Kløvertidende jul 2013 by reklamestuen

Nr. 2 - 2013

KLØVERtidende

Mørke Paderup jebjerg

Den gode

historie gør en forskel

Det bedste valg, mine forældre har taget

Det er ikke problemet, der er problemet ... Side 22

Læs Laura og hendes forældres historie på side 20 og 21

Nyt!

Kalender lige til at tage ud og hænge op

folkeskole for børn og unge med autisme og ADHD Hovedadministration: Apollovej 62 8960 Randers SØ Tlf.: 8915 5900 Administrativ leder: Torben Sand Tlf.: 8915 5902 Konsulentteamet: Tlf.: 8915 5900 www.firkloeverskolen.dk

Regionale afdelinger: Paderup, Ungdomsafdelingen Apollovej 62, 8960 Randers SØ Afdelingsleder: Anders Raaby Tlf.: 8915 5903 Mørkeafdelingen: Kirkevej 13A, 8544 Mørke Afdelingsleder: Stine Stidsen Tlf.: 8915 4189 Jebjergafdelingen: Jebjergvej 43, 8870 Langå Afdelingsleder: Lene Kastrup Hansen Tlf.: 8915 5911

Skolebestyrelse Formand: Henrik Kruse (Jebjerg), Tlf. 2040 1458

Har du husket at gøre en forskel i dag?. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3 Administrativ leder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4 Problemer i et positivt perspektiv. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5 Så prøver vi noget andet. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6 Arbejdet med at flytte fokus. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7 Hvad siger du, hvis vi siger, vi er gode. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8 Mørke Det vrimler med gode historier. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10 Du er ikke alene . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11 Sproglige finurligheder skaber lys i Mørke. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12 Alle fik mulighed for at rykke sig. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12 En god ide blev til virkelighed . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 13 I dag føler jeg, jeg har fundet mig selv . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14 Kalender. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16 Paderup Ro og koncentration gennem skydeidræt. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18 Skolen er der 110% for hele familien. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20 Det bedste valg, mine forældre har taget. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .20 Det er ikke problemet, der er problemet. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22 Den gode udvikling af vores elever . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 23 Jebjerg De bedste forudsætninger for trivsel, udvikling og læring. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 25 Kost, velvære og skolernes motionsdag. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 26 Det giver en smiley. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 28 Glæde og gode grin. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 30 Google, ja tak!. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 31

Line Johansen (Jebjerg), Tlf. 8642 0197 Brian Bendtsen Ibsen (Mørke), Tlf. 2942 6629 Brian Keldsen (Mørke), tlf.: 8639 1870 Janni Blume (Jebjerg), Tlf.: 8696 3964 Birgit Ikast Jensen (Jebjerg), Tlf.: 8640 8246 Medarbejderrepræsentanter: Michael Lassen (Jebjerg), Tlf.: 8685 9946 Michael Wölck (Paderup), Tlf.: 5016 4039

Det giver en smiley

Hvad siger du, hvis vi siger, vi er gode?

side

Den gode udvikling af vores elever

Paderup på tur

Skolernes motionsdag

Redaktion: Inge Lorenzen Rikke Bilgrau Mona Kjeldsen Torben Sand Pia Kjær

Af: Torben Sand, Administrativ leder

Har du husket at

gøre en

forskel i dag? Da linjerne til denne leder skulle skrives, var der behov for at rammefastsatte den virke lighed, vi står overfor, med et ordsprog eller et citat, der skulle sige noget om forandring. En søgning på Google efter ordet ”forandring” resultererede i nedenstående citat: ”Har du husket at gøre en forskel i dag”? Hvorfor det citat lige skal fremhæves ligger selvfølgelig i, at citatet siger rigtig meget om forandring. Men der ligger flere forklaringer bag valget. For det første siger citatet en hel masse omkring Firkløverskolens ansatte. Nu er det jo svært at svare på 150 ansattes vegne, men det er vores klare opfattelse, at langt hovedparten vil svare ”ja” til spørgsmålet, i forbindelse med deres arbejde på Firkløverskolen. Alle faggrupper gør hver dag et stort stykke arbejde for at gøre en forskel for vores elever og for at gøre en forskel i forhold til bevarelse af et godt arbejdsklima på skolen. At gøre en forskel betyder ofte det at have bidraget til en posi tiv oplevelse. Langt hovedparten af disse oplevelser kommer aldrig frem i lyset. Det har vi valgt at ændre på i dette nummer af Kløvertidende. Derfor vil Kløvertidende denne gang være fyldt med specielt mange positive historier om hverdagen på Firkløverskolen. Disse positive historier bliver fortalt af forældre, elever og ansatte. At gøre en forskel er ligeledes en af kerneopfattelserne i den sy stemiske tænkning, der i mange år har været en stor del af grund laget for Firkløverskolens specialpædagogik og undervisning. Selvom det systemiske ”er hverdag”, kan det en gang imellem være godt at få støvet begreber, tænkning og metoderne lidt af. Derfor er der i dette skoleår taget hul på en ny runde af systemisk efteruddannelse af vores personale. Vi er kommet godt i gang med et par spændende arrangementer, hvor konsulentfirmaet

MacMann Berg bl.a. har været tovholdere på en pædagogisk dag og et pædagogisk rådsmøde. Vi ser frem til foråret, hvor det teo retiske arbejde med videreudviklingen af det systemiske arbejde fortsætter. At gøre en forskel kommer også i fokus i forhold i det nye år, der står for døren. Det bliver et spændende et af slagsen, der kommer til at forandre Firkløverskolen, som vi kender den i dag. Skolereformen vil ændre rammerne for, hvordan vi tænker skole. Vi skal til at åbne os for og med omverdenen, skoletiden bliver længere, der bliver øget fokus på læringsmål og understøt tende undervisning. Og skolen skal tilbyde lektiecafe eller tid til faglig fordybelse, etc. Alt i alt en reform skolen skal til at hånd tere. Ledelsesmæssigt vil vi gerne sende et kraftigt signal om, at vi ønsker en proces, hvor forældre, elever og ansatte bliver ind draget i at bygge bro mellem Skolereformen og Firkløverskolen. Der er knaster, og der er bump, men der er masser af spændende muligheder i Skolereformen, der giver os lejlighed til at forme Firkløverskolen til en ny og endnu bedre udgave. Politik gør også en forskel for Firkløverskolens hverdag. En gang i mellem er den politiske dagsorden hård, uforståelig og urimelig. Firkløverskolen har i flere år været i det politiske søgelys, men i år har politiske beslutninger vækket den demokratiske grundret. Forældrenes kamp for at ændre Syddjurs Kommunes beslutning om hjemtagelse af elever fra Firkløverskolens afdeling i Mørke har været en stærk oplevelse. Hvordan verden ser ud om et halvt år, ved vi i skrivende stund ikke, men holder Syddjurs fast i deres beslutning, går vi nye udfordringer i møde, hvor vi som sam let skole vil rykke tæt sammen om elever, forældre og ansatte i Mørkeafdelingen. Det kunne være ønskeligt, at der var nyt om, hvor Paderup afdelingen skal befinde sig fra næste skoleår. Der bliver forvalt ningsmæssigt arbejdet på højtryk for at finde en løsning, og forhåbentligt er der nyt herom allerede i starten af det nye år. På ledergruppens vegne ønskes alle en rigtig glædelig jul og et godt nytår!

Firkløverskolen er tryghed og udvikling for børn og unge med autisme og ADHD

Torben Sand, Administrativ leder

Og det skete i

de dage... Som bekendt kan man kommunikere på mange måder. Én måde er, når vi fælder et træ, slæber det ind i stuen, sætter lys på det og danser omkring træet. En anden måde er at give gaver, mens en helt tredje er år efter år at fortælle den samme historie, der begynder med ”og det skete i de dage…” Alt sammen for at markere tidspunktet, hvor Jesus blev født, og vi fejrer jul. Tænk, hvis vi som organisation havde samme simple virkemidler til at fortælle vores budskab til omverdenen. Tænk hvis langt hovedparten forbandt virkemidlet med noget godt og posi tivt og lod sig lede af det. Det kunne være rart, for vi vil gerne kommunikere om Firkløverskolen, så modtageren lader sig om favne, lede og føler sig tryg. Forskellen der gør en forskel Rent ledelsesmæssigt har vi igangsat et større kommuni kationstiltag, så vi kan få realiseret vores ambitioner om at blive mere synlig og tydeligere som skole. Omverdenen må gerne høre igen og igen, at vi er til, hvorfor vi er til og hvilken forskel, vi gør for de børn, der får hele eller dele af deres skolegang på Firkløverskolen. Et budskab vi ikke kan sende med lys eller røde sløjfer, men måske skal ambitionen være, at det bliver kommuni keret i en pæn indpakning og med et indhold, der åbenbarer en gave for modtageren? Skarpt fokus Når man brænder for noget og gerne vil have andre til at høre ens fortællinger og engagere sig, kan det være en fordel at sætte et skarpt fokus på de allervigtigste områder. Sådan tænkervi om vores kommunikation. KløverTidende, som du nu har i hånden, er et af de første skridt på denne vej. Skolens redaktionsudvalg har søsat et nyt design og lagt et mere p rofessionelt og bredt redaktionelt snit ned over bladet. Det er blandt andet gennem ført via drøftelser og samarbejde med Mette Bernt, der er kom munikationsrådgiver.

