NYT FRA FORSKNINGENS VERDEN

Kan diabetes- og høfebermedicin stoppe sclerose?

Iet nyt forskningsforsøg på Cambridge Universitet indgår der for første gang en vaskeægte sclerosepatient, når det skal undersøges, om to medikamenter kan bidrage til at reparere myelin – der vil kunne sænke eller stoppe MS-progressionen. I forsøget testes effekten af kombinationen af to særlige typer medicin. Metaformin, der bliver brugt til at behandle diabetes, og clemastin, som du måske kender som et antihistamin mod høfeber. Begge lægemidler har vist lovende resultater for deres effekt på myelin i rotteforsøg, men bliver altså nu testet i en kombination på mennesker for allerførste gang. Leder af forskningsforsøget, dr. Clare Walton, siger: ”Det er en kæmpe milepæl i vores plan om at stoppe MS, og vi glæder os til at få resultaterne af forsøget.”

Der vil i alt indgå 50 mennesker med attakvis sclerose i forsøget, fordi forskerne mener, de kan måle den største effekt hos dem.

Kilde: MS Society UK

Prisvindende forskningsprojekt om MS og hjernen

Hvad sker der med hjernens iltforbrug, når man har MS? Det har ph.d.-studerende og læge Maria Højberg Knudsen forsøgt at finde svaret på, og det har givet hende 1.-pladsen på 50.000 kroner af Dansk selskab for forskning i multipel sclerose. Resultaterne viser, at hjernens samlede iltforbrug hos

Nu ved vi, hvordan Epstein-Barr udløser sclerose

En ny undersøgelse fra Stanford Universitet viser, at en del af Epstein-Barr-virussen efterligner et bestemt protein, der er produceret i hjernen og rygmarven, og at det fører til, at immunsystemet fejlagtigt angriber kroppens nerveceller. Epstein-Barr-virussen, der er en almindelig type herpesvirus, udløser simpelthen MS ved at klargøre immunsystemet til at angribe kroppens eget nervesystem. Undersøgelsen viser også, at cirka 20-25 procent af MS-patienter har antistoffer i blodet, der er tæt forbundet til både et protein fra Epstein-Barr-virussen og et protein fremstillet i hjernen og rygmarven med det mundrette navn gliacellemolekylet. Gliaceller er støtteceller, der holder sammen på nervevævet. Og det er første gang, at man definitivt har kunnet påvise, at virus er en udløsende faktor for udviklingen af MS. Det illustrerer nyt potentiale til at udvikle nye kliniske behandlinger af sclerose – herunder en vaccine mod Epstein-Barr.

Kilde: Stanford University

patienter med multipel sclerose er lavere end hos raske, og at der kan være forskelle mellem patienter med attakvis sclerose, primær progressiv sclerose og patienter med synsnervebetændelse. Og så er hjernen hos patienter med multipel sclerose sandsynligvis mindre end hos raske – særligt for primær progressiv sclerose.

Kilde: Daremus

Vidste du, at …

du skal glæde dig til den 6. oktober, hvor Scleroseforeningen igen i år afholder den store forskningsdag, Forskningsspejlet? Dagen vil være dedikeret til forskning i sclerose med oplæg fra fremtrædende danske forskere, der er med til at skabe ny viden om sygdommen – så vi forhåbentlig en dag kan knække koden.

Sæt kryds i kalenderen!