Prestigefyldt MS- forsknings pris er opkaldt efter neurologiens Napoleon

Den mest fornemme pris inden for scleroseforskning, The Charcot Award, er siden 1969 blevet tildelt forskere for deres livslange bidrag til forståelsen af MS. Netop nu udvælges dette års vinder. Men hvilken betydning har prisen egentlig haft for MS-forskningen gennem tiden – og hvorfor har kun én kvinde fået hæderen?

Første gang man diagnosticerede et menneske med sclerose, var i 1868. Det var den franske professor i anatomisk patologi og neurolog Jean-Martin Charcot, der dengang gjorde opdagelsen af ‘sclérose en plaques’.

I dag anerkender man Charcot som grundlæggeren af den moderne neurologi, som vi kender den i dag. Hans pionerende betydning for forskningen i sclerose førte til, at Multiple Sclerosis International Federation (MSIF) opkaldte en prestigefyldt international MS-forskningspris efter netop ham.

The Charcot Award, som den hedder, er siden 1969 blevet tildelt forskere, som har dedikeret en livslang og banebrydende indsats inden for forskningen i sclerose – og bidraget til forståelsen af den.

”De personer, som vinder Charcot-prisen, har gjort monumentale fremskridt inden for forskningen i MS”, forklarer

Michael Thor, der er senior international forskningsmedarbejder hos MSIF, der står bag prisen.

Hvem var Charcot?

I slutningen af 1800-tallet fungerede Charcot som verdens første professor i neurologi. Hans forskning havde så stor indflydelse på udviklingen af neurologi og psykologi i hans samtid, at han efter sigende gik under navnet neurologiens Napoleon i akademiske kredse.

Til daglig arbejdede han ved sindssygehospitalet La Salpêtrière uden for Paris, hvor interesserede fra hele Europa valfartede til for at overvære hans seminarer og hypnotiske eksperimenter med det, man dengang karakteriserede som ‘hysteriske’ patienter.

Selvom Charcot i dag hyldes for sine videnskabelige bedrifter, var han faktisk en kontroversiel skikkelse, som delte vandene i samtiden. Det var nemlig ikke kun lutter begejstring, hans idéer og eksperimenter blev mødt med. Flere kritiserede Charcot

Hvordan udvælger MSIF vinderen?

For at blive kandidat til selve The Charcot Award skal man nomineres af medlemmerne i MSIF. To repræsentanter fra hvert land kan hver især indsende en nominering til prisen, og derefter mødes MSIF’s eksekutive komité for at evaluere nomineringerne.

Selve prisoverrækkelsen foregår under verdens største MS-konference, ECTRIMS (Congress of the European Committee for Treatment and Research), hvor der er cirka 8.000 deltagere. Den bliver i år afholdt i Milano til oktober. Her får prisvinderen også æren af at give det afsluttende Charcot-foredrag til konferencen.

for det uetiske i at afholde sine ‘hypnoseshows’ i fuld offentlighed, hvor han forsøgte at kurere mennesker for ‘hysteria’. Dengang var der nemlig ikke tradition for at anvende mennesker i eksperimenter og forskningsforsøg på samme måde som i dag.

Scorsese inden for MS-forskning

Det er ikke alle, der bare sådan lige gør sig fortjent til at blive nomineret til den fine forskningspris i Charcots navn.

”Når du når et vist niveau i din forskerkarriere, hvor du virkelig har gjort dig bemærket med dine videnskabelige bidrag, på samme måde som for eksempel Martin Scorsese har gjort det i filmbranchen, så er du nok en af de personer, der kan blive nomineret til prisen”, forklarer Michael Thor.

Og kigger man på listen over vindere af den fornemme pris gennem tiden, så er det tydeligt, at der virkelig er tale om forskere, der har bidraget med betydelige fremskridt inden for forskningen i sclerose.

På listen finder vi for eksempel den newzealandske professor William Ian McDonald, der vandt i 1991. Han var en ledende verdensfigur på scleroseområdet i den sidste del af det 20. århundrede.

Han transformerede forskningen i sclerose fra at være præget af en række usammenhængende tilgange til sygdommen – til at udvikle sig til et sammenhængende og videnskabeligt forskningsfelt. De nuværende internationale kriterier, som man diagnosticerer patienter med i dag, hedder McDonald­kriterierne og er opkaldt efter ham.

Da MR­scanningsmetoden blev introduceret i forskningsverdenen, var han også hurtig til at anerkende dens potentiale inden for diagnosticering, overvågning og forebyggelse af multipel sclerose. Og takket være ham bruges MR­scanninger i dag til at fremskynde overvågningen af kliniske forsøg.

Amerikanske Byron H. Waksman er en anden Charcot Award-vinder (1993), der er værd at fremhæve. Han var en fremtrædende immunolog og pionér inden for det neuro­immunologiske felt.

Waksman var den første, der samlede en række sygdomme under termen ‘autoimmune sygdomme’ – og så fandt han også frem til de centrale T­celler, som man ved spiller en rolle inden for udviklingen af MS.