Et billede siger mere end 1000 ord På billedsiden har vi allieret os med fotograf Pernille Bering, der har været på rundtur på Firkløverskolens afdelinger. Jeg har haft fornøjelsen at se billederne af børn og ansatte foreviget i flotte billeder i deres hverdagselement – der hvor børnene opbygger relationer og får ny viden i trygge læringsmiljøer. Ambitionen med billederne er at gøre vores KløverTidende mere nærværende med billeder fra skolen og ikke tilfældige arkivfotos – og jeg synes, det er lykkedes. Sprog skaber virkelighed Det er vanskeligt at drøfte kommunikation uden at nævne spro get. Sproget er da også et af de helt centrale elementer i sko lens hverdag, da det afspejler et væsentligt fundament i skolens specialpædagogik og undervisning. Sproget er også væsentligt i forhold til at etablere rammen omkring Firkløverskolen som arbejdsplads. Ikke mindst i perioder hvor forandringens vinde blæser med skolereform, nye arbejdstidsregler for lærere og pædagoger, inklusion, politik, flytning af afdeling etc. Listen er lang og med brugen af et fortærsket udtryk kan man sige, at Firkløverskolen står over for udfordringer! Vi er klar til at tage udfordringerne en efter en og vil etablere rum for dialog, hvor elever, ansatte, forældre og interessenter i fællesskab kan bruge sproget til at være medskaber af fremtidens Firkløverskole. Per sonligt glæder jeg mig til denne dialog.

Glædelig jul og godt nytår!

Af: Konsulentteamet

Problemer i et

positivt perspektiv Problemer kan hurtigt gøre hverdagen uoverskuelig, når vi betragter dem som forhindringer. Vælger vi forhindringernes modstykke, står vi pludselig med en række muligheder. Læs tre vinkler her. Om røde streger og stjernestunder Hvorfor er det nu lige så vigtigt at fortælle de gode historier – er det ikke det rene pral og lidt selvfed propaganda?

idrætstime bruges i en anden sammenhæng. Det virker enkelt - men ofte vil vi komme til at fokusere på de 5%, der går dårligt, fremfor de 95%, der går godt.

Netop på en (special) skole, hvor formålet er, at elever skal udvikle sig personligt, socialt og fagligt, er det utrolig vigtigt at holde fast i de positive oplevelser, fordi det er de positive oplevelser, der giver os energi og selvtillid og får os til at ”vokse”.

Som konsulent føler man det derfor som en stjernestund, når man sammen med et team har været med til at belyse det vanskelige omkring en elev og sammen med teamet har fået øje på, det, ”der virker”. Når teamet har fået øje på det, ”der vir ker”, er der ikke langt til næste skridt, ”kunne man ikke...”, og så vender energien og troen på, at man kan vende en vanskelig situation, tilbage.

Et eksempel fra en af den systemiske teoris fremtrædende per soner, Peter Lang, handler om, hvordan en gruppe ordblinde elever begyndte at udvikle deres stavefærdigheder, da læreren begyndte at sætte røde streger under de ord, der var stavet rigtigt. De ord, der var stavet forkert, blev bare skrevet rigtigt nedenunder. Elevernes - og lærerens - opmærksomhed blev rettet mod det, der var rigtigt, det, eleven mestrede. I en skolehverdag oplever medarbejdere og elever selvfølgelig både dagligdagens grå virkelighed, vanskelige situationer og stjernestunder. Man ser, det man belyser, og hvis man fokuser er på det, der ikke virker - det svære, det tunge - er der en stor risiko for, at hverdagen opleves svær og tung. Hvis man fokuserer på det, der virker og analyserer, hvorfor det virker, har man gode chancer for at skabe positive ændringer og succes. Hvad var godt i dag? Man må lære at stille spørgsmål til det, der går godt: ”Hvad var det, der gjorde, at idræt gik så godt i dag?” Og når man har fundet svarene, kan de virkemidler, der gav bonus i dagens

Mange forældre oplever, at deres børn kommer hjem fra skole og siger, at det har været en dårlig dag. Eleverne hænger også fast i de 5%, der er gået dårligt. Det kan naturligvis gøre foræl dre bekymrede, når ens barn gang på gang kommer hjem fra skole og virker trist. Man kommer som forældre meget let til at spørge og bore i den negative oplevelse, hvilket kan forstærke de negative følelser. Her er det en god ide at aftale med teamet, at de skal støtte barnet i at finde to positive ting fra dagen, som barnet kan fortælle deres forældre om. Langsomt lærer barnet at holde fast i de positive ting fra skolen, og så opstår der end nu en stjernestund for eleven, forældrene og skolen.

Af: Peter Schjødt, Jebjerg

Så prøver vi noget andet En væsentlig del af AI er at gøre mere af det, der virker. Men kan det være det samme år efter år? Et nyt skoleår betyder nye elever. Nye elever og voksne, der skal lære nye rutiner og regler. Ting vi har før har haft succes med, kan ikke gøres mere, fordi der er en ny konstellation af person ligheder, der bidrager med noget andet, end vi har været vant til. Med udgangspunkt i elevernes overleveringer og opdæknings erfaringer prøver man derfor efter bedste evne at få eleverne placeret der, hvor det giver mest mening. Det kan aldrig helt lade sig gøre, så det bliver kompromis løsninger med det indforståede mantra: Nu må vi se om det går - hvis ikke, må vi jo prøve noget andet. Fungerer det, er det dejligt, men vores professionalisme er i høj grad hæftet på at kunne mestre det fleksible begreb ”noget an det”. Du kan sagtens have kæpheste her på Firkløverskolen men vælg dem med omhu, ellers skal der nok komme en elev og slå dem til pindebrænde. Hvad giver mening? I det her skoleår blev en af mine kæpheste reduceret til en pindepony. Den kæphest er evnen til at kunne vente på sin tur

i morgenrunden. Idealet ville være, at mine elever kunne vente på tur og stikke en pote i vejret, hvis de havde et spørgsmål. Realiteten var smådiskussioner, konstante afbrydelser og elever, der gik i vrede, fordi de følte sig tilsidesat. Tilbage sad den ufor stående elev, der havde afbrudt den fortællende, han havde jo også haft noget vigtigt at sige - desværre bare på samme tid som den anden. Den elev, der fik de fleste henstillinger, var også ham, der havde sværest ved at hæmme sine impulser, når det kom til indfald eller kommentarer. Her prøvede man forskellige tiltag: Grøn, Gul og Rød-kort, nusning og verbale henstillinger - men uden held. Efter et par uger med dette satte jeg mig ned i en socialfagstime og fik i fællesskab med eleven udarbejdet noget, der gav mening for ham. Eleven havde et meget stort ønske om at få lov at male med en spraydåse. Med udgangspunkt i det, lavede vi i fælles skab et visuelt støtteskema. Skemaet fungerer så godt, at det ofte er nok blot at pege på det, og så ved eleven, hvad der menes. Samtidigt har det også været en god motivation for elevens faglige arbejde, da han med lovning af en spraydåsebrik har kun net motiveres til at arbejde i længere tid med sit skriftlige dansk. Skemaet er en succes, men erfaringen viser, at det arbejde, vi ud fører med eleverne, er en så foranderlig størrelse, at det, der virker den ene måned, kan være håbløst ubrugeligt den næste, men så prøver vi bare noget andet.

