Vejledning by reklamestuen

Borgerstyret handleplan. Hvordan?

Mit LivMin Plan VEJLEDNING

Vi har gjort det nemt for dig at arbejde Âmed projektet Mit liv - Min plan.

Med denne vejledning i hånden er du klar til at starte arbejdet med borgerstyrede handleplaner gennem projektet Mit Liv – Min Plan. Vi har lavet denne vejledning for at klæde dig på til opgaven med at arbejde med den visuelle handleplan. Denne vejledning vil være en stor hjælp for dig de første gange. Når du bliver mere dus med den nye visuelle handleplan, vil du kunne bruge denne vejledning som et opslagsværk, hvis du fx bliver i tvivl om hvordan livstemaer og undertemaer hører sammen. Vi ønsker dig rigtig god fornøjelse med arbejdet. Venlig Hilsen Projektgruppen

Indholdsfortegnelse

Samtaleguide og handleplan i ét 3 Forklaring af felter 4 Parkeringsplads og ønskebrønd Formål og indsatsmål Scoringer

Quickguide til handleplansmøde

Quick guide til forberedelse af handleplansmøde

Den motiverende samtale 14 Måltrappen

Oplevelse af sammenhæng

Mappen indeholder: Mit Liv - Min Plan, der fungerer som både visuel samtaleguide og visuel handleplan. Klistermærkeark med ikoner Vejledning til Mit liv - Min plan, borgerstyret handleplan. Måltrappe

Nyt materiale kan rekvireres hos: Autismeområdet: Hans Lildholdt Udviklingshæmning: Iben Zielke Senhjerneskade: Birgitte Staun Jespersen Projektleder: Gitte Lopdrup

INDKØB

NETVÆRK

LØN LØN FORSTÅ MEDDELELSER

U D DA N

NELSE

KROPSPLEJE

AVIS

sen

Kim Jen

Mit Liv– Min Plan er en visuel handleplan og en visuel samtaleguide i èt. Denne nye visuelle handleplan skal stå i stedet for den tidligere §141 handleplan, som er en del af VUM. En anden og lige så vigtig funktion er, at den skal anvendes som en visuel samtaleguide under handleplansmøderne. Mit Liv—Min Plan kan endvidere anvendes i det daglige arbejde med borgerne, for at skærpe fokus på målrettet udvikling og hermed øget mestring, som er missionen i Handicapplanen. Hensigten er, at planen skal være et redskab der hjælper borgerne til at udtrykke, hvad der er vigtigt for dem i deres liv, og hvilke ønsker de har for deres fremtid. Det, at borgeren bliver hjulpet på vej til at reflektere over målene for sit liv, forventes at føre til et større e jerskab over de mål der er aftalt. Dette ejerskab forventes at skabe større motivation for at arbejde med målene og dermed opnås forhåbentlig større udvikling mod et liv med en højere grad af selvhjulpenhed -og dermed en bedre livskvalitet.

Forklaring af felter

8 felter - smiley-feltet og de 7 VUM kategorier

Illustrerede underkategorier

Eksempel: Hvis en borger lykkes med personlig hygiejne, men ikke har kontrol på køkken hygiejnen, er det så muligt at bringe nogle gavnlige strategier fra den ene aktivitet til den anden. Ved at øge opmærksomheden på de aktiviteter der lykkes, vil lysten til at arbejde med andre aktiviteter stige.

DE 7 VUM KATEGORIER OG UNDERKATEGORIER PRAKTISKE OPGAVER I HJEMMET Hjælp og omsorg for andre · Indkøb Madlavning · Rengøring og tøjvask Øvrige praktisk opgaver EGENOMSORG Af- og påklædning · Drikke og spise Kropspleje · Toiletbesøg · Vask SOCIALT LIV Netværk · Relationer · Samspil og kontakt Sociale fællesskaber SUNDHED OG TRIVSEL Fysisk helbred · Kostvaner og livsførelse Medicinsk behandling · Misbrug Psykisk helbred · Seksualitet Social tilstand og trivsel

