SWOT ANALYSER - ÅRHUS 2017 EUROPÆISK KULTURHOVEDSTAD Ungdom, vækstlag og byen
Århus Europæisk Kulturhovedstad 2017Aarhus European Capital of Culture
SWOT - ÅRHUS 2017 EUROPÆISK KULTURHOVEDSTAD Introduktion
Århus Kommune satser på, at Århus bliver Europæisk Kulturhovedstad i 2017. Kommunen har vedtaget en handlingsplan i fire faser, som løber frem til 2012, hvor EU og den danske regering skal udpege den danske by, der skal tildeles opgaven. I dette opløb skal Århus’ styrker, potentiale og udfordringer kortlægges, tidens store emner diskuteres og bæredygtige og visionære projekter skal udvikles. Denne publikation er resultat af 13 tematiske SWOT-workshops, som sekretariatet for Århus 2017 afholdt i juni 2009 som optakt til årets ambitiøse kulturelle kortlægning. SWOT står for ”Strengths, Weaknesses, Opportunities and Threats”, på dansk ”Styrker, Svagheder, Muligheder og Udfordringer”. Hver dag deltog mellem 16 og 32 fagligt kompetente personer i en SWOT-workshop, og efterfølgende debatterede tre til fire oplægsholdere dagens tema med publikum. Metoden bygger dermed først og fremmest på den viden, som de deltagende personer bidrog med. Workshops’ene var delt op i to afdelinger: Først analyserede vi den nuværende situation i form af styrker og svagheder, og dernæst så vi på fremtiden i form af muligheder og udfordringer. Deltagerne i de enkelte SWOT-workshops blev typisk delt op i fire grupper, der hver især blev bedt om at forholde sig til dagens overordnede tema ud fra en specifik vinkel, eksempelvis infrastruktur, netværk, ressourcer, kunstnerisk kvalitet osv. Dette for at sikre, at workshoppen kom hele vejen rundt i forhold til emnet. Deltagerne sad opdelt ved fire borde. De blev bedt om først at notere egne vurderinger hver især, dernæst at diskutere og udvælge betragtninger, for at nå frem til nogle bud på temaet i fællesskab. Til sidst fremlagde hver gruppe resultaterne overfor resten af deltagerne, og der var diskussion i plenum. I publikationen har vi valgt at vise deltagernes SWOT-kort, som de tog sig ud efter hver dag: kortene er simpelthen fotograferet under hver workshop. Vi citerer udsagn både fra gruppediskussioner (oftest med personnavn angivet) og fra den fælles fremlæggelse, hvor udsagnene dog er citeret anonymt, da de udtrykker gruppens fælles udsagn. I hvert afsnit giver vi desuden en opsummering af pointerne og konklusionerne af de enkelte SWOT-workshops. Århus Kommune har et slogan, der hedder ”Viden, puls og rødder”.
Denne SWOT-publikation kan ses som det første spadestik til at finde frem til netop, hvad byens viden, puls og rødder består af, og hvordan de kan styrkes og udvikles. Disse 13 workshops og 13 debataftener er startskuddet til Kortlægning af Århus - en hel stribe af undersøgelser af byen, som den fremstår i dag på godt og ondt, og som ligeledes ser på, hvordan byen skal udvikle sig frem mod 2017. Vi inviterede en bred skare af kulturaktører til at deltage i disse 13 workshops og debataftener. Vi vil takke gerne takke de 625 personer, der tog sig tid til at dele ud af deres erfaringer og høje vidensniveau. Vi mener, at med denne publikation har vi skabt en masse gode input til de mere dybtgående kortlægninger, der nu skal i gang i dette efterår.
LITTERATUR OG BYEN
IDRÆT, KROP OG BYEN
BØRN OG BYEN
ARKITEKTUR, DESIGN, MODE, KREATIVE ERHVERV OG BYEN
MEDIER, FILM OG BYEN
SCENEKUNST OG BYEN
MUSIK OG BYEN
BILLEDKUNST, FOTO, KUNSTHÅNDVÆRK OG BYEN
UNGDOM, VÆKSTLAG OG BYEN
BYRUM, FYSISK IDENTITET OG BYEN
MANGFOLDIGHED OG BYEN
DEMOKRATI OG BYEN
HUKOMMELSE, TRADITION, KULTURARV OG BYEN
TEMAER:
Trevor Davies, projektleder 2017
BESKRIVELSE AF SWOT:
introduktion
Citater fra debatten ved bordene
SWOT kort
Opsummering
Referat af paneldebatten
Hvert enkelt SWOT tema præsenteres fortløbende, og indholdet er struktureret ud fra følgende punkter: - Introduktion til SWOT temaet - Citater fra debatten ved bordene - Fotos af de udfyldte SWOT kort - Citater fra opsummeringen - Referat af paneldebatten
Århus Europæisk Kulturhovedstad 2017Aarhus European Capital of Culture
SWOT 5: UNGDOM, VÆKSTLAG OG BYEN Introduktion
