TEMA: ALTERNATIV BEHANDLING I DANMARK

TEMA

HISTORIEN OM ALTERNATIV BEHANDLING I DANMARK

Alternative og komplementære behandlingsmetoder har i mange år været udbredt blandt danske sclerosepatienter. Men hvorfor er det alternative behandlingsfelt ikke mere anerkendt i det danske samfund, når det i for eksempel Tyskland og USA betragtes som et integreret supplement til lægekundskaben?

Der er ikke tale om engangsforsøg, men at mennesker med sclerose konsekvent benytter sig af noget, der ligger ud over det konventionelle.

”Der er meget få danske læger, der ved nok til at turde begive sig ud i at tænke i alternativ medicin eller behandling”

Anna Iben Hollensberg, der både er uddannet læge og naturmediciner, efterspørger en større nysgerrighed blandt lægevidenskaben, når det gælder alternative behandlingsmetoder – for patienternes skyld. Scleroseforeningens forskningschef Lasse Skovgaard er enig. For op mod 85 procent af de danskere, der lever med sclerose, benytter sig af komplementær medicin af forskellig art. Vi dykker ned i den danske tradition for alternativ behandling.

Her i Danmark er vi ”ualmindeligt lidt nysgerrige” på det alternative og komplementære behandlingsområde. Danske læger har slet ikke blik for, at der eksisterer en hel verden af alternativ viden og faglighed, der rækker ud over den konventionelle lægevidenskab.

Det mener Anna Iben Hollensberg, der er heilpraktiker og speciallæge i almen medicin. ”I Danmark er der traditionelt set få læger, der ved nok om emnet til at turde begive sig ud i at tænke i alternativ medicin og behandling. Der er ikke et udbredt kendskab til de komplementære behandlingsmetoders potentiale,” siger hun. ”Jeg kan godt blive lidt bekymret for, at lægerne ikke er mere frit tænkende og undersøgende på patienternes vegne. Man skal ikke lade sig nøje, når der eksisterer en hel verden af alternativer til den konventionelle medicin.”

Sclerosepatienter er alternative

Ifølge en ny rundspørge blandt Scleroseforeningens medlemmer har 53 procent af svarpersonerne inden for de sidste 12 måneder benyttet sig af en eller flere typer komplementær eller alternativ behandling.

Og lægger man kosttilskud og naturmedicin oveni, så er antallet faktisk helt oppe omkring 80-85 procent, der inden for det seneste år har benyttet sig af komplementær medicin, siger Scleroseforeningens forskningschef Lasse Skovgaard: ”Der er ikke tale om engangsforsøg, men at mennesker med sclerose mere konsekvent benytter sig af noget, der ligger ud over det konventionelle. Det er en del af måden at håndtere sygdommen på, og det skal mennesker med sclerose naturligvis have hjælp til. Interessen har været stabil blandt sclerosepatienter i mange år, så der er ikke tale om døgnfluer, der forsvinder igen,” siger forskningschefen.

De mest udbredte behandlingsmetoder blandt mennesker med sclerose i Danmark er naturmedicin og kosttilskud, mindfulness og meditation, yoga, alternativ massage (bindevæv) og særlige diæter. Og de primære grunde til, at sclerosepatienter vender blikket mod det alternative, er for at opnå større velvære, at styrke kroppen, mindske træthed og bekæmpe smerter, herunder spændinger og kramper.

Ingen gør det for at reducere antallet af attaks – sclerosepatienter er fuldstændig klar over, at de alternative behandlinger ikke har et helbredende formål. ”Selvfølgelig er der også nogle, der håber, at man inden for den komplementære og alternative behandlingsverden har fundet nogle teorier til at knække koden, så man får en varig bedring af sygdommen. Men det er ikke det, der fylder,” forklarer Lasse Skovgaard.

Hyperindividualistisk tilgang

Anna Iben Hollensberg driver til hverdag Nordic College of Natural Medicine, der er et privat uddannelsessted for alternativ og komplementær behandling. Tidligere har hun i en årrække haft en lægepraksis i Bjerringbro i Jylland. ”I virkeligheden er min tilgang ikke så meget anderledes, end da jeg var praktiserende læge, hvor jeg udskrev konventionel medicin til mine patienter, hvis du spørger mig.”

Hun har behandlet flere mennesker, der lever med

”Infrarød sauna og tyngdedyne giver mine ben ro, så jeg kan sove mere end to timer sammenhængende – og osteopati gør, at mine føleforstyrrelser er mindsket væsentligt lige nu.” Tina Zacho Juel

”Jeg har fundet ro, balance og overskud til hverdagen ved at dyrke yoga og meditation. I dag er jeg yogainstruktør og underviser blandt andet i et fitnesscenter.” Anne Marie

Lindquist

sclerose. Og selvom det er en autoimmun, fremadskridende sygdom, der ikke kan helbredes, så handler det for Anna Iben Hollensberg om at danne sig et helhedsorienteret indtryk af sclerosepatienters samlede immunitet. ”Jeg kigger på, hvor patienten har nogle mangler, defekter eller svækkelser i kroppen. Jeg begynder for eksempel med at kigge på, hvorfor immunsystemet ikke er i stand til at reparere følgerne af Epstein-Barr-virussen.”

