og debatter, og der produceres omfattende materiale i både digital og trykt form. Projektet vil inddrage både kulturliv, skoler og uddannelsesinstitutioner, forretninger, organisationer, virksomheder, netværk, medier samt mange individuelle borgere i forhold til workshopaktiviteter, udstillinger mm. Der arbejdes med forskellige metoder, herunder statistiske interviewmetoder, brugeranalyser, workshops, fokusgrupper samt kreative aktiviteter såsom fortællinger, fotomaraton, åbent husarrangementer, byvandringer, hemmelige middage og kunstinstallationer. Kun fantasien sætter grænser.

I januar 2009 indkaldes til et prioriteringsmøde om kortlægningsprojektet. Her inviteres en række personer, som vi gerne ser deltage i processen, og der vil være deltagelse af folk med erfaring for gennemførelse af sådanne kortlægninger. 7.2

Visioner for Århus – med afsæt i Århus 2017

Fase 2

Planlægning: januar — marts 2010 Afholdelse: april — juni 2010 Publikationer, medier: løbende

15-20 større visionsseminarer med 100-200 deltagere. I 2009 gennemføres en serie åbne seminarer, som skal beskæftige sig med fremtiden — både forhold til 2017, men også i forhold til Århus i det hele taget - og i forhold til den tid, vi befinder os i. Væsentlige aktører inviteres til at deltage i seminarerne, og et vist antal pladser holdes åbne for interesserede. Vi tror, at der skal ‘vingesus’ til, og vi tror, at der er mange, der drømmer - og vi vil gerne høre, se og diskutere disse drømmebilleder. Et stykke anvendt fremtidsforskning.

Man kan forvente en række offentlige visionsseminarer, hvor tidens store emner vendes. Her vil både blive diskuteret tværgående emner som klimaforandringer og den bæredygtige by, demokrati og civilsamfund i fremtiden, globalisering og storbyer, mangfoldighed og identitetskomplekset i storbyerne, Europas fremtid. Samtidig vil en serie tage udgangspunkt i kunst, kultur, arkitektur, medier, turisme, oplevelsesindustri og vidensindustri, hvor fokus bliver på nybrud og nytænkning, både i forhold til indhold, men også i form af nye formidlings- og arbejdsformer. Vi forestiller os samtidig, at vi ser på en række mere fagligt afgrænsede emner som f.eks. byens rum, kunsten i samtiden, hybridkultur eller storbyernes fortid. Endelig vil vi gerne opfordre til at opstille fremtidsscenarier og drømmebilleder for både det nære og det globale. Her ser vi gerne, at mange mennesker er med til at formulere sig i forhold til deres egne drømmebilleder — og særligt at man tør se på begrebet utopier. Hertil kommer udspil fra forskere, forfattere, politikere mv. Hvilke pejlemærker er væsentlige for et projekt, som i sidste ende skal være en manifestation af den samlede bys forholden sig til omverden? Vi ser et oplagt samarbejde med byens uddannelsesinstitutioner, videns- og forskningscentre, medieog kulturinstitutioner i denne fase samt både nationale og internationale samarbejdspartnere. Igen er formidling vigtig – i form af trykt materiale, web og medier. Hele projektet ses som en øvelse i at agere samlet, og projektet i sig selv skal markere byen udadtil som en by med høje idealer – en by der er åben for debat og deltager i den demokratiske diskurs. 7.3 Fase 3

Århus 2017 Idéværksted Forberedelser: juni - september 2010 Afholdelse: oktober - december 2010 (muligvis udvides til marts 2012)

En løbende proces, hvor der fysisk indrettes et ’værksted’ et egnet centralt sted i Århus. Værkstedet får input fra visionsseminarerne og fra den kulturelle kortlægning, men input udgør også konkrete udspil med hensyn til projekter, initiativer og henter inspiration fra mange forskellige steder. Her skal sættes fokus på programområder og valgte temaer mhp. at udvikle projekter og initiativer til Århus 2017. Der skal gøres brug af eksisterende såvel som særlige fora, der oprettes for at gennemføre dette

