Kløvertidende sommer 2016 enkeltsidet

NR. 1 - 2016

KLØVERTIDENDE

RANDERS

Fyrtårn for læring og pædagogik side 5

Sociale medier - dit barns digitale liv side 8

Fra atomkraftværk til astronaut side 22 64 felter, nørderi og stjernestøv

side 18

MØRKE

2

folkeskole for børn og unge med autisme og ADHD HOVEDADMINISTRATION: Borup Byvej 14 8920 Randers NV Tlf.: 8915 5900 Skoleleder: Wivi Bak Hoijer Tlf. 8915 5920 Viceskoleleder: Lene Hyldborg-Thomsen Tlf.: 8915 5911 Konsulentteamet: Tlf.: 8915 5900 www.firkloeverskolen.dk

AFDELINGER: Randersafdelingen Borup Byvej 14 8920 Randers NV Anders Raaby: Tlf.: 8915 5903 Lene Hyldborg-Thomsen: Tlf.: 8915 5911

Et meget anderledes skoleår. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3 Undervisning, læringsmål og udsigt til sommerferie. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4 Fyrtårn for læring og pædagogik. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5 RANDERS Effekten af specialpædagogisk børnemassage . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6 Sociale medier - dit barns digitale liv. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8 Sommerafslutning i elevrådet. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10 Ny skole - OH NO. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12 Indflytterfest på Firkløverskolen. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14 Skoleboden på Firkløverskolen. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 15 Plads til undren. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16 64 felter, nørderi og stjernestøv. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18 Vi søgte ... Og vi fik! . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20 MØRKE Fra atomkraftværk til astronaut - tilbageblik på udbytterige fagdage. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22 Firkløverskolen, oversigt og aktiviteter 25. juni - 3. januar: . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Se bagsiden

Mørkeafdelingen: Kirkevej 13A, 8544 Mørke Afdelingsleder: Lene Hyldborg-Thomsen

Skolebestyrelse pr 1/8 2015 Formand: Henrik Kruse Tlf. 5215 9065 Lene Kjærsgaard (Randers) Tlf. 8645 2350

18

Brian Bach Kjeldsen (Randers) Tlf. 7214 9581 Dorte Østergaard (Randers) Tlf. 5125 1218 Ingrid Skytte Ribergaard (Mørke) Tlf. 8632 2507 Janni Brandt-Larsen (Randers) Tlf. 8696 8388 Nete Ankerstjerne (Randers) Tlf. 8642 4095 Medarbejderrepræsentanter: Michael Lassen (Randers), Tlf.: 8685 9946 Michael Wölck (Randers), Tlf.: 5016 4039

Ny skole OH NO

12

64 felter, nørderi og stjernestøv

Specialpædagogisk børnemassage

6

REDAKTION: Inge Lorenzen Rikke Bilgrau Wivi Bak Hoijer Michael Wölck Pia Kjær

3

Af: Wivi Hoijer, skoleleder

Et meget anderledes skoleår

Et skoleår er ved at være slut - mit første som skoleleder på Firkløverskolen.

Set i bakspejlet er der sket meget i dette skoleår.

Fem skoler i Randers blev nedlagt. Det betød for os, at vi overtog Rytterskolen, og den 15. januar i dette skoleår flyttede to afdelinger sammen på Borup Byvej.

a­ rbejdet på at lave en skolefest for eleverne på begge ­afdelinger.

Et arrangement som elevrådet i begge afdelinger vil være med til at planlægge.

Tak for hjælpen At flytte 110 elever og lige så meget personale er ikke bare lige noget man gør, men heldigvis havde vi en fantastisk personaleog forældregruppe. En stor tak til Firkløverskolens personale og til forældregruppen på de to afdelinger, som kunne have vores elever hjemme i 2 dage, så vi kunne pakke og flytte. Og ikke mindst tak til 30 forældre for hjælpen om lørdagen.

Godt forældrenetværk Uden et godt forældrenetværk og skolebestyrelse var alt dette ikke lykkes. Vi er med skolebestyrelsen netop hjemvendt fra et visionsseminar, hvor Firkløverskolens kerneopgave blev formuleret. Desuden arbejdede vi med temaet: Hvad skal Firkløverskolen være kendt for?

Vi har nu været i skolens bygninger i snart 5 måneder, og de lever bestemt op til forventningerne. Dog kunne vi hurtigt mærke, at vi manglede lokaler. Derfor var det glædeligt, at Randers Kommune valgte, at Firkløverskolen kunne overtage Læringscenter Randers-fløjen på Rytterskolen, så vi nu har hele skolen. Det glæder vi os til at udnytte i det kommende år.

Mørke-afdelingen har også haft et lidt anderledes skoleår. Lene har været afdelingsleder i både Mørke-afdelingen og Randersafdelingen. Der svirrede rygter om, at man havde kalkuleret med bygningerne i Mørke til en børnehave i Syddjurs K­ ommune.

Det var der heldigvis ingen hold i. Vi har en Mørke-afdeling, der næste skoleår er på 28 elever og tilsvarende antal voksne.

Forbereder det nye skoleår Vi er i disse dage i fuld gang med at forberede det nye skoleår, hvor begge afdelinger er i gang med at skabe rammer for ­endnu et spændende og lærerigt skoleår for alle vores elever.

Indsatsområder som professionelle læringsfællesskaber (PLF), E­duca – den elektroniske læringsportal, udeskole og en ­anderledes 10. klasse er blot få af de emner, som skolen skal arbejde med i det kommende år. Efter et møde mellem skolebestyrelsen og elevrådet vil der i år som noget nyt blive

Dette resulterede i 3 emner: Udeskole, PR og skolen som videnscenter, som skolebestyrelsen vil arbejde med det ­ ­kommende år.

Vores kerneopgave Firkløverskolens kerneopgave, som den er formuleret af ­personalet og skolebestyrelsen, er: Med udgangspunkt i elever med særlige behov arbejder Firkløverskolen systematisk og professionelt med elevernes personlige, faglige og sociale ­progression ud fra en læringsmålstyret didaktik.