Der kan også være andre grunde, også psykologiske, til, at immunresponset generelt er svækket. ”Inden for komplementær behandling har vi en grundlæggende forståelse for, at vi kigger på årsagsbehandling i stedet for symptombehandling. Det vil sige, at vi prøver at forstå livshistorien og roden til skaderne. Vi forsøger at spole tilbage til, hvornår kæden hoppede af, og hvornår det udviklede sig.”

Hun arbejder ud fra en holistisk tilgang inspireret af den amerikanske tradition ”Functional Medicine”, hvor man evaluerer 360 grader rundt og ”vender hver en sten”. ”Vi er inde at kigge på, hvad der gør, at immunforsvaret kan være forstyrret. Er der fødevareallergier, intolerancer og skjulte infektioner i mandlerne eller rundtomkring i kroppen? Som måske dræner kroppen, hvor den ellers skulle bekæmpe sclerose.”

Som naturmediciner er den grundlæggende tilgang ifølge Anna Iben Hollensberg, at kroppen som udgangspunkt er selvhelbredende. Men eftersom behandlingerne har et ”hyperindividuelt” afsæt, behandler hun sjældent patienter ens.

Det er tankevækkende, at lægers generelle nysgerrighed efter og interesse for det alternative og komplementære behandlingsområde er bevaret i blandt andet England, Tyskland og USA, hvor vi i Danmark er ualmindeligt lidt nysgerrige.

Ikke nok patientsikkerhed

I den offentlige debat herhjemme har anerkendte danske læger længe både kritiseret og advaret mod alternative behandlere, blandt andet i Berlingskes og Dagbladet Informations spalter.

Kritikken har gået på, at kontrollen er utilstrækkelig, at der ikke er nok patientsikkerhed – og slet ikke nok dokumentation og evidens for, at de alternative behandlinger virker.

På nuværende tidspunkt eksisterer der ikke konkrete krav om viden, uddannelse om og erfaring med kroppen eller de sygdomme, de alternative behandlere mener at kunne behandle. Og som patient efterlades man derfor uden hjælp til objektiv klageadgang og erstatning, som man ellers kender i det offentlige sundhedsvæsen, hvis en alternativ behandling skulle gå galt.

Hvad er komplementær behandling?

Alternativ behandling kaldes også komplementær behandling. Det er ikke én type behandling, men dækker over mange forskellige behandlinger, praksisser og produkter, der enten ikke eller kun delvist er inkluderet i det konventionelle sundhedsvæsen. De behandlinger, som lægen ikke tilbyder eller henviser til, og som Sygesikringen ikke giver tilskud til. Derfor skal du selv opsøge det og selv betale. Fælles for de alternative behandlingsformer er, at du ofte behandler ud fra en holistisk tilgang til mennesket og sygdom. Det vil sige, at mennesket bliver set som en helhed, hvor det fysiske spiller sammen med det psykiske, sociale og nogle gange åndelige.

3 ofte stillede spørgsmål

Ifølge Lasse Skovgaard er der rigtigt nok ikke tilstrækkelig dokumentation til, at man kan svare på, hvad der virker og ikke virker for sclerosepatienter. ”Vi er et sted, hvor man kan få nogle indikationer på behandlinger, der virker. Men det er i sidste ende op til den enkelte patient – i samarbejde med læge, MS-sygeplejerske eller andre sundhedsprofessionelle – at afprøve nogle behandlinger på baggrund af dokumentation af erfaringer og klinisk vejledning,” siger han. ”Man skal bare være sikker på, at der ikke er for mange bivirkninger og interaktioner med konventionel medicin.”

Men det er ikke i alle lande, at alternativ medicin betragtes med så kritiske øjne. Ud over at være uddannet speciallæge i almen medicin fra Aarhus har Anna Iben Hollensberg gennem årene taget uddannelser i England, USA og Schweiz. ”Og mange gange har jeg undret mig over de nationale og kulturelle forskelle, der er i forhold til brugen af og tilgangen til komplementær behandling og alternativ medicin. Det er tankevækkende, at lægers generelle nysgerrighed efter og interesse for det alternative og komplementære behandlingsområde er bevaret i blandt andet England, Tyskland og USA,” siger Anna Iben Hollensberg.