KOMMUNIKATION Anvendelse af kommunikationsmidler og teknikker · Forstå meddelelser Fremstille meddelelser Kommunikationsmidler · Samtale MOBILITET Bære, flytte og håndtere genstande Færden med transportmidler Gang og bevægelse Ændre og opretholde kropsstilling SAMFUNDSLIV Beskæftigelse · Bolig · Privatøkonomi Uddannelse

VUM temaer De 7 VUM temaer går igen i den visuelle handleplan. Under hvert livstema er der 3 ikoner, der illustreret 3 underkategorier, disse for at vise hvad livstemaet blandt andet handler om. Der eksisterer flere underkategorier. Disse kan, som de øvrige underkategorier, bringes i spil ved hjælp af arket med de flytbare ikoner. En uddybende forklaring af hvad de forskellige underkategorier d ækker over findes her: broen.randers.dk/lokale-broer/ socialomraadet/fko/oversigt-over-vum-temaer/

Smiley feltet Øverst - og midt for, på den visuelle handleplan sidder det vigtigste felt. Dette felt er alene markeret med en smiley og en grøn farve, for at signalere håb. Formålet med dette felt er at få alt det der går godt i spil, i håb om at kunne lære noget af det og skærpe lysten til at mestre flere elementer i sin egen tilværelse.

Parkeringsplads og ønskebrønd Ønskebrønd

6 Parkeringsplads

”Brug det, lev det, gør det” René, borgerrepræsentant

Parkeringspladsen Parkeringspladsen bruges til at parkere tanker der fylder hos borgeren, men som ikke nødvendigvis er vedkommende for arbejdet med borgerens mål. Det kan være alt fra glæden ved at skulle afsted på ferie i morgen, til frustrationerne over at skulle vente 14 dage på at den larmende overbo og hans gøende hund flytter, eller at der er cykelløb i byen. Formålet med parkeringspladsen er at skabe rum til, at beskæftige sig med de temaer der er vedkommende i forhold til dagsordenen.

Ønskebrønden I Ønskebrønden placeres drømme, der er for store til at kunne omskrives til et konkret indsatsmål. Disse drømme skal ikke ignoreres, men derimod være katalysator for at komme i gang med andre mål, der på sigt kan være med til at drømmen i ønskebrønden bliver opfyldt. Det kan fx være drømmen om en rejse sydpå, der sætter gang i at arbejde målrettet med økonomi eller drømmen om at blive professor, der sætter gang i at arbejde med en hensigtsmæssig døgnrytme.

Form책l og indsatsm책l

Specifikke Målbare Accepteret Realistiske Tidsbegrænsede

= SMART mål

Formål og indsatsmål Den visuelle handleplan skal indeholde et formål, der beskriver det overordnede formål med indsatsen, på samme måde som de specifikke indsatsmål også skal fremgå. Der skal desuden fremgå hvilket af de 7 livstemaer det enkelte mål hører til. Indsatsmålene skal formuleres som SMART mål, hvilket vil sige de skal være SPECIFIKKE, MÅLBARE, ACCEPTERET, REALISTISKE OG TIDSBEGRÆNSEDE. Der kan findes yderligere information om SMART mål på socialområdets lokale bro under ”FKO”. https://broen.randers.dk/media/39949/guide-til-formulering-afsmart-mål.pdf Når formål og indsatsmål er på plads, kan de støttes med ikoner, der handler om det specifikke mål, for at hjælpe borgere med begrænsede læse færdigheder.

Scoringer

”Vi har udviklet noget, som vi tror kan gøre en forskel for mange mennesker” Tina, Borgerrepræsentant

Scoringer En del af arbejdet med handleplaner drejer sig om at måle på, om indsatsen virker. Denne måling har fået en central placering i den visuelle handleplan. Udover at måle på om indsatsen virker, er scoringen også et konkret værktøj til at skabe motivation hos borgerne, så denne kommer til at stræbe efter udvikling. Borgerne kan scores mellem 0 og 4, hvor halve også kan anvendes. 0 angiver en tilstand, hvor borgeren klarer en given aktivitet helt selvstændigt og uden brug for støtte. 4 angiver derimod en tilstand, hvor borgeren har brug for fuldstændig personassistance for at kunne udføre aktiviteten. Når der arbejdes med scoringerne, er det væsentligt at dette bliver en samtale MED borgeren og ikke en samtale OM borgeren. Borgerens egen oplevelse af sit funktionsniveau, kan bidrage til en større forståelse for borgerens situation. Det er vigtigt at både borgerens nuværende niveau og borgerens mål med indsatsen fremgår af planen. Målet og scoringen noteres under flappen.