Med mere end 30.000 studerende sætter ungdommen sit markante præg på undervisningsbyen Århus. Med Aarhus Universitet, Arkitektskolen Århus, Danmarks Journalisthøjskole m.fl. har byen et landsdækkende renommé, et pulserende byliv og et konstant flow af viden, som skal styrke byen fremover. Ved siden af det deciderede studiemiljø, men også integreret i dette, finder man vækstlagsmiljøerne, hvor kreative ungdomsuddannelser, Frontløberne og Kaospiloterne har været med til at give Århus ’storby-kant’. Ungdoms- og vækstlagsmiljøer er næsten pr. definition flygtige miljøer, som det blev udtrykt under aftenens debat. Det kræver omstillingsparathed at forholde sig til disse miljøer, som jo ofte ser sig selv i et modsætningsforhold til ”det etablerede”. Det er idérige og ofte skabende miljøer sammensat af unge, der vil selv og kan selv. Og det i en blanding, der i Århus kan spænde endda meget vidt: fra studiemiljøerne og uddannelsesverdenen til Street-kulturen, autonome …. og alle tænkelige hybrider/ sammensætninger derimellem. Ungdoms-, uddannelses- og vækstlagsmiljøerne udgør de første led i de mange fødekæder, der danner grundlag for udviklingen indenfor de fleste kunstformer – teater, musik, billedkunst, litteratur mm. Af de mere tidssvarende initiativgrupper på området træder især Frontløberne tydeligt frem som veteraner på feltet – nu med 20 år på bagen. Dette, at byen kan huse de mange vækstlag, er medvirkende til, at borgerne til stadighed kan nyde godt af en sprudlende scene med kunstnere og ildsjæle på vej op - og på vej til at finde deres egne udtryk. Her ser vi faktisk et af de vigtigste grundlag for den Kulturhovedstad, vi bor i, og som man ofte kan henfalde til at tage for givet. Århus fremstår på kunst- og kulturområdet som en ung og dynamisk by, der hele tiden er i udvikling. Med festivalerne, musikmiljøerne, spillestederne, de unge teatergrupper og den lydhøre kulturpolitik. Dette image har en selvforstærkende effekt, som i sig selv tiltrækker flere unge, der gerne vil bosætte sig og studere i Århus. Kritiske røster fra ungdomsmiljøerne efterlyser mere holdspil, åbenhed og fleksibilitet fra bystyret/ kommunen: Det forekommer stadig uigennemskueligt og unødigt komplekst at trænge igennem med ansøgninger om støtte til aktiviteter. Det efterlyses, at Århus 2017 kan være med til at åbne for en mere tværgående tænkning og sikre det kreative engagement og medspil fra ungdommen i byen. Der savnes også huse med helt åbne rammer til nye aktiviteter – tomme bygninger, som vil kunne anvendes til projekter, væresteder og kreative væksthuler i byen. Man savner Berlins åbenhed og råhed!
Deltagere
Tilknytning
Bord
Christian Dietrichsen Grethe Krarup
FLirkus Kulturforvaltning, Århus Kommune MINDSPOT FLirkus VIA, University College Quonga Fotografisk Skole MINDSPOT Byhøjskolen Under Århus VIA, University College Mediehus Århus Strange Ears Strong Bright Hearts Skate Music Park Quonga MINDSPOT Strategy Lab, Aarhus School of Business
1
Kirstine Jacobsen Merle Maria Frisch Søren K. Lauridsen Astris Moth Camilla Julie Poulsen Lone Lindequist Jonatan Marcussen Martin Hansen Rui Monteiro Steffen Rasmussen Carl Damm Hanne Staahlnacke Helga Rosenfeldt-Olsen Thien Do Tina Broberg
1 1 1 1 2 2 2 2 3 3 3 3 4 4 4 4
Der kan peges på enkelte, konkrete forslag: -
Kreative vækstzoner med lav husleje og mulighed for en høj grad af selvorganisering foreslås. Her ser man på Amsterdam-modellen, hvor kommunen, bygningsejere (af ofte tomme bygninger) og ungdoms- og kunstnerforeninger indgår fællesaftaler. Her ser man på udviklingen i Mejlgade som et inspirerende forbillede.
-
Vækstlagsentreprenører, som gives vide rammer til at agere i miljøerne. Her kunne man udpege et antal unge ”entreprenører” fra kommunens side / Århus 2017.
-
Skabelse af et netværk/ sekretariat, hvis formål det er, at få de bureaukratiske veje til projektstøtte gjort mere gennemskuelige.
BORD 1 Undertema: Ungdomskultur
BORD 2 Undertema: Unge kunstnere
S
W
O
T
BORD 3 Undertema: Unge iværksættere/det kreative væktslag
BORD 4 Undertema: Århus som ungt “brand”
Ă…rhus EuropĂŚisk Kulturhovedstad 2017Aarhus European Capital of Culture
Århus Europæisk Kulturhovedstad 2017Aarhus European Capital of Culture
SWOT 5: UNGDOM, VÆKSTLAG OG BYEN Citater fra debatten ved bordene
STYRKER BORD 1 – UNGDOMSKULTUR ”De mange musikfestivaler, som fx SPOT og Århus Took It – Nordens største hiphop-festival.” ”Frontløbernes mangeartede initiativer og aktiviteter.”
