Naturen som helle

NATUREN

SOM For mange mennesker – og måske særligt HELLE spejdere – er naturen et fristed, et åndehul, et sted, hvor vi kobler af, bruger energi og alligevel samler kræfter. Wide har snakket med tre spejdere om, hvordan de bruger naturen som deres helle.

Når man tænker på os som spejdere, er naturen en grundessens i vores identitet. Lige fra at tumle i græsset som familiespejder til at klatre i træer på juniorturen eller lave båltændingskonkurrence på spejderløbet. Naturen bliver ofte brugt som ramme for afholdelse af spejderaktiviteter, men hvad giver naturen egentlig den enkelte spejder på det mentale plan? Hvad gør det for os at komme ud under åben himmel, til vind i håret og fødder, som kan plantes direkte i jorden?

TEKST RIKKE KNUDSEN FOTO PRIVAT

Et åndehul i det fri

Marianne Aaløkke Vinther

GRUPPELEDER HOS KORSØR SPEJDERNE

→ Marianne har taget en naturterapeutuddannelse, som har været med til at styrke hendes forståelse af naturens påvirkning af mennesker. Hun har valgt at fokusere på naturen som et element, der kan give en bestemt påvirkning af sindet eller kroppen. I sit arbejde med naturen som terapirum guider Mariane folk i naturen, samtidig med at hun lader det være op til den enkelte person at bruge naturen ud fra hendes instruktioner. På den måde foregår der ikke direkte samtaleterapi mellem Marianne og hendes kursister, men i højere grad en guidning, hvor personerne oplever, hvordan naturen kan påvirke dem.

En af de metoder, som Marianne bruger, er de såkaldte skovbade. Ved et skovbad fortæller Marianne sine kursister, at de skal lægge sig i skovbunden, stikke fingrene i jorden og mærke efter. Ifølge Marianne bliver der gennem det fysiske møde med naturen frigivet nogle negative ioner, som er gavnlige for menneskers system.

Når Marianne ikke guider i naturterapi, bruger hun naturen til at finde ro i en stresset hverdag. Fra sin farmor lærte Marianne i en tidlig alder at være i samklang med naturen, og det er noget, hun senere hen har brugt i sin rolle som spejderleder.

Naturen som andet hjem

Astrid Plaugborg Pedersen

SPEJDERLEDER I 2. HØJBJERG GRUPPE

→ Når Astrid er i naturen, oplever hun, at hendes sanser bliver stimuleret og skærpet på en anden måde, end når hun er på sin uddannelse eller hjemme i lejligheden. I naturen får hun en følelse af at kunne være mere til stede, mere rolig og mere nærværende – også i forhold til dem, hun er sammen med.

I løbet af det sidste års corona-situation har naturen ændret rolle hos Astrid. Hvor den før var noget, hun brugte til at komme væk fra mennesker og være alene, er naturen blevet endnu mere et sted, hvor hun opholder sig for at mødes med mennesker.

Naturen inspirerer Astrid til at give sig selv en pause, og for hende frigiver pladsen i den åbne natur en plads til sig selv, hvor der ikke er nogle forventninger. I stedet er naturen bare én stor legeplads, hvor hun kan råbe, skrige og løbe rundt.

Udover den vilde natur er Astrid god til at komme ud i den natur, som er lige ude foran hendes dørtrin midt i byen. Når hun går ture ved havnen i Aarhus, strækker de åbne vider sig foran hende, og udsigten giver hende en fornemmelse af ro – en følelse, som kommer af at se naturlige elementer, hvad enten de er i den vilde natur eller inde i byen.

Ifølge Astrid kommer roen i naturen fra opvæksten som spejder, og på den måde er både naturen og det at snøre vandrestøvlerne blevet en grundessens i hende – noget at komme hjem til.

Vildskab og tryghed Martin Nielsen

TILKNYTTET AALBORG SØSPEJDERE OG HAR LAVET PLAN I 20 ÅR

→ For Martin kan naturen særligt bruges til to ting. Det ene er at skabe den slags ro, som kun kommer, når man ser ud over en horisont, og hvor han kan mærke efter, hvad han har brug for. Det andet, Martin bruger naturen til, er som et sted, hvor han kan sætte tiden på pause. Det er særligt, når han laver noget mere ekstremt, som for eksempel at køre på mountainbike eller sejle i havkajak, at han formår at bruge naturen som en abstraktion fra en hektisk hverdag - for på de tidspunkter har kroppen ikke tid til at bruge tankekapacitet på dagligdagsting.

Martin har i mange år været en del af et PLan-team, hvor han i forbindelse med vejledningssessioner af kursister har brugt naturen til at skabe et frirum. Her har han fokuseret på at give kursisterne plads til refleksion i naturen, men også til at skabe et mere trygt samtalerum. For ifølge Martin er der mange mennesker, der finder mere tryghed i at kigge udover et landskab eller ind i et bål under en samtale, i stedet for at skulle sidde og kigge en anden i øjnene imens.