http://www.aarhus2017.dk/uploads/040710_baeredugtighed

Page 1

INDLEDNING

// HVAD ER BÆREDYGTIGHED? Bæredygtighed var oprindeligt ikke medtaget som én af de tværgående kortlægninger sammen med demokrati og mangfoldighed. I løbet af kortlægningsfasen har der dog vist sig en stor interesse for emnet, som dels manifesterede sig i flere af de afholdte swot-workshops i 2009, dels i spørgeskemaundersøgelsen med over 200 kulturinstitutioner i Århus og Regionen. Derudover er der for alvor kommet fokus på klima, miljø og bæredygtighed i forbindelse med COP15. Det har resulteret i, at bæredygtighed nu dukker op i nye sammenhænge, om det så er inden for kunst, design, turisme, forskning, arkitektur eller fødevareproduktion. Bæredygtighed er på den måde blevet en samlebetegnelse for en helt ny måde at bo, leve og organisere sig på, hvor ansvarlighed og global bevidsthed er i centrum. Kortlægningen af den bæredygtige by har dels til formål at vise byens potentialer på området, dels at demonstrere en kulturel tilgang til klima-, miljø- og bæredygtighed. Kortlægningen af den bæredygtige by består af to dele: en swotanalyse og en antologi. Swotanalysen bygger på en workshop afholdt i Ridehuset under udstillingen ”Her er Aarhus” i april 2010. Her mødtes en række ressourcepersoner på området for at diskutere styrker, svagheder, muligheder og trusler ved Århus som bæredygtig by. Antologien består af 15 artikler af og interviews med enkeltpersoner, der til dagligt beskæftiger sig med bæredygtighed. På baggrund af deres specifikke fagområder giver de hver især deres bud på, hvordan bæredygtighed kan blive en mere integreret del af byen image som bæredygtig by. På baggrund af workshops, artikler og interviews kommer kortlægningen af den bæredygtige by vidt omkring. Deltagerne er hentet fra såvel kommune, erhvervsliv, studenterliv, foreningsliv og det kreative vækstlag, hvor de beskæftiger sig med så forskellige områder som arkitektur, byplanlægning, energiforsyning, møbeldesign, cyklisme, kollektiv trafik, digital kunst, fødevareinnovation, turisme, tekstildesign, økologisk livsstil, ingeniørvirksomhed, folkeskole, studenterliv, museum, hotel og konference samt formidling, vejledning og information.

KAP 4 / 1


INDLEDNING

// HVAD ER BÆREDYGTIGHED? Bæredygtighed er betegnelsen for en tankegang, som går ud på at skabe de bedst mulige betingelser for miljø og mennesker nu og i fremtiden. Målet er at opretholde en høj levestandard, men uden at drive rovdrift på menneskelige og miljømæssige ressourcer. Bæredygtighed opdeles typisk i tre hovedgrupper: en social, en økonomisk og en miljømæssig. Derudover taler man ofte om kulturel og teknologisk bæredygtighed. Aarhus 2017 har valgt at fokusere på kulturel og miljømæssig bæredygtighed.

En ny oplysningstid Den danske professor i antropologi Kirsten Hastrup taler om, at vi er på vej mod en ny oplysningstid. I oplysningstiden udviklede man en forståelse for, hvordan verden var organiseret i stater, nationer og kontinenter. På den måde opstod en form for global bevidsthed. I dag opstår en ny form for global bevidsthed, som manifesterer sig i bevidstheden om, at mennesker er afhængige af hinanden i arbejdet med at gøre kloden til et godt sted at være også i fremtiden:

Et paradigmeskifte På samme måde taler den danske professor i ledelse Steen Hildebrandt om, at vi i disse år bevæger os fra det industrielle paradigme over i det bæredygtige paradigme. Mens industrisamfundet er kendetegnet ved en lineær tankegang med fokus på effektivitet, uafhængighed og økonomisk optimering, så er det bæredygtige samfund kendetegnet ved en cirkulær tankegang med fokus på ansvarlighed, afhængighed og bæredygtig optimering:

På den globale dagsorden Vi står i dag over for en række miljømæssige forandringer og udfordringer såsom forurening, drivhuseffekt, overbefolkning, skovrydning og klimaforandringer. Forandringerne finder sted på alle niveauer lige fra det lokale over det regionale til det globale. Derfor kan løsningerne på problemerne ikke kan opfindes af ét enkelt land eller én enkelt region, men må nødvendigvis udtænkes på en global platform. Det er derfor nødvendigt at rette sin opmærksomhed både indad og udad for på den måde at indgå i netværk og samarbejder omkring at finde fælles løsninger på milø- og klimaudfordringerne. For at imødekomme de nye globale udfordringer må vi nødvendigvis også ændre en række grundlæggende vaner, værdier og holdninger i hverdagen, og det kræver en helt ny form for ansvarlighed og global bevidsthed, end vi tidligere har været vant til.

»Det skred, vi ser i menneskets måde at opleve sig selv på, kan sammenlignes med det, som skete i oplysningstiden. Vi står overfor et tilsvarende skifte i dag, hvor det nye er, at vi forstår, at livet på kloden hænger sammen. Vi er afhængige af hinanden. Klimaforandringerne er den optik, hvori vi genopdager planeten som et sammenhængende hele.”

”Ineffektivitet var industrisamfundets oprindelige udfordring og opgave. Og effektivitet fik vi. En meget, skulle det vise sig, dyr og kortsigtet effektivitet. En ny form for effektivitet er det bæredygtige samfunds udfordring. Bæredygtige samfund og virksomheder er det 21. århundredes største udfordring. Vi er i gang. Liv er hovedværdien i et bæredygtigt samfund. Liv skaber liv, og liv skaber betingelser for nyt liv.”

2

Kirsten Hastrup ,”En ny oplysningstid er på vej”, Information 27.10.2009 Steen Hildebrandt, Fra lokal optimering til globalt ansvar: s.25, 2008

Udfordringen i det nye bæredygtige paradigme er således at kunne forene og rumme det globale samfunds paradokser og modsætninger. Der skal stadig skabes vækst, effektivitet og optimering, men uden at de naturlige og menneskelige ressourcer bliver ødelagt.


INDLEDNING

// HVAD ER BÆREDYGTIGHED? Nye netværk og samarbejder Den nye globale bevidsthed har bl.a. resulteret i dannelsen af en række verdensomspændende netværk og samarbejder med fokus på bæredygtighed. Green Drinks, Green Mapping, Creative Cities, Sustainable Cities, Cultura 21 og Culture Futures er eksempler på sådanne netværk og samarbejder. Især Cultura21 og Culture Futures er interessante i en kultursammenhæng, da de arbejder for at synliggøre kulturens rolle for en bæredygtig udvikling. De peger på, at de globale udfordringer ikke kan løses af én enkelt sektor, men må udvikles i et samarbejde mellem flere forskellige sektorer. Inden for de enkelte globale netværk har man ofte oprettet mindre lokale, regionale og nationale enheder, som f.eks. Cultura21Nordic, CradlePeople.dk og Copenhagen Climate Network. Selvom de verdensomspændende problemstillinger kræver global bevidsthed og ansvarlighed, kan de enkelte problemstillinger ikke udelukkende løses globalt. De enkelte løsningsmodeller må i høj grad også løses og konkretiseres af de enkelte lande, stater og regioner selv. Løsningerne skal derfor ikke alene findes lokalt eller globalt, men nærmere glokalt i et samspil mellem det lokale og det globale.

En urban problematik Bæredygtig udvikling får en særlig betydning i storbysammenhæng. I dag bor og lever ca. 50 % af verdens befolkning i byer, men man regner at tallet stiger til ca. 75 % i 2050. Byen er derfor det sted, hvor størstedelen af verdens ressourcer forbruges, overforbruges og masseforbruges. Derudover bliver størstedelen af verdens CO2 genereret og udledt i byer, som samtidig også er hjemsted for støj, affald og dårlig luftkvalitet. Endelig lader mange mennesker sig dagligt transportere til, fra og gennem byen i forbindelse med arbejde og uddannelse. Storbyteoretikere som f.eks. Charles Landry har beskæftiget sig med bæredygtighed som en urban problematik:

i værdimæssig forstand. I den forbindelse kan især kunst og kultur fungere som mellemled mellem teori og praksis.

”Lurking in the background are bigger issues that play on the mind of the more visionary urban leaders, issues that the world cannot avoid and that cities has to respond to. Global sustainability is one. And that is a consideration that should shape what cities do, how we built, how we move about, how we behave and how we avert pollution.” (Charles Landry: The Art of City Making: s.10-11, 2006) Samtidig er byen også hjemsted for en masse viden, teknologi og innovation. Således har de føromtalte netværk og samarbejder ofte rod i et storbymiljø. Byerne er derfor på én og samme tid afsender for, men også hjemsted for løsning af de globale problemstillinger. Bæredygtighed er derfor et begreb, som de næste 30-40 år vil resultere i udvikling af nye levemåder, forbrugsformer og handlemønstre. Det handler om at skabe global og urban vækst kombineret med ansvarlighed for klimaet, miljøet og fremtidige generationer. Derudover handler det om at indse, at vækst ikke kun skal ses som en økonomisk vækst, men også kan ske som vækst

3


INDLEDNING

FRA GRÆSROD TIL POLITISK AGENDA Den bæredygtige tanke kan føres tilbage til 1960’erne og 1970’ernes græsrodsbevægelser, hvor den blev udfoldet som modpol til det kapitalistiske samfund. I 1972 afholdt FN således sin første internationale miljøkonference, som satte fokus på sammenhængen mellem miljø og politik. Endelig bygger det bæredygtige paradigme i høj grad på en demokratisk verdensopfattelse. Hvor det i begyndelsen var forbeholdt en lille gruppe af mennesker, er bæredygtig udvikling i dag blevet en nødvendighed på vej mod en holdbar fremtid. BRUNDTLANDRAPPORTEN 1987 I 1983 nedsatte FN The World Commision on Environment and Development (WCED), hvis formål var at introducere klima- og miljøproblemerne for hele det globale samfund. I 1987 udgav WCED rapporten Our Common Future, som siden er blevet verdenskendt under navnet Brundtlandrapporten efter den forhenværende Statsminister Gro Harlem Brundtland. Rapporten præsenterer en holistisk tilgang til bæredygtig udvikling, som sker i en kombination af social lighed, miljømæssig ansvarlighed samt økonomisk vækst og velfærd. Rapporten giver et overblik over de største globale klima- og miljøproblemer og opstiller en handlingsplan til løsning af problemerne for årene 1990-95. Rapporten fremhæver desuden seks væsentlige globale indsatsområder: befolkningstal, fødevarer, økosystemer, energi, industri og bymiljø. Selvom Brundtlandrapporten primært fokuserer på udviklingslandenes bymæssige problemer, understreger den, at potentialet for bæredygtig byudvikling er størst i industrilandenes byer pga. deres stærke økonomi, veludviklede infrastruktur og avancerede teknologi. Brundtlandrapporten placerede på den måde klima og miljø solidt på den globale politiske agenda og har siden dannet grundlag for både lokale, regionale og globale miljøtiltag.

4

RIOERKLÆRINGEN 1992 Brundtlandrapporten dannede baggrund for WCED’s konference i Rio i 1992 med overskriften Rio Earth Summit. Formålet var at få omsat de globale anbefalinger fra Brundtlandrapporten til regionale, nationale og lokale initiativer. Her blev Rioerklæringen vedtaget, som består af 27 retningslinjer for menneskers ret til og fælles ansvar for en bæredygtig udvikling. Derudover vedtog man Agenda 21, som er en omfattende handlingsplan for bæredygtig udvikling i det 21. århundrede. 140 lande, heriblandt Danmark, underskrev aftalen, hvor man forpligtede sig til at omsætte Agenda21 til lokale initiativer på regionalt og kommunalt plan. De danske kommuner påbegyndte arbejdet med Agenda 21 i 1995-96, og i 2004 havde alle danske amter og kommuner udfærdiget lokale Agenda 21-strategier. AALBORGCHARTERET 1994 I 1994 afholdt EU-Kommissionen en konference i Aalborg med titlen The First European Conference on Sustainable Cities & Town. Formålet var at sætte skub i implementeringen af Agenda 21 i en europæisk sammenhæng. Til det formål formulerede man Aalborgcharteret. Man blev enige om, at man i fællesskab ville arbejde frem mod en bæredygtig byudvikling på baggrund af gode, lokale mønstereksempler. På den måde kunne man styrke og tilskynde til et europæisk samarbejde omkring en fælles klima- og miljøpolitik. I dag har mere end 2000 lokale, regionale og nationale instanser fra mere end 34 europæiske lande underskrevet Aalborgcharteret. Dermed er det blevet den væsentligste europæiske metode for implementering af Agenda 21. I dansk sammenhæng underskrev både Aalborg, Århus, Albertslund, Esbjerg, Herning, Høje Tåstrup, København, Vejle, Kolding, Vejle Amt og Storstrøms Amt charteret og Agenda21, som i dag en integreret del af den danske Lov om Planlægning (Planloven).

COP15 2009 I 2009 var København været for FNs internationale Climate Change Conference (COP15). Her deltog over 100 statsledere og regeringschefer fra hele verden med det formål at indgå en global aftale for miljø og klima, når Kyotoaftalen udløber i 2012. På baggrund af COP15 opstod der en fornyet interesse for miljø og klima i den danske befolkning, som resulterede i flere offentlige debatter om en fremtidig bæredygtig udvikling. I denne sammenhæng er det værd at bide mærke i en konference med titlen Culture Futures. Cultural Transformations for an Ecological Age by 205, som fandt sted under COP15. Her mødtes aktører fra 27 lande indenfor bl.a. kunst, arkitektur, sport, forskning og kommunikation for at diskutere kulturens rolle og muligheder i klima- og miljødebatten. Formålet var at engagere kultursektoren i den bæredygtige udvikling ved bl.a. at argumentet for kulturens rolle som katalysator for ændringer i folks hverdag, så den i højere grad blev tilpasset de globale klimaforandringer.


INDLEDNING

HVORDAN BÆREDYGTIGHED? EUROPA Der er ingen formelle miljøkrav i forbindelse med Kulturhovedstadsprojektet, men inddragelsen af bæredygtighed er yderst relevant i forhold til EU’s generelle retningslinjer for bæredygtig udvikling. european sustainable development strategy EU’s strategi for bæredygtig udvikling blev vedtaget i 2001. Her bekender man sig til Brundtlandrapportens definition af bæredygtig udvikling fra 1987. EU’s handlingsplan omfatter således både social, økonomisk og miljømæssig bæredygtighed og har som erklæret mål at efterkomme samtidige og fremtidige generationers krav og behov, samtidig med at respekten for naturens ressourcer indtænkes. Hvert andet år udgiver den fælleseuropæiske statistikdatabase Eurostat desuden en rapport om bæredygtig udvikling i EU. Sustainable Housing In Europe I 2003 satte EU et stort projekt i gang med titlen Sustainable Housing in Europa (SHE). Projektet var et samarbejde omkring bæredygtigt byggeri i landene Danmark, Frankrig, Italien og Portugal. Fra Danmark deltog Boligforeningen Ringgården med sit klimavenlige byggeri Lærkehaven i Lystrup. Formålet var at sætte fokus på de mange fordele ved bæredygtigt byggeri, som i sidste ende er en både social, miljømæssig og økonomisk gevinst. Bæredygtigt byggeri er nemlig ikke kun godt for miljøet, men resulterer på sigt også i bedre levevilkår og økonomisk besparelse. Lærkehaven i Lystrup er blevet internationalt kendt pga. SHEprojektet, så på den måde er Århus allerede nået et godt stykke vej inden for bæredygtigt byggeri. Noget, som man vil kunne bygge videre på i en 2017-sammenhæng.

European green capital EU har i år lanceret sin første grønne europæiske hovedstad. Stokholm er blevet udpeget som European Green Capital 2010, mens Hamborg overtager titlen i 2011. European Green Capital er opstået med inspiration fra konceptet bag European Capital of Culture og har som formål at styrke og profilere klimaog miljøindsatsen i de europæiske storbyer. I dag bor og lever ca. 80 % af europæerne i byer, hvorfor man for alvor må begynde at indtænke bæredygtighed i fremtidens byudvikling. De udvalgte byer skal således stå som real life examples på, at respekt for miljøet godt kan kombineres med økonomisk vækst. Kunne man forestille sig, at man i forbindelse Aarhus 2017 valgte at kombinere de to tiltag og brande byen som den første European Green Capital of Culture? NORDEN OG DANMARK I Kulturministeriets Kulturvaneundersøgelse fra 2004 svarer knap 50 % af de adspurgte, at de gerne ville bruge flere penge på økologiske varer, hvis de fandtes. Det tyder på, at der i befolkningen er opbakning omkring bæredygtighed på fødevareområdet. De senere år har interessen for økologi og bæredygtighed være støt stigende, så hvis man stillede det samme spørgsmål i dag, ville tallet sandsynligvis være højere. Grøn Vækst Der findes ingen dansk model for opgørelse af en by eller bydels grad af bæredygtighed. Sidste år gennemførte Statens Byggeforskningsinstitut en omfattende kortlægning af bæredygtighed i de københavnske bydele med titlen Bæredygtighedsprofiler for bydele i København på baggrund af en hollandsk model. Modellen vurderer bæredygtighed på baggrund af 25 indikatorer fordelt på miljø, sociale forhold og økonomi og gør det muligt at sammenligne graden af bæredygtighed i forskellige danske byer og byområder med det formål at kunne vurdere eventuelle fremskridt

i de enkelte regioner og kommuner. I 2009 fik Danmark sin første helhedsplan med fokus på natur, miljø og landbrug med sigte på at gøre Danmark til en Grøn Vækst Nation. Grøn Vækst er desuden temaet på årets møde i Nordisk Globaliseringsforum. Her vil man diskutere Norden som lavenergisamfund og Norden som grønt teknologilaboratorium. Tradition for bæredygtigt design Man taler ofte om, at den skandinaviske designtradition adskiller sig fra andre europæiske landes designtraditioner ved i særlig grad at betone demokrati, livskvalitet og social ansvarlighed. Ifølge arkitekterne Charlotte og Peter Fiell kommer det især til udtryk i en dansk sammenhæng. Dansk kultur skulle i særlig grad have rødder i en almue- og bondekultur, hvor et omskifteligt klima og mangel på råmateriale har medført en særlig form for nærhed og respekt for naturens ressourcer. Den danske og skandinaviske designtradition er derfor kendetegnet ved sin enkelthed, minimalisme og autencitet, som manifesterer sig i et funktionalistisk og hverdagsorienteret udtryk, der især ses inden for design, arkitektur og kunsthåndværk. Det bæredygtige er så at sige en integreret del af dansk og skandinavisk kulturforståelse. Derfor ligger tidens bæredygtighedstanke i naturlig forlængelse af det danske og skandinaviske tankesæt om størst mulig balance mellem menneske og natur. I sin artikel beskriver arkitekt Kaare Eriksen Foreningen Det Grønne Møbel som et samtidig eksempel på dansk og skandinavisk designtradition. Det Grønne Møbel kan således siges at været opstår i en kombination af design, folkelighed og grønne intentioner.

5


INDLEDNING

HVORDAN BÆREDYGTIGHED? REGION MIDTJYLLAND Af en spørgeskemaundersøgelse foretaget af Aarhus 2017 blandt over 200 kulturinstitutioner i Århus og Regionen fremgår det, at over 50 % af de adspurgte vægter miljø og klima som vigtige eller afgørende områder for en fremtidig bæredygtig udvikling. Grønne erhverv Århus og Regionen er hjemsted for en lang række virksomheder, institutioner og organisationer med fokus på grøn teknologi og innovation, som f.eks. Grundfoss, Gamesa Eólica og Siemens Windpower i Regionen samt Skykon, Agro Tech og snart Navitas Park i Århus. Derudover flytter Vestas i 2011 sit hovedkvarter til Århus. Det er derfor oplagt at profilere Århus og Regionen som et grønt og innovativt knudepunkt med fokus på udvikling af bæredygtige strategier og teknologier. Kunne man forestille sig, at Aarhus 2017 kunne fungere som showcase eller udstillingsvindue for byens og regionens mange grønne tiltag og aktiviteter? Letbanen Mulighederne for kollektiv transport i Århus og Regionen er allerede på nuværende tidspunkt gode. Der er gode bus-, tog- og cykelforbindelser, og der er mulighed for at lease sig til en bil gennem Århus Delebilklub eller en elbil gennem Move About, som snart kommer til Århus. I 2015 forventes første etape af Århus Letbane at stå færdig. Letbanen har som formål at sikre en hurtig og energivenlig kollektiv trafik i og omkring Århus. Letbanen er en miljømæssig fordel, fordi den enkelte borger reducerer CO2-udledningen til en tredjedel ved at vælge letbanen frem for bilen og til halvdelen hvis letbanen vælges frem for bussen. I sin artikel beskriver Anne Bach fra Letbanesekretariatet desuden, hvordan etableringen af letbanen vil resultere i et øget antal rejsende med den kollektive trafik og dermed et fald i antallet af bilister. Hvis beregningerne holder stik, vil det også betyde mere liv og aktivitet i

6

gadebilledet i form af borgere, der bevæger sig til og fra letbanens stationer. Letbanen har således ikke kun en miljøfordel, men vil også kunne bidrage positivt til et dynamisk byrum.

Mobility, Environment, Living og People. Århus ligger på en samlet 2. plads efter Luxembour, mens byen på områderne miljø, klima og bæredygtighed indtager en samlet 20. plads. (www.smart-cities.eu)

ÅRHUS KOMMUNE Århus har en unik beliggenhed tæt på skov, strand og vand. Byens skov- og naturområder udgør 62 km2 af byens samlede areal, hvilket er mere end i flere andre danske byer. Fra byens centrum er der kort afstand til skov, strand eller vand, hvilket gør de blå eller grønne områder en integreret del af byens rum og identitet. Det er måske grunden til, at byens rekreative områder er blandt landets mest benyttede med f.eks. 1000 arrangementer og 3 mio. årlige besøgende i byens skove. I det hele taget indbyder byens grønne områder til leg og bevægelse, om det så er til fods eller på cykel.

CO2030 Århus har sat sig som mål at blive CO2-neutral i 2030. Det betyder, at enhver udledning af CO2 skal modsvares af en tilsvarende reduktion eller binding af CO2. CO2-neutralitet er et ambitiøst projekt, der kræver en ekstraordinær indsats fra flere sider. Århus Kommune har derfor oprettet Klimasekretariatet CO2030, som samarbejder med byens erhvervsliv, uddannelsesinstitutioner og interesseorganisationer om at skabe langsigtede løsninger på klima- og energiområdet. CO2030 har desuden et stort fokus på borgerinddragelse for at skabe engagement og opmærksomhed omkring klima- og miljøspørgsmål. Det har udmøntet sig i flere konkrete strategier, f.eks. letbanevisionen, klimavarmeplanen, miljøhandlingsplanen, cykelhandlingsplanen og skovudviklingsplanen. Pr. 1. januar 2010 har Århus kommune desuden indført et krav om, at al nybyggeri skal være Lavenergiklasse 1. I den forbindelse er Århus Kommune ved at opføre Danmarks første Nulenergikontorhus i Viby. I interviewet med Palle Jørgensen, direktør for Boligforeningen Ringgården, peger han på betydningen af denne beslutning:

Energiby I 2009 udnævnte Klima- og Energiministeriet Århus til én ud af seks officielle Energibyer i Danmark. Titlen gives til byer, som har gjort en særlig indsats for klimaet. Århus fungerer derfor som frontløber på klimaog energiområdet og tjener som mønstereksempel for andre danske kommuner. Byen har allerede i flere år gjort en indsats i retning mod em bæredygtig udvikling og var den første danske kommune til at kortlægge sit samlede CO2-forbrug. Selvom Århus således har et stærkt fokus på grøn bæredygtighed har byen endnu ikke et image som grøn destination. Det fremgår af den fælleseuropæiske rankingliste Smart Cities, hvor Århus indtager en 20. plads på områderne miljø, klima og bæredygtighed. Der ligger derfor en udfordring i at styrke byens grønne og bæredygtige profil. European Smart Cities Smart Cities er et fælleseuropæsiske rankingprojekt, som sammenligner 70 middelstore europæiske byer på baggrund af seks parametre: Governance, Economy,

”I Århus er der sket det, at man pr. 1. jan 2010 har besluttet, at al nybyggeri skal være Lavenegiklasse 1. Det er altså en beslutning, som bryder med det nationale bygningsreglement. Så Århus er foran den generelle politik i Danmark, i hvert fald indtil 2015. København, Aalborg og Odense har endnu ikke taget den beslutning, men Sønderborg har. Det er en væsentlig regel, når man tænker på, at 40 % af CO2-udslippet kommer fra bygninger.” (Palle Jørgensen, Boligforeningen Ringgården)


INDLEDNING

HVORDAN BÆREDYGTIGHED? GoGreenAarhus Den 1. juni lanceredes et grønt bykort med navnet GoGreenAarhus. Det er udarbejdet af det århusianske bæredygtighedsbureau World Perfect i samarbejde med VisitAarhus, FO Århus, Radisson BLU, Scandic og Midtjysk Turisme. GoGreenAarhus er således bredt funderet i Århus og Regionen. Formålet med GoGreenAarhus er dels at skabe synlighed omkring det grønne, miljømæssige og bæredygtige Århus, dels at opfordre til debat, dialog og refleksion omkring økologi og bæredygtighed i Århus. GoGreenAarhus består af et fysisk og et digitalt kort. Det fysiske kort giver et statisk billede af det grønne og bæredygtige Århus og viser vej til 33 grønne forbrugssteder i form af butikker, frisører, hoteller, caféer og restauranter samt 34 grønne oaser, områder og oplevelser i Århus og omegn. Det digitale kort er tilgængeligt på internettet og opfordrer i høj grad til brugerinddragelse. Det digitale kort rummer også en erhvervsdel, som bl.a. tjener som inspiration til virksomheder om at blive grønne. På den måde giver GoGreenAarhus den enkelte borger og virksomhed en konkret mulighed for at agere bæredygtigt i deres hverdags. Endelig bidrager GoGreenAarhus til at profilere Århus som en bæredygtig destination. I interviewet med Maja Rottbøll og Martin Thim fortæller de mere om idéerne bag GoGreenAarhus. Imagine – Mod en økoæstetik Århus Kunstbygning havde i april ansøgningsfrist på et Open Call til udstillingen Imagine – mod en økoæstetik, som er planlagt til at åbne i 2011. Her blev kunstnere og kuratorer inviteret til at byde ind med bæredygtige projekter. Udstillingen er et svar på den britiskpakistanske kunstner Rasheed Araeen kritik af avantgardens rekuperation:

”Først når folk befinder sig i en situation, hvor de kan bruge deres kreative potentialer, hvilke kan forstærkes af en kunstnerisk fantasi, vil en forandring indtræffe. […] Kunst kan og bør stræbe efter et alternativ, der ikke blot er æstetisk bekræftende og produktivt, men også befordrende for alle former for liv på vores planet” (Ecoaesthetics. A Manifesto for the Twenty-First Century in: Third Text, 2009)

Her opfordres kunstneren til at træde ned fra sin piedestal og i stedet begynde at engagere sig i det miljø og samfund, som han eller hun er en del af. Citatet giver især mening i en dansk kontekst. Den danske kulturmodel er nemlig kendetegnet ved armslængdeprincippet, hvorigennem man de sidste 50 år har arbejdet for at gøre kunst og kultur til autonome og selvforvaltende størrelse. De senere år er man dog atter blevet opmærksom på den tætte relation mellem kunst, kultur og samfundsstrukturer. I denne sammenhæng er koblingen mellem kunst og bæredygtig udvikling til en økoæstetik interessant, fordi den kan føre til alternative løsninger på klima- og miljøudfordringerne. Moesgård Museum Moesgård Museums nye udstillingsbygning, som forventes færdig i 2013, er et eksempel på, hvordan miljø, energi og bæredygtighed kan indtænkes i en museumssammenhæng. Bygningen opføres som Lavenergiklasse 1 og vægter et godt og optimalt klima for både publikum medarbejdere og museumsgenstande. På den måde udviser museet miljømæssig ansvarlighed, samtidig med at publikums krav til en optimal museumsoplevelse imødekommes. Der skabes således en balance mellem natur og mennesker.

7


INDLEDNING

BÆREDYGTIGHED I ET KULTURPERSPEKTIV I sin artikel forklarer Anne Sophie Witzke fra Alexandrainstituttet, hvordan naturen altid er blevet tematiseret i kunsten: ”Naturen og herunder klimaet har altid været materiale for kunsten, og den digitale klimakunst føjer sig dermed til en lang kunsthistorisk tradition. Men samtidig videreudvikler den traditionen […] ved at udfordre tidligere kunstretningers romantiske og myto-poetiske forestillinger om naturen som en homogen enhed […].” (Anne Sophie Witzke)

Alene af den grund burde kunsten tage langt større del i klima- og miljødebatten, end den allerede gør. På den måde kunne den fungere som bindeled mellem natur og mennesker i arbejdet frem mod en bæredygtig udvikling. Ikke desto mindre har miljø og klima typisk været genstand for debat og forskning i natur- og samfundsvidenskaberne. De senere år, bl.a. som følge af COP15, er bæredygtighed begyndt at blive taget op af humanvidenskaberne, herunder kultursektoren. Derudover handler bæredygtig udvikling ofte om etik, moral og værdier. Kunst og kultur er i høj grad en afspejling af bestemte holdninger og værdier og er netop udtryk for et bestemt livssyn. På den måde kan kunst og kultur gå ind og tematisere bæredygtighed som udtryk for en bestemt livsstil. Man kunne således godt forestille sig, at bæredygtighed i den nærmeste fremtid ville kunne komme til at spille en rolle i en kulturpolitiksammenhæng. Derfor bliver bæredygtighed også relevant i en Aarhus 2017-sammenhæng. Helt overordnet kan sammenhængen mellem kultur og bæredygtighed ses i relation til tre hovedområder.

8

KUNSTNERISK UDTRYK For det første kan bæredygtighed integreres i det kunstneriske udtryk. Her handler det om at tematisere bæredygtighed gennem f.eks. klimadesign og klimakunst. Kunst kan tænke ud af boksen og præsentere anderledes tilgange og løsninger på klimaproblematikken. På den måde kan kunsten bruges som inspirationskilde til nye og alternative idéer, visioner og løsninger på fremtidens globale problemer. Derudover har kunst og kultur den fordel, at det ofte er at finde, hvor almindelige mennesker færdes. Kunsten kan så at sige få flyttet klimadebatten ud i det offentlige rum på scener, i parker og på bygninger. Endelig har kunsten den fordel, at den kan skabe bevidsthed om miljø og klima samt opfordre til refleksion uden direkte at stillefolk til ansvar og afkræve en politisk stillingtagen. Bæredygtighed som kunstnerisk udtryk skal nærmere betragtes som en indirekte opfordring til refleksion med et indbygget håb om efterfølgende aktion. Århus Kunstbygnings kommende udstilling Imagine – mod en økoæstetik er et eksempel på bæredygtighed som kunstnerisk udtryk. ORGANISATION For det andet kan bæredygtighed betegne en ny måde at drive virksomhed på. En bæredygtig organisation arbejder med alternative måder at skabe vækst på som supplement til en pengebaseret vækst i kroner og ører. Her skaber man vækst på baggrund af etik, værdier og holdninger, som knytter an til ansvarlighed og en global bevidsthed. Spørgeskemaundersøgelsen fra kulturinstitutioner i Århus og Region Midtjylland viser, at den enkelte kulturinstitution er åben for en bæredygtig tankegang, hvor der i stigende grad fokuseres på symbolsk profitoptimering som supplement til den økonomiske profitoptimering. Moesgård Museums nye museumstilbygning er et eksempel på, hvordan bæredygtighed kan indtænkes i måden at drive museum på.

