2 minute read

Plant frø og byg et nemt drivhus

WIDE Plant frø og byg et nemt minidrivhus

Frø til forspiring

Materialer

Såkasse eller avispapir foldet som små kopper Tørrede frø Såjord

Fremgangsmåde

1. Du kan enten købe såkasser eller lave dine egne af gamle aviser.

Fold kopperne ud fra den klassiske “papirfoldekopteknik” – den kan

Googles.

2. Fyld dine beholdere med såjord. Jorden skal helst være såjord, da spirerne kan være meget sarte.

Jorden skal have en fin struktur og ikke være for gødet. Dette kan påvirke spiringsprocessen.

3. Sæt et par frø ned i de enkelte kopper/huller og dæk dem let til.

4. Sæt dine spirer ved stuetemperatur og i rigeligt lys. Sørg for at de altid er fugtige. Giv dem ikke for meget vand, ellers drukner de. Brug evt. en sprayflaske.

5. Hvis planterne bliver for store, kan de omplantes i større beholdere eller papirskopper.

6. Når planterne er spiret store, og vejret er blevet mildere, kan de sås udenfor og vokse videre.

Hvad er forspiring?

Forspiring er at lade en plante spire under særlige forhold, inden den udplantes på voksestedet. I seneste nummer af Wide fik du tips til, hvordan du kunne gemme frø fra overskudsgrøntsager og bruge dem til spiring af nye planter til foråret. Nu er det blevet forår, og det er derfor tid til at finde de tørrede frø frem til forspiring.

I Wide #38 er der en guide til at tørre frø fra overskudsgrøntsager og bruge dem til spiring af nye planter til foråret.

Find guiden på issuu.com/spejder

For at hjælpe dine planter, når de er klar til at komme udenfor, kan det være smart at bruge et drivhus, som kan skabe et varmere miljø for planterne.

Her er en guide, så du selv kan bygge et lille, alternativt drivhus. Drivhuset kan bygges af materialer, du finder i skoven, eller som kan købes billigt i en genbrug. Nogle genbrugsstationer har desuden værdicentraler, hvor der kan købes ting og sager, som er blevet indleveret.

Drivhusene kan bygges i den størrelse, du ønsker og er lette at flytte rundt.

Minidrivhus

Materialer

Sav

Hammer Målebånd

PVC rør eller pil, der kan bøje Resttræ eller kæppe fra skoven

Tyk afdækningsplast eller gennemsigtige affaldssække

14 søm, der er passende ift. træets tykkelse

Fremgangsmåde

1. Vælg størrelsen og formen på drivhuset.

2. Sav træet i de passende længder.

3. Saml træet til den valgte størrelse med søm.

4. Skær rørene eller pil i længder, der giver en passende højde. Sæt stængerne fast på to diagonale sider af drivhuset.

5. Mål omkredsen af drivhuset og skær plasten til. Sæt plasten fast med en klipsemaskine.

This article is from: