1 minute read

MIG OG MIT HJEMMESTUDIE

Bo Olsen, 53 år, lever med sclerose og spiller livekoncerter på Facebook fra sit hjemmestudie i Rebild

”Med mit hjemmestudie har jeg fundet en ny måde at nå ud til mit publikum på”

I Bo's stue er fjernsyn udskiftet med computer, højtalere og massere af instrumenter.

I Bo's stue er fjernsyn udskiftet med computer, højtalere og massere af instrumenter.

Tre gange om ugen spiller Bo Olsen livekoncerter over sin Facebook, da han på grund af sin sclerose ikke længere kan komme ud at spille.

Guitarer i forskellige farver hænger på væggen, og fjernsynet er skiftet ud med videoudstyr i stuen hos Bo. 53-årige Bo Olsen har spillet musik hele sit liv som festmusiker i forskellige bands og som soloartist. I 2015 nåede han til semifinalen i tv-programmet "Dansktop Talent", og han havde planer om at danne et oneman-band, hvor han selv skulle spille alle instrumenterne.

Men i 2019 får Bo konstateret sclerose og bliver sengeliggende helt op til 18 timer om dagen. Så han må gentænke sit liv.

”Jeg er entertainer. For mig betyder musik, at jeg kan være noget for nogen. Så jeg var rigtig langt nede, da jeg ikke længere kunne komme ud at spille,” fortæller Bo.

Hans ældste søn hjalp ham derfor med at få et hjemmestudie op at stå, så Bo igen kan opleve glæden ved samspillet med publikum, når han spiller sine tre ugentlige koncerter over Facebook.

”Det har givet mig glæden ved livet tilbage. På Facebook oplever jeg næsten mere kærlighed end før. Folk skriver søde kommentarer og sender hjerter,” siger han.

Koncerterne hjælper også Bo til et bedre liv fysisk og kognitivt. ”Det er god træning for min hjerne, for jeg skal både være vært og lyd- og kameramand. Og når jeg optræder, træner jeg finmotorikken i mine fingre og lungerne, når jeg synger,” forklarer Bo.

Har du kommentarer til artiklen? Skriv til pch@scleroseforeningen.dk