”FRONTLØBERNES MANGEARTEDE E E INITIATIVER ER R OG OG AKTIVITETER.” AKT AK A TIV E
BORD 2 – UNGE KUNSTNERE ”Mejlgades mange aktiviteter og netværk.” ”Mangfoldigt foreningsliv. Mange små foreninger.” ”Frontløbernes mangeartede initiativer og aktiviteter.” BORD 3 – UNGE IVÆRKSÆTTERE/DET KREATIVE LAG ”Lynfabrikkens initiativer og selvstændighed.” ”Byens kulturpolitik støtter nye ting. Der ydes støtte og vejledning med fokus på mangfoldighed.” ”Frontløberne.” BORD 4 – ÅRHUS SOM UNGT ”BRAND” ”Nysgerrige unge, - deres initiativ, klare meninger og åbenhed.” ”Mejlgades netværk og organisationer.” ”Hiphop festivalen ”Århus Took It”. SVAGHEDER BORD 1 – UNGDOMSKULTUR ”Kulturelt inaktive studerende.” BORD 2 – UNGE KUNSTNERE ”Løber sur i bureaukratiet, når man vil sætte noget i gang. For tungt at komme igennem” BORD 3 – UNGE IVÆRKSÆTTERE/DET KREATIVE LAG ”Manglende risikovillighed.” ”Århus ser ikke sig selv som kulturby i Europa, men måler sig med København.” ”Kulturinstitutionerne lukker sig om sig selv.” ”Århus Festuge er blevet en drukfest for provinsen og ikke en festival, der inviterer nyt ind. Hvorfor en uges festival, hvorfor ikke sprede begivenhederne ud over hele året?” ”Opgaverne på universitet foregår i en lukket verden. Hvis det man laver på universitet havde relation til det, der foregår ude i virkeligheden, kunne det måske også få de studerende til at være mere aktive derude.” (Martin Hansen)
BORD 4 – ÅRHUS SOM UNGT ”BRAND” ”Byen har ikke noget ’brand’.” MULIGHEDER ”Der burde etableres et kommunalt sekretariat med det formål, at lette vejen fra idé til arrangement. Som det er nu, er der for mange forhindringer, før man får alle tilladelser og støtte på plads. Vi har brug for en instans, der har bemyndigelse til at give alle nødvendige tilladelser til afholdelse af et kulturelt arrangement.” BORD 1 – UNGDOMSKULTUR ”Al rytmisk musik kan arbejde sammen i et netværk. Skabe et fælles netværk med swot-analyser med unge hver måned. Der skal baseres aktiviteter i netværket, og der skal være en ramme.” ”Frontløberne.” BORD 2 – UNGE KUNSTNERE ”Ufatteligt mange muligheder i Godsbanen og arealerne der. Kræver tilskud, som ikke tages fra andre eksisterende aktiviteter.”
”UDNÆVNELSE ””U DNÆ DN NÆVN V EL ELS SE E AF AF V VÆKSTLAGSENTREPERNØRER.” ÆKS KS ST TLA TLLA AG A GS SE EN NTR RE R EP PERN NØ N Ø BORD 3 – UNGE IVÆRKSÆTTERE/DET KREATIVE LAG ”Oprette kreative værksteder i fysiske zoner, som ikke er centraliserede med billig husleje og synliggørelse af dem. Det kunne blive en magnet, som får nogen til at søge derhen. Der skal være risikovillighed. Byens vækstlag er der, men der meget uforløsthed i miljøet.” ”Udnævnelse af vækstlagsentreprenører.” BORD 4 – ÅRHUS SOM UNGT ”BRAND” ”Der mangler et forum, der altid er åbent og er et sted, hvor de unge kan foretage sig noget, som de selv har lyst til.” (Hanne Staahlnacke) ”Studenterhuset og Godsbanen (i de næste par år) er gode eksempler åbne rum.”