God sommer Sommerferien står for døren, og i de næste uger er der ­sommerfest og dimission på skolen, hvor vi siger farvel til 17 elever og deres familier. Held og lykke til jer, der nu forlader Firkløverskolen, det har været en fornøjelse at følge jer og jeres udvikling både fagligt og socialt.

Sommerferien er som altid en dejlig tilbagevendende ­be­givenhed, hvor alle har mulighed for at få ladet batterierne op til et nyt spændende skoleår på Firkløverskolen.

Med Peter Plys vil jeg gerne ønske alle god sommer.

Lov mig, du altid vil huske, at du er modigere end du synes, stærkere end du ser ud, og klogere end du tror.

Peter Plys FIRKLØVERSKOLEN ER TRYGHED OG UDVIKLING FOR BØRN OG UNGE MED AUTISME OG ADHD

4

Af: Lene Hyldborg-Thomsen, afdelingsleder i Mørke og Randers og viceskoleleder

Undervisning, læringsmål og udsigt til sommerferie I skrivende stund er der ca. 2 ½ uge til sommerferien. Afrunding af skoleåret og planlægning af det næste fylder på Firkløverskolen.

Som beskrevet i et tidligere Kløvertidende er Firkløverskolen en del af et 3-årigt kompetenceudviklingsforløb, ”­Professio­nelle Læringsfællesskaber”. Et forløb for alle skoler i R ­ anders ­Kommune finansieret af Mærsk-Fonden. Vi er i gang med år 2, og fokus har indtil nu været at arbejde med målstyret undervisning og synlig læring i professionelle læringsfællesskaber.

Målstyret undervisning og læringsmål På Firkløverskolen har vi valgt, at der skal være tid og ro til at implementere de enkelte delprocesser i forløbet. Derfor har vi i år 1, som er indeværende skoleår, haft et særligt fokus på ­målstyret undervisning og læringsmål. I år 2 vil vi have et særligt fokus på datadreven praksis (indsamling og bearbejdning af data, eksempelvis test, observationer, elevsamtaler mv.). Sidst vil vi i år 3 have et særligt fokus på deprivatisering (vidensdeling, observationer og feedback).

Arbejdet med målstyret undervisning og læringsmål har været godt understøttet af et 1-årigt samarbejde, vi har haft med to læringskonsulenter fra Undervisningsministeriet. De har både bidraget til at sætte realistiske mål for skolen og til selve ­implementeringen med personalet. Mens jeg skriver dette, har vi tre læringskonsulenter på besøg, som har sparringsmøde med de enkelte teams netop vedrørende målstyret undervisning og læringsmål. Vi afslutter samarbejdet med l­æringskonsulenterne ved udgangen af skoleåret – det har været spændende og ­udbytterigt.

Educa - en ny læringsplatform Vi er også i gang med en anden implementeringsopgave, som I forældre vil komme i berøring med næste skoleår. Randers

Kommune har besluttet, at alle skoler i Randers Kommune skal arbejde i en læringsplatform, som hedder Educa. Årsplanlægningen for fag og aktiviteter skal fremover ligge i Educa, ligesom dele af elevplanerne fremover kommer til at ligge her. I vil blive informeret nærmere om Educa på et senere tidspunkt.

Eksamen og nyt skoleår For flere af vores elever i udskolingen er det i skrivende stund tid til de mundtlige afgangsprøver. I Mørke har vi elever, der skal op i dansk, engelsk, fysik, idræt og kristendom. Både lærere og elever knokler for at blive helt klar, så nerverne ikke tager for meget over.

Ellers emmer både afdelingen i Mørke og afdelingen i Randers af planlægning af næste skoleår, og vi er så småt ved at nå i mål, så både I elever og forældre kan få informationer om næste skoleår inden sommerferien.

Djurs Sommerland - jubii!

Onsdag den 8. juni var det meste af skolen i Djurs Sommerland. Det var en rigtig dejlig dag, og både elever og personale hyggede sig. Engang imellem er det rart at være sammen på en anden måde, så vi tænker, at en årlig tur til Djurs Sommerland for hele skolen skal være en fast tradition fremover.

Afslutningsvist vil jeg sige tak for godt samarbejde i året, der er gået - til både elever, forældre og personale.

I må alle have en rigtig dejlig sommerferie.

5

Af: Skolebestyrelsesformand Henrik Kruse

Fyrtårn for læring og pædagogik Så står vi der igen. Endnu et ­begivenhedsrigt skoleår er ovre, og en masse elever forlader vores skole for at søge en tilværelse uden for vores trygge rammer.

Det er bestyrelsens absolutte holdning, at Firkløverskolen er et fyrtårn inden for læring og pædagogik, når det kommer til børn med særlige behov. Det er en skole, man trygt overlader sit barn til i forventning om, at barnet modtager det optimale tilbud. Skolens mange tilbud om kontaktlærer, intranet og konferen­cer giver mulighed for at afstemme forventninger til elevernes læring og trivsel samt aftale videre forløb med lærere og pædagoger. Vi søger hele tiden at gøre det bedre, og det kan vi også, selv når budgetkravet ikke mødes med de rette bevillinger.

Fremadrettet fokus på kerneopgaver For bestyrelsen har det været et godt år. Med fuld bemanding har vi arbejdet med flere aspekter af vores tilsynspligt. Vi har draget vores erfaringer med planlægning af årshjul og antallet af bestyrelsesmøder. Her sidst på året er vi nået til den konklusion, at der er brug for færre møder.

På det netop overståede visionsseminar har vi aftalt at fordele opgaverne mere mellem medlemmerne, og vi vil udpege ­ansvarlige for primære områder. De færre bestyrelsesmøder giver os tid til at fokusere mere på indhold - frem for form.

Bestyrelsen skal i det kommende år fokusere på skolens ­kerneopgave, skolen som videnscenter, udeskole, PR, IT og skole-/hjemsamtale. Desuden vil vi benytte bestyrelses­ medlemmernes ressourcer inden for økonomi til at styrke vores argumenter i forhold til Randers Kommune. Vi glemmer ikke vores principper, for de er også en del af grundlaget for vores tilsynspligt. Alt i alt ser det ud, som om vi bliver i stand til at møde de udfordringer, der kommer næste skoleår.