FORMIDLING For det tredje kan kunst og kultur bruges som bindeled mellem abstrakte handlingsplaner og konkret dagligdagsadfærd. Bæredygtig udvikling handler lige så meget om en adfærds- og holdningsændring hos den enkelte borger, som det handler om politiske og teknologiske forandringer. For at imødegå den stigende befolkningstilvækst i byerne må man snarest få sat skub i den bæredygtige byudvikling. Det kræver, at man får den almindelige borger til at tænke og handle bæredygtigt. Her kan kunst og kultur spille en afgørende rolle som katalysator for ændringer af folks vaner og adfærd, fordi kunst og kultur netop kan gøre abstrakte og svært tilgængelige problemstillinger til konkrete, sanselige og nærværende artefakter. Alexandrainstituttets projekt RETHINK Information er et eksempel på kultur som formidler i bæredygtighedsdebatten, hvor digital klimakunst gør abstrakte klimamæssige problemstillinger tilgængelige for den almindelige borger.


SWOTANALYSE - DEN BÆREDYGTIGE BY DEN BÆREDYGTIGE BY

Workshoppen Den Bæredygtige By blev afholdt i Ridehuset under Aarhus 2017’s formidlingsarrangement ”Her er Aarhus!” i marts-april 2010. Her deltog en række ressourcepersoner på området fra kommune, erhvervsliv, foreningsliv, uddannelsessektor og kreativt vækstlag inden for områderne design, arkitektur, byplanlægning, byggeri, energi, forsyning, infrastruktur, museum, turisme, formidling, folkeskole og universitet. Aarhus 2017 havde således valgt en bred tilgang til bæredygtighed, som gik på tværs af en række forskellige sektorer med det formål at få et så nuanceret syn på byens potentialer og udfordringer for bæredygtig byudvikling som muligt. SWOT står for Strengths, Weaknesses, Opportunities and Threats, på dansk Styrker, Svagheder, Muligheder og Trusler. Sammen skulle deltagerne således diskutere styrker, svagheder, muligheder og trusler ved Århus som bæredygtig by. Workshoppen var delt op i to afdelinger: Først analyserede vi den nuværende situation i form af styrker og svagheder. Dernæst så vi på fremtiden i form af muligheder og udfordringer. Deltagerne blev opdelt i fire grupper, der hver især blev bedt om at forholde sig til bæredygtighed ud fra en specifik vinkel, som var hhv. Byggeri og arkitektur, Trafik og infrastruktur, Blå og grønne områder samt Tværfaglige grønne projekter. Dette for at sikre, at workshoppen kom hele vejen rundt i forhold til emnet. Deltagerne blev først bedt om hver især at notere egne vurderinger, dernæst at diskutere og udvælge betragtninger, som skulle repræsentere gruppen i fællesskab. Efter hver afdeling fremlagde hver gruppe resultaterne over for resten af deltagerne på de såkaldte swotkort. I det følgende er dels citeret navngivne udsagn fra gruppediskussionerne, dels anonyme udsagn fra den fælles fremlæggelse, hvor udsagnene er udtryk for gruppens fælles udsagn. Der var bred enighed om, at Århus har potentialet til at blive en bæredygtig by. Byen står stærkt på områderne trafik, energi, byggeri, forskning og arkitektur. Derudover blev byens mange blå og grønne områder fremhævet som værende af stor betydning for en fremtidig bæredygtig udvikling. Der blev peget på byens mange grønne forbindelser og de mange muligheder for leg og bevægelse i natur, skov og parker, hvor de mange cykelstier, fitnesspladsen i Riis Skov samt Sculptures by the Sea blev fremhævet som gode eksempler. Der blev opfordret til også at indtænke det urbane i det grønne. Byen må ikke blive for pæn og velfriseret, men man må gerne kunne skimte det rå og grimme bagved alt det grønne.

DELTAGERE

Bord 1: Byggeri og arkitektur Maja Rottbøll (World Perfect) Gøsta Knudsen (Teknik og miljø) Anders Dyrelund (Rambøll) Andreas Hansen (Grønt AU) Annette Damm (Moesgård Museum) Anne Mette Benzon (COWI) Bord 2: Fødevarer – fra jord til bord Udgået Bord 3: Blå og grønne områder Michael Troelsen (Teknik og miljø) Martin Thim (World Perfect) Rasmus Hørsted Jensen (World Perfect) Thea Green (World Perfect) Bord 4: Trafik og infrastruktur Carl Damm (World Perfect) Anne Bach (Letbanesekretariatet) Kristian Rødbro (Visit Århus) Brian Strandbygaard (Niras) John Christensen (Teknik og miljø) Pablo Celis (Teknik og miljø) Bord 5: Tværfaglige grønne projekter Birte Buhl (Grønne Guider, FO Århus) Peter Christensen (Samsø Energiakademi) John Erik Kristensen (Grønlykkeskolen) Jacob Baungaard (World Perfect) Jacob Worm (Energitjenesten) Kaare Eriksen (Det Grønne Møbel

Byens størrelse blev ligeledes fremhævet som en stor styrke. Der er kun ét centrum, hvor man hele tiden møder hinanden. Det er derfor nemt at skabe sig et overblik og opbygge et netværk omkring bæredygtighed. Fordi alle kender alle, er der desuden en enorm vilje og parathed til i fællesskab at få sat skub i tingene. Selvom Århus er en lille storby, huser byen mange aktører på forskellige områder inden for bæredygtighed, f.eks. Vestas, Skykon, Agro Tech, Økologisk Landsforening, Foreningen Ingen CO2, Boligforeningen Ringgården, Designfirmaet Grünbag, Andelssamfundet i Hjortshøj, Organisationen for Vedvarende Energi og Bæredygtighedsbureauet World Perfect. Dertil kommer forskning i klima, miljø og energi hos byens uddannelsesinstitutioner. Det er således ikke nødvendigt at gå ud og ”opfinde” nye aktører for at få et samarbejde op at stå. Århus Kommunes vision om CO2-neutralitet i 2030 blev langt hen ad vejen vægtet positivt. Kommunen blev rost for sit stærke fokus på miljø og klima, f.eks. i sin vision om cykelbyen, fokus på formidling og miljøcertificeringsprogrammer, vejledning omkring el og varme samt udbygningen af havnen med Navitas og

9


Multimediehuset. På den anden side blev kommune kritiseret for at være sig selv nok og tage for let på hele aspektet omkring borgerinddragelse. I forlængelse heraf blev det påpeget, at der i høj grad mangler synlighed og markedsføring af byens bæredygtige tiltag, visioner og målsætninger. Den manglende synlighed skaber usikkerhed omkring fælles mål, vej og visioner, som gør det svært for den enkelte borger at opnå ejerskab og ansvarsfølelse for byens bæredygtige udvikling. Tid, økonomi og tomme ord blev betragtet som de største trusler på vej mod en bæredygtig byudvikling. Der blev udtrykt bekymring for, om byen overhovedet har de politiske og økonomisk ressourcer, der skal til for at realisere ambitionerne om en bæredygtig by. Det blev flere gange understreget, at CO2- neutralitet er et stærkt, men ambitiøst mål. Hvis man vil tematisere bæredygtighed i 2017 og 2030 må man derfor snarest i gang med at formule en skarp og synlig retning og målsætning for indsatsen. Derudover blev det understreget, at byen ikke kan favne alt. Det er derfor nødvendigt, at nogle få tager ansvaret for koordinering og prioritering. Der kan således peges på enkelte konkrete forslag: • Mad skal i højere grad integreres i diskussionen om den bæredygtige by, da mad indgår som del af en hverdagspraksis, som alle kan forholde sig til.

• 2017 kunne blive et fedt bæredygtigt udstillingsvindue. Det nye Havneområde kunne fungere som showcase for byens bæredygtigt byggeri, f.eks. ved at skabe verdens første Green Harbour eller ved at opsætte en vindmøllepark i havneindsejlingen som byens nye vartegn. Mejlgade kunne derimod fungere som vindue til en kreativ og alternativ bæredygtig byudvikling ved at udstyre de gamle og eksisterende bygninger med solceller, taghaver og grønne gårdmiljøer. • Der blev forslået mere interaktion mellem borgere og grønne områder. Det kunne man gøre ved at plante flere blomster og frugttræer, som den enkelte borger vel at mærke må have lov at spise eller plukke. Man kunne også etablere flere grønne områder, som lagde op til leg og bevægelse. Kunne man forestille sig Store Torv som én stor grøn park med vand, blomster og frugttræer? • Århus burde i højere grad lade sig inspirere af Samsø, som i løbet af 10 år er blevet en såkaldt plusenergiø vha. relativt simple metoder og allerede eksisterende teknologi. Det kunne også bruges som del af byens branding som turismedestination. • Flere var enige om at Sculptures by the Sea var et godt eksempel på, når natur og kultur går op i en højere enhed og samtidig får en bred folkelig opbakning. Kunne man lave flere arrangementer af den slags, hvor man kombinerer kunst, natur, bevægelse, oplevelse og oplysning. Det blev bl.a. forslået, at man kunne gøre mere ud af byens ”solopgangspraksis”. Århus ligger smukt i forhold til solopgangen, hvilket man kunne indtænke i nybyggeri og integrere i natur-kultur-aktiviteter.

10


• Der mangler formidling af og synlighed omkring grønne tiltag og aktiviteter i Århus. Der er mange grønne initiativer rundt omkring i byen, både i kommune- og foreningsregi, men man burde gøre mere ud af at brande og markedsføre dem. Som det er nu, er det utrolig svært at få øje på de grønne tiltag og aktiviteter. • Århus Kommune kunne gøre mere ud af at skabe ejerskab og engagement hos borgerne omkring bæredygtige tiltag og projekter, så den enkelte borger føler sig taget med på råd. Hvis man vil have en grøn by, kræver det en adfærdsændring hos alle byens borgere. En bæredygtig udvikling kræver nemlig samarbejde på tværs af mange forskellige sektorer og samfundsgrupper. For at generere alternative løsningsmodeller man derforinddrage mange forskellige kompetencer. • Mange pegede på 2017 som løftestang for 2030. På det bæredygtige område kunne Aarhus 2017 således blive et skridt på vej mod Århus Kommunes mål om CO2-neutralitet i 2030. På den måde kunne der komme et øget fokus på 2030’s tiltag og aktiviteter. Der blev dog advaret mod, at 2017 ikke kommer til at tage kræfterne fra 2030.

11


SWOTANALYSE - DEN BÆREDYGTIGE BY // CITATER FRA DEBATTEN VED BORDENE // STYRKER BORD 1 - BYGGERI OG ARKITEKTUR ”Mejlgade er en styrke, fordi de er åbne for at eksperimentere. Det ser man f.eks. i den vedtagne plan for bæredygtigt nybyggeri i Mejlgade 35 til 39.” (Maja Rottbøll)

”Det er en styrke, at byen ikke er så stor, og at der er en enorm parathed til hurtig omstilling. Man er parat til at gøre noget for byggeri og arkitektur i byen.” (Andreas Hansen)

”Århus er hverken for stor eller for lille, men har en god størrelse til at vise sit byggeri og sin arkitektur frem.” (Anne Mette Benzon)

”Århus har stærke faglige klynger inden for arkitektur og byggeri, og der er generelt åbenhed overfor nye tiltag og idéer.” (Annette Damm)

”Byen har stærke arkitekturvisioner, der markerer sig nationalt og internationalt.” (Annette Damm)

”Hele byen forsynes med fjernvarme, der ejes af alle i fællesskab (kommunen) eller lokale co-operativer. I begge tilfælde hviler økonomien i sig selv, så al profit kommer kunderne til gode. Der er således en stor folkelig ejerstruktur omkring varmeforsyning af byens bygninger på forbrugernes præmisser, hvilket er usædvanligt i internationalt perspektiv.” (Anders Dyrelund)

BORD 3 – BLÅ OG GRØNNE OMRÅDER ”Århus har en fantastisk beliggenhed ved vand og strand.” (Martin Thim)

”Der er mange muligheder, når det gælder de grønne områder, og så er der et sundhedsfremmende perspektiv i dem, f.eks. udendørsfitness i Risskov.” (Rasmus Hørsted Jensen)

”Man tør bruge de grønne områder, og man tør integrere dem i kunsten.” (Rasmus Hørsted Jensen)

”Der er mange grønne forbindelser i form af cykelstier og god, grøn infrastruktur.” (Thea Green)

12


”Der bliver sat pris på selv de mindste steder – god udnyttelse.” ”Både nord-syd (kystlinien) og øst-vest (åen) er en styrke for byen.” ”Der er gode muligheder for at pendle gennem de grønne områder til og fra arbejde.” ”Det kuperede terræn er en styrke for Århus, da det opfordrer til sport og bevægelse.” ”Cykelstierne er en styrke, fordi de forbinder by og natur.” BORD 4 – TRAFIK OG INFRASTRUKTUR ”Århus er kendt som en cykelby. Det er et godt brand for byen.” (Anne Bach)

”Det, der er fedt ved Århus, er, at den er så kompakt. Der er én bymidte i modsætning til f.eks. København.” (Carl Damm)

”Afstandene i Århus er korte. Det er en kæmpe fordel, når vi snakker bæredygtighed, fordi folk ikke nødvendigvis skal sætte sig ind i en bil.” (Kristian Rødbro)

BORD 5 – TVÆRFAGLIGE GRØNNE PROJEKTER ”Der er fokus på formidling. Det er en styrke, at der er etableret Grønne Guider, Miljøvejledere og B&U’s tilsvarende funktion. Byen har en styrke i de forskellige miljøcertificeringsprogrammer, kommunale målsætninger og elselskabernes vejledere.” (John Erik Kristensen)

”Århus er en lille, men stor by. Man kender hinanden, og der er et stort netværk samtidig med, at der er stor volumen. Vi kan få ting til at ske, hvis folk finder hinanden.” (Jacob Baungaard)

”Århus er en ung by, og der er mange, der gerne vil engagere og involvere sig.” (Jacob Baungaard)

”Klimaudfordringerne kræver tværfaglig tilgang for at lykkes. Vi kan generere fokus og løsninger ved at inddrage mange forskellige kompetencer. Alene det at tænke tværfaglige projekter, som denne SWOT, er en styrke.” (Jacob Worm)

”Byrådsbeslutningen om CO2-neutralitet er en styrke.” (Birte Buhl)

13


SWOTANALYSE - DEN BÆREDYGTIGE BY // CITATER FRA DEBATTEN VED BORDENE

”Der er tradition for at tænke grønt fra kommunalt hold og støtte op om grønne miljøprojekter: Grøn Guide, Grønt Råd, Grønt Forum osv.” (Birte Buhl)

”Der er et stort potentiale i Århus. Dog skulle man åbne mere op mod regionen.” (Peter Christensen)

”Der er mange eksisterende aktører. Derfor behøver man ikke ”opfinde nye”.” (Peter Christensen)

”Det er en stor styrke, at der er et aktivt opland.” (Peter Christensen)

”Der er mange gode politiske målsætninger.” (Peter Christensen)

// SVAGHEDER BORD 1 – BYGGERI OG ARKITEKTUR ”Århus har alle de rigtige meninger, men vi er ikke parate til omstillingen.” (Gøste Knudsen)

”Byens svaghed er, at der er for langt fra teori til praksis. Viljen er der, men er man villig til at betale?” (Annette Damm)

”Der mangler tilstrækkelig effektiv og kompetent koordinering og overblik over nye tiltag.” (Annette Damm)

”Der er fare for populistiske løsninger, da der ofte fremsættes klimaforslag, som er baseret på formodninger mere end på faktuel samfundsøkonomisk analyse.” (Anders Dyrelund)

”Der er for mange, der bare sender den bæredygtige bold videre.” (Andreas Hansen)

”Der er problemer med at engagere borgerne og skabe ejerskab og forankring omkring de politiske initiativer og handlingsplaner.” (Maja Rottbøll)

14


SWOTANALYSE - DEN BÆREDYGTIGE BY // CITATER FRA DEBATTEN VED BORDENE

BORD 3 – BLÅ OG GRØNNE OMRÅDER ”Der er for mange store arealer og grønne områder, der virker meget offentlige. Der mangler små intime, private og haveagtige områder.” (Thea Green) ”Der er for få frugttræer og lignende, man kan plukke frugt og blomster af. Noget, man kan tage med hjem.” (Thea Green)

”Der er for meget asfalt og beton i indre by.” (Martin Thim) ”Vi skal have det grønne ind i baggårdene og op på tagene.” (Martin Thim) ”De grønne områder er på én gang alt for pæne, men også meget beskidte på grund af affald.” (Martin Thim) ”Der er forvirring omkring vedligehold: Hvem gør hvad og hvornår? Hvor ligger ansvaret? Der er meget en Det-er-dernok-nogen-der-tager-sig-af-holdning eller Storbyer- skal-være-beskidte-holdning.” (Rasmus Hørsted Jensen)

”Der mangler markedsføring af de grønne områder. Hvordan kan man bruge stederne, hvor og hvornår?” (Rasmus Hørsted Jensen)

”Der mangler markering af stier og overnatningsmuligheder.” ”Havnen vokser og lukker byen inde. Vi får ikke noget igen, men mister forbindelsen til havet.” BORD 4 – TRAFIK OG INFRASTRUKTUR ”Jeg kunne godt forestille mig, at det bakkede landskab afholder nogle borgere fra at hoppe op på cyklen.” (Anne Bach)

”Det er for nemt at være bilist. Det er stadig meget op til den enkelte at bestemme, om han/hun vil anvende bus eller bil, fordi der ikke er nogen særlige restriktioner for brug af bilen. Derfor bliver bussen ofte fravalgt til fordel for bilen.” (Anne Bach)

”Med det nye motionscenter er det som om, byen er trængt ind i skoven. Det synes jeg er ærgerligt. Det respekterer ikke de folk, som elsker skoven.” (Carl Damm) ”Når man bygger nyt udenfor byen skal man sørge for, at de bæredygtige transportmuligheder er med fra starten. Hvis folk først har været ude og købe en bil, er det meget svært at flytte dem over til offentligt transport.” (John Kristensen)

15


SWOTANALYSE - DEN BÆREDYGTIGE BY // CITATER FRA DEBATTEN VED BORDENE

”Der er for mange både-og-løsninger. Der er letbane OG dejlige brede veje. Det bliver for nemt at vælge bilen. Folk vælger kun offentlige transportmidler, hvis de er presset ud i det.” (Kristian Rødbro)

”For høje priser på kollektiv transport er en svaghed for byen.” BORD 5 – TVÆRFAGLIGE GRØNNE PROJEKTER ”At Århus skal være CO2-neutral i 2030. Visionen er klar, men vejen er uklar: Hvordan skal det foregå? Det kommer ovenfra og er ikke inddragende.” (Jacob Baungaard)

”Der er mangel på vilje til at støtte grønne tiltag, f.eks. har Aarhus Universitet skåret deres støtte væk til Grønt Forum efter COP15.” (Jacob Baungaard)

”Uddannelsesinstitutionerne bruges ikke nok og skolerne tilbydes ikke nok stof vedrørende bæredygtighed.” (Jacob Worm)

”Klimasatsningen mangler penge, kommunal og statslig retning og initiativ.” (Jacob Worm)

”Århus er en stor kommune: Der er mangel på samarbejde og tværfaglighed mellem de forskellige magistrater. Der er derfor langt fra politisk beslutning til praksis.” (Birte Buhl)

”Målsætningen om 2030 er enormt bred. Der mangler fokus.” (Peter Christensen)

”Der er en tendens til isolation i forhold til resten af regionen. Århus melder f.eks. fra i forhold til “Energiby” og kører bare sit eget løb.” (Peter Christensen)

”Der er fare for, at 2017 drukner i events og manglende synlighed.” (Peter Christensen)

”Økonomi: Der skal satses stort, for at det batter noget.” (Peter Christensen) ”Det er en stor kommune, der mødes med mange forskellige forventninger. Hvad skal den støtte? Fagspecifikke forventninger en masse risikerer at blokere for satsningen. Det er nødvendigt med prioritering, retning og

16


SWOTANALYSE - DEN BÆREDYGTIGE BY // CITATER FRA DEBATTEN VED BORDENE

resultatorientering. Man kan ikke få det hele. Derfor er det nødvendigt med præcise målsætninger – at der er retning på indsatsen.” (John Erik Kristensen)

BORD 1 – BYGGERI OG ARKITEKTUR ”Der er store muligheder for bæredygtig byudvikling bl.a. på byens havneområde, specielt indenfor energiområdet med effektiv offentlig transport, fjernvarme og fjernkøling. Dertil kommer, at bygningerne kan energioptimeres under hensyntagen til forsyningen med optimal klimaskærm, lavtemperaturvarmeanlæg og højtemperaturkøleanlæg.” (Anders Dyrelund)

”Barcelona er et godt eksempel på moderne byudvikling. Her er gågaden, stranden, havnen osv. smeltet sammen, og nye bydele forsynes med fjernvarme og fjernkøling baseret på vedvarende energi. Århus kunne man fjerne al vej mellem byen og havnen, så byens dele smelter mere sammen.” (Anders Dyrelund)

”Det kunne være spændende at have det nye bæredygtige byggeri på havnen, men det gamle skal også med. Hvordan ville Mejlgade som noget helt vildt gammelt se ud som bæredygtigt projekt?” (Maja Rottbøll)

”Vi har meget at lære af f.eks. Hamborg og Berlin i forhold til at integrere grønne områder i byen.” (Andreas Hansen)

”Byer skal ikke altid fyldes op med grønne områder. Venedig er et godt eksempel på en by uden mange grønne områder. Det kunne være interessant at gøre Århus til rigtig by af sten.” (Gøsta Knudsen)

”I Århus er der masser af bæredygtigt byggeri og arkitektur, f.eks. universitetet. Det er måske ikke bæredygtigt på energiområdet, men det er i den grad bæredygtigt i et tidsperspektiv.” (Gøsta Knudsen)

”Vi kan ikke bare gå ind og ændre alt. Vi må arbejde frem mod nogle områder, som vi gerne vil fremhæve” (Annette Damm)

BORD 3 – BLÅ OG GRØNNE OMRÅDER ”Der er muligheder i at klarlægge eller inspirere flere til at blive bæredygtige og udnytte de tiltag, der er. Man skal få kortlagt, hvad der er, hvilket kan inspirere til nye tiltag. Man skal i højere grad integrere det grønne i byen.” (Rasmus Hørsted Jensen)

”Man skal tage folk ved hånden og vise borgerne Århus. De kan jo samle skrald på vejen.” (Rasmus Hørsted Jensen)

17


SWOTANALYSE - DEN BÆREDYGTIGE BY // CITATER FRA DEBATTEN VED BORDENE

”Der er masser af muligheder for interaktion og innovation. Interager med æbletræet.” (Rasmus Hørsted Jensen) ”Nytænkning af alt.” (Martin Thim) ”Kunne man ikke lave en kæmpe vindmøllepark i bugten eller måske en solcellepark.” (Martin Thim) ”Århus kunne få verdens første grønne havn – Green Harbour.” (Martin Thim) ”Vi skal have bykompost og vandopsamling frem for at vandet ender i kloakkerne.” (Martin Thim) ”Torvene skal lukkes af for biler og være grønne – også bogstaveligt.” (Martin Thim) ”Gerne flere udendørsprojekter, som f.eks. Sculptures by the Sea, flere borgere og flere gæster.” (Martin Thim) ”Flere frugttræer på Store Torv. Hvorfor er Store Torv ikke grøn? Det kunne blive en anderledes, grøn turistattraktion. Folk går langs murene, og ingen bruger torvet.”(Thea Green) ”Vi har en god solopgangskyst, men der er også muligheder i solnedgangen. Hvor kan man se den?” (Thea Green)

”Vi skal indtænke de grønne områder som urbane steder. Det er ikke farligt, at der er cement indblandet. Man må godt kunne skimte det rå bagved.” (Thea Green) ”Der kunne være en bedre infrastruktur via grønne bånd i form af parker, skov, bymidte og havn.” ”Der er muligheder i den nye idrætsrambla, hvor Risskov og Marselis forbindes. Lignende tiltag kunne laves for øst/ vest. Nemmere adgang til naturen fra byen.” BORD 4 – TRAFIK OG INFRASTRUKTUR ”Vi er nødt til at bygge tæt omkring stationerne, hvis vi gerne vil have folk til at bruge den kollektive trafik.” (Anne Bach)

”Vi bør tænke både ”pisk og gulerod”-strategi, hvis de trafikale problemer skal løses.” (Anne Bach)

”Vi skal have en større historie. Man kunne f.eks. lave en visionsfilm, som kører i busser og tog. Tell-a-vision. Så byen kommer til at føle et ejerskab.” (Carl Damm)

18


SWOTANALYSE - DEN BÆREDYGTIGE BY // CITATER FRA DEBATTEN VED BORDENE

”Vi har en udfordring i, at der er så meget trafik. Det første, du ser som turist, der kommer ind med toget, er et virvar af biler og en stor cykelkirkegård. Min vision er, at vi kan genskabe et Århus, som ikke bare er trafik. Hvor man rent faktisk kan sidde på en cafe udenfor banegården og se på byen. Århus indbyder ikke til noget, når man er turist. Når man træder ud af banegården, er der f.eks. ikke et eneste skilt, der viser vej til det nærmeste kunstmuseum.” (Pablo Celis)

”Vi skal være et laboratorium for ny teknologi. Lad os se, hvordan århusianere reagerer på el-biler.” (Kristian Rødbro) ”Vi vil have en mere levende og åben by, hvor man ser mennesker i stedet for bilkøer.” (Kristian Rødbro) ”Smallere veje og bredere cykelstier – people first.” BORD 5 – TVÆRFAGLIGE GRØNNE PROJEKTER ”Indtænk Samsø-modellen i Århus i tilrettet form: Inddrag borgerne, styrk lokal økonomi og opsæt konkrete delmål.” (Jacob Baungaard)

”Gør havnefronten mere grøn som tværfagligt projekt – i forbindelse med nye aktører, uddannelsesinst. osv.” ”Hvis man kombinerer kultur og klima kan det få 2030 til at lykkes, med andre ord 2017 er nødvendig for at få 2030 til at lykkes. Kulturbyprojektet er vigtigt for Århus.” (Jacob Worm) ”Der er et stort erhvervspotentiale: Århus kan blive en stor clean tech-magnet med nye arbejdspladser til følge. Og der er store forsknings- og udviklingsmuligheder.” (Jacob Worm) ”Borgerinddragelse skal besluttes og slås bredt an helt fra begyndelsen. Det skal ikke påklistres hen ad vejen.” (Birte Buhl)

”Der er mulighed for mere radikalt anderledes ideer i forbindelse med 2030 med videre, f.eks. gratis offentlig transport.” (Birte Buhl) ”2017 kan være løftestang for 2030.” (Birte Buhl) ”Igen: kombiner 2017 og 2030 ud fra et reelt tværfagligt og tværregionalt perspektiv.” (Peter Christensen) ”Konkrete projekter og aktiviteter. Vis det gode eksempel, som borgerne kan identificere sig med. Det skal være 1) forståeligt 2) realistisk i skala 3) borgerinddragelser i forhold til konkret handling.” (Peter Christensen) ”Vi skal være bedre til at udnytte eksisterende potentialer.”(Peter Christensen) ”Vedrørende formidling og forholdet mellem målsætninger og praksis: At videreformidle inden for vidensbaserede institutioner: uddannelser, skoler, universitetet osv.” (John Erik Kristensen)

19


SWOTANALYSE - DEN BÆREDYGTIGE BY // CITATER FRA DEBATTEN VED BORDENE

”At inddrage f.eks. teatre, museer og andre kulturinstitutioner og sætte tanker i gang vedrørende 2030, så man kan bruge drama og musik i formidlingen.” (John Erik Kristensen) ”Vi kan skabe virksomheder og arbejdspladser i pionérproduktioner og -projekter, hvis vi er først med det, jf. Århus’ styrke inden for clean tech.” (John Erik Kristensen) ORD 1 – BYGGERI OG ARKITEKTUR ”Det er en trussel, hvis bæredygtighed bliver misbrugt kommercielt til salg af produkter uden forudgående analyse. Inden for energiområdet er samfundsøkonomien, som inkluderer miljø, et godt mål for bæredygtighed, men det er ikke altid en sådan analyse ligger til grund for udsagn om bæredygtighed. ” (Anders Dyrelund). ”Der mangler tilstrækkelig effektiv og kompetent overblik over og koordinering af nye tiltag.” (Annette Damm) ”Vi skal passe på med at ville favne det hele. Der skal være en balance mellem de små økologiske caféer og de store byggeprojekter, som kan genkendes i hele verden. Vi skal ikke favne alt, men skal sælge byen på en række unikke højdepunkter.” (Gøsta Knudsen) ”Villigheden skal ikke kun komme fra Århus Kommune. Erhvervslivet og universitetet skal også på banen.” (Andreas Hansen)

BORD 3 – BLÅ OG GRØNNE OMRÅDER ”Har Århus et alt for lille centrum? Er der plads til mere grønt?” (Thea Green) ”skal pengene gå til store projekter, store satsninger eller små?” (Thea Green) ”Tiden er en trussel. Der skal handling og opbakning bag fra borgerne.” (Martin Thim) ”Økonomisk vilje. Er der f.eks. opbakning fra erhvervslivet?”

(Martin Thim)

”Bureaukrati og faren for at man kun koncentrerer sig om sig selv.”

(Martin Thim)

”Det er en trussel, hvis der ikke sker en større kobling mellem borgene og kommunens beslutninger. Der mangler ejerskab. ” (Rasmus Hørsted Jensen) ”Man må tænke både i mål og delmål, hvis der skal ske en realisering. Der skal laves en handlingsplan.” (Rasmus Hørsted Jensen)

”Der er mange ambitioner, men det er vigtigt også at inddrage borgerne og ikke kun kommunen. Vi skal nå det inden 2017, og vanerne skal være med. Hvordan får vi engageret folk? Teknologien skal være med.”

20


SWOTANALYSE - DEN BÆREDYGTIGE BY // CITATER FRA DEBATTEN VED BORDENE

BORD 4 – TRAFIK OG INFRASTRUKTUR ”Det er svært at differentiere sig. Bæredygtighed er et buzzword, og der er mange om buddet.” (Brian Strandbygaard) ”Måske skal vi bare gøre det for vores egen skyld og i stedet for at tale om symbolværdi og buzzwords.” (Kristian Rødbro) ”Hvis vi om 10 år stadig bare sidder i vores biler, er vi altså ikke en attraktiv by for f.eks. udenlandsk arbejdskraft.” (Kristian Rødbro)

”Vi kan ikke gå og vente på, at vi får en pose penge fra staten til at løse de udfordringer, vi står overfor i Århus. Vi bliver nødt til at stå på egne ben, hvis vi ikke vil stå i skyggen af København.” (Anne Bach) BORD 5 – TVÆRFAGLIGE GRØNNE PROJEKTER ”At 2017 tager kræfterne fra 2030, hvis der ikke er fokus på 2030 i forbindelse med 2017.” (Birte Buhl) ”Er kommunen og borgerne reelt villige til at satse det, der skal til?” (Birte Buhl) ”Ord: At det bliver for ukonkret og ufokuseret, bare “endnu en vision”. Der er fare for træthed og manglende kontinuerlig støtte både politisk og økonomisk.” (Peter Christensen) ”2017-projektet kan tage kræfterne fra 2030-målene.” (John Erik Kristensen) ”2017 har automatisk fokus på kultur, og ikke nødvendigvis bæredygtighed.” (Jacob Baungaard) ”Der bruges mange penge på en kulturbyansøgning, som kunne være brugt på noget andet.” (Jacob Baungaard) ”Selvfedme stopper udviklingen: Vi har mappet Århus og set, hvor mange spændende ting der er og sker. Folk gider ikke sætte noget i gang, for det drukner bare.” ¨(Jacob Baundgaard) ”Manglende ressourcer, både menneskelige og økonomiske, til igangsættelse og drift.” (Kaare Eriksen) ”Manglende politisk vilje til effektive, konkrete initiativer.”