”STUDENTERHUSET OG GODSBANEN NE NE EN N ((II DE NÆSTE PAR Å ÅR ÅR) R R)) ER R GODE GO ODE ODE E EKSE E EK EKSEMPLER KSEMP KSEMPLER SEM EMPLER ER Å ÅBNE BNE NE ER RUM.” U ”Der mangler en kommunikationsmulighed for unge ind i de politiske sammenhænge. Et sted, hvor man kan møde lydhørhed og præsentere sine ideer.” ”En Århus-guide skrevet af unge for unge.” TRUSLER BORD 1 – UNGDOMSKULTUR ”For få hurtige puljer, for få fri midler. For mange midler fastlåst i de gamle institutioner.” BORD 4 – ÅRHUS SOM UNGT ”BRAND” ”Mangel på forståelse for fødekæden, og dennes betydning.” ”Unge bør inddrages også i større projekter”
”FOR FÅ HURTIGE PULJER, FOR FÅ FRI RI MID MIDLER. DLE ER. F ER FOR OR R MA M MANGE ANGE M MIDLER IIDLE DLER ER FA F FASTLÅST AST TLÅS LÅ ÅS ÅS ST T I DE D GAML GAMLE IINSTITUTIONER.” IN INS N TITU IONER
Århus Europæisk Kulturhovedstad 2017Aarhus European Capital of Culture
SWOT 5: UNGDOM, VÆKSTLAG OG BYEN SWOT kort
Ă…rhus EuropĂŚisk Kulturhovedstad 2017Aarhus European Capital of Culture
Århus Europæisk Kulturhovedstad 2017Aarhus European Capital of Culture
SWOT 5: UNGDOM, VÆKSTLAG OG BYEN Opsummering
STYRKER BORD 1 – UNGDOMSKULTUR ”Nysgerrige unge med klare meninger, åbenhed og initiativ.” ”Kulturpolitikken – der er fokus på kulturel mangfoldighed.” BORD 2 – UNGE KUNSTNERE ”Vi er mange studerende, men flere kunne deltage. I Quonga og Teater Kollision er der mange unge.” ”Lynfabrikken.” ”VI ER MANGE STUDERENDE, MEN FLERE KUNNE DELTAGE. I QUONGA N A OG OG TEATER T T KOLLISION K LL ER ”Århus Took It.” DER E MANGE E UNGE.” UN E BORD 3 – UNGE IVÆRKSÆTTERE/DET KREATIVE LAG ”Mejlgade.” ”Frontløberne.” ”Mangfoldigt foreningsliv.” BORD 4 – ÅRHUS SOM UNGT ”BRAND” ”Kulturel mangfoldighed.” ”Gode musikevents.” ”Uddannelsesby.” SVAGHEDER BORD 1 – UNGDOMSKULTUR ”Rammerne indbyder ikke til, at de studerende selv er initiativtagere.” ”Negativt ladede grupperinger.” ”Århus Festuge – for lukket og for få penge.” BORD 2 – UNGE KUNSTNERE ”Rådhuset – bureaukrati, for langt fra tanke til handling.” ”Mange forhindringer med alle de forskellige forvaltninger og instanser (fx politiet), man skal igennem for at få tilladelser, rådgivning etc. Ikke Kulturforvaltningen, men mange andre forvaltninger. Fx Teknik og Miljø. Nogle kommuner er i gang med at etablere et sekretariat, der har bemyndigelse til at give alle tilladelserne samlet. ”Det politiske flertal mangler ambitioner og opmærksomhed på potentialer i kulturlivet.” BORD 3 – UNGE IVÆRKSÆTTERE/DET KREATIVE LAG ”Jeg er med i flere foreninger og har lavet mange musikarrangementer med gæld, fordi man ikke kan få tilladelse til at sælge øl -
og tjene penge på det, ligesom andre musiksteder i byen gør.” ”Veletablerede kulturinstitutioner, der lukker sig om sig selv – fx Festugen.” ”Manglende vilje til risiko.” BORD 4 – ÅRHUS SOM UNGT ”BRAND” ”Hvis man ikke har de gode faciliteter, så tiltrækker man ikke de spændende studenter. Studenterhuset serverer det hele på et sølvfad, men man kunne også udvide til studenterdeltagelse.” ”De unge er meget opdelt (lidt blandede i Studenterhuset). Handelshøjskolens kantine er det sted i byen, hvor der bliver solgt flest øl om torsdagen. De studerende kommer ikke ud, fordi det er dyrere at gå i byen.” ”Der er mange unge, der ikke har lyst til at komme i Studenterhuset. Men hvor skal de så gå hen? Der mangler et forum, der altid er åbent og er et sted, hvor de unge kan foretage sig noget, som de selv har lyst til. FLirkus skaber sådan et sted. Men så skal man have Godsbanen fast fremover.” ”Når man henvender sig til politikerne, skal man sige: ”Det er det her,, vi vil lave,, er I med os?” i stedet for at sige: g ”Det vil vi RN NE SK SKA AL MA AL M N SI S GE GE: E: ”DE ”D ”DE ET E T ER ER DET DET ET HE HER R VI VI V VII LA AVE E ER gerne lave, må vi få lov?” ”Vi mangler et ”brand”.” MED OS?” I STEDET DET DE ET T FOR FO F RA AT T SIG S SIGE: IGE GE E:: ””DET DE DET ET T VI VIL VIL V VI G GE GERNE E ER RN R NE LA LAVE, AVE VE,, MÅ MÅ V VII FÅ Å LLOV?” MULIGHEDER BORD 1 – UNGDOMSKULTUR ”Ung guide behøver ikke bare være en guide, men kan også være en ung fortælling om byen til unge.” ”Studenterhuset kan bruges til at sammenkoble kulturlivet i og udenfor universitetet. ”Et ungdomsforum, der taler og handler på de unges vegne, bygger bro mellem de unge og det etablerede og synliggør unge som en ressource for byen.” ”Netværk mellem projektkultur og ungdomskulturer.” BORD 2 – UNGE KUNSTNERE ”Nedsætte et netværk, der kan arbejde på, at få ændret de bureaukratiske veje, i stedet for at man skal igennem alle mulige forvaltninger, for at skabe noget.” ”At udvide det kulturelle rum, både fysisk og økonomisk.” ”Ved konstant at understrege Godsbanen, så den kan leve op til at blive et sted med komplekst indhold. Det skal siges højt og det skal siges nu. Bliver der plads til vækstlaget?” ”ET UNGDOMSFORUM, DER TALER O OG G HANDL HANDLE HAN HANDLER ANDLER R PÅ Å DE EU UNGES VE V VEG VEGNE, EG EGNE E, BYGGE E, B BY BYGGER YG Y GGE ER BRO M MELLEM ELLLE EM D DE ”Omstrukturere de kommunale tilskudsordninger – fx initiativstøtten.” UNGE OG DET ETABLEREDE REDE REDE E OG O SYNLIGGØR SY YNLIG N IGG GGØR ØR UNGE SOM ØR SOM EN EN RESSOURCE RESS R ES ESSO SO FOR FO OR BYEN.” O BORD 3 – UNGE IVÆRKSÆTTERE/DET KREATIVE LAG ”Kreative vækstzoner med lav husleje.” ”Udnævnelse af vækstlagsentreprenører.” ”Overdækket byrum – ”street” og selvorganisering.” BORD 4 – ÅRHUS SOM UNGT ”BRAND” ”Vækstzonerne er rigtig sjove. Defineres fysisk og med samarbejdspartnere. Mejlgade som en case. Den mest kreative gade i Norden (Europa) kunne give byen et ”brand” udad til. Det kan understøttes ved at købe de tomme bygninger. Mejlgade er et konkret sted med potentiale for vækstlaget.”
