Sport Executive Jan 15

SPORT EXECUTIVE SPORT MED SLIPS

Med døden på arbejde Velkommen til VM i håndbold – skabt af slavearbejdere.

Stort tema om Qatar.

SPORTSTØJ SYS TIL SULTELØN//FODBOLDEN BOOMER SOM ALDRIG FØR// MØD FREMTIDENS BEDST TJENENDE IDRÆTSKVINDE//IDRÆTTENS RUM// LEFT WING SOCCER: EVERY OTHER SATURDAY//2015: RACE THE WORLD// Nummer 1, januar 2015

Velkommen

KOLOFON Sport Executive produceres af Tekstwerk.

Magasinet udkommer hver måned, og du kan tilmelde dig på www.sportexecutive.dk, så ligger det i din indbakke – hver gang. Det kræver bare, du giver os din mail-adresse.

Klik ind på www.sportexecutive.dk og tilmeld dig.

Redaktionen består af Lars Andersson (ansvarshavende) og Kristian Boye. Sammen driver vi Tekstwerk. Vi kan kontaktes på lan@tekstwerk.dk og kbo@tekstwerk.dk.

Desuden er journalisten Marie Louise Albers tilknyttet redaktionen fast. Hun kan kontaktes på marielouisealbers@gmail.com.

Derudover leverer en lang række nationale og internationale skribenter bidrag til magasinet.

Design og layout er lavet af Søren Møller.

Annoncesalg: Kontakt Lars Andersson på 28 20 15 54 eller mail – og få et uforpligtende tilbud.

Evt. artikler, kommentarer og billedserier kan sendes til lan@tekstwerk.dk.

Redaktionen påtager sig intet ansvar for indsendt materiale. Men vi garanterer dig et svar!

Velkommen til et nyt år – og velkommen til endnu en sæson med Sport Executive – nu på den fjerde årgang. I 2015 vil vi udkomme ti gange, minus juli og december, og det vil stadig være med vores søstermagasin, Volleyball Magasinet, lige i ’røven’ af os. Derudover vil vi godt benytte lejligheden til at byde velkommen til to af vores samarbejdspartnere, Left Wing Soccer og Bulibold. ’Fodboldens venstre fløj’ er drevet af Daniel Fieldsend, skolelærer og fodboldtræner – bosiddende i Liverpool. Han beskæftiger sig først og fremmest med fodboldens kulturelle fænomener – med udgangspunkt på de britiske øer. Til gengæld er Bulibold pæredansk, drevet af to unge danske journalister, der skriver om stort og småt i tysk fodbold – med hjerte, glød og engagement. Du kan finde de to hjemmesider på www.sportexecutive.dk.

Det bliver dog ikke de eneste nyheder fra Sport Executive. Henover foråret og sommeren vil vi lancere en lang række nye tiltag, der selvfølgelig ikke er mulige i den danske mediebranche. Og da slet ikke via støtte fra Kulturministeriets medielovgivning. Her foretrækker man at hælde millioner i gamle aviser, ingen gider læse.

Men nok om det. Indtil videre må du nøjes med at læse Sport Executives første udgave i 2015. Men følg med på www.sportexecutive.dk og få vores Nyhedsbrev (tilmelding på hjemmesiden, red.), hvis du ikke vil gå glip af forvandlingen af den danske medieverden.

God læselyst.

Lars Andersson

INDHOLD 4 Sulteløn

16 Fremtidens stjerne

24 Nyd billederne

8 Lønfest

18 Race the World

32 VM på tvangsarbejde

12 Who cares

20 Idrættens rum

Trods lønstigning sulter de stadig

Stjernerne tjener kassen

Every other saturday

Forsidefoto: All Over Press

Vælter hun Serena ned af tronen

Turen for supermotionister

En by der er blød som en krop

Sportens bagside – bag facaden i Qatar

Når bygninger synger

Foto: All Over Press

DIF KONGRES 5.-7. MARTS 2015:

SKAL IDRÆTTEN REDDE VERDEN? Hvert femte år samler DIF alle interessenter fra den danske idrætsverden - fra foreninger over kommuner til ministerier for at debattere dansk idræts aktuelle status. Vi ønsker at få vendt og drejet udfordringer og potentialer for dansk idræt.

Vi stiller spørgsmålene, om det er idrætten, der skal redde verden? Eller er det verden, der skal redde idrætten?

Du skal deltage i DIF Kongressen, hvis du har lyst til at påvirke debatten og tage bestik af den fremtid, idrætten går i møde.

Sted: Idrættens Hus, Brøndby Dato: 5-7. marts 2015 Tilmelding: www.eventbuizz.com/dif-kongres-2015/ detail

DØDBILLIG SPORTSMODE

DE SULTER STADIG 28 procents lønstigning lyder af meget. Men det er end ikke nok for de cambodianske tekstilarbejdere til blot at holde en nogenlunde anstændig levestandard.

AF LARS ANDERSSON, TEAM TEKSTWERK

28 procent mere i løn.

Det lyder som noget, enhver drømmer om.

Den drøm er blevet til virkelighed for tekstilarbejderne i Cambodia, der fra 1. januar 2015 har fået hævet den af staten fastsatte månedlige mindsteløn fra 100 amerikanske dollar, 537 danske kroner, til

”I Cambodia er den helt gal. Fødevarer koster det samme som i Thailand, men lønnen er kun en tredjedel.”

Bent Gehrt, direktør i Sydøstasien for Workers Rights Consortium.

128 dollar, 687 danske kroner. Det er vel at mærke for ti timers arbejde om dagen – seks dage om ugen.

Trods lønløftet sulter de cambodianske tekstilarbejdere, der bl.a. arbejder for sportsgiganterne Nike, Adidas og Puma,

4

SPORT EXECUTIVE

imidlertid stadig. Et uafhængigt studie fra 2014 – foretaget af ’Cambodian Legal Education Center’ og ’Labour Behind the Label’ – fastslår således, at en arbejder i Cambodia mindst skal tjene 150 dollar, 806 danske kroner, om måneden for blot at opretholde en minimal levestandard lige over sultegrænsen.

Alt imens et studie fra september 2014 – foretaget af ’International Labor Organisation’ (ILO) – konkluderer, at 43,2 procent af de cambodianske tekstilarbejdere lider af blodmangel, mens 15,7 procent er underernærede.

“De 128 dollar er nok en løn, der lander, midt imellem ’kosmetik’ og ’væsentlig bedre levestandard’. Selv om det stadig er langt fra en løn, der er til at leve af. Til gengæld er det første gang, de cambodianske tekstilarbejdere oplever en stigning i reallønnen siden 2001,” siger Bent Gehrt, direktør i Sydøstasien for Workers Rights Consortium, der arbejder for at forbedre forholdene for tekstilarbejdere verden over.

IKKE VORES BORD Det er blandt andet i Cambodia, at de

tre største sportsgiganter, Nike, Adidas og Puma, får produceret en stor del af firmaernes sportstøj og –sko. De tre giganter udliciterer nemlig produktion til lokale underentrepenører – først og fremmest i Kina, Cambodia, Indonesien, Pakistan, Vietnam, Filippinerne, Thailand og Indien. Dermed kan Nike, Adidas og Puma reelt fraskrive sig ansvaret for de ringe

”Kvaliteten af maden, de får, er helt i bund og består oftest bare af ris, en smule tørret fisk og lidt daggamle slatne grønsager.”

Bent Gehrt, direktør i Sydøstasien for Workers Rights Consortium. løn- og arbejdsforhold, selv om alle tre firmaer på deres hjemmesider anfører alenlange lister med ’Code of Conduct’ (god firma-opførsel, red.).

Sport Executive har derfor spurgt Nike, Adidas og Puma, om firmaerne mener, at

Foto: All Over Press

DØDBILLIG SPORTSMODE

SÅDAN ER LØNNEN

Cambodianske tekstilarbejdere tjener per 1. januar 2015 følgende i løn om måneden: Mindsteløn: 128 amerikanske dollar Bonus for manglende sygefravær: 10 amerikanske dollar Transport-tillæg: 7 amerikanske dollar.

Arbejdstiden er 10 timer om dagen – seks dage om ugen.

Ofte er der tvunget overarbejde – og på mange fabrikker uden ekstra betaling.