Af: Team senior Mørke

Arbejdet med at flytte fokus

Vi kender det alle: Hvis vi først har bestemt os for noget, kan det være svært at ændre mening omkring dette igen. Det kan være godt nok i nogle situationer, men ofte bliver det en hæmsko i forhold til udvikling. Men netop foranderligheden er noget af det den systemisk anerkendende tilgang giver gode muligheder for at arbejde med. Når det, man så har sat sin mening fast på, er, at de andre, man er sammen med, er irriterende og kun vil genere en, står vi med en stor udfordring. En anden udfordring er også, når eleverne putter hinanden i kasser. ”Han driller”, ”han er altid efter mig” og ”han forstyrrer altid". Vi som personalegruppe har vi jo ansvaret for alle elevers triv sel, så denne onde spiral vi stod overfor, måtte vi selvfølgelig handle på. Når eleverne har sin hverdag i sådan et arbejdsmiljø, er det svært - for ikke at sige umuligt, at der kan finde en god indlæring sted. I Mørke har vi gennem en længere periode brugt vores tid i fælles socialfag på at snakke om forskelligheder, og hvordan vi opfatter tingene forskeligt. Udgangspunktet har været konkrete situationer og en dialog elever og personaler imellem, hvor vi har snakket om, hvad gør det ved mig? Hvordan påvirker det de andre? Få humøret til at stige For at gøre det hele konkret og visuelt har vi brugt et humør barometer. Tallet 1 svarede til det dårligste, og gav man 10, så var det bare fantastisk det hele. Vi startede ud med, at tallene lå omkring 2-4. - Eleverne var gode til at sætte ord på, hvad det var, der fyldte for dem. Negative kommentarer, for meget larm, og nogle følte sig drillet. Flere elever påpegede, når de fortalte, hvad der var forstyrrende og irriterende, at de også selv skulle øve sig på det; ”jeg kommer også nogle gange til…….” Når eleverne havde sagt deres tal, og begrundet hvorfor det netop skulle være det tal, stillede vi dem spørgsmålet: ”Hvad skal der til for, at tallet kan stige?” Ud fra disse snakke fandt vi ud af, hvad vores ønsker er for, hvordan det skal være i gruppen, for at det er et rart sted for alle at være. Vores ønske er: - En mere positiv stemning i gruppen. - At man kan sige fra over for hinanden på en god måde. - At støjniveauet bliver holdt nede. - At vi giver hinanden en chance for at vise, hvem er jeg lige nu. Når en problemstilling får særlig fokus og bliver arbejdet med fra forskellige vinkler, sker der jo heldigvis oftest det, at det har en virkning. Dette kunne vi også konstatere efter ugers arbejde i socialfag. Sidst vi tog en runde, lå tallene imellem 7 og 9. Sådan en dag, hvor man kan kigge ud i grupperummet og se en flok elever, der ser glade og stolte ud over, hvad de har været med til at udrette, gør én glad og stolt over ens arbejde. Træerne vokser jo ikke ind i himlen, og vi skal selvfølgelig blive ved med at have fokus på dette, men bare at man kan se, at det nytter, er det hele værd.

Af: Mette Bernt

Hvad siger du, hvis vi siger, vi er gode?

Elever, forældre og personale på Firkløverskolen har med afsæt i den systemisk anerkendende metode skabt en kultur, hvor der er fokus på, det der virker. Det giver en række solstrålehistorier, og vi vil her gerne dele med alle, hvad det er, vi gør.

Der er altid noget, man er god til… man skal bare finde ud af, hvad det er. Har du set eller læst Gummitarzan, kender du måske denne sætning, som giver god mening, når man kigger på læringsmiljøet på Firkløverskolen. - Ingen af os bliver gode til noget ved igen og igen at få at vide, hvad vi ikke kan, siger pædagogisk konsulent på Firkløverskolen Annette Nielsen og fortsætter: - Til gengæld vokser alle børns (og voksnes) selvværd, når de oplever, at andre faktisk ser, hvad de er gode til. Og man kan jo spørge sig selv: Hvad er vigtigst, hvis du skal lære noget nyt? At du hele tiden høre om alt det, du ikke kan eller, at du kan læne dig op af fortællinger om alt det, du er god til? At vi anerkender, at vi hver især er gode til noget forskelligt, gør, at vi kan møde elever, forældre og kolleger der, hvor de er. Og jeg tror på, at det bidrager til, at elever på Firkløverskolen klarer sig så godt, som de gør. Det handler om ressourcebevidsthed, som er en af Firkløversko lens værdier, og netop arbejdet med ressourcer er noget, man er meget bevidst om hos MacMann Berg, der har uddannet personalet på Firkløverskolen i den systemisk anerkendende metode. - Det giver mening at arbejde med, hvad man er god til, og hvad der virker frem for det modsatte, fordi fokus på positive kræfter er bedre end underskudstænkning. Og så er det bare sådan, at hvis du skal føre personer til nye steder, er det en god ide at tage udgangspunkt i det sted, hvor de er, frem for der, hvor du gerne ville have, at de var. Det handler om at anerkende forskelligheden, siger Carsten Hornstrup, der er chefkonsulent og partner i Macman Berg. Med denne kommentar rammer vi et punkt, som er blevet meget vigtig på Firkløverskolen, nemlig det, at der med aner kendelsen af forskelligheden altid findes mere end én fortælling. Hvad er logikken? Det er ikke en hemmelighed, at børn på Firkløverskolen har sociale handicap, som giver dem store vanskeligheder. Oplevelsen med den systemisk anerkendende tankegang er, at den giver mulighed for at rumme de vanskeligheder, som sociale handicap giver. Den systemisk anerkendende metode er derfor med til at sætte Firkløverskolens værdier imødekom menhed, professionalisme og samarbejde i spil: - Det handler mest af alt om det mindset personale, forældre og elever møder hinanden med. At vi har en fælles forståelse af, at vi hver især kommer fra hvert vores sted og respekterer det frem for kun at tage udgangspunkt i os selv. At imødekomme hinanden, betyder for mig, at vi forholder os åbent, undrende og nysgerrigt til den anden og det, der betyder noget for den anden – også i en konflikt, siger Annette. Man kan ikke undgå konflikter - Stiller man spørgsmålet ”Hvad oplevede du, der skete?”, får man sjældent den samme historie fra to, der har været involveret i en konflikt. Når vi lytter til og anerkender begge fortællinger, er der altid en logik – en hensigt med begge handlinger. Det betyder ikke, at alle handlinger er okay, og vi afslutter altid en konflikt med at spørge: Hvad kan vi gøre næste gang, det sker?, siger Annette og hun er ikke alene med det synspunkt.

- Det gode er, at vi arbejder mere fremadrettet end bagudrettet, og det nytter jo ikke noget at rage rundt i det, vi ikke kan gøre noget ved, det som er sket, siger Rikke Bilgrau, der er pædagog i Jebjerg. Tilsyneladende har den måde at arbejde på en effekt, for antal let af konflikter er faldet drastisk. Socialfag står side om side med fagfaglige fag på skemaet, når man er elev på Firkløverskolen. Eleverne arbejder i socialfag med at blive klogere på sig selv og de sociale sammenhænge, de er en del af. De bliver bl.a. trænet i at stille undrende spørgsmål og træde et skridt tilbage, før de reagerer. Et nyttigt redskab fra den systemisk anerkendende metode, netop fordi eleverne har vanskeligt ved at afkode an dre mennesker og udtrykke sig. - Det, der gør forskellen, er fokus. Fra at tænke, hvordan undgår vi det, får man muligheden for at arbejde med: Hvordan kan vi skabe noget andet? For mig handler det ikke om at negligere, at der en udfordring. Man tager blot nogle andre briller på og siger: Hvad er der af muligheder og ressourcer, og hvad er det for et system, de er en del af?, siger Carsten Hornstrup. Hvorfor hedder det systemisk? At imødekomme hinanden og fokuserer på det, der virker, er ikke noget man af og til hiver op af hatten på Firkløverskolen. Det er daglig praksis og har betydning for samarbejdet på sko len og med forældrene. - Det systemiske gør netop, at vi ikke kun ser børnene som en del af det system, der hedder Firkløverskolen. Når de er hjemme, er de en del af et andet system. Når de er i skole, er vi de professionelle eksperter, men lige så vigtigt er det, at når de er hjemme, så er det deres forældre, der er eksperterne. Vi vægter, at barnet skal opleve tryghed i begge systemer, og at systemerne til sammen udgør en fælles helhed, siger Annette. Er det kun personalet, der synes, det er smart at tænke i systemer? - Det, at de voksne på skolen snakker med os voksne herhjemme, giver en rigtig god tryghed for Hampus og for os. Hvis han har haft en oplevelse herhjemme, som jeg synes, skolen skal kende til, kan jeg sige: Det er vigtigt, at du får talt med Jesper om det, eller har du brug for, at jeg ringer til en lærer? Det er tilladt, og det er uvurderligt, at vi har den mulighed. At vi sammen kan tilrettelægge skolegangen og støtte Hampus i den udvikling, han er i gang med, det er afgørende for, at Hampus er der, hvor han er i dag, siger Line, der er mor til Hampus, der går i 10. klasse. Fastlagte konferencer er en del af samarbejdet på Firkløversko len og den tætte dialog mellem personale og forældre – og ofte er børnene med. - Børnene er med, måske blot noget af tiden, fordi det handler om deres liv. Netop fordi de har brug for tryghed, er det vigtigt at lytte til, hvad der er vigtigt for dem. De viser måske noget, de har lavet og bliver anerkendt for det. De bliver gode advokater for sig selv, og det er vigtig – ikke mindst den dag, de skal videre, og det er en god følelse – at hjælpe dem godt på vej, siger Inge Lorentzen, som er psykolog på Firkløverskolen.