(Jacob Worm)

”Manglende fælles sprog og forståelse mellem de forskellige grupper i Århus: kultur-, teknik- og kommunikationsmennesker med flere.” (Jacob Worm)

21


SWOTANALYSE - DEN BÆREDYGTIGE BY // SWOTKORT

// TRUSLER BORD 1 – BYGGERI OG ARKITEKTUR ”Det er en trussel, hvis bæredygtighed bliver misbrugt kommercielt til salg af produkter uden forudgående analyse. Inden for energiområdet er samfundsøkonomien, som inkluderer miljø, et godt mål for bæredygtighed, men det er ikke altid en sådan analyse ligger til grund for udsagn om bæredygtighed. ” (Anders Dyrelund). ”Der mangler tilstrækkelig effektiv og kompetent overblik over og koordinering af nye tiltag.” (Annette Damm) ”Vi skal passe på med at ville favne det hele. Der skal være en balance mellem de små økologiske caféer og de store byggeprojekter, som kan genkendes i hele verden. Vi skal ikke favne alt, men skal sælge byen på en række unikke højdepunkter.” (Gøsta Knudsen) ”Villigheden skal ikke kun komme fra Århus Kommune. Erhvervslivet og universitetet skal også på banen.” (Andreas Hansen)

BORD 3 – BLÅ OG GRØNNE OMRÅDER ”Har Århus et alt for lille centrum? Er der plads til mere grønt?” (Thea Green) ”skal pengene gå til store projekter, store satsninger eller små?” (Thea Green) ”Tiden er en trussel. Der skal handling og opbakning bag fra borgerne.” (Martin Thim) ”Økonomisk vilje. Er der f.eks. opbakning fra erhvervslivet?” (Martin Thim)

”Bureaukrati og faren for at man kun koncentrerer sig om sig selv.” (Martin Thim) ”Det er en trussel, hvis der ikke sker en større kobling mellem borgene og kommunens beslutninger. Der mangler ejerskab. ” (Rasmus Hørsted Jensen)

”Man må tænke både i mål og delmål, hvis der skal ske en realisering. Der skal laves en handlingsplan.” (Rasmus Hørsted Jensen)

”Der er mange ambitioner, men det er vigtigt også at inddrage borgerne og ikke kun kommunen. Vi skal nå det inden 2017, og vanerne skal være med. Hvordan får vi engageret folk? Teknologien skal være med.” BORD 4 – TRAFIK OG INFRASTRUKTUR ”Det er svært at differentiere sig. Bæredygtighed er et buzzword, og der er mange om buddet.” (Brian Strandbygaard)

22


SWOTANALYSE - DEN BÆREDYGTIGE BY // SWOTKORT

”Måske skal vi bare gøre det for vores egen skyld og i stedet for at tale om symbolværdi og buzzwords.” (Kristian Rødbro)

”Hvis vi om 10 år stadig bare sidder i vores biler, er vi altså ikke en attraktiv by for f.eks. udenlandsk arbejdskraft.” (Kristian Rødbro)

”Vi kan ikke gå og vente på, at vi får en pose penge fra staten til at løse de udfordringer, vi står overfor i Århus. Vi bliver nødt til at stå på egne ben, hvis vi ikke vil stå i skyggen af København.” (Anne Bach)

BORD 5 – TVÆRFAGLIGE GRØNNE PROJEKTER ”At 2017 tager kræfterne fra 2030, hvis der ikke er fokus på 2030 i forbindelse med 2017.” (Birte Buhl) ”Er kommunen og borgerne reelt villige til at satse det, der skal til?” (Birte Buhl) ”Ord: At det bliver for ukonkret og ufokuseret, bare “endnu en vision”. Der er fare for træthed og manglende kontinuerlig støtte både politisk og økonomisk.” (Peter Christensen) ”2017-projektet kan tage kræfterne fra 2030-målene.” (John Erik Kristensen) ”2017 har automatisk fokus på kultur, og ikke nødvendigvis bæredygtighed.” (Jacob Baungaard) ”Der bruges mange penge på en kulturbyansøgning, som kunne være brugt på noget andet.” (Jacob Baungaard) ”Selvfedme stopper udviklingen: Vi har mappet Århus og set, hvor mange spændende ting der er og sker. Folk gider ikke sætte noget i gang, for det drukner bare.” ¨(Jacob Baundgaard) ”Manglende ressourcer, både menneskelige og økonomiske, til igangsættelse og drift.” (Kaare Eriksen)

”Manglende politisk vilje til effektive, konkrete initiativer.” (Jacob Worm)

”Manglende fælles sprog og forståelse mellem de forskellige grupper i Århus: kultur-, teknik- og kommunikationsmennesker med flere.” (Jacob Worm)

23


SWOTANALYSE - DEN BÆREDYGTIGE BY // SWOTKORT

// STYRKER BORD 1 – BYGGERI OG INFRASTRUKTUR 1. Det eksisterende bæredygtige byggeri 2. Politisk fokus på bæredygtigheden 3. Stor vidensressource, som markerer sig nationalt og internationalt, inden for arkitektur, ingeniør, universitet og design BORD 3 – BLÅ OG GRØNNE OMRÅDER 1. Nærhed mellem by, skov og vand (360 grader) 2. Naturen og de grønne områder bruges til sundhedsfremmende aktiviteter 3. God grøn infrastruktur (mange ruter) 4. Tæt på bebyggelse/borgernes liv BORD 4 – TRAFIK OG INFRASTRUKTUR 1. Bykernen: by og rekreative arealer, nærhed, tilgængelighed 2. Cykelbyen: bycykler og cykelstier 3. Letbanen: integreret byudvikling og Danmarks første BORD 5 – TVÆRFAGLIGE GRØNNE PROJEKTER 1. Mulighed for at udnytte kommunens og regionens mange potentialer 2. De politiske målsætninger er til stede 3. Talentmasse, også tværfagligt 4. Mange formidlingskanaler og stor mulighed for synlighed

// SVAGHEDER BORD 1 – BYGGERI OG ARKITEKTUR 1. Prøve langt stærkere og målrettet at komme bevidst fra idé til praktisk udførelse – komme videre og ikke så meget snak 2. Overblik og helhedssyn mangler – kompetent koordinering af byggeriet: nyt og renovering 3. Mangler at få byens befolkning til at føle sig som medejere og medspillere, så der bliver en god forankring af idéerne ud i fremtiden BORD 3 – BLÅ OG GRØNNE OMRÅDER 1. For lidt vild natur 2. Ingen interaktion mellem brugere og de grønne områder (se men ikke røre) 3. Manglende formidling af eksisterende grønne områder 4. Manglende små nye grønne områder inde i byen 5. Manglende vedligehold/fordeling af ansvar BORD 4 – TRAFIK OG INFRASTRUKTUR 1. Kollektiv transport (høje udgifter) 2. Lufthavn (infrastruktur) 3. Bilisme (letbanen: både-og-løsning + manglende koordinering mellem transport) 4. CO2-neutralitet (manglende helhedsplanlægning + manglende krav + manglende konkretisering + ikke integreret i f.eks. de bynære havnearealer) BORD 5 – TVÆRFAGLIGE GRØNNE PROJEKTER 1. Målsætningen i relation til resultat:- retning/ prioritering er i fare 2. Isolation om egne projekter 3. Manglende support til uddannelsesområdet 4. Økonomi

24

// MULIGHEDER BORD 1 - BYGGERI OG INFRASTRUKTUR 1. Flydende svømmebassiner + taghaver med offentlig adgang + bystrand + midlertidige aktiviteter i byrummet og på havnen 2. CO2-neutral opvarmning i Århus i 2017 via solenergi + gøre det synligt 3. Bæredygtig byudvikling - planlægning (by og havn smelter sammen + Gellerupplanen) - enkelte bygninger (Multimediehuset, Navitas, Moesgård) 4. Byrum - bænke, udeservering og vand + Inspiration fra Berlins grønne områder BORD 3 – BLÅ OG GRØNNE OMRÅDER 1. Nye formidlingsformer: tag borgeren i hånden og vis dem vejen 2. Århus bæredygtige varetegn: vindmøller 3. Innovative grønne områder i Århus C: frugttræer på Storetorv, byhaver + grønne tage, styrk solopgangspraksis 4. De grønne bånd BORD 4 – TRAFIK OG INFRASTRUKTUR 1. Folkets by: tilgængelighed, folk før trafik, cykelgader, Highland Park 2. Elbiler: Move on, Better Place 3. Al bæredygtig trafik gratis: kollektiv 4. At vi finder det fælles X = Den gode historie = Bæredygtighed BORD 5 – TVÆRFAGLIGE GRØNNE PROJEKTER 1. Brug 2017 som løftestang for 2030 2. Forum i Århus for tværfaglige grønne projekter: Green Drinks 3. Mulighed for konkrete projekter, borgerinddragelse, samsøprojekt 4. Samsømodellen til Århus: a) konkrete proje


// TRUSLER BORD 1 - BYGGERI OG INFRASTRUKTUR 1. Fra borgerinddragelse til én klar linje i god tid. 2. For mange kokke fordærver maden – topledelsen har ansvaret for 2017 3. Greenwashing: arkitekter og ingeniører, diffust begreb ”bæredygtighed” 4. Økonomi: være villig til at satse økonomisk, langsigtede perspektiver med 2017 løfte byen BORD 3 – BLÅ OG GRØNNE OMRÅDER 1. Økonomisk engagement 2. Ejerskab – kommune: at vise ejerskab – borger: at skabe ejerskab 3. Handlingsplan: mål og delmål 4. Tid BORD 4 – TRAFIK OG INFRASTRUKTUR 1. At vi ikke tør svinge pisken 2. At vi bliver ved snakken (ansvar, opbakning/ejerskab, skabe mere end at forvente eller vente påat andre skaber) 3. Manglende historie (differentiering) BORD 5 – TVÆRFAGLIGE GRØNNE PROJEKTER 1. 2017 tager kræfter fra 2030: ressourcemæssigt og personalemæssigt, med mindre man ”trækker på samme hammel” 2. Manglende fælles forståelse/sprog/kultur mellem kultur-, teknik- og kommunikationsfolk 3. Manglende vilje til at prioritere og manglende konkrete, effektive tiltag (er der politisk vilje og folkelig opbakning: hvor meget ‘afsavn’ er folk villige til at lide for ‘sagen’?)

25


SWOTANALYSE - DEN BÆREDYGTIGE BY // SWOTKORT

// STYRKER BORD 1 - BYGGERI OG INFRASTRUKTUR ”Stor faglig ekspertise, hvor arkitektur, ingeniør og design arbejder tættere og tættere sammen.” ”Århus skal ikke sætte sit lys under en skæppe, for byen var faktisk den første til at udarbejde og implementere en varmeplan med integreret fjernvarmeforsyning, som udnytter overskudsvarme og vedvarende energi. Det er der nu fokus på med klimamålsætninger og vedvarende energi- direktivet. Århus er dermed 30 år foran mange andre byer. Så mange andre byer skal nu i gang med noget, man har gjort i Århus i mange år. Det er noget, vi kan være stolte af, og et godt udgangspunkt for at gøre Århus CO2-neutral på opvarmning i 2017.” (Anders Dyrelund)

BORD 3 – BLÅ OG GRØNNE OMRÅDER ”Der er nærhed til skov og vand 360 grader, og de grønne områder ligger tæt på beboelsen. Man skal ikke gå langt for at nå de grønne områder.” BORD 4 – TRAFIK OG INFRASTRUKTUR ”Der er ikke en masse forskellige bycentre ligesom i København, hvor der ikke er en samlet bykerne på samme måde og det giver Århus en nærhed og tilgængelighed i forhold til byen og de rekreative arealer.” ”Letbanen er integreret i byudviklingen, dvs. man tænker infrastrukturen også mht. hvor man skal sørge for at folk let kan komme hen, hvor der bygges nyt.” BORD 5 – TVÆRFAGLIGE GRØNNE PROJEKTER ”De politiske målsætninger er formulerede. Viljen er der fra alle lag.” ”Der er en stor talentmasse ift. virksomheder/viden/grøn know-how/cleantech. Det kræver, at man får fat i børn og unge på skoler, ungdomsuddannelser, AU, så man sikrer udvikling også på længere sigt. Det kræver at bæredygtighed får plads i uddannelsessystemet..” ”Det tværfaglige er så vigtigt at indtænke, fordi det ikke kun er én faggruppe, der kan komme med løsningerne. Vi skal have mange faggrupper og kompetencer i spil for at løse de miljømæssige udfordringer.” // SVAGHEDER BORD 1 - BYGGERI OG INFRASTRUKTUR ”Der mangler generelt overblik og helhedssyn, der samlet ser på alle de her idéer og tiltag” ”Vi mangler at få byens befolkning til at føle sig som medejere og medspiller i byens fremtid” ”Prøve med en langt stærkere og mere målrettet måde at komme fra idé til udførelse på. Folk kører træt i al den snak”

26


SWOTANALYSE - DEN BÆREDYGTIGE BY // OPSUMMERING

”Den helt store mangel i dag er, at vi ikke snakker om mad. Mad er den mest konkrete, almindelige ting, hvor vi kan få borgerne inkluderede. Det er dér, man sætter borgerne i gang, og det lyder til, at der er en konsensus i dag om, at borgerinddragelse er vigtig.” (Andreas Hansen)

BORD 3 – BLÅ OG GRØNNE OMRÅDER ”Vi interagerer ikke med naturen, den er pæn og man rører ikke ved den. Det er mest udstillingstræer og -frugt! Man må gerne se, men ikke røre. Skovene har kun skovdriftsfunktion og ikke interaktion” ”Der mangler formidling af de eksisterende grønne omrdåer. Der er allerede guidede ture, men der mangler info om, hvad der er, og hvordan man kan bruge det.” ”Der er en manglende opsøgenhed hos folk, man skal også være turist i egen by, gå langsomt!” ”Mangel på nytænkning. Man har skovbørnehaver, hvorfor ikke lave parkbørnehaver?” ”Der er langt ud til Brabrand og også derfor er der stor nedslidning på Risskov og Marselis. Brabrand er oplagt, men tilgængeligheden mangler, man skal kunne finde det” ”Der er muligheder i området i og omkring den gamle losseplads” ”Der mangler små innovative grønne områder, f.eks. som indtænkt i arkitektur og bebyggelsen. At man bruger det grønne på flere niveauer så det ikke bare kun bliver parker inddelt i små firkanter, men at de bliver mere integreret i bybilledet” ”Det skal måske være mere op til den enkelte borger at rydde op efter sig. Bedre fordeling af ansvaret” ”Hvorfor laver vi ikke hele Store Torv grønt, så Århus bliver den storby, der er centreret omkring et grønt område”

(Carl

Damm)

BORD 4 – TRAFIK OG INFRASTRUKTUR ”Hvis vi skal have folk til at bruge den kollektive transport, skal den være billigere” ”Transporten til lufthavnen er for dårlig og ineffektiv” ”Fra en turismevinkel kan vi mærke meget, at vi bliver valgt fra pga. tilgængelighed. Vi kan så diskutere, om det er bæredygtigt eller ej. Det er simpelthen for svært at komme til Århus, og det er et reelt problem for byen set fra en turismesynsvinkel” (Kristian Rødbro)

27


”Selvom man har planlagt en letbane, så lægger man stadig infrastrukturen til rette efter bilisterne. Hvordan får man så folk til at bruge letbanen, når den kommer?” BORD 5 – TVÆRFAGLIGE GRØNNE PROJEKTER ”Målsætninger i relation til praksis: Vi har et mål langt ude – hvordan kører vi bedst derhen. Retning. Prioritering – kan være i fare.” ”Århus Kommune har ikke viljen til samarbejde med andre aktører og regionen. Der er en vis selvfedme; isolation omkring egne projekter i stedet” ”Der er manglende fokus i undervisningen på formidling af bæredygtighed: Det skal begynde hos de unge. Skolerne skal være ‘foregangsmænd’. ”Forsyningsselskaberne og elskaberne har nedprioriteret undervisningen i klima” ”Der kan være økonomiske barrierer for både private og for virksomheder ift. at agere bæredygtigt. Vi skal indtænke, hvordan vi kan bringe andre ting i spil for at få det her til at lykkes”

28


SWOTANALYSE - DEN BÆREDYGTIGE BY // OPSUMMERING

// MULIGHEDER BORD 1 - BYGGERI OG INFRASTRUKTUR ”Vi kunne aktivere vores byrum mere gennem bænke, udeservering, vand og bevægelse, men måske også hente inspiration fra Berlin, som arbejder med grønne rum midt inde i centrum af byen.” ”Hvordan får vi byen og havnen til at smelte sammen? Hvordan får vi bæredygtighed integreret og implementeret i Gellerupplanen? Vigtigheden af flagskibe, som hele verden vil komme og se på, f.eks. Multimediehuset, Navitas og Moesgård” ”Det nytter ikke noget, at det hele skal være så kontrolleret. Der skal også være plads til det, der kradser, det grimme og det usunde.” (Gøsta Knudsen) BORD 3 – BLÅ OG GRØNNE OMRÅDER ”Vi kunne godt tænke os nogle grønne bånd, så der kommer mere sammenhæng og bedre grøn infrastruktur, så nord, syd, øst og vest bliver bundet bedre sammen” ”Århus Kommune har allerede tænkt i grønne ringe” ”Som del af havneprojektet, så er der jo en ny rekreativ forbindelse fra Riis Skov til Marselisborg Skoven, sådan at vi helt nede ved vandet får den her grønne forbindelse. Og den næste ring, det er så det her Park Bånd som går fra Rådhuspladsen til Nordre Kirkegård. Så der kommer et par grønne ringe rimeligt tæt på byen.” (Gøsta Petersen) ”Vi har også bevæget os ud i de blå områder. Så der vil vi gerne lave Århus’ bæredygtige vartegn med 100 megavindmøller, som man ser ved havneindsejlingen. Så ved man, hvilken by man er kommet til. Og det skal vi være verdensberømte for.” BORD 4 – TRAFIK OG INFRASTRUKTUR ”Det første man ser, når man ankommer til byen, er masse trafik og biler og cykler, der bare vælter rundt foran banegården. Vi skal have menneskene mere frem i byrummet og give folk mere lyst til at gå og cykle, bl.a. ved færre biler i bybilledet. Og der er der faktisk en mulighed, som er ved at blive sat i spil lige nu, hvor Århus faktisk får sin første cykelgade i Mejlgade.” ”Begynd at få testet elbiler af i byen, f.eks. gennem Move On og Better Place som begge arbejder med elbiler.” ”Vi skal finde det fælles X. Det skal på en eller anden måde blive klart, hvad det er, der gør Århus unik omkring det her med bæredygtighed. Og det er måske en del af DNA’en i Århus. Det er måske en del af byens identitet fremover. Hvis vi havde det fælles X, så ville det være meget nemmere for Århus at arbejde og samarbejde på kryds og tværs omkring bæredygtighed.”

29


SWOTANALYSE // OPSUMMERING

BORD 5 – TVÆRFAGLIGE GRØNNE PROJEKTER ”Vi kunne egentlig godt tænke os at vende den lidt om. Det er ikke sådan, at klima og grøn skal være et appendiks til 2017, men 2017 er en nødvendighed for at nå i mål med CO2-satningen i 2030.” ”Samsømodellen har vist, at man godt kan blive CO2-neutral på en ø. Og de metoder, man har brugt er rela-tivt enkle. Det handler om kendte teknikker, såsom borgerinddragelse, konkrete og letforståelige projekter, som man kunne tage til sig i Århus.” ”I forbindelse med 2017 og kultur, der tænker jeg meget på viden kontra formidling og måske slå fast, at 2017 faktisk godt kan have en funktion i retning af, hvor vi tænker bæredygtighed. Vi har talt om pisken, og vi talte om den modsætning, der er mellem de store visioner og praksis. Det kunne være rigtig spændende, om vi kan formå at signalere, at bæredygtighed kunne være et tema for 2017.” (John Erik Kristensen) // TRUSLER BORD 1 - BYGGERI OG INFRASTRUKTUR ”I forbindelse med klimatopmødet er der jo virkelig kommet fokus på at minimere sit energiforbrug. Og vi er bange for, at i stedet for at satse på nogle overordnede samfundsmæssige og fornuftige investeringer, så gør man det til et privat problem, hvor hver enkelt pumper penge i sit hus. Og det kan aldrig nogensinde finansieres, og det kan aldrig udnyttes så effektivt som de andre ting […] I forhold til en helhedstænkning og en rationel udnyttelse af vores ressourcer, så er det dybt problematisk, det vi er i gang med, f.eks. initiativer med at efterisolere hele den eksisterende bygningsmasse. Det kan være penge lige ud af vinduet, samtidigt med at vi vil ødelægge hele vores bygningskultur. Så der er virkelig meget på spil i øjeblikket.” (Gøsta Knudsen) BORD 3 – BLÅ OG GRØNNE OMRÅDER ”Tid er en stor trussel. Når man nu de ting, man sætter sig for. Så lang tid er der heller ikke til 2030 og slet ikke til 2017” ”Kommunen bliver nødt til at lægge noget ansvar ud, som borgerne bliver nødt til at tage” ”Historien om det bæredygtige er ofte fortalt på forhånd. Vi skal bare have tilført en masse grønt til byen, og så er den bæredygtig.” BORD 4 – TRAFIK OG INFRASTRUKTUR ”Hvis vi ikke får en fælles historie omkring bæredygtighed, som får folk til at handle og differentiere os som bæredygtig by, så kommer vi ingen vegne” ”Vi skal turde svinge pisken, hvis vi vil have nogle adfærdsændringer på bæredygtighedsområdet. Så der skal noget politisk mod til at svinge pisken og lave nogle politiske ændringer for at fremme en bæredygtig adfærd.” BORD 5 – TVÆRFAGLIGE GRØNNE PROJEKTER ”Hvis vi ikke har en fælles forståelse omkring, hvor vi vil hen, så kan det betragtes som en stor trussel”

30


ARTIKLER OG INTERVIEWS

Dette kapitel består af artikler og interviews med ressourcepersoner på området bæredygtighed. Til forskel fra workshoppen giver artiklerne og interviewene mulighed for at enkeltpersoner kan komme med forslag og uddybende kommentarer til byens potentialer og udfordringerne som bæredygtig by. Indlæggene præsenterer et bredt udsnit af repræsentanter fra byens bæredygtige aktører såsom møbeldesign, arkitektur, byggeri, turisme, hoteldrift, tekstildesign, formidling, studenterliv, rådgivning, ingeniørvirksomhed, trafik, teknologi, digital kunst og fødevareinnovation. På den måde kommer der mange interessante bud på fremtidens bæredygtige byudvikling i Århus. Ligesom i workshoppen er der bred enighed om, at bæredygtighed nødvendigvis må integreres i en kulturbysammenhæng. Bæredygtighed betragtes som et grundvilkår, der vedkommer os alle sammen. Bidragyderne er således enige om, at begrebet bæredygtighed er kommet for at blive. Det er ikke bare et modefænomen, men beskriver fremtidens udvikling af bysamfundet. Der er enighed om, at byen på nuværende tidspunkt ikke syner særlig bæredygtig, men at potentialet i den grad eksisterer og er til at få øje på. Bæredygtighed er et område, hvor byen står stærkt og et område, og som byen med fordel kan bruge til at profilere sig med i fremtiden. Mange peger på, at man skal huske tænke i helstøbte løsninger og peger på betydningen af en holistisk tilgang til bæredygtighed. I de enkelte artikler og interviews fremhæves byens mange bæredygtige tiltag og initiativer gang på gang, som f.eks. CO2030, bycyklerne, fødevareinnovation, lavenergibyggeriet, kommunens grønne kontorhus, de grønne parker og områder, de grønne foreninger, den store mængde viden og knowhow, skoven, stranden og vandet, byens størrelse, udstillingen 100 Places samt letbanevisionen. Der er således enighed om, at der ligger et stort potentiale for bæredygtig udvikling i byens allerede eksisterende tiltag og visioner. Der peges dog også flere gange på byens problemer med skrald og affald i gaderne, hvilket der også må tages hånd om, hvis byen skal fremstå som bæredygtig destination. Mange fremhæver det gode samarbejde, der er mellem de eksisterende aktører på området. Der er mange bæredygtige ressourcer at bygge videre på, som lægger op til et tværsektorielt arbejde som svar på de glokale klimaog miljøomudfordringer. Kaare Eriksen fremhæver i sin artikel projektet Det Grønne Møbel som et eksempel på, hvordan ildsjæle med viden, netværk, ambitioner og opbakning kan skabe unikke og innovative events på baggrund af en fælles idé og et bredt samarbejde. Ligeledes fremhæver René Logie Damkjer i sin artikel, hvordan det unikke samarbejde mellem region, kommune, uddannelsesinstitutioner og fødevareproducenter i både privat og offentlig regi har resulteret i, at byen står stærkt på området bæredygtig fødevareinnovation. Ligesom under workshoppen er et af kritikpunkterne, at byens bæredygtige tiltag og initiativer ikke er synlige. Selvom byen har potentiale, understeger mange samtidig, at det ikke præger bybilledet, og at byen som sådan ikke fremstår som en bæredygtig destination. Den almindelige borger søger ikke information om bæredygtige tiltag afsig selv, men bliver nærmere inspireret, hvis de er synlige i gadebilledet og byrummet. sit interview pointerer Andreas Hansen, at Århus faktisk er en let by at være grøn i, men understreger samtidig at det handler om at synliggøre det

31


ARTIKLER OG INTERVIEWS

grønne Århus og få gjort folk opmærksomme på deres grønne muligheder. Mange peger på, at profileringen af bæredygtighed ikke må blive til løftede pegefingre, for det gider ingen ikke høre på. Man skal i stedet integrere bæredygtighed i oplevelser og oplevelsesbaserede tiltag, så den almindelige borger opnår ejerskab og ikke bare ser det som en sur tjans at være bæredygtig. Formidlingen skal således fungere som bindeled mellem borgere og kommune. I Der er generelt enighed om, at kommunen har ansvaret for at skabe de overordnede rammer for en bæredygtig byudvikling, men at der også skal være plads til, at den bæredygtige udvikling kan vokse op nedefra gennem foreninger og det kreative vækstlag. Det kræver modige og visionære politikere, som tør satse på innovative og alternative løsninger. Derudover er der bred enighed om, at en bæredygtig udvikling kræver, at byen løfter i flok. Den enkelte borger bærer derfor også en stor del af ansvaret, da han eller hun er med til at skabe billedet af en bæredygtig destination. Der opfordres derfor til i højere grad at få engageret borgerne og lokalområderne, så de føler ejerskab og ansvar for byens grønne profil. Ifølge flere af bidragyderne skal man give folk mulighed for at stemme, f.eks. når de køber ind. På den måde kan man få gjort økologi og bæredygtighed til en naturlig og integreret del af hverdagen. Målet er således at integrere bæredygtighed i en hverdagssammenhæng, så det bliver en naturlig del af borgernes dagligdag. På baggrund af artikler og interviews kan der peges på enkelte konkrete forslag: • Rie Øhlenschlæger beskriver en Sustainable Wellfare Model Aarhus som sammenbindende kraft for Aarhus 2017. Her skal fremtidens bæredygtige samfund, med alt hvad det omfatter af trafik, energi, vand, natur, erhverv, byggeri, uddannelser, demokrati, kultur og historie, løbe som en rød tråd gennem 2017. Sustainable Welfare Model Aarhus skal have sit epiøkocenter centralt i byen, hvorfra der afgår shuttlebusser til demoprojekterne, og hvorfra der tilbydes kulturture, studieture, slentreture, seminarer og konferencer med fokus på Århus som fremtidens bæredygtige samfund.

• Anders Dyrelund peger på, at byen kan blive CO2-neutral på opvarmning allerede i 2017. I den forbindelse kunne man bl.a. styrke det folkelige og politiske engagement ved at tegne andele i vindmøller og solvarmeanlæg. De største el- og varmeforbrugere opfordres til at sponsorere kulturbyarrangementet med det beløb, der er sparet i kulturbyåret. På den måde kommer energi til at spille en vigtig og synlig rolle i visionen om Århus som en bæredygtig kulturby. • Kristian Rødbro foreslår, at man bruger Aarhus 2017 til at finde byens fælles X for at indkredse byens fælles fodslag? Det fælles X kunne være bæredygtighed, som byen i forvejen står stærkt på. Således kunne både borgere, erhvervsliv, kommune, vidensmiljø og turismesektor gå sammen om at skabe homogenitet og en fælles konkurrenceevne på baggrund af bæredygtighed. På den måde bliver bæredygtighed betegnelsen for et fælles værdisæt, som 2017 kan være med til at skabe i og for byen. • Byen skal i højere grad profilere sig på synlige tiltag på bæreygtighedområdet, og flere peger på, at man kunne

32


ARTIKLER OG INTERVIEWS

brug 2017 som udstillingsvindue for byens bæredygtige tiltag. Anne Sophie Witzke forslår, at man sammenkobler kunst, design og teknologi med bæredygtighed i Aarhus 2017 for på den måde at udfordre og provokere den gængse forståelse og opfattelse af klima- og miljøproblematikker. Anja Dalby foreslå afvikling af en messe for økologisk byudvikling med det formå at få præsenteret, hvad økologi og bæredygtig byudvikling egentlig er for en størrelse. Peter M. Laursen peger på affaldssortering som en god og synlig måde, hvorpå man signalerer, at her har vi med en bæredygtig destination at gøre. Anne Bach beskriver letbanevisionen som udtryk for en synlig bæredygtig by. Palle Jørgensen fremhæver den nye havnebydel som en oplagt showcase for byens bæredygtige byggeri i 2017. Birte Buhl opfordrer til gratis kollektiv trafik og cykelbytiltaget som en måde at skabe liv og synlighed omkring bæredygtighed. Kaare Eriksen beskriver, hvordan man kan kombinere design og historiefortælling i forskellige events for dermed at vække folks interesse og nysgerrighed. Kristian Rødbro foreslår, at Århus Kommune kunne blive bedre til at skabe synlighed omkring deres initiativer som f.eks. cykeltælleren på Frederiks Allé.

• Det grønne og bæredygtige skal integreres i byens rum, således at byens fremstår som en unik og innovativ grøn destination. Lars Sylvester foreslår, at byen ikke begrænser sig til de konventionelle pladser og områder, men i højere grad integrerer byens mange andre flader til at skabe attraktive grønne opholdsarealer, f.eks. tage, facader, gader, gårdrum, broer og parkeringsanlæg. På den måde skabes nye og attraktive opholdsrum som opfordrer til aktivitet og bevægelse i flere lag og niveauer. Palle Jørgensen foreslår, at man kombinerer forskønnelse af byen med bæredygtighedstanken, f.eks. i forbindelse med vandkvaliteten i bugten, luftkvalitet i byen eller den CO2-neutrale fjernvarmeproduktion. Maja Rottbøll & Martin Thim ser det at bringe byen et skridt videre i forhold til bæredygtighed som Aarhus 2017’s fornemste opgave. Man kunne bruge kulturåret på at gøre bæredygtighed til noget fysisk håndgribeligt og gennemføre en kulturby, som gør tingene på en ansvarlig og bæredygtig måde.