Kilde: Arbejdsministeriet i Cambodia

HVEM TJENER PÅ EN FODBOLDTRØJE ANDEL AF DEN FULDE SALGSPRIS: Arbejder: 0,6 % Fabrik: 4,0 % Tøjmærke: 12,0 % Transport, materialer og andet: 2,4 % Butik: 59,0 % Kilde: Fairwear Foundation

EKSTRABONUS

HVIS DU VIL VIDERE:

Over 1.000 arbejdere besvimede på fabrikker i Cambodia med tilknytning til Nike, Adidas og Puma i april 2014 – grundet underernæring, manglende ventilation og giftige dampe.

128 amerikanske dollar om måneden er en anstændig løn for omkring 60 timers arbejde om ugen – set i forhold til leveomkostningerne i Cambodia. Ifølge Puma og Adidas´ kommunikationsafdelinger er det da også en af de væsentligste overvejelser, de gør sig, når de udliciterer produktionen, alt imens verdens største sportsfirma, Nike, ikke har ønsket at svare på spørgsmål fra Sport Executive. ”Helt generelt, så respekterer og indfører Puma de lønninger, som parterne (arbejdere, arbejdsgivere og staten, red.) kommer frem til. I Cambodia har der været særskilte problemer i 2014, men Puma var et af de firmaer – sammen med mange andre – der støttede forbedringer,” siger Kerstin Neuber, kommunikationschef i Pumas hovedkvarter, til Sport Executive og fortsætter: ”Det er uheldigt, at trepartsforhandlinger mange steder – ikke kun i Cambodia – resulterer i lønninger, der ikke altid tager

6

SPORT EXECUTIVE

http://issuu.com/sportexecutive/docs/se_05_2014_sportex_fin/6 http://issuu.com/sportexecutive/docs/se_05_2014_sportex_fin/12 http://issuu.com/sportexecutive/docs/se_06_2014_sportex_net/64 http://issuu.com/sportexecutive/docs/se_08_2014_sportex_final/6

højde for leveomkostningerne. Men vi opfordrer vores underentrepenører til dialog med arbejderne for at diskutere kompensation og andre goder. Det indeholder bl.a. mad med tilskud og undervisning i husholdningsbudgetter. Lige som vi

”Den lave løn presser arbejderne til at tage mange overarbejdstimer for bare nogenlunde at kunne klare sig. Der har derfor været mange massebesvimelser i de senere år.”

Bent Gehrt, direktør i Sydøstasien for Workers Rights Consortium.

arbejder med at uddanne arbejderne til at tage nogle bedre valg med hensyn til deres egen sundhed.”

Lignende meldinger kommer fra Silvia Raccagni, sustainability communication manager i Adidas. Hun understreger yderligere: ”Vores lønninger i Cambodia ligger højere end gennemsnittet. Og vi arbejder med vores underleverandører og arbejdere for at skabe bedre arbejdsforhold og sundhed.”

Nike omsatte i 2013 for 18.776 millioner euro med en bruttofortjeneste på 8.116 millioner euro, Adidas tog 14.492 millioner euro hjem med en bruttofortjeneste på 7.140 millioner euro, og Puma hev 2.985 millioner euro hjem med en bruttefortjeneste på 1.387 millioner euro.

Regnskaberne for 2014 er endnu ikke offentligg jort, men grundet VM i fodbold forventes såvel omsætning som fortjeneste at stige.

Foto: All Over Press

FODBOLD-ØKONOMI

LØNFESTEN FORTSÆTTER I FODBOLDENS VERDEN De fem europæiske topklubber har øget lønnen med godt 12 procent på et år.

AF LARS ANDERSSON, TEAM TEKSTWERK Det er stadig rart at være professionel fodboldspiller. I hvert fald hvis man ser på lønkontoen. De fem største europæiske topklubber, Real Madrid, Manchester United, FC Barcelona, Bayern München og Chelsea, har således øget lønbudgettet med godt 12 procent fra sæson 2012/13 til 2013/14.

Det viser en analyse, som Sport Executive har lavet.

Samlet set rykker lønfesten for verdens absolutte topspillere sig således fra 1.070 millioner euro til 1.199 millioner euro – med Real Madrid som absolut lønførende med et budget på 269,597 millioner euro i sæson 2013/14.

I den anden ende af skalaen ligger Bayern München – trods et historisk stort lønbudget – med udbetalinger på godt 180

8

SPORT EXECUTIVE

millioner euro i sæson 2014/15. Alligevel tjener den tyske mesterklubs to ’tungeste’ spillere, Arjen Robben og Franck Ribery, godt 200.000 euro, ca. 1.495.000 danske kroner, om ugen!

Real Madrids Cristiano Ronaldo er den fodboldspiller, der tjener mest, vurderer det ansete amerikanske magasin Forbes.

Portugiseren skulle angiveligt få en løn på omkring de 280 millioner kroner om året – eller omkring 5,4 millioner danske kroner om ugen. Til sammenligning tjente en topspiller i den bedste engelske række i 1957 15.000 kroner om året.

Omsætningen i ni ud af de ti førende fodboldklubber i verden steg fra sæsonen 2012/13 til 2013/14 med 19 procent. Paris Saint Germain, der hører til i Top 10, har endnu ikke afleveret et årsregnskab.

TOPKLUBBERNES ÅRSREGNSKABER FOR SÆSONEN 2013/14 – OMSÆTNING: Real Madrid 603,9 Manchester United 540,7 FC Barcelona 530,0 Bayern München 528,7 Chelsea 388,4 Manchester City 378,0 Arsenal 366,7 Juventus 315,8 AC Milan 278,7 Mio. euro.

Paris Saint-Germain har endnu ikke offentliggjort et regnskab.

Foto: All Over Press

FODBOLD-ØKONOMI

FODBOLDEN VÆKSTER FORTSAT

Indtægterne fra sportsrettigheder tordner frem i topfodbolden.

AF LARS ANDERSSON, TEAM TEKSTWERK Fodbold er klart det største marked for sportsrettigheder. Verdens populæreste boldspil hev således 13,1 milliarder dollar, 70,347 milliarder danske kroner, ind i indtægter på sportsrettigheder på tv, radio og internet i 2014.

Det viser ’TVSM Global Report 2015’, udført af det engelske magasin SportBusiness.

De 13,1 milliarder dollar er i øvrigt 36 procent af det totale marked for sportsrettigheder – og i øvrigt dobbelt så højt som indtægterne i den næststørste sportsgren, amerikansk fodbold. Lige som det er en stigning i indtægterne fra sportsrettigheder

10

SPORT EXECUTIVE

i fodbolden på 55 procent siden 2010.

Fodboldens indtægter fra sportsrettigheder forventes at nå op på 15,8 milliarder dollar, 84,8 milliarder danske kroner, i 2017, ifølge SportBusiness.

DE FØRENDE LIGAERS INDTÆGTER FRA SPORTSRETTIGHEDER 2010-14:

Det er Premier League, der fører an i at hive indtægter hjem fra det boomende marked.

Den engelske fodboldrække forfølges på den front af Champions League, Serie A, Ligue 1 og Primera Division. Alligevel er Premier League ikke i top på liga-listen, idet såvel NFL (amerikansk fodbold, red.) og MLB (baseball, red.) har højere indtægter.

NFL 4.290 – 6.505 MLB 1.816 – 3.068 Premier League 1.593 – 2.966 NBA 1.676 – 1.859 Champions League 1.308 – 1.492 Millioner dollar.

Kilde: Sportbusiness

Foto: All Over Press

THE ONLY ONES WHO CARE

Every other Saturday Football clubs were bastions of the community: hotbeds that allowed for the formation of civic pride. But football has hit its lowest right now. Left Wing Soccer author tells the story.

BY DANIEL FIELDSEND ‘Every other Saturday’s my half-day off, and it’s off to the match I go...’ is a song that erupts spontaneously on the Spion Kop on match days in tribute to a bygone era, of flat-cap wearing fans that were allowed only half a day free from work fortnightly; and with that free time they chose to go to the football game. It is here that the notion of football being a form of escapism originates. Glasgow, Newcastle, Liverpool – being part of a collective of match-goers in these cities during the early nineteenth century helped to overcome the bleakness of industrial life. Then, during the 1970’s 1980’s and the uncertain economic daily struggle that plagued the dock workers and miners in these cities - those who were fortunate enough to still be employed men found solace, not in their churches, but at their cathedrals of football. Anfield, Goodison, Parkhead, Ibrox, St James’.

Football clubs were bastions of the community: hotbeds that allowed for the formation of civic pride.