Det glæder mig som afgående formand. I skrivende stund skinner solen. Jeg tror og håber, det varer ved længe endnu.

På vegne af skolebestyrelsen ønsker jeg alle elever, der ­forlader vores skole alt muligt held og lykke. Og til de nye elever, som starter efter skoleferien: Hjerteligt velkommen.

Ha’ en rigtig god sommer.

6

Jeg lukker alt støj og stress ude.

Jeg kommer ligesom i en helt anden verden Elev, Firkløverskolen, Randers

7

RANDERS

Af: John Nielsen, pædagog

Effekten af specialpædagogisk børnemassage

Massage og berøring medvirker til en øget koncentration hos børn og giver dem en bedre fornemmelse af deres krop samt en følelse af ro og afspænding. En stor hjælp, når hjernen modtager for mange eller for få impulser.

I det pædagogiske arbejde på Firkløverskolen møder vi børn, der har meget svært ved kontakt og direkte berøring, eller som kun ønsker berøring, de selv har kontrol over. Det kan gøre det meget stressende at være i skolen omgivet af andre børn og voksne, der vilkårligt berører dem i klassen eller ved bordet.

Andres berøring kan opfattes som slag eller provokerende handlinger. Vi kan hjælpe børnene igennem specialpædagogisk børnemassage ved langsomt at stimulere deres taktilsans til at opfatte berøring på en hensigtsmæssig måde. Vi møder også børn på skolen, der blæser rundt, har svært ved at mærke sig selv eller svært ved at forstå andres grænser. I disse tilfælde kan massage også være en hjælp for børnene.

Jo før, vi får implementeret ­massage på skoleskemaet, desto hurtigere kan vi hjælpe vores børn med at få en forståelse af deres egen krop.

Taktilsansen har betydning for: • Mange reflekser og reaktioner • Kropsfornemmelse • Præcis bevægelse • Balance • Overlevelse • Følelseslivet • Barnets aktivitetsniveau • Den undersøgende følesans

!

Overskud til at overskue Den specialpædagogiske børnemassage kan give de hyperaktive en rolig stund og lære dem at slappe af, hvilket giver dem overskud til efterfølgende at overskue deres aktiviteter. I specialpædagogisk sammenhæng er massage og berøring et fantastisk redskab til både at vække de sløve børn (hypoarousal = opfattelsen af sanserne i hjernen er nedsat) og dæmpe de urolige (hyperarousal = opfattelsen af sanserne i hjernen er for kraftig). De forskellige teknikker, vi arbejder med, er både rettet mod individuel massage, hvor man ligger i rolige omgivelser og modtager massage. Det kan også være massage/afslap­ ning i større grupper i klasserne eller en kort vækkende eller dæmpende massage inden spisning.

I en nyere undersøgelse testede forskere den langsigtede ­effekt af massage og ADHD. Udvalgte børn fik massage to gange om ugen i en måned, og resultaterne viste, at børnene, selv syntes, de var gladere. Lærerne vurderede, de var mere produktive i klassen og bedømte dem mindre hyperaktive. På de skoler og institutioner, hvor de arbejder med ­specialpædagogisk ­massage oplever man, at børnene står i kø for at få massage (Kilde: www.nordlys.dk).

Symptomer på forstyrrelse af taktilsansen kan være: • Kun selv-kontrolleret berøring • Undgår fysisk kontakt også med nære relationer • Usædvanligt stort behov for ­kropskontakt • Afviser berøring af ansigt/hoved (ved vask og klipning) • Foretrækker langærmede bluser og lange bukser uanset vejr • Går aldrig i bare tæer uanset vejr • Kan ikke lide tøj lavet af bestemte stoffer • Undgår berøring af visse genstande med bestemt overflade • Sidder ofte uroligt på stolen • Har svært ved at koncentrere sig

Børn, der modtager massage: • Oplever sig set og bekræftet • Øger kropskendskabet og selvfølelsen • Får mulighed for afslapning og øget opmærksomhed • Bliver mere rolige • Får øget koncentration • Bliver mindre rastløse • Bliver mere sikre på sig selv • Bliver mindre aggressive og mere tolerante • Klager mindre over ubehag og smerte • Føler større tryghed og nærhed • Føler sig mindre isolerede og utrygge • Bliver bedre til at kommunikere • Bliver mindre nervøse • Styrker motorikken

8

Af: Konsulentgruppen

Sociale medier - dit barns digitale liv Stort set alle teenagere er aktive på de sociale medier. De sociale ­ medier åbner op for et væld af muligheder. Mange børn og unge oplever et ­fællesskab med andre, når de f.eks. ”mødes” online for at spille, eller ­sender billeder og beskeder over Facebook og Snap Chat.

Sociale medier gør det muligt for de unge at indgå i et socialt fællesskab uden nødvendigvis at skulle være på samme fysiske sted. De kan være en del af spændende, virtuelle verdener med sjove og udfordrende spil, der for eksempel træner koncentrationen, samarbejdsevnen, (udenlandske) sprogkundskaber og meget andet. På den måde bliver de sociale medier og den virtuelle verden et læringsrum, hvor børn og unge kan tilegne sig viden og færdigheder på en motiverende og meningsfuld måde.

Digital mobning Der kan altså komme rigtig meget godt ud af at bruge noget af sin fritid online. Desværre er der også en risiko for, at børn får en negativ oplevelse, når de bevæger sig rundt på internettet. ­Digital mobning, som for eksempel sårende tekstbeskeder, nedladende billeder og udelukkelse fra diverse spilfora, ses i større og større omfang. Flere unge har desuden oplevet at blive krænket, hvis de f.eks. har lagt et billede op på Facebook eller sendt et billede via Snap Chat af sig selv, som andre efterfølgende har valgt at bruge uden barnets tilladelse.