33


ARTIKLER OG INTERVIEWS

// BÆREDYGTIG TEKSTILDESIGN OG ØKOLOGISK LIVSSTIL / Interview med Anja Dalby, økolog og indehaver af netbutikken Palace 1. HVAD ER FORMÅLET MED BÆREDYGTIGT TEKSTILDESIGN? ”Bomuldsindustrien forurener helt vildt, og det er vigtigt at få øjnene op for. Det er meget godt, hvis vi alle sammen spiser økologisk, men den største synder er i virkeligheden bomuldsindustrien. Bomuldsindustrien er den afgrøde, der forurener allermest på verdensplan. Omkring 2,5 % af det samlede landbrugsareal er optaget til bomuldsproduktion, men omkring 25 % af det verdens samlede pesticideforbrug bliver brugt på den her plante, fordi den er så sart. Den kan f.eks. ikke dyrkes i Danmark. Derfor bliver den tit dyrket i lande, hvor der ikke er særlig stor kontrol. Det er et stort problem, at man bruger så mange pesticider. Det er et stort problem for miljøet, som ikke bliver beskyttet, og det er et stort problem for de mennesker, der arbejder med det. Det er den ene side af det. Der kan man tænke: Det er i Indien eller Ukraine. Det kan jeg være ligeglad med. Den anden side af det er, når man får tøjet på kroppen. Så sidder der stadigvæk så mange pesticiderester og indfarvningsrester fra processen, efter at bomulden er blevet vævet op og lavet til tøj. Der bliver f.eks. brugt tungmetaller i indfarvningen, tøjet bliver krølbehandlet, og der bliver puttet brandhæmmer på. Det bliver skyllet ud i naturen og er simpelthen så dårligt for miljøet. Men det er også rigtig dårligt for kroppen. Jeg talte forleden med en kostvejleder, som fortalte mig, at når man spiser noget mad, kommer det ned i kroppen og bliver renset i leveren, men det, som man får på huden, kommer aldrig igennem leveren på samme måde som det, man spiser. Så derfor er det faktisk endnu vigtigere, at ens tøj er økologisk, end at ens mad er det. Leveren skal nok klare maden, men den kan altså ikke klare det, der kommer direkte ind i blodet gennem tøjet. Så bæredygtig tekstilproduktion er både den mest skånsomme i forhold til miljøet, men også for arbejderne i produktionen og for de mennesker, som i sidste ende køber tøjet og bruger det. Derfor er der vildt mange gode argumenter for at købe økologisk bomuld.” 2. HVEM HENVENDER PALACE SIG TIL? ”Der er rigtig mange udenlandske sider, som er bæredygtige inden for alt muligt, hvor man kan få lamper og senge og stole og kan købe et helt økologisk og bæredygtigt hjem. Det kunne være super fedt at lave sådan en butik. Det kunne jeg rigtig godt tænke mig. Der bliver lavet nogle fantastiske ting rundt omkring. Der er så meget, at man i virkeligheden godt kunne nå bredere ud med det, hvis man kunne få præsenteret det på en måde, sådan så det når ud over det sædvanlige. Det skal ud over det med, at det er fodformet og socialistisk. Det skal præsenteres som, at det er enormt smart. Hvis man skal være med, så skal man være med på dét her. Man er nødt til at nå ud til nogle andre mennesker end dem i andelssamfundet. Man er nødt til at nå ud til nogle flere for virkelig at. Der er et segment, som allerede er i det her, som i forvejen køber genbrugstøj til deres børn eller i forvejen syr selv af økologisk metervare. Det er ikke rigtig dem, for de er så snæver en gruppe. Det var rigtig godt, da der skete det her skift, hvor økologi gik fra at være en socialistisk ting til også at være for venstremænd og konservative. Økologi blev en luksusting. Det var rigtig godt. For dem, der stemmer Enhedslisten, kan ikke ændre noget som helst. De er så lille en gruppe, og de gør det, som de gør, og det er sikkert rigtig godt. Det er alle de andre, vi skal have fat i. Dem, som kun køber for designets skyld. Det tøj, jeg sælger, skal være holdbart i designet, for det er ikke mennesker, der nogen sinde ville købe det, medmindre det så godt ud, uanset hvor økologisk, det var, eller hvor god samvittighed, de fik ved det. Det med den gode samvittighed skulle bare være en biting, og så købte man lidt aflad. Der er jo sket det, at H&M og Bestseller har lavet rigtig meget økologisk tøj. Det er vildt godt, for det kommer ud til nogle mennesker, som normalt ikke ville interesserer sig for det, og som måske kommer til at købe det ved et tilfælde. I H&M hænger det ikke opdelt. Det er blandet ind i alt det andet tøj, sådan at man bare kommer til at tage det med. Dem, som jeg gerne

34


vil have fat på, er alle dem, som ikke handler så meget i H&M, men mere går i specialbutikker for at finde noget fedt mærketøj.” 3. HVORDAN SER FREMTIDEN UD FOR ØKOLOGI OG BÆREDYGTIGHED? ”Det er rigtig spændende, for der har jo været det her kæmpe opsving, hvor folk har haft råd til økologi, og det har været moderne. Folk har haft et kæmpe forbrug, men nu tyder det på, at de har fundet ud af, at det faktisk ikke var fladskærmen eller de store åbne køkkener, der gjorde dem lykkelige. Det blev de ikke gladere af. Så nu vender man ind til nogle tættere værdier og begynder at tænke mere over sit liv og over sammenhængen. Derfor er der flere, som begynder at interessere sig for bæredygtighed. Og når Ekstra Bladet skaber forsider i stil med Ved du, hvor din chokolade kommer fra? Det er kæmpe stort, for så kommer det på niveau med et eller andet med Dronning Margrethe. Det er rigtig godt, at folk bliver nødt til at tage stilling. De er nødt til at tænke sig om, når de står med en plade Marabou. Fokus skifter fra et helt ekstremt overforbrug, til at man rykker lidt tættere sammen. Pengene bliver lidt mindre, og man begynder at tænke lidt mere over, hvad man køber. Jeg tror derfor, det kan gå to veje. Enten vågner folk op, og der bliver skabt nogle forandringer. Hvis folk derimod ikke vågner op og er med til det her, så tror jeg, det er lige ud i afgrunden. For det sker ikke for politikerne, som man så på COP15. Hvis det ikke sker nedefra som græsrodsbevægelse, kan det gå rigtig galt. Det skal vokse op nedefra, og så skal politikerne støtte op om det. Hvis vælgerne synes, det er en god idé, så synes politikerne det som regel også. Men det er jo svært at sige, fordi jeg er så infiltreret i det. Jeg kender næsten kun folk, som er med i foreninger og lever og uddanner sig indenfor økologi og bæredygtighed. Derfor bliver jeg alligevel totalt chokeret, hvis jeg kommer i en Lidl. Så tænker jeg: Går du bare og narrer dig selv og tror, at hele verden er ved at være økologisk. For måske er det bare lige den håndfuld mennesker, du kender. Det er så vigtigt, at der ikke er løftede pegefingre. Mange reagerer i trods. Det snedigste er næsten, hvis der kommer nogle ikke økologiske forbilleder. For det er dem, der kan nå ud til Lidl-segmentet. De er en kæmpe kerne af forbrugere, der handler ubevidst. Dem kan jeg ikke gøre noget ved. For dem vil jeg altid være irriterende, fordi jeg jo allerede gør alt det rigtige. Bor på den rigtige måde og ved alle de rigtige ting. De, der skal nå ud til dem, er alle dem i tv-serierne og Se og Hør. Det skal blive helt normalt at leve økologisk og bæredygtigt, og det er derfor, det er så godt, at det nu også er i Ekstra Bladet. Det skal blive så mainstream, at alle kender til økologi og bæredygtighed.” 4. BETRAGTER DU ÅRHUS SOM EN BÆREDYGTIG BY? ”Nej, det gør jeg ikke, slet slet ikke. Der er nogle gode foreninger, men de er ikke særlig synlige. Man skal selv opsøge dem eller være i miljøet i forvejen for at vide, at de er der. Ellers synes jeg ikke rigtig, der er så meget bæredygtigt ved Århus. Man kunne helt sikkert slå på al den natur, der er omkring byen, men selve byen tænker jeg ikke på som bæredygtig. Jeg har gået og tænkt rigtig meget over det, og jeg synes faktisk ikke rigtig, jeg kan se noget. Det er selvfølgelig bæredygtigt, at byen er så lille, at man kan komme frem og tilbage på cykel. Det er rigtig godt, at der er så mange, der cykler. Det er fantastisk. Og så er der utrolig mange økologiske frisører. Jeg ved ikke, om det er noget særligt for Århus, men dem er der i hvert fald mange af.” 5. HVAD SER DU AF MULIGHEDER FOR AT UDVIKLE ÅRHUS I BÆREDYGTIG RETNING? ”Jeg synes helt klart noget bedre kollektiv trafik, flere biler ud af byen og flere parkeringspladser udenfor byen. Og så tænker jeg rigtig tit: Hvor er de økologiske restauranter? Der er kun to eller tre restauranter i hele byen,

35


ARTIKLER OG INTERVIEWS // BÆREDYGTIG TEKSTILDESIGN OG ØKOLOGISK LIVSSTIL

som overhovedet tænker over, om de serverer økologisk mad? Det er jo så lidt! Jeg ved godt, at Seven Eleven laver økologisk kaffe, men det er jo bare Seven Eleven. Jeg er virkelig forundret over, at der er så lidt af sådan noget i en by som Århus. Derfor synes jeg virkelig, man burde gøre noget for at udvikle caféerne og restauranterne.” 5. HVEM HAR ANSVARET FOR AT ÅRHUS BLIVER EN BÆREDYGTIG BY? ”Selvfølgelig skal forbrugerne selv bede om at få det serveret og bærer derfor en stor del af ansvaret. På den anden side tror jeg, der er mange, der ville være lige glade med, om de får den ene eller den anden slags kaffe serveret, når de går på café. Derfor behøver de jo heller ikke at vide, at den er økologisk. Præcis det samme som med H&M. Hvis H&M går ind og bestemmer, at vores bomuld bare er økologisk. Det behøver folk ikke at vide, for der er faktisk nogen, der ikke bryder sig om økologi, og som faktisk bevidst vælger det fra. Dem vil H&M stadigvæk gerne have fat i. Så derfor gør de måske ikke så meget opmærksom på det. Og det er det, jeg tænker. Dér synes jeg også, at byen, cafeerne og erhvervslivet har et ansvar for at gå ind og sige: Sådan gør vi bare her. Og det er ikke noget, vi behøver at skilte med eller gøre en stor ting ud af, men selvfølgelig er vores mad økologisk på den her restaurant. Fordi det er den bare. Kommunen har også et ansvar. De kunne gøre rigtig meget for børnene, de unge og de ældre. Jeg tror næsten ikke, der er nogen, der ville argumenterer imod, at de skal have økologisk mad. Så der vil Århus Kommune selvfølgelig kunne gøre en forskel.” 6. HVILKE TANKER HAR DU GJORT DIG OMKRING AARHUS 2017? ”Jeg har tit snakket med nogle andre økologer om, at vi skulle lave nogle arrangementer, så folk kunne se, hvad økologi er. Hvad er økologisk hår? Hvad er økologisk vin? Hvad er alle de her økologiske ting? For nogle år siden var der en økologisk messe i Ridehuset. Hvis man kunne lave sådan en igen, men uden al fjerkræavlen. Man kunne få præsenteret, hvad byøkologi er, og man kunne lave modeshows osv. Vi har tit snakket om, at det kunne være rigtig godt at gøre, men der er jo lige det der med at få sådan nogle ting op at stå. Og så skal man sørge for at få dem med, der rent faktisk lægger pengene i den dyre vin. Det skal helst ikke blive for ungdommeligt eller studenterhusagtigt. De studerende skal nok gå på Fair Bar. Det er jo tit i den alder, man er så idealistisk omkring nogle ting, som så måske går lidt væk med alderen. Så jeg synes, det er utrolig vigtigt at komme ud til dem, som rent faktisk kan rykke på tingene, som både har kapitalen, og som har indflydelsen i virksomhederne. Dem, der er direktører og dem, som rent faktisk kan sige: Når vi køber håndklæder ind i vores virksomhed, så køber vi kun økologisk bomuld eller lignende. Man kunne også oprette et økologisk netværk, for man kan bruge hinanden utrolig meget til alt muligt. Det er jo også det, jeg finder ud af ved at bo ude i andelssamfundet. Det er helt ufatteligt, så mange ressourcer, der er i folk. Og hvordan det bare er så ærgerligt, når man ikke har opdaget, at de er der.”

36


ARTIKLER OG INTERVIEWS // DEN BÆREDYGTIGE BY – BYUDVIKLING PÅ ENERGIOMRÅDET I ÅRHUS // Af Anders Dyrelund, Markedschef for Energi og Klima, Rambøll

Dette notat indeholder artikel til antologien om Århus som Europæisk Kulturhovedstad 2017 og er inspireret af workshoppen. HVAD ER BÆREDYGTIGT? Hvordan finder vi de mest bæredygtige tiltag? Bæredygtighed indgår i mange sektorer med flere aspekter. Der er miljøet, økonomiske ressourcer og sociale aspekter. De fleste tiltag kan kun vurderes kvalitativt. Det gør det svært at sammenligne, men inden for energiområdet kan man vurdere tiltagene kvantitativt. De miljømæssige og økonomiske konsekvenser sammenfattes i den samfundsøkonomiske nutidsværdi af alle omkostninger i levetiden, herunder prisen på emissioner. De sociale konsekvenser kan vurderes ved at se, om tiltaget fremmer lokalsamfundets økonomi. Om det er en aktiv del af lokalsamfundets bæredygtige udvikling eller om det isolerer sig fra resten af samfundet. En styrke: Århus som Europæisk fyrtårn indenfor energiområdet Danmark var i 1979 først i verden med en varmeforsyningslov med det formål at fremme en samfundsøkonomisk fordelagtig udvikling af byernes opvarmning. Århus var først i Danmark med en godkendt varmeplan – endda en af de største. Århus var tilmed først til at gennemføre et regionalt samarbejde med nabokommunerne om at udnytte overskudsvarmen. Varmeplan Århus det første eksempel på brug af elforsyningsloven fra 1976 til af fremme kraftvarmen. Det er det første eksempel på strategisk energiplanlægning af el- og varmeforsyningen. Set i et europæisk perspektiv er det ligeledes interessant, at den strategiske tværgående energiplanlægning også omfatter affaldssektoren. Takket være fjernvarmeinfrastrukturen, der blev opbygget med Varmeplan Århus, har Århus i 25 år reduceret brugen af fossilt brændsel til en tredjedel ved at udnytte overskudsvarme fra affald og elproduktion, som ellers ville gå til spilde. Infrastrukturen er afskrevet, men har en lang restlevetid. Det betyder, at Århus i fremtiden i endnu højere grad kan udnytte de lavværdige vedvarende energikilder og overskudsvarme til opvarmning på en samfundsøkonomisk fordelagtig måde til glæde for miljøet og lokalsamfundets økonomi. Århus er dermed et fyrtårn for andre byer og regioner, som inspireret af COP15 vil arbejde for en bæredygtig byudvikling inden for energisektoren med henblik på at spare fossile brændsler på en omkostningseffektiv måde og i

37


et lokalt fællesskab. Det gælder især byer i EU. Ifølge EU direktivet for strategisk miljøvurdering, skal nu koordineres på tværs af sektorer, herunder affald, el, varme og bygninger, som det er sket i Århus (eksempelvis undgå fejltagelser som et kondensværk i Greifswald på et tidligere tidspunkt)

• Ifølge EU direktivet for Vedvarende Energi skal alle byer nu udarbejde planer for, hvor fjernvarme og fjernkøling med fordel kan udnytte vedvarende energi til opvarmning, varmt brugsvand og køling (I UK er man eksempelvis netop gået i gang) • Ifølge EU direktivet for bygningers energimæssige ydeevne skal nye bygninger reducere brændselsenergiforbruget på en omkostningseffektiv måde på under hensyn tagen til mulighederne for at udnytte byernes planlagte infrastruktur for fjernvarme Svagheder: uvidenhed Det er en svaghed, at meget få kender til Århus styrke inden for energiområdet og til de bæredygtige løsninger, ligesom der mangler folkeligt engagement. Trusler: manglende fællesskab Det er en trussel for de bedste løsninger, at hvis der ikke er folkelig og politisk opbakning om de fælles løsninger og hver prøver at fremhæve sit eget projekt på bekostning af de fælles bedste projekter. Muligheder: Århus går fortsat foran I Århus arbejdes i klimavarmeplanlægningen på at komme videre med helhedsløsninger på tværs af sektorerne for at fremme de mest bæredygtige løsninger, der frigør os fra de fossile brændsler til glæde for hele samfundet og lokalsamfundet i og omkring Århus. Med 99 % tilslutning af eksisterende og ny bebyggelse til fjernvarmeinfrastrukturen vil Århus let kunne blive CO2 neutral på opvarmning allerede i 2017. De kan ske ved at udnytte storskala solvarme, affaldskraftvarme og biomassekraftvarme med røggaskondensering samt en stor varmepumpe og elkedler, der udnytter fluktuerende vindenergi fra en stor vindmøllepark udenfor Århus. De store besparelser, der opnås ved at udnytte de fælles bedste energiløsninger vil øge velfærden i Århus, hvorved der alt andet lige bliver flere ressourcer til overs til kulturen. Det folkelige og politiske engagement kan styrkes ved at varmeforbrugerne bliver aktive og bl.a. tegner andele i

38


solvarmeanlægget (og får tilsvarende gratis solvarme om sommeren) og ved, at elforbrugerne tilsvarende kan tegne vindmølleandele. De store varmeforbrugere, som er blevet bevidstgjorte om de besparelserne ved effektive kollektive løsninger frem for de individuelle opfordres til at sponsere kulturbyarrangementet med det beløb, der er sparet kulturbyåret. Derved kommer energien på en synlig måde til at spille en vigtig rolle i visionen om Århus som en bæredygtig kulturby. EN VISION I den bæredygtige by smelter gammelt og nyt byggeri sammen og danner rammen om det sociale liv. Der er adgang til effektiv kollektiv trafik og gode forhold for gående og cykler. Der satses på kvalitetsbyggeri med lang levetid. Arkitekterne får frie hænder til at udforme tunge bygningsdele af naturmaterialer og moderne vinduer, så de på en æstetisk måde bidrager med et godt indeklima, gode lysforhold og naturlig ventilation. Der er ingen energiproducerende anlæg i de bydele, der er forbeholdt mennesker. De er ligesom spildevands- og affaldsanlæg mv. henlagt til mere egnede arealer. Der er ingen skorstene, solvarmepaneler, solceller, vindmøller, antenner, paraboler eller støjende varme- og køleanlæg på byens tage. Ingen synlige tegn på energiinfrastrukturen alt er under jorden. Bygningerne forsynes med el, fjernvarme og evt. fjernkøling, og de små ukomplicerede tekniske tilslutningsanlæg er gemt af vejen. I tætte bydele er infrastrukturen samlet i tunneller og interne rørføringer, så man begrænser gravarbejder i fremtiden. Fra nyttiggjorte tagterrasser ses røde og grønne tage, og man nyder udsigten i stilhed, da også den tunge trafik er gemt af vejen. I det fjerne vidner høje skorstene med hvid røg, snurrende vindmøller og et glimt fra en ellers godt gemt solmark om, at både el og varme produceres effektivt til byens energiinfrastruktur med fluktuerende vedvarende energi og overskudsvarme, som ellers ville være sendt ud til fuglene og fiskene. Dog ses en enkelt høj skorsten i nabolaget, som vidner om lokal forsyningssikkerhed, ligesom solceller på visse bygninger har erstattet stål og glas til facadebeklædning og tagdækning, hvor det har passet ind i bydelens æstetik. Man undgår spild af kvalitetsenergi, og der er fokus på at reducere elforbruget ved at fremme lavenergiapparater og ved at udnytte varmt brugsvand til vaske- og opvaskemaskiner. Bydelens brændselsenergiforbrug til varme og varmt brugsvand er lavt og den fossile andel er ubetydelig. Desuden sikrer den strategiske energiplanlægning, at lokalsamfundet i og omkring Århus i fællesskab opnår god termiske komfort på den mest fordelagtige måde.

39


Varmeforsyningsloven sikrer samtidig, at alle de økonomiske gevinster tilfalder varmeforbrugerne, der slutter op om den fælles forsyning. Det svære politiske problem er at afgrænse området, så det kun omfatter den forsyning, der er til fordel for helheden. På landet må man klare sig med individuelle løsninger. Bygningerne i byen, som har normal klimaskærm, bruger således meget mindre brændselsenergi og beslaglægger færre ressourcer til opvarmning end lavenergihuse på landet med individuel forsyning.

40


ARTIKLER OG INTERVIEWS //GRØNT STUDENTERLIV 7 /

Interview med Andreas Hansen, Talsmand for Grønt AU

1. HVAD ER FORMÅLET MED GRØNT AU? ”Som universitet har vi to roller i forhold til klimaområdet. For det første har vi en stor forskningsrolle. Meget af den viden, vi har på klimaområdet, skal findes inden for forskningen. Vi har derfor stort fokus på, hvordan vi får videreformidlet al den viden. Det var faktisk også målet med klimasekretariatet. Vi har en masse forskere, som sidder rundt omkring og laver en masse. De snakker ikke rigtig sammen, og de kommer ikke rigtig ud med, hvad de ved. Det må vi gøre noget ved. Vi kan forhåbentlig hjælpe dem med at få bredt den her viden ud til de studerende og til byen i det hele taget. Og vi har jo faciliteterne til det med auditorier osv., som gør, at vi f.eks. kan lave foredrag med en fra naturvidenskab, som kunne komme og fortælle, hvad han sidder og forsker i lige nu. Det er vores ene rolle. Den anden rolle er, at vi også må vende denne viden indad på universitetet. I takt med at vi finder ud af de her ting, så må vi også konkret tage fat i de bygninger, vi selv sidder i. Så det er noget med at sidde med ved teknisk forvaltning og få gennemført en mere progressiv indkøbs- og renoveringspolitik. Det har vi koncentreret os forholdsvis meget om, og det er en forholdsvis let fløj at køre, så det bliver vi ved med lige nu. Det handler jo om at statuere et eksempel. Vi på Aarhus Universitet har faktisk en enorm udfordring i at få renoveret vores bygninger. Hvis man på en eller anden måde kunne forholde sig til de enorme mængder energi, man bruger, især ovre på de naturvidenskabelige fag. Hvordan kan vi egentlig få kogt forskningen ned, så den belaster mindst mulig? Oveni skal vi faktisk også forholde os til, at vi står med en enorm boligmasse, der er fredet. Vi skal gå ud og statuere et eksempel og sige: Nu tager vi følgerne af det, vi ved, og så gør vi noget ved det. I stedet for bare at sige: Her er, hvad vi ved, og det kan I så forholde jer til eller ej. Forhåbningen er derfor, at vi på et eller andet tidspunkt kan gå ud og sige: Nu har vi fået så og så mange penge. Er der ikke nogen, som vil være med til at hjælpe os med at lave de her foredrag om forskningen? Det er alfa og omega lige nu, at for at vi kan lave foredrag, så skal vi også kunne sprede ordet om, at vi holder dem.” 2. HVEM HAR GRØNT AU SOM MÅLGRUPPE? ”Sammen med kommunikationsafdelingen har vi lavet en fordeling, hvor vi sagde, at vi går ud og leger med de studerende, og så tager I jer af de ansatte. Simpelthen fordi det er to helt forskellige målgrupper. Som studerende er det nemt at forholde sig til, at når jeg sidder i et auditorium og kigger ned, så ser jeg bare en hel regn af bærbarer, der står og kører i pausen. Så hvis alle nu lige tog deres bærbar og lige klappede den sammen, for det sker der ikke noget ved. Så er det sådan noget, der er utrolig nemt for mig at forholde mig til. Eller hvis jeg nu af helt uransagelige grunde er oppe på uni en sen aften og alligevel går fra den ene bygning til den anden, hvor der er lys tændt, så tænker man sådan lidt: Det kunne man måske gøre noget ved. Det er nogle helt andre erfaringer, de ansatte har. På trods af at vi bruger de samme områder på uni, så er det to helt forskellige målgrupper. Så hvis vi både skulle tage os af de studerende og de ansatte, ville det være en enorm opgave at gribeover. Men der ligger jo et stort potentiale i at påvirke gennem de ansatte. De har i højere grad deres daglige gang på universitetet og sidder dagligt på deres kontorer og deres forskningsarealer nu og om ti år. Studerende som jeg selv kommer her jo kun to gange om ugen i en kort årrække. Vi sidder ganske vist i kantiner, auditorier og undervisningslokaler med vores computere, men vi er måske i virkeligheden slet ikke de største miljøsyndere. Når vi har at gøre med de studerende, så handler det derfor om at statuere et eksempel for, hvad de kan gøre, når de kommer ud herfra og har valget mellem at købe den store Range Rover Sport, den lille Clio eller den nye elbil. Det kan man gøre på utrolig mange måder, og det ville være dejligt at kunne sende nogle studerende væk herfra med en bestemt klimaadfærd, som de så kunne tage med et

41


ARTIKLER OG INTERVIEWS //GRØNT STUDENTERLIV 7 /

Interview med Andreas Hansen, Talsmand for Grønt AU

andet sted hen og begynde at sprede der.” 3. HVORDAN ARBEJDER GRØNT AU? ”Over for de studerende handler det først og fremmest om at få dem til at tænke over, hvad det helt præcist er, de går og laver, når de er på universitetet. For det første dukker de op til noget undervisning, der er noget lys og noget strøm i lokalet. Det kan vi ikke gøre så meget ved. De kan klappe deres computer sammen i pausen, men ellers ikke så meget. Så smutter de ganske givet hen i en kantine for at få noget at spise. Kunne vi måske gøre noget dér? Kunne vi måske få de studerende til at spise mere salat eller få dem til at skære ned på deres kødforbrug? Kunne vi få nogle af kantinerne til at lave økologisk mad? Så plejer de fleste at have et stort papirforbrug. Måske kunne vi få dem overbevist om, at det ville være bedre for klimaet og deres egen pengepung, hvis de printede dobbeltsidet eller læste teksten på computeren. Og så er der deres transport til og fra universitetet. Kunne de måske cykle i stedet for at tage bussen eller tage bussen i stedet for bilen? Den slags ting er forholdsvis håndgribelige. Så vi kan lave en helt konkret plan over de studerendes fodaftryk her på universitet. Og så ligger den ellers ved det her burokrati, som skal tage en beslutning om, at nu bruger vi simpelthen den her pose penge, der skal til for at få sat planen i gang. Den rolle, Grønt AU kan spille her, er at fungere som motivationsfaktor for de studerende i forhold til at få sat dem i burokratiet i gang. Og komme med de her manifestationer om, at nu skal der altså ske noget, hvis vi skal kunne blive ved med at kalde os et grønt universitet. På sigt vil vi nemlig gerne nå ud på alle de her tre pinde: Events, foredrag og konkrete tiltag i de studerendes hverdag.” 4. HVORDAN VIL I GRIBE DET AN NU OG HER? ”Her i starten vil vi simpelthen bare gerne lave nogle events, som er lidt sjove og lidt spøjse. Vi kunne godt tænke os bare en enkelt gang at overtage én eller to fredagsbarer og så gøre dem klimavenlige. Her kunne vi sælge økologisk øl, som var lunkent, fordi vi ikke bruger køleskabe. Måske lige lovlig drastisk, men det kunne være en interessant udfordring. Simpelthen bare for helt konkret at prøve og vise, at de studerende faktisk selv kan gøre noget for klimaet. Vi arbejder også med idéen om at lave en klimashop eller en lidt større event. Her tænker vi på en eller anden form for klimamotionsløb. Så nogle meget simple events, hvor vi kan få konkretiseret, hvem vi er, og hvad vi står for. Over for de studerende handler det nemlig om at få det konkretiseret, for de er en så svær størrelse at have med at gøre. Og på den måde anspore dem til selv at gå ud og gøre noget godt. Det er vores brandingstrategi lige nu, og derefter kan vi følge efter med nogle foredrag. Det handler ligesom om at få kørt en adfærd ind i hovedet på dem om, at det her er bedre end det her, og det kan være svært. Lige nu bliver der sat rigtig mange fladskærme op på uni med informationer om foredrag osv. Kunne man ikke bruge dem til at fortælle de studerende, at på en uge bliver der i denne bygning brugt så og så meget varme og el. Det skal fremstilles som noget, de studerende har en enorm interesse i. Vores største rolle som netværk er at kunne synliggøre den manifestation, der er fra de studerende, så vi kan få lidt opbakning og sat gang i et par ting. ” 5. HVORDAN SER FREMTIDEN UD FOR GRØNT AU? ”Først har vi jo lige et helt universitet, som vi skal have gjort klimavenligt. Og det kommer vi nok til at bruge de næste mange år på. Men ellers så er der formuleret et mål om energineutralitet i 2028 i vores energipolitik. Det vil vi gøre lidt mere skarpt. Hvad mener vi lige præcis med energineutralitet, og hvordan vil vi gøre det?”

42


ARTIKLER OG INTERVIEWS //GRØNT STUDENTERLIV 7 /

Interview med Andreas Hansen, Talsmand for Grønt AU

6. BETRAGTER DU ÅRHUS SOM EN BÆREDYGTIG BY? ”Jeg gik og tænkte meget over det for halvandet år siden. Jeg startede nemlig mit eget aktive virke i Klimabevægelsen her i Århus, som jo er rettet mod Århus. Men Århus virker på en eller anden måde som en grøn by. Der er i hvert fald meget fokus på den. Der er mange, der gerne vil gøre noget, har man en fornemmelse af. Der er den der parathed, vil jeg næsten kalde det. Jeg mærker altid kontrasten i forhold til, at jeg selv kommer fra Sønderjylland, og når jeg vender hjem dertil, så er det som om, at der er ene eller anden form for fornemmelse af, at heroppe er vi bare lige den der tak længere. Og så plejer jeg selv at fokusere meget på de politikker, der er vedtaget og mål osv. De der 2030-mål, ser jeg som et stort skridt. Der er godt nok ikke så mange, der kender til dem, og jeg har kun fundet frem til dem, fordi jeg selv er interesseret i emnet. Hvis jeg f.eks. sidder sammen med et par venner, som på ingen måde er engageret, og begynder at snakke om 2030-mål, så tænker de: Hvad fanden er det for en fem-års plan? Så jeg tror egentlig ikke, der er en fornemmelse for, at der i kommuneregi bliver gjort noget. Det samme med det grønne foreningsliv. Man skal være i miljøet. Der er et foreningsliv, som brænder rigtig meget for det, de laver. Men derfra og så til at få det spredt ud til borgerne. Det er stadig et skridt, der skal tages.” 7. HVORDAN KAN MAN GØRE ÅRHUS MERE SYNLIG I FORHOLD TIL BÆREDYGTIGHED? ”Det er jo hele spørgsmålet om, hvordan man får fat i en århusborger. Dér vil medierne først og fremmest have en stor rolle. Og så har politikerne selvfølgelig også en form for forpligtelse. Det er jo dem, der sidder med en lang række af de beføjelser, der skal til for, at vi kan gøre noget. Og så ligger der faktisk også et ret stort potentiale inden for det private erhvervsliv. Lidt større arbejdspladser har jo som oftest en eller anden form for månedsbrev, som de kan sprede sådan noget igennem. Jeg snakkede med en mand fra Energiselskabet Natur-Energi. Og han snakkede om et virksomhedsnetværk, som var blevet lavet i København med virksomheder [Grønne Erhverv]. Det kunne være helt fantastisk, hvis vi også havde sådan noget i Århus. Jeg tror, det handler om at få gjort folk opmærksomme på, hvad deres muligheder er. For jeg synes faktisk, det er meget, meget nemt at være grøn i en by som Århus. Vores supermarkeder har f.eks. gjort en enorm indsats for økologi. Det er højst sandsynligt af andre grunde, at folk køber økologi, men det er stadigvæk et solidt skridt fremad. Så bare at få gjort folk opmærksomme på, at man faktisk også godt kan være klimavenlig ved at købe økologi. Det er et dobbelt plus. Og så har vi et fantastisk busnetværk og rigtig mange cykelstier. Så det er en nem by at være grøn i. Det eneste, vi sådan set skal have fortalt folk, er, hvordan de skal være det. Og det er jo den konstante udfordring. Mange ville nok ikke bryde sig specielt meget om at blive belært om, at sådan og sådan skal du gøre, så der skal på en eller måde være en gulerod. Og det skal være mere end bare at lade folk vide, at så sænker du dit CO2-forbrug. Det er min oplevelse, at det er en utrolig svær størrelse at få folk med på det her. Der skal være en reel besparelse ved det. På en eller anden måde at få fortalt folk om den her gulerod, at hvis du f.eks. efterisolerer dit hus, så sparer du så og så mange penge. På en eller måde at få gjort det nemt for folk. Jeg ved, at der allerede er kampagner inden for sådan noget. Man kan f.eks. få folk forbi helt gratis for at få lavet en grøn vurdering af huset. Man hører for tiden om den her rådgivning om økonomi. Kunne man forestille sig en eller anden lignende model, hvor folk fik mulighed for gratis rådgivning om grøn bæredygtighed?”