Kvaksalverloven, der ændrede alt

En af de helt store årsager til, at vi sakker bagud på det alternative område i forhold til et naboland som Tyskland, er nok, at vi i Danmark brød med en historisk tradition for brugen af komplementær medicin for cirka 200 år siden. I 1794 indførte Danmark nemlig kvaksalverloven, som gjorde det ulovligt at behandle folk, hvis ikke man havde en lægefaglig uddannelse. Og det skilte for første gang de alternative behandlere fra lægestanden – eller medicinere og kirurger, som de kaldtes dengang. Hvis man tænkte alternativt, var man per definition en kvaksalver, og det var der selvfølgelig ikke mange læger, der ville være.

Indtil da fungerede præster, barberere og selvudlærte folk som læger. For de få uddannede læger, der fandtes, var stort set alle i de større byer, og folk havde ikke altid mulighed for at komme dertil.

Den historiske opdeling i lovgivningen på sundhedsområdet kan betyde, at det danske sundhedssystem er bygget op omkring et snævert fokus på konventionel lægevidenskab i form af ”farmakologi og kirurgi” – og at man ikke har valgt at undervise i komplementær medicin og behandling på lægeskolerne.

Det var faktisk først i 1935, det blev lovligt for lægmænd at tage syge i behandling, selvom de ikke

Er naturlig medicin bedre for min krop?

Mange alternative behandlingsformer kaldes naturlige. Ordet kan give en falsk sikkerhed for, at behandlingen er harmløs. Scleroseforeningen anbefaler derfor, at du altid taler med din læge, inden du afprøver en form for alternativ behandling, så lægen kan vurdere, om den alternative behandling vil påvirke din øvrige behandling.

Kan alternativ behandling være skadelig for mig?

Det er vigtigt, at du gør dig klart, hvad du forventer at opnå af den alternative behandling, og hvor sandsynligt det er i din situation. Overvej, hvad du er villig til at investere, og hvordan det vil påvirke dig, hvis du bruger tid og penge på en dyr eller tidskrævende behandling. Og mærk løbende efter, hvordan det påvirker dig. Det er vigtigt at turde sige stop. Kuren skal ikke være værre end sygdommen.

Virker alternativ behandling mod sclerose?

De alternative behandlingsformer bliver ikke inddraget i det etablerede behandlingssystem, fordi der ikke er overbevisende dokumentation for virkningen. Men erfaringer viser, at en del mennesker med sclerose oplever en god effekt, når de bruger alternativ behandling. Det kan være en god idé at bruge lidt tid på at finde den rigtige behandler. Styrelsen for Patientsikkerhed har mange gode råd, og her kan du også finde en oversigt over foreninger, der kan hjælpe med at finde den rette alternative behandler.

w Læs mere hos Styrelsen for Patientsikkerhed på stps.dk

Hvad anbefaler Scleroseforeningen?

Scleroseforeningen fraråder, at alternativ behandling bruges i stedet for konventionel lægelig behandling. Men vi ved, at mange mennesker med sclerose oplever at få noget godt ud af at bruge alternativ behandling, og vi forholder os derfor åbent til at anvende det som supplement til den medicinske behandling. Det er vigtigt at slå fast, at der ikke findes en alternativ eller komplementær behandling, der kan kurere sclerose. Men sclerosepatienter kan opleve at få øget energi, øget velvære eller lindring i scleroserelaterede symptomer.

bruger receptpligtig medicin, foretager operative indgreb, bruger bedøvelse eller behandler smitsomme sygdomme og kønssygdomme.

Efterhånden er det alternative og komplementære felt blevet udvidet og accepteret gradvist i samfundet. I 1978 fik kiropraktorerne som de første blandt de alternative behandlere en overenskomst med Sygesikringen. Et årti senere blev de omfattet af Patientklagenævnet, og i 1994 opstod den første kiropraktoruddannelse ved Syddansk Universitet.

På det tidspunkt havde Sundhedsstyrelsen allerede oprettet ”Råd vedrørende alternativ behandling”, og i løbet af 1990’erne åbnede en række sundhedscentre, hvor læger benyttede sig af både konventionel og alternativ behandling.

Fra 2000 til 2012 havde Danmark endda et Videns- og Forskningscenter for Alternativ Behandling (ViFAB), som dog blev nedlagt, da der ikke længere var politisk opbakning til at finansiere det.

Skal vi være mere som Tyskland og USA?

I den tyske lovgivning har de til gengæld et regelsæt om, at når man har medicin og forskellige medikamenter, man har brugt gennem tiderne, og der er en tradition for anvendelsen inden for forskellige områder, så godtager man brugen af den.

“Hvis man historisk har brugt en bitte urt af en slags mod smerter, så kan man få det godkendt til at være tilgængeligt på hylden over traditionelt anvendte præparater,” fortæller Anna Iben Hollensberg.

