NOTER OM SCLEROSE

Helt tæt på progressiv sclerose

I mange år blev der forsket alt for lidt i de to typer af progressiv sclerose, som omtrent hver 4. med sclerose i Danmark har. Det fik forskere og fageksperter verden over til at gå sammen og danne Progressive MS Alliance. Et globalt initiativ, hvor forskere på tværs af landegrænser samarbejder for at skabe ny viden om og nye behandlingsformer mod progressiv sclerose. Her er seks projekter, som er i fuld gang.

Dybt inde i hjernen

En del mennesker med progressiv sclerose oplever, at sygdommen påvirker deres viden, tanker og bevidsthed. Det kan være hukommelsessvigt, problemer med at fastholde opmærksomhed på noget, sværere ved at indlære eller huske.

Tidligere forskning har bevist, at sclerose kan angribe og forårsage skader på et område dybt inde i vores hjerner kaldet hippocampus. Herfra styres vores kognitive funktioner, men hvorfor sclerose angriber netop det område, vides ikke med sikkerhed. Men det er forskere fra Canada i gang med at undersøge.

De ser særligt på nogle specielle molekyler i immunsystemet, som i fremtiden muligvis vil kunne målrettes til at bremse udviklingen af skader, som fører til kognitive handicap hos mennesker, som lever med progressiv sclerose.

Vil du fnde ud af, hvad det kæmpe store og ambitiøse, internationale samarbejde om progressiv sclerose går ud på? w Klik ind på: https://www.progressivemsalliance.org

Forskere genskaber din myelin

Den beskyttende beklædning, som svøber sig om dine nervefbre i kroppen, myelin, bliver angrebet og ødelagt, når du har sclerose. Når det sker, kan dine nerver ikke sende klare signaler rundt i kroppen, og det mærker du som fysiske eller mentale forandringer.

Mange forskere forsøger lige nu at fnde frem til, hvordan myelin fremstilles, og hvordan det kan reparere de områder, hvor sclerose har ødelagt dit naturlige myelin. I Australien er det ingen undtagelse.

Her arbejder et forskerhold netop nu på, hvordan det kan lade sig gøre. Forskerne gør det ved at dyrke en særlig celletype, oligodendrocytter, i laboratorieskåle og behandle dem med to slags stoffer, som vi allerede nu har set kan fremme en genvækst af myelin. Deres forskning kan bruges til at nå tættere på behandlinger, som kan skabe nyt myelin dér, hvor sclerose har nedbrudt det tidligere myelin hos mennesker, som lever med progressiv sclerose.

En vej til fremtidens personlige forløb

I fremtiden vil det blive muligt at forudsige, hvordan netop din sclerose vil udvikle sig. En måde at nå dertil er at fnde biomarkører, som sladrer om det. En biomarkør er noget biologisk i din krop, som man måler på, fordi det kan fortælle om noget, man ønsker at vide. I scleroseforskning leder man ofte efter nye biomarkører, og en af dem, man har fundet, kaldes neuroflament let kæde – forkortet NfL.

NfL kan i fremtiden komme til at spille en vigtig rolle for mennesker med sclerose. Biomarkøren, der er fragmenter fra ødelagte nerver, som sclerose er skyld i, svømmer rundt i din spinalvæske og i blodet. Niveauet af NfL kan måles i dit blod, og lige nu er et stort forskningsprojekt i gang med at undersøge, hvad de forskellige niveauer af NfL kan sige om sygdomsudviklingen, og om hvor godt den enkeltes sclerosemedicin virker.

Knækker de koden til den viden, vil det betyde, at det bliver muligt at målrette indsatsen med at bremse eller forsinke sygdomsforløbet meget mere nøjagtigt og personligt.

Det er banebrydende i forskningen, at patientforeninger fra alle dele af verden slår sig sammen for at støtte de allermest lovende forskningsprojekter, uanset hvor de i verden de gennemføres – det giver håb for at vi sammen endeligt fnder gennembruddet i behandlingen af progressiv sclerose” siger direktør i Scleroseforeningen Klaus Høm, der sidder i ledelsen af forskningssamarbejdet. Scleroseforeningen støtter projektet med 11 mio. kr.

Luppen på det giftige protein

Navnet er “Tau”, og det er et giftigt protein, som for nylig blev dokumenteret er til stede i hjernen hos mennesker med progressiv sclerose.

Men om – og i så fald hvordan – det giftige protein kan påvirke personer, der lever med progressiv sclerose, vides endnu ikke.

Det forsøger amerikanske forskere dog at ændre på. Ved hjælp af et kraftfuldt, nyt værktøj er de i gang med at undersøge det giftige protein og sammenligne prøver fra mennesker med progressiv sclerose og fra raske. Forskerne undersøger også, hvilken påvirkning Tau-proteinet fra mennesker har på nerveceller hentet fra mus.

De håber, at forskningen på kort sigt kan skabe ny viden om en mulig årsag til, at man får en progressiv form for sclerose. På lang sigt kan det bane vej for andre slags behandlinger, der beskytter hjernen ved at blokere og forhindre ophobninger af det giftige protein hos mennesker, som har progressiv sclerose.

Arveligt gen kan sladre om sygdommen

Det er stadig et mysterium, hvorfor nogle mennesker med sclerose oplever et mildt sygdomsforløb, mens andre rammes hårdt og må leve med alvorlige handicap. For at nå til en bedre forståelse af de biologiske årsager, som spiller ind, ser forskere fra Østrig nærmere på en særlig faktor, der sommetider kan spottes om scleroseskader på hjernen, og som ofte skaber langvarig betændelse og vævsskade. På MR-scanninger kan man se, at det oftest dannes hos mennesker, som har et mere alvorligt sygdomsforløb med sclerose.

Forskergruppen har muligvis fundet en sammenhæng mellem, hvordan den særlige faktor optages, og hvor det kommer fra i kroppen. Den viden kan betyde, at forskerne har fundet frem til en bestemt arvelig genetisk profl, som påvirker sygdomsforløbet med sclerose negativt. Resultaterne skal styrkes af mere forskning på området, og hvis fremtidig forskning viser det samme, kan man teste for det arvelige gen og hjælpe med at forudsige, hvem der er mere udsat for at blive hårdt ramt af sclerose. Grundforskningen er også vigtig viden i opfndelsen af nye og mere effektive behandlinger.