Af: Stine Stidsen, afdelingsleder Mørke

Det vrimler med

gode historier Også i en tid, hvor stormvejret o mkring specialområdet i almindelighed, og Firkløverskolens Mørke-afdeling i særdeleshed, har nået kulingstyrke.

Giver det overhovedet mening at tale om gode historier i en tid, hvor usikkerheden fylder for både forældre og personale, og fremtiden er uvis? Udsætter jeg ikke på den måde mig selv for at blive mødt som en uforstående ignorant? Jeg tror det ikke. Vores liv, og organisationen Firkløverskolens liv, rummer en uendelig række af hændelser og historier. De historier, vi vælger at fortælle om os selv og om vores skole, er et lille udvalg af en lang række af mulige historier.

med de enkelte fag. Det betyder, at der løbende vokser nye ini tiativer frem i de to teams. Vi eksperimenterer bl.a. med brug af Google-dokumenter i undervisningen, hvor eleverne bl.a. har mulighed for at skrive i et fælles dokument og få input fra lære ren undervejs og ikke skal vente, til opgaven er afleveret med at få at vide, om de er på rette vej. Vi implementerer brug af kalender i hverdagen og udforsker iPad’ens muligheder i stor stil.

Jeg er sikker på, at det har stor betydning, både for nutiden og fremtiden, for vores egen selvforståelse og organisationens selvforståelse, hvilke historier vi hver især vælger at fortælle. Med vores historier er vi nemlig med til at skabe vores egen og vores fælles virkelighed. Ud af vrimlen af de gode historier, der omgiver mig hver dag, vil jeg her fremhæve to.

Forældre på barrikaderne I forbindelse med Syddjurs Kommunes beslutning om at hjemtage elever fra specialskoler, som hører under andre kom muner, er vi vidne til en fantastisk indsats fra forældregruppen fra Mørke-afdelingens side. En indsats, der har til formål at råbe det politiske niveau op og gøre opmærksom på, at de efter forældrenes opfattelse er i gang med at begå et fejltrin, som får vidtrækkende konsekvenser. Forældrene har gennem massivt fremmøde til valgmøder, stor spørgelyst, indsamling af under skrifter og en massiv strøm af indlæg i lokalaviser m.m. i den grad formået at præge den politiske debat op til valget. Der skal ikke herske tvivl om, at denne indsats varmer både på mit kon tor og blandt personalet i afdelingen.

Fokus på IT i undervisningen Vi har i år på skolen valgt at gøre en ekstra intensiv indsats på IT-området. Det har betydet, at vi har valgt, at Karsten Klokker holm, som har været ansat som lærer i Mørke, i dette skoleår er gået ned på halv tid som lærer og så har en halv stilling som ITkonsulent på hele Firkløverskolen. Karsten har igennem årene været en stor inspirator for kollegaerne i Mørke inden for områ det og har nu mulighed for at dele sin viden med alle ansatte på skolen til gavn for vores elever.

Lad os i fællesskab tune ind på de gode historier og give dem kraft og styrke. Jeg er sikker på, at det er vejen frem.

I Mørke har vi valgt, at Karsten underviser i begge teams, og at hans skema løbende tilpasses behovet for input i forbindelse

Med ønsket om en Glædelig Jul og et Godt Nytår til både elever, forældre og ansatte og en stor tak for jeres indsats i 2013

Mørke

TAK! Af: Tina og Malte Trold Kirkegaard, forældre til Anton, Firkløverskolen i Mørke

Til alt personale på Firkløverskolen – TAK fordi I giver os mulighed for ”bare” at være forældre til vores fantastiske børn. Med jer i vores liv behøver vi nemlig ikke at være e ksperter i andet end det.

Opfordring! Vær med i fællesskabet ”Forældre til specialbørn på Djursland” på Facebook. Er du ikke på Facebook, så kan du komme på en mailliste ved at skrive til troldkirkegaard@gmail.com. Vi glæder os til at møde dig!

Du er ikke alene - betydningen af netværk på Djursland Mere end nogensinde før har forældre, pårørende og personale med tilknytning til vores dejlige børn brug for at stå sammen, udveksle erfaringer og hjælpe hinanden på tværs af kommunegrænser – og det gør vi! I en tid, hvor en ny folkeskolereform lurer lige om hjørnet, og der lægges op til en række ændringer omkring specialtilbud dene på Djursland (og i resten af landet for den sags skyld), er det ekstra vigtigt, at vi har et sted, hvor vi kan mødes og snakke sammen. De fleste specialskoler har et stort opland, og mange elever kommer langvejs fra. Vi forældre kommer ikke på skolen til hverdag, hvis vores børn kører med taxa til og fra skole. Det gør, at vi ikke naturligt møder hinanden i hverdagen. Vi kender heller ikke hinanden på tværs af skolerne. Alt for længe har vi gået hver for sig, og mange har kæmpet en kamp alene. Facebook skaber fælles fodslaw På Facebook har vi lavet en gruppe, som netop giver mulighed for, at vi kan mødes på tværs, aftale på tværs, hjælpe hinanden osv. Den hedder ”Forældre til specialbørn på Djursland”, og

medlemmerne er både forældre til børn, der har behov for et specialtilbud, pårørende og mange andre, der er interesserede i vores sag. Formålet er at skabe mulighed for, at vi kan mødes og hjælpe hinanden via Facebook. Der er allerede stor aktivitet, mange læsere med, og mange er engagerede – det er et dejligt fællesskab at være en del af. Vi snakker om inklusion, dagligdagen, kommuneplaner, kom munevalg og meget andet. Vi tror også, at et sådan netværk kan være med til at danne nye relationer og udveksle erfaringer – at møde nye mennesker i samme situation som en selv. Sæt X i kalenderen den 7. januar Udover at mødes via Facebook har vi allerede afholdt én ”fy sisk” begivenhed, hvor mange af os mødtes på Firkløversko len i Mørke. Der organiserede vi os og talte om mulige følger af Syddjurs Kommunes 2014-budget. Sæt allerede nu kryds i kalenderen, for tirsdag den 7. januar kl. 18.30 mødes vi igen et sted med lidt bedre plads - vi har fået lov til at låne festsalen på Djurslands Folkehøjskole, Drammelstrupvej 15, Tirstrup, 8400 Ebeltoft.

Af: Nicoline Brodersen, lærer Mørke

Livet på Firkløverskolen giver god anledning til at filosofere over det danske sprog med stumme bog staver, enslydende ord med forskellig betydning og vendinger, vi b ruger, som betyder noget helt andet. For børn, der opfatter tingene konkret, kan det give anledning til en del misforståelser.

Sproglige finurligheder skaber lys i Mørke

For et lille stykke tid siden var en af grupperne i vores team ved at snakke om forskellen på indenrigs og udenrigs, og læreren spørger eleverne, om de kan forklare forskellen. Fluks rækker en af drengene hånden op og forklarer således: ”Jo, det er altså, no gen gange er der ingen ris, og så nogle andre gange er der uden ris!” Han standser derefter op, bliver i tvivl og siger: ”Nå, nej, så ved jeg det vist ikke alligevel!” Hjerter i øjnene Selv om vores elever har mange vanskeligheder, kan de også optræde dejligt normalt. Vi har kun to piger på vores afdeling, og mange af drengene er vildt interesserede. Det er en svir at være pige, når man har så mange beundrere. En af drengene fra en anden gruppe end pigerne havde været helt overvældet i et

Af: Inge Nielsen, Team junior, Mørke

frikvarter, så en af pædagogerne siger til ham, da de går ind: ”Du har da vist tungen ud af halsen, min ven!” Drengen kigger op på hende og siger: ”Ja, det har jeg. Jeg har også hjerter i øjnene, men det kan man bare ikke se.” Tegnefilm kan være en god reference ramme, når man er lidt småforelsket! Nu har vi så november. En måned, der godt kan føles endeløs med dens mørke, kolde grå vejr. Sådan en morgen sidder en af eleverne og hænger lidt hen over bordet, da vi skal til at begynde dagens første lektion. ”Skal vi ikke aflyse skoledagen?”, siger han håbefuldt. ”På grund af manglende interesse!”. Selv om grå dage kan føles sådan, så ved vi, at lige om lidt er det december med glæde og lys – også i Mørke. Glædelig jul!