arbejde, og som skal filtrere konkrete idéer og arbejde med projekt-/idéskitser til mulige programprojekter. Der vil både være tale om værksteder, hvor deltagerne mødes flere gange og værksteder, hvor der indsamles idéskitser og forslag udefra. Her vil der ligeledes være fokusværksteder, der arbejder med finansieringsplaner, herunder sponsorstrategier, samarbejdsstrategier, alliancer i både region og nationalt, markedsføring og kommunikationsstrategi samt udarbejdelse af det endelige logo og design for Århus 2017. Der vil være tale om mellem 10 og 15 værkstedsgrupper samt et antal ad hoc værksteder, som skal beskæftige sig med idé-generering og konkretisering af projekter. Desuden vil de tværgående værksteder fortsat i den efterfølgende periode kunne komme med indspark til selve arbejdet med at producere ansøgning og programudkast. 7.4

Projektforslag Århus 2017

Fase 4

Forberedelser: januar – juni 2011 Fremlæggelse: august - oktober 2011: Bearbejdelse og indsendelse til Kulturministeriet / EU: januar-juni 2012 Efterfølges evt. af bearbejdning af forslaget efter drøftelse med EU’s udvælgelseskomité:

De eksakte datoer for indsendelse af ansøgning og programforslag udmeldes fra Kulturministeriet/EU Ansøgninger og programforslag indkaldes af den særlige komité, der udpeges af EU og Kulturministeriet senest ultimo 2010. Byerne får 10 måneder til at formulere deres projektforslag. Inden sekretariatet påbegynder en sammenskrivning af ansøgningen/forslaget orienteres Byrådet samt potentielle partnere om resultater og konklusioner af den forudgående proces, og der gives et resumé af det foreslåede projektforslag. Denne del foregår primo 2011. I den forbindelse vil det være oplagt, at en evt. selvstændig Århus 2017-organisation inddrages i processen. Selve forslaget fremsættes for begge instanser inden indsendelse. Sekretariatet sammenskriver et samlet programforslag for Århus 2017 samt en officiel ansøgning til EU. Den i EU vedtagne proces skitserer, at udvælgelsen af hvilken by, der skal være Europæisk Kulturhovedsstad, sker i to faser. Første fase afsluttes med aflevering af det første udkast – hvilket forventes at skulle ske i efteråret 2011. Dernæst er der mulighed for at komitéen for European Capital of Culture besøger ansøgerbyerne for at orientere sig om forholdene, møde partnere mm. På denne basis beder komitéen et mindre antal byer om at finpudse og genindsende deres forslag senest medio 2012. Komitéen skal meddele sin beslutning om, hvilken by der vælges som Europæisk Kulturhovedstad 2017 inden udgangen af 2012. 7.5

Lancering, manifestation og offentlige aktiviteter

Fase 5

Forberedelser: januar – juni 2012 Gennemførelse: august – december 2012

Denne fase er fokuseret på formidling af ansøgningen og det fremsendte programforslag. Formålet er at skabe interesse, debat og deltagelse i processen, og samtidig skal processen fungere som markedsføring af Århus’ projektforslag og kandidatur. Ud over selve ansøgningen skal projektets idéer præsenteres. Dette kan ske utraditionelt både ved hjælp af events og bogudgivelser, digital fremstilling osv. Samtidig gennemføres en række formidlingsaktiviteter til at bakke forslaget op. Disse aktiviteter finder ideelt set sted i løbet af 2012 og kulminerer i efteråret 2012, hvor et muligt samarbejde med Århus Festuge evt. kunne være en oplagt ramme for den offentlige lancering. Her vil det være oplagt at samarbejde med kulturinstitutioner om præsentation af idéer og visioner, samt at byens rum danner rammen omkring projektioner af projektforslaget, således at visionerne og skitserne materialiseres i den fysiske, eksisterende by.

Handlingsplan – netværk og alliancer 7.6.

Strategiske alliancer og netværk

Fase1 - 3:

Januar 2009 – ultimo 2010

Opbygning af alliancer og partnerskaber er grundlæggende for projektet. Målet er en decentral, engagerende og aktiverende proces samt en høj grad af deltagelse. Disse alliancer skal etableres allerede fra fase 1. Oplagte partnere skal inviteres til at indgå i den skitserede proces og herudover vil man afsøge mulige partnerskaber direkte, herunder: •

den regionale alliance, hvor kultur-, medieog vidensinstitutioner inddrages, og hvor der samtidig samarbejdes med både kommuner og region omkring projektet.