Desværre ser det også ud til, at voksne tager kontakt til børn med henblik på senere at begå overgreb på barnet, som også bliver kaldt grooming (se eventuelt mere på ssp.silkeborgkommune.dk). Hacking, hvor andre får adgang til barnets fortrolige oplysninger og bruger informationerne herfra, er heller ikke ualmindeligt. Generelt, så efterlader alt det, man lægger ud på nettet, faktisk digitale fodspor, som udgør en risiko for.

Sårbare unge Børn og unge på Firkløverskolen er i mere eller mindre grad mere sårbare end andre unge i den online verden. Deres van­ skeligheder og udfordringer betyder for manges vedkommende, at de har sværere ved at tage andres perspektiv, misforstår flere situationer og ofte når at træffe en beslutning uden at overveje, om den er hensigtsmæssig. Det er ikke nemt at give klare retningslinjer for, hvordan man skal gebærde sig på nettet.

De sociale medier fylder dog meget for mange af vores børn og

unge og det er derfor nødvendigt at forholde sig til som skole og forældre.

Dit barn på sikker digital kurs Men hvordan skal man som forælder forholde sig til den ­verden, der udspiller sig inde bag barnets computerskærm?

Og hvordan er det muligt at hjælpe sit barn med at navigere ­hensigtsmæssigt i det online univers? Børns Vilkår har lavet ­nogle anbefalinger til, hvordan du som forælder kan hjælpe dit barn ind på en sikker digital kurs: 1. Vis interesse og involvér dig i dit barns ­digitale liv på sms og internettet 2. Tal åbent om mobilens og internettets positive og negative sider 3. Forklar, at det er let at misforstå hinanden, når man sender beskeder 4. Forklar, at nettet efterlader digitale spor (f.eks. billeder og tekst) 5. Vær opmærksom på ikke at dele billeder af sig selv med fremmede personer Skolens retningslinjer På Firkløverskolen er der lagt op til, at vi får afklaret skolens retningslinjer for at anvende elektroniske medier. I den proces vil både personalet og skolebestyrelsen blive inddraget med henblik på at få lavet nogle meningsfulde retningslinjer.

­

9

Staves luder med et eller to d'er? møgso

Uddrag fra artikel i Folkeskolen nr. 16:

bøsserøv

... bare skriv, hun er en led kælling!

Uddrag fra Folkeskolen 18. maj 2016:

Tag magten over elevernes mobil – for læringens skyld

Ny forskning: Mobilforbud giver bedre læring

Selvom mobiltelefonerne rummer mange ­muligheder i undervisningen, er det vigtigt som skole at tage stilling til, hvordan man kan undgå, at eleverne bruger dem til ting, der ikke har relevans for undervisningen. De mange forskellige input fylder nemlig elevernes arbejdshukommelse op, og gør det svært for eleverne at lære samtidig, forklarer professor, dr.med. og hjerneforsker Jens D. Mikkelsen fra Rigshospitalets neurobiologiske forskningsenhed: »Arbejdshukommelsen sorterer det væsentlige fra det uvæsentlige. Men jo flere informationer vi får ind, desto sværere bliver det for den at vurdere, hvad der er vigtigt eller ligegyldigt - hvad vi skal huske, og hvad vi bare kan smide væk«, forklarer hjerneforskeren og uddyber: »Fordi netop læring er en af de mest krævende processer for hjernen, er det i en læringssituation særligt vigtigt, at arbejdshukommelsen kan arbejde med relevante informationer, så kun det væsentlige lagres. Den opfatter nemlig Facebookbeskeder og Snapchats med samme opmærksomhed som lærerens ord«. »Når vi fylder vores arbejdshukommelse med ligegyldige 'discount'-informationer fra nettet, a­ fskærer vi os selv muligheden for at lære ­komplekse ting, fordi der ikke er ro og kapacitet i arbejdshukommelsen til den proces, det kræver at lære noget«, siger han.

Skoler, hvor eleverne ikke må have ­mobiltelefoner med, har bedre testresultater end skoler, hvor eleverne gerne må have mobilen med. Det viser ny engelsk forskning.

En gruppe engelske forskere fra The London School of ­Economics and Political Science har undersøgt, hvilken ­effekt mobiltelefoner har på elevernes ­test-resultater.

Generelt opnår eleverne 6,41 % bedre ­testresultater efter indførelsen af mobilforbud end før.

Og for de svageste elever er resultaterne endnu mere ­markant: Deres test-resultater bliver 14,23 % bedre.

For den fjerdedel af eleverne, der opnår de bedste resultater, er der hverken en positiv eller negativ effekt af mobiler på skolen. Forskerne konkluderer at det drejer sig om, at de dygtigste elever er i stand til at koncentrere sig, uanset om mobiltelefoner er tilladte eller forbudte.

En undersøgelse har for eksempel vist, at 94% af teenagere har en Facebook-profil, som de bruger dagligt. Også Snap Chat, der er et nyere medie, hvor man kan sende ­”øjebliksbilleder” til hinanden, oplever ­stigende popularitet.

Mange børn og unge bruger desuden ­flittigt YouTube, Instagram og Twitter, hvor man selv kan uploade billeder, videoer eller ­statusopdateringer og ligeledes kommentere på andres indlæg.

Kilde: issuu.com/dkmediacouncil/docs/teenagere

10

Af: Anne Guldberg Trærup, Camilla Stephansen og Michael Lassen

Sommerafslutning i elevrådet Man føler sig privilegeret, når man er ­sammen med unge mennesker, der udviser et så ­glødende engagement, som tilfældet er med vores elevrødder. De har de reflekteret over året, der gik, og set fremad mod skoleåret, som kommer.

I uge 22 afholdt elevrådet det sidste elevrådsmøde inden sommerferien. ­ Et passende tidspunkt at gøre ­status på. Og det gjorde de fremmødte ­elevrødder så.

Man var i elevrådet enige om, at året, der var gået, måske ikke var det år, hvor man fik gennemført flest mærkesager.

Men der var til gengæld også enighed om, at der var nogle udefrakommende faktorer, der havde spillet en rolle.

