4 minute read

Medbestemmelse fra start

MEDBESTEMMELSE FOR MIKROER

I Det Danske Spejderkorps udvikler vi hvert år børn og unge til voksne, selvstændige mennesker. En af grundende til, at vi formår dette er, at vi fokuserer på medbestemmelse, fra spejderne er små, mener Grethe Skelgaard, som er leder i 1. Glostrup Gruppe.

TEKST GRETHE SKELGAARD, 1. GLOSTRUP GRUPPE FOTO MADS HØGSTEDT DANQUAH OG MORTEN HATTING VOLTELEN

En af grundpillerne for spejderarbejdet er “Børn leder børn og unge leder unge”. Det er blandt andet det, der gør Det Danske Spejderkorps og den verdensomspændende spejderbevægelse helt unik.

Hvis børnene skal lære dette, sker det kun, hvis de har en vis grad af medbestemmelse helt fra starten. Derigennem får de en øget demokratiforståelse, de lærer at argumentere for deres meninger og at lytte til andres. De er medansvarlige for deres egen læring og lærer, hvordan de kan søge ny viden.

Medbestemmelse for egne aktiviteter er desuden altid vigtig, fordi børnene på den måde føler sig inkluderet i aktiviteten, tager ejerskab over den og kan se det meningsfulde i den.

Medbestemmelse betyder ikke, at den voksne fuldstændigt slipper tøjlerne og lader mikroerne styre det hele. Det er en proces, hvor børnene hen ad vejen lærer, at med medbestemmelse følger et ansvar.

Det handler om de demokratiske processer, hvor børnene skal lære at være i dialog og give plads til hinanden, og hvor de ikke kan bestemme det hele selv.

Hvordan medbestemmelse? Børnemøde som eksempel

En af metoderne til at implementere medbestemmelse er de såkaldte børnemøder.

Et børnemøde er et møde, hvor børnene, deres idéer og deres meninger er i spil. Børnemødet kan være med til at øge børnenes demokratiforståelse, lære dem at lytte til hinanden og argumentere for egne idéer.

Rent praktisk foregår et børnemøde på den måde, at spejderne er de primære aktører, mens lederne er deres sekretærer, som sørger for, at alle børn har mulighed for at komme til orde.

En god idé til et børnemøde er, at lederne på forhånd har besluttet det kommende emne til de næste par møder – for eksempel at møderne skal underbygge det punkt i spejderloven, der handler om, at man skal være en god kammerat.

Til mikromødet skal lederen fortælle om emnet, hvortil spejderne skal brainstorme over, hvad der kan laves og undersøges omkring dette emne. Det er dog en god idé, at lederne på forhånd har nogle idéer i ærmet i starten af processen, mens spejderne lige lærer, hvordan de kan bruge børnemøderne. Når spejderne er begyndt at komme med

Når medbestemmelsen ikke fungerer

Nogle gange fungerer medbestemmelsen ikke. Når man kender tegnene, er det egentligt meget tydeligt at se, når børnene ikke føler sig hørt. De bliver urolige og er svære at fastholde, og de forstyrrer hinanden. Dette betyder, at man som voksen skal være meget lydhør overfor børnene. Dog er et enkelt uroligt barn ikke ensbetydende med, at alle de andre spejdere ikke føler sig hørt. Men er der flere børn, der reagerer på samme måde, så er man nødt til at kigge på sin egen måde at lede mødet på.

deres ideer, er ledernes vigtigste opgave at skrive forslagene op og sørge for, at alle kan komme til orde. Når spejderne er færdige – eller når lederne vurderer, at der ikke længere bliver tilføjet nye ideer - læses alle forslagene op.

Nogle af forslagene kræver muligvis en uddybning af den spejder, der har foreslået det. Dernæst skal der tales om, at nogle af forslagene måske slet ikke er mulige at gennemføre, ligesom nogle andre forslag måske kan blive mulige, hvis man modificerer dem lidt. Lederne skal i denne proces stille sig åbne for nytænkning, for børn er som regel meget løsningsorienterede. I denne proces har alle et medejerskab af aktiviteterne og kan være med til at videreudvikle ideerne.

Til sidst stemmes der om forslagene. Det kan for eksempel gøres ved, at alle, der vælger A, går til det store træ, mens alle der vælger B går til flagstangen.

Lederen kan vedtage visse ideer på forhånd, hvis der er forslag, der ikke er til diskussion og skal med. Det kunne for eksempel være noget, der er nødvendigt for at tage et givent forløbsmærke, eller noget der har spejderformålet og Spejdermetoden for øje.

Lege og medbestemmelse

Lege er oplagte til at øve medbestemmelse. Man kan lave en kultur, hvor patruljerne på skift står for en leg til møderne. At tale om hvilken type leg, der bedst egner sig til dette, er lidt vanskeligt. I starten vil det oftest være de mere spontane lege, der duer, samt lege, der ikke kræver remedier. Men jo mere mikroerne er vant til at stå for disse lege på skift, jo større krav vil de også stille til sig selv. I stort set alle lege er der tale om at tage hensyn, få alle med og have det sjovt. Rollelege ligger lige til højrebenet, når vi taler om at øge børns medbestemmelse. De karakteriseres ved, at børnene i et eller andet omfang påtager sig en rolle. Dette kan bruges i lege, hvor man for eksempel ønsker at have fokus på at være en god kammerat. Her kan man gennem rollespil bede mikroerne om at illustrere enten noget, der går godt, eller noget der går skidt. Dog er det altid en god idé at være åben over for, hvad spejderne foreslår.