5 minute read

Juniorerne: Mellem barndom og ungdom

JUNIORERNE:

MELLEM BARNDOM OG UNGDOM

Juniorerne har en alder, hvor de hverken er små børn eller teenagere. De kaldes derfor også for ‘tweens’, da de er imellem (‘in between’) barndom og ungdom. De er store nok til at klare en masse praktiske ting selv, og har på mange måder deres energi rettet mod de store emner i livet. Samtidig sniger pubertetens hormonelle, fysiske og følelsesmæssige forandringer sig ind på dem.

FOTO MORTEN HATTING VOLTELEN

OG GUSTAV UTKE KAUMAN

Abstrakt tænkning giver muligheder

Juniorernes måde at tænke på begynder i denne alder mere at ligne voksnes. Hvor yngre børn tænker konkret og relativt kortsigtet, så kan juniorerne begynde at tænke mere abstrakt og fremadrettet, ligesom de bliver bedre til at tænke i problemløsning.

Dette giver nye muligheder for at inddrage dem i planlægningen af aktiviteterne. De kan nu deltage i at sætte mål – også når målet er lidt ude i fremtiden. Og juniorerne bliver dygtigere til at organisere og gennemføre det, de planlægger.

Hjernens udvikling skal fortsat stimuleres, og det er derfor vigtigt at give dem lov til selv at prøve at planlægge og gennemføre aktiviteter. Det kan i første omgang være at stå for en leg, for et kvarters aktivitet eller for indkøb til et måltid.

Og så kan det godt være, at juniorernes planlagte aktivitet tager meget længere eller kortere tid end aftalt. Så må vi som ledere træde til og hjælpe. Særligt må vi hjælpe juniorerne med at lære af deres erfaringer, så planlægningen måske lykkes lidt bedre næste gang.

De kan og vil virkelig meget

De 10-12-årige ønsker at have medbestemmelse og sætte deres fingeraftryk på aktiviteter, de er med i. De begynder at være mindre egocentriske og mere gruppeorienterede og vil gerne lave noget sammen med andre. De kan se samspil og roller og har mulighed for at lære formelle værktøjer til fx planlægning, gennemførelse og evaluering af aktiviteter.

Det er forskelligt fra gruppe til gruppe, hvor meget vi ledere giver juniorerne ansvar for. Men der er mange steder, hvor spejderne selv må planlægge og gennemføre en døgnhejk. Er du som leder utryg ved det, så start med en halv dags vandretur eller en dagshejk. Det vigtigste er, at juniorene oplever, at deres kompetencer tages alvorligt, og at I som ledere har tillid til dem og tør overlade en del af ansvaret til dem.

Puberteten banker på døren

Puberteten indtræder hos piger ofte i 10-11-årsalderen og hos drenge lidt senere, omkring de 12-14 år. For mange juniorer kan det være svært at håndtere de forandringer, det medfører. De står i et grænseland, hvor de langsomt er på vej væk fra barndommens trygge land, og ud i noget som de slet ikke kender. Det kan fx være svært at takle, at man som 10-årig pige netop har fået sin første menstruation, mens man på alle andre fronter stadig føler sig som et barn.

Juniorerne er netop ‘in between’. Og derfor behøver de på den ene side at udfolde og udfordre alt det, deres krop og hjerne giver dem mulighed for, og på den anden side skal de have kæmpe voksenopbakning, når følelserne giver usikkerhed og utryghed ved fremtiden. Her må vi som ledere holde øjne og ører åbne og prøve at finde balancen mellem kærlige skub fremad og en rolig arm i ryggen.

Fasthold legens elementer – men kald det gerne noget andet

Juniorerne er mere gruppeorienterede end de mindre spejdere. I valget af venner prioriteres det derfor heller ikke kun, at man er god at lege med, men også hvordan man svinger socialt.

Ja, faktisk er det også alderen, hvor det kan blive pinligt at lege med hinanden. I hvert fald hvis man kalder det for leg. Langt de fleste i junioralderen elsker dog stadig samspillet, energien og den fysiske aktivitet, der er i lege, bl.a. også fordi det er et genkendeligt og trygt rum. Så leg endelig en masse og på mange forskellige måder. Kald det noget andet, om nødvendigt, for at undgå modstand på det.

Også andre traditioner fra tidligere kan med fordel fastholdes. Hvis I fx har tradition for godnatlæsning og putning, så overvej at fastholde den rutine, selvom mange juniorer måske dykker ned i posen, når du kommer for at give et klap på skulderen eller godnatknus. Juniorerne har i denne tid brug for, at nogle ting ikke forandrer sig – det gør dem trygge og får dem til at føle, at de hører til. Ligesom med alt andet er det dog op til en konkret vurdering af netop jeres juniorflok.

Du er vigtig – og måske et forbillede

Mange af de 10-12-årige dyrker idoler. Det kan være YouTubere, sportsstjerner, skuespillere eller sangere. De opleves som seje, har det rigtige outfit (hvilket i den alder begynder at fylde) og siger cool ting.

Men tag ikke fejl: I en tid, hvor man begynder at kigge mod voksenalderen, bliver ‘rigtige’ og ‘helt almindelige’ voksne også ofte forbilleder. Her kan du som leder gøre en forskel. Hav modet til at vise mange sider af dig selv – både det, du er god til, og det, du arbejder med at udvikle. Hvis du samtidig udstråler, at du har det fint med begge dele, og det at være et nuanceret og ’helt’ menneske, så har du alle muligheder for at være et godt forbillede i en periode, hvor der skrues op for egen identitetsdannelse.

Til overvejelse i juniorledelsen

Hvornår oplever I konkret, at jeres spejdere er spændt ud mellem barn- og ungdom? Oplever I, at jeres spejdere reagerer mod ’barnlige’ aktiviteter som lege og særlige fantasirammer? Hvornår? Kan I justere på noget, som gør, at spejderne er med på aktiviteten?

Hvordan sikrer I den gode balance mellem at give spejderne udfordringer og tryghed? Kan I overlade mere ansvar til juniorerne, end I gør i dag? Hvad vil det medføre af fordele og ulemper?