3 minute read

TEST: Hvilken farve har din aura?

Hvilken farve har din aura? TEST

TEKST CHRISTOFFER KOLBE BOYE-HANSEN

& PER ENGELUND, B&U-REDAKTIONEN

FOTO GETTY

1. Så er der dømt klassefest! Hvilken rolle har du, når I skal planlægge festen?

A. Jeg står for hele planlægningen. Det skal være en temafest, hvor der virkelig er gang i den. B. Jeg hjælper bare til, hvor der nu er brug for mig. C. Jeg laver indbydelserne til de andre i klassen. D. Jeg står for festlegene og musikken. Der skal jo være fuld knald på! E. Jeg laver da så lidt som muligt.

2. Hvilken slags slik vil du sammenligne dig selv med?

A. Jeg er et bolsje med spændende overraskelser indeni. B. Jeg er en sød skumfidus. C. Jeg er en syrlig lakrids. D. Jeg er en frisk vingummi. E. Jeg er en müslibar.

3. Hvilken slags bøger kan du bedst lide at læse?

A. Jeg elsker bøger om overnaturlige kræfter. B. Jeg kan godt lide rigtige tøsebøger, der handler om mode, skønhed og kærlighed. C. Jeg kan godt lide bøger om teenageproblemer, som jeg kan identificere mig med. D. Jeg læser faktisk ikke så meget, for jeg bliver hurtigt ukoncentreret. E. Bøger kræver da for mange kræfter, så jeg ser kun dokumentarer.

4. Hvilke farver har du på dit værelse?

A. Jeg er ret vild med pink og rød. B. Pastelfarver hitter hos mig lige nu. C. Jeg er fan af mørke farver som sort og mørkerød. D. Jeg er til de helt lyse farver som hvid og beige. E. Den farve mine forældre har malet værelset. Hva’ ellers?

5. Hvordan vil dine venner beskrive dig?

A. Jeg er cool og står fast ved mine holdninger. B. Jeg er stille og sød. C. Jeg er sjov, og der er gang i mig. D. Jeg er frisk og fuld af optimisme. E. Jeg er træt og doven, men meget hyggelig og behagelig.

6. Hvilken planet kan du bedst lide?

A. Mars B. Uranus C. Jupiter D. Neptun E. Pluto

FLEST A’ER: DU ER RØD ⊲ Du er ild! Du har drivkraft og beslutsomhed, og du foretrækker handling og risikosøgende adfærd. Den røde farve viser, at du er udadvendt, påståelig, energisk og tilbøjelig til impulsive handlinger. Du føler dyb sympati for dine medmennesker og er en god ven. Du er optimist, men tøver heller aldrig med at råbe op, hvis du er utilfreds.

FLEST B’ER: DU ER LYSERØD ⊲ Lyserød er en delikat farve, der betyder, at du er sød, flot, legesyg, romantisk, charmerende og feminin. Farven lyserød er forbundet med tyggegummi, blomster og babyer, og den symboliserer universel kærlighed til én selv og til andre. Du er den søde side af farven rød, men i for store mængder kan den lyserøde farve dog også symbolisere fysisk svaghed.

FLEST C’ER: DU ER MØRKEGRØN ⊲ Grøn er livets farve, og du går op i natur og indre energier. Selvom du måske ikke selv ved det, er du forbundet med naturen og dens energi, og du finder frihed, vækst og harmoni der. Samtidig har du også en tendens til at gå meget op i dit ry og rygte, og du er ikke bleg for at prøve at overstråle andre for at se bedre ud. Du kan have tendens til jalousi.

FLEST D’ER: DU ER LYSEBLÅ ⊲ Du ser ud til at være selvsikker, men du skjuler muligvis din sårbare og vilde side. Du er følsom, går meget op i andres behov, og du er god til at pleje din nære vennekreds. Du er venlig og social, og du foretrækker selskab med din nære gruppe af venner. Du lever til tider i en drømmeverden og kan virke fjern, men er du i trygt selskab, kommer din vilde side frem, og her skinner du virkelig igennem.

FLEST E’ER: DU ER BRUN ⊲ Du er varm og støttende, og andre mennesker finder det behageligt at være i dit selskab. Folk finder det også nemt at åbne sig op over for dig, og de fortæller dig hurtigt fortrolige ting. Du er pålidelig og har en tør sans for humor. Du kan lide et struktureret liv med alt på sin plads, selvom du ikke er nogen perfektionist - det gør det bare nemmere at være doven, når der er styr på tingene.