1 minute read

MØD EN FORSKER: SOPHIE BUHELT FORSKER I RYGMARVSVÆSKE

Sophie Buhelt forsker i rygmarvsvæske

HURTIGE

Biograf eller teater? ”Jeg har ikke været i teatret i mange år, så jeg foretrækker biografen. Jeg synes, at det er hyggeligt, lidt ’old school’ dateagtigt at se film og spise popcorn.”

Pipette eller computer? ”Lidt begge dele. Pipetten bruges til at måle de her inflammationsmarkører, men vi bruger også computeren til at foretage vores beregninger.”

Middag ude eller hjemme? ”Siden jeg fik min søn for fem måneder siden, har jeg ikke været i byen. Så lige nu vil jeg foretrække en middag ude.”

MIN FORSKNING HANDLER OM …

at undersøge inflammationen i rygmarvsvæsken hos attakvise multipel sclerose (MS)-patienter og hos dem, som viser forstadier til udviklingen af MS. Rygmarvsvæsken er i tæt kontakt med hjerne og rygmarv, hvorfor undersøgelse af rygmarvsvæsken kan give os en bedre forståelse af den inflammation, der ses ved MS. Et af hovedformålene er også at undersøge, om genetiske varianter, der øger risikoen for MS, for eksempel HLA-varianten, har indflydelse på inflammationen, når man har fået MS. VI VED ALLEREDE …

at nogle inflammationsmarkører er forhøjede hos MS-patienter i forhold til raske personer og kan korrelere med den vævsskade, man ser hos MS-patienter. Tidligere studier peger også på, at niveauet af nogle inflammationsmarkører er forhøjede hos MSpatienter, der er bærere af genetiske varianter, som øger risikoen for MS, sammenlignet med MS-patienter, der ikke er bærere af disse genetiske varianter.

STØTTEN FRA SCLEROSEFORENINGEN BETYDER …

at vi kunne indhente og registrere kliniske oplysninger fra de MS-patienter, der har doneret rygmarvsvæske til forskningen i forbindelse med deres MS-udredning. Kliniske oplysninger, der er blevet registreret, er for eksempel, hvornår patienterne fik MS, antallet af attakker, tidspunktet for det seneste attak, og hvordan MR-scanningen så ud.”

Hvert år uddeler Scleroseforeningen 16-18

millioner kroner til forskning