Århus Europæisk Kulturhovedstad 2017Aarhus European Capital of Culture
”Ungt byrum, hvor unge har lyst til at være.” ”Opgaverne på universitet foregår i en lukket verden. Hvis det man laver på universitet, havde relation til det, der foregår ude i virkeligheden, kunne det måske også få de studerende til at være mere aktive derude.”
HVIS DET MAN LAVER PÅ UNIVERSITET, HAVDE RELATION TIL DET, DER FOREGÅR E UDE I VIRKELIGHEDEN, R HEDE DEN N K KUNNE NE DE DET DET T MÅSKE OGSÅ FÅ DE STUDERENDE T TIL AT VÆRE R MERE RE EA AKTIVE DERUDE.” DE E.”
TRUSLER BORD 1 – UNGDOMSKULTUR ”Køb en affaldscontainer til de unge, så det kan lukke munden på dem, der synes de sviner.” ”Studentermiljøet, som lukker sig inde.” ”Rivaliserende grupperinger i forbindelse med kriminalitet.” ”Manglende forebyggende arbejde for mangfoldighed.” ”Manglende inddragelse af unge i fx Multimediehuset – og andre større projekter.”
BORD 2 – UNGE KUNSTNERE ”Omstrukturere kommunale tilskudsordninger. Det er svært, men rigtigt at råbe op om.” ”At det ikke er attraktivt for unge kunstnere at blive i Århus, når de er færdiguddannede.” g ”OMSTRUKTURERE KOMMUNALE TILSKUDSORDNINGER. DET ER SVÆRT, M MEN EN R RIGTIGT, T, AT R RÅBE OP OM.” ”Ingen forståelse for fødekæden.” BORD 3 – UNGE IVÆRKSÆTTERE/DET KREATIVE LAG ”At kulturen er prioriteret for lavt økonomisk.” ”Midlertidighed – at grupper starter og forsvinder hurtigt.” ”Kløft mellem politik, intention og handling.” BORD 4 – ÅRHUS SOM UNGT ”BRAND” ”2017 skal ikke skabe forventninger, som vi ikke kan overholde. Men der er allerede forslag og tanker, som man kan gå i gang med at realisere nu.” ”Mindreværdskomplekser.” ”At fortællingen om 2017 ikke modner og resultaterne udebliver.”
Århus Europæisk Kulturhovedstad 2017Aarhus European Capital of Culture
SWOT 5: UNGDOM, VÆKSTLAG OG BYEN Referat af paneldebatten
Christian Dietrichsen Det er nødvendigt, at nå den overordnede forståelse omkring ungdoms- og vækstlagsmiljøerne, at det er nogle meget flygtige miljøer. Det er folk, der farver hår hver tredje måned. Det er folk, der betegner sig selv som emoer i et halvt år, og som punkere et halvt år senere. Derfor skal det system, der skal tage sig af det her, være omstillingsparat. Det duer ikke med de tunge politiske systemer, med puljer, hvor man skal vide alting et halvt år i forvejen. Disse unge mennesker er i gang med en identitetsdannelse, og det har det med at ske i opposition til alting. Der er nødt til at være noget modspil. Tankegangen går ud på at sige ”Jeg er i hvert fald ikke sådan dér”. Der har brug for hele tiden at være i opposition til et eller andet. Hvis man ikke har forståelse for det, så vil man bare skubbe dem endnu længere ud i opposition, og tabe dem helt. Men vækstlag kan jo også betyde én, der har været grafiker i t10 år, og nu beslutter sig for at ville være kunstner. Det jeg laver med FLirkus handler meget om at finde ud af, hvad det er for nogle rammer, der kan give folk glød i øjnene. Nogle vil gerne have nogle meget faste rammer, andre vil ikke. Det kommer meget an på, hvor folk er henne. Vi har lavet Huset om til et brugerstyret kulturhus med mandagsmøder. Det var der nogle, der kunne finde ud af og nogle, der ikke kunne. Det var det mest demokratiske, jeg nogen sinde har været med til. Det handler om at sige: hvad er det for nogle rammer, vi skal lave? En ting, der diskuteres meget, er Århus’ lillebrorkompleks overfor København osv. Her synes jeg, det handler mere om, at man skal være stor nok til at sige, at hvis folk har glød i øjnene, er det lige meget, om det er Berlin eller Viby, det kommer fra. Det handler om den enkeltes udvikling. Man skal ikke på sådan en krampagtig måde insistere på, at folk skal blive i Århus. Vi skal have et andet fokus end det dér ”du skal blive her!”