Som supplement til den akademiske lægevidenskabelige uddannelse eksisterer også heilpraktikeruddannelsen i Tyskland. En lægmandsuddannelse, der tager udgangspunkt i naturmedicin og gammelkendte behandlingsmetoder, som er accepteret, fordi de er anvendt gennem generationer. Og så underviser de faktisk også i komplementær medicin på Witten/ Herdecke Universitet. I Tyskland kan man nemlig som læge tage en toårs naturmedicinsk overbygning på sin lægeuddannelse. Og så må man bruge de apotekermidler, som heilpraktikerne bruger.

I USA er anvendelsen af komplementær og alternativ medicin og behandling også udbredt. I folkemunde kalder de det for ”integrative medicine” og ”functional medicine” – og det er et integreret element i det amerikanske sundhedsvæsen.

Men i Land of the Free er der helt andre interesser på spil. Ifølge Anne Iben Hollensberg er behandlingstilbuddene nemlig langt mere symptombehandlende og produktorienterede i forhold til den tyske – og danske – tilgang. Det er nok, fordi sundhed er ”forsikringsdrevet på en ekstrem måde”, forstået som at der er store private kommercielle interesser bag både den konventionelle og naturmedicinske industri. Hvis man fejler noget i USA, så er tendensen, at man bliver tilbudt et hurtigt ”fix”. Og det er med til at skævvride den ”rolige objektivisering af tingene, som vi godt kan lide i Europa”, siger Anna Iben Hollensberg.

”Jeg fik engang akupunktur mod svimmelhed og kvalme under et attak. Det var så fantastisk. Hjalp virkelig meget.” Rikke Olesen

Er drømmen et nationalt videnscenter for komplementær behandling?

Det har været en central mærkesag for Scleroseforeningen i mange år at etablere et uafhængigt nationalt videns- og forskningscenter for alternativ og komplementær behandling. En politisk dagsorden, der også bakkes op af Danske Patienter, Lægevidenskabelige Selskaber og Lægeforeningen.

Ifølge forskningschef Lasse Skovgaard vil et permanent videns- og forskningscenter for alternativ og komplementær behandling kunne imødekomme den stigende interesse på området og styrke dialogen mellem patienter og sundhedsvæsen gennem en mere helhedsorienteret behandlingstilgang. ”Sclerosepatienter skal have hjælp og støtte til at gøre noget ved deres sygdom, der ligger ud over de konventionelle behandlinger. Og der er i dag ikke tilstrækkelig hjælp at hente. I foreningen gør vi, hvad vi kan med vores begrænsede ressourcer for at samle viden på området og formidle det til vores medlemmer. Men et nationalt videnscenter vil have én opgave, nemlig at holde sig opdateret om og formidle ny forskningsbaseret viden på det komplementære og alternative område ikke kun for mennesker med sclerose, men også mennesker med andre diagnoser,” siger han.

Der er blandt andet brug for dokumentation for alternative behandlingers effekt, et overblik over bivirkninger og eventuelle interaktioner mellem komplementær behandling og konventionel medicin. ”Derfor er der brug for en central instans, der har fokus og kompetencerne til at løfte den opgave,” siger Lasse Skovgaard.

Sidste år sendte Danske Patienter og Lægevidenskabelige Selskaber (LVS – de forskende lægers organisation) et lignende forslag til Folketinget. Her skrev de blandt andet, at “det i værste tilfælde kan være direkte farligt, hvis for eksempel naturlægemidler interagerer med lægeordineret behandling, eller hvis patienterne på et forkert grundlag fravælger konventionel behandling, i den tro at de kan forvente resultater fra alternativ behandling, der ikke er belæg for”.

Og Lægeforeningen bakker op: “Uden et vidensråd er patienterne efterladt i en svær situation. Mange ender med selv at eksperimentere eller google sig frem til råd på nettet.”

”I Danmark har vi heldigvis en offentlig sektor, som afbøder noget for den skævvridning, der kan komme,” forklarer hun. Til gengæld kan en fordel ved det amerikanske (og tyske) sundhedsvæsen være, at den offentlige sektor ikke er lige så stærkt bestemmende for, hvad man for eksempel antager som god lægeskik.

I Danmark betragtes ”Sundhedsstyrelsens retningslinjer nærmest som gældende lov frem for vejledning”, mens man i USA forsøger at finde en vej, der er tilpasset den enkelte patient, forklarer Anna Iben Hollensberg.

”Både de tyske og amerikanske læger er altså lidt mere fritænkende – og tværgående. Det betyder efter min erfaring, at lægerne i udlandet er lidt mere undersøgende og lidt mere indstillet på at behandle på patientens præmisser.”

”Jeg bruger zoneterapi mod nervesmerter og irritation, som mærkes som en form for vibration i venstre side af ansigtet.” Bente Susanne

Thomsen