43


8. HVAD HAR DU GJORT DIG AF TANKER OMKRING AARHUS 2017? ”Først og fremmest ville det give byen en enorm chance for at påvirke langt ud i samfundet. Der ligger en masse publicity i at være en kulturhovedstad. Det ville give os en enorm chance for at få sendt nogle signaler ud i resten af Europa. Hvad Grønt AU lige præcis skulle bidrage med, hvis Århus blev Kulturhovedstad i 2017, har jeg lidt svært ved at forholde mig til lige nu. Der er simpelthen for lang tid til. Men det kunne være interessant, hvis vi på en eller anden måde kunne få lavet en stor grøn studenterkonference, hvor vi fik inviteret folk ind fra resten af Europa. Om det så kun skulle være for folk, der er med i en eller anden form for grønt netværk, eller om vi skal prøve at brede det ud, det ved jeg ikke. Under alle omstændigheder ville det højst sandsynligt stadig kun være folk, der virkelig interesserer sig for det, der helt vildt gerne ville tage hele vejen fra Syditalien til Danmark. Det ville absolut være højst på min liste. Hvis det kunne bruges den vej rundt. Prøve at få skabt nogle kontakter ud i Europa. For jo mere vi benytter os af hinandens erfaringer, jo bedre. ”

44


ARTIKLER OG INTERVIEWS

// DANMARKS FØRSTE LETBANE / Af Anne Bach, Projektmedarbejder ved Letbanesekretariatet, Midttrafik I 2015 får Danmark sin første letbane, som skal servicere borgerne i og uden for Århus. Med letbanen bliver den kollektive trafik i Århusområdet forbedret markant, ligesom den vil være med til at styrke udviklingsmulighederne i området – og så skaber den et potentiale for flere kunder i den kollektive trafik og for en CO2-neutral transportform. Region Midtjylland, Midttrafik, Odder, Skanderborg, Favrskov, Randers, Silkeborg, Norddjurs, Syddjurs og Århus Kommuner besluttede sig i 2007 for at samle kræfterne om virkeliggørelse af visionen om et samlet østjysk letbanesystem. Baggrunden for dette samarbejde er, at der er sket en stadig stigende belastning af hele trafiksystemet og en kraftig byudvikling i Østjylland, som har medført en vækst i antallet af pendlere til Århus fra omegnskommunerne, hvilket skaber store trafikale problemer. Formålet med samarbejdet mellem kommunerne, regionen og Midttrafik er at styrke udviklingsmulighederne i Østjylland og give den kollektive trafik et kvalitetsløft, der kan medføre flere passagerer i den kollektive trafik og dermed mindske trængselsproblemerne på vejnettet og de afledte miljøproblemer heraf. LETBANENS FØRSTE ETAPE En væsentlig andel af pendlerne fra omegnskommunerne har destination i Århus N, hvilket bl.a. er baggrunden for, at letbanens første etape særligt skal servicere Århus N. Letbanens første etape omfatter både anlæg af ca. 12 km nye letbanespor i Århus N og en sammenkobling af Odderbanen og Grenaabanen. Det er meningen, at de nye letbanetog skal køre på både Grenaabanens og Odderbanens eksisterende spor, og de to baner skal have fælles køreplan. De nye spor strækker sig fra havnen i Århus Midtby mod nord ad Randersvej forbi Aarhus Universitet via Århus Universitetshospital i Skejby og videre i eget tracé til Lisbjerg, hvor et nyt stort byområde til boliger og erhverv er under opbygning. Fra Lisbjerg føres tracéet videre mod øst og kobles sammen med Grenaabanen ved Lystrup. Herved opnås en letbanebetjening i en af de mest intensive transportkorridorer i Århusområdet. Letbanens etape 1 er vist på figur 1. Letbanens etape 1 skal ligeledes servicere en lang række store byudviklingsprojekter især i Århus, herunder byomdannelsen på Nordhavnen, etableringen af nye byer ved Lisbjerg og Elev samt udbygningen af Skejby Sygehus jf. figur 2. Disse områder vil give et nyt stort passagergrundlag, og det er derfor vigtigt at sikre en god kollektiv betjening af områderne. I første etape planlægges bl.a. parkér og rejs-anlæg, som placeres tæt ved de store indfaldsveje og den nye motorvejsstrækning Søften-Skødstrup, således at der sikres optimale forhold for omstigning mellem bil og letbane. Der vil blive anvendt togsæt, der kan køre kombineret el- og dieseldrift. Når letbanen kører i byområderne, vil togene køre på el via køreledninger, mens der på de eksisterende jernbaner til Odder og Grenaa køres på el fra en dieseldrevet generator monteret i de enkelte togsæt. Togsæt, der alene kører på den elektrificerede del af strækningen mellem Århus H og Lystrup, kan evt. anskaffes som rent elektriske sporvogne.

45


Anlægsarbejdet for etape 1 tilstræbes påbegyndt i løbet af 2011 med henblik på, at letbanens første etape kan sættes i drift i 2015. Det vil skønsmæssigt koste omkring 1,2 milliard kroner at anlægge letbanens etape 1. OVERFLYTNINGSPOTENTIALE Der er foretaget beregninger af letbanens trafikale virkninger, som viser, at etableringen af letbanens etape 1 medfører et øget antal rejsende med den samlede kollektive trafik. Der forventes, at 55.600 personer dagligt vil benytte letbanen, heraf vil lidt under halvdelen benytte letbanen sammen med anden kollektiv trafik. De rejsende med letbanen er dels overført fra busserne samt Grenaa- og Odderbanerne, dels er nogle af de rejsende tidligere cyklister, fodgængere eller bilister. I letbanens nærområde, som er fastlagt til en afstand på op til 1 km på hver side af letbanen, stiger antallet af rejser med kollektiv trafik med i gennemsnit 15 % for hele letbanestrækningen fra Odder til Grenaa, svarende til 16.000 ture. I samme område falder antallet af bilture pr. døgn med knap 4.000. Der overflyttes dog kun ca. 4.500 bilister pr. døgn til letbanen. Denne forholdsvis lille overflytning skyldes blandt andet, at det i arbejdet med letbanen har været forudsat, at letbaneprojektet principielt ikke må reducere kapaciteten på vejnettet. Hvis det ønskes, at der skal overføres flere bilister til letbanen, skal der gennemføres foranstaltninger over for bilisterne, som enten virker kapacitetsbegrænsende eller påfører bilisterne en økonomisk eller tidsmæssig ulempe. Nogle virkemidler, som kapacitet og parkeringspolitik, kan Århus Kommune benytte. Andre virkemidler som benzinpriser, afgifter etc. fastlægges af andre myndigheder. LETBANEN OG KLIMA Letbaneprojektet har flere forskellige miljøfordele og kan bidrage til opfyldelse af Århus Kommunes målsætning om et CO2-neutralt Århus i 2030, dels som en del af et godt kollektivt trafiksystem, der kan erstatte en del af den individuelle personbiltrafik, dels som et energieffektivt og eldrevet trafiksystem, der kan forsynes med el fra CO2-neutral elfremstilling. Letbanens potentiale for CO2-neutral kollektiv trafik vil med etablering af etape 1 ligge i størrelsesordnen 1-5 % af bidraget fra den kollektive trafik i Århus-området og ca. ½-2 ‰ af den samlede CO2udledning i Århus Kommune, afhængig af om driften er baseret på grøn strøm, og om der indgår elektrificering af strækningen mellem Århus H og Tranbjerg. På nuværende tidspunkt er der planlagt eldrift på de delstrækninger, der har det største antal daglige afgange, dvs. mellem Århus H og Lystrup, men i princippet kan hele letbanen i elektrificeres, hvis det prioriteres at bruge de nødvendige økonomiske ressourcer. Der er derfor et betydeligt potentiale for CO2-neutral kollektiv trafik. Letbanens samlede CO2-bidrag i 2015 er beregnet til at blive ca. 7.900 tons/år, hvoraf de ca. 5.700 tons/år kommer fra dieseldriften og ca. 2.200 tons/år fra eldriften. Dette er en reduktion på knap 800 tons/år i forhold til busdriften i 0-alternativet. Hvis der indkøbes grøn strøm til letbanen, vil CO2-udledningerne fra den elektrificerede del af letbanen stort set kunne sættes til 0 - altså en reduktion på yderligere ca. 2.200 tons/år. På nuværende tidspunkt overvejes det, om der skal anvendes grøn (CO2-neutral) strøm til letbanedriften. Der er dog det dilemma, at indkøb af grøn strøm ikke nødvendigvis reducerer den reelle CO2-udledning, hvis dette blot betyder, at der sælges mere ikke-grøn strøm til andre forbrugere. Alt andet lige må det dog forventes, at en større efterspørgsel på grøn strøm vil

46


resultere i et større udbud af grøn strøm, og at en stigende andel af Danmarks produktion af el derfor i fremtiden vil ske CO2-neutralt, f.eks. ved vindenergi. UDBYGNINGSETAPER På sigt vil udbygningen af letbanen give flere af de store arbejdsplads- og boligområder i Århusområdet hurtige og mere effektive kollektive trafikforbindelser. Visionen er at udbygge letbanen med flere etaper i og uden for Århus Kommune med henblik på at skabe et samlet letbanesystem i Østjylland, jf. figur 4. Planlægningen af disse etaper sker samtidig med planlægningen af letbanens etape 1. Som det fremgår af figur 4, er der udpeget 11 udbygningsetaper, hvor etaperne til Brabrand, Hasselager, Vejlby, Nordhavnen og Trige er inden for Århus Kommune, mens etaperne til Skanderborg, Galten, Silkeborg, Hinnerup, Hadsten og Randers bevæger sig ud i omegnskommunerne. Visionen for de fremtidige udbygningsetaper er således at få etableret et effektivt kollektivt trafiknet, der sikrer gode og direkte forbindelser til de største rejsemål for både den interne trafik i Århus Kommune og den eksterne pendlingstrafik til og fra omegnskommunerne med henblik på at styrke infrastrukturen og byudviklingen i Østjylland.

47


ARTIKLER OG INTERVIEWS // GENTÆNK ÅRHUS - KUNSTENS, ÆSTETIKKENS OG TEKNOLOGIENS ROLLE I FORMIDLINGEN AF KLIMAFORANDRINGERNE OG EN FREMTIDIG BÆREDYGTIG BY / Af Anne Sophie Witzke, Forsknings- og Innovationsspecialist, Alexandrainstituttet

Den globale opvarmning og klimakrisen er ikke kun et politisk eller naturvidenskabeligt anliggende, men i høj grad også et emne for kunst, design og teknologi. Ved at koble æstetiske udtryk med de digitale teknologiers muligheder for interaktion og lign. kan kunst og design tilbyde anderledes intuitive og subjektive tilgange til en debat, som ofte er abstrakt, svært tilgængelig og i visse tilfælde direkte fremmedgørende. Alexandra Instituttet er et IT-forskningsinstitut, der har hovedkvarter i Århus, og som fungerer som brobygger mellem forskningsverdenen, erhvervslivet og den offentlige sektor. I de seneste år har instituttet været involveret i en række projekter om klimaforandringer, der kombinerer digitale teknologier, kunst og design. Flere af projekterne er lavet i samarbejde med førende forskningsmiljøer på Katrinebjerg, Århus Universitet, og med eksterne virksomheder og kulturinstitutioner. Blandt projekterne kan nævnes The Pollution Dress - en kjole, der visualiserer CO2-niveauet i omgivelserne gennem et elektrisk ledende broderi med over 100 små LED lysdioder og en CO2-sensor, idet diodernes lysstyrke og -mønster afspejler det aktuelle CO2-niveau i nærmiljøet. Et andet eksempel er den interaktive udstilling H2 Interaction, der blev vist i Vestenskov på Lolland, hvor den besøgende gennem leg og interaktion kunne få en forståelse for de forskellige processer, der knytter sig til produktion, lagring og genudvinding af brint. Og i den udendørs installation, Climate on the Wall, der blev vist på Ridehuset i Århus i foråret 2009, kunne byens borgere indgå i en diskussion om klimaforbedringer ved at sammensætte sætninger og statements på bygningens facade. RETHINK – CONTEMPORARY ART & CLIMATE CHANGE Ud over sådanne design- og oplevelsesprojekter har Alexandra Instituttet i en årrække arbejdet med udvikling og formidling af digital kunst gennem TEKNE - et netværk for digital kunst og digitale oplevelser henvendt til forskere, kunstnere, virksomheder og kulturinstitutioner. Digital kunst udnytter de æstetiske muligheder, som de digitale teknologier tilbyder, f.eks. trådløse netværk, realtime, 3D eller interaktive elementer, der giver tilskueren mulighed for at påvirke værkets form og indhold. Alexandra Instituttets arbejde med området har bl.a. ført til den omfattende kunstudstilling RETHINK – Contemporary Art & Climate Change (2009), der blev vist i København og Århus parallelt med Klimatopmødet, og som koblede samtidskunst herunder digital kunst med klimaforandringer. Udstillingen blev lavet i et tæt samarbejde mellem Alexandra Instituttet, Den Frie Udstillingsbygning, Statens Museum for Kunst, Kunsthallen Nikolaj og Moesgård Museum og er udpeget af Nordisk Kulturfond som ”Årets Nordiske Udstilling 20092010”. RETHINK – Contemporary Art & Climate Change viste værker af 25 anerkendte nordiske og internationale samtidskunstnere, der på forskellig vis fortolker klimaproblemerne på nye måder og udfordrer vores opfattelse af verden omkring os. Frem for at være en belærende og pædagogisk udstilling om klimakrisen var ideen at vise en række banebrydende kunstværker, som gav den besøgende mulighed for at reflektere over emnet på et intuitivt og subjektivt plan. At klimakrisen ikke kun er en miljøkrise, men også en kulturel og erkendelsesmæssig krise var en overordnet pointe for hele projektet. Kunst kan ikke ændre verden for os, men den kan give os nye perspektiver på vores omgivelser og hjælpe os til at gentænke forhold vi tager for givet. RETHINK - Contemporary Art & Climate Change var struktureret omkring fire udstillingsdele, med hver sit blik på klimaforandringerne. RETHINK The Implicit (Den Frie Udstillingsbygning) tog udgangspunkt i det helt nære og undersøgte, hvordan klimakrisen skærper vores opmærksomhed på vores omgivelser. RETHINK Relations (Statens Museum for Kunst) løftede blikket og så på, hvordan den nuværende krise overskrider sociale, nationale og

48


ARTIKLER OG INTERVIEWS // GENTÆNK ÅRHUS - KUNSTENS, ÆSTETIKKENS OG TEKNOLOGIENS ROLLE I FORMIDLINGEN AF KLIMAFORANDRINGERNE OG EN FREMTIDIG BÆREDYGTIG BY / Af Anne Sophie Witzke, Forsknings- og Innovationsspecialist, Alexandrainstituttet

disciplinære kategorier og udfordrer os til at gentænke større globale relationer. RETHINK Kakotopia (Kunsthallen Nikolaj) fokuserede på de apokalyptiske og utopiske forestillinger om vores civilisations tilstand og fremtid, der opstår i kølvandet på den globale opvarmning. Og på RETHINK Information, der blev vist på Moesgård Museum i Århus og på internettet, var temaet tolkningen af de videnskabelige og sociale informationer, som udgør grundlaget for vores viden om klimaforandringerne, men som ofte kan være svære at afkode for almindelige mennesker. DIGITAL KUNST OG KLIMAINFORMATION RETHINK Information bestod af fire kunstværker, der var kurateret af Alexandra Instituttet, og som alle anvendte digitale medier. Inden for den digitale kunst er der i de seneste år spiret en ny subgenre frem, som beskæftiger sig med klimaforandringer, miljø og bæredygtighed – en slags digital klimakunst – og det er dette nye felt, som var omdrejningspunktet for udstillingsdelen. Kunstnere som arbejder inden for dette område er bl.a. optaget af at undersøge, hvilken betydning digitale teknologier og informationer har for opfattelsen af omgivelserne. Vores erfaring og forståelse af den globale opvarmning er nemlig i høj grad medieret af digitale teknologier som computere, netværk og GPS-navigation, hvilket har indflydelse på vores kulturelle forestillinger om, hvad natur og klima er. I takt med at naturen og klimaet bliver kortlagt og digitaliseret, ændrer disse størrelser sig således fra at være et råt, ubearbejdet materiale til at blive en samling informationer, som man kan navigere i og manipulere med. Imidlertid finder klimaforandringerne sted i form af subtile ændringer i temperaturen og stigninger i CO2-niveauet, der sjældent kan opfattes gennem det kropslige sanseapparat, men som formidles gennem videnskabelige måleredskaber. For mange mennesker kan det være svært at forholde sig til disse abstrakte informationer, og klimakrisen er således ikke kun en miljøkrise, men også en erkendelsesmæssig krise. Det er derfor vigtigt at tænke i alternative formidlingsformer for at gøre problemerne relevante og vedkommende, og det er her, kunsten har en rolle at spille. Den digitale kunst har et særligt godt udgangspunkt for dette, da den ved brug af interaktive elementer kan indbyde til dialog og handling hos publikum, samtidig med at den qua sit digitale materiale kan integrere videnskabens egne teknikker (f.eks. statistikker og målinger) direkte i værkerne og ’oversætte’ svært tilgængelige digitale klimadata til æstetiske udtryk, som overrasker og pirrer vores sanser. Digitale kunstnere har desuden en lang tradition for at samarbejde med forskere og ingeniører og for at udfordre skellet mellem videnskab og kunst. I forbindelse med RETHINK Information, på Moesgård Museum, arbejdede flere af kunstnerne således tæt sammen med forskere om at give videnskabens ofte uforståelige retorik en umiddelbar og sanselig form. F.eks. synliggjorde den new zealandske kunstner Janine Randerson satellitdata og videnskabelige informationer fra det arktiske område i en poetisk medieinstallation, mens den århusbaserede kunstner Jette Gejl Kristensen forsøgte at gengive en kropslig oplevelse af det grønlandske ishav i en rumlig interaktiv 3D-installation. Andre kunstnerne er mere optaget af de digitale mediers politiske og sociale aspekter og kobler deres værker op på sociale medier og netværk for derigennem at involvere brugerne. F.eks. brugte det engelske kunstnerkollektiv The People Speak facebook til at engagere almindelige mennesker i diskussionerne om mulige klimaløsninger, som et alternativ til de officielle politiske organers beslutningsprocesser under COP15. Og den danske gruppe Parfyme afsøgte konturerne af, hvordan et nyt fremtidigt fællesskab kunne se ud formet af de ideer og holdninger, som borgerne bidrog med på en hjemmeside skabt til formålet.

49


ARTIKLER OG INTERVIEWS // GENTÆNK ÅRHUS - KUNSTENS, ÆSTETIKKENS OG TEKNOLOGIENS ROLLE I FORMIDLINGEN AF KLIMAFORANDRINGERNE OG EN FREMTIDIG BÆREDYGTIG BY / Af Anne Sophie Witzke, Forsknings- og Innovationsspecialist, Alexandrainstituttet

OFFENTLIGT ENGAGEMENT og fremtidige perspektiver Naturen og herunder klimaet har altid været materiale for kunsten, og den digitale klimakunst føjer sig dermed til en lang kunsthistorisk tradition. Men samtidig videreudvikler den traditionen dels ved at udfordre tidligere kunstretningers romantiske og myto-poetiske forestillinger om naturen som en homogen enhed, dels ved at rette en særlig opmærksomhed mod, hvordan digital teknologi indgår i vores sansning af omverdenen, hvordan teknologien giver adgang til faktuel viden om klimaets tilstand, og hvordan de digitale medier kan bruges til at inddrage borgerne i løsninger af problemerne. Et af formålene med RETHINK var da også at bidrage til et større offentligt engagement i diskussionen om klimaforandringer og bæredygtighed. Klimaudfordringerne kan et stykke hen ad vejen imødegås via politiske beslutninger, men hvis de dystre fremtidsprognoser skal vendes kræver det, at borgere inddrages i problematikken og positivt ændrer adfærd i forhold til den. Et fællestræk ved værkerne på RETHINK Information var således, at de lagde op til publikums aktive deltagelse og appellerede til en bred målgruppe af børn, unge og voksne – både vante kunstbesøgende og folk, som ellers ikke interesserer sig for kunst. Koblingen af kunst og nye digitale teknologier vil fremover have meget at tilbyde i diskussioner om bæredygtighed og klima. Århus har her en førerposition i Danmark, idet regionen gennem en årrække har opbygget et stærkt miljø for udvikling og produktion af digital kunst, art & science samt design og arkitektur koblet med IT med støtte fra blandt andet Århus Kommune og Region Midtjylland. Det vil derfor være relevant og oplagt at inddrage digitale kunstformer og design i det kulturelle program for Århus som kulturhovedstad i 2017. For at kunsten skal have en berettigelse i kommende klimadiskussioner, er det imidlertid vigtigt, at den ikke blot illustrerer forskningens resultater, men at den bidrager med æstetiske erkendelser, og reflekterer over klimaforandringernes betydning for samfundet. Gør den det, vil kunsten kunne udfordre og provokere gængse selvbilleder og verdensforståelser, som netop er en forudsætning for konstruktive diskussioner og nye blik på Århus og resten af verden.

50


ARTIKLER OG INTERVIEWS

// MILJØFORMIDLING I ÅRHUS / Interview med Birte Buhl, Miljøvejleder (Grøn Guide) hos FO-Aarhus 1. HVORDAN ER GRØNNE GUIDER OPSTÅET? ”De Grønne Guider opstod i 1997 efter Riotopmødet i 1992, hvor man havde fundet ud af, at der skulle sættes initiativer i gang inden for klima og miljø. Det Danmark ville gøre var at støtte op omkring græsrodsarbejdet. Så De Grønne Guider er egentlig sat i verden for at hjælpe græsrodsarbejdet eller det frivillige arbejde op nedefra. Man har fra start tænkt det meget bredt. Dvs. alle tre ben i bæredygtigheden er vigtige. Men vi kæmper stadig meget for ikke at blive sat i bås omkring miljøet og den fysiske bæredygtighed. Mange folk tror nemlig, at vi er naturvejledere, der tager folk med ud i naturen. Og det gør vi selvfølgelig også nogle gange, men det er bare ikke det, der er vores hovedvinkel. Hovedvinklen er bæredygtighed bredt. Så det er i hvert fald mere en miljøvinkel end en naturvinkel. Og selvom jeg siger bæredygtighed bredt, bliver miljøvinklen ofte den tungeste, men hvis der er mulighed for det, vil vi også gerne have projekterne til at indeholde en social vinkel. Et eksempel er vores gør-rent-arrangementer. Dét er netop et godt projekt, fordi det støtter op om miljø, det fjerne noget affald og folk synes, der bliver pænere. Men det er også vigtigt, at det er et lokalt arrangement, hvor folk møder hinanden, snakker sammen og får lavet nogle aktiviteter med andre mennesker i lokalområdet end dem, de plejer at snakke med. Så på den måde forsøger vi at tænke den sociale vinkel med ind også, men typisk med udgangspunkt i en miljøting.” 2. HVAD ER FORMÅLET MED GRØNNE GUIDER? ”Hovedformålet er oplysning. Og det er selvfølgelig fordi, vi hænger fast under FO. Folkeoplysning er jo deres mission her i verden. Men FO tænker også meget grundtvigiansk, således at man skal oplives, før man kan oplyses. Så derfor laver vi tit oplevelses-, event- og kampagneagtige aktiviteter. Grønne Guider har altid været tænkt som, at der ikke må være løftede pegefingre. Det må der ikke, og det skal der ikke. Det skal være den positive vinkel på tingene. På den måde forsøger vi at gøre det lidt mere sjovt, spiseligt og underholdende og så få det ind ad den vej. For folk forventer tit det andet. Så snart man siger miljø, får ufattelig mange mennesker rigtig dårlig samvittighed. Det synes jeg, man skal forsøge at gøre så meget som muligt for at undgå. Ikke fordi der ikke er grund til dårlig samvittighed, men det skal helst ikke være den følelse folk får. Så det skal være oplysning med oplevelse. Det er rigtig vigtigt. Det må ikke blive negativt og opgivende i stil med: Vi kan ikke. Det hjælper ikke noget. Vi kan alligevel ikke gøre noget. Vi vil gerne fortælle, at det faktisk nytter noget, og at vi alle sammen kan gøre noget. Det er enormt vigtigt at få folk til at se de positive ting, i stedet for hele tiden at tænke på de negative ting. I stedet for at tænke: Nu må jeg også hellere tage cyklen, fordi det skulle være så sundt. Så tænk i stedet: ”Sikke et dejligt vejr. Godt at jeg kan tage cyklen og få lov til at komme ud i det gode vejr. Altså få set de positive ting i det.” 3. HVORDAN NÅR GRØNNE GUIDER UD TIL BORGERNE? ”Det er rigtig vigtigt at få det her med klima og miljø ned på jorden. Et godt eksempel var udstillingen 100 Places på Store Torv i 2009. Det var rigtig flotte billeder, som man egentlig kun kunne blive i godt humør af at se på. Når man så fandt ud af, hvad de stod for, og hvor katastrofalt det hele var, hvis gletsjerne eller koralrevene var væk om 40 år, blev man frygtelig deprimeret. Det var sådan set meget uoverskuelige problemer, men så gjaldt det om at få fortalt, at der hele tiden kommer nye løsninger for, hvad man kan gøre. Det er selvfølgelig et svært budskab at komme ud med. Vi ville også gerne have folk til at forstå, at det sådan set ikke er særlig slemt lige her, hvor vi bor, men at vi stadigvæk har et rigtig stort ansvar for at gøre noget. Det gik derfor meget på, hvad kan man gøre i sin egen dagligdag. Vi havde især fokus på madvarer. At det faktisk betyder noget for klimaet, hvad man propper i sin

51


indkøbskurv, f.eks. ved at vise, hvor meget CO2 et lille bitte stykke kød producerer i forhold til flere kilo gulerødder. På den måde blev det meget synligt og konkret: Kan du blive mæt af dét, eller kan du blive mæt af dét? Hvis man var sulten, ville man nok vælge gulerødderne for at blive mæt. Så fra de her helt uoverskuelige problemer til egentlig at få det ned til noget handlingsorienteret. Man kan vel kalde det handlingsorienteret folkeoplysning. Og det er i virkeligheden ret simpelt. I stedet for altid at dele brochurer ud, kan man gøre det meget praktiske og håndgribelig. Vi har også haft en del arrangementer, hvor vi har haft folk med på forbrændingsanlægget, rensningsanlæggene eller vandværkerne. For hvis folk kommer ud og ser, hører og oplever fagfolk stå og sige: Vi kan faktisk måle mængden af pesticider og kan blive nødt til at lukke den her boring, hvis der er for mange pesticider i. Det handler derfor om, at oplysningen ikke bare er tørre tal, men at få det konkretiseret, så folk begynder at handle anderledes i deres hverdag. Det må være det, der er vores store opgave. At give folk mulighed for at se, at der er faktisk foregår et stort arbejde bagved tingene, som fungerer meget bedre, når folk arbejder med. Det synes jeg må være en vigtig ting for de grønne guider.” 4. HVILKEN BETYDNING HAR GRØNNE GUIDER FOR ÅRHUS? ”Jeg synes de grønne guider har en vigtig funktion som bindeled mellem kommune og borgere. Det kræver selvfølgelig et godt samarbejde, så vi ved, hvad der foregår ved kommunen. For der bliver lavet rigtig mange ting, som et vigtige at få formidlet ud til borgerne. Vi hører desværre tit, at folk har oplevet, at kommunen er stor og sig selv nok. De er måske ikke så villige til at samarbejde eller lade sig inspirere af andre kommuner. Og det synes jeg er en kedelig ting at høre. Det må vi se, om vi ikke kan påvirke i en eller anden retning.” 5. HVAD KAN ÅRHUS OMVENDT GØRE FOR JER? ”Det er selvfølgelig vigtigt, at vi har noget viden om, hvordan tingene rent faktisk fungerer. Hvad er det, kommunen gør? Hvad er det universitet gør? Hvad er det, foreningerne gør? At vi har noget viden om, hvad der foregår i byen, hvad der gør den miljøvenlig. Hvad er det for nogle bæredygtige ting, der foregår rundt omkring, som vi skal have formidlet ud til folk? Og kommunen og universitetet må selvfølgelig også rigtig gerne bruge os og henvise til os, når de nu ved, at grønne guider gerne formidler tingene ud. Det gør de selvfølgelig allerede, men man kunne sagtens forestille sig det bredere.” 6. HVOR KAN GRØNNE GUIDER GØRE EN FORSKEL I DEN NÆRMESTE FREMTID? ”Hvis kommunen skal være CO2-neutral i 2030, er der jo rigtig mange borgere, som skal oplyses om det. Der er selvfølgelig noget om, at dér, hvor vi virkelig flytter store ting, er med varme, efterisolering osv. Det kan vi ikke gøre så meget ved, men jeg tror ikke på, at vi når i mål, medmindre vi gør begge dele. Vi er nødt til både at få kommunen og borgerne til at tænke med. Det er fint at måle, veje og lave regnskab, men der er bare så mange ting, som ikke er med i sådanne regnskaber, som f.eks. folks hverdag. Det er virkelig vigtigt, at der er stor troværdighed omkring de her ting. Derfor duer det ikke, at man bare lige sætter CO2-forbruget ned på vand og varme, og så er det bare ærgerligt, at vi ikke har tænkt på alle vores flyrejser osv. Man kan sagtens sige, at det er vores mål at blive CO2-neturale på nogle enkelte områder, men man er også nødt til at medtænke alle de andre ting. Den enkelte borger kan jo sagtens se meningen med at blive CO2-neutral på f.eks. varme, men hvad så med den del af CO2-forbruget, der i virkeligheden ligger ude i Kina fra alle de varer, man køber derfra? Så det er vigtigt, at man også på en eller anden måde får

52


informeret om de andre ting, så man bevarer troværdigheden om, hvad det egentlig er, vi mener med CO2-neutralitet. Det kræver faktisk rigtig meget oplysning helt nede på jorden omkring nogle forholdsvis ret komplicerede ting. Der er f.eks. stadig rigtig mange, der ikke kan forstå, hvorfor det er vigtigt at tænke over, hvad man spiser i forhold til klimaet. Hvorfor laver det mere CO2 at spise kød end at spise gulerødder? Det kan godt være, det er ret så logisk og ligetil, men der mangler rigtig meget formidling omkring det, for at alle helt forstår det. ” 7. FREMSTÅR ÅRHUS SOM EN BÆREDYGTIG BY? ”Jeg synes, der sker mange ting, og der bliver også sat mange projekter i værk. Men når man sådan kigger rundt i byen, så ved jeg ikke, om den fremstår så meget anderledes end alle mulige andre byer. Så tror jeg egentlig, den på mange måder ligner mange andre danske byer. ” 8. HVEM HAR ANSVARET FOR, AT ÅRHUS FREMSTÅR SOM EN BÆREDYGTIG BY? ”Det er vigtigt, at politikerne laver nogle rammer, som gør, at det får nemmere ved at vokse op nedefra. For de kan ikke bare komme og sige, at nu skal I være sådan og sådan. Og det er jo bl.a. formidling, der skal være med til at gøre det. I det hele tager skabe nogle rammer og muligheder for, at borgere føler sig taget med på råd og værdsat i de ting, de gør. Når vi f.eks. er ude og gøre rent, spænder det lige fra, at folk siger: Yes, nu gør vi en fælles indsats her. Hvor er det dejligt, at vi får gjort det og kan hjælpes ad. Og til at folk siger: Hvorfor skal vi gøre det her? Det er jo kommunens arbejde. Hvis man ligesom kunne få lavet en eller anden fællesskabsfølelse omkring, at det er alles ansvar i stedet for den her opdeling mellem os og kommunen. Det ville gøre det hele meget bedre og meget sjovere. Og det kan være alt fra, at kommunen stiller faciliteter til rådighed, til at de giver borgerne en eller anden form for belønning. Der skal på en eller anden måde være en gulerod, og hvis man nu kan få kommunen som afsender for den her gulerod, så ville man i hvert fald få folk til at arbejde med i mange forskellige sammenhænge, hvor man ellers nogen gange kan opleve, at folk har den der: Det er kommunen og det er altid så bøvlet og besværligt. Kan man ligesom give folk en følelse af, at det offentlige faktisk er os alle sammen. Og det tror jeg bedre man kan, hvis folk føler sig hørt og samarbejdet med. Det er selvfølgelig ikke nemt, men det er et godt mål at have.” 9. HAR DU FORSLAG TIL, HVORDAN MAN GØR ÅRHUS TIL EN BÆREDYGTIG BY? ”Jeg synes, man har nogle gode muligheder. Man har skoven, stranden og vandet tæt på, så man har en grundlæggende struktur, som gør, at der er noget grønt at bygge videre på. Byen har rigtig mange ressourcer, meget viden og knowhow, mange unge mennesker og mange uddannelsesinstitutioner. Så jo mere, man kan bruge det, jo bedre. Og så tænker jeg, at målet om CO2-neutralitet i 2030 også må lukke op for nogle lidt større visioner omkring at gøre nogle ting, som er lidt vildere end bare at gå et par små bitte skridt i en eller anden retning. Hvis det her skal lykkes, så skal vi f.eks. gøre den offentlige transport gratis. Så skal vi måske ændre på hele transportsystemet.” 10. HVAD HAR DU GJORT DIG AF TANKER I FORHOLD TIL AARHUS 2017 ”Jeg synes, man skulle gøre den offentlige transport gratis. Århus har også en masse cykelprojekter kørende, og det synes jeg da selvfølgelig, de skal blive ved med. Så en kombination af cykelby og gratis kollektiv trafik. Det ville være genialt. Især hvis man kobler det sammen med målet om CO2-neutralitet i 2030. Der er da ingen, der siger, at det regnestykke ikke kan ende positivt op, hvis vi får regnet al den positive sundhed med, der kommer ind i det i forhold

53


til, at der ikke længere er nogen, der ville blive slået ned i busserne, når der ikke længere var penge i bussystemet. Der er mange forskellige mellemregninger, som man kan tage med, og som tæller på den positive konto. Jeg ved ikke, hvordan det regnestykke helt konkret ville hænge sammen, men man skal i hvert fald huske at få alle de positive ting med også. Hvis man så kunne bruge 2017 som en eller anden form for løftestang, dvs. lave cykelby og gratis kollektiv trafik, så kunne det blive en løftestang i forhold til at ende op som CO2-neutral i 2030. Og så helt ude i hampen kan det heller ikke være. Man kunne hente erfaringer fra andre byer, der har prøvet at lave gratis offentlig transport. Eller hver enkelt borger kunne betale 100 kr. om måneden i afgift for offentlig transport. Så ville man i hvert fald have en pose penge at lege med. Og når man nu sætter et så kæmpestort projekt i værk, så skulle det da være pokkers, uanset om vi bliver udnævnt til kulturby eller ej, om der ikke var nogle af projekterne, som på en eller anden måde levede videre.”