... Vi har snakket meget om uddannelsesinstitutionernes rolle, men vi har ikke snakket så meget om erhvervslivet i forhold til vækstlagsmiljøerne, og der tror jeg, der er nogle ting, man kan bygge videre på. Man må parre nogle folk og miljøer. Der er Århusgruppen, som er 12 erhvervsfolk, som har en pulje og underskudsgarantier, som man kan søge til større events. De er så godt nok ved at miste alle deres penge for øjeblikket. Men det handler om, at bygge nogle miljøer op og ting og sager. Det handler om tomme bygninger. Når der er en tom bygning, skal den bare ud i fri leg med det samme! Der var en silo på havnen. Nogen havde kæmpet i meget lang tid for at få lov til at bruge den. Endelig fik de lavet en weekendfestival, og så blev siloen revet ned dagen efter. Når et rum er lidt smadret, er restriktionerne mindre. I FLirkus er der folk, der er holdt op med at se fjernsyn, og det er min målestok for, hvor godt noget er lykkedes. Hvis man er holdt op med at se fjernsyn, er det jo fordi, man er begyndt at lave noget andet. Hanne Staahlnacke Jeg har fulgt slagets gang inden for hiphoppens historie her i byen og i det hele taget street-kulturen, som startede i 80’erne i USA. Det, jeg har hæftet mig ved, er, at det er antivoldeligt. Der skal battles, og der skal vindes, og det foregår nu og her. Man ordner tingene verbalt og her og nu. Det er hamrende bemærkelsesværdigt, at der alle steder findes sådan en rap- og skater-
I PANELET: Christian Dietrichsen, Frontløberne, m.m. Hanne Staahlnacke, projektleder, SkateScene Jonatan Marcussen, Under Århus
kultur, at denne livssstil har bredt sig world-wide på 20 år. Vi har desværre i Danmark været meget langsomme til at tage den til os og se i øjnene, at vi kan lære noget af den. Hvis vi så nærmere på de organisationsmodeller og de selvorganiserings-kulturer, så kunne det godt være, vi skulle til at gentænke forenings-Danmark. Det handler om, at vi skal være omstillingsparate. Man skal stole på, at der er andre, der ved noget, og turde skabe noget nyt. Vi er nødt til også at snakke stoffer. Det er smartest ikke at prøve at lege, at vi ikke har stofproblemet. I enhver gruppering, om så det er en organiseret idrætsforening, eller en skater-klub, bliver der røget fede. Vi kan lige så godt slå fast, at sådan er det. Og vi har mange andre stoffer end de fede. Jeg har fulgt processen med den organiserede kriminalitet, og den er skidegod til at markedsføre sig ind i nye miljøer. Der er en meget vigtig faktor i at sige, at ungdommen kører så stærkt i dag, forårsaget af sms-kultur osv., og det kan ikke nytte noget, hvis vi som voksne og ansvarlige ikke er i stand til at følge det. Det kan ikke nytte, at det går op i bestyrelsesmøder og generalforsamlinger. Man må være derude. Med hensyn til vækstlag er spørgsmålet, hvordan vi får de unge lidt mere på banen. For det er stadig dér, jeg mener ekspertisen ligger. Vi skal ikke skabe rammer – vi skal skabe rum! Jonatan Marcussen Det handler meget om, at finde frem til de netværk, der har indflydelse på hvordan en by udvikler sig, og få spredt det glade budskab om, at byen gerne vil noget. I forbindelse med en kortlægning, er det måske ikke det at sætte ting i kasser, der er interessant. Det er vejen hen mod det, der er interessant. Altså vejen og ikke målet. At vi får gejst og energi for det her sammen. Det skal blive et plus, at man har tætte netværk. Hvordan kan man styrke de her vækstlag? Det kunne godt være noget kommunalt. Man må støtte både mentalt og økonomisk. Og derefter skal det være helt ’hands-off’, så tingene kan få lov til at udvikle sig selv. Jeg tror, at meget få definerer sig selv som vækstlag, da de er ildsjæle, der ikke ønsker at være hvor de er. Hvilket gør denne gruppe af mennesker særdeles spændende, da dette er lig med udvikling og udfordring. Mennesker der ønsker at gøre mere, bidrage med mere og være mere. Gennem den igangværende kulturelle kortlægning af Århus har kommunen en historisk chance for at give Århus’ vækstlag og borgere en først og fremmest mental håndsrækning ved at skabe reel borgerinddragelse. Man kan blive lidt overrasket og skeptisk over en indbydelse om at tale om vækstlaget, da dette ikke nødvendigvis har været almindelig kutyme