Alle fik mulighed for at rykke sig!

Hvordan bliver man god til at gebærde sig i trafikken, hvis man ikke færdes der særlig meget og måske samtidig har motoriske vanskeligheder? I Mørke er svaret: Vi laver et cykel- og trafikemne.

og blev derfor sat på en prøve. Den mest stejle bakke i Mørke skulle bestiges, hvilket, de ikke mente, var et problem. Men de måtte sande, at der var grænser for deres formåen. Dog valgte en af dem at prøve lykken igen på sin egen cykel. Hænderne var oppe, han kom op.

Cykel- og trafikemnet startede med repetition af trafikreglerne, som eleverne arbejdede med sidste år. Mange kunne godt huske dem, men det er straks noget andet, når de skal bruges prak tisk. Skolen råder over nogle cykler, så næste etape var cykling på parkeringspladsen, hvor der blev øvet i at række hånden op, og balancen for nogle elevers vedkommende.

Efterfølgende havde alle elever deres cykler med på skolen i en uge. I denne uge blev der planlagt forskellige længere ture. Der blev cyklet 8 km rundt i Mørke, og en dag blev cyklerne fragtet til Kalø, hvor turen gik gennem Kalø skoven.

Individuelle udfordringer Efterhånden som der kom styr på de forskellige ting, begyndte vores cykelture rundt i Mørke. Eleverne blev delt i forskellige hold, da der var stor forskel på deres cykelevner. Nogle var habile til cykling, og andre stadigvæk meget usikker på balance og fart. De habile til at cykle mente ikke, der var noget, de ikke kunne magte

Hvorfor blev det en af vores gode historier? Alle elever var positive, nød turene og motionen. De rykkede sig på hver deres måde. Nogle blev faktisk glade for at cykle, andre fik prøvet deres grænser af og tog det med oprejst pande. Per sonalet fik rigtig mange gode snakke med eleverne, imens der blev cyklet. Eleverne fik alle en succesoplevelse, som de hver især kan bygge videre på. De fik motion, og det var tydeligt at mærke den positive effekt.

Mørke

En god ide blev til virkelighed ”Jeg synes, vi skal lave banko for alle på skolen. Det skal være med præmier.” En elev i 5. klasse kiggede på mig med forventningsfulde øjne. Jeg vidste ikke lige, hvad jeg skulle mene, så jeg foreslog ham at sætte det på dagsordenen til klassens time. Af: Anette Bang Jensen, lærer Mørke

Sådan blev banko et punkt på dagsordenen. Et forslag, flere af de andre elever syntes, var en god ide, og vi foreslog, at de selv skulle planlægge det. En eftermiddag om ugen har vi selvstændighedstræning på ske maet, og vi blev enige om at bruge tiden der til at planlægge. Vi startede med at snakke om, hvad skal der til for at nå målet - at afholde bankospil. Vi fik lavet en liste med følgende punk ter: Fastsætte en dato, lave invitationer, booke et lokale og skaffe præmier. Invitationen blev hurtig lavet og delt ud. Personalerummet blev booket, og der kom forskellige forslag til at skaffe præmier: Spørge chefen Stine, om hun ville bidrage med et beløb, spørge købmanden, om han ville sponsorere nogle præmier og købe småting i genbrugsbutikken. Hooked på ideen Victor, der havde taget initiativet, var ivrig efter at arrangere et møde med Stine. Hun måtte desværre skuffe ham men sagde, at hun ville kigge, om hun eventuelt havde et par småting, vi kunne få. Vi kørte til købmanden. Vi havde snakket om, hvordan Victor skulle præsentere sig og spørge. Købmanden var imødekom mende, han ville finde nogle præmier frem, vi kunne hente den næste dag. Victors mor fik sponsoreret præmier fra det firma, hun arbejder i og sammen med lidt ting fra genbrugsbutikken, havde vi præmier nok. Der kom mange tilmeldinger til bankospillet. Personalerummet var fyldt op, og der var en glad og forventningsfuld stemning. En af de ældste elever, Piet, havde meldt sig som opråber, og en af de voksne skulle dele præmier ud. Der var præmier til 1 række, 2 rækker og fuld plade + sidegevinster. Det betød, at mange fik præmier, men der var også nogle, der måtte gå derfra uden – fordi sådan er spillets regler.

En god ide bliver til flere Ideen med at holde banko blev til en meget vellykket efter middag arrangeret af eleverne på hold 2 i Mørke. Vi har lige arrangeret skattejagt efter samme model. Indbydelse, der skulle skrives, opgaver, der skulle løses for at nå til skatten, blev udtænkt, skattens indhold og gemmested blev besluttet. I går eftermiddag gennemførte vi skattejagten med 27 tilmeldte fordelt på 7 hold. Trods lidt finregn løb eleverne glade rundt på hele udeområdet og løste opgaver for endelig at finde skatten.

“ I dag føler jeg, at jeg har fundet mig selv “

“Tusind tak til firkløverskolen for alt den støtte, de har givet mig gennem min gang på skolen”

Mørke

Af: Patrick Poulsen, elev Mørke

Sådan siger Patrick, som kom fra en skolegang, hvor han i frustration ofte blev sur, når andre sagde noget sjovt og kom med trusler mod lærerne og forsøgte at få det til at se ud, som om det var deres skyld for at få dem fyret. Læs her, hvordan skolegangen på Firkløverskolen har givet Patrick lyst til at komme videre.

Matematik – jeg havde den vane at springe fra I matematik havde jeg det bestemt ikke godt. Jeg ville normalt ikke lave noget i matematik, fordi jeg desværre havde gjort det til den vane at springe fra, så jeg kunne lave noget, jeg synes, var sjovere. Fx Pc eller et andet fag som dansk. Som jeg har det i dag med matematik, er der jo sket en kæmpe forandring. Jeg vil meget gerne lave mine opgaver i dag. Jeg har endda flere gange selv bedt om lektier, da jeg virkelig gerne vil noget fremadgående.

Hvem er jeg? Jeg hedder Patrick, og jeg er 15 år gammel. Jeg bor på Djursland i lille by mellem Ebeltoft og Grenå sammen med min skønne familien, der består af mor, far og lillesøster. Jeg går i 9. klasse på Firkløverskolen i Mørke.

Musik giver mig meget glæde Jeg føler mig enorm afstresset, når jeg spiller musik. Jeg er meget glad for blandt andet rock musik, 80’er og 90’er musik, og så kan jeg meget godt lide rock’ n roll. Jeg spiller mest på guitar og kan også godt spille trommer. Mit yndlings rock band er AVENGED SEVENFOLD også kendt som A7X. Jeg elsker deres musik, men det, der virkelig interesserer mig, er guitaristen. Hans rigtige navn er Brian, men hans kunstnernavn SYNYSTER GATES. Jeg har spillet guitar i 1½ år til 2 år.

Jeg går meget op i computer og anden mekanik. Jeg mødes tit med min bedste ven i weekenden, hvor vi så får en hel weekend til at gå med fodbold og computer. I gamle dage Jeg gik på en anden skole, før jeg kom til Firkløverskolen. Der havde jeg det ikke specielt godt. Meget af min hverdag bestod af mange nedture. Desværre kunne selv de mindste ting gøre, at min dag blev trist. Jeg havde mange dage, hvor fx. en anden elev sagde noget for sjov, hvorpå jeg blev sur i stedet. Jeg blev tit så sur, at jeg kunne finde på at smide med en stol eller en bog. Før lærte jeg ikke det optimale fagligt. Jeg kunne tit blive så sur, at det gik ud over meget af personalet med trusler og skældsord. Selv kunne jeg finde på at forsøge på at få det til at virke som om, det var deres skyld for at få dem fyret. Mit første møde med Firkløveskolen Den første gang, jeg kom til Firkløverskolen følte jeg, at jeg var blevet flyttet for at gøre mig ondt. Jeg blev tit sur i starten af året og forsøgte at blive smidt ud, fordi jeg ikke ville være på skolen. Da jeg kom til en af de andre grupper på skolen, følte jeg mig mere tilpas. Derefter begyndte min hverdag at lyse op, og jeg følte jeg kunne klare meget mere. Firkløverskolen i dag I dag føler jeg, at jeg har fundet mig selv. Jeg er glad for at stå op om morgenen og tage i skole, fordi jeg i alt den tid ikke har kunnet se vejen frem. Nu jeg er blevet ældre, og nu ved jeg, hvad jeg vil med mit liv.

