2 minute read

Turisthus Nord årsberetning 2020

TURISTHUS NORD ÅRSBERETNING2020

Turisthus Nord årsberetning 2020

Advertisement

2020 blev et år, hvor der blev vendt op og ned på mangt og meget . Vi stod helt klar med tilrettelagt markedsføring og andre aktiviteter i begyndelsen af året . Men allerede i marts gjorde coronaen sit første indtog og vendte forventningerne til usikkerhed .

Det blev et forår med mange omsadlinger, indtil sommervejret gjorde sit til, at vi fik primært danskerne rundt i sommerlandet og også til toppen af Danmark . Det var et stort højdepunkt, da det på kort tid lykkedes at indsamle 1,2 mio . kr . fra banker, foreninger og erhvervsliv til særlig markedsføring i Danmark for at tiltrække sommergæster fra resten af landet . Der var meget kort fra tanke til handling . Genstart NU-kampagnen var i luften inden for få uger, takket være de mange bidragydere, og den gjorde sit til, at vi, på trods af alt, kom ud ud af 2020 med et tilfredsstillende resultat .

Set i lyset af, at coronaen endnu ikke har sluppet sit tag, kan vi alt i alt være tilfredse med den højsæson og det efterår, vi fik . Men de tre nedlukninger, den nordjyske og de to landsdækkende, har selvfølgelig haft betydning for aktiviteten, ligesom de fleste events i årets løb måtte aflyses .

Ny strategi under udrulning

Hos Turisthus Nord har vi også brugt 2020 på at arbejde videre efter vores nye strategi, som fokuserer på mere salg og bedre bundlinje til vores medlemmer . 2020 blev det sidste år, hvor foreningen hav-

de kontrakt med Frederikshavn Kommune . Turisthus Nord er nu en 100% medlemsejet, uafhængig forening . Det betyder, at vi fremadrettet sætter alle ressourcer ind på udrulning af den nye, kommercielle strategi .

Ændringerne i finansieringen betyder også, at Turisthus Nord ikke længere driver fysiske turistkontorer . Vi fastholder dog tilstedeværelsen som medlemskontor i Skagen på Sct . Laurentii Vej 6B og i Sæby, hvor vi findes i ’Retfærdigheden’ i Algade .

Højt niveau trods hårde tider

I betragtning af de kolbøtter og svære udfordringer, som 2020 har stillet dansk turisme overfor, kommer vi i Turisthus Nord ud med et resultat, som vi kan være stolte af . Det skyldes både hårdt arbejde, forudseenhed og omstillingsparathed . Vi har grebet de muligheder, der har været, og er, sammen med et stærkt turisterhverv, godt rustet til fremtiden med de ændringer i rejsevaner og forbrugsmønstre, som pandemien har medført .

Det er også vidne om, at vi og vores medlemmer står på skuldrene af et særdeles stærkt brand opbygget gennem årtier .

Ulla Mosich René Zeeberg Formand Turistdirektør