hos kommunen. Men det er så lidt tillid, der skal til fra kommunens side, før et potentielt vækstlag får lyst til at engagere sig. Derudover vil jeg foreslå, at 2017 gruppen i samarbejde med Kulturforvaltningen peger på en række mennesker i vækstlaget, der kan fungere som ambassadører for 2017-projektet, og formidle det glade budskab i deres netværk. Jeg melder mig gerne som kandidat. Vi har startet foreningen Under Aarhus (“under” står for undergrund), hvor vi gerne vil medvirke til at aktivere, mobilisere og ikke mindst uddanne den kreative undergrund/vækstlaget i Århus. Dette med relevante workshops, hvor der inviteres kompetente mennesker til offentligt tilgængelige debatter. Men det er vigtigt med villighed fra kommunens side til at tage chancer og anvende en slidt bygningsmasse til kreativ smeltedigel. Evt. bør man udpege vækstområder i byen med særligt kreativt potentiale, og reklamere med nedsat husleje for vækstlaget i disse områder. Evt. med reglen om, at hvis disse beboere
Århus Europæisk Kulturhovedstad 2017Aarhus European Capital of Culture
opnår en given økonomi, må de fraflytte og overlade pladsen for nye vækstlag. Dvs. en kommunal beslutning om lav husleje og derefter “hands off!” (her findes eksempler fra vækstområder i Glasgow og Berlin). Man kan så spørge sig selv, om Århus har “nok” slidt boligmasse, der kan udlejes billigt, eller om byen “desværre“ har været så velstående, at denne er revet ned. I Shanghai, fx, har en eksplosiv økonomisk vækst medført nedrivning af gamle industriområder, som dernæst savnes, da det er vigtigt at mærke historisk vingesus for at kunne skabe og tænke nyt. Diskussion… CLAUDE: Det er alt sammen rigtigt. Det handler meget om rum. Vi er mange, der savner rum og bliver frustrerede, når vi skal bruge energi på at opfylde brandmajorens og andres ønsker. Det er jo ikke derfor, man beskæftiger sig med den slags ting. Det er jo for at sprænge rammer. JONATAN MARCUSSEN: Måske man burde arbejde med nogle styregrupper, der kunne tage sig af den slags formelle ting. TREVOR DAVIES: Når vi taler om ungdomsmiljøer... Der er jo mange miljøer inkluderet i det her. Mener I, at vi skal være mere specifikke i, hvordan vi betegner det her...? Skal vi kigge på miljøerne mere individuelt? CHRISTIAN DIETRICHSEN: Når man tager FLirkus, kunne man godt dele det op i flere miljøer, og det er nødvendigt nogle gange for at forstå, hvad der foregår. Nogle er der, fordi de ønsker at være kunstnere. Andre, fordi de vil slippe ud af et misbrug. Men jeg ved ikke, om man bør gå til dem i små grupperinger, men man skal forstå, at de forskellige grupperinger findes. Der er både meget ressourcestærke personer, og så er der nogle, der er helt ved at krakelere. HANNE STAAHLNACKE: Århus er så lille, at det ikke er svært at henvende sig, for de er overalt. Jeg synes, der er noget enormt smukt i skaterkulturen i, at hvis en lille knægt falder og slår sig, så står der straks fire store og hjælper. Jeg bliver noget provokeret, når der tales om at ”uddanne undergrunden”. JONATAN MARCUSSEN: Det bør man prøve. HANNE STAAHLNACKE: Det kan man altså ikke! Og at bruge et ord som ”styregruppe”. Det kan de sgu’ selv finde ud af. JONATAN MARCUSSEN: Jeg synes det handler om at vise tillid, at give en håndsrækning, og at vise fra kommunal side, at man vil de unges projekter. HANNE STAAHLNACKE: På et tidspunkt var det på tale at lave et ”street academy”. Det kunne de slet ikke forholde sig til. At man sådan skulle gå i skole for at lære at blive hiphopper. SKATER BLANDT PUBLIKUM: Jeg syne, man ser flere og flere seriøse projekter, selvom det ikke er noget, der er profit i. Det rigtigt spændende er, hvis man kan få det taget noget mere seriøst og derved blive foregangsbillede for noget helt nyt. MARTIN LAI: Kunne man ikke forestille sig, at der i Århus er basis for at skabe en forbindelse mellem unge grupper og ’the establishment’? For lige nu handler det jo meget om enkeltpersoner. Men kunne Århus 2017 have et ungdomssekretariat, fx.?