Eksempelvis kan vi nævne, at vi har flyttet skole (endnu en gang), hvilket har givet nye udfordringer, men også nye muligheder.

11

RANDERS

Nye metoder - mere tydelig Elevrådet vil til næste år prøve at være endnu mere tydelige på skolen. Som metoder til at opnå det, blev man enige om to ting.

Med hensyn til ledelsen vil elevrådet gerne have, at ledelsen deltager to gange årligt og dernæst, at skolebestyrelsen er med en gang årligt.

1. Man vil i elevrådet forfatte et årligt antal nyhedsbreve.

2. Man vil fra elevrådets side sende en eller to ­repræsentanter rundt i klasserne en gang om måneden for at høre, hvad ­eleverne har på hjerte og hvilke forslag, de har.

På de m ­ ånedlige møder vil elevrådet også informere om de ­aktuelle arbejds­områder samt visioner fremadrettet.

På det sidste møde inden sommerferien var et meget veloplagt elevråd til stede. Et elevråd, der i den grad drives af engagement og et elevråd, der tror på demokratiet. Det er også et elevråd, der skuer fremad på et nyt spændende skoleår i nye omgivelser, hvor mulighederne er mange.

Ét elevråd Da Jebjerg-afdelingen og Randers-afdelingen nu er blevet til én afdeling, skulle elevrådet afgøre, hvordan vi skulle organisere os i fremtiden. Her blev man enige om: At elevrådet i udskolingen holder ti møder årligt for sig selv. Og dernæst to møder årligt sammen med de andre teams.

Tak for i år elevråd - vi glæder os til at arbejde sammen med jer til næste år!

12

Af: Lone Graver, lærer Interviewere: Sofie, Johannis og Valdemar 2. klasse

Ny skole ...

OH NO

Em il og S ofi de skal p e elsker sløjd og røve de n glæder s ye facilit ig til, at eter

Sådan cirka tænkte Emil fra 3. klasse og blev e­ gentlig ret nervøs ved tanken om en ny skole.

Emils tanke er nok et meget godt billede på, hvad mange elever ­tænkte, da de fandt ud, at vi skulle flytte. Men hvad tænker de nu, hvor vi har alle har vænnet os til at gå i skole her? Eleverne fra 2. klasse er blevet coachet i at lave interview og har i fællesskab formuleret spørgsmål inden for rammen ”Min nye skole”.

Det helt store springende punkt Indskolingseleverne er åbenbart idrætstossede. Det faktum, at der ikke bare er én idrætshal, men hele to nævner de alle. ­Favoritten ­veksler dog. Mike fra 3. klasse er vild med, at vi har fået en boldhal og Sebastian, at vi har fået rigtige mål. For ­Mikkel fra 2. klasse er det bare det, at der er blevet meget mere plads at boltre sig på.

Stor, større og størst Det største bekymringspunkt set fra en voksen synsvinkel var nok, at vi nu skulle på en skole med store klasselokaler. Hvordan ville det nu gå, når det blev sværere at give den enkelte ro ved hjælp af mindre rum? Heldigvis er vi da blevet overrasket p ­ ositivt

mil

ge og E

Bug Torben f a s e klipp Snoren

over, hvor godt børnene formår at fungere i de nye r­ammer.

Selv de interviewede italesætter, at det er dejligt, at skolen er større, har flere rum og derfor er bedre end den gamle skole.

Sebastian siger: ”Der er bare flere ting, det er lidt mere en rigtig skole. Og det er dejligt, der er flere elever, for så kan man møde flere nye ­mennesker og få flere venner”.

Mike siger: ”Det er blevet lettere at se, om der er nogen af ens klassekammerater, der har brug for hjælp til opgaver, så hvis der ikke lige er en voksen, kan man se, om man kan hjælpe”.

Jonas fra 1. klasse siger (som den eneste): Nogle gange kan der godt være lidt for meget larm, fordi man sidder mange i samme rum.

Men det har for de fleste været en positiv ­oplevelse.

Flere muligheder = en god skole Den nye legeplads er super.

Mikkel siger: ”Vi leger lidt flere forskellige lege, fordi der er mere at lave. Det er mere en rigtig legeplads end før”.

Borgmes teren i R an historien om, hvor ders lytter interes dan vi sty s rer vores eret til køkken

13

RANDERS

Jonas’

y

n er på skole d e t s s g ndlin

Hulen

Mikkel k an og rutsje helt bestemt bed st lide kla banen tretå

rnet

Men som med alt godt er der dog også plads til forbedring. ­Jonas havde håbet på lidt mere. Han vil gerne, at hans klasse snart får lov til at bruge højen. Mens Mike lægger mere vægt, hvad vi havde rigeligt af før og mangler nu, nemlig huler og træer til at klatre i.

En anden favorit i børnehøjde er helt bestemt skoleboden. Pølsehornene smager himmelsk, og det er bare et hit, at man kan ­bestille noget. Sebastian kunne dog godt tænke sig, at der var mere at vælge imellem. Han foreslår salat og måske sandwich?

Selvom det ikke er nyt, var det dog et fokus, der lå 2. klasse på sinde, da de formulerede spørgsmål for, ”hvad synes du egent­ lig om din lærer og undervisningen”? Her kan det i hvert fald slås fast, at billedkunst og idræt er yndlingsfag. Lærerne får også overvejende roser med på vejen.

Jonas fra 1. klasse siger: ”De gør et godt stykke arbejde, og de træner os godt”.

Nogle gange sjovt - andre gange kedeligt Overvejende er kommentarerne om undervisningen en god sammenblanding af, at nogle gange er det sjovt, andre gange er det kedeligt. Der er dog også nogle stykker, der godt kunne tænke sig, at mere af undervisningen foregik udenfor. Mike ­efterlyser undervisning, hvor man både lærer noget og samtidig får en bedre koncentration, f.eks. igennem skydning (helst med luftgevær).

Mike kan nu alligevel bedst

lide hans nye rum

Mike siger så fint: ”Jeg har svært ved at koncentrere mig, og det er der også mange andre børn, der har her på skolen, og måske kan det hjælpe”.

