1 minute read

Det går mod lysere tider - eller?

Målt på dagens længde går det ufravigeligt mod lysere tider. I skrivende stund er dagen tiltaget med 1 time og 28 minutter i Aarhus. Mod nord er der lagt lidt flere minutter tid siden solhverv, mens det mod syd er færre. Men uanset hvor i Danmark, man befinder sig, er det et tegn på, at foråret ikke er helt så langt væk.

Sådan har det været hvert eneste år - så det går mod lysere tider.

Advertisement

Nogle vil måske sige: Hold kæft, hvor er det let at lukke ud i en situation med energipriser, der er steget markant siden slutningen af 2021, stigende renter og en inflation, der ligger to-tre måske fire gange over det niveau, der har været herskende de seneste mange år.

Her på redaktionen har vi en stærkt tro på, at vi kan håndtere fremtiden - på godt og mindre godt. Og hvis vi husker at lære af vores erfaringer - også dem, der ligger længere væk og helt bagerst i hukommelsen - og giver dem videre til andre, er der en vej frem og løsninger på udfordringerne.

Et af de steder, hvor der bliver mulighed for at finde løsninger på udfordringerne i den kommende tid - i hvert fald på det tekniske område - er på den kommende transportmesse i Herning.

Det bliver ganske spændende at se, hvor meget de forskellige producenter vil vise frem.

Det kommer nok til at handle en del om elektrificering - men forhåbentlig også om uddannelse og arbejdsmiljø, der må være væsentlige aspekter i en tid, hvor der er kamp om arbejdskraften.

For selvom økonomer varsler om nedgang og risiko for stigende arbejdsløshed, er beskæftigelsen stadig på et meget højt niveau.

Og med udsigt til større afgang end tilgang til gruppen af lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende, skal der en ret stor stigning i arbejdsløsheden til for at dæmpe kampen om arbejdskraften.

God læselyst med dette nummer af Magasinet Bus

Jesper Christensen, chefredaktør

Magasinet Bus bliver udgivet af transportnyhederne.dk

Skolebakken 7, 1. tv

DK-8000 Aarhus C

Telefon: +45 2720 2531

Ansvarshavende redaktør:

Jesper Christensen

Redaktionen kan også kontaktes på email: redaktionen@transportnyhederne.dk

Magasinet Bus udsendes frit til alle med interesse i området for passagertransport - med fokus på transport med bus, minibus og taxi. Magasinet Bus ser også på andre områder for passagertransport, der berører transport med bus, minibus og taxi - eksempelvis tog og færger. Magasinet Bus udkom første gang i efteråret 2012.

Samme bushøjde, sædekapacitet og bagagerum

Cursor 9 CNG-motor med samme effekt og drejningsmoment Samme rækkevidde op til 600 km med 4 x 3 liters CNG-tanke

EKSPERTISE I NATURGASTRANSPORT

IVECO har mere end 20 års erfaring og lederskab i CNG-teknologi Næsten 6.000 CNG-busser i drift i hele Europa