TREVOR DAVIES: Der kunne godt være en enhed, der administrerede tilladelser til at bruge forskellige steder og den slags. Omvendt er faren, at det kunne blive bare en ny institution, et nyt Kulturhus Århus. JONATAN MARCUSSEN: At have ambassadører kunne være en god idé. TREVOR DAVIES: En ting, vi har tænkt, er at undlade at lave en 2017-organisation, men i stedet at låne eller købe folk, der sidder decentralt i deres miljøer. På den måde sikrer man sig, at de har deres netværk med sig. CHRISTIAN DIETRICHSEN: Som et eksempel på, når det ikke lykkes: Århus Festuge burde være det sted, hvor vi alle lægger vores energi. Men i stedet er det en modstander. Det er dér, man kommer og spørger, om man kan få nogle penge. TREVOR DAVIES: Man kunne godt lege med en tanke om nogle ambassadører eller ”scouts”, der kunne skabe forbindelser til nogle miljøer. CHRISTIAN DIETRICHSEN: Det handler om, at kunstnere, folk, der så at sige ”arbejder med deres ego”, ikke bør være underlagt nogle kunstneriske ledere, der kommer og sætter streger. Vi skal være klar til at sige, at vores profil er mangfoldig. Et broget udtryk. HANNE STAAHLNACKE: Med den erfaring jeg har i Århus, med at skabe noget nyt, med tunge organisationer, tunge foreninger og enkeltpersoner, må jeg sige, at processen på fire år har været rigtig svær. Jeg er nødt til hver gang at præcisere, ”kan vi ikke prøve at tænke frem mod et fællesskab, der kan være i alles interesse, i stedet for at være så fokuserede på, hvor vi kommer fra i forvejen...?” CLAUDE: Man kan godt være vækstlag i nogle år. Men folk falder i nogle huller. Man kommer hurtigt i en situation, hvor man er nødt til at have nogle penge for at kunne lave noget. TREVOR DAVIES: Det med vækstlag er en interessant Århus-ting. Det er et energifelt, som man kan gøre større eller mindre. Det at holde et vækstlag kørende synes jeg er en væsentlig ting. Jeg har altid betragtet mig selv som en del af et vækstlag, intellektuelt og arbejdsmæssigt. Måske et andet begreb skal til... Man arbejder i et rum, et energifelt. Hvis kunstnerne er trofaste mod sig selv. Fritstående og engageret. Man skal være i kontakt med omverdenen uden at være afhængig af den, det er den svære balance. HANNE STAAHLNACKE: Der er folk, der ved hvad de vil, og der er dem, der ikke ved det. Dem, der har idéerne og handlekraft i street-kulturen, der skal man skabe et interessant rum. En måde at få unge uden selvværd til også at blive en del af det her. Ildsjælene bliver dræbt i den her by, som tingene er nu. TREVOR DAVIES: Det er et dilemma, hvordan man støtter, uden at konsulenter sænker processen, og få en selvstyrende, selvorganiserende gruppe... HANNE STAAHLNACKE: Sådan, som jeg opfatter det, er det, der bliver efterlyst i dag: Lad nu lavinen køre et øjeblik for sig selv og lad os se, hvad der sker.
Århus Europæisk Kulturhovedstad 2017Aarhus European Capital of Culture
TREVOR DAVIES: Vi kender ikke så meget til massen af potentiale. Måske er de institutioner og systemer, vi har i forvejen, for spinkle til at synliggøre potentialet. RUI MONTEIRO: Dengang jeg var i Tyskland besatte vi bare en fabrik. Jeg er så træt af folk, der går og brokker sig. Hvorfor gør man ikke bare noget og besætter en fabrik?! SKATER BLANDT PUBLIKUM: Hvis nu man gav folk noget frit spil, så behøvede man måske heller ikke så mange penge. Tid er jo også en værdi. JONATAN MARCUSSEN: Måske er det for let i Århus. Hvor skal man finde modstanden? HANNE STAAHLNACKE: Vi har også med en kultur og en danskhed at gøre, hvor unge mennesker ikke har følt på deres krop, at der skal kæmpes... HANNE WELLENDORF: Vores uddannelsessystem har været så utroligt succesfuldt, at vi nu har unge mennesker, der siger, OK, hvis I ikke kan bruge mine kompetencer til noget, så går jeg bare et andet sted hen. HANNE STAAHLNACKE: Vi skal være så perfekte allesammen, og det er mange unge ved at gå ned på. Det skal vi have løst op for. Det synes jeg streetkulturen kan. JONATAN MARCUSSEN: Jeg synes også kommunen har et stort ansvar for at få erhvervslivet gjort opmærksomme på, hvad der foregår og få dem til at bakke op om det. TREVOR DAVIES: Vi kan lave nogle flere SWOT-ting i de miljøer, hvor de unge er. Nogle vidensnetværk. Det skulle være sådan en større repræsentantskabs-ting. Det behøver ikke være high-profile. Vi skal være sikre på en retning for byen og i forhold til hele den snak om Godsbanen, at det ikke lukker sig om sig selv og bliver en ren arkitekt-ting. At give 2017 en ambassadørrolle, hvordan kan vi praktisere det, uden at det bliver for tungt et system?
Redaktionen, som har stået bag SWOT-workshops, debataftener og denne publikation: Trevor Davies, projektleder Århus 2017 Anne-Katrine Haansbæk, projektmedarbejder Århus 2017 Martin Lai Andersen, projektkonsulent, SWOT-workshops og debataftener i juni 2009 Martin Nielsen, informationsmedarbejder, Århus 197 Hanne Wellendorf, projektkonsulent, Århus 2017 Lene Øster, projektmedarbejder Århus 2017 / Region Midtjylland samt metopos by- og landskabsdesign Publikationen kan downloades fra vores hjemmeside i enkelte moduler eller i samlet form. http://aarhus2107.dk
Århus Europæisk Kulturhovedstad 2017Aarhus European Capital of Culture Vestergade 55,4 8000 Århus C Kontakt: 87133353/40228559 www.aarhus2017.dk