Fodbolde ntu at vi har siasten Sebastia n fået en k æmpe fo er SÅ glad for, dboldban e

14

Af: Louise Hornbek, pædagog

Indflytterfest på vores nye Firkløverskole Allerede før flytningen fra Søren Møllers Gade og til vores nye Firkløverskole begyndte pædagogerne fra den tidligere Randers-afdeling at planlægge årets sidste elevfest for udskolingseleverne.

Det var oplagt, at temaet for netop denne elevfest var ”­ind­flytterfest”, så vores nye Firkløverskole kunne blive indviet.

Der blev fundet en dato, som blev fastsat til den 27. april 2016.

og blev serveret hjemmelavet pizza og salatbar. Efter maden gik festen for alvor i gang i SPF-området. Her blev der skruet op for musikken, og festlegene gik i gang.

Festglade elever Der var stor opbakning til festen, hvilket resulterede i, at vi fik 37 tilmeldinger fra festglade elever. Festen startede kl. 17.30, hvor eleverne fik en velkomstdrink og lidt snacks, imens vores DJ Søren varmede op for musikken. Da alle havde fået hilst på hinanden, gik vi i elevcaféen, hvor der var dækket flotte borde

Klokken 20.30 sluttede en enormt vellykket indflytterfest. Vi fik sagt godnat til en masse festglade elever, som hele aftenen ­igennem havde bidraget med fantastisk humør fra start til slut. Vi glæder os allerede nu til at gentage succesen til næste skoleår.

15

ST

O YLE

G

S PÅ K I K

N PA ND E

RANDERS

wet r intervie i festen a h 1 R a Louie fr R1, som deltog M fra A r a M ethe N sten? godt til fe var gode snacks, G r a v r e d , er N du dansede. D ad synes Louie: Hvansegulvet, hvor alle tig sjove.

GA usikken/d og festlegene var rig Marethe: M le”, sjoveste?ks. til ”Gangnam Styned i munden. t e d r a v , e du , som skulle i dansede f. ad synes Louie: Hv n med hele rum 3. V ed kiksen på pandenke Mariekiks. r en pak fx legen m se samme var at dan e var rigtig sjove - k en præm ie, som va t e D : e th Mare Aktivitetern cen. Jeg fi sten? get rum, kelig sjovt. lynhurtigt konkurren ir v r a v æster til fe t g e t re a mit e d d n og d n a a v m e e g Je med d fr e du d d n e e v m le m p a o s ordan r mest Louie: Hv r rigtig søde. Jeg va g Julie fra rum 2. o a v e e ili Cec æstern men også Marethe: G d kød på. en? n var mad mest de pizzaer me gufb illet. a d r o v H : in te Louie – jeg spis løst hele m dt li’ madengode – og jeg fik ind o g g ti g ri e eg kunn så rigtig kt?

Marethe: J r var i baren, var og te tidspun et var en alkoholfest e s d e v jo s s De ting, n at d ene ikrofonen, odt, ad var aft Louie: Hv , da Daniel sagde i mste jo alle sammen g li’ id t v d i o v eg kunne g r sjovt, for fest.

Marethe: J – jeg synes, det va det var en alkoholfri at

Af: Annette Mejer og Inge Merete Bitsch.

Skoleboden på Firkløverskolen Som noget nyt er der på Firkløverskolen i Randers startet en onsdagsbod op. Her er det muligt at købe bl.a. pølsehorn, drikkeyoghurt, vand og gulerødder.

Initiativet til en skolebod blev taget op i R3, da det kunne være en oplagt projektopgave for en af vores elever. Andreas fra R3 blev spurgt, om han ville være med til at starte en skolebod op, hvilket han meget gerne ville. Skoleboden blev en del af hans projektopgave.

Undersøgte behov Andreas undersøgte behovet for en skolebod via spørge­ skemaer, som han uddelte til de andre elever, og han fandt et passende varesortiment ud fra de indkomne forslag. Derudover brugte han tid på at gøre boden præsentabel og indbydende.

Andreas fik med hjælp lavet en ansøgning om opstart af skolebod til skolens ledelse. Derefter blev lavet en plan over, hvad der formelt skulle søges om, fx ved Fødevarestyrelsen, når man ønsker at starte en skolebod.

Skoleboden er blevet en hyggelig del af dagligdagen på skolen - med mange faste kunder, og der kommer løbende flere til.

Skoleboden holder åbent hver onsdag i spisepausen, og i år er det Andreas R3, der bemander den.

16

Af Lone Graver, lærer

Prøv at tænke tilbage på din egen skolegang ... Hvilken ­undervisning husker du stadig? Hvilke oplevelser kan du fortsat se for dig, som var det i går?

Plads til undren

De fleste mennesker har vist ikke en tydelig erindring om den store ”masse” af dansk- og matematiktimer, hvor de sled sig ­igennem et utal af opgaver. De færdigheder, de fik igennem den undervisning, er vældig brugbare og helt nødvendige for at kunne fungere optimalt i samfundet, men det er ikke dem, der har efterladt de største indtryk.

Lysten til at lære I en tid med konstante krav om fuld gennemsigtighed og synlighed i mål er det vigtigt at huske på, at læring faktisk er en kompleks størrelse. Fundamentet er dog bygget på lysten til at lære. Derfor er det nødvendigt, at vi også fra tid til anden levner plads til forløb i undervisningen, hvor det er børnenes iboende nysgerrighed og undren man - om ikke andet - forsøger at få i spil.

Eleverne i 2. klasse er alle meget interesseret i dyr. Så da vi skulle starte et nyt emne op i Natur/Teknologi, hvad var så mere naturligt end at vælge et dyr og et forløb, hvor vi kunne lade børnene være undersøgende? Hvor det var deres egne ­iagttagelser, der var det bærende.

Kan en fisk tisse?

