2 minute read

De fem vildeste farverige dyr

BLÅ GULDHVEPS ⊲ Det kan godt være, at den Blå Guldhveps er pæn, men den er lidt af en nasser. Oversat fra engelsk hedder insektet ‘Gøgehvepsen’, og dette navn rammer plet. Ligesom gøgen lægger hvepsen nemlig sine æg i et andet insekts rede. Når æggene klækker, spiser larverne de andre insektbørn. Nu hvor guldhvepseungerne er de eneste tilbage i reden, indtager de de andre ungers plads og tager for sig af den næring, der kommer til reden.

Der er nogle seriøst vilde, farverige dyr på planeten! Spejdersnus har fundet frem til de mest farverige af dem. Læs med, hvis du kan lide flotte dyr og vilde farver! DE FEM VILDESTE FA∏VE∏IGE DY∏

LILLABRYSTET ELLEKRAGE ⊲ Den Lillabrystet Ellekrage lever i det sydøstlige Afrika og er nationalfugl i Kenya og Botswana. Den foretrækker åbne skovområder eller savannen. Den lillabrystet ellekrage bliver 35 cm høj, som er cirka to voksenhænder lagt sammen. Den Lillabrystet Ellekrages lyd er “rak rak rak”.

PANTERKAMÆLEON ⊲ Panterkamæleonen er verdens mest farverige krybdyr. Den lever i tropiske skove på Madagascar. Panterkamæleonen er i stand til at skifte farve, så den kan camouflere sig i sine omgivelser. Den skifter også farve i forhold til temperaturen i omgivelserne, og hvilket humør den er i. Den skifter farve på 20 sekunder. Kan du få tøj på, ligeså hurtigt som en panterkæmeleon skifter farve?

BLÅ GIFTFRØ ⊲ Hvis du troede Mandarinfisken var en lille fætter, så har du ikke mødt den Blå Giftfrø endnu! De fleste frøer i den art bliver 4-5 cm som voksne, men der er nogle af dem, der kun bliver én cm! Frøen lever af at spise små insekter, såsom termitter og myrer. De insekter, som frøen spiser, har små dele af stærke gifte inde i sig, som frøen sender ud til det yderste lag af sin hud, for det kan bruges som forsvar mod rovdyr.

MANDARINFISK ⊲ Mandarinfisken er en spændende lille fyr. Den lever i koralrevene i det vestlige stillehav, hvor den dagligt skal kæmpe for livet. Dette er dog ikke særligt svært for fisken - på trods af sine mange farver, er den nemlig kun 7 cm lang og derfor svær at få øje på! Mandarinfiskens længde svarer til længden på to af dine fingre lagt sammen.