4 minute read

Mødeplanlægning – en sjov og udfordrende opgave

DEN GODE MIKROGREN PLANLÆGNING AF MIKROMØDER

EN SJOV OG SPÆNDENDE UDFORDRING

Et færdigt mødeskelet, en masse gode lege og en evne til at vige fra det planlagte – ifølge Carsten Jokumsen, som er leder i Birgitte Gøje Gruppe, er det opskriften på det gode mikromøde.

TEKST CARSTEN JOKUMSEN,

BIRGITTE GØJE GRUPPE

FOTO MADS HØGSTEDT DANQUAH

OG MORTEN HATTING VOLTELEN

Man ved aldrig, hvad der sker, når man er sammen med mikroer. Men erfaring har lært mig, at planlægning er nøglen til at give den frihed og det råderum, der skaber plads til kreativitet og impulsivitet. Planlægning giver ro i maven, og så kommer ideerne ofte af sig selv.

Planlægning giver rum for impulsivitet

Kunsten for enhver mikroleder er at lægge en plan, der sikrer den røde tråd, men som ikke kræver mere stringens, end at man kan afvige, hvis dagsform, ideer eller stemninger peger i en anden retning. For at sikre dette, plejer vi at planlægge et forløb indenfor et overordnet ‘møde’-skelet.

Vi afvikler hvert møde efter en kendt ramme med nogle indlednings- og afslutningsritualer. Dette sikrer en overordnet ramme og den nødvendige ro til at komme i gang. Ligeledes sikrer det også, at alle igen falder ned på jorden, inden vi tager afsked med hinanden. Begge dele er vigtigt i mikrogrenen, hvor der ofte indfinder sig et højt energiniveau, når dagens aktiviteter kører.

ORDINÆRT SPEJDERMØDE

VARIGHED: 1½ TIME

Tema / Mærke som ramme 10 min. Velkomstritual

30 min. 1. temaaktivitet

10 min. Fysisk aktivitet. Ikke nødvendigvis med relation til tema.

30 min. 2. temaaktivitet

Idé til et godt forløb

En anderledes måde at planlægge en aktivitet er ved at få den til at dække et helt år. Det skal selvfølgelig ikke forstås således, at vi har prøvet at lave det samme til alle spejdermøder i 12 måneder, men i stedet at vi havde en aktivitet, der som en rød tråd blev taget frem igen og igen i løbet af året.

Gennem Sct. Georgs Gilderne var jeg blevet introduceret til noget så eksotisk som “Spejderstaven”, og det var den røde tråd, vi brugte gennem et helt år.

Vi startede med at tage en tur i skoven for at finde den rette stav – den aktivitet kan for eksempel gøres til en del af et hulebygger-forløb. Derefter skulle staven skæres til og forarbejdes, hvor der blev arbejdet med knivfærdigheder. Efterfølgende skulle staven selvfølgelig bruges! Det kunne den både i gamle lege og som spejderværktøj, hvor staven blandt andet kunne indgå i et cirkusartist-forløb.

Gennem hele året fik mikroerne en oplevelse af, at spejderstaven kunne mange forskellige ting, og at den bandt spejderaktiviteterne sammen til en fuldendt forløb. Modellen kan anvendes ved stort set alle møder, og den sikrer fleksibilitet under nogle faste overordnede rammer. Ethvert element kan sløjfes, forlænges, skubbes, byttes ud osv. Naturligvis kan man selv vurdere, hvordan modellen skal bygges op, så den passer til ens eget temperament, egen spejdergruppe og ikke mindst til mikroernes dagsform.

Spejdermøde i små portioner

For mikroerne er det vigtigt, at de enkelte aktiviteter ikke tager for lang tid, eller at der i det mindste introduceres nogle variationer, hvis man ikke kan undgå, at en aktivitet trækker ud. Vær ikke bange for at bruge en leg midt under en aktivitet. Det får ofte fokus tilbage på sporet, når mikrospejderne skal genoptage aktiviteten. Så hav gerne et arsenal af små gode lege med til mødet, som mikroerne kan vælge imellem. Arsenalet kan passende bestå dels af lege, der er beregnet til at skabe fokus, andre lege, der har til formål at skabe energi, samt lege, der er beregnet til at styrke samarbejdet spejderne imellem. På den måde kan legene fungere som værktøjer til at håndtere både konkrete og akutte behov.

Strukturen med et møde delt op i mindre bidder indenfor en overordnet ramme hjælper også lederne til at huske dagens forløb bedre. Kontakten med spejderne bliver stærkere, hvis man ikke hele tiden skal kigge på en plan, men blot kan være til stede i situationen.

Dermed også sagt, at en plan aldrig må blive en spændetrøje for dig selv som leder. Du skal finde en plan og en struktur, der kan sætte dig fri som spejderleder og give dig overskud til at styre et spejdermøde struktureret, men med den nødvendige frihed til at lade dagsniveau og gode ideer råde.

Selve temaaktiviteterne er oplagte at lave i patruljer. Nogle grupper har faste patruljeledere og -assistenter, hos andre går det på tur. Man kan måske ikke forvente, at mikroerne kan modtage en besked og videreformidle den til patruljen, men prøv, og alternativt kan det være patruljeledere og –assistenter, der modtager materialer eller andet til opgaver og aktiviteter. Tilrettelæg derfor også aktiviteterne, så de kan udføres i patruljer og sørg for, at der er nok at lave for alle. Det behøver ikke være en samlet ting, man arbejder på, det kan også være forskellige ting, hvor spejderne arbejder parallelt med hinanden.

Leg med mikroerne

Som leder skal du være beredt. Sørg derfor for altid at have i hvert fald fem lege i rygsækken, som du hurtigt kan bringe i spil, når du kan mærke, at situationen kræver det. Du kan for eksempel finde inspiration til lege i aktivitetsdatabasen på dds.dk.

De gode lege er lette at forklare og er gerne fysiske, for ofte handler det om at brænde lidt overskydende energi af, for så igen at kunne vende tilbage til en temaopgave. Vær i det hele taget ikke bange for at planlægge rigtig meget af et møde som en stor leg. Vær fantasifuld og brug gerne en fantasiramme som grundlag for opgaver. Det er langt sjovere at finde forskellige bestemte urter og blade til en “godhedsdrik”, som den onde troldmand skal drikke, end det er bare at finde blade, som skal klistres fast på et papir.