Quick guide til handleplansmøde 11 hurtige

Brug dine erfaringer fra MI, og husk at forandring er mulig. Start med at fokusere på borgerens ressourcer, fx ved at give borger mulighed for at vælge et ikon der udtrykker dette. Placer det i det grønne ressourcefelt. Herefter spørges der ind til borgerens ønsker, håb og drømme; -”hvad er vigtigt for dig i dit liv?” Foreslå at gøre brug af P-pladsen, hvis borger fx er meget optaget af, at naboens hund har gøet hele natten. Gør brug af Ønskebrønden, hvis borger fx er optaget af et brændende ønske om at komme på safari i Afrika og brug det til at motivere til et mål om at mestre egen økonomi. Vælg evt tre ikoner der udtrykker de mål der har været arbejdet med og placer dem i de rette VUM felter. Med afsæt i ikonerne, giv borger mulighed for at italesætte hvordan han/hun oplever det går med de aftalte mål. Giv borger mulighed for at give sig selv en score mellem 0 og 4. På baggrund af borger og mestringsvejleders refleksion over målene, vurderes det sammen med rådgiver, hvilke nye mål der skal arbejdes med fremadrettet. Brug igen ikonerne til at illustrere dette. Formuler SMART-mål og skriv dem på planen. Afslut med at tage et billede af den nye handleplan til dokumentation i Bosted og CSC. Giv borger handleplanen efter mødet.

Quick guide til forbedredelse af handleplansmøde For at få det bedste udbytte af den visuelle handleplan, er det væsentligt at mestringsvejlder og borger forbereder sig på mødet. Først og fremmest ved at borgeren gennemfører et inspirationsforløb, og dernæst ved at borger og mestringsvejleder sammen gennemgår nuværende mål og borgerens ønsker for nye mål. Brug dine erfaringer fra MI, og husk at forandring er mulig. Start med at fokusere på borgerens ressourcer, fx ved at give borger mulighed for at vælge et ikon der udtrykker dette. Placer det i det grønne ressourcefelt. Foreslå at gøre brug af P-pladsen, hvis borger fx er meget optaget af, at naboens hund har gøet hele natten. Gør brug af Ønskebrønden, hvis borger fx er optaget af et brændende ønske om at komme på safari i Afrika og brug det til at motivere til et mål om at mestre egen økonomi. Vælg tre ikoner der udtrykker de mål der har været arbejdet med og placer dem i de rette VUM felter. Med afsæt i kortene, giv borger mulighed for at italesætte hvordan han/hun oplever det går med de aftalte mål. Giv borger mulighed for at give sig selv en score mellem 0 og 4. På baggrund af borger og mestringsvejleders refleksion over målene, vurderer borger og mestringsvejleder i fællesskab, hvilke nye mål det giver mening at arbejde med fremadrettet. Brug igen ikonerne til at illustrere dette.

Den motiverende samtale

Ønsket for arbejdet med Mit Liv – Min Plan er, at borgerne skal mere i centrum og deres stemme være mere tydelig. Vores opgave er at støtte borgerne i at udtrykke ønsker, håb og drømme. De fleste mennesker foretrækker at bestemme over deres eget liv og denne tilgang kan understøttes af den motiverende samtale. Det er derfor hensigten, at der arbejdes ud fra denne tilgang.