Værksted I år har jeg fået værkstedsfag på skemaet, hvilket er fantastisk. To timer hver tirsdag lærer jeg lidt om det virkelige arbejdsliv. Jeg har lært at svejse og bruge en drejebænk og har også lært en del om biler som fx. bremser. Det har givet mig troen på, at jeg virkelig kan noget godt med min krop, og hjernen kommer virkelig på arbejde, hvilket har givet mig en fed lyst til at gøre mig umage. Vi er også i gang med et hemmeligt projekt for at hjælpe en. Min fremtid Jeg har en drøm om at blive landmand. Jeg har også drømt om at blive mekaniker. Jeg vil virkelig gerne opnå mine livsmål. Der er stadig meget, jeg skal opnå, og det er jo ikke noget, man bare lige gør. Jeg føler, at mit liv er ligesom et puslespil, hvor der hele tiden mangler en brik, men jeg skal nok nå det.

Tid

planlæ

januar

1 Nytårsdag

m 13 t

m 20 t

m 27 Skolebestyrelsesmøde Paderup

februar

m 10

m 17

til

Vinterferie SPF åben 8-16

m 10 t

m 17 Skolebestyrelsesmøde, Mørke

m 24

marts

m 24

m 31

Noter

Juleferie 2013 - SPF åben 23. december 08.00-16.00. Sommerferie 2014 - SPF åben 8.00-16.00, dog ikke i ugerne 29 og 30

1. halvår 2014

ægning april

maj

juni

4 Fodboldturnering, Mørke

5 Grundlovsdag

8 Pinsedag

9 Forældremøde (Jeberg & Mørke)

9 2. pinsedag

11 Informationsaften for nye forældre

m 12

13 Palmesøndag

16 Store bededag

m 16

Lukket

Lukket - SPF åben 8-16

Påskeferie 15 16 SPF åben 8-16

17 Skærtorsdag

18 Langfredag

18 Sommerarr., Jebjerg & Mørke

m 19

20 Påskedag

21 22

m 14 t

m 21 2. påskedag

23 Markedsdag i Jebjerg

m 23

m 26 Skolebestyrelsesmøde, Jebjerg

25 Sommerarr. Paderup 26

28 29

m 28

Dimission for afg. 9. & 10. kl. elever

29 Kristi himmelfart

m 30 Sommerferie start

Lukket

Af: Karina Dam Nielsen og Jan Solhøj Andersen/Team 2 Paderup

Firkløverskolens afdeling i Paderup har siden år 2012 deltaget i projekt FOKUS. Et projekt startet af DGI Skydning, da de havde set så mange eksempler på, at skydeidrætten gavner børn og unge med ADHD og ADHDlignende vanskeligheder. Paderup-afdelingen er Firkløverskolens ungdomsafdeling, som huser 8-10. klasserne. Inden skolen sagde ja til at deltage i Pro jekt FOKUS, blev der gjort pædagogiske overvejelser om, hvor vidt det var hensigtsmæssigt at lære teenagere omgang med våben. Skolen vurderede, at hvis man lærer unge mennesker korrekt omgang med våben, så afmystificeres det spændende ved våben, og de lærer den korrekte brug. Godt fra start Inden opstarten inviterede DGI Skydning både skolerne, kom munen, forældre og ADHD-foreningen til møder om projektet. På disse møder blev der holdt oplæg om, hvad ADHD er og om, hvad baggrunden var for projektet. Efterfølgende mødtes personalet fra Firkløverskolen med de frivillige instruktører fra Randers Skyttekreds for at planlægge og strukturere det kon krete forløb. Selve projektet blev lagt i Paderup-afdelingens workshop fra kl. 13.45-16.00 om torsdagen og i perioden november 2012 til maj 2013. Eleverne fik lov at vælge sig på skydnings-workshoppen og ud af dem, der havde valgt sig på, blev der udvalgt de 8 elever, der passede bedst ind i målgruppen for projektet. Ved ankomsten til Randers skyttekreds overtog de frivillige instruk tører selve forløbet omkring skydning. De stod for instruktioner, vejledning og gennemgang af foreningens regler. Personalet fra Firkløverskolens rolle var at støtte og vejlede instruktørerne i forhold til eleverne og deres individuelle behov og reaktions mønstre. De frivillige instruktører gjorde et stort stykke arbejde. De mødte altid forberedte op og med stor gejst både i forhold til projektet, men også i forhold til at lære eleverne at kende og få en god eftermiddag sammen. Enkelte elever sprang fra workshoppen, nogle pga. at de ikke befandt sig godt i det konkurrenceprægede element som skyd ning har, andre fordi de ikke havde lyst alligevel. Dette gjorde, at personalet fra Firkløverskolen i samarbejde og løbende dialog

Paderup

Ro og koncentration gennem skydeidræt med de frivillige instruktører søgte at gøre sig klogere på form og indhold i projektet. Det første år projektet kørte, var det en gensi dig læreproces for både personalet og instruktørerne. Det første år blev afsluttet med en medalje og diplomoverrækkelse til elev erne. Efterfølgende blev der lavet en evaluering at projektet med fokus på, hvad instruktørerne og personalet var blevet klogere på og, hvad der kunne gøres bedre, hvis skolen og skytteforeningen valgte at forsætte projektet. Den positive indvirkning DGI Skydning, Randers Skyttekreds og Firkløverskolen valgte at fortsætte projekt FOKUS endnu et år. Dette gjorde Firkløver skolen, fordi personalet kunne konstatere, at projektet havde en positiv indvirkning på eleverne. Projektet var godt fordi:  Aktiviteten havde en god ramme for eleverne. Det var det samme sted hver gang. Det var det samme, eleven skulle hver gang, og der var helt klare definerede regler på skydebanen.  Projektet har haft en positiv indvirkning på elevernes sociale liv på skolen, da eleverne, der har deltaget i projektet, har knyttet bånd på tværs af teams og klassetrin.  Personalet har set øget selvtillid/selvværd for de elever, som har været gode til skydning.  Sporten har et individuelt konkurrenceelement, der har fun geret godt. Eleverne på Firkløverskolen har ofte svært ved at deltage i holdsport, da der er for mange ting at skulle forholde sig til. Skydning er en enmandssport, så det kun er ens egen præstation, der er i fokus.  Eleverne har formået at holde fokus, være i ro og være koncen trerede, den tid de har været på skydebanen.  At elever med alle typer diagnoser i autismespektrummet har fået en positiv oplevelse af egen kunnen. Koncentrationsteknikker overført til hverdagen Generelt har personalet oplevet, at eleverne har bragt den gode oplevelse fra skydebanen med tilbage til hverdagen på sko len. En elev var så glad for skydning, at han valgte det special pædagogiske tilbud til, selvom han var frameldt tilbuddet. Ved andre elever har personalet oplevet, at de har fået mere ro i

deres hverdag og ubevidst bruger koncentrationsteknikkerne fra skydebanen. De elever, der havde rigtig gode resultater på skydebanen, fik en højere status blandt alle elever på Paderupafdelingen. Nogle elever ændrede adfærdsmønstre i forhold til at skulle på ture ud af huset. Oftest ville en sådan tur skabe frustra tion, uro og negativ verbal dialog, men fordi det var skydning, de skulle til, så tog de velvilligt af sted og var glade. Den afsluttende medalje og diplomoverrækkelse var den perfekte afslutning på en god proces. Eleverne kom stolte og smilende tilbage til skolen og viste både diplom og medalje frem til alle. Nyt hold på banen Projekt FOKUS har som beskrevet været en stor succes og Paderup-afdelingen er i november i år startet med 10 elever. I forbindelse med opstarten blev erfaringerne fra sidste års evaluering inddraget. Personalet har inden starten haft en forudgående dialog med de frivillige instruktører, hvor instruk tører har fået relevante informationer om den enkelte elev, hvis der var noget, der var væsentlig at have fokus på. Ydermere er eleverne i år blevet inddelt på skydebanen, så de altid har den samme plads. Projektet har kun kunnet lade sig gøre, fordi Randers Skyttekreds har stillet skydebanen og ikke mindst 5 frivillige, ulønnede instruktører til Firkløverskolens rådighed. Et spændende og lære rigt projekt, der har gavnet eleverne både individuelt, i forhold til deres selvfølelse og troen på egen kunnen samt i deres sociale samspil på tværs af teams og klassetrin.