•

samarbejde på nationalt plan: institutioner, medier, ministerier og landsdækkende organisationer

•

internationale alliancer med en række byer, som samarbejder med Århus 2017 på programmæssigt niveau, og som vil bakke initiativet op. Her kunne være tale om både tidligere og kommende Kulturhovedstæder samt andre relevante byer.

•

alliancer med erhvervslivet og medier etableres, dels via engagement i ovenstående proces på alle niveauer, dels i forhold til inklusion i selve organisationen, og dels i forhold til udarbejdelse af samarbejdsstrategier og marketingsstrategier.

•

alliancer i forhold til en marketingsstrategi, turisme og den internationale lancering af projektet. Her vil man samarbejde med byens og regionens eksisterende partnere for at sammentænke og sammenkoble planer og sikre samspil og synergi.

7.7.

Videns- og kontaktforum

Fase 2 - 5:

Juni 2009 - ultimo 2012:

I løbet af 2009 vil det være relevant at nedsætte et eksternt kontaktforum på 25-30 personer med kontakter til forskellige miljøer og sektorer: kultur-, medie-, erhvervs- og vidensudvikling. Gruppen skal ses som projektets kontaktskabende forum i forhold til de sektorer, der er afgørende for projektet. •

det forventes, at gruppen skal komme med input til og respons på visionsseminarer og opfølgning samt til udarbejdelsen af ansøgning mm.

•

desuden skal gruppen fungere som ambassadør og vil individuelt kunne engagere sig i processen

•

det er oplagt, at flere medlemmer i denne gruppe fortsætter efter 2012, da de vil have den nødvendige viden og erfaring, f.eks. i den række af arbejdsgrupper, der forventes at skulle nedsættes i 2013 til at realisere projektet

•

formanden kunne udpeges af kommunen, og mødefrekvensen kunne være ca. hvert halve år, første gang primo 2009

•

det forventes, at en række af kommunens eksisterende råd og udvalg - herunder f.eks. Kunstrådet, Rytmisk Udvalg, Billedkunstudvalget, Børn- og Ungerådet - repræsenteres i dette forum

7.8.

Inspiration og internationale kontakter

Fase 2- 5:

August 2008 – ultimo 2011:

Målsætningen er at se på, hvordan andre byer tager initiativer i forhold til kultur, at inspirere, at skabe direkte forbindelse med de pågældende byer (direkte mellem institutioner såvel som mere strategisk) og at opbygge netværk med de deltagende personer. •

programmet fortsætter, efter at ansøgningen er indsendt, og der planlægges 7-8 studieture til udvalgte storbyer: Oplagte emner er: Liverpool (2008), Amsterdam (2008), Berlin og Linz (2009), Göteborg og Ruhr (2010), Istanbul (2010), Newcastle/ Gateshead (2011).

•

nøglepersoner inviteres til at deltage i turen, herunder institutionsledere, projektledere samt repræsentanter fra kommunen samt Århus 2017 mm. Det vil være tematisk anlagte ture med delvis skiftende deltagere. Input fra ture offentliggøres i medier og via web.

7.9. Fase 2-5:

Internationalt advisory board August 2008 – medio 2012

Der tages kontakt til tidligere og kommende Kulturhovedstæder med henblik på at anvende deres erfaringer samt skabe opbakning og medvirken i forhold til Århus 2017. En række nøglepersoner inviteres til at deltage i processen i form af et ’advisory board’ Der tages kontakt til Cypern, som tilsvarende er forhåndsudpeget som værtsnation for Europæisk Kulturhovedstad i 2017. På baggrund af Cyperns geografiske placering i Middelhavet kunne samarbejdet tage afsæt i et projekt om kunst og kultur i Middelhavsregionen. Man kunne f.eks. inddrage Biennale for Unge Kunstnere i Middelhavet, som afholdes i forskellige større byer såsom Barcelona, Marseilles, Alexandria, Beirut, Athen mm. Alternativt kunne man arbejde med udgangspunkt i Nord/Syd-aksen i et udvekslingsprojekt for kunst fra hhv. Østersøen og Middelhavet. 7,10 Fase 3-5:

