2 minute read

Ledige over 60 har sværest ved at komme tilbage i arbejde

Mens 6 ud af 10 i aldersgrupperne 25-29 år og 45-49 år er tilbage i arbejde efter et halvt år, gælder det omvendte for gruppen af 60-64-årige. Her står 6 ud af 10 endnu uden arbejde efter seks måneder. Det viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Seniorerne halter dermed efter de andre aldersgrupper på arbejdsmarkedet og ender oftere i langtidsledighed.

Hvis man som 60-64-årig bliver ledig, er vejen tilbage i beskæftigelse længere end for de yngre aldersgrupper på arbejdsmarkedet.

Advertisement

Det viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, der er udarbejdet på baggrund af data fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.

Et halvt år efter de 60-64-årige er blevet ledige, er 42 procent tilbage i beskæftigelse. Til sammenligning gælder det for 54 procent på tværs af alle aldersgrupper. Og lige knap 60 procent i aldergrupperne 25-29 år og 45-49 år.

- Virksomhederne bliver ved med at skrige efter arbejdskraft, men tallene tyder på, at der sker et fravalg af seniorerne, og det er ikke godt nok. Hvis virksomhederne virkelig mangler arbejdskraft, må de blive bedre til at holde fast i seniorerne og sørge for at ansætte dem, der går ledige, siger Emilie Agner Damm, der er chefanalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Hun peger på, at det er erfaren arbejdskraft, som virksomhederne ser bort fra ved at undlade at ansætte ledige i den ældste aldersgruppe.

Analysen fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser, at de 60-64-årige halter efter de øvrige grupper allerede efter tre måneders ledighed. Analysen viser også, at de 60-64-årige er overrepræsenterede i forhold til langtidsledighed. Man er defineret som langtidsledig, når man har været ledig i mindst 80 procent af tiden inden for de seneste 12 måneder.

I oktober var knap 24 procent af de arbejdsløse 60-64-årige langtidsledige mod 16 procent på tværs af alle aldersgrupper.

- Vi kan godt være bekymrede for, at ledige seniorer oplever aldersdiskrimination, der fører til langvarig ledighed. I værste fald forlader de arbejdsmarkedet permanent, og det er spild af evner og arbejdskraft, som virksomhederne ellers siger, at de mangler. Derfor er det vigtigt, at arbejdsgiverne giver de ældre chancen, siger Emilie Agner Damm og fortsætter:

- Det er positivt, at der i det nye regeringsgrundlag lægges op til at modarbejde diskrimination af seniorer, der ufrivilligt holdes ude af arbejdsmarkedet

Interessere kan læse analysen her:

Analysens hovedkonklusioner

• procent af alle arbejdsløse.

Knap hver fjerde arbejdsløse mellem 60 og 64 år er langtidsledig, mens det kun gælder for 16

• sværere ved at finde vej tilbage i job end de yngre.

Selvom beskæftigelsen aktuelt er rekordhøj, har de ældste grupper på arbejdsmarkedet fortsat

• er kun 28 procent tilbage i beskæftigelse efter tre måneder.

Næsten fire ud af ti nyledige er tilbage i beskæftigelse efter tre måneder, men blandt 60-64-årige

Selv i gode tider har seniorer svært ved at komme tilbage i arbejde, når de er blevet ledige. For

• seniorer kan langvarig ledighed føre til et tidligere exit fra arbejdsmarkedet. Når arbejdsgiverne melder om mangel på arbejdskraft, bør de derfor satse mere på at rekruttere de ældste ledige –både for virksomhedens, for seniorernes og for samfundsøkonomiens skyld. Derfor er det også positivt, at regeringen vil sætte fokus på diskrimination af seniorer på arbejdsmarkedet.