Som det ses af billedet, har vi arbejdet med fisk. Og fra første færd fik vi sat klassens undren i spil. For hvordan trækker en fisk vejret? Har den et hjerte? Kan den tisse og hvordan? Gode spørgsmål kræver, at man må undersøge sagen nærmere, og som noget af det første i forløbet fik hvert barn udleveret en regnbueørred, som de måtte undersøge. Før vi begyndte at dissekere fiskene, havde børnene fået udleveret en illustration, som viste hvor organerne var placeret. Illustrationen blev ­flittigt konsulteret undervejs.

På fisketur i regn og sne Heldigvis er børnene i 2. klasse ikke så pjevsede, og det var derfor - trods en dårlig vejrudsigt - en forventningsfuld flok, der drog ud på fisketur i Søhøjlandet sammen naturvejlederen Ulla.

Rundvisning i Aqua Efter en dag med fisketur og besøg i Aqua er 2. klasse nogle seje unger, der tør sige ja! Da naturvejlederne kaldte til foredrag om ”rotter og kloaksystemer”, endte det faktisk med, at alle fik rørt ved en rotte, og langt størsteparten fik også holdt en. Sikke da en fællesoplevelse for en klasse at kunne tænke tilbage på ...

Midt mellem kompetencemål og synlig læring skal der være plads til undren

17

RANDERS Math ia s regnb undersøger ueørre de Og ja, den ha ns mund. r tænd er

MAVESÆK SVØMMEBLÆRE

LEVER GÆLLER

Det' ikk

a e endd

HJERTE

så ring

GALDEBLÆRE

ROGN

TARMSYSTEM

Den læring, erfaring og oplevelse eleverne har fået ud af at få lov til at dissekere en fisk, ville have været svær at formidle til dem blot med ord og billeder

Seje unger, der tør sige ja!

instruktionerne følges nøje

18

Advarsel: Yderst ­positive (læs: kvalmende) og o ­ ptimistiske (læs: naive) holdninger om skoleskak kan forekomme i artiklen. Er skak bare kedeligt og nørdet? Hvis I spørger os, er skak ikke kun nørdet.

64 felter, nørderi og stjernestøv

Af: Camilla Strandholdt & Anne Trærup

National vidensdag om skoleskak Fredag den 27. juni 2016 drog vi med toget til Vejle til ”National Vidensdag for skoleskak”. Der var i alt 165 lærere fra hele landet, og vi opdagede hurtigt, at vi vist ikke var de typiske deltagere til sådan en dag. Størstedelen var mænd. Mænd 50 +. Nørder ville man, hvis man ikke selv til tider falder under denne kategori, kalde dem. Men vi rettede ryggen og trådte ind i ”­Bygningen” i Vejle. Vores antagelse blev i den grad bekræftet, da vi blev spurgt af generallederen: ”Hvilken skole kommer I fra?” ”Vi kommer fra Firkløverskolen i Randers”. ”Jamen, I er elever, ikke?”

Sååå, ja vi var en smule på udebane, men samtidig utrolig godt tilpas med en masse andre med samme interesse for skoleskak.

Dagen bød på 3 foredrag, heriblandt af en matematik-­ didaktiker og forsker inden for kognition. Efterfølgende var der ­workshops, og afslutningsvis var der blindeskak-battle med et ungt skaktalent fra Vejle mod den 7-dobbelte stormester. Alt i alt var det en udbytterig dag med meget inspiration og indblik i en anden verden.

Skoleskak som hjernegymnastik Vi hæftede os især ved den forskning, der viser, at skak stimulerer hjernens hukommelsessystemer. Evnen til at forudsige et træk

understøtter arbejdshukommelsen, som i den grad er et vigtigt element i læring. Forskningen viser også, at skak kan bidrage til at udvikle de eksekutive funktioner – altså evnen til at regulere sig selv i forhold til omgivelserne, samt processen ved at få en idé, planlægge og udføre den. I praksis betyder det, at eleven skal kunne kortlægge sine egne strategier, forholde sig til sin modstanders træk og herefter regulere og muligvis lave en ny strategi.

Skakspillet er derfor hjernegymnastik, der med sine strukturer og regler kan træne de eksekutive funktioner, som flere af vores elever har udfordringer med i hverdagen.

Skak udvikler kompetencer I nutidens skole, hvor målene bevæger sig tættere på udvikling af generelle kompetencer i stedet for de fagfaglige mål, ser vi abstrakthed som en kommende udfordring for flere af vores elever. Skak kan bidrage til at udvikle en række grundlæggende kompetencer, såsom tålmodighed, evnen til at træffe beslutninger (under pres), at tænke strategisk, koncentrere sig og udvikle matematiske evner.

Man kan spille skak både hurtigt og langsomt. Man kan spille, åbne og vinde på utallige måder. Skak kan udfordre eleverne uanset IQ, faglige niveau eller diagnose. Der er plads til både dem, der vil vinde, og dem, der vil lege. Derudover kan man

19

RANDERS

udforske forskellige måder at spille skak på; parskak, hjerne-tilarm skak, konsultationsskak, fitness-skak osv. Generelt er der højt til loftet.

Magiske øjeblikke I vores skakforløb i 8.-9. klasse har vi oplevet, at spillet skaber et særligt rum for nærvær. En-til-en situationen med det fælles tredje forstærker relationerne, fordi der opstår utallige muligheder for at anerkende undervejs. Uanset relationens niveau falder der en ro over eleverne, så snart de fordyber sig i spillet.

Det er som at drysse stjernestøv ud over klassen, og pludselig opstår der harmoni og magiske øjeblikke. Der er ro, når vi spiller skak. ”Ah, finally I got you, you cheap bastard” Skakundervisningen er alt andet end kedelig. Her får I lidt sjove eksempler.

En elev slår automatisk over i engelsk, så snart brættet bliver foldet ud. Al kommunikation foregår derfor på engelsk, og her bliver skak pludselig også tværfagligt. Årsag til sprogændringen er endnu ukendt.

Da en elev bliver truet af modstanderens dronning, ­udbryder han forbavset: ”Hvaaa, hvad er det egentlig, hun kan, den ­gamle tøs?”

En anden elev - har mildt sagt - en udfordring med at være ­bagud eller tabe. Derfor udvandrer han kategorisk, når han taber. Trods røgen ud af ørerne og lynet i øjnene, bliver døren altid forsigtigt lukket.