Nordiske Kreative Byer Forberedelser: januar – december 2008 Gennemførelse: januar 2010 – december 2012 og fremefter

Der inviteres til at etablere et netværk af ’kreative byer’ med afsæt i de nordiske byer og øvrige byer omkring Østersøen, som har været, eller som ønsker at være Europæisk Kulturhovedstad. Der sigtes mod de byer, som har en stærk kreativ og kulturel profil, og som ser kultur som drivkraft i byens udvikling. I Danmark findes der i forvejen et regionalt ’kreativ- by- netværk’ omkring København med 12 kommuner, som allerede har opnået en del gode resultater. Et bredere internationalt regionalt netværk ses som en oplagt mulighed for at skabe en fremsynet og fokuseret platform for vidensudvikling, samarbejde mm. Her vil Århus’ venskabsbyer kunne fungere som ankre. I Danmark vil man se det som naturligt, at der inviteres andre byer såsom Ålborg, Odense, Esbjerg, Kolding, Vejle, Fredericia m.fl.

7.11. Fase 5:

Århus 2017 Projektstation Forberedelser: september – december 2011 Gennemførelse: januar – december 2012

Der etableres i samarbejde med eksisterende uddannelsesinstitutioner en Århus 2017-projektbase, som skal være med til at opbygge kompetencer i forhold til dét at opbygge og udvikle kulturbaserede projekter. Her vil der kunne tilbydes sparring på projekter, rådgivning til projektudvikling samt mere generelle kurser i projektplanlægning, styring mm. Der vil især være fokus på unge, men også mulighed for efteruddannelsestilbud.

Handlingsplan - den organisatoriske proces 7.12

Rapporteringer internt i Århus Kommune

Fase 1 – 5:

april 2008 – ultimo 2012

I hele forberedelsesprocessen skal sikres løbende rapporteringer internt i Århus Kommune. Det foreslås at foregå således: •

rapportering til Rådmanden for Kultur og Borgerservice løbende med henblik på drøftelse af kommende initiativer, budgetspørgsmål samt afrapporteringer af de løbende tiltag

•

projektets status og videre udvikling drøftes med Århus Kommunes Kulturudvalg 4 gange årligt, og herudover kan gives yderligere rapportering, såfremt det ønskes

•

rapportering til Byrådet efter behov, men minimum fremsendelse af statusrapport for projektet to gange årligt – f.eks. i december og juni måned.

7.13

Sekretariat

Fase 1-5:

april 2008-ultimo 2012

Sekretariatet er etableret april 2008 og forventes af fungere til ultimo 2012. Sekretariatet hører p.t. under Kulturforvaltningen i Århus Kommune. Samtidig er der en naturlig tilknytning til kommunen og til kultursektoren. Umiddelbart vil der ikke være behov for at ændre den eksisterende organisation førend den selvstændige organisation for Århus 2017 etableres. Såfremt handlingsplanen skal gennemføres, vil der være behov for yderligere sekretariatssupport, dels løbende for at kunne håndtere løbende møder, afrapporteringer, kontakter mm., og dels specifikt for at håndtere de foreslåede aktiviteter. Hertil kommer behov for løbende PR og informationsvirksomhed. 7.14

Århus 2017 følgegruppe

Fase 1- 5:

januar 2009 – ultimo 2012

Det anbefales, at der nedsættes en kommunal følgegruppe for at sikre løbende tovejskommunikation mellem de enkelte Magistratsafdelinger og projektet. Følgegruppen kunne bestå af 10-15 personer og udskiftes løbende efter behov. Det vurderes væsentligt, at samtlige relevante kommunale afdelinger repræsenteres, da projektet har mange berøringsflader: byplanlægning, socialområdet, uddannelsesområdet, børn- og ungeområdet, erhvervsområdet og økonomiområdet. Det er afgørende, at projektet forankres internt i kommunen, og at der tænkes på tværs af det kommunale system for at skabe den nødvendige synergi og sammenhæng. Det er optimalt, hvis gruppen mødes hver tredje måned, og at Århus 2017 fungerer som sekretariat for gruppen. Formand for følgegruppen kunne være Kulturchefen.

