Sådan skaber du ægte medbestemmelse

SÅDAN SKABER DU ÆGTE MEDBESTEMMELSE BLANDT JUNIORERNE

Juniorernes oplevelse af at blive hørt, taget alvorligt og inddraget giver dem styrket selvværd og fremmer læring og demokrati. Medbestemmelse i spejderarbejdet kan gøres på mange måder, men det vigtigste er, at I som ledere kan skabe et rum, hvor alle spejderne føler sig set og lyttet til.

FOTO MORTEN HATTING VOLTELEN

Til overvejelse i juniorledelsen

Hvordan fungerer samarbejde og arbejdsdeling mellem jer i ledelsen? Har I alle medbestemmelse? Deler I opgaver og ansvar fornuftigt mellem jer?

Hvornår er I bedst til at lade juniorerne have ‘ægte’ medbestemmelse?

I hvilke situationer kunne I med fordel give juniorerne mere indflydelse? Medbestemmelse er en del af vores Spejdermetode – måden, vi laver og gennemfører vores spejderaktiviteter på. Men hvorfor går vi så meget op i, at spejderne skal have mulighed for at få indflydelse på det, vi laver?

Jo, det gør vi bl.a., fordi medbestemmelse styrker læring og demokrati. Men også fordi vi fra undersøgelser ved, at trivslen blandt spejderne påvirkes negativt, når medbestemmelsen mangler. Det gælder fx, når spejderne skal deltage i aktiviteter, de ikke ønsker at deltage i. Eller når vi som ledere ikke støtter og udvikler de muligheder for medbestemmelse, der er blandt spejderne i patruljen eller mellem spejdere og ledere.

Ved at give spejderne ansvar og prioritere at vejlede i stedet for at styre dem, opnår vi selvstændige juniorspejdere, som oplever, at de ikke bare er en del af, men også bidrager til fællesskabet.

Hvordan sikrer vi ægte medbestemmelse?

At få juniorerne til selv at planlægge og tage beslutninger er ikke lig mindre ansvar for lederne. Det kan indimellem være en svær opgave at skabe et rum, hvor alle spejdere – uanset ressourcer og færdigheder – har mulighed for at få indflydelse.

Vil du hjælpe medbestemmelsen på vej, når du langt med en åben tilgang, men også gennem konkrete tiltag. Herunder har vi samlet nogle tips til at skabe mere medbestemmelse blandt juniorerne.

Tips til mere medbestemmelse

• Er det ofte de samme spejdere, der tager initiativ og fører projekter igennem? Så prøv at lave benspænd for idéprocessen:

Få spejderne til at præsentere hinandens idéer, eller skriv idéerne ned på papir, og træk dem op af en hat én af gangen. • Sørg for, at alle får en rolle. Hvis alle i patruljen har ansvar, vil de blive mere motiverede. Det skal føles vigtigt, at man er der. • Få spejderne til at tage ejerskab. Når de selv har fået idéen og selv står for udførelsen af et projekt, vil de også lægge mere hjerte og energi i projektet. • Vær nærværende og inspirér dem. Spejderne skal kunne få hjælp, når de har brug for det. Hjælp dem gerne ved at spørge ind til deres udfordringer, så de selv finder en løsning. • Slip kontrollen – for at spejderne kan tage ansvar, må vi som ledere give afkald på en del af kontrollen.

Skab et dynamisk møde

På det helt almindelige spejdermøde er der nogle små konkrete fif, der hjælper med at give spejderne indflydelse og medbestemmelse.

Har I fx sat tid af til en leg, så lad juniorspejderne komme med forslag til, hvilken leg I skal lege. Når reglerne til legen skal forklares, så lad en spejder forklare dem og svare på spørgsmål om legen fra de andre spejdere. Er der noget, spejderen glemmer at forklare, så ræk selv hånden op og spørg ind til reglerne. På den måde sætter du juniorspejderen i en lederposition, men kan stadig guide spejderen, hvis der er behov.

Noget af det bedste, du kan gøre som juniorleder, er nogle gange ikke at holde dig til planen. Synes spejderne fx, at en aktivitet er sjov, og vil de gerne tilføje nye regler eller bruge mere tid på den, så lad dem løbe med det. Skrider tidsplanen, så skær noget fra. Der kommer altid en anden anledning til at bruge de aktiviteter, I springer over.

LAD SPEJDERNE PLANLÆGGE FOR HINANDEN

Juniorspejderne har en vild fantasi og kreativitet. Brug nogle spejdermøder, hvor spejderne i patruljer planlægger et spejdermøde for de andre patruljer i grenen.

Det er spejdernes opgave at definere spejdermødets formål, en fantasiramme, indholdet på mødet og en måde at evaluere på. Sæt nogle faste rammer, så spejderne har noget konkret at navigere efter, når de planlægger.

En fast ramme kan fx være, at mødet skal starte med en sang, indeholde mindst en leg, og at de andre spejdere skal lære noget nyt på mødet. Print et stykke papir, hvor spejdermødet er inddelt i bokse. Spejderne kan her skrive den tid, der er afsat til aktiviteten, hvad aktiviteten går ud på, og hvem der er ansvarlig for aktiviteten.

Fejl er godt

Det kan være svært at holde styr på tidspunkter, aktiviteter og de andre spejdere, når man som juniorpatrulje har planlagt sit første selvstændige møde. Selvom tidsplanen skrider, eller der ikke er rafter nok til tre a-bukke, kan et møde godt lykkes. Måske bliver legen endda sjovere, fordi der så skal tænkes kreativt? Evaluér med spejderne, fremhæv de gode ting, og tal om, hvordan de problemer, der opstod, blev afværget, eller hvordan de ellers kunne være løst.

Inddrag din egen erfaring som leder. Fortæl spejderne, hvad du gør, når du ser, at en aktivitet trækker ud, eller vejret gør, at en aktivitet må laves om. Juniorspejderne spejler sig både i hinanden og i deres ledere. Er du åben omkring dine udfordringer, vil de kunne identificere sig med dig, og deres egne fejltrin vil ikke virke så grelle.

Symbolsk vs. ægte medbestemmelse

I spejderarbejdet kan vi skelne mellem “symbolsk” og “ægte” medbestemmelse.

→ Symbolsk medbestemmelse betyder, at spejderne bliver spurgt til deres synspunkter, men ikke har mulighed for at få reel indflydelse.

→ Ved ægte medbestemmelse formår lederne derimod at give spejderne ejerskab og ansvar, så de oplever sig selv som kompetente.

Kigger vi på ægte medbestemmelse, kan det foregå på tre niveauer:

• På det første niveau bliver spejderne hørt og taget alvorligt, og deres input tages med i ledernes planlægning. • På det næste niveau får spejderne indblik i og indflydelse på alle overvejelserne.

Planlægningen sker i fællesskab mellem spejdere og ledere. • På det sidste niveau er spejderne også beslutningstagere – enten alene eller i samarbejde med lederne. Lederne har her en vejledende rolle fremfor en styrende.

Det giver rigtig god mening at veksle mellem de tre niveauer ud fra den specifikke aktivitet og spejdernes færdigheder.