”MI er en personorienteret, målrettet rådgivningsmetode til at løse ambivalens og anspore til en positiv forandring ved at fremkalde og styrke personens egen motivation for ændring” (Miller & Rollnick, 2013). Motiverende samtale En helt central pointe i den motiverende samtale er, at motivation ikke er noget, der skal ”fyldes på borgeren” af en anden, men at motivation i højere grad er noget iboende, der skal frembringes hos borgeren. Der arbejdes således i højere grad med spørgsmål og i mindre grad med direkte rådgivning og aldrig med forsøg på at overtale borgeren til en given adfærd. Den motiverende samtale peger på, at det ofte er en ambivalent tilstand, der gør at borgeren ikke formår at ændre adfærd. At være ambivalent handler ikke om fravær af motivation, men om at være motiveret til to indbyrdes uforenelige ting. Netop derfor handler det ikke om at installere motivation hos borgerne, men om at afklare ambivalensen og hjælpe personen til at finde frem til det, vedkommende er mest motiveret for. Hvad skal man være opmærksom på? I MI skelnes der mellem to typer af udsagn. Der er forandringsudsagn og status quo udsagn. For at kunne gøre sig forhåbninger om en forandring skal der være flest forandringsudsagn til stede, og i ringere grad status quo udsagn.

EKSEMPEL HOS EN BORGER MED UHENSIGTSMÆSSIG DØGNRYTME: Fire forskellige forandringsudsagn: ØNSKE: ”Jeg kunne tænke mig at blive bedre til at gå i seng kl. 22, for at opnå en bedre døgnrytme.” EVNER: ”Jeg tror godt jeg kan lære at gå tidligere i seng.” GRUNDE: ”Jeg ved det vil være godt for mit energiniveau at gå i seng kl. 22.” BEHOV: ”Jeg bliver nødt til at få en bedre døgnrytme for at få mere overskud til min familie.” Alle disse forandringsudsagn vil kunne komme i en samtale samtidig med, at et status quo udsagn bliver præsenteret. Et sådan kunne lyde: ”Jeg nyder at se TV2 øst hver aften kl. 22.30.” Ambivalens kan være med til at fastholde borgeren i en uhensigtsmæssig situation i længere tid, og en afklaring af ambivalens er således en forudsætning for forandring. Relation mellem medarbejder og borger Samarbejdet mellem medarbejder og borger er centralt i motivationsarbejdet og består i, at man har for øje, at frembringe klientens argumenter for forandring. Konfrontation skal undgås, da dette vil skabe modstandssnak og mindske sandsynligheden for forandring. Når den motiverende samtale anvendes, vil mødet mellem borger og medarbejder være et møde mellem to eksperter. Medarbejderen er fageksperten og borgeren er ekspert på sit eget liv. Motivationsarbejdet sker således i et rum, hvor borgeren ikke er tvunget til at træffe en bestemt beslutning og hvor borgerens ret til selv at bestemme over sit liv respekteres.

Måltrappen

Måltrappen kan være med til at synliggøre de enkelte delmål på vej mod et mål eller en drøm og belyse, hvorfor der skal arbejdes med mål, som borgeren måske ikke umiddelbart har interesse i. Eksempel: Ole har en drøm om at komme til at arbejde på fuld tid i et ordinært job. Pt. har Ole behov for hvil mange gange i løbet af dagen, da han er oppe om natten. Han har været uden for arbejdsmarkedet i mange år og kommer oftest ikke i bad. Der synes lang vej til et ordinært job. Ole er meget opsat på at få drømmen til at gå i opfyldelse. Det vil være oplagt at bringe denne drøm i spil i måltrappen, for på den måde, at få lavet nogle delmål med Ole, så det bliver synligt for ham, at han først skal arbejde med sin døgnrytme, så den personlige hygiejne og herefter et praktikophold. Det vil give et billede af hvilken proces der ligger forud for ønsket om at få et ordinært arbejde.