54


ARTIKLER OG INTERVIEWS // DET GRØNNE MØBEL – EVENT, DESIGN, BÆREDYGTIGHED OG SAMARBEJDE I ÅRHUS / Af Kaare Eriksen, Industriel designer, Lektor v. Institut for Arkitektur & Design på Aalborg Universitet og Daglig leder af Foreningen Det Grønne Møbel Aarhus.

I foråret 1996 stod den senere kulturminister Elsebeth Gerner Nielsen i forhallen på Århus Rådhus og inviterede til åbning af en udstilling med en smuk ny møbelkollektion designet af en gruppe yngre designere. Stolene, sofaerne, skabet, reolen, skrivepulten, vuggen og de andre møbler var alle produceret under særligt miljøvenlige omstændigheder på en række af byens mindre håndværksvirksomheder. De var fremstillet af århusiansk træ fra Ingerslevs Boulevards elmetræsallé, der blev fældet under spektakulære omstændigheder ved en folkelig gadefest året før. Udstillingen på rådhuset var derfor afslutningen på første runde i et radikalt og opmærksomhedsskabende projekt, som søgte at samle tidens bedste intentioner. I årene derefter blev der produceret møbler fra kollektionen, som blev vist rundt om i landets kulturhuse og på særudstillinger på både Kunstindustrimuseet i København og Nordjyllands Kunstmuseum i Aalborg. Projektets ide var udviklet længe før elmetræerne ved Ingerslevs Boulevard fik elmesyge, så selvom projektet faktisk benyttede en del fældningsmodne elmetræer i projektets start, så var hensigten med møbelprojektet at afprøve, om det i almindelighed var muligt at etablere udvikling, produktion og salg af ’grønne møbler’, som havde følgende egenskaber: 1. Fremstillet af mindst 80% lokale ressourcer 2. Forarbejdet miljømæssigt forsvarligt tæt på stedet, hvor det skal bruges (dvs. max 30 km) 3. Biologisk nedbrydeligt uden miljøproblemer 4. En hyldest til kvalitet og det gode håndværk 5. En hyldest til brugeren og livet 6. En hyldest til historien, stedet, nuet og fremtiden 7. En god forretning for producenten og samfundet 8. Nemt at vedligeholde og bliver smukkere af tid og ælde 9. Funktionelt med fine æstetiske egenskaber 10. Egnet som fremtidens antikvitet eller arvestykke 11. Egnet til i øvrigt at indgå i en værdifuld sammenhæng med de omstændigheder, der omgiver møblet i hele dets levetid Det blev efterfølgende analyseret, hvorvidt møblerne levede op til de vanskelige kriterier, ligesom de mange data om miljøforhold ved produktion, transport og brug blev beskrevet i en række forskningsrapporter udgivet på Arkitektskolen i Aarhus, som var vært for projektets forskningsdel. Projektet er senere præsenteret på universiteter i Mexico, Japan, Kina og i Mellemøsten, og der er skrevet flere bøger og forskningsudredninger om Det Grønne Møbel, som kom til at stå som et mønstereksempel på at grønne intentioner, forretningsskabelse, design, forskning og folkelighed godt kan gå op i en højere enhed. Projektet blev forankret i en almennyttig forening med repræsentanter for både producenter, designere, møbelkøbere og fra Arkitektskolen i Aarhus, hvor konceptet var blevet udviklet som del af et forskningsprojekt, der skulle afdække, hvordan designere kan arbejde seriøst med miljøvenlige tiltag. Der blev endda oprettet en nu nedlagt søsterforening i København, hvor træer fra Kongens Nytorv og Fælledparken blev anvendt til skrivepulte og taburetter, som senere blev solgt i lokalområdet.

55


Kortfilminstruktøren Peter Laursen fulgte projektet fra starten og drejede en film, som blev sendt i primetime på den nationale tv-kanal, og i dag kan filmen om Det Grønne Møbel lejes til undervisningsbrug hos Det Danske Filminstitut. Møblerne og projektet har været omtalt i en del danske TV- og radioudsendelser og så forskellige steder som i Newsweek, Environment Denmark, Femina, Landsbladet, De Grønne Familier’s blad, Børsen, Berlingeren, Stiften og en lang række andre medier fra dags- og ugepressen over hele landet. På mange måder var dette projekt med til at illustrere, hvad et bæredygtigt projekt eller et radikalt designprojekt eller et oplevelsesprojekt kunne være i starten af 1990’erne, og projektet kom også til at ride på en bølge af velvilje, der næsten opvejede de afsavn, som de involverede parter investerede i at få projektet planlagt, gennemført og videreført. Initiativet gik nemlig senere ind i en driftsfase, som gør, at foreningen Det Grønne Møbel stadig eksisterer. Den findes stadig på nettet, hvor man også kan finde fotos af Det Grønne Møbels Kollektion, men salget af møbler er nede på under en håndfuld om året. Foreningen har derfor i dag kun betydning som et eksempel på, HVOR radikalt man kan arbejde med ikke bare grønne produkter, men med et gennemtænkt forretnings- produktionsog distributionskoncept, hvor møblerne i princippet ikke skulle sælges til kunder længere væk end 30 km fra produktionsstedet, og hvor råvarerne hovedsagelig var hentet indenfor den samme afstand. Godt design og historiefortælling var en helt integreret del af projektet, og kollektionens møbler blev derfor også mærket med nummer på netop det enkelte træ, der var anvendt som råvare. Møblerne kan i dag ses flere steder med offentlig adgang på Frederiksbjerg, såsom skrivepulten i Nordea på De Mezasvej og Talerstolen I Sct. Lukas Kirkes sognehus. Og i modsætning til mange andre produkter købt i 1990’erne, så står der også stadig en del grønne møbler rundt om i århusianske hjem, fordi de fra starten var designet til at skulle holde til generationers stilskift og brug. Som fremtidens arvestykker eller antikviteter og en hyldest til den smukke elmealle og det livlige torv på Frederiksbjerg. Og hvad kan man så lære af Det Grønne Møbel? Først og fremmest viser projektet, at det er muligt at gøre tiltag, som bygger på, og måske har sin særlige styrke ved et samarbejde mellem mange parter om en fælles stærk, men også kompleks ide, som er spækket med gode intentioner, og rækker helt fra folkelige events til anerkendt forskningspublikation og forretningskabelse. Her har især princippet om at etablere miljøvenlige lokalproduktioner af attraktive designprodukter vakt interesse, men også ideen om, at private selv kunne få lavet møbler af træer fra egen have. En service, som foreningen tilbød og udbredte ved etableringen af et landsdækkende netværk mobilsavværker, som dog ikke længere eksisterer. En sådan idé kan både få stor udbredelse og positiv opmærksomhed i en meget bred gruppe medier, endda på flere sprog, og i bestræbelsen på at sætte Århus på landkortet som en kommune med grønne ambitioner kunne det være oplagt at igangsætte eller bakke op om sådanne tiltag. Imidlertid er der nogle helt grundlæggende faktorer, som skal være på plads. Det er nødvendigt, at en eller flere ildsjæle har både viden, netværk, ambitioner og opbakning til at gennemføre projektforløb over flere år, og i den forbindelse var især Arkitektskolens støtte og tolerance en helt, helt grundlæggende forudsætning. Hertil kommer, at der netop i projektets opstart og udviklingsfase var en række statslige fonde som Den Grønne Fond og Designfonden, som støttede projekter med en mindre formel organisering

56


og bred appel end de forskningsprojekter, som støttes i dag. Projektet blev desuden startet op i en periode med stor arbejdsløshed, hvor det var muligt at få endda meget kompetente medarbejdere ansat i perioder i statsstøttede stillinger som langtidsledige og lignende. Selvom konjunkturerne i disse år har lignende kurver, så er det svært at få øje på rammer, der på samme måde kunne give mulighed for at lave virkeligt banebrydende projekter med flerårigt perspektiv. Men hver tid har sine udfordringer og muligheder, så måske rummer Det Grønne Møbel alligevel nogle kim til inspiration for nye ildsjæle, som selv under de nuværende betingelser kan både begejstre og skabe resultater på mange niveauer på samme tid. Og skulle det være tilfældet, er Århus nok ikke det værste sted at starte.

57


ARTIKLER OG INTERVIEWS

// BÆREDYGTIG TURISME – ER ÅRHUS EN GRØN DESTINATION?

/ Interview med Kristian Rødbro, Project Manager ved VisitAarhus

1. HVAD ER BAGGRUNDEN FOR VISITAARHUS’ ARBEJDE MED BÆREDYGTIG TURISME? ”Tilbage i 2007-2008 dannede man projektet VisitDanishGreen, som var tænkt som et supplement til en profilering af Region Midtjylland som havende en styrkeposition indenfor energi og miljø. Tanken var at støtte op om Region Midtjyllands internationale styrkeposition på dette felt gennem en tiltrækning af erhvervsturister. En del af det var lagt op på COP15 i København, men det primære arbejde blev lagt i den langsigtede positionering af Region Midtjylland. Hele verden ville jo være synlig til COP15. Så lige pludselig spillede man på en global platform, hvor der skulle nogle helt andre ressourcer til. Derfor blev det meget hurtigt til en koncentreren sig om at få trukket nogle konferencer, kongresser og faglige studieture til byen og regionen. Altså meget turismeorienteret.” 2. HVORDAN ARBEJDER VISITAARHUS MED BÆREDYGTIG TURISME? ”Vi arbejder på at få vindkonferencer, vindkongresser, bæredygtige landbrugskongresser osv. til Århus og Region Midtjylland. Det sker først fra 2011 og fremad, så det er ikke noget, der kommer synlighed på nu. Det er en langsigtet proces, hvor turismen går ind og spiller en rolle i at styrke vidensmiljøet og erhvervslivet inden for de her områder. Hvis vi f.eks. har en vindkonference med 400 af de klogeste hjerner inden for vindenergi, så vil det styrke byens vidensmiljø og tilføre en masse brain gain. Når du styrker vidensmiljøet, styrker du også erhvervslivet. Så det er en langsigtet proces, hvor vi er del af en cyklus, som både er en erhvervsudvikling og en samfundsudvikling. På den måde er VisitDanishGreen et ret rendyrket erhvervsturismeprojekt. Samtidig er vi involveret i at skabe et grønt oplevelseskort over Århus, GoGreenAarhus, sammen med World Perfect, Midtjysk Turisme, Radisson BLU og Scandic. Det handler om at kortlægge, hvad vi har af grønne butikker og oplevelser i byen. Det kan være alt fra en grøn frisør til en løbetur i mindeparken. Vi synes, det er et fremragende koncept, som vi gerne vil være med til at udvikle og gøre til et brugbart turismeprodukt. Og så begynder vi lige pludselig at kunne trække linjer mellem byens grønne, bæredygtige og miljøvenlige attraktioner og på den måde skabe en bred bæredygtig turisme i Århus.” 3. HVOR BEFINDER VISITAARHUS SIG LIGE NU I FORHOLD TIL BÆREDYGTIG TURISME? ”Vi starter fra bunden med det grønne kort. Vi skal have kortlagt, hvad det er, vi har. Hvilke butikker sælger bæredygtige produkter? Hvor har vi bæredygtige oplevelser? Måske kunne man starte dagen med en løbetur i Riis Skov. Kunne man måske tage en bycykel i stedet for en taxa? I den forbindelse er det selvfølgelig vigtigt, at kommunen stiller bycykler op, at hotellerne stiller cykler til rådighed, eller at man informerer om, hvor man kan leje cykler. Man skal huske at tænke hele billedet med ind. Vi har selvfølgelig en idé om, at vi har produktet, ellers ville vi ikke gå ind i det. Men det handler meget om at skabe et holistisk billede. Det nytter jo ikke noget at gå ud og sælge en bæredygtig destination, hvis oplevelsen ikke lever op til det. Det handler derfor om at skabe en oplevelse og give gæsten en mulighed for at agere miljøvenligt. For hvis vi går ud og lover dem noget, vi ikke kan holde, så bliver vores markedsføring jo brandnedbrydende frem for brandopbyggende. Men vi har helt klart muligheden nu, for vi har en kommune, som meget gerne vil arbejde i den retning. Og som turismesektor har vi brug for, at vores destination understøtter det, som vi markedsfører. Så det handler meget om at skabe de her oplevelser, give adgang til dem, kortlægge dem og præsentere dem på en lækker måde overfor gæsten. Og her har det grønne kort sin helt store styrke i og med, at det også er tænkt som en inspiration til århusianere og erhvervsdrivene. En inspiration til, hvordan man på ret enkle måder kan blive mere miljøvenlig og måske opnå nogle certifikater.”

58


4. HVORDAN ER STATUS FOR ÅRHUS SOM BÆREDYGTIG DESTINATION? ”Jeg synes ikke, status er ret god. Jeg synes ikke, bæredygtighed som sådan præger bybilledet. Man kunne i hvert fald gøre meget for at gøre det bedre, men forhåbentlig er Århus på vej til at blive en bæredygtig by. Lige nu har Århus ikke en grøn turismeprofil, fordi vi som udgangspunkt ikke har produktet til det. Vi kan ikke gå ud og markedsføre os som bæredygtig turismedestination. Men vi har idé om, at Århus i forhold til bæredygtighed godt kunne gå hen og blive blandt verdens bedste, hvis vi tænker 20 år frem.” 5. HVILKE AKTØRER SKAL INDDRAGES FOR AT BRANDE ÅRHUS SOM BÆREDYGTIG DESTINATION? ”Allerførst skal vi have lokalområdet med, dvs. borgerne. Vi skal have hjemmemarkedet med, før vi overhovedet kan markedsføre os udadtil. Når alt går i en bæredygtig retning, kan vi begynde at bruge det til noget, men vi bliver nødt til at have en eller anden form for homogenitet i destinationen, som borgerne repræsenterer, f.eks. sådan en lille ting som at putte affald i skraldespanden. Vi skal huske på, at det også er en oplevelse, at der ikke ligger skrald på gaden. Det er en oplevelse, når folk går og cykler rundt i bybilledet, og busserne ikke kører rundt og lugter af diesel. Det er alt sammen oplevelser, der kendetegner en sustainable city. For oplevelsen skal være i centrum. Det må ikke blive belærende, og det må aldrig blive en løftet pegefinger, for det gider folk ikke høre på. Så fordi vi tror på, at vores lokalområde bevæger sig i den retning, kan vi gradvist gå ind og profilere os som en grøn destination. Og så har vi et fantastisk universitet, som bl.a. forsker i nanoteknologi og bæredygtigt landbrug. Vi har et cleantecherhverv, som måske er verdens bedste. Vi har den vedvarende energi med Vestas, Skykon, Siemens Windpower i Brande, Grundfoss i Bjerringbro og Gamesa Eólica i Silkeborg. Og vi har Århus Kommune, som har ambitiøse miljøkrav frem mod 2030. På den måde bevæger hele vores samfund sig i en bæredygtig retning, som vi tror på. Derfor kan vi gå ind og skubbe lidt til virksomheder inden for vores egen branche, f.eks. har vi naturligvis inddraget Radisson BLU og Scandic, som er fyrtårne inden for dette felt. Så hvis vi kan gå ind og skubbe lidt til alle parter hen imod en bæredygtig udvikling, så kan vi gøre destinationen mere homogen, så det giver en mere helstøbt oplevelse. Så det bliver bæredygtigt i alle mulige sammenhænge, ikke kun miljømæssigt. Det billede skal vi have skabt til en helstøbt destination. Og der er ikke én sektor, som kan trække hele læsset. Det handler om et samspil mellem mange sektorer.” 6. HAR DU KONKRETE FORSLAG TIL, HVORDAN ÅRHUS BLIVER MERE BÆREDYGTIG? ”Det handler meget om rådhuset. Hvor meget man vil gøre ud af 2030, og hvor meget man gerne vil have, det afspejler sig i bybilledet. F.eks. kunne man sagtens fortælle historien om den her cykeltæller, der står oppe ved siden af rådhuset. Der er jo ingen århusianere eller gæster, der ved, den er der. Men det er en sjov gimmick. Og det er en sjov oplevelse. Man kunne også forestille sig, at der var solceller eller generatorer på bycyklerne, så man kunne lade sin mobiltelefon op. Eller koble dem på en GPS, så man kan finde rundt i byen. Det er i virkeligheden meget nemt. Og det er en bæredygtig måde at gøre det på, fordi man genererer sin egen oplevelse. Som vidensby kunne man også vise ny teknologi ved at integrere det i oplevelsen og i bybilledet. Det kunne være ladestationer til elbiler. Det ville også være en oplevelse, hvis alle brugte letbanen til og fra arbejde. Det ville skabe mere liv i bybilledet, hvis alle brugte letbanen og den offentlige trafik. Man kunne også forestille sig, at man pålagde vores fastfoodkæder at skyde lidt mere i bøssen, når vi snakker rengøring natten til fredag, lørdag og søndag. Eller man kunne have en rød og en grøn vindmølle i havneindsejlingen i stedet for en rød og en grøn bøje. Så i virkeligheden skal der ikke så meget til. Kunne

59


man egentlig ikke også forestille sig, at man videreudviklede begrebet Coporate Social Responsibility til Destination Social Responsibility? På den måde kunne man markedsføre sig som en destination, der tager hånd om de største problemer i samfundet i dag. Det tror jeg på, man vil kunne skabe. Jeg synes, vi bevæger os i den retning med et byråd, der gerne vil. Det er utrolig positivt, men vi skal have nogle oplevelser og fyrtårne at bygge på.” 7. HVAD HAR DU GJORT DIG AF TANKER I FORHOLD TIL AARHUS 2017? ”Jeg tror, at der er meget mere i det end året 2017. Det er alt det, der sker op til, som skal give en vækst bagefter. Hvis man arbejder i så lang tid, må det ikke være ét år. Det må ikke være slut den 1. januar 2018, for så er vi på den. Der skal langsigtet tænkning til. Det giver en spændende by at være i, og det giver en by med oplevelser. Og oplevelser styrker turismen.” 8. PÅ WORKSHOPPEN NÆVNTE DU DET FÆLLES X? ”Ja, 2017 kan bruges til at finde det fælles X. Hvor er det fælles X i det her? Hvad er det, vi kan? Hvad er det, vi kan stå sammen om? Hvor finder vi vores fælles fodslag? Vi har en masse aktører: Erhvervslivet, kommunen, vidensmiljøet og turismesektoren. Hvad er det, vi alle sammen gerne vil? Vi vil måske gerne styrke vores konkurrenceevne. Turismesektoren vil gerne tiltrække flere gæster, erhvervslivet vil gerne have flere medarbejde og eksportere og producere flere ting, kommunen vil gerne have flere borgere og flere virksomheder og vidensinstitutionerne vil gerne have flere forskere og studerende. Så hvad er det fælles X? Det fælles X kunne sagtens være bæredygtighed. Bæredygtighed kunne være det, der skaber homogeniteten, hvor vi går ind og finder vores fælles konkurrenceevne. Det er i hvert fald det, kommunen og erhvervslivet er stærke på. Hvis vi som turismebranche kan gå ind og skubbe til det og skabe nogle oplevelser, som giver merværdi i en retning, som hedder bæredygtighed, så har vi måske mulighed for at øge vores konkurrenceevne fremadrettet. Det er det, 2017 kan bruges til. Så ind og finde det fælles X. Og jeg tror meget stålsat på, at det faktisk er cleantech og vedvarende energi. Det er det, der om 20 år kommer til at være noget af det bærende i Århus. Og det tror jeg, der er mange, der satser på. Vi står godt rustet til det og er rigtig stærke på området, så det forsvinder ikke bare sådan. På den måde kunne 2017 være med til at skabe et fælles værdisæt og en fælles værdioplevelse.”

60


ARTIKLER OG INTERVIEWS

// EN FORTÆLLING OM OPTIMERING AF BÆREDYGTIGHED I DEN INDRE BY / Af Lars Sylvester, Chefarkitekt, Aarhus Arkitekterne Århus ansøger om at blive Europæisk Kulturhovedstad i 2017. Som århusiansk tegnestue vil det naturligvis glæde os at se byen blive udvalgt. Men kandidaturet stiller krav til byen. Skal Århus by være et reelt bud på en bæredygtig by, skal der vises langt større fremsynethed og mod i planlægningen, end det hidtil har været tilfældet. Århus midtby er yndet for sine tætte og hyggelige kvarterer. For byens middelaldergader, for sin alsidighed og ikke mindst for byens ældre og markante bygninger. Midtbyens mange fine og charmerende huse og historiske gader og kvarterer giver stemning og værdi til byen. Men den gamle del af byen skal ikke bevares for enhver pris. De gamle bygninger og områder må ikke egenrådigt diktere rammerne for udviklingen af Århus midtby, men skal kun bevares i det omfang bygningerne har kvaliteter eller kan tilføre værdi til byen. Vi foreslår, at man slipper berøringsangsten og tager fat i den ældre del af byen! At man får sorteret blandt bygningerne og luget ud i det, der ikke længere er bevaringsværdigt. At man tør fjerne, hvad der ikke længere bør bestå og i stedet skabe ny bæredygtig arkitektur. Bestræbelserne på at bevare den indre historiske bydel, må ikke afholde os fra at tænke nyt i forhold til renovering, modernisering og kvarterløft. Hav mod til at stille krav til byggeriet og vær ambitiøs på vegne af en bæredygtig politik. – Ikke kun med hensyn til energioptimering, men også i forhold til social, økonomisk, arkitektonisk og bymiljømæssig bæredygtighed. Der er mange egnede flader i byen, der kunne inddrages til at skabe attraktive grønne opholdsarealer for den indre bys beboere og brugere. Brug byens begrønningsmulige flader og lad os ikke begrænse os til de konventionelle pladser og byparker. Man kunne med fordel inddrage byens mange og forskelligartede niveauer: byens tage og facader; byens ’mellemrum’ (gaderne) og byens ’huller’ (gårdrummene). Fortæt i højden, byg broer over byen med hængende haver og begrønnede flader. Skab fortætning med bæredygtige og kvalitative tiltag. Lad byen ånde – lad byen udfolde sig i en mangfoldighed af spændende rum og grønne strukturer gennem byen. En begrønning af byen vil inspirere til nye byaktiviteter og oplevelser og er en mulighed for at give lidt af de grønne flader tilbage, der gennem tiden er blevet inddraget til bygninger og befæstede pladser. Udstillingen “Her er Aarhus!”, der blev vist i Ridehuset i påsken, viste et diasshow med historiske fotografier af kendte steder i Århus by. Fotografierne blev præsenteret parvist sammen med et nutidigt fotografi, der var taget fra samme position. Det kunne have været interessant at udbygge præsentationen med et billede af fremtidens Århus. Et visionært billede af byens visioner for Århus. Det er med udgangspunkt i denne tanke, at vi her præsenterer et bud på, hvad Århus anno 2017 har formået af forskellige tiltag inden for bæredygtighed. I byens baggårde, hullerne, har man taget konsekvensen af, at der ofte ikke kommer sollys nok ned i gårdene. Man har anlagt parkeringsanlæg til stor glæde for områdets beboere og her ovenpå frodige nytte- og prydhaver. Byens flader er hævede, så de kommer op i lyset og tættere på himlen, så, hvad der tidligere var skyggelagte og fugtige uderum, nu er blevet opgraderet til attraktive opholdsrum i byen. Selv om man bor på anden eller tredje sal, har man ret til adgang til grønne områder! Af respekt for mange af karrébebyggelsernes store arkitekturhistoriske værdi for byen, er bygningernes oprindelige

61


facader ud mod gaden bevaret, mens der ind mod gården er sket radikale ændringer og tilbygninger. Lejligheder er blevet isoleret og har fået store, åbne terrasser og en fælles ‘taghave’, der i dag har skabt stort, socialt fællesskab på tværs af boligerne. Lejligheder skyder sig ud i gården i knopskydninger i en tilfældig struktur efter behov og efter orientering mod lyset og gårdrummet. Andre steder i byen har man inddraget rummet over gaden, mellemrummet, til mindre, rekreative lommer. Broer løber hen over befærdede og trafikerede gader og skaber liv og interaktion på tværs af gaden og i flere lag. De grønne rum, der er udspændt på tværs af gaden mellem byens huse, er bare et eksempel på, hvordan man i Århus har evnet at tænke byen på flere niveauer. At skabe rekreative haver i dele af byen, hvor det før var lidt af en udfordring at tænke grønt. Byens kendetegn er bevaret, hvor det er kvalitativt, og det er således fortsat den historiske profil, der tegner byen. Men ind imellem de historiske bygninger benyttes byens mellemliggende kvaliteter til en optimering af den indre by. Det er nødvendigt for byens videre udvikling inden for en bæredygtig linje, at vi tør røre også ved den bevaringsværdige del af byen eller i hvert fald dét, der er imellem, for herved at skabe et nutidigt løft af byens ’bagsider’. Ud over en nedbringelse af energiforbruget vil optimeret renovering af de eksisterende bygninger og gårdrum skabe en forøgelse af bygningernes levetid og værdi, en forbedring af sundhed og trivselskomfort, innovation i brugen og en bevarelse og kvalitetsudbyggelse af bykulturen. Bevar byens kvaliteter og værn om dem. Benyt de mellemliggende kvaliteter. Hav mod og riv hvad der ikke bør stå!