Hvis man googler skak, kommer nedenstående frem ”Skak (afledt af det persiske ord 'Shah' – konge) er et brætspil for to spillere og et af verdens mest populære spil. Spillet foregår på et kvadratisk skakbræt opdelt i 64 felter. Hver spiller besidder fra starten et sæt ­skakbrikker bestående af 16 brikker i en af to farver, der normalt er hvid og sort. Spillerne skiftes til at flytte en af sine egne brikker (udføre et træk), idet hvid altid trækker først, og en spiller kan ikke springe sin tur over. Flytningen skal ske ifølge reglerne for brikkernes forskellige ­trækmåder og spillereglerne i øvrigt”.

20

Af: Lene og Carsten, T2 Randers

Vi søgte ...

Og vi fik!

Efter at have arbejdet med motorik på ­mellemtrinnet i efteråret havde vi et stort ønske om at kunne tilbyde flere motoriske udfoldelser for de elever, der har motoriske vanskeligheder.

En ny motorikbane Vi gik i gang med at undersøge, hvad der var af muligheder for at søge fondspenge og fandt frem til, at ELRO-fonden kunne være vores mulighed og sendte en ansøgning afsted. Vi ­ønskede redskaber til vores gymnastiksal men endte med at få penge til en flot udendørs motorikbane, da ELRO-fonden kun vil støtte, hvis offentligheden har adgang til projektet.

Det er derfor med stor glæde, at vi nu kan fortælle, at vi efter sommerferien får etableret en flot, udendørs motorikbane.

Den har flere forskellige udfordringer som f.eks. klatrenet, ­stativ til armgang, hængekøjer, kolbøttestang, to trampoliner og ­redskaber, der udfordrer balancen på andre måder.

Alt dette kan kun lade sig gøre i kraft af den meget flotte ­donation på 200.000 kr. fra ELRO-fonden.

Vi glæder os meget til at kunne tage vores motorikbane i brug til september.

21

RANDERS

22

Af: Jacob Gudme Christensen, lærer

Fra atomkraftværk til astronaut - tilbageblik på udbytterige fagdage I Mørke er der som et forsøg indført fagdage. Man anbefaler her udeskole som metode til at brede pensum ud for den ­kommende fælles naturfaglige ­afgangsprøve.

En fagdag sætter fokus på et bestemt fag, som eleverne ­arbejder med det meste af en skoledag. En fagdag kan være for alle ­skolens børn eller kun på enkelte årgange.

Fagdag på tværs af teams Vi havde valgt de naturfaglige briller og med personale og elever på tværs af to teams - team 3 og Team 4. Altså en Fag­ dag med overbygningen, hvor første fagdag bragte os til Glatved forbrænding og grusgrav, og anden Fagdag bragte os til Tange, hvor elværket blev besøgt. Og sidst men ikke mindst, har der også været tid til et foredrag om ESA med Andreas Mogensen som hovedtaler.

Atomkraftværk i Glatved - nej tak! "... modstanden er jo led i en ganske almindelig 'religiøs' bølge sat i gang af barfodsgængere og andre biodynamikere, ­hjemmefødere og andre, som alene lader følelserne diktere."

Professor Morten Lange, formand for Energirådet, 1976.

Det var bl.a med disse ord i tankerne, vi satte os i bussen og kørte de knap 50 km til Glatved Strand. Glatved ved Grenå var et af professor Morten Langes udpegede steder til placering af et atomkraftværk i Danmark. OOA marcherede og sejrede, og kimen til Danmarks vindmøllesucces blev grundlagt.

Ved Glatved er der nu et deponeringsanlæg, der behandler ­farligt affald for Syddjurs, Norddjurs ­og Århus Kommune.

Dramatik og historiefortælling På Tangeværket blev vi vist rundt af en meget engageret ­medarbejder, der med sans for dramatik og historiefortælling kunne fortælle os om værkets fortræffeligheder. Rundvis­ ningen blev afsluttet med en magtdemonstration af energi­ udladning, helt i Nikola Teslas ånd.

“Gudenaacentralen er et demokratisk, forbrugerejet andels­ selskab, der siden 1921 har produceret forureningsfri el baseret på vandkraft fra Tange Sø. Elproduktionen er vores hoved­opgave, og vi producerer årligt el svarende til forbruget i ca. 3.000 hjem.”

Astronauten Andreas Sidste fagdag blev holdt på Randers Realskole, hvor vi var til foredrag med Andreas Mogensen. Andreas blev udvalgt blandt 8.413 ansøgere til astronautkorpset og blev den 2. september 2015 udsendt som Danmarkshistoriens første ­astronaut. ­Andreas fortalte meget medrivende og levende om hans ­observationer af kæmpelyn, vandrensning og fjernstyring af robotter.

23

MØRKE

AKTIVITETER FIRKLØV ERSKOLEN OV ERSIGT OG2017 25. JUNI 2016 – 3. JANUAR

25. JUNI - 8. AUGUST: ne 29 og 30 Sommerferie - SPF åben, dog ikke i uger 22. AUGUST 2016: Skolebestyrelsesmøde 9. SEPTEMBER 2016 dag i Randers for alle elever keds Mar 21. SEPTEMBER: Forældremøde (Randers) 28. SEPTEMBER: Forældre (Mørke)

7. – 8. OKTOBER: lukker kl. 14.00 Pædagogisk weekend – skolen og SPF 14. OKTOBER: Skolernes Motionsdag 15.-23. OKTOBER: Efterårsferie – SPF åben 31. OKTOBER 2016: Skolebestyrelsesmøde

7. DECEMBER: ent for elever og forældre ngem arra Jule 12. DECEMBER 2016: Skolebestyrelsesmøde

21. december 2016: i Borup Kirke (kl. 9.00 for indskoling ste tjene guds Jule og mellemtrin, kl. 11.00 for udskoling) 22. DECEMBER - 3. JANUAR 2017: r og 2.-3. januar Juleferie – SPF åben 22.-23. decembe