MÅLTRAPPEN Overordnet mål

4. delmål

3. delmål

2. delmål

1. delmål

Oplevelsen af sammenhæng I Handicapplanen står der: ”Handicapområdets mission er at understøtte, at borgere med handicap opnår størst mulig mestring i eget liv og derigennem øget livskvalitet på lige fod med andre borgere i Randers Kommune.” Den primære årsag til, at handleplaner i fremtiden skal være borgerstyrede, er således at borgerne, i højere grad, skal opleve øget mestring af eget liv. Man kan i den forbindelse fristes til at spørge, hvordan borgerstyrede handleplaner kan føre til øget mestring hos borgerne. Svaret herpå kan man bl.a. finde hos den medicinske sociolog Aron Antonovsky i hans teori om Oplevelsen af Sammenhæng. Antonovsky hævder, at mennesker med en stærk oplevelse af sammenhæng er bedre til at mestre de situationer, som de vælger at stå i eller mindre frivilligt er kommet ud i. Tilbage i 1970 deltog Antonovsky i en undersøgelse af israelske kvinders sundhedstilstand og det var i den forbindelse at han skiftede fokus fra sygdom til sundhed. Han begyndte således at anlægge en salutogenetisk synsvinkel, der beskæftiger sig med, hvorfor folk forbliver sunde, frem for en mere traditionel synsvinkel, der interesserer sig for, hvorfor folk bliver syge. Gennem sine studier fandt Antonovsky frem til, at oplevelsen af sammenhæng er afgørende for, at nogen mennesker trives godt fysisk og psykisk, på trods af traumatiske oplevelser, de har været igennem. Antonovsky fandt, at der var tre hovedelementer, der gik igen hos mennesker med en høj grad af oplevelse af sammenhæng: Begribelighed, håndterbarhed og meningsfuldhed. Begribelighed handler om, i hvilken udstrækning man oplever indre og ydre stimuli som fornuftsmæssigt begribelige, dvs. som information der er ordnet, sammenhængende og struktureret. De mange ting

der sker omkring én, fremstår som tydelige og ikke som diffus larm (dvs. ikke som kaotiske, uordnede, tilfældige, uventede og uforklarlige). En person med en stærk følelse af begribelighed forventer, at de stimuli som vedkommende i fremtiden kommer til at møde er forudsigelige. Eller at de, når de kommer som overraskelser, i det mindste senere lader sig ordne og forklare. Håndterbarhed vedrører, i hvilken udstrækning man oplever, at der står ressourcer til ens rådighed til at møde de krav, som stilles af de stimuli man bombarderes af. Sådanne ressourcer kan også indbefatte støtte og assistance fra andre, typisk personer man kender godt og stoler på. En person med stærk følelse af håndterbarhed oplever sig ikke som offer for omstændighederne og synes ikke, at livet behandler vedkommende uretfærdigt. Meningsfuldhed handler om, i hvilken udstrækning man finder, at livet – eller i det mindste en del af de problemer og krav, som livet stiller én over for – er værd at investere energi i, værd at engagere sig i. Problemerne opfattes som udfordringer snarere end byrder. Meningsfuldhed er motivationskomponenten. Når vi ser på, hvad der ligger bag oplevelse af sammenhæng, da bliver det tydeligt hvorfor indsatsen omkring borgeren skal være mere borgerstyret. Hvis indsatsen er mere borgerstyret, må vi antage, at den også er værd at engagere sig i, og herved opnås en højere grad af meningsfuldhed. I Mit Liv – Min Plan skal borgerne gennem et inspirationsforløb før handleplansmødet, med henblik på at blive bedre til at udtrykke ønsker, håb og drømme for fremtiden, så livet er værd at investere energi i. De tre hovedelementer indgår i en større sammenhæng og påvirker konstant hinanden.

19 Delagtighed giver meningsfuldhed

Belastningsbalance giver håndterbarhed

”at finde meningen, håbet og motivationen”

”at klare det”

Forudsigelighed giver begribelighed ”at forstå sig selv og omverdenen”

Eksempel: Ole bor i egen bolig med støtte et par gange om ugen Ole har en kalender, der med piktogrammer og tekst tydeligt viser, hvad han skal hvornår. Det er hans vejleder, der hjælper med at holde den opdateret. Ole oplever begribelighed. Ole har brug for kalenderen, for ellers vil han ikke kunne overholde sine aftaler. Det er således værd at engagere sig i at få den opdateret, for det gør, at der bliver plads til det, han gerne vil i sin hverdag og ikke det, vejlederen synes han skal. Ole oplever meningsfuldhed. Ole oplever, at han sammen med vejlederen har de fornødne ressourcer til rådighed for at kunne holde kalenderen ajour. Ole oplever håndterbarhed.

“Jeg får helt lyst til at gå hjem og arbejde med mine mål”

Randers Kommune Laksetorvet 1 8900 Randers C

For yderligere oplysninger kontakt: Projektleder Gitte Lopdrup gitte.lopdrup@randers.dk Tlf: 29 72 26 78

“Det bliver tydeligt, at jeg selv skal tage ansvar”