Om Projekt Fokus

Projekt Fokus arbejder målrettet med at udvikle tilbuddet og udbrede kendskabet til landets kommuner. Et af projektets mål er at nemlig etablere samarbejde mellem kommuner, skytteforeninger, skoler og institutioner. Et andet er at få koblet forskning på, så det kan blive undersøgt, hvilken betydning skydning har for målgruppen. Læs mere om Projekt FOKUS på www.skytten.dk.

Laura, Tove og Erik Pedersen

Skolen er der 110% for hele familien Tove og Erik Pedersens datter fik diagnosen ADD som teenager. Pludselig skulle hun i specialskole. Det satte masser af tanker i gang, men i dag er Tove og Erik ikke i tvivl om den forskel Firkløverskolen har betydet for både Laura – og resten af familien. Vores datter, Laura, fik sin diagnose, ADD, i november 2011, og i december var vi på besøg på Firkløverskolen i Paderup for første gang. Laura skulle starte der i januar 2012. Vi fik alle et rigtig godt indtryk af skolen, både af elever og personale. Vi havde dog nok alle den følelse, om det nu var den rigtige skole for Laura. Hun havde gået 9 år i almindelig folkeskole og havde kæmpet sig igennem denne med et par gode veninder ved sin side og nogle klassekammerater, der accepterede hende, som hun var. Så det var med meget blandede følelser, at Laura nu skulle gå på en specialskole. Og hvad var nu det for noget…. Var hun for ”normal” til at kunne finde venner og ligesindede her… Vi skulle jo også vænne os til diagnosen. Gik psykisk ned før start Lauras opstart blev udskudt, da Laura gik helt ned psykisk lige før jul. Laura var startet på præparatet Strattera, og dette gjorde, at hun nu fik myldretanker, og samtidig havde hun som teenager fået bekræftet, at hun ikke helt var som sine veninder, og alt dette tilsammen slog benene totalt væk under Laura. Hun mistede helt og aldeles alt hendes selvværd. Som forældre er det rigtig svært at stå på sidelinjen og bare ikke kunne nå ind til sin store pige, ikke længere kunne føre en ”normal” samtale med hende. Det var enetaler, vi førte med hende...

Det bedste valg mine forældre har taget Da Laura kom på Firkløverskolen havde hun ikke havde været i skole i et halvt år. Læs i dette i interview, hvad Firkløverskolen har betydet for Laura.

Vi havde kontaktet Firkløverskolen og sat dem ind i, hvordan Lau ra havde det. Laura havde, da hun var på besøg på skolen, fået til delt to støttepersoner på skolen. En lærer, Allan, og en pædagog, Sara. Da Laura gik ned, var disse to ikke kun støtte for Laura, men så sandelig også for os forældre. De talte ”samme sprog”, som os og forstod, hvad der foregik. De lyttede og kom med gode råd, men samtidig lagde de heller ikke skjul på, hvor vigtigt det var for Laura at komme på skolen, men samtidig sagde de også, at det var os som forældre, der kendte hende bedst og vidste, hvornår det kunne gå an, at hun startede op. De lyttede til os og troede på os, når vi fortalte, hvordan det stod til med Laura og også bekræftede os i, at det var det rigtige, vi gjorde, og kom også med gode råd og vejledning, når vi kastede håndklædet i ringen. Det var var simpelthen GULD værd for både Laura og os forældre. Den opbakning og forståelse havde vi ikke oplevet tidligere. Havde aldrig følelsen af, at vi fyldt for meget Laura havde med en meget langsom opstart et modul om dagen. Jeg fik at vide, at jeg gerne måtte være på skolen, hvis Laura var mere tryg ved dette, men Laura ønskede blot, at jeg ikke var længere væk end 10 min. Så i den periode fik vi friske varer hver dag. Laura blev mere og mere tryg ved skolen og i hele denne periode, var vi forældre hele tiden med på sidelinjen og fik tilbagemeldinger fra skolen om, hvordan det gik. Dette tætte samarbejde, er vi sikre på, har været grunden til, at vi i fællesskab fik Laura på ret køl igen. Dette var ikke noget, der bare gik langsomt i den rigtige ret ning. Det gik meget op og ned, og i løbet af 2-3 måneder var vi igennem en begyndende psykose, selvmordstanker, skygger på væggen, stemmer, der talte til Laura, og hun begyndte også

Beskriv din skolegang på Firkløverskolen: Jeg blev meldt ind på Firkløverskolen i december 2011, men jeg startede først i februar 2012. Jeg havde det meget svært med at skulle starte pga. en masse vanskeligheder, jeg havde. Jeg havde en depression på det tidspunkt. Der var snak om, at jeg skulle have hjemmebesøg ude fra skolen af, men man mente, at det var for upassende og ikke det, jeg havde brug for. Jeg startede på Firkløverskolen lige efter vinterferien, hvor jeg havde samlet mod til mig. Alle var rigtig søde og imødekommende, da jeg kom. Både elever og personale. Det var meget mærkeligt for mig, da det hele var nyt og anderledes, og jeg følte mig ikke rigtig tilpas. Min opstart på skolen var rigtig lang. Jeg havde ikke gået i skole i et halvt år, da jeg startede og havde derfor svært ved at skulle i skole og være sammen med mennesker i så mange timer. Det startede ud med 2-3 timer om ugen, hvorefter det blev mere og mere som tiden gik. Til sommerferien var jeg oppe på fuld tid og var i skole i alle undervisningstimer.

Paderup

at skære i sig selv. Vi tør slet ikke tænke på, hvis vi ikke havde haft disse to støttepersoner, samt lederen, Anders, til at hjælpe og råde os i denne svære tid, og ALDRIG havde vi følelsen af, at vi ”fyldte” for meget. Der var tid til os, og vi var aldrig til ulejlighed.

Vi tør slet ikke tænke på, hvis vi ikke “havde haft disse 2 støttepersoner, samt

lederen, Anders, til at hjælpe og råde os i denne svære tid, og ALDRIG havde vi følelsen af, at vi ” fyldte” for meget. Der var tid til os, og vi var aldrig til ulejlighed.

“

Det var snarere tværtimod, for da Laura havde det allerværst, ringede de fra skolen for at støtte os og lod os vide, at de var der for os. Men da det var allerværst, måtte vi bede dem om, at vi lige fik ro i nogle dage, så skulle vi nok give lyd fra os igen, når vi havde overskud. Dette blev accepteret og respekteret, og da vi kunne trække vejret igen, stod de igen parat til at være der for os. Laura fik opbygget sit selvværd Laura er en fighter, og da hun først selv kunne begynde at mærke fremskridt – dem så vi andre, før hun selv så dem – begyndte hun at kæmpe for at komme videre. Hun fik et mål, hun ville i gymnasiet. Hun ville være ”normal”. Skolen har gennem det lille 1½ år, Laura har gået der, langsom men sikkert fået opbygget Lauras selvtillid og selvværd og lært hende, at hun godt kan gøre ting på egen hånd. Såsom at købe ind selv, bestille mad, selv tage bussen og mange, mange flere ting, som er nødvendige for at

klare sig i samfundet. Basale ting, som er naturligt for mange, men rigtig svært for andre. Samtidig fik man også bygget det faglige op ved, at man koncentrerede sig om enkelte fag og gav mulighed for at gå en tur med en støtteperson midt i en time, hvis der pludselig blev behov for dette. Alt dette har været med til at bygge Laura op til den selvstændige pige, hun er i dag. Da Laura begyndte at tænke på at søge sig et fritidsjob, fik hun også støtte og opbakning fra skolen. Dette er blot få eksempler på alt det, som skolen har gjort for Laura og for os forældre. Skolen er der 110% for hele familien. De kan rumme os alle. Og ikke nok med, at de har fået samlet Laura op. De har også lært os forældre, at man godt kan ”give slip” og lade fuglen flyve. Ikke 100% frit, men vi kan have tillid til, at Laura i dag kan klare sig, når hun er afsted på egen hånd. Hun bliver ikke længere grebet af panik, hvis der sker en pludselig ændring men agerer i dag ud fra det, som sker. Ungarbejder – snart med kørekort Laura har nu i lidt under et år været ungarbejder i et supermarked, hun er ved at tage kørekort og hun går på HG og overvejer sta dig, om hun skal på gymnasiet bagefter. Fagligt kan det sagtens lade sig gøre, men nu er verden blevet meget større, og der er mange muligheder.