TOO EXPENSIVE However, following the formation of the Premier League (see last month’s contri-

12

SPORT EXECUTIVE

bution) things have changed. The romantic image of ‘dad and lad’ going the game together suddenly became marketable for Sky. And without the edgy hooliganism that was once attached to the game, a new class of football supporters latched on to the ‘carnivalistic’ thrills of fandom. The ratio during the early 1990’s of local fans to middle-class supporters who attended matches seemed to be - I felt - 80/20 in favour of the locals. You would meet foreign fans and out-of-towners and actually be interested in their story. However, as the self-titled ‘The Best League in the World’ grew in popularity over the decades, more and more local fans became out priced. The ratio now at most top grounds it seems is a swinging pendulum of 60/40...whether that be in favour of the locals is dependent on the game in question - bigger games bring more ‘outsiders’ - the form of the club at present and the chances of success.

Many Premier League fans are campaigning against the cost of ticket prices nowadays.

Most people simply cannot afford to go any more, who in years gone by would attend every single game at home, if not away.

It’s hard to visualise the problem I feel, so

let’s put the emotions into context... It’s 1984. You’re going through hardship having lost your job. You’re family are struggling.

You’ve stopped drinking, smoking, most vices, but to keep yourself sane you go to the match. It’s still cheap and here you can sing and shout; it’s all totally tribal – an enemy has invaded your home ground and they must be defeated. And over the years you get a succession of minimum wage jobs to feed the kids, clothed them and get them through school. You used to take your son to matches but it’s gotten too expensive.

And then, after 40 years of supporting the team you love, through thick and thin you’re no longer wanted. You’re no longer good enough for them. The clubs have no idea that they are playing with your sense of self-worth. What do you tell your son?

‘Sorry I can’t take you mate. But do well in school, get a degree, become a lawyer, or a banker, and then one day you might be able to support your local team.’

SANDON WALL BABIES I understand that Scandinavian’s have this misconception of dad and lad going to matches together hand in hand but it

Foto: All Over Press

THE ONLY ONES WHO CARE simply isn’t like that nowadays. If they do go, the dads go to home games and the sons go to away matches. In actuality a generation of the most passionate young football fans are waiting in the pubs, with football being their favourite TV show. Brian Reade, a leading British journalist, describes them as the ‘Sandon wall babies’ (in reference to the most famous pub associated with Liverpool FC, ed.), a generation raised on Sky. But fandom constantly evolves, with the contemporary consumption of football is extremely sanitised.

Dad will wake up around 9am on a Saturday. He takes his son to play morning football for his youth team (most under 10’s play for two teams; one of a Saturday and one of a Sunday). Here, there will be scouts watching from all the North-West clubs; Liverpool, Everton, Burnley, Blackpool, Man City, Man United, Tranmere, Bolton and Wigan. It varies week by week but scouts will stand about in twos, manmarking and following each other around the games, taking notes and approaching parents before the matches have even finished. Its ruthless, its sharp elbowed and it’s completely emotionless. These scouts Foto: All Over Press

28

SPORT EXECUTIVE

are judged on the number of players they bring in, but for the most part the young players are churned back out again with shattered dreams. The strange thing about junior football is that Premier League football clubs do not pay a penny towards the leagues. The richest league in world football, and it doesn’t even pay towards its foundations; the parents pay.

BRING IT TO THEM After the youth matches it’s time to place your bets. Gambling has long been entwined with football consumption in Britain, as men from the age of 18 are encouraged to place bets on the outcome of numerous football matches. They will take their bets to the pub, buy a pint of lager, bitter or Guinness and a glass of Coke for their sons and meet up with friends to watch the match. This is how men release their weekly tensions now that they can’t go to the stadium. Instead of standing with mates on a terrace chanting their team on, they meet up at the pub at 3pm and bemoan the team’s performance, calling always for drastic change. The pubs are furnished with football memo-

rabilia, with bookmaker betting slips and newspapers on the tables bought by the landlord who is well aware of his dependency on both football and gambling for survival. See, alongside football spectatorships slow death, the era of public houses is diminishing too.

It’s all too bleak. Regimented and organised.

The sudden thrills and pangs of joy that swam amongst the heartache have been sanitised into a routine of ordinary. If you don’t like it, do better. Football has hit its lowest right now, and it will be interesting to see how the next ten or twenty years are revolutionised by the fans. We’re the only ones who care, and if it’s a fight that the fat cats want then I’m sure the lads will bring it to them. Because for now, living in a prison of nostalgia and self-pity is no life at all.

DANIEL FIELDSEND Er uddannet og arbejder som skolelærer i Liverpool, hvor han desuden er U6-U8fodboldtræner og scout for en af de store klubber i England.

Han er grundlægger af hjemmesiden Left Wing Soccer – se mere: http://leftwingsoccer.com/

XECUTIVE

RT MED SLIPS PÅ

Nordens førende magasin ifører sig sløjfe – vær med fra starten.

Med opingspøgelset – å hjul SPORTPÅEXECUTIVE PRINT?

s mægtigste sportsforbund, FIFA, har indledt mproces. Men kan FIFA-præsident Joseph S. bygge “en sund organisation” uden at gøre op Dit magasin om sport og samfund kommer tiden?

PÅ ENGELSK?

med nye overraskende tiltag i 2015. www.sportexecutive.dk

FÅ STYR PÅ DET

AUSTRALIAN OPEN

Hun bliver sportens næste store stjerne Eugenie Bouchard har det hele – evnerne på en tennisbane, udseendet og udstrålingen. Eksperter spår, hun bliver de næste ti års bedst tjenende kvindelige sportsstjerne.

AF LARS ANDERSSON, TEAM TEKSTWERK Serena Williams er ubestridt verdens bedste kvindelige tennisspiller.

Maria Sharapova er ketsjersportens ukronede glamourøse dronning.

Begge kan dog se de respektive troner gevaldigt udfordret i 2015. Måske abdicerer de to stjerner ikke allerede dér, men henholdsvis 33 og 27 år gammel gør ikke længere nogen vårhare. Og bagude smasher en flok unge sultne tennisløver sig frem – anført af Eugenie Bouchard. Blot 20 år og 320 dage har den unge canadier allerede markeret sig på den internationale scene på WTA Tour. I 2014 bragede hun således igennem – startende med en semifinale i Australian Open, fulgt op af endnu en semifinale i French Open og afsluttet med en finale i Wimbledon – inden formkurven og skader betød, at hun måtte nøjes med en plads i fjerde runde i sæsonens sidste Grand Slam-turnering, US Open. Indimellem de meritter nåede Eugenie Bouchard da også lige at tage sin første titel på WTA Tour – i slutningen af maj i Nürnberg, Tyskland.

Der er da heller ikke nogen tvivl om, at

16

SPORT EXECUTIVE

Eugenie Bouchard har evnerne til at udfordre de nuværende topspillere. Eller, som den tidligere tennisstjerne og nuværende tv-ekspert, Pam Shriver, udtrykker det: ”Der er intet i hendes spil, der ville gøre mig bange. Undtagen hendes generelt store tennistalent og –evner – kombineret med hendes mentale hårdhed. Hun kan kontrollere følelserne og nerverne.”

JEG ER IKKE BIBLIOTEKAR Eugenie Bouchard slår dog ikke blot sine folder på alverdens tennis-arenaer. The Selfie Queen of Twitter har for længst også sikret sig sponsorernes opmærksomhed. I en sådan grad, at hun i 2014 kom ind som nummer 13 på det anerkendte sportsbusiness-magasin Sport Pro’s liste over de mest værdifulde atleter i årene frem – altså målt på brand-værdi.

Hun har da også allerede økonomisk attraktive aftaler med Babolat, Nike, Rogers, Tourna Grip, Coca-Cola og Lisana Health Sciences – og i slutningen af 2014 indgik hun så en aftale med det verdensom-

spændende agentbureau, WME-IMG, der ikke alene skal varetage alle hendes marketings- og sponsoraftaler – men også lancere hende som model via IMG Models, der har navne som Gisele Bundschen, Liv Tyler og Karlie Kloss i stalden.

Selv tager Eugenie Bouchard dog interessen med ro. I et af hendes sjældne interviews med canadisk presse siger hun: ”Hvis jeg ikke ønskede opmærksomhed, ville jeg være blevet bibliotekar. Så alt er godt,” lyder det med fortsættelsen: ”Jeg har spillet tennis, siden jeg var fem år. Det er mit liv. Selvfølgelig er der en hel masse opmærksomhed udenfor banen, men det handler jo også om at administrere ens tid – og jeg synes faktisk, jeg har g jort et godt job i 2014.” ”Jeg har i mange år drømt om at vinde en Grand Slam. Efter 2014-sæsonen ved jeg da også, at jeg kan spille med – også når jeg møder en topspiller fra Top 5 eller 10.”

