1 minute read

Øjeblikket

Et kram på årsmødet i lokalafdelingen Storkøbenhavn­Vestegnen til Charlotte Masse, der stopper i bestyrelsen. Charlotte, der selv lever med sclerose, har de seneste fem år fokuseret på nydiagnosticerede og sammen med sine to døtre, Emma og Lea, inviteret til en dialog om livet med sclerose.

”Charlotte har været en meget vigtig brik, når det kommer til at turde tage fat på nye og sårbare temaer som for eksempel angst og familie, som hun har skabt arrangementer om. Det er også Charlottes fortjeneste, at vi har fået digitale arrangementer i vores lokalafdeling, hvor der er tre gange så mange, der dukker op online som fysisk. Her har hun virkelig formået at skabe et helt særligt rum”, fortæller lokalformand Kenneth Bjerregård. I disse måneder bliver der holdt årsmøder i alle Scleroseforeningens 43 lokalafdelinger. ◼