METRO-LITTERATUR 2015 UDGIVET AF Saxo Grafik: Ida Søegren Forside: Alette Bertelsen, AletteB.dk Bidragsyderne har ophavsretten til teksten Saxo har ophavsretten til denne udgivelse © Saxo 2015 Kopiering af denne bog må kun finde sted på institutioner, der har indgået aftale med Copy-Dan, og kun inden for de i aftalen nævnte rammer. Saxo.com A/S Strandboulevarden 89, 2. th. 2100 København Ø Telefon: (+45) 3815 0510 www.saxo.com/metrolitteratur
Hurtige hænder af Mette-Marie Nørlev
Hvorfor kan tæer bøje begge veje, når fingre ikke kan? Når jeg ligger i min seng om natten og ikke har flere liv i Candy Crush, er det slet ikke det jeg tænker på. Jeg ville ønske, at jeg ikke var så optaget af min egen navle, og at jeg gad læse den Søren Kierkegaard-bog, jeg har haft liggende i halvandet år. Men jeg tænker for det meste bare på én ting. Og det er dig. Sidste gang jeg så dig, aflyste jeg to gange inden. Du ringede og sagde, at du stod på torvet nu, og jeg lod dig med vilje vente i 10 minutter, kun fordi jeg kunne. Jeg stod oppe i lejligheden med alt mit tøj på og kiggede ud ad vinduet ned på dig. Da jeg forbarmede mig og gik ned, gav jeg dig et halvhjertet kram. Halvhjertet, fordi du to år forinden havde knust det. Jeg sad tilbagelænet hele middagen med korslagte arme og bestilte ekstra mango chutney, fordi du betalte. Jeg var kommet så meget over dig. Jeg datede en anden, og jeg havde en sindssyg trang til at tvære det lige ud i hovedet på dig. Jeg havde lyst til at vise dig beskederne, hvor han kaldte mig baby, som en hævn over hende 95eren, du var sammen med. Det er jeg selvfølgelig stadig sur over, to år efter, fordi jeg er smålig. Du spurgte mig fem gange, hvordan det gik på arbejdet, og jeg blev ved med at svare kortfattet, fordi jeg ved, hvor dårlig du er til at smalltalke. Og jeg ville lade dig blive i den akavede position og spurgte ikke ind til dig. Jeg blev ved med at kigge på dine hænder. Jeg ville gerne være ligeglad med det hele, men det var jeg slet ikke. Det hele var gennemtænkt, og det var en bittersød fryd at se dig kigge tomt ud over voldene, da det gik op for dig, at du ikke kunne komme med op. Ikke den dag. 3
I starten var det hele som en film, fordi jeg gerne ville have, at det skulle være ligesom en film. Jeg øvede samtaler i mit hoved, jeg kunne starte med dig, og vidste præcis, hvad du skulle svare. Men du svarede ikke det, jeg ville have, for vi var aldrig på samme side, aldrig i samme bog. Som dengang du kiggede mig i øjnene og sagde, at du ville dø med mig, og jeg sagde, at jeg ville føde dine børn, lægge mine hofter i din havn. Du sagde, at det gik for stærkt, og det skulle vi altså lige snakke om. Jeg er forskruet og indbildsk, du er realistisk. Mine forældre fejrer snart sølvbryllup, og din far er død. Jeg jagtede dig hele sommerferien og drak to flasker vin, inden jeg fortalte dig, at jeg var dødeligt forelsket i dig. Du vidste det selvfølgelig allerede, men skulle tænke over det. Din tunge var lille og spids, og min er stor og blød. Bagefter røg vi en cigar, kun for at fejre. Dig og mig. Jeg siger, at vi har en karmisk relation, og du siger, at alting ikke er sort og hvidt. En måned efter vores akavede middag sidder vi her. Jeg skrev fem SMS’er til dig. Jeg lukkede dig ind i min lejlighed, ind i mig. Du ved det, allerede inden du kommer. Det kan jeg høre på dig, når du siger, at du ikke har noget sted at sove, uden nogen form for nervøsitet i stemmen. Jeg er blevet droppet og er igen kold og klam, desperat og ynkelig. Jeg skriger efter kærlighed, berøring, og jeg ved, at du kan give mig det. Du har fået langt hår, og jeg synes, at det er grimt. Jeg har fået kort hår, og du synes, at det er flot. Vi er det par på restauranten, som alle vil være. Vi drikker to flasker vin uden at kigge på prisen og spiser hovedret, så forret, så dessert. Fordi vi kan, og fordi vi altid er ligeglade med det hele. Jeg er i hvert fald, og måske er det derfor, at du er så draget af mig. Vi bliver venskabelige med tjeneren, og hun giver os desserterne gratis. Det er selvfølgelig dig, der betaler, for det ved du godt, at du skylder mig. Fordi jeg har fundet mig i så meget, og fordi du altid hviskede, at du elskede, når jeg brugte mit 4
dankort. Vi sidder der i 1-2-3 timer, snart er det midnat, og vi skal skynde os hjem, inden fortryllelsen bliver ophævet. Jeg ville ønske, at du ikke kunne gå ned ad gaden uden at tage mig i hånden, men det kan du godt. Jeg strejfer din hånd uskyldigt og syntes, det er mærkeligt, at du vil have din hånd oppe i mig, men ikke holde mig i hånden. Jeg havde kærestesorger, allerede inden det sluttede. Allerede før det startede. Alle sange var til dig, men du kan slet ikke huske, at vi hørte Malk De Koijn, og du, at sagde jeg var din pige, girl. Jeg er bange for at elske dig, for jeg ved, at det bringer uheld. Det gør ondt i hjertet, i leveren og i lungerne. Vi sidder i min seng, og jeg kommer til at hælde vin ud over dig. Er det bare, fordi jeg vil have, at du skal tage skjorten af ? Sandheden er, at jeg bliver så kejtet omkring dig. Du har boet her, i den lille lejlighed, men nu mærkes du som et fremmedlegeme i min seng. Inden du kom ind, gik jeg i cirkler som en hund i bur. Kl. 12 starter filmen, og du kysser mig, endelig. Du har hurtige hænder, og før klokken bliver 1 er det hele slut, og du trækker dig ud. Jeg ved godt, at det er slut nu. Du kan ikke to gange i træk, heller ikke være kærester.