Næste gang, Eugenie Bouchard spiller med, er, når årets første Grand Slam-turnering, Australian Open, går i gang 19. januar.

Foto: All Over Press

AUSTRALIAN OPEN

BLÅ BOG

Australian Open på Melbourne Park, Melbourne, er årets første Grand Slamturnering. Turneringen afvikles fra 19. januar til 1. februar og er den 103. udgave af den traditionsrige tennisturnering. Der fordeles 214.800.000 danske kroner i præmiepenge.

Vinderne af dame- og herresingle får hver 3 mio. australske dollar, svarende til 14,94 mio. danske kroner.

EUGENIE BOUCHARD Født 25. februar 1994 i Montreal, Canada.

Ved udgangen af 2014 rangeret som nr. 7 på WTA Tour.

Startede året som nr. 32.

Vundet en WTA-titel i karrieren, Nürnberg maj 2014.

Fik sin endelige gennembrud ved Grand Slam-turneringerne i 2014.

Nåede finalen i Wimbledon, semifinalen i Australian Open og French Open og fjerde runde i USA Open.

RANGLISTEN PÅ WTA TOUR VED UDGANGEN AF 2014: Serena Williams, USA. Maria Sharapova, Rusland.

Simona Halep, Rumænien.

Petra Kvitova, Tjekkiet.

Ana Ivanovic, Serbien.

Agnieszka Radwanska, Polen.

Eugenie Bouchard, Canada.

Caroline Wozniacki, Danmark.

Angelique Kerber, Tyskland.

Dominika Cibulkova, Slovakiet.

Kilde: WTA Tour

MOTION

RACE VERDEN RUNDT 2015 byder på store udfordringer for motionscyklister, hvis de ellers vil træde i pedalerne jorden rundt.

AF LARS ANDERSSON, TEAM TEKSTWERK

Er du træt af at tulle rundt på de danske landeveje? Savner du større udfordringer? Så er ’Race the World’ måske noget for dig?

Det er sportsevent-firmaet Limelight Sports, der i 2015 introducerer den helt nye løbsserie for motionister – og det bliver lidt af en udfordring. Serien afvikles nemlig over fire kontinenter og fem ’etaper’, der i øvrigt så lige hver rummer 13 løbsdage med dagsruter på 2-300 kilometer. Du kan deltage i en eller flere af ’etaperne’ – afhængig af tid, lyst og kræfter. ”Målet er at samle motionister, der vil ud på grænsen. Men vi forestiller os, man kan køre på alle niveauer,” siger Gary Willis, løbsdirektør for Limelight Sports.

Første etape starter 9. august i London, hvor man i løbet af 13 dage når til Istanbul.

Race the world

5 etaper over 4 kontinenter. 17.500 km med 2-300 km per dag.

Hver etape byder på 13 dages cykling og 1 hviledag.

Første etape: Fra London, England, til Istanbul, Tyrkiet. Starter 9. august 2015.

Anden etape: Fra Tbilisi, Georgien, til Almaty, Kazakhstan. Starter 30. august 2015.

Tredje etape: Fra Mandalay, Myanmar, til Singapore. Starter 20. september 2015.

Fjerde etape: Fra Perth til Melbourne, Australien. Starter 11. oktober 2015.

Femte etape: Fra Los Angeles til Miami, USA. Starter 14. november 2015.

18

SPORT EXECUTIVE

Foto: Over Foto: All Race ThePress World/Wilier Triestina

IDRÆTTENS ARKITEKTUR

TAVSHED OG FÆLLEDSANG Det 20. århundredes mest omfattende og iøjnefaldende kulturbevægelse, idrætten, har stort set ikke skabt bygningsværker, der kunne fortolke bevægelsens højt besungne ideer og værdier. Men koret har fået nye stemmer – en transformation af idrætshallens klassiske udformning til en indre byfælled er godt i gang. Claus Bøje og Søren Riiskjær beretter.

AF CLAUS BØJE & SØREN RIISKJÆR Sangen g jalder fra idrættens huse. Det er imidlertid ikke bygningerne, men tilskuerne, der synger. Bygningerne er tavse. Selvfølgelig er der undtagelser, men bygningen af haller til idrætsudfoldelse i sidste tredjedel af det 20. århundrede har ikke hentet inspiration på Helikon, musernes bjerg. Den talentfulde arkitekt blev slået af banen af den rationelle ingeniør. Eller rettere - af økonomiens førergreb. Den teknologiske innovation med limtræsbuen som sejrsport åbnede muligheder for indendørs boldspil i selv mindre lokalsamfund. Industrialiseringen åbnede for den frivillige lokale indsats, når fladerne mellem spærene skulle mures.

Idrætshallen blev hurtigt en typehal – rationel og effektiv i sin rumudformning.

Håndboldspillet var udgangspunkt for dimensioneringen. Den fik sin udbredelse, fordi større entreprenørvirksomheder

20

SPORT EXECUTIVE

begyndte at tilbyde færdige haller i totalleverance. Den blev et standardprodukt, hvor der ikke blev konkurreret på arkitektur, alene på rationelle økonomiske og tekniske forhold. Nu kunne håndbold og badminton samt nye idrætsgrene som basketball og volleyball flytte indendørs.

Modellen har stort set holdt sig siden begyndelsen af 1960’erne. Metalbuer har i nogen udstrækning afløst limtræsbuerne, men grundlæggende opføres idrætshaller efter samme skabelon som for 50 år siden. Der er næppe andre områder i byggebranchen, hvor man så længe har fastholdt så fastlåst en model. Hvor idrættens byggerier på mange andre områder har gennemgået en fornyelse, er idrætshallen nærmest blevet en arketype i dansk idrætsbyggeri.

Tilskuernes sang fortæller, at idrættens haller alligevel kan noget, selv om muserne mistede indflydelse på deres udform-

ning. De er rammer om aktiviteter, som fanger opmærksomheden i en sådan grad, at arkitekturens tavshed synes uvæsentlig.

Kroppene synger, og alt er på spil.

Aktiviteterne fordrer i realiteten blot et plant gulv, et godt lys og afdækning mod regn og vind. Når først kampen, dansen og legen tager fat, er sanser, emotioner og fantasi opslugt af det, der sker. Hvem kender ikke den totale affortryllelse af den lokale hal, når kampen er slut, projektørerne slukkes, og baggrundslyset - som vejviser mod udgangen - blotlægger byggeriets triste udformning og konstruktion?

BARE DET FUNGERER Trods idrætshallernes påtrængende synlighed i bybilledet har æstetiske ambitioner med ganske få undtagelser været fraværende. Idrætten har stillet sig tilfreds med, at anlæggene fungerede. Den

Foto: Dorte Mandrup Arkitekter

IDRÆTTENS ARKITEKTUR kunstneriske eller æstetiske dimension har været uden for diskussion – eller rettere: Økonomisk rækkevidde. Investeringer i nye idrætsanlæg blev ikke en inspirationskilde til kulturel markering af samfundets lokale eller regionale særpræg.

20 x 40 x 8 meter - ideelt set er idrætshallens rum en funktion af lige linjer og rette vinkler. Den er uden vinduer, så idrætsudøverne ikke forstyrres af skiftende lysforhold eller af udsynet til omgivelserne.

Mange af de oprindelige standardhaller blev bygget med lysindfald fra loftsvinduer, men den idé fik badmintonspillet kvalt. Idrætshallen bygger på definitive kategorier og facitlister. Vejledninger, der oprindelig var tænkt som planlægningshjælp, ophøjedes til norm. Dog har anvendelsen af limtræsbuer i Danmark skabt en ’blødere’ udgave af idrætsarkitekturens modernisme end for eksempel ’brutalismen’ i de tyske betonhaller og i de franske blikhangarer. Men grundlæggende er det bemærkelsesværdigt, at det 20. århundredes mest omfattende og iøjnefaldende kulturbevægelse stort set ikke har skabt bygningsværker, der kunne fortolke bevægelsens højt besungne ideer og værdier. Jo de findes – Frederik IX hallen på Nørrebro i København for eksempel, men dens nabo Telia Parken, Danmarks nationale fodboldstadion, er en demonstration af, at end ikke etableringen af en arena

40

for nationalsporten har været i stand til at kalde på kunstneriske eller æstetiske visioner af arkitektonisk eller udsmykningsmæssig betydning. Hvor ambitionen om at bygge et værk til hyldest og fortolkning af det 20. århundredes sport kunne have været oplagt, fik man i stedet et kontorbyggeri med plads til fodbold i gården.