7.15

Etablering af Århus 2017 organisation

Fase 4-5:

Forberedelser: januar – december 2010 Etablering: juni 2011- ultimo 2012

Det er hensigtsmæssigt, at der allerede i forbindelse med byens ansøgning tages stilling til etablering af den organisation, der skal være ansvarlig for projektet fra 2013. Herunder skal det sikres, at organisation, udpegning af relevante personer til bestyrelsen samt evt. komité skal etableres således, at kontinuitet og sammenhæng samt positiv synlighed i projektet sikres. Det foreslås, at arbejdet udføres i følgende faser: -

at der senest medio 2010 indhentes skitser til mulig organisation, herunder indhentes erfaringer fra andre projekter

at der senest ultimo 2010 træffes beslutning om organisationens etablering og form

Som led i denne beslutning tages der stilling til hvilke nøglepersoner, der inviteres til at tilslutte sig de styringsfora, der etableres. Der tages endvidere stilling til tidspunktet for etablering af organisationen, hvilket kan ske i 2011eller 2112, således at organisationen står som ansøger sammen med kommunen, eller senest fra januar 2013, hvis Århus vinder titlen som Europæisk Kulturhovedstad. I begge tilfælde forudsættes det, at organisationen først fra januar 2013 tildeles det formelle ansvar for projektet, og at der i den forbindelse indgås en aftale med kommunen samt evt. andre partnere om projektets styring samt betingelser for tilskud og rammer for aktiviteter med afsæt i den vedtagne handlingsplan.

Handlingsplan – kommunikation 7.16

Kommunikationsstrategi

I processen skal der kommunikeres med en stor kreds af både organisationer og individer. Formålet med kommunikationsstrategien er: • at skabe interesse for projektet hos borgerne i Århus og regionen •

at overbevise offentligheden om, at Århus fortjener at blive udnævnt, at inddragelse i processen sikrer en optimal proces, og at der opbygges den nødvendige platform for realisering af projektet.

•

at engagere kommende partnere i projektet

Målgrupper i kommunikationsprocessen er: •

Århus Byråd samt magistratsafdelingerne og forvaltninger i Århus Kommune

•

Kulturinstitutioner, foreninger, idrætsorganisationer mm. i kommunen og regionen, som skal inddrages i hele processen frem mod 2017

•

Virksomheder, uddannelsesinstitutioner i Århus samt relevante virksomheder også i regionen/landet som potentielle samarbejdspartnere

•

Kommuner samt staten, herunder Kulturministeriet, nationale råd og nævn inden for relevante områder

•

Internationale organisationer, herunder EU, Council of Europe, tidligere og kommende Kulturhovedstæder, internationale netværk for at skabe alliancer og opbakning for Århus 2017

•

Borgerne i Århus og regionen m.h.p. at sikre accept, opbakning og engagement i projektet

I perioden 2008 – 2012 skal to opgaver løses i forhold til kommunikation: • •

at sikre håndtering af kommunikationsopgaver i forhold til handlingsplanens forskellige aktiviteter at udarbejde en egentlig kommunikationsstrategi for Århus 2017, som skal foreligge medio 2011 for at kunne lanceres ifm. indsendelse af Århus’ forslag.

Der arbejdes i perioden 2008-2012 med disse elementer: •

at oprette et website fra 1. januar 2009 som skal kunne fungere som almindelig informationsdatabase, men som også skal gøre det muligt at håndtere tilmelding til seminarer, workshops mm., såvel som kontaktdatabase for de mange medvirkende i processen. Websitet skal kunne fungere indtil det endelige website træder i kraft i 2012 ifm. lancering af projektet.

•

at opbygge en kontaktliste (database), som skal informeres pr. email-nyhedsbrev, som udsendes ifm. konkrete initiativer, frem for nødvendigvis med faste intervaller. Senere i processen anslås, at følgende antal nyhedsbreve er realistisk ift. mængde af arrangementer osv.: o o

10-12 nyhedsbreve i 2009 12 -15 nyhedsbreve i 2010

o o •

12-15 nyhedsbreve i 2111 12-15 nyhedsbreve i 2112

at udsende løbende pressemeddelelser omkring de forskellige faser og aktiviteter til landsdækkende medier

Der er lavet aftale med ITK, Århus Kommune, Kultur og Borgerservice, om håndtering af kommunikationsopgaver i perioden 2008 – 2012.

