Tæt på juniorernes udvikling

JUNIORERNES UDVIKLING:

FOKUS PÅ DE SEKS UDVIKLINGSOMRÅDER

I Det Danske Spejderkorps vil vi gerne udvikle ‘hele mennesker’ – altså spejdere, der bruger og udvikler alle sider af sig selv så meget som muligt. Som juniorledere bør vi derfor løbende se på, om vi når hele vejen rundt om spejdernes udvikling.

MORTEN HATTING VOLTELEN FOTO

Juniorerne har en alder, hvor der virkelig er mange muligheder for at arbejde med deres udvikling. De er på toppen af barndommen: De er både fysisk stærke, abstrakt tænkende, har social forståelse og er generelt følelsesmæssige stabile.

Junioralderen er med andre ord barndommens guldalder – lige indtil puberteten og identitetsudvikling med fokus på selvforståelse banker på, og spejderne begynder at vende energien indad og blikket frem mod voksenverdenen.

Udviklingskompasset og dannelsesmål

En god måde, at se på om juniorerne får stimuleret og udviklet flere sider af sig selv, er ved at bruge Udviklingskompasset. Kompasset samler seks udviklingsområder: Det følelsesmæssige, åndelige, identitetsmæssige, fysiske, intellektuelle og sociale. Kommer vi løbende hele kompasset rundt i vores aktiviteter og arbejde, sikrer vi et godt fundament for spejdernes udvikling.

For hvert af de seks udviklingsområder er der også beskrevet konkrete dannelsesmål. Målene beskriver, hvad vi ønsker, at spejderne i den specifikke aldersgruppe skal arbejde med. Målene kan være en hjælp til planlægningen og til at sikre, at I når hele vejen rundt om spejdernes udvikling. Et mål for juniorernes fysiske udviklingsområde lyder fx “Jeg kender mine fysiske styrker og bruger dem”. Vær opmærksom på, at børns udviklingstakt er meget forskellig, så det kan sagtens være hensigtsmæssigt, at I som juniorledelse også kigger på trinene for minier og/eller tropsspejdere.

Det sociale i fokus

I Det Danske Spejderkorps har vi seks udviklingsområder. Et af dem, der særligt fylder i junioralderen, er det sociale, som vi ser nærmere på her.

I 4.-5. klasse er der meget fokus på kammeratskab og samarbejde, og juniorerne er meget optaget – og afhængige – af, hvad kammeraterne gør, og hvornår og hvordan. De er mindre egocentriske end yngre børn, og de forstår og kan planlægge efter, at mennesker er forskellige, ligesom de kan se de svagheder, der er hos dem selv og andre.

De har ofte rettet deres energi mod andre mennesker og er derfor meget opmærksomme på samspil. Det er derfor vigtigt for spejderne at arbejde i grupper og få anerkendelse fra kammeraterne.

Den udvikling, der er i gang på det sociale område, kan vi skubbe ekstra på ved at sikre, at juniorerne kommer i situationer, hvor de udfordres på samarbejde.

Her kan I fx tage udgangspunkt i dannelsestrinene for juniorers sociale udvikling:

Social udvikling

• Jeg hjælper til, at alle i teamet bruger sine styrker • Jeg tager medansvar, når vi fordeler teamets opgaver • Jeg værdsætter gode relationer og udtrykker det • Jeg deltager aktivt i løsning af teamets udfordringer

Sid på hænderne – men vær klar til at gribe spejderne

Når I vil understøtte juniorernes sociale udvikling, er det vigtigt, at I giver dem rum til selv at prøve ting af med hinanden. I skal give dem værktøjer til at løse de problemer, der opstår mellem dem – frem for at I træder ind som konfliktløsere.

De fleste af os kan bedst lide, når ting lykkes, og der ikke er konflikter. Men skal man lære via erfaringer, så må man også nogle gange lave fejl og være uenige. I skal stole på, at juniorerne kan selv og derved give dem rum og tid. Sæt jer på hænderne og sæt mental tape for munden og vær meget opmærksomme på, hvordan tingene udvikler sig mellem juniorerne i en patrulje.

Og så skal I naturligvis ikke sidde hårdere på hænderne, end at I kan stikke dem frem og gribe spejderne, hvis udfordringerne bliver for store!

EKSEMPEL:

SÅDAN KAN I ARBEJDE MED DET SOCIALE UDVIKLINGSOMRÅDE

Vil I sætte spejdernes sociale udvikling i fokus, kan I fx bruge mærket ‘En god patrulje’.

Mærket lægger op til, at juniorerne skal lave en masse aktiviteter, hvor leg, kommunikation og feedback spiller en stor rolle. Undervejs i forløbet skal hver patrulje også opfinde et spil/ leg ud fra konkrete rekvisitter. Denne skal afprøves af de øvrige juniorer.

I en juniorflok var de konkrete rekvisitter

En hinkesten, 1 meter sisal, en sko, en ballon, 1 pind på ½ meter, 1 rulle tape.

Det blev til legene

• Bulls eye • Baglæns ishockey • Mellem benene • Hvem ligner hvad? • Samt en masse latter og sjove diskussioner om regler!

Et forløb med ‘Den gode patrulje’ kan sagtens sættes sammen med elementer fra fx mærkerne ‘Konfliktløser’ og ‘På egen hånd’.

Læs mere om de seks udviklingsområder, og find de grendelte dannelsesmål på dds.dk/junior.

Til overvejelse i juniorledelsen

Kommer I godt omkring dem alle, eller er der nogen, der er svære at få med i det daglige spejderarbejde?

Er I gode til at træde et skridt tilbage og lade spejderne selv løse deres opgaver og konflikter? Hvad er vigtigst for jer: At spejderne lykkes med aktiviteten med hjælp fra lederne, eller at de prøver helt selv, men ikke lykkes? Hvor er den gode balance?