62


ARTIKLER OG INTERVIEWS

// AT GØRE BEGREBET BÆREDYGTIGHED OVERFLØDIGT / Interview med Maja Rottbøll og Martin Thim fra World Perfect 1. HVAD ER FORMÅLET MED WORLD PERFECT? Maja Rottbøll: ”Det overordnede formål er at gøre ordet bæredygtighed overflødigt. Det skal bare være en naturlig integreret del af alting. At man ikke tænker noget som helst materiale uden at tænke i bæredygtige løsninger. Alt skal simpelthen være integreret i processen. Vi bruger den gode gamle Gro Harlem Brundtland-definition af bæredygtighed med de tre ben: social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed. Lige nu har vi lidt mere fokus på klima og miljømæssig bæredygtighed, men det kan ændre sig på mange ledder og kanter. På det grønne kort har vi f.eks. også taget alt, hvad der er socialt bæredygtigt, med, fordi det er så vigtig også at få den dimension med. Og så er vi også meget inspireret af Cradle People.” 2. HVAD ER CRADLE PEOPLE? Martin Thim: ”Cradle People arbejder med vugge til vugge-princippet. Det handler kort fortalt om, at alting indgår i uendelige livscyklusser. Det vil sige, når man producerer et eller andet, er det fra starten tænkt ind, at det også skal kunne bruges i andre sammenhænge. Så i stedet for at nedskalere ting, hvor det ender som affald, opskalerer man det. Så vi netop kommer fra det her industriaffaldssamfund til noget, hvor der er mere plads til os alle sammen. Hvis der skal være ressourcer nok til 11 mia. mennesker i 2030, så bliver vi nødt til at tænke tingene på en anden måde. Det er sådan set meget det, det handler om.” Maja Rottbøll: ”Og det er simpelthen helt konkret med, at når en sofa bliver skrottet, så skal man ikke bare kunne bruge noget af den hist og her. Så skal den simpelthen være et plus for miljøet. Det vil sige, den skal kunne være gødning eller på anden måde give mere til jorden, end da den startede. Så det er en videreudbygning af bæredygtighedsbegrebet, hvor vi bare skal have det til at gå i nul. Vi vil gerne have det til at gå i plus, for hvis det går i nul fra nu af, så det er ikke godt nok, for vi har i forvejen en rimelig smadret jord. Så vi bliver nødt til at få det til at gå i plus.” Martin Thim ”Og det er lidt det samme, som at det skal være en selvfølgelig. Vi skulle gerne nå til et samfund, hvor man ikke skal stå nede ved købmanden og gennemskue, hvad der er gode og dårlige produkter. Det skulle gerne være noget med, at i stedet for at der er 10 % økologisk, er der bare 100 % gode ting. For der er jo et eller andet galt, når hovedparten af det, man kan få fingre i, ikke er fremstillet på den rigtige måde eller er godt for de mennesker, der laver det osv. Så de to tanker følges meget godt ad. ” 3. I SNAKKER OM, AT VI STÅR MIDT I ET PARADIGMESKIFTE? Maja Rottbøll: ”Vi er optaget af, hvad er det for en tid, verden står i lige nu. For ikke så lang tid siden var vi til et foredrag med Steen Hildebrandt, som bl.a. talte om en paradigmeskiftemodel [Figur 1]. Han taler om, at vi har været igennem den industrielle tidsalder, men fra ca. 1970 begyndte den bæredygtige tidsalder at blomstre. I ca. 2000 krydsede de to paradigmer hinanden, og i 2030 kan vi ikke strække den længere, så vi har faktisk allerede bevæget os i retning af det bæredygtige paradigme. ”Vi” er ikke hele verden. Vi, det er Danmark. For det helt unikke ved Danmark er, at vi i så lang tid har fået dækket vores grundbehov, som f.eks. mad, shelter osv., at vi nu kan begynde at bevæge os over i det bæredygtige paradigme. Til sammenligning er Kina først på vej til at toppe den industrielle tidsalder. Så der er endnu meget få lande, der har bevæget sig over i det bæredygtige paradigme, f.eks. Danmark og Holland. Og

63


ARTIKLER OG INTERVIEWS

// AT GØRE BEGREBET BÆREDYGTIGHED OVERFLØDIGT / Interview med Maja Rottbøll og Martin Thim fra World Perfect det forpligter på en eller anden måde.” Martin Thim ”Plus, at det giver os nogle kæmpe muligheder for at være med til at forme det paradigmet for fremtiden. Det er nemlig de tanker, der tænkes nu, og de tiltag, der laves nu, som man vil se frugterne af de næste år, og som forhåbentlig får mastodonter som Kina med på et tidspunkt. Hvis man skal være lidt sortseeragtigt, så bunder det hele i, at vi simpelthen ikke har ressourcer nok til at blive i det industrielle paradigme. Hvis vi er 11 mia. mennesker i 2030, kan vi ikke bare blive ved med at råhøste af jordens ressourcer. Så er der ganske enkelt ikke nok, og det vil få konsekvenser.” Maja Rottbøll ”Man kan sige, at det industrielle er på vej nedad, mens det bæredygtige allerede er på vej op. Der er ingen grund til at vente, til vi skraber bunden. Det fede er netop at begynde at bygge bro og få folk til at gå over den, uden at vi behøver at nå ned til, hvor det virkelig er nitten at være menneske. Så vores pointe er egentlig at finde en fed måde at flytte folk over i det bæredygtige paradigme. Mange har stadigvæk det forhold til bæredygtighed, at det er lidt fodformet, men det er da et grundvilkår for os alle sammen. Så hvordan kan vi gøre det så integreret og så fedt, at alle er med på den?” 4. HVAD BAGGRUNDEN FOR GOGREENAARHUS? Martin Thim: ”GoGreenAarhus siger en del om, hvordan vi arbejder. At det også er meget lokale projekter. Det her med ”Think global, act global” er meget fint. Det er fint at have visioner for, hvordan New York skal blive grøn, men det ville godt nok tage os lang tid at komme igennem med noget som helst. Med GoGreenAarhus kan vi gøre en forskel og få ting til at ske.” Maja Rottbøll ”Jeg gik og drømte om at kunne gennemskue det her. Netop fordi jeg rigtig gerne vil købe med hjertet. Jeg synes virkelig, det er vigtigt fuldt ud at kunne leve i det nye bæredygtighedsparadigme. Så jeg havde den her drøm om, at blive mere bevidst om at købe grønt og bæredygtigt. Og så gik det pludseligt op for mig, at det fandeme er svært. Hvordan finder man f.eks. frem til de økologiske tøjbutikker? Så formålet med det her er at få åbnet århusianernes øjne for et grønt og bæredygtigt Århus.” Martin Thim: ”Et eller andet sted handler det også om at kunne vise et potentiale, altså noget man kan være stolt af ved Århus. Jeg kunne godt tænke mig at vise: Det her har vi. Det her er en århusting. For jeg kan rigtig godt lide byen og vil rigtig gerne være med til at gøre noget for den. Så det synes jeg også, betyder noget.” Maja Rottbøll ”Vi har sat os for at gøre det hårde forarbejde. Hvem er certificeret og hvorfor? Hvem er rent faktisk grønne? Alle frisører i Århus er nærmest miljøvenlige, men der er faktisk kun én, som er certificeret økologisk. Så det er en jungle uden lige. Derfor forsøger vi at sortere fra og gør det mere klart, hvad der rent faktisk er bæredygtigt i Århus lige nu, både socialt og miljømæssigt.” Martin Thim ”Oplevelserne er også en vigtig ting. Hvor er der en grøn oase? Hvor kan man dyrke udendørsfitness? Jeg har altid boet her, men er selv blevet overrasket over alle de steder, der findes. Så der er virkelig også behov for det her, for meget af det er eddermaneme godt gemt. Naturmæssigt ligger byen rigtig fedt med vand og skov og strand,

64


ARTIKLER OG INTERVIEWS

// AT GØRE BEGREBET BÆREDYGTIGHED OVERFLØDIGT / Interview med Maja Rottbøll og Martin Thim fra World Perfect så der er virkelig mange ting, man kan. Det er ikke nødvendigt at gå i tivoli for at blive underholdt.” 5. HVEM HENVENDER GOGREENAARHUS SIG TIL? Martin Thim ”GoGreenAarhus vil gerne vise, hvad byen har at byde på for både århusianere, turister og gæster, men vi vil også gerne være med til at inspirere og få samlet den her bevægelse noget mere. Nogen synes måske, de sidder for sig selv med deres eget lille projekt eller bagerforretning, eller hvad det nu kan være. Så dér kan vi gå ind og hjælpe med at skabe mere opmærksomhed og måske også få dem til at arbejde bedre sammen indbyrdes. Så det henvender sig ligeså meget til erhvervs- og foreningslivet.” Maja Rottbøll ”I bund og grund handler det om at få gjort bæredygtighedsbegrebet overflødigt. Og GoGreenAarhus er på en måde første skridt til at få det her paradigmeskifte ind i folks tanker. Så når VisitAarhus og Århus Kommune lancerer deres første grønne kort, er der altså sket noget i forhold til for 5 år siden. På en måde er det vigtig for mig at snige den her grønne tankegang ind overalt, både hos århusianere, turister, gæster, virksomheder og kommune, så det bliver en selvfølgelighed. Selvfølgelig har vi et grønt kort i Århus. Det er da klart. Og selvfølgelig skal der støttes op om det. Og selvfølgelig skal alle århusianere vide, hvad der er af grønne butikker og oplevelser i byen.” Martin Thim: ”Vi vil også gerne give folk mulighed for at stemme. For det er svært at støtte op om noget, hvis man ikke ved, det er der. Så vi vil gerne give folk et redskab til at stemme på den rigtige fremtid.” 6. ER ÅRHUS EN BÆREDYGTIG BY? Maja Rottbøll ”Det begynder den at blive. Det er jo på en måde det, der har været inspirationen for GoGreenAarhus. Jeg kan faktisk vælge en hverdag, hvor jeg støtter op om udelukkende bæredygtige ting. I morges spiste jeg f.eks. morgenmad på den økologiske café Mo&Fro. Man kan lave en hel tur gennem byen, som er økologisk og bæredygtig. Vi har over 40 butikker, oplevelser og grønne spots osv. i Århus C. For bare to år siden, var der halvt så mange steder.” 7. FREMSTÅR BYEN OGSÅ BÆREDYGTIG FOR DEN ALMINDELIGE BORGER? Martin Thim ”Det tror jeg egentlig ikke. Det kan godt være, der hele tiden kommer noget til, men det er ikke ensbetydende med, at folk ved, det er der. Det kan være svært at få øje på. Så på den måde, synes jeg ikke, Århus er særlig bæredygtig. Og jeg synes slet ikke, den er det, hvis man tænker det i et større perspektiv. Du ser jo ikke nogen vindmøller. Du ser ikke en eneste solcelle på et tag. Du ser ikke særlig mange taghaver eller vandopsamlingstationer. Der er ikke græs på tagene. Man ser ikke noget fysisk i Århus, der giver præg af nogen form for bæredygtighed overhovedet, hvis man skal se på det sådan. Så på den måde så synes jeg, at Århus er megalidt bæredygtig.” Maja Rottbøll ”Jeg tror jeg hælder lidt til en anden side. Jeg tror, der sker noget i folks bevidsthed, f.eks. når kosmetikbutikken Skøn flytter til et knudepunkt i Århus. Jeg tror, det gør noget. Jeg tror simpelthen, det rykker, selvom det er småting. Det er jo ikke det, der gør hele Århus bæredygtig, men det er noget helt fysisk konkret, som gør, at folk får lagret noget omkring bæredygtighed. Og det er måske i virkeligheden det, de her grønne butikker kan. ”

65


ARTIKLER OG INTERVIEWS

// AT GØRE BEGREBET BÆREDYGTIGHED OVERFLØDIGT / Interview med Maja Rottbøll og Martin Thim fra World Perfect Martin Thim ”Ja, der er sket noget, når sådan nogle butikker kan overleve. Jeg synes, det er fedt, at selv Netto nu har hylder med økologiske varer. Det siger virkelig noget om, at folk har rykket deres bevidsthed. Hvis discountbutikkerne er nødt til at gå med, har vi virkelig rykket os meget fra, at det kun var hippier i 1980’erne, der købte økologisk.” 8. HVEM HAR ANSVARET FOR, AT ÅRHUS FREMSTÅR SOM EN BÆREDYGTIG BY? Martin Thim ”Det handler igen om, at man stemmer, når man køber ind. Salget af økologiske varer er f.eks. steget 10-17 % de sidste 5 år, og det er os som forbrugere, der sætter et kraftigt fingeraftryk dér. Det er et ret markant signal om, hvad folk vil have. Så nu skal vi bare have nogen af de andre ting med også” Maja Rottbøll ”Det, der er så unikt ved Danmark, er, at det kan komme oppefra og nedefra på samme tid. Jeg var i Vancouver for at undersøge bæredygtighed i tre måneder, og der kom alting nedefra. Og så er der lang vej op til de politiske beslutninger. Det ville rykke rigtig meget, hvis politikerne i Danmark besluttede, at man kun måtte købe økologisk. Det er der ingen tvivl om. Selvom vi borgere har et ansvar og kan købe lidt mere bæredygtigt, så batter det ikke på samme måde. Vi kan simpelthen noget med lovgivning, men det er også vigtigt, at der også er det andet: De grønne foreninger og den kreative grobund, som kan gøre tingene på en anden måde og gøre det lækkert, fedt eller sjovt. Men der skal være nogen, der sætter rammerne, og man skal virkelig turde tage nogle valg i toppen, hvis Århus skal være bæredygtig. Der er virkelig brug for mod fra toppen. Vi sidder ikke selv dér, hvor de tunge beslutninger tages, men vi kan sidde med ved bordet og bringe vores perspektiv ind på en fed måde. Derudover er jeg fuldkommen solgt over, hvor flad Århus er. Det er så let at mødes omkring bålet, om det så er med Nicolai Wammen eller med Rådmændene. Det er så let i Århus i forhold til København. Der er kun ét centrum, hvor man hele tiden møder folk. Så der er også et unikt potentiale i byens størrelse. Vi er store nok til at rykke på nogle ting og lave noget, der batter. Og vi er små nok til, at det er fladt. Det er på en måde en blanding af det totalt lokale og så mange mennesker, at vi kan skabe og gøre et forbillede. Vi er ikke bare en lille miniøkoby. Hvis vi forandrer noget her, så kan det potentielt sætte Århus på verdenskortet. Det ville da være en vild ting, hvis vi kunne gøre Århus til en plusby, og vi har heldigvis nogle politikere med visioner på det område.” 9. HVORDAN KAN MAN GØRE ÅRHUS ENDNU MERE BÆREDYGTIG? Maja Rottbøll ”For mig så handler det om, at Århus har vedtaget den her plan om, at vi skal være CO2-neutrale i 2030. Simpelthen at få åbnet op for de idéer, der kunne være. Jeg er stor tilhænger af, at man inviterer ind til dialog i stedet for at lave den her store masterplan. Så inviter alt fra Rambøll, Tækker og Vestas til det kreative vækstlag, den her kreative grobund, som er helt unik for byen. Så hvis man nu inviterede ind til nogle spændende dialoger, tror jeg simpelthen, vi ville kunne rykke helt vildt stærkt. Men der skal inviteres ind til bålet. Det duer ikke, at der er et lille bål oppe på rådhuset, hvor der sidder 12 mennesker og skal regne den ud. Jeg tror simpelthen ikke, den kan regnes ud af 12 mennesker eller ét menneske. Vi bliver simpelthen nødt til at få så mange involveret og engageret som muligt. Og få så mange af sådan nogle som os til at tage ejerskab og være fuldt beskæftige med bæredygtighed op til 2030. Det tror jeg, er næste skridt.” Martin Thim ”Jeg tror, mod er noget af det vigtigste overhovedet. Det ender tit i snak og underlige kompromisser, hvor jeg nogle gange godt kunne tænke mig, at man var lidt federe og lidt mere cool. Man kan simpelthen bare bruge

66


ARTIKLER OG INTERVIEWS

// AT GØRE BEGREBET BÆREDYGTIGHED OVERFLØDIGT / Interview med Maja Rottbøll og Martin Thim fra World Perfect så lang tid på at snakke om, om der skal holde biler midt på Store Torv. Det er byens største torv. I andre storbyer har man de fedeste markeder, som i sig selv er kæmpe turistattraktioner. Vi skal helt op på Ingerslev Boulevard, fordi det er pissevigtigt, at der holder 150 biler dernede. Det er der rigtig mange eksempler på i Århus. Lad os nu komme i gang i stedet for de der gammeldags løsninger hele tiden. Hvis den ene butik efter den anden begynder at gå nedenom og hjem, fordi der ikke må holde 150 biler på Store Torv, så lad os finde ud af noget andet til dem. Nogle gange går det bare meget op i petitesser, og så rykker vi os jo aldrig på den lange bane.” 10. HVILKE TANKER HAR I GJORT JER OMKRING AARHUS 2017? Martin Thim ”Det kunne være fedt, hvis man i 2017 sagde, at der skal vi være kulturby, men der skal vi også have taget de første skridt imod 2030, fordi det er en vigtig del af byens udvikling.” Maja Rottbøll: ”Jeg ser meget 2017 som en måde at løfte en hel by på, på alle planer. Jeg var 17 år, dengang København var kulturby, og jeg kan simpelthen huske det skifte, der skete i byen. Det var fuldkommet vanvittigt. København havde stået helt stille. Århus havde været kulturhovedstad i rigtig mange år. Der skete stort set ikke en skid, men det skifte der skete. Lige pludselig fik byen selvtillid. Der kom simpelthen nogle fantastiske tiltag, og den kreative grobund blev løftet. Jeg ser nogle af de samme ting kunne ske i Århus, men jeg kan også se, at det kan ske bredere end det. Det er mit håb for 2017, at det kommer til at løfte os på det her med bæredygtighed. Hvorfor ikke tænke bæredygtighed ind som en selvfølgelighed i hele kulturbyprojektet? Selvfølgelig skal alt være bæredygtigt, alt fra scenerne til emballagerne osv. Selvfølgelig skal sådan noget tænkes ind. Det er da klart. Alt andet ville være tosset. Så hvordan kan vi bruge 2017 til at tage os et niveau videre, altså virkelig et niveau videre i forhold til bæredygtighed? Hvordan kan vi bruge 2017 som løftestang, så folk, når de besøger kulturbyen, støder på tusindvis af taghaver, en totalgrøn Mejlgade og de sidste nye teknologier med vindmøller på tagene. Så det bliver fysisk og til at tage og føle på. Det tror jeg, er den fornemste mulighed for Kulturby 2017. Jeg ved, at det kan løfte byen kulturelt, men hvis vi ser kultur i en bredere forståelse, kan vi også løfte i forhold til bæredygtighed. Det er det, jeg ser og tror og håber på.” Martin Thim ”Hvis man gjorde det med bæredygtighed til en del af Kulturby 2017, ville man også kunne bruge det som et fedt udstillingsvindue. Det kunne være fedt, hvis man koblede byens visioner på, så det ikke bare blev et spørgsmål om mere kultur. Så hvis der var nogen, der lige nu gik ud og sagde: Hvorfor skal I være kulturby frem for nogen andre. Så er tiden til at sige: Fordi vi gør det på den rigtige måde, den bæredygtige måde. Nu havde vi COP15, hvor der skete en masse. Det kunne være et fedt tidspunkt at gå ud og sige, at det ikke sluttede med COP15. Det døde ikke ud, fordi det var en fiasko. Århus vil gerne som den første i verden være kulturby på den bæredygtige måde. Det er sgu da en vision i stedet for bare at sige: Jamen, vi vil gerne have både Madonna og Rolling Stones.”

67


ARTIKLER OG INTERVIEWS

// BÆREDYGTIGT BYGGERI I ÅRHUS / Interview med Palle Jørgensen, Direktør i Boligforeningen Ringgården 1. HVORFOR BESKÆFTIGER RINGGÅRDEN SIG MED BÆREDYGTIGHED? ”Historien om at beskæftige sig med bæredygtigt byggeri i Ringgården startede i 1994-95. Der kom et pres nede fra vores beboere om at forbyde giftstoffer i forbindelse med pasning af de grønne arealer. Det gav en ophedet diskussion, men som den første boligforening i Århus, måske i hele Danmark, stemte man ja til at forbyde giftstoffer og gik først over til håndkraft og senere til at brænde ukrudt væk. Det næste, der skete, kom fra boligministeriet i 1996, som ønskede at udskrive en konkurrence om økologisk boligbyggeri. Det sagde Ringgården ja til, og det førte til byggeriet af Økohuset i Skejby. Det blev en øjenåbner af rang, fordi det var, og stadig er, et af de mest avancerede økologiske boligbyggerier i Danmark. Mange mente, at man ikke kunne bo i sådan noget, men det er der heldigvis mange, der har modbevist i løbet af de sidste 10 år. Dér kan man sagtens bo og bo godt både energimæssigt, miljømæssigt og beboermæssigt. Derudover fik vi fat i nogle yngre familier. Så det var en anden type mennesker, der flyttede ud i det her byggeri. Historisk set har det været alle mulige folk, der har boet i boligforeninger, men så skete der den her sociale segregering, hvor det i højere og højere grad var folk udenfor arbejdsmarkedet samt flygtninge-indvandrere, der flyttede i boligforening, mens folk i job flyttede væk. Men på et sted som Økohuset i Skejby bor der typisk studerende eller folk i arbejde. Folk flytter dertil, fordi det er et miljøvenligt hus med mulighed for et lavt energiforbrug. Så det appellerer direkte til miljø- og energibevidste folk og familier, der gerne vil bidrage til kampen for klimaet ved at bo. Det har givet os blod på tanden, og så er de bare kommet som perler på snor: Først Økoboligerne i Hjorthøj, så Casa Nova i Lystrup og endelig Lærkehaven i Lystrup, som nok er vores mest berømte projekt. Så nu bygger vi ikke andet, og vi vil ikke bygge andet end klima- og energivenligt byggeri.” 2. HVAD HAR LÆRKEHAVEN I LYSTRUP BETYDET FOR ÅRHUS SOM BÆREDYGTIG BY? ”Lærkehaven var et resultat af vores andre bæredygtige byggerier, som havde gjort os kendte i offentligheden. I hvert fald inden for de kredse, hvor man beskæftiger sig med lavenergibyggeri. Derfor var det en forholdsvis nem sag, da Dansk Center for Byøkologi i 2003 valgte Ringgården som partner i det europæiske samarbejde Sustainable Housing in Europe, også kendt som SHE-projektet. Lærkehaven er således del af et europæisk samarbejde om at opføre lavenergibyggerier i de fire lande Italien, Frankrig, Portugal og Danmark. Det er en meget vigtig dimension. EU har de seneste år været meget markante i energi- , miljø- og klimaspørgsmål, meget mere end den danske regering, så SHE-projektet har været et fantastisk projekt . I den forbindelse har Ringgården været rundt i hele Europa for at markedsføre bæredygtigt byggeri, og det er paradoksalt, at vi er mere berømte i Bruxelles end i København. Konklusionen i rapporten fra SHE-projektet er, at Danmark inden for bæredygtigt byggeri er meget længere fremme end andre lande i Europa. I den forbindelse er det værd at nævne, at Danmark pr. 1. januar 2010 har strammet bygningsreglementet, således at standardklassebyggeri er blevet afskaffet. Al nybyggeri i Danmark skal nu være Lavenergiklasse 2. EU har bedt medlemslandene om at stramme endnu mere og hurtigere, hvilket man har gjort i Tyskland og Frankring, men ikke i Danmark. Her går vi først over til Lavenergiklasse 1 som standart i 2015. Det accepterer vi ikke i Ringgården. Her vil vi lave Lavenergiklasse 1 eller bedre, gerne Plusenergiklassehuse. I Århus er der sket det, at man pr. 1. jan 2010 har besluttet, at al nybyggeri skal være Lavenegiklasse 1. Det er altså en beslutning, som bryder med det nationale bygningsreglement. Så Århus er foran den generelle politik i Danmark, i hvert fald indtil 2015. København, Aalborg og Odense har endnu ikke taget den beslutning, men Sønderborg har. Det er en væsentlig regel, når man tænker på, at 40 % af CO2-udslippet kommer fra bygninger. Mange siger, at det kun er en dråbe i havet, fordi nybyggeri fylder så lidt i forhold til den eksisterende boligmasse, men grundfilosofien

68


ARTIKLER OG INTERVIEWS // BÆREDYGTIGT BYGGERI I ÅRHUS

i Ringgården er, at hvis man ikke går efter det optimale mål i sit nybyggeri, hvordan kan man så nogensinde renovere og modernisere den ældre boligmasse til tilsvarende karakter. Så har man nemlig ikke ambitionerne og målsætningerne til det. Hvis man derimod har sat sig sådan et mål, er man allerede inde på en vej, som for ganske få år siden kun var en sti.” 3. HVORDAN SER FREMTIDEN UD FOR BÆREDYGTIGT BYGGERI I ÅRHUS? ”Hvis Byrådet siger, at der skal være 75.000 flere indbyggere i Århus i 2030. Det er 25.000 nye boliger, som, hvis de alle sammen er parcelhuse, har et grundstykker på 800 km2. Hvor ender den her by så? Den er ikke så stor i forvejen, men så er vi da godt på vej til Randers. Derfor er vi nødt til at bygge vores nye byer og område tættere, end vi har gjort med de eksisterende villakvarterer. Vi er nødt til at fortætte vores by på en ny og anderledes måde. Og det har Århus Kommune intentioner om at gøre ude i Lisbjerg. Her vil man prøve og lave en tættere by med kædehuse, rækkevillaer og parcelhusgrunde på mindre end 800 km2. For vi kan ikke blive ved med drive rovdrift på vores natur til nye byer. I Holland er det helt galt. Der har de snart ikke mere tilbage at bygge på, mens vi stadigvæk har noget tilbage i Danmark. Det skal man tænke på i forhold til udviklingen af de nye byer. Så det er mit håb, at Lisbjerg kan blive en showcase i bæredygtigt byggeri. Både med hensyn til tæthed, energi og miljø. Det håber jeg, Århus Kommune vil stå i spidsen for.” 4. ER ÅRHUS EN BÆREDYGTIG BY? ”Når vi snakker lavenergibyggeri, fremstår Århus som en bæredygtig by pga. Lærkehaven. Vi snakker naturligvis ikke Vestas og vindenergi, for selvfølgelig er Vestas meget mere kendt end Lærkehaven. Men på området lavenergibyggeri er Århus forholdsvis kendt pga. den markedsføring, Ringgården har lavet rundt omkring i Europa. Århus kan blive meget mere kendt for det her, og det kan blive en meget større del af byens markedsføring, end det er nu. Jeg synes i virkeligheden ikke, byen bruger det nok.” 5. TROR DU ANDRE OPLEVER ÅRHUS SOM EN BÆREDYGTIG BY? ”Spørgsmålet er: Oplever man overhovedet Århus ude i verden. Gennem SHE-projektet og Lærkehaven ved man, at Århus er progressiv, når det gælder lavenergibyggeri. Derfor kunne byen godt bruge det lidt mere offensivt. Nu har Århus valgt at tage den her beslutning om Lavenergiklasse 1, men man var i tvivl, om det ville det jage folk ud af byen. Ville folk i stedet begynde at bygge i Skanderborg eller Favrskov kommune? For det koster stadigvæk lidt ekstra at bygge lavenergiklasse. Det har heldigvis vist sig ikke at holde stik. Tværtimod, kan man tiltrække veluddannet arbejdskraft til byen ved at have et brand som bæredygtig by, både i forhold til vandmiljøet, det byggede miljø, energiproblematikken og fjernvarmeproduktionen. Hvis man kunne få den gryde lidt mere op at koge, så det blev lidt mindre endimensionelt end med Vestas og vindenergien. Man har den her store virksomhed, og så får den bare hele armen på det, men det ville være fint, hvis man kunne få nogle flere gode eksempler på lavenergibyggerier. Århus Byråd har heldigvis bevilliget ekstra penge til f.eks. Multimediehuset, som nu skal bygges som lavenergiklasse. Og man har i Århus Kommune taget en god beslutning om at bygge en ny grøn kontorbygning som plusenergihus eller nulenergihus. Hvis Århus Kommune virkelig vil det her med bæredygtigt byggeri, så kan man frem til den endelige kulturbyansøgning næste år få det her brand. Århus kan komme helt i front inden for bæredygtigt byggeri. Dér kan vi slå Sønderborg. Det er jeg ikke i tvivl om.”

69


ARTIKLER OG INTERVIEWS // BÆREDYGTIGT BYGGERI I ÅRHUS

5. HVEM HAR, UDOVER ÅRHUS KOMMUNE, ET ANSVAR FOR AT BYEN FREMSTÅR SOM BÆREDYGTIG? ”Vi gør vores bedste her i Ringgården. Vi er en lille organisation på 20 mennesker, så vi gør, hvad vi kan. Og det har i en eller anden forstand betydet, at vi får en masse besøgende. Vi har haft ca. 100 grupper, delegationer og besøgende ude i Lærkehaven, som kommer i busser og kigger på byggeriet. Og når det hele står færdig derude, kan vi forudse en ny bølge af økoturister eller erhvervsturister, der kommer for at kigge på det. Det er selvfølgelig mest arkitekter og ingeniører fra byggebranchen, men også bygherrer fra nær og fjern. Så Århus Kommune skulle måske have en pind lidt mere inde her. Der har været en meget kraftig vægtforskydning i forhold til vindenergien, men man kan jo sagtens gå på to ben. Jeg tror, man er lidt usikker på det her, fordi lavenergi er så nyt for de kommunale politikere og embedsmænd. Så man har ikke turde tage det med ind i markedsføringen af byen. Det er lidt synd, for det giver jo noget helt konkret at se på. Det er fint nok med foredrag og power point osv., men det er ikke det samme som at gå rundt derude, komme ind i en bolig, se hvordan folk bor, tage fotos og kunne stille spørgsmål og alt muligt. Så set i relation til spørgsmålet omkring Århus som en bæredygtig by, så skal man være bedre til at tage det her med ind, og så skal man holde fast i den beslutning, man har taget om at indføre lavenergiklasse 1 som krav. Det er en meget væsentlig beslutning med stor betydning for det fremtidige byggeri i Århus. Det er en stor ting efter min opfattelse, for der er en kæmpemæssig interesse ude i verden for lavenergibyggeri, der er langt større, end man aner i den her by. Danmark er kommet voldsomt bagud, fordi grøn politik i periode 2001-2007 var ugleset i Danmark. Vi fået et kæmpe backlash, så der nu er en langt langt større interesse for de herteknologier i lande som Tyskland, Østrig, Italien og Spanien.” 6. HVAD HAR DU GJORT DIG AF TANKER I FORHOLD TIL AARHUS 2017? ”I 2017 skulle Havnebyen gerne stå næsten færdig med bl.a. Navitas og Multimediehuset. De projekter, der er budgetteret, skulle gerne være bygget i høj arkitektonisk standard. Desværre har man fået lov til at bygge Z-huset og Lighthouse i en dårlig energiklasse, men Ringgårdens nye ungdomsboligtårn, står parat dernede som plusenergihus i 2017. Så det meste af Havnebyen kunne blive en showcase for alt det nye, der skal bygges dernede fra nu af i Lavenergiklasse 1. På den her front kunne Ringgården og de andre boligforeninger selvfølgelig være med til at markedsføre Århus på det med de energi- og klimavenlige bygninger. Jeg kunne godt tænke mig, at byen fik en lille smule mere fokus på styrker og svagheder. Og det her med lavenergibyggeri er en latent styrke, som politikerne ikke helt har benyttet sig af i tilstrækkelig grad. Og de får det foræret. Selvfølgelig tager Århus Kommune selv initiativer omkring det nye Multimediehus og Det Grønne Kontorhus, men alt andet får de foræret af private og almene bygherrer, som er gået massivt ind i at bygge det her. Så Århus Kommune forstår ikke helt, hvor stor en beslutningen det i virkeligheden var, da man indførte Lavenergiklasse 1 som krav. Det er en kæmpestor beslutning, som kan være springbræt til om X antal år at stramme den endnu mere. Og det kan man så sætte op som lillebror ved siden af vindenergien. Det ligger efter min opfattelse på paletten, at man kan benytte sig af det her. Og det er gratis, værsgo, bare tag fat.” 7. HVORDAN KAN BÆREDYGTIGT BYGGERI INTEGRERES I EN KULTURBYSAMMENHÆNG? ”Det kan kombineres med andre elementer. I øjeblikket har man arkitekturdebat i Århus, så man har det liggende lige foran sig. Det skal bare samles op, benyttes, systematiseres og formuleres. I forhold til 2017 kunne man tage fat på at kombinere forskønnelse af byen med denne her bæredygtighedstanke. Måske noget med vandkvaliteten i

70


ARTIKLER OG INTERVIEWS // BÆREDYGTIGT BYGGERI I ÅRHUS

bugten, luftkvalitet i byen eller den CO2-neutrale fjernvarmeproduktion. Hvis man kunne nå det til 2017, kunne det kombineres med nogle tiltag omkring forskønnelse af byrummet. For det første burde man gøre noget ved store dele af belægningerne i midtbyen, både på strøget og nede ved åen. Hvis ikke man gør det, så glem 2017. For så skal vi i hvert fald ikke have gæster til Århus. Og så burde man nok snart få fjernet vandskulpturen nede foran Domkirken. Lad os få et rigtigt springvand i Århus, for der et er der jo ikke skyggen af i byen. Der er selvfølgelig Agnethe og Havmanden, men det er ikke et rigtigt springvand. Jeg kunne godt forestille mig, at hele den her miljødimension kunne komme mere frem i lyset. Hvis man kigger på mulighederne og styrkerne, så ligger der altså noget her, som ikke er samlet ordentlig op. Og jeg synes, det er alt for meget forlangt, hvis vi som boligforening skal tage os af markedsføringen af Århus som bæredygtig by inden for byggeri. Det må være mange kræfter, der skal gøre det, og så må byen samle det op. Og det tror jeg sagtens kan lade sig gøre. Men det skal ind og fylde lidt mere, end det allerede gør. For som sagt, der er meget større fokus på det i det store udland end der er i Danmark. Så jeg synes den skal længere frem den her.”