8. HANDLINGSPLANENS ØKONOMISKE KONSEKVENSER Den beskrevne handlingsplan omfatter de aktiviteter, som vurderes nødvendige for at sikre et gennemarbejdet projektforslag samt at iværksætte en række aktiviteter, som styrker Århus på det kulturelle felt og samtidig profilerer Århus og Århus´ kandidatur. Handlingsplanen forudsætter, at de beskrevne aktiviteter afvikles professionelt. Herudover er det i særlig grad handlingsplanens offentligt rettede aktiviteter og formidlingsaktiviteter, der kræver finansiering. Udgangspunktet har været, at det er rigtigt at involvere – at det er rigtigt at informere – at det er rigtigt at dokumentere og formidle. Lykkes dette grundlæggende arbejde og denne formidlingsindsats, står Kulturhovedstadsprojektet i 2013 med et yderst positivt udgangspunkt, så man kan koncentrere sig om det indholdsmæssige i de efterfølgende 4 år. I handlingsplanen nævnes flere opgaver som gennemføres inden 2012, som normalt vil udsættes til selve projektfasen. Dermed satser vi på, at der vindes tid, vindes tillid og vindes alliancer. Det drejer sig om følgende: •

at der udarbejdes konkrete forslag til finansiering, herunder konkrete modeller og rammeaftaler, herunder sponsorstrategi.

•

at der udarbejdes en egentlig kommunikationsplan med designkoncept mm., som er klar allerede i 2012 ifm. afsendelse af forslaget

•

at man etablerer selve organisationen, som skal foretage den endelige gennemførelse af projektet

•

at man påbegynder udvikling af en række nøgleprojekter, som skal være bærende i forhold til det endelige program

Men at påtage sig disse opgaver allerede i den indledende fase og at fastholde de nævnte ambitioner kræver, at der stilles ressourcer til rådighed. Det bemærkes, at der i forbindelse med forslaget om kulturel kortlægning i 2009 og 2010 foreligger en detaljeret projektbeskrivelse samt budget.

Budget og finansieringsplan for gennemførelse af Handlingsplan 2008 – 2012 UDGIFTER Sekretariatets driftsudgifter - Projektsekretær - Assistance, lønninger - Løbende adm. udgifter Driftsudgifter i alt Aktiviteter - Kortlægning - Visionsseminarer - Værksted - Forslag/præsentation - Projektstation - Internationalt samarbejde - PR, marketing, kommunikation Aktiviteter i alt Samlet budget 2008-2012

FINANSIERING Afsat ved budget 2008 (note 1) Fremrykning af midler afsat ved kulturforliget (note 2) Kulturarrangementspuljen Erhvervspuljen Region Midtjylland (note 3) Samlet finansiering