KORETS NYE STEMMER ’Arkitektur drejer sig altid om noget konkret.

Arkitektur er ikke abstrakt, men konkret.

En plan, et projekt tegnet på papir er ikke arkitektur, men blot en mere eller mindre mangelfuld repræsentation af arkitektur, sammenlignelig med et nodeblad. Musik behøver at blive spillet. Arkitektur behøver at blive udført. Så dens krop kan blive til virkelighed. Og denne krop er altid sanselig.

Al projektering begynder på grundlag af den fysiske, objektive sanselighed i arkitektur, i dens materialer. At opleve arkitektur på konkret vis betyder at røre, se, høre og lugte den’.

Peter Zumthor, arkitekt Sangen fra idrættens huse udgør et tilsyneladende paradoks. Trods partiturets mangelfulde repræsentation leves der stærkt i idrættens huse. At se, høre og lugte idrætten og at kunne knække dens kulturelle

kode kompenserer tilsyneladende fuldt ud for en armodig arkitektur.

Fællessangen lyder anderledes i dag.

Anderledes end i 1960’erne, da idrætshallen fandt sin form. Nye stemmer har taget plads i koret. Håndbold og badminton, som har defineret den danske idrætshal, er på stærkt tilbagetog. Danskerne foretrækker andre idrætsaktiviteter i 2010’erne end i 1960’erne. Efterspørgslen har ændret sig. Nye idrætsaktiviteter er vokset frem – fitness, gymnastik, dans, yoga og andre former for bevægelse. Det bliver stadig vanskeligere at fylde hallerne med de aktiviteter, hallerne er beregnet til. Den danske idrætshal imødekommer ganske enkelt ikke længere danskernes idrætsvaner.

Transformationen af den klassiske idrætshal til det moderne idrætsbillede er blevet en central udfordring for idrætspolitikken i Dannmark.

Korets sammensætning har ændret sig, og klangbunden – arkitektur og indretning - skal i dag imødekomme nye bevægelsesmønstre. Først og fremmest skal idrætshuset appellere bredt: Det skal tilbyde rammer for boldspil, fitness, leg, kaffedrikning, kampsport, gymnastik, dans og kulturelle arrangementer. Det skal skabe aktivitetsmuligheder for familien, vennekredsen, træningsnarkomanen, pensionisten, boldkunstneren, de skæve unge,

SPORT EXECUTIVE Foto: All Over Press

Foto: All Over Press

den bevægelseshæmmede og legebarnet - på en og samme tid. Og det skal invitere såvel de foreningsorganiserede som alle de mange andre indenfor. Holdspillere såvel som individualister.

Idrætshallens æra som svaret på indendørs udfoldelsesmuligheder er slut. Der skal andet og mere til end en standardiseret model med et gulvareal på 20x40 meter og knagerækker i omklædningsrummet. Der skal skabes rammer, som bygger på en høj grad af åbenhed, fleksibilitet og mangfoldighed.

EN INDRE BYFÆLLED Livet og mulighederne i visionen om det nye idrætshus kan i virkeligheden bedst beskrives med forestillingen om en indre byfælled. Byernes historiske fælleder var betegnelsen for de arealer, der udg jorde et frirum for borgerne i byernes udkant. Her samledes man i sommerhalvåret til samvær og forskellige former for udfoldelse. Her mødtes man til idræt og leg, fest og afslappende adspredelse.

Billedet af fælleden, som et stort centralt græsareal omkranset af mindre arealer i nicher mellem træer og buskadser kan inspirere til et tilsvarende indendørs rum med samme righoldige muligheder.

Fælledens store rum - plænen – er stedet for de pladskrævende opvisninger og bold-

spil og rummer også mulighed for opdeling til flere samtidige aktiviteter. Der er højt til himlen mellem de trækroner, der omkranser plænen. I nicher mellem buskadser og træer udspiller der sig et rigt liv af forskellige aktiviteter fra solbadning og meditation til leg og småbold, fra kaffebord og grill til træning og gymnastiske øvelser.

Fælleden er et åbent udflugtsmål for alle byens borgere. Man kan begive sig derhen uden forhåndsaftaler, for der vil altid være mulighed for at deltage i et eller andet, uanset om man har en aftale, selv har en plan eller blot vil kigge på. De fremmødte er familier, venner, arbejdskolleger, unge, ældre, børn – kort sagt et bredt udsnit af byens beboere. På de store sommerdage vil der være et mylder af tilsyneladende kaotisk aktivitet, men bag virvaret gemmer der sig en mosaik af velfungerende aktiviteter, fordi omgivelserne giver plads.

Latter og råb blander sig med fuglesang, musik og lyden af bolde. Fælleden udgør en helhed, hvor alt kan opsøges og iagttages, men hvor samtidig de enkelte aktiviteter er uforstyrrede i deres egen verden. De udgør et mønster af samspil, hvor inspirationen ikke mindst ligger i bevidstheden om de andres tilstedeværelse.

En sådan fælled fremkalder associationer om en tilsvarende indendørs fælled i

’Sig mig, siden du er så følsom over for arkitekturens virkninger, har du ikke lagt mærke til, når du spadserede i denne by, at af de bygninger, der befolker den, er nogle stumme; andre taler; og atter andre, men det er de sjældneste, synger?

Det er ikke deres formål, heller ikke deres udseende i almindelighed, der således gør dem levende eller tvinger dem til tavshed. Det skyldes deres bygmesters talent eller musernes gunst… De af bygningerne, som hverken taler eller synger, fortjener kun ringeagt; det er døde ting, som på værdiskalaen står lavere end de bunker af sten, som entreprenørens kærrer spytter ud, og som i det mindste fornøjer det kyndige øje ved den tilfældige orden, de får i faldet. Hvad de bygningsværker angår, som indskrænker sig til at tale, så agter jeg dem, hvis de taler klart’.

Paul Valery, lyriker, filosof

byens tætte bebyggelse. Her åbner der sig en mangfoldighed af liv: Fra boldspillene og de mere ’bløde’ bevægelsesaktiviteter som gymnastik, dans, zumba og yoga til de mange grundtræningsformer, der samlet går under betegnelsen fitness. Og fra de foreningsorganiserede til de mere uformelle eller spontane grupperinger.

Familien kan tage til den lokale indre byfælled og engagere sig i forskellige aktiviteter samtidigt. Curlingforældrene, der venter som chauffører for deres børn, kan selv være aktive. Unge har lyst til at hænge ud, fordi der er liv og rummelighed. Ældre finder plads til relativt rolige aktiviteter, og alle kan hygge sig i cafeen, mens de mindre børn leger inden for synsafstand.

Fælleden, som billede og symbol på de åbne, fleksible, mangfoldige og sammenhængende muligheder er et godt bud på idrætshallens afløser.

Lokale og Anlægsfonden har realiseret ideen om den indre byfælled i både den store og lille skala. Fra Korsgadehallen på Nørrebro, Prismen i Holmbladsgade og DGI-Huset i Århus til ’halfornyelser’ i Harboøre, Jyderup og Hørning. Og fra de mange ’forny-din-hal’ projekter i f.eks.

Stepping, Allested-Vejle og Sdr. Nissum til de små landsbyhuse til idræt og kultur i Gyrstinge og Isenvad.

’Arkitekturen gør det muligt at bedømme regeringerne og generationerne. De der vokser op, bedømmer de, der var før, på arkitekturen i de bygninger og byer, de har efterladt sig som spor. Arkitekturen er selve ansigtet, nøgent og umaskeret, af de, der har bygget og dikteret den. Den er et valg for mennesket og af mennesket, af dets egne værdier. Den er selve billedet på den sociale bevidsthed’.

Andre Wogenscky, arkitekt CLAUS BØJE Er tidligere idrætsforsker på Idrætsforsk på Gerlev Idrætshøjskole.

SØREN RIISKJÆR Er politisk rådgiver i DGI. Sammen har de lavet bogen: Tag på fælleden - Idrættens huse, oktober 2014.

EN BY DER ER BLØD SOM E Sport Executive præsenterer: Idræts-arkitektur. Med inspiration fra Claus Bøje & Søren Riiskjær: Tag på fælleden. Idrættens huse.

20 år med Lokale og Anlægsfonden.

