4 minute read

egentlig skabt? Lav dit eget brætspil

LAV DIT EGET BRÆTSPIL

Det skal I bruge:

→ Papir → Blyant/kuglepen → Nogle brikker → En terning → … Og en masse kreativitet til at finde på de sjoveste udfordringer!

START

T E K ST C H RISTOFFER KOLBE BOYE HANSEN , B&UREDAKTIONEN

Sådan gør du:

1. Find en blyant/kuglepen og en brik til alle spillere –

I kan i princippet være så mange deltagere, som

I har lyst til, men 3-6 er optimalt.

2. Alle stiller deres brik på startfeltet.

3. Første deltager slår med terningen og rykker så mange felter, som øjnene viser.

4. Når der landes på et blankt felt (i starten er alle felter blanke), må deltageren, der lander på feltet, finde på en udfordring, man skal klare, når man lander på det pågældende felt.

Der må skrives stort set hvad som helst i felterne, men der er to regler, der skal overholdes: a. Personen, der skriver udfordringen på et felt, skal selv starte med at udføre handlingen. b. Reglen må ikke ændre på brikkernes placering (f.eks. du rykker 10 felter frem, eller alle røde brikker rykker én felt tilbage).

5. Lander man på et felt, hvor der allerede står noget, skal man udføre den handling, der står på det pågældende felt.

Fuldføres handlingen korrekt, vinder man feltet og må rykke et felt frem. Handlingen på det felt, man rykker frem til, skal selvfølgelig ikke udføres.

6. Og sådan skiftes I, indtil én af jer når målstregen! TIP! I kan vælge selv at tegne jeres egen bane på et stykke papir. På den måde kan I både lave den længere og helt individuel!

Forslag til ting, der kan skrives på felterne

• Tag en medspillers telefon og ring til et tilfældigt nummer i telefonbogen. Fortæl dem en løgnehistorie, som ikke handler om, at nogen er kommet til skade, forsvundet eller lignende. Tror personen på dig, har du vundet feltet.

• Tag en bid af et råt løg. • Nyn din yndlingssang. • Løb en gang rundt om huset.

• Råb ud ad vinduet:

“Hva’ så *byen, I befinder jer i*, er

I der!!!??!”. Får råberen et hvilket som helst form for svar, har personen vundet feltet.

Ryk 1 felt frem og fuldfør handlingen

SLUT

Ryk 4 felter frem og fuldfør handlingen Ryk 1 felt frem og fuldfør handlingen

Ryk 3 felter tilbage Ryk 3 felter tilbage

Ryk 4 felter frem og fuldfør handlingen

Hvilket skab er du?

Der findes mange typer skabe i denne verden. Du har helt sikkert stået inde på dit værelse, i stuen eller i IKEA og tænkt “Gad vide hvilket skab, der passer bedst til mig?”. Dét kan vi ikke svare på, men vi kan svare på, hvilket skab du minder mest om - for den information tænker vi, at du ikke kan leve uden.

PER ENGELUND, RUNE HYLDGAARD KRISTIANSEN

TEKST

OG CHRISTOFFER KOLBE BOYE-HANSEN, B&U-REDAKTIONEN

1. Hvordan

ser din sangbog ud?

A. Den er overtegnet med sjove citater og tegninger. B. Den er pyntet med søde ord fra venner og veninder fra mine ture. C. Den er fuldstændig ren. Jeg kan jo ikke læse sangene, hvis der står alt muligt ind over dem.

2. Sender

du beskeder til dine venner i timerne?

A. All the time! B. Nej da! Det kunne jeg aldrig finde på. C. Kun til mine bedste kammerater, hvis jeg lige kommer i tanker om noget nyt, de skal høre om.

3. Hvordan

har du det med raftearbejde?

A. Det er sjovt, men jeg får sjældent lavet noget seriøst. B. Det er ok, hvis jeg kommer i gruppe med nogen, der gider lave noget. C. Jeg kan kun lide det, hvis jeg er i gruppe med mine venner, og vi egentlig ikke behøver at bygge noget. Til gengæld blærer jeg mig gerne med, at jeg engang har bygget et 10-minutters-tårn på ti minutter og 4 sekunder.

4. Hvordan har du det med lektier?

A. Jeg kan ikke fordrage dem!

Hvad skal de dog til for? B. De er fine nok. Man skal vel lære på én eller anden måde. C. Jeg kan godt lide det, hvis det er noget, jeg interesserer mig for, men ellers ikke.

5. Hvornår

rækker du hånden op i timen?

A. Når jeg har noget sjovt at sige. B. Hver gang jeg har svaret. C. Det gør jeg kun, hvis jeg kommer i tanker om noget, som de andre bør vide.

6. Tager du til spejder, hvis du er forkølet?

A. Ja, fordi så kan det være, at lederen ikke sætter mig til de træls ting, fordi jeg ser sløj ud. B. Nope, jeg bliver hjemme. C. Ja, jeg har bare en bunke kleenex med, og så løber jeg ekstra stærkt. Alle ved da, at sygdom er svaghed, der forlader kroppen.

7. Er du vild med at stå for spejdermøderne?

A. Ja, jeg kan godt lide, når det er mig, der står for underholdningen. B. Tjo, det er vel okay. Så er jeg da sikker på, at møderne bliver brugt på noget fornuftigt. C. Helt sikkert! Så har jeg mulighed for at afprøve noget nyt grej sammen med de andre.

Flest A’er:

Walk-in skabet

→ Du er toppen af poppen. 80'er stilen holder du fast i, og du har altid de bedste jokes. Du er overmodig og slår nogle gange et større brød op, end du kan bage.

Flest B’er:

Karlekammerskab

→ Old-school, charmerende og loyal. Du kan godt lide, når tingene er, som de plejer, og når der ikke er for meget bøvl. Du har sjældent travlt og benytter tiden fornuftigt.

Flest C’er:

Skydedørsgarderoben

→ Du er fyldt med energi, og du er lidt af en nørd i en god forstand. Du er den skarpeste kniv i skuffen med alt det nye grej, men nogle gange lidt smart i en fart. Du er altid glad for at finde nye dimser og nogle gange lidt påduttende overfor dine kammerater. Men de skal da også bare have det nyeste grej, ikke?