En tredje professor og neurolog, du skal høre om, er japanske Yoshigoro Kuroiwa, der vandt prisen i 1988. Han var en ledende neurologisk skikkelse, der introducerede den moderne neurologiske videnskab i Japan og store dele af Asien. Kuroiwa havde et meget respekteret og anerkendt internationalt ry. Og så var han den første til at diagnosticere et menneske med MS i Japan i slutningen af 1950’erne. Dengang troede man ellers ikke, at der var nogen forekomst af sygdommen i landet.

Og man kunne nævne mange flere af de prisvindere, der har skabt livslange resultater inden for MS­forskning gennem tiden.

Kvinde brød igennem glasloftet

Men først i 2019 vandt en kvinde prisen. Hun hedder Catherine Lubetzki og er stadig den eneste kvinde, der har vundet.

Hun er professor i neurologi ved Sorbonneuniversitetet i Paris og leder af scleroseklinikken og overlæge ved afdelingen for neurologiske sygdomme på Salpêtrière Hospital – det samme hospital, som Charcot i sin tid arbejdede på. Men dengang var det et sindssygehospital. sclerose og er anerkendt for at have etableret en række MSinitiativer i hele Europa og for at have bidraget til udviklingen af en lang række sclerosebehandlinger. Og har mere end 400 videnskabelige publikationer i bagagen.

”Professor Catherine Lubetzki har virkelig rykket grænserne for at forstå remyelinisering og demyeliniseringsprocesserne ved sygdommen. Altså de helt basale videnskabelige aspekter. Hun har udgivet mange banebrydende artikler på området, som har været med til at sætte gang i kliniske forsøg med lægemidler, der fremmer remyelinisering”, siger Michael Thor fra MSIF.

Oversat til lægmandssprog betyder det, at hun har haft en stor betydning, når det gælder om at forstå MS’ nedbrydelse af aksonerne – de nervetråde, der sender impulser ud – og nervebanerne inde i hjernen. Det kaldes for en demyelinisering, og den gør, at nerveimpulserne ledes langsommere, fordi myelinet, et meget vigtigt fedtstof, nedbrydes. Det skaber læsioner i hjernen.

Hun er blot den anden kvindelige professor i neurologi i Frankrig og faktisk den første til at lede sin neurologiske afdeling. Lubetzki er desuden en respekteret mentor og et forbillede for mange unge kvinder i forskningsverdenen.

Ud over selv at bryde igennem glasloftet i internationalt forskningsregi er Lubetzki nemlig også fortaler for, at langt flere kvinder engagerer sig i det neurologiske felt. På trods af at man oplever en generel stigning i antallet af kvinder inden for hendes videnskabelige område, har Lubetzki udtalt, at der er brug for langt flere kvindelige MS-forskere.

”Sclerose er en sygdom, der rammer kvinder oftere end mænd, og der er mange fremragende MS-forskere, som er kvinder. Så jeg ved ikke, hvorfor det har været sådan historisk, at der ikke er flere kvinder, der har vundet Charcot-prisen”, siger Michael Thor.

Han mener dog, at der er ved at ske en ‘positiv forandring’ med initiativer, der kan skabe mere kønsmæssig balance i forskningsverdenen. Her peger han blandt andet på det internationale netværk for kvinder inden for MS-området, arbejde i bestyrelser og andre initiativer.

En af Soelberg Sørensens mest banebrydende bidrag var, da han var med til at finde ud af, at tidligere former for sygdomsmodificerende medicin ikke virkede på grund af en række antistoffer i kroppen, der neutraliserede effekten. Den viden er blevet brugt inden for udvikling af behandling over hele verden siden.

Deadline for nomineringer til The Charcot Award var i februar, og i disse måneder mødes komitéen for at udpege 2023­vinderen. Selve offentliggørelsen finder sted i juli.

”Og det er en vigtig udvikling. Vi bevæger os langsomt mod en mere kønsmæssig balance inden for den videnskabelige MS-sfære, men det tager desværre lidt for lang tid”.

Den eneste dansker

Der er også et andet navn på listen, der er iøjnefaldende. Og det er, fordi det er dansk. Per Soelberg Sørensen vandt i 2017 prisen for sin fremragende forskning i forståelse, behandling og forebyggelse af sclerose.

”Jeres landsmand Per Soelberg Sørensen er en fantastisk forsker. Han grundlagde den tværfaglige danske scleroseklinik og Det danske sclerosebehandlingsregister (nu fusioneret med Det Danske Scleroseregister, red.). Og så er han stadig en aktiv figur. Han er blandt andet en del af The European Charcot Foundation og har en stærk tilstedeværelse på det internationale MS-felt”, siger Michael Thor.

Soelberg Sørensen er en af de mest fremtrædende kliniske neurologer inden for

Men én ting er sikkert. Det bliver endnu et livsværk, der har haft afgørende betydning for MS-forskningen, der hædres. For uundværlige videnskabelige resultater, som alle andre MSforskere kan stå på skuldrene af, når koden skal knækkes. ◼

Nysgerrig?

Læs mere i bogen ‘Courage: The Story of the Might Effort to End the Devastating Effects of Multiple Sclerosis’, der handler om kvinden bag MSIF, Sylvia Lawry.