2008

2009

2010

2011

2012

350.000 0 100.000 450.000

600.000 300.000 200.000 1.100.000

600.000 300.000 250.000 1.150.000

600.000 300.000 300.000 1.200.000

600.000 300.000 350.000 1.250.000

100.000 0 0 0 0 50.000 100.000 250.000 700.000

1.800.000 0 0 0 0 100.000 100.000 2.000.000 3.100.000

750.000 500.000 250.000 0 0 100.000 150.000 1.750.000 2.900.000

0 0 0 200.000 0 150.000 200.000 550.000 1.750.000

0 0 0 200.000 150.000 150.000 300.000 800.000 2.050.000

700.000 0

700.000 1.650.000

700.000 1.950.000

700.000 1.050.000

700.000 1.350.000

0 0 0 700.000

250.000 250.000 250.000 3.100.000

0 0 250.000 2.900.000

0 0 0 1.750.000

0 0 0 2.050.000

Note 1: Ved budgetforliget for B2008 blev der afsat 700.000 kr. årligt fra 2008 til ansættelse af kulturhovedstadssekretær samt følgeudgifter Note 2: Ved Kulturforliget ”Kulturen på Skinner – frem mod 2017” i januar 2008 blev der afsat i alt 6 mio.kr. fordelt med 2 mio. kr. i hvert af årene 2010, 2011 og 2112. Midlerne foreslås omfordelt som angivet i tabellen Note 3: Vækstforum for Region MIdtjylland har på mødet den 24. november 2008 besluttet at reservere kr. 1 mio. kr. fordelt med 500.000 kr. i 2009 og 500.000 kr. i 2010 til at sikre en regional dimension til Århus 2017 projekt.. Vækstforums beslutning forventes tiltrådt af Regionsrådet d. 17. december 2008. Århus Kommune skal i samarbejde med Region Midtjylland udarbejde et forslag til udmøntning af midlerne m.h.p. forelæggelse for Vækstforum. Det foreslås, at halvdelen af midlerne anvendes til specifikke tiltag i regionen. Eksempelvis afholdelse af konkrete workshops, seminarer, undersøgelser mv. som dels foregår i regionen (uden for Århus Kommune) som involverer relevante regionale partnere/deltagere. De resterende 500.000 kr. (fordelt med 250.000 kr. hhv. i 2009 og 2010) foreslås at indgå i 2017-projektets samlede budget (jf. skemaet). Forudsætningen for anvendelse af de regionale midler som skitseret ovenfor, er at 2017-projektet inkluderer regionen og regionale partnere.

Udgifter Udgifterne til at realisere handlingsplan 2008-2012 omfatter:

•

løbende sekretariatsomkostninger, der dels består af projektsekretærs aflønning, dels assistance fra 2009 svarende til én heltidsansættelse på 300.000 kr. pr. år. Hertil kommer de løbende driftsudgifter såsom materiale-, møde- og konferenceudgifter mm.

•

til aktiviteter og konkrete tiltag beskrevet i handlingsplanen o kortlægning, der gennemføres i 2009-2010 o visionsseminarer, der gennemføres i 2010 o værkstedsaktiviteter, ideværksted 2017, der gennemføres i 2010 o den endelige projektudarbejdelse, trykning, præsentationer mv. , der gennemføres i 2011 o projektstation i 2012 o internationalt samarbejde og udveksling, der gennemføres fordelt over de 5 år o markedsførings- og kommunikationsudgifter primært i alle år, dog primært i 2011 og 2012

Finansiering Finansiering foreslås som følgende:

•

De 700.000 kr. der blev afsat årligt fra 2008 ved budgetforliget for B2008 til dækning af projektsekretærlønning mv.

•

Rammebevillingen på i alt 6 mio. kr. (fordelt med 2 mio. kr. over årene 2010, 2011 og 2012), der blev afsat ved kulturforliget ”Kulturen på Skinner – frem mod 2017”. Det foreslås, at midlerne fordeles over 4 år med 1,65 mio. kr. i 2009, 1,95 mio. kr. i 2010, 1,05 mio. kr. i 2011 samt 1,35 mio. kr. i 2012.

•

Kulturarrangementspuljen bidrager med 250.000 kr. i 2009.

•

Erhvervspuljen bidrager med 250.000 kr. i 2009 til udgifter i forbindelse med kortlægningen, idet en række kortlægningsaktiviteter har erhvervsmæssig relevans.

•

Region Midtjylland bidrager til finansiering af handlingsplanen med 250.000 kr. i 2009 og 250.000 kr. i 2010. Den samlede bevilling fra Regionen udgør 1 mio. kr. (fordelt med 500.000 kr. i 2009 og 500.000 kr. i 2010). Disse er reserveret til at sikre en regional dimension til Århus 2017 projekt. Der er tale om en indstilling fra Vækstforum for Region Midtjylland. Vækstforums beslutning forventes tiltrådt af Regionsrådet d. 17. december 2008. Århus Kommune skal efterfølgende i samarbejde med Region Midtjylland udarbejde et forslag til udmøntning af midlerne m.h.p. forelæggelse for Vækstforum. Forudsætningen for anvendelse af de regionale midler er, at 2017-projektet inkluderer regionen og regionale partnere. Derfor foreslås det, at halvdelen af midlerne anvendes til specifikke tiltag i regionen. Eksempelvis afholdelse af konkrete workshops, seminarer, undersøgelser mv. som dels foregår i regionen (uden for Århus Kommune) som involverer relevante regionale partnere/deltagere (disse aktiviteter er endnu ikke beskrevet og indgår således heller ikke i selve handlingsplanen). De resterende 500.000 kr. (fordelt med 250.000 kr. hhv. i 2009 og 2010) foreslås at indgå i 2017-projektets samlede budget (jf. skemaet).