Et samfund kan være så stenet At alt er en eneste blok Og indbyggermassen så benet At livet er gået i chok Og hjertet er helt i skygge Og hjertet er næsten hørt op Til nogen begynder at bygge En by der er blød som en krop INGER CHRISTENSEN

Foto: C. F. Møller Architects/3XN/Copenhagen Arena/All Over Press/ Torben Eskerod/Dorte Mandrup Arkitekter

24

SPORT EXECUTIVE

R EN KROP

26

SPORT EXECUTIVE

28

SPORT EXECUTIVE

30

SPORT EXECUTIVE

KAFALA - MODERNE SLAVERI

VELKOMMEN TIL – OG STATSSPONS Ørkenstaten Qatars glamourøse internationale sportsbegivenheder er skabt af 1,4 millioner migrantarbejdere. De lever under kummerlige forhold, er reelt retsløse og dør som fluer.

AF LARS ANDERSSON, TEAM TEKSTWERK I 2014 døde der en nepalesisk migrantarbejder i Qatar hver anden dag.

Lægger du arbejderne fra Indien, Sri Lanka og Bangladesh til, døde der en migrantarbejder i ørkenstaten hver dag i 2014.

Arbejdsministeriet i Qatars egne tørre tal fortæller, at 964 migrantarbejdere døde i landet i 2012 og 2013.

Alt i alt forventer de internationale eksperter, at 4.000 migrantarbejdere vil have mistet livet, inden der sparkes til en

”The death of migrant workers are an issue Qatar don’t want to tackle.”

James M. Dorsey, journalist. bold ved VM i fodbold 2022.

De dør ved arbejdsulykker og ved pludselig hjertestop – ligeligt fordelt, ifølge de usikre tilgængelige oplysninger.

Forårsaget af ekstreme arbejdsforhold i ekstrem hede uden nævneværdige sikkerhedsforanstaltninger og med arbejdsdage på 10-12 timer seks dage om ugen.

De indkvarteres under kummerlige forhold - oftest 8-10-12 mænd i et skur uden

32

SPORT EXECUTIVE

ordentlige sanitære forhold, de arbejder til en ekstrem lav løn – hvis de da er så heldige at få arbejdet betalt, og de får langt fra nok at spise.

De arbejder oftest som byggearbejdere ved de mange byggerier, der skal lancere Qatar som et moderne sportsland.

De er 1,4 millioner af slagsen.

Det er dem, der har skabt de spektakulære forhold, som tilrejsende, tv-seere og sportskommentatorer kan glæde sig over i de kommende uger ved VM i håndbold, i 2016 ved VM i cykling, i 2018 ved VM i gymnastik, i 2019 ved VM i atletik og igen i 2022 ved VM i fodbold.

i Qatar ikke har g jort noget som helst for at sikre anstændige leve- og arbejdsforhold,” fortsætter Jayde Bradley.

Det var der ellers god grund til. Fattige arbejdere fra Asien er strømmet til Qatar i de senere år – lokket dertil af et byggeboom, der er opstået, fordi de internationale sportsorganisationer har valgt at lægge de store sportsbegivenheder netop i Qatar. Når migrantarbejderne så ankommer, underskriver de oftest fem-årige kontrakter

PÅ TVANGSARBEJDE ”Det minder om tvangsarbejde. I hvert fald er migrantarbejderne i Qatar underlagt et ekstremt udnyttende arbejdsmarkedssystem,” siger Nicholas McGeehan, mellemøst-researcher i menneskeretsorganisationen Human Rights Watch, til Sport Executive.

Alt imens Jayde Bradley, senior campaigner fra organisationen Walk Free Foundation, konstaterer: “Det ligner moderne slaveri.” ”Man kan vel kort konstatere, at regeringen

Nicholas McGeehan, Human Rights Watch.

“In fact Qatar has strengthened its kafala system.”

med en lokal arbejdsgiver, der ved hjælp af Qatars arbejdsmarkedssystem, Kafala, reelt ejer arbejderen, inddrager hans pas og stort set selv kan bestemme løn-, arbejds- og leveforhold for arbejderne. ”Kafala-systemet, der anvendes i Qatar og andre golfstater, tillader reelt et menneske at eje andre mennesker. Tillader reelt, at man kan tvinge dem til at leve i elendighed, arbejde nærmest et ubegrænset antal timer

Foto: Foto:All AllOver OverPress Press

L QATAR SORERET DØD

KAFALA - MODERNE SLAVERI i ekstrem hede, betale løn eller ej, forhindre retten til at organisere sig eller klage og så videre. Det er et system, regeringen i Qatar bevidst har valgt,” siger Sharan Burrow, generalsekretær i International Trade Union Confederation, der repræsen-

“Migrant workers are easy prey for unscrupulous actors.”

Nicholas McGeehan, Human Rights Watch. terer 176 millioner arbejdere i 161 lande.

I FRYGTENS VOLD Leve- og arbejdsforholdene for migrantarbejdere i Qatar har da også forårsaget massiv kritik fra menneskerettighedsorganisationer verden over. I en sådan grad,

34

at regeringen i Qatar følte sig tvunget til at reagere. Derfor bestilte man i 2014 en rapport fra det internationale advokatfirma DLA Piper. Den blev afleveret til regeringen i maj sidste år med en lang række anbefalinger af reformer af arbejdsmarkedssystemet Kafala, men reelt er intet sket. ”Qatar har ’talked the talk’ – nu mangler de at ’walk the walk’! Man kan vel sige, at regeringen i Qatar er fanget i en Catch 22.

De skal reagere hurtigt og effektivt på den internationale kritik, men de skal samtidig tage hensyn til kulturen og traditionerne blandt den hjemlige befolkning,” forklarer journalisten James M. Dorsey, der i årtier har beskæftiget sig med mellemøstlige forhold bl.a. for de amerikanske aviser New York Times, The Wall Street Journal og Financial Times og i dag skriver bloggen ’The Turbulent World of Middle East Soccer’. ”Derfor er arbejdsmarkedssystemet i Qatar ikke blot et spørgsmål om gevinst

eller tab. Det er et helt basalt spørgsmål, hvorvidt man kan tegne et nyt landkort over Qatar, politisk og kulturelt. Den oprindelige befolkning i Qatar udgør kun 12 procent af befolkningen – og de frygter rettigheder til ’de fremmede’. De mener, at rettigheder

“The authorities announced some reforms. Unfortunately it has not amounted to meaningful action.”

Jayde Bradley, Walk Free Foundation. til de fremmede vil undergrave Qatars kultur og samfund. Så vi har også at gøre med noget så irrationelt som frygt. De ønsker simpelthen ikke at miste kontrollen over landet. Tænk bare på, hvilken debat der ville være i Danmark, hvis 88 procent af

SPORT EXECUTIVE Foto: All Over Press

Sepp Blatter: Det er ikke vores bord

Præsidenten for FIFA, Sepp Blatter, afviser, at verdensfodboldforbundet har noget som helst at gøre med leve- og arbejdsforholdene for migrantarbejdere i Qatar.

Det erklærede præsidenten for verdens største sports-specialforbund, da Blatter i sidste måned besøgte Sri Lanka: ”Firmaerne er ansvarlige for deres arbejdere – ikke FIFA,” lød Sepp Blatters holdning til forholdene i Qatar.

Præsident Hassan Moustafa fra det internationale håndboldforbund, IHF, har ikke kommenteret forholdene for migrantarbejdere i Qatar – og han har heller ikke svaret på henvendelser fra Sport Executive.

Menneskeretsorganisationer: FIFA har et ansvar

FIFA fraskriver sig ethvert ansvar for forholdene i Qatar. Men samtlige menneskerettighedsorganisationer, Sport Executive har talt med, mener det modsatte. ”FIFA kunne og burde have krævet arbejdsmarkedsreformer, da de gav VM 2022 til Qatar. Det gjorde de ikke – i stedet forsøger FIFA at kaste skylden på andre. Det er pinligt,” siger Nicholas McGeehan fra Human Rights Watch til Sport Executive.

Eller, som Sharan Burrow fra ITUC spørger: ”Hvis Qatar ikke indfører reformer hurtigt, så må FIFA stemme igen. Kan vi have et VM bygget på moderne slaveri?”

Qatar: Ingen kommentarer

Sport Executive har stillet en lang række spørgsmål om migrantarbejdernes forhold til Arbejdsministeriet, Indenrigsministeriet og Sportsministeriet i Qatar. Vi har ikke modtaget svar.