71


ARTIKLER OG INTERVIEWS

// BÆREDYGTIG HOTELDRIFT OG KONFERENCEFACILITETER / Interview med Peter M. Laursen, General Manager hos Radisson Blu 1. HVAD ER FORMÅLET MED BÆREDYGTIG HOTELDRIFT HOS RADISSON BLU? ”Først og fremmest er det fordi, vi har et helt naturligt ønske om at være ansvarlige eller bæredygtige fra vores kædes side. Vi vil gerne fremstå som et godt og ansvarligt sted at bo. Det betyder, at det skal være sikkert for gæsten at bo her, det skal være sikker for de ansatte at arbejde her, og det skal være ressourceminimerende. Og det er både fordi, vi gerne vil give vores bidrag til at belaste miljøet så lidt så muligt, men jeg må også være ærlig og sige, at der jo også er penge i det. Der er god økonomi i at reducere ressourceforbruget. Så det er ligesom en positiv cirkel at komme ind i, som både gæster og personale tænder på. Det, vi helt konkret gjorde, var, at vi for halvandet år siden gik i gang med svanemærkeprocessen. Svanemærket er det vanskeligste miljøcertifikat at opnå. Så hvis vi kunne få det på bygningen, var vi i hvert fald kommet et godt stykke vej. Vi er ikke i mål, for vi kan altid blive bedre, men vi er i hvert fald kommet et godt stykke op ad rangstigen for at gøre det bedst muligt.” 2. HVORDAN ARBEJDER RADISSON BLU MED BÆREDYGTIGHED? ”Helt konkret er der sket det, at i stedet for at have en masse emballage på rengøringsmidler, får vi koncentrat, som man blander op med vand. Således får man færre emballager, end man smider væk. Og så er det vigtig, at der ikke bliver brugt farlige kemikalier, men at det er miljømærkede rengøringsprodukter. Det er ét eksempel. Et andet eksempel er, at vi skal have taget alle de her små indpakninger med smør og marmelade væk. Igen, mindre affald, mindre påvirkning af miljøet. Og finder vi nye løsninger på det. Så er der lysstyring. Altså, det er vigtig, at få slukket lyset og reduceret varmen i områder, hvor der ikke er gæster. Vandforbruget er også vigtigt. Så vi har ligesom reduktion, hvor det er muligt med sparebrusere osv. Men vi skal selvfølgelig ikke spare så meget, at gæsten ikke oplever det her som et firestjernet hotel. Så det er hele tiden en fin balancegang. Gæsten skal synes, at det er luksus, det er lækkert, det er firestjernet, det er i orden. Men samtidig må vi jo på vores side sørge for, at vi ikke sløser med ressourcerne på varme, elektricitet og vand. Noget andet, vi har gjort, er de her plasticvandflasker. Dem forsøger vi så vidt muligt at undgå. Så vi tapperfaktisk vores eget vand til gæsterne på mødelokalerne. Vi fragter ikke Pellegrino eller Evianvand op fra alperne, men bruger simpelthen det gode danske vand fra hanerne. Vi har også lavet en bæredygtig mødepakke med smoothies og økologiske produkter. Her rådgiver vi også omkring transport til mødet. For vi har jo en fin placering. Man kan tage bussen fra Billund og Tirstrup, og Banegården ligger lige hernede. Man behøver ikke nødvendigvis at komme i egen bil. Sådan noget er også vigtigt for at tage vare på helheden. Men det er vigtigt for os, at vi kan tilbyde begge dele. Mange vil stadig gerne havde de traditionelle mødepakker med wienerbrød og hjemmebagt kage. Og vi er her jo for gæsterne. Så det, gæsterne ønsker, leverer vi. Sådan er det bare. Men det er lidt eksempler på ting, vi gør konkret. Og det er klart, det giver positive ringe hele tiden. Nu har vi f.eks. også dialog med NRGi, som gerne vil have en ladestation for elbiler sat op på hotellet. Og det er jo fordi, de ser, at vi er med på bølgen. Det gør, at vi hele tiden kan forbedre os og gå nye veje og være lidt på forkant med tingene. Så på den måde bliver der lagt mærke til, at vi er svanemærket, og det er super positivt.” 3. HVORDAN SER FREMTIDEN UD INDENFOR BÆREDYGTIGHED PÅ RADISSON BLU? ”Vi har snakket om CO2-neutralitet. Det er jo en oplagt ting at tage fat på, også uden jeg dog vil committe mig til, at det er det, vi gør. Men det er i hvert fald noget, vi overvejer. Vi overvejer også at finetune vores mødepakker. Hvad vi kan finde på, tager vi fat på. Og ser, om det kan svare sig, og om det kan hænge sammen. Det kan nok ikke svare sig at have økologisk bomuld på sengetøjet og på håndklæderne, og så siger vi bare nej tak til det. For det bliver

72


simpelthen for bekosteligt. Men jeg ved, at vores renseri er svanemærket. Det gør, at det bliver lidt dyrere at få uniformer osv. renset, men det er et af de steder, hvor vi har sagt, at det er en rimelig meromkostning. Den tager vi gerne. Jeg forventer, at bæredygtighed er et brand med langsigtede perspektiver. Jeg tror, at der kommer flere og flere svanemærkede produkter og flere og flere svanemærkede virksomheder. Og jeg tror ikke, det er noget man gør, fordi det er oppe i tiden. Jeg tror, det er noget, som efterhånden vil blive forventet af os. Så det er min opfattelse, at det er kommet for at blive. Og det er dels gæsternes, der sætter pris på det, men jeg oplever også, at kollegerne sætter pris på det. Det er noget, man er lidt stolt af. De føler, at de har ejerskab og er involverede i hele forløbet. Det har vi i hvert fald forsøgt at gøre i den proces, vi har kørt.” 4. BÆRER ÅRHUS PRÆG AF AT VÆRE EN BÆREDYGTIG BY? ”Jeg synes egentlig ikke, det præger. Det er selvfølgelig klart, at visionen om at være CO2-neutral i 2030, er en utrolig flot vision. Og det er godt, man har den, for det gør, at der sker en masse bag kulisserne for at få ført den ud i livet. Men hvis vi skal se på de synlige ting, som vi ser, når vi bevæger os i bybilledet. Dér slår det mig ikke, at vi har med en bæredygtig by at gøre.” 5. HVEM HAR ANSVARET FOR, AT ÅRHUS BLIVER EN BÆREDYGTIG BY? ”For mig er man sin egen lykkes smed, og jeg peger ikke fingre af nogen. Jeg synes, at alle skal bidrage i deres egen virksomhed. Måske blive svanemærket eller bare gøre det, man føler er rigtigt og ansvarligt for sin virksomhed og for sit eget hjem. Så jeg synes, det er alles ansvar. Men det er klart, bybilledet må jo være kommunens ansvar. Vi signaliserer her i huset, at vi er svanemærket og har to svanemærkede flag udenfor. Så det er jo dels vores måde at reklamere på, men dels også vores håb om, at det kan vække nogle tanker hos dem, der besøger os.” 6. HAR RADISSON BLU ET ANSVAR FOR ÅRHUS’ IMAGE SOM BÆREDYGTIG BY? ”Selvfølgelig har vi det. Vi er jo afhængige af, at Århus er topdestinationen for gæster til byen. Der er ingen tvivl om, at vi ønsker at gøre vores til, at hele Århus som destination fremstår som en bæredygtig destination. Og det er klart, f.eks. sidste år, hvor skraldemændene bestemte sig for at strejke, og jeg tror til og med, det var en eller anden form for gimmick for ligesom at vise, hvor meget skrald der bliver produceret i løbet af et døgn. Skraldespandene stod bare og flød over, uden at vi eller vores gæster var blevet informeret om, hvad der egentlig var i gang. De gæster havde en utrolig dårlig oplevelse af Århus, fordi de tænkte: For katten da, her ser værre ud end den værste by, vi måske nogensinde har besøgt. Det er sådan noget, gæster lægger mærke til. Er her rent og pænt? Er her sikkert? Så det er klart, at vi er meget bevidste om, at både vi og byen Århus er i samme båd, når det gælder om at fremstå som attraktiv. Jeg forventer, at byen Århus er en pæn og imødekommende destination, som er attraktiv for den besøgende. Og det så synes jeg stort set, den er. Der er grønne lommer og parker rundt omkring, fantastisk arkitektur og flot miljø nede ved åen. Sådan nogle ting gør, at byen bliver mere attraktiv. Så jo mere byen kan komme på banen med at forskønne sig selv, jo bedre bliver det selvfølgelig for os alle sammen. Os, der bor her, men også os, der skal leve af de gæster, som kommer til byen. Og så er det selvfølgelig vigtigt for os, at VisitAarhus er aktive ude i verden for at fortælle om byen. Og det føler jeg, de gør bedre og bedre. Det er faktisk noget af det, Århus er rigtig god til. Alle spiller sammen, og det tror jeg er fint i en by på størrelse med Århus. Der kender vi alle sammen hinanden, hjælper hinanden og er ligesom en stor familie. Det, tror jeg også, kunden mærker. At her er der et sammenspil aktørerne i

73


mellem. Kongreskompagniet er f.eks. fantastisk professionelle og rigtig gode til at binde os alle sammen sammen, når der netop sker de her store ting i byen. Så stor ros til dem og stor ros til alles åbenhed, og at man tænker helheden og ikke nødvendigvis bare sin egen lille forretning. For det kan godt være, at nogen mister en middag til 300 mennesker, men er det så det, der gør at, de 300 mennesker fortæller sine venner og bekendte, at det godt nok var en fantastisk totaloplevelse, de havde i Århus, så gør det jo, at det kommer mange gange tilbage. Og jeg tror, det er attraktivt at være bæredygtig. Jeg tror, det er noget, man som destination kan slå på. Vi vil i hvert fald bidrage med, at vores hotel er så bæredygtigt som muligt. Og kan vi hjælpe hele byen med nogle bæredygtige tiltag, som f.eks. en ladestation til elbiler, så gør vi selvfølgelig gerne det. Eller er der snak om, at byen skal være CO2-neutral, så er det klart, at vi da også vil gå med på den bølge. Hvis byen vil være CO2-neutral, jamen så vil vi det da også i et eller andet omfang.” 7. HAR DU FORSLAG TIL, HVAD BYEN KAN GØRE FOR AT FORBEDRE SIT IMAGE SOM BÆREDYGTIG BY? ”Nu snakkede vi lige om affald før. Man kunne jo sætte affaldsstationer op, hvor man opdrager borgeren og den besøgende ved at sige: Dér lægger du dit plastic, dér lægger du dit æbleskrog og dér lægger du dit metal. Sådan noget kunne man gøre, som ville være en synlig ting, som den enkelte ville reagere på ved at sige: Okay, her er nogen, der tænker bæredygtigt. Her er nogen, som i det mindste tager ansvar for at sortere affaldet. Det synes jeg, kunne være oplagt. Man kan jo ikke bare stille vindmøller op, medmindre man på en eller anden måde kan lave nogle store oplysningsskilte. For det kan godt være, kommunen køber vindkraft ind, men så må man ligesom oplyse om det. Så større synlighed omkring de initiativer, man allerede gør, og lægge forholdene til rette, så det fremstår bæredygtigt. Vi har rent faktisk for en måned siden fået lavet nogle plakater, som vi har sat op i elevatorerne, så gæsterne også føler: Her er vi glade for at bo. Her kan vi også bidrage. Ligesom det også påhviler borgeren at bidrage, f.eks. med affaldet. Dér kunne man gøre noget. Det er selvfølgelig vigtigt, at affaldet ikke bliver rodet sammen, når det bliver tømt. Så man skal selvfølgelig gøre det på en samvittighedsfuld måde. Hele processen må være i orden. Og det kan gøres rimeligt simpelt. F.eks. var udstillingen 100 Places rigtig god. 100 steder, som man skulle se, før de forsvandt. Det, synes jeg, var et godt eksempel på, at Århus markerede sig som et sted, der gerne ville hejse advarselsflaget. At her er der dårlige ting i gang, som gør, at de her 100 steder forsvinder. Sådan noget er super. For det fortæller jo, at her er en kommune eller en by, som gerne vil hejse flaget og skabe lidt debat og skabe lidt engagement. Man skal huske at nævne de positive ting også.” 8. HAR DU GJORT DIG NOGEN TANKER OMKRING AARHUS 2017? ”Vi er et hotel, som er meget pro kultur. Jo mere kultur, vi kan få ind i det her hus, jo bedre. Vi åbner dørene for alt. For vi synes, det er sjovt at have noget skævt stående rundt omkring. Jeg synes, det er vigtigt at give folk en oplevelse, når de er her. Så kultur er vigtigt for os. Hvis Århus blev Kulturby i 2017, ville det gøre, at vi ville åbne dørene endnu mere op for dem, der har lyst til at komme ind i vores hus. Så vi lægger gerne vores hotel til disposition for alt muligt. Og det kan være helt crazy ting. Det må gerne være lidt skævt også. Så det er det, vi gerne vil bruge kulturbyen til. Det er ligesom at byde på os selv og sige: Kom ind og brug vores hotel og giv vores gæster og vores kolleger en oplevelse. Det er klart, at der vil komme mange besøgende til byen. Der vil være mange, der deltager i at skabe kulturbegivenheder. Der kan komme nogle store orkestre eller sambacorps fra Afrika eller Brasilien. De skal bo et sted. Så det er klart, at vi må være villige til at sige: Okay, de her ting kommer til at skabe liv og blæst om byen. De

74


skal have et sted at bo, så dér må vi også sige, at vi har hotelværelser. Det er dét, vi kan byde på. Og der er vi jo godt klar over, at vi ikke kan gå ind og bede om 2000 kr. for et værelse. Dér må vi gå ind og hjælpe til, så vi på en måde får nogle ordninger, som arrangørerne af Kulturby 2017 kan leve med, og som vi kan leve med. Så vi vil meget gerne på banen og hjælpe, hvor vi kan, men vi vil selvfølgelig også have noget ud af det. Og der er ingen tvivl om, at vi vil få meget ud af det, hvis Århus bliver Kulturby 2017. Det så man med København 1996. Overnatningstallet eksploderede jo, da de havde kulturby. Og så vidt jeg husker, holdt det sig faktisk nogenlunde pænt, for pludselig have man fået et blåt stemple for, at her er der en spændende kulturel destination. Så hvis vi investerer lidt i, at det her skal blive et fantastisk kulturår, forventer vi også, at det sætter fodspor for fremtiden. Vi ser bestemt kulturby som en meget positiv begivenhed med betydning for fremtiden. Og det vil vi selvfølgelig gerne med ind og præge. For det er vigtig, at det ikke bare bliver en døgnflue. Det skal være noget, som har effekt, både før 2017, men også efter 2017. Så vi vil meget gerne i dialog. Så I må endelig opfatte det som en udstrakt hånd til hele Kulturby 2017-processen. Her vil vi meget gerne komme med på banen og hjælpe og bidrage med det vi har.”

75


ARTIKLER OG INTERVIEWS

// BÆREDYGTIGHED – EN HJØRNESTEN I FØDEVAREINNOVATION/ Af René Logie Damkjer, Direktør, AgroTech A/S Fødevareproduktion har altid været en rodfæstet del af vores kultur i Danmark. Med udgangspunkt i landbruget har Danmark opnået en enestående position på verdensmarkedet og er kendt for høj kvalitet i alle led – fra ansvarlig og effektiv drift til omsorg for dyr og udvikling af produkter, der imødekommer tidens krav. Og de nye paradigmer, ansvarlighed og etik, der er udsprunget af verdensomspændende kriser – både økonomiske og klimamæssige – kræver, at vi tænker bæredygtighed ind i alle led inden for innovation på fødevareområdet. For det handler ikke kun om vores og forbrugernes samvittighed. Det handler også om vækst og konkurrenceevne og dermed forudsætningen for at bevare og udvikle en fremtidsrettet fødevareproduktion. Både nationalt og internationalt set stiller kunderne stigende krav til fødevarernes bæredygtighed, og heldigvis er vi i Danmark langt fremme på flere områder, hvilket blandt andet afspejler sig i vores internationale førerposition inden for økologiske fødevarer. I stedet for at se det som et problem at skulle tænke bæredygtighed ind i innovation, så er bæredygtighed alle tiders mulighed for fødevarebranchen og for de relaterede erhverv i hele værdikæden, både leverandører, primærproduktion og detailhandel. Markedet kræver det, og bæredygtig produktion betyder normalt et lavere ressourceforbrug og er dermed også en driftsøkonomisk fordel. Også her fra regionen har erfaringer vist, at der er en positiv sammenhæng mellem klimavenlig produktion og bundlinjen. BÆREDYGTIG INNOVATION VEDRØRER OS ALLE Innovation har dog kun en blivende værdi, hvis det i sidste ende accepteres af forbrugerne. Ellers kan det risikere ”kun” at ende med nye produkter, som forbrugerne uanset bæredygtighed ikke tager godt imod. Der ligger derfor et stort ansvar hos aktørerne inden for fødevareerhvervene om at gå i dialog med den omverden, der nogle gange løfter en kritisk røst mod dansk fødevareproduktion, og først og fremmest gennem holdning og konkrete tiltag at dokumentere, at man fokuserer på bæredygtighed i alle led. Så bliver bæredygtig innovation den betydende konkurrenceparameter, der er med til at fastholde os i det internationale førerfelt inden for fødevarer. ET KRAFTCENTER I BÆREDYGTIG INNOVATION Og her står vi meget stærkt i Århus. Ingen andre steder i landet kan matche vores udgangspunkt for at arbejde i stor skala med bæredygtig fødevareinnovation. Vi har et unikt samarbejde mellem kommuner, regionen, universitetet og andre uddannelsessteder samt fødevareproducenter og -institutter, både privat og offentligt finansierede, samt detailhandlen. Og ikke mindst har vi i regionen globale fødevareproducenter, der udvikler og markedsfører nogle af verdens mest kendte mærker inden for fødevarer. De ved om nogen, hvad fremtidsrettet konkurrenceevne betyder. I et samspil med også mindre virksomheder og lokale aktører giver dette en sammenhængskraft, der er et fantastisk afsæt for - både med viden, teknologi og hjertet - at arbejde med at udvikle bæredygtige fødevarer, som vi kan være stolte af, som kan være med til at sikre grundlaget for en fortsat jordbrugsbaseret produktion og dermed komme hele samfundet til gavn, og som kan gøre os og vores fælles planet sundere. Med den visionære etablering af Agro Food Park i Skejby, som vi i AgroTech er en del af, har vi i Århus et kraftcenter med mange højtuddannede medarbejdere og en indsigt og teknologisk ekspertise, der kan medvirke til bæredygtig fødevareinnovation i hele værdikæden – eller med andre ord fra jord til bord. En sådan ”innovationskultur” bliver et

76


ARTIKLER OG INTERVIEWS

// SUSTAINABLE WELFARE MODEL AARHUS/ Af Rie Øhlenschlæger, Arkitekt og indehaver af AplusB synligt og vedkommende element i det kalejdoskopiske billede, som en kultur med høj puls er udtryk for. Århus som model for fremtidens bæredygtige bysamfund – det er grundtonen, dynamikken, fremtidsperspektivet og den sammenbindende kraft, som kan give kulturbyprojektet power. Bæredygtighed er ikke et tema, som vi kan vælge at bruge, at inddrage som ét blandt mange temaer i kulturbyprojektet. Bæredygtighed er verdens mest påtrængende emne - det handler om den sociale, den økonomiske og den miljømæssige bæredygtighed, basis for udviklingen af kulturen og hele samfundet i de næste 20-30 år. Vi ved det jo godt – CO2-udslippet skal reduceres markant, energiforbruget til bygninger og transport reduceres med en faktor 10 og omlægges til vedvarende energi, energitunge aktiviteter skal udkonkurreres af energilette aktiviteter. Giftige stoffer skal udfases, naturen i byen skal udvikles, vi skal tilpasse os klimaforandringer, vores uddannelses- og arbejdsmuligheder skal forbedres, vi skal sikre gode og demokratiske muligheder for alle, raske som syge, nye som ”gamle” danskere, der bor i Århusregionen. Arbejd kreativt og beslutsomt med det, eller glem alt om at være betydende med i den globale udvikling, eller glem alt om at være Kulturby 2017. Beslut om: • 2017 skal være en event, en flot fest på et ”Titanic” på vej mod undergang • Eller om vi vil vise verden, at vi kan lave en fest, et samfund, en forretning og et liv, som har store kvaliteter og samtidig sikre mulighed for fortsat menneskelig eksistens på denne klode. Det gode er, at Århus – byen og regionen har gang i en masse udviklinger som, hvis de bliver markant videreudviklet og indsat i en samlet ramme – kan blive til det store holistiske demoprojekt for et bæredygtigt samfund, som verden har så voldsomt meget brug for at se, dufte, røre ved – opleve f.eks. gennem hele 2017 med Århusregionen som kulturby. SUSTAINABLE WELFARE MODEL AARHUS Vi omformer alligevel samfundet – benyt muligheden for at gøre det med den bedste kvalitet – invester nu og få fordele både nu og i en fremtid, som stiller helt nye krav til menneskeheden, hvis vi vil være med på denne klode. Sustainable Welfare Model Aarhus er en invitation til at opleve mange dele af fremtidens bæredygtige bysamfund – ”in real life”: En transport infrastruktur, som giver de bedste muligheder for fodgængere, cyklister og offentlig transport. Bompenge for at køre bil inden for ringgaderne og gratis offentlig transport, letbane og busser uden forurening. Veldesignede cykel-, gang- og løbestiforløb gennem byen. En forsyningsinfrastruktur, som demonstrerer en energiforsyning, der udelukkende udnytter vedvarende energikilder: Affaldsforbrænding, solvarme, solceller, vindenergi mm. Og som sikrer lokale lukkede kredsløb.

77


En blå strategi, som værner om lokale grundvandsressourcer og genbruger regnvand både rekreativt og som en del af vandforsyningen. En grøn strategi, som sikrer et meget større naturindhold i den fortættede by – ikke blot som parker, men i høj grad som små grønne overraskelser, der dukker op overalt i byen på tage, på facader, mellem husene, i alle byens rum. Ikke blot som pæne potter med sommerblomster – nej, som fantastiske oplevelser af måske 1000 forskellige planter, som kan leve i det urbane miljø uden daglig pasning, og som samtidig kan sikre levesteder for byens fauna – fugle, sommerfugle og andet godt. En erhvervsstrategi, som sikrer de allerbedste muligheder for virksomheder, som udvikler og producerer til det bæredygtige samfund – virksomheder, som f.eks. store Vestas eller en lille genbrugsdesigner i Vestergade. Krav om den bedste kvalitet, renovering og nybyggeri. Markant miljøoptimering ved renoveringer og kun byggeri i den bedste lavenergiklasse og med materialer i den bedste miljøkvalitet – krav via lokalplanlægningen, ved kommunalt grundsalg og ved offentligt eller offentligt støttet byggeri. Således vil alt, hvad vi bygger af boliger, kontorer, børneinstitutioner, skoler, plejehjem osv. blive en del af demoprojektet Sustainable Welfare Model Aarhus, som bl.a. tilbyder besøg i tætte, urbane og dejlige 0-energi familieboligbebyggelser. Drift af offentlige institutioner, som inkluderer bæredygtige løsninger – socialt, økonomisk og miljømæssigt – miljørigtige indkøb både af mad, kontorartikler, legesager og huse. En pædagogik i skoler og institutioner, som er bygget op omkring en forståelse af vore kredsløb og sameksistens med naturgrundlaget. Et regionssygehus, som er udviklet som prototype på det bæredygtige hospital – selvforsynende med vedvarende energi, med sengestuer i grønne helbredende rammer. Gæster i 2017 skal kunne finde og besøge eksempler på gode bæredygtige løsninger af alle samfundets opgaver. Uddannelser på alle niveauer, som sikrer de bedste faglige kompetencer, herunder topkvalificeret viden om bæredygtige løsninger. F.eks. en Aarhus Arkitektskole, som uddanner de allerbedste planlæggere, arkitekter og designere, som skaber kunstnerisk stærke, bæredygtige løsninger på alle skalatrin fra byplan til spiseske. I 2017 viser uddannelserne en lang række bud på fantastiske 0-energiløsninger. Aktivt bæredygtigt demokrati eksemplificeret via Århusmodellen til brugerinddragelse i beslutninger om bysamfundets udvikling. Et væld af billedkunst, Sculpture by the Sea, ballet, film, cirkus, mad og meget mere, som tager kampen op med lokkende kulturtilbud i New York og London. Hellere god kvalitet næroplevelser end CO2 tunge flyrejser i weekenden. Et historisk perspektiv på den bæredygtige by som en udstilling, der med link til Den Gamle By kan fortælle historien om byen Århus, der begyndte bæredygtig – blev en miljøbelastning for både natur og mennesker og nu igen er stærkt på vej til at blive en bæredygtig by.

78


HVORDAN KULTURBY? Sustainable Welfare Model Aarhus har et epiøkocenter i et centralt udstillings- og infocenter i bymidten koblet til alle demoprojekterne med shuttlebusser. Sustainable Welfare Model Aarhus tilbyder slentreture, studieture, kulturture, seminarer og konferencer med forskellige faglige fokus, som, med udgangspunkt i den virkelige oplevelse i Aarhus regionen, demonstrerer fremtidens løsninger til et, på alle niveauer, bæredygtigt samfund. MÅLGRUPPE Sustainable Welfare Model Aarhus vil tiltrække erhvervsinteresser, offentlige forvaltninger, politikere, kulturturister, familieferier, forskere og studerende fra store dele af verden, som gerne vil se, hvordan vi kan skabe europæisk, bæredygtig velfærd. Bæredygtighed som basis og omdrejningspunkt i 2017-projektet er en win win win strategi • Vi skaber et sundere og socialt bæredygtigt samfund • Vi skaber et grønnere og smukkere bysamfund • Vi udvikler et erhvervsliv som designer og producerer til en verden som efterspørger bæredygtige løsninger En vigtig del af en 2017-strategi er netop, at de initiativer, som igangsættes op til 2017-projektet, skal være nødvendige og brugbare dele af en samlet strategi for udviklingen af et bæredygtigt samfund – som vi skal have konstrueret nu eller senere. Men det kræver modige politikere, som tør tage markante politiske beslutninger nu og i de kommende år, hvis 2017 skal være mere end en fremvisning af byens nuværende kvaliteter og en række gode kunstudstillinger, teateroplevelser og andre events. Det er muligt at skabe Sustainable Welfare Model Aarhus, hvis vi vil.

79


OPSUMMERING

Udsagnene i workshoppen, artiklerne og interviewene samler sig omkring nogle generelle tendenser i byen, tiden og samfundet. På den måde kan man udlede udsagn om byens tilgang og forhold til en bæredygtig byudvikling. Hvordan griber byen bæredygtig byudvikling an? Hvad er byens metode? Hvilke processer benytter den sig af? Hvordan håndterer og forholder kommunen, foreningslivet og kulturinstitutionerne sig til bæredygtighed? Hvordan forholder den enkelte borger sig til en bæredygtig byudvikling? De fælles tendenser omkring bæredygtig byudvikling kan sammenfattes indenfor følgende 5 områder. ÅRHUS KOMMUNE Århus Kommune har en række tiltag og visioner på området, som langt de fleste vægter positivt. Det gælder bl.a. CO2030, Cykelhandlingsplanen, Multimediehuset, Letbanevisionen og Lavenergiklassebyggeri. Der er dog bred enighed om, at Århus Kommune er for dårlig til at skabe synlighed omkring sine mange tiltag og handlingsplaner. Det gør, at den enkelte borger har svært ved at opnå en følelse af ansvar og ejerskab for byens bæredygtige udvikling. Klima- og miljøudfordringerne er desuden så store emner, at mange ofte har svært ved at forholde sig til dem. Der er derfor fare for, at der med sociologien Zygmunt Baumans ord opstår en form for ”liquid fear”, dvs. en abstrakt følelse af frygt, som den enkelte ikke ved, hvordan han eller hun helt konkret skal forholde sig til. Endelig giver flere udtryk for, at Århus Kommunes visioner mangler mål og retning. Den bæredygtige byudvikling foregår på så mange niveauer, at man kan frygte, at planerne aldrig bliver realiseret og i stedet ender som luftkasteller. Der ligger således en udfordring i at skabe mere synlighed og større folkeligt ejerskab omkring byens bæredygtige udvikling. Kunne man forestille sig 2017 som et skridt på vejen mod 2030. På den måde. Kunne man f.eks. afvikle 2017 som en CO2neutral begivenhed på alle planer med temaer inden for klima, natur, miljø, energi, økonomi, ressourcer, værdier, livsstil, kultursyn, turisme, madkultur, lokal vs. global tænkning, byen som bæredygtig enhed, byens blågrønne rum, natur og kultur. Det kunne også være en interessant udfordring at kombinere European Capital of Culture med European Green Capital til et samlet koncept Aarhus Green Capital of Culture. CIVILSAMFUNDET Mange er enige om, at Århus Kommune har ansvaret for at skabe de overordnede rammer for en bæredygtig udvikling, men at de pågældende rammer må være så rummelige, at den bæredygtige udvikling også kan vokse op nede fra gennem foreningslivet og det kreative vækstlag. Der er et stort bæredygtigt potentiale i byens civilsamfund, som bl.a. manifesterer sig i en stor parathed og villighed til at bidrage til byens bæredygtige udvikling. Der er også bred enighed om, at den enkelte må tage sin del af ansvaret for at fremme byens bæredygtige profil, og der opfordres til, at den bæredygtige udvikling finder sted i et samspil mellem flere sektorer og samfundslag på én gang. Den tyske sociolog og antropolog Claus Leggewie argumenterer for, at der med tiden vil opstå en ny grøn civil kultur som modstykke til politikernes og demokratiets manglende evne til at løse de globale klima- og miljøspørgsmål. I Århus ser man allerede tilløb til en ny grøn civilkultur i de mange grønne tiltag og aktiviteter, som dukker op parallelt med de kommunale tiltag. Opkomsten af en ny grøn civilkultur kan måske blive løsningen på den manglende folkelige ejerskabsfølelse omkring byens bæredygtige udvikling. I forbindelse med Aarhus 2017 kunne man tematisere den nye grønne civile kultur ved at skabe interessante synergier og samarbejder omkring kultur og bæredygtighed på tværs af gængse sektorer og områder. Man kunne i den sammenhæng inddrage aktører såsom kunstnere, kulturinstitutioner, erhvervsliv, boligselskaber, energiforskere, uddannelsesinstitutioner, virksomheder, butikker, spisesteder, foreninger, designere, hoteller, turismesektoren osv.

80


OPSUMMERING

NFORMATIONSKANALER De globale klima- og miljøudfordringer kræver, at man breder diskussionen om bæredygtighed ud til nye fora, medier og informationskanaler. På den måde bliver bæredygtighed ikke kun et politisk anliggende, men giver også den almindelige borger mulighed for at indgå i netværk og samarbejder omkring bæredygtighed. Mulighederne er mange og spænder lige fra blogs, news feeds og netværk på webbaserede medier såsom Twitter, Facebook, Flickr, You Tube og Google Earth til mere traditionelle events, debatter, artikler, foredrag, workshops, happenings, kampagner og nyhedsbreve i det offentlige rum. COP15’s webside http://www.cop15.dk er et eksempel på, hvordan man integrerer nye medier i arbejdet med klima- og miljøspørgsmålet. Her brugte man både Facebook, Twitter og Youtube som interaktive platforme for konferencen. Derudover lavede man live-transmissioner fra konferencen samt gav interesserede fra hele verden mulighed for at deltage aktivt via blogs og climate greetingsings. Websiden formåede at opretholde sine fans og aktiviteter, også et godt stykke tid efter konferencen. Det handler således om at synliggøre og konkretisere bæredygtige tiltag og problemstillinger for den almindelige borger, og her kan kunst og kultur gå ind og spille en afgørende rolle. I en Aarhus 2017-sammenhæng kunne man eventuelt arbejde med at skabe en virtuel kulturby som parallel til den fysiske kulturby, hvor alle europæere havde mulighed for at deltage uanset fysisk tilstedeværelse. BYRUMMET Byrummet spiller en væsentlig rolle for byens bæredygtige udvikling. De fleste peger på, at en bæredygtig byudvikling nødvendigvis må afspejle sig som oplevelser i gadebilledet og byrummet. I den forbindelse skal man tænke på, at skrald og affald også er oplevelser, omend af negativ karakter. Flere foreslår, at man bruger Aarhus 2017 som showcase eller udstillingsvindue for byens bæredygtige tiltag. Man kunne arrangere ture rundt i byen, som på hver sin måde tematiserer den bæredygtige by lige fra bæredygtigt byggeri og arkitektur på Havneområdet, i Mejlgade eller Lærkehaven i Lystrup, over virksomhedsbesøg hos bæredygtige virksomheder såsom Vestas og Grünbag til grønne naturoplevelser i byens skove og parker. KULTURINSTITUTIONER Kombinationen af kultur og bæredygtighed kan som sagt foregå på tre måder: Kunstnerisk udtryk, Organisation og Formidling. Ikke desto mindre har de enkelte kulturinstitutioner svært ved at se sig selv som aktiv deltager i klima- og miljøspørgsmål. Kulturinstitutionerne opfordres således til i højere grad at engagere sig den aktuelle samfundsdebat, som den bæredygtige byudvikling er en del af. Kunsten og kulturen burde se sig selv som katalysator for implementeringen af en bæredygtig byudvikling, fordi de netop har en force i at kunne konkretisere abstrakte problemstillinger og dermed gøre dem tilgængelige for den almindelige borger i hans eller hendes hverdag. Aarhus 2017 kunne således bruges til at demonstrere en kulturel tilgang til bæredygtighed. Det kunne ske gennem kunst- og kulturprojekter med en grøn og bæredygtig vinkel som udtryk for en særlig form for grøn kreativitet med det formål at præsentere alternative løsning på fremtidens miljø og klimaudfordringer. På den måde kunne man lade bæredygtighed løbe som en rød tråd gennem hele kulturbyprojektet. Samtidig ville Aarhus 2017 kunne styrke byens grønne og kreative identitet med fokus på ansvarlighed, bevægelse og oplevelser som en integreret del af byens kulturelle værdier, mønstre og rutiner.

81


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.