Men i en officiel erklæring fra november 2014 lader regimet meddele: ”Vi tror på, at mennesker, der hjælper os med at bygge vores land, skal have en fair løn, behandles humant og beskyttes mod udnyttelse. Vi forstår, at der stadig er meget at gøre, men som i ethvert land i verden sker det ikke over natten.”

Arbejdsmarkedssystemet Kafala i Qatar

Migrantarbejdere i Qatar bindes på 5-årige kontrakter.

De skal have en lokal mentor/sponsor, der siger god for deres ophold i landet. Det betyder reelt, at arbejdsgiveren fratager arbejderne deres pas – og arbejderen reelt er underlagt arbejdsgiverens ønsker og luner. Eller med andre ord: Arbejdsgiveren ejer arbejderen.

Lønnen er ikke til forhandling. Lønsystemet bygger desuden på et apartheid-system, hvor lønnens størrelse er afhængig af, hvor du kommer fra. Arbejdere fra Nepal tjener således mindre end arbejdere fra Indien – på trods af de udfører samme arbejde. Yderligere udebliver lønnen ofte.

Arbejderne har reelt ingen mulighed for at klage over arbejdsgiverne, hvis de eksempelvis ikke udbetaler løn for udført arbejde.

Arbejdere i Qatar har ingen ret til at organisere sig.

Der findes intet arbejdsrets-system i Qatar.

Arbejdsgiveren/mentoren kan forhindre udrejse, hvis arbejderen ønsker at forlade Qatar – eksempelvis grundet manglende udbetaling af løn.

Hvis du vil videre:

End slavery Now: www.endslaverynow.org/?gclid=CJaxvL_z_MICFQLecgodrFoARQ Human Rights Watch: www.hrw.org Amnesty International: www.amnesty.org Walk Free Foundation: www.walkfreefoundation.org International Trade Union Confederation: www.ituc-csi.org

Hvis du vil endnu videre:

Amnesty International: The Dark Side of Migration: Spotlight on Qatar’s construction sector ahead of the World Cup. 2013.

Human Rights Watch: I already bought you. 2014.

International Trade Union Confederation: Facilitating Explotation. 2014.

Amnesty International: My sleep is my break. 2014.

KAFALA - MODERNE SLAVERI befolkningen var indvandrere,” fortsætter James M. Dorsey.

Eller, som Sharan Burrow opsummerer det: ”Internationale standarder for arbejdere findes ikke i Qatar. Der er ingen meningsfuld reformproces i Qatar. Men der findes statssponsoreret død.”

I GÆLDSSLAVERI Alligevel strømmer fattige arbejdere fra først og fremmest Nepal, Indien, Bangladesh, Sri Lanka, Pakistan og Filippinerne til Qatar i håbet om at skabe en bedre tilværelse – lokket dertil af lokale rekrutteringsfirmaer i hjemlandet, der lover dem

“Kafala effectively allows one person to own many workers.”

Sharan Burrow, ITUC. guld og grønne skove. Oftest må de tage store lån på hjemlandets ’grå marked’ til store renter for at betale rekrutteringsfirmaernes gebyrer, der kan løbe op i 2.000 dollar, godt 10.000 danske kroner, for at få en kontrakt.

Når migrantarbejderne så ankommer til Qatar, oplever de oftest, at kontrakten bliver revet i stykker, lønnen er en anden, end den lovede, og i øvrigt langt mindre, deres

“Migrant workers continue to die in Qatar in alarming numbers.”

Sharan Burrow, ITUC. personlige papirer, herunder pas, fratages dem, og de forhindres i at forlade landet. ”Det betyder, at mange migrantarbejdere i Qatar reelt lever i gældsslaveri, fungerer

36

SPORT EXECUTIVE

som tvangsarbejdere og er lette ofre for trafficking,” udtaler Jayde Bradley fra Walk Free Foundation. ”De er fattige. De er desperate. De vil gøre alt for at få et arbejde i udlandet,” supplerer Nicholas McGeehan og fortsætter: ”Qatar og de øvrige golfstater skyder skylden på rekrutteringsfirmaerne, men Qatar og arbejdsgiverne i Qatar profiterer også på systemet. Der er ingen reel vilje til at ændre det.”

NU MED SLAVER Regimet i Qatar er endda gået så vidt, at de har hyret tvangsudskrevne arbejdere fra Kim Jong-Un’s styre i Nordkorea. Netop nu arbejder der således cirka 2.800 nordkoreanere i Qatar, så landet kan blive klar til de store sportsbegivenheder.

Ifølge en reportage i den engelske avis The Guardian er nordkoreanerne i fuld gang med at bygge Lusail City, der skal huse

“When FIFA made the decision – it too assumed some responsibility for how the workers involved were treated.”

Jayde Bradley, Walk Free Foundation.

VM-finalen 2022.

De lever under endnu værre forhold end de øvrige migrantarbejdere. De arbejder således fra 5-6-tiden om morgenen til 22-23-tiden om aftenen med en ugentlig fridag – og indkvarteres, om muligt, endnu værre end de øvrige migrantarbejdere. Og lønnen, ja, 90 procent af den konfiskerer Kim Jong-Un. Velkommen til VM.

Global slavery index

Qatar placerer sig på 5. pladsen på det globale slaveri-index. Landet menes at have 29.400 slaver.

Langt flere af de 1,4 mio. migrantarbejdere lever dog under slavelignende forhold under landets arbejdsmarkedssystem, Kafala.

“Qatar is a destination for exploitation of men and women from Asia who travel to the Gulf nation with promises of well-paid jobs. Figures indicate up to 90 percent of the Qatari population are foreigners, with many of these migrants meeting the demand for cheap in-house domestic help and labourers for the booming construction industry; jobs rejected by locals.

Migrant workers, predominately from India, Sri Lanka, Nepal, Pakistan, Bangladesh and the Philippines, are subjected to a range of exploitative practices that may amount to forced labour and domestic servitude – namely, extortionate recruitment fees, illegal confiscation of passports, withholding of salaries, excessive working hours, hazardous workplaces, unhygienic living conditions, and physical, psychological and sexual abuse from employers.”

Walk Free Foundation 2014 KAFALA “The Kafala system is a system used to monitor the construction and domestic migrant laborers in Lebanon, Saudi Arabia, Jordan, Bahrain, Iraq, Kuwait, Oman, Qatar and the UAE. The system requires all unskilled laborers to have an incountry sponsor, usually their employer, who is responsible for their visa and legal status. This practice has been criticised by human rights organizations for creating easy opportunities for the exploitation of workers, as many employers take away passports and abuse their workers with little chance of legal repercussions.”

LÆS MERE: www.globalslaveryindex.org/findings

Foto: All Over Press

SPORTS-STRATEGI

VM OG PARIS ER LANGT FRA NOK

Qatar vil være en stormagt i sportens verden, økonomisk og politisk.

AF LARS ANDERSSON, TEAM TEKSTWERK I december 2010 fik Qatar VM i fodbold 2022.

I april 2011 købte Qatar den skrantende storklub Paris Saint Germain og forvandlede fodboldklubben til en europæisk stormagt.

I august 2012 lancerede Qatar beIN Sports (tidl. Al Jazeera, red.), der i dag er en af mastodonterne, hvad angår tv-sportsrettigheder.

I 2010 etablerede Qatar The International Centre of Sport Security og i 2014 Qatar Anti-Doping Laboratory.

Ovennævnte er blot højdepunkter i en bevidst strategi fra den regerende klasse, læs den royale familie med følge, i den lille ørkenstat: Qatar skal være i Top 10 på alle sportsfronter, uanset om det er kommercielt, politisk, socialt, kulturelt, international prestige, branding, og hvad der nu ellers kan tænkes…

Og så skal man også lige tjene penge. For energi-ressourcer varer ikke evigt. Og dér kan sporten bruges som løftestang til at brande landet som et økonomisk finanscentrum og et moderne samfund, der kan tiltrække masserne, arbejdskraft og ikke mindst investeringer verden over – alene ved sport. Eller, som man også kan udtrykke

38

SPORT EXECUTIVE

det: Sport er i Qatar et redskab for udvikling og pr.

SMØR GODT Det hele styres via Qatar Sports Investments – en gren af Qatar Investment Authority (kapital i omegnen af 170 milliarder dollar, red.) – og dermed den royale familie i Qatar. I spidsen for hele cirkusset står i dag Nasser Ghanim Al-Khelaifi (også chef for PSG og beIN, red.) og bag ham den nuværende emir Sheikh Tamim bin Hamad Al-Thani. Emiren var sammen med den tidligere premierminister og udenrigsminister Sheikh Hamad bin Jasim Al-Thani oprindeligt dem, der udviklede Qatars sports-strategi.

De drev ikke alene investeringerne fremad – de g jorde sig også på de internationale bonede gulve, inden en magtkamp i juni 2013 sendte Sheikh Hamad på politisk pension – og kronprinsen op som Emir. Emiren stod således inden sin tiltræden på den øverste post i Qatar i juni 2013 ikke alene i spidsen for Qatar Sports Investments, han var også præsident for Qatars olympiske komité, formand for organisationskomitéen for VM 2022, havde poster i en lang række andre organisationskomitéer og sports-

organisationer i Qatar – og er så den dag i dag stadig medlem af Den Internationale Olympiske Komité, IOC. For Qatar er bevidst om, at fremtiden ligger globalt. Derfor benytter styret sig også ofte af udenlandske kapaciteter eller kendisser med mulighed for politiske lokumsaftaler til at drive den daglige forretning. For godt nok skal de lokale sidde i formandssædet, men der skal også ekspertise til – eller i det mindste nogle, der smører godt storpolitisk set. Eksempelvis sidder UEFApræsident Michel Platinis søn, Laurent, i spidsen for Qatars sportstøj-firma Burrda.

Det var måske også medvirkende til, at Qatar fik VM – efter et møde mellem Michel Platini, den nuværende emir og daværende kronprins af Qatar, Sheikh Tamim bin Hamad Al-Thani, og Frankrigs daværende præsident, Nicolas Sarkozy. Men det har absolut ikke noget med Senior Platinis stemme på Qatar ved afstemningen om VM 22…

YDERLIGE EKSPANSION Det stopper imidlertid ikke her. Qatar og Qatar Sports Investments er altid ude efter forretninger, der kan profilere Qatar eller skabe yderligere ekspansion på det finansielle sportsbusiness-marked – og skabe

Foto: All Over Press

Foto: All Over Press

international prestige og branding.

Således har man på det seneste vundet retten til at arrangere VM i atletik 2019 – og her var i øvrigt også rygter om urent trav, da Doha slog Barcelona og Eugene på målstregen.

Seneste mediestorm lyder så på, at Qatar går på strandhugst på det engelske marked, nærmere bestemt i Premier League.

Qatars sportsminister, Salah bin Ghanem bin Nasser al Ali, antyder overfor det amerikanske nyhedsbureau AP, at man er interesseret i at opkøbe en Premier

League-klub, formentlig Tottenham. Eller, som sportsministeren forklarer sagen til AP: ”Sådan helt personligt: Siden jeg var ung, har jeg haft trøjer fra Premier League. Jeg siger ikke hvilke. For engang sagde jeg det til en Arsenal-fan, og han blev vred. Men jeg kan lide Tottenhams trøje – og jeg har to af dem…”

Hvordan Qatar så lige vil slippe uden om UEFA’s regler om at eje to klubber i europæiske turneringer, hvilket er forbudt, melder historien ikke noget om. Til gengæld

Qatar sports investments

QSI er en joint venture mellem staten Qatar og Qatars Olympiske Komité. Det er en gren af Qatar Investment Authority – og reelt styret af den royale familie i Qatar.

Formålet er at investere i sport og fritid.

QSI ejer bl.a. Paris Saint Germain, sportstøjfirmaet Burrda, marketingsfirmaet Next Step Marketing, tv-stationn beIN Sports (tidl. Al Jazeera,red.), sponsorerer FC Barcelona og meget mere.

Derudover er Burrda og Qatar Airways yderst aktive i sportssponsorering.

Eksempler på internationale sportsinstitutioner International Centre of Sport Security Qatar Anti-Doping Laboratory

40

SPORT EXECUTIVE

ligger det fast: Vi har ikke hørt det sidste til Qatar på sportsfronten. Vær sikker på det.

De har dybe lommer, som whistlebloweren fra Qatar, Phaedra Almajid, tidligere har udtrykt det over for Sport Executive.

HVIS DU VIL VIDERE: http://portal.www.gov.qa/wps/portal/ about-qatar www.qsi.com.qa/ www.qf.org.qa/ www.qatartourism.gov.qa/ www.qatarairways.com/

Det arrangerer Qatar 2015: VM håndbold, mænd VM atletik, IPC (handicapidræt) 2016: VM cykling 2018: VM gymnastik 2019: VM atletik 2022: VM fodbold, mænd

Derudover ansøger Qatar løbende om store sportsbegivenheder, lige som landet huser en lang række årlig tilbagevendende begivenheder, såsom Volleyball Club World Cup, ATP Tour tennis, European Tour golf etc.

FÅ MAGASINET GRATIS I DIN INDBAKKE – HVER MÅNED! Klik ind på www.sportexecutive.dk og tilmeld dig!

FØLG OS PÅ FACEBOOK

VM I QATAR

SPORT ER POLITIK Håndbold Spiller Foreningen er ikke i tvivl: VM skulle aldrig være lagt i Qatar.

AF LARS ANDERSSON, TEAM TEKSTWERK Fra torsdag og to uger frem præsenterer alverdens tv-stationer Qatars glitrende facade, når Mikkel Hansen og kompagni kyler bolden i nettet ved VM i håndbold.

Men stod det til Håndbold Spiller Foreningen, der organiserer de professionelle håndboldspillere i Danmark, skulle den begivenhed være lagt et andet sted. ”Jeg mener ikke, at man skal bakke op om et system som det i Qatar. Vi kender jo alle til, hvad der foregår. Jeg har da også meldt afbud til Dansk Håndbold Forbunds tur til Qatar,” siger Michael Sahl Hansen, direktør i Håndbold Spiller Foreningen.

”Til gengæld mener jeg heller ikke, at det er spillerne, der skal stå med det ansvar.

De skal tage derned og spille. Vi vil ikke pådutte dem noget,” fortsætter Michael Sahl Hansen.

”Sporten kan ikke tage vare på sig selv.”

Michael Sahl Hansen ”Det er sportsforbundenes ansvar det her.

Desværre må vi konstatere, at sporten ikke kan tage vare på sig selv. Forbund, som IHF

Mærsk sponsorerer VM

Det danske firma Maersk Oil, oliedivisionen i A. P. Møller – Mærsk-koncernen, er en af hovedsponsorerne ved VM i håndbold i Qatar. Maersk Oil er en af fire Prestige Partners, der har reklamerrettighederne og prominent logoplacering ved VM i ørkenstaten.

Maersk Oil har været til stede i Qatar siden 1994.

De øvrige storsponsorer er Ooredoo, Qatar National Bank og Qatar Petroleum – alle firmaer med base og ejerskab i Qatar.

Følg med på sportexecutive.dk

Sport Executive bringer en af de kommende dage et eksklusivt interview med en professionel fodboldspiller i Qatar.

Følg med på www.sportexecutive.dk.

42

SPORT EXECUTIVE

(håndbold, red.) og FIFA (fodbold, red.) er gennemkorrupte. Derfor må politikerne gribe ind. Sportsministrene fra eksempelvis EU må samle op på det her og sætte det på dagsordenen, lige som politikerne eksempelvis beslutter sig for at gå i krig med Isis,” fastslår håndbolddirektøren og konkluderer: ”Jeg køber simpelthen ikke længere den præmis, at sport og politik ikke hænger sammen. Sport er politik.”

Den internationale spillerforening i håndbold har i øvrigt sendt en mail til samtlige landsholdsanførere ved VM, hvor de informerer om forholdene i Qatar.

VM håndbold, mænd

Afvikles 15. januar til 1. februar i Qatar.

INDLEDENDE RUNDER: GRUPPE A: Spanien, Slovenien, Qatar, Hviderusland, Brasilien, Chile.

GRUPPE B: Kroatien, Bosnien, Makedonien, Østrig, Tunesien, Iran.

GRUPPE C: Frankrig, Sverige, Algeriet, Tjekkiet, Egypten, Island.

GRUPPE D: Danmark, Polen, Rusland, Argentina, Saudi Arabien, Tyskland.

De 4 bedste fra hver gruppe går videre til ottendedelsfinalerne og knock out-runderne, hvor der krydses. Eks. spiller nummer 1 fra Gruppe D mod nummer 4 fra Gruppe C. SE MERE: www.qatarhandball2015.com/match-schedule/

Foto: All Over Press

SPORT EXECUTIVE VOLLEYBALL MAGASINET ER TILBAGE I FEBRUAR

Foto: Eventmedia

UDKOMMER 19. FEBRUAR