Jeg vil sige, at min skolegang på Firkløverskolen har været rigtig god. Jeg har haft god støtte fra mine kontaktpersoner og mine lærere, og de har været der for mig, når jeg har haft brug for det.

ludselig mærkelig og anderledes, netop fordi jeg nu skulle finde p ud af, om jeg havde en diagnose. Jeg var hjemme i 6 måneder, før jeg startede på Firkløverskolen i 2012.

Hvor kom du fra? Jeg var efter sommerferien 2011 startet på efterskole i 10. klasse. Forinden det havde jeg gået på Rismølleskolen i Randers fra 0. - 9. klasse og havde taget 9. klasses afgangseksamen der. Jeg startede som sagt på efterskole, fordi jeg gerne ville prøve noget helt nyt. Men det gik ikke. Det var slet ikke mig. Jeg var der i 5 uger i alt, og så kunne jeg bare ikke mere. Jeg havde det rigtig svært socialt, og så var det bare ikke lige sagen at skulle være sammen med mennesker 24/7. Og samtidig var mit selvværd rigtig lavt, og jeg havde rigtig mange dårlige tanker om mig selv, talte konstant ned til mig selv og var generelt negativ omkring mig selv. Jeg følte mig anderledes, ikke god nok, havde følelsen af, at jeg ikke var noget værd. Jeg følte mig udenfor, følte ingen kunne lide mig, havde tanker om, at alle gik rundt og bagtalede mig, uden de gjorde det. Jeg havde det ikke godt og samtidig med, at jeg skulle til udredelse på Børnepsykiatrisk afdeling i Århus, brød min verden sammen. Jeg var lige

Hvad var svært for dig, da du gik her? Det, der var svært for mig, var helt klart at skulle starte. Som tidligere nævnt, var min start meget langtrukken, fordi jeg havde så svært ved at skulle vænne mig til at gå i skolen igen og til at være sammen med mennesker hele tiden. Imens jeg gik på skolen, fik jeg også konstateret social angst, og derfor forstod jeg bedre mine sociale vanskeligheder. Har du haft hjemmeundervisning? Nej, det har jeg ikke. Men der var snak om, at jeg skulle have det, inden jeg startede på skolen.

Af: Anders Raaby, afdelingsleder, Paderup

Det er ikke problemet, der er problemet Begrebet ”Appreciative Inquiry” (AI) bliver oftest oversat til anerkendende samtaler. Appreciative kan dog betyde både anerken delse og værdsættelse. Anders Raaby, som er afdelingsleder vælger netop at lægge vægt på begge betydninger og mener, at vi både skal arbejde med det, der fungerer, og det, der ikke fungerer – problemerne. Men hvorfor arbejde med AI: Fordi det skaber energi, motiva tion, udvikling og læring og dermed positive, selvforstærkende arbejdskulturer, hvor eleverne (og medarbejderne) føler sig værdsat og dermed trygge, hvilket igen skaber mod til kreati vitet og innovation. Dette står i skarp kontrast til problemfokuserede fejlfindingskul turer, der er præget af kontrol og mangelsprog, hvor medarbej derne er bange for at lave fejl og derfor ikke forholder sig udfor skende og undrende til arbejdsmetoder og viden. En væsentlig pointe i AI er således, at der altid er noget, der fungerer. Når vi alligevel oftest taler om det, der ikke fungerer, skyldes det vores vaner med at fokusere på problemerne. Det at udtrykke, at der er noget, der ikke fungerer, er imidlertid også at påpege områder, som kan udvikles. I praksis er det derfor vigtigt at fokusere på – og lære af – både det, der ikke fungerer, og det, der fungerer. En af den systemiske teoris legender, Peter Lang, har en pointe: Det er ikke problemet, der er problemet. Det er måden vi for holder os til problemet.

Det er altså ikke lige meget, hvordan vi forholder os, og hvordan vi taler om et givent problem. Det gælder i høj grad også i hverdagen på skolen. Vi har som voksne et stort ansvar for ofte at minde eleven om alt det, han eller hun kan, så han eller hun får motivation og energi til at give sig i kast med nye udfordring er. En af mange måder at skabe rum for det anerkendende på er at fokusere på ”Den gode historie”. Hvis man ønsker større åben hed, glæde og tryghed hos den enkelte og i gruppen, kan man eksempelvis indlede dagen med, at en, flere eller alle, på skift, fortæller en god historie om en oplevelse af gruppens eller en keltpersoners menneskelige og faglige ressourcer og kompe tencer. Anerkendelsen giver energi både til gruppen og til den enkelte. Tag afsæt i det, der virker Peter Lang fortæller en historie om tre drenge, der pjækkede meget. De blev kaldt ind til skolelederen og fik ros for at være i skole den tid, de var der (de havde 45 % fravær!). De skulle så sætte ord på, hvorfor de var der i den tid og hvorfor så længe. Efterfølgende skulle de interviewe andre skolebørn om, hvad der var godt ved skolen, så de tre drenge fik en mere nuanceret forståelse for, hvad skolen også kunne være. ”Det havde en stor effekt på drengenes fremtidige skolegang”, fortæller Peter Lang. I ovenstående eksempel fokuserer skolelederen på det, der fun gerer for de to drenge, og som interesserer dem så meget, at de ikke pjækker. Han tager således afsæt i, det der virker og som giver drengene energi og motivation. Gummi Tarzan kendte det kun alt for godt fra sig selv, da han udtalte den nu kendte replik: ”Alle er gode til noget, man skal bare finde ud af, hvad det er”.

Den gode udvikling af vores elever

Paderup

Af: Team 1, Paderup

Det er vanskeligt at starte i en ny skole – eller er det? I denne artikel sætter Paderup-afdelin gen fokus på den hurtige og gode udvikling elever gennemgår, når de starter. I Paderup har vi især i år modtaget mange nye og forskellige elever, og der har været lidt skepsis i forhold til, hvordan og hvorledes vi valgte at sammensætte vores elever. Det er vigtigt for os at fortælle, hvordan vi arbejder med vores elever for at komme denne skepsis til livs og fortælle, at eleverne har det godt i Paderup - selvom de er kommet i team og på undervisningshold med nogle, de havde det svært med på de andre afdelinger. Hvem er eleverne? Eleverne er en sammensat gruppe og har diagnoserne autisme, ADHD og udviklingsforstyrrelser. De kommer fra skoler, hvor de

ofte har været vant til at sidde i små enelokaler og haft meget 1:1 kontakt med voksne - nogle har yderligere haft forskudte pauser fra de andre elever. I Paderup-afdelingen har vi modtaget mange nye elever i år. I alt 10 nye elever fra interne såvel som fra eksterne skoler. De elever, vi modtager, går i 7. - 9. klasse, men indlæringsmæssigt ligger de på 3. - 9. klasses niveau. Hvordan sammensætter vi holdene? Vi benytter os meget af, at elever skifter skole, og deres vaner og rutiner dermed bliver rystet lidt i deres grundvold. Vi oplever, at eleverne ikke stiller store spørgsmålstegn ved afdelingens og teamets vaner, så længe vi forklarer dem, hvordan det er at gå på en ungdomsafdeling, og hvad det betyder for deres fremtid. Selvfølgelig har vi på baggrund af overleveringssamtalerne taget hensyn til de vaner, der er mulige at honorere på Paderup-afde lingen. Fortsættes side 24 >>

8[ de

<< Fortsat fra side 23

H'er

1. Hvad skal vi lave – indhold 2. Hvorfor skal vi lave det – skabe mening 3. Hvornår skal vi lave det – tidspunkt 4. Hvor skal vi lave det – placering 5. Hvem laver vi det med – voksne, børn 6. Hvordan laver vi det – metode 7. Hvor længe laver vi det – tidsperspektiv 8. Hvad skal vi lave bagefter – indhold

Hvorfor er man en del af et hold? Ét af de mange udviklingspunkter, vi har på Paderup-afdelingen, er, at vi skal ruste eleverne til en fremtid, der ikke er inden for de sikre systemiske rammer, der kendetegner Firkløverskolen. Vi er af den overbevisning, at eleverne for eksempel ikke har den mulighed for at sidde i enerum væk fra andre mennesker, når de kommer videre på gymnasiet, en STU eller produktionsskole. Derfor er det nødvendigt at lære eleverne ikke at sidde i enerum, når de starter herude. Yderligere sigter vi efter at simplificere elev ernes motivationssystemer, da dette måske heller ikke vil være en mulighed ude i fremtiden. Vi ser gerne, at eleverne opnår en indre motivation, hvor det gode fællesskab, glæde og stolthed er belønningen i sig selv. Et andet punkt er, at eleverne skal lære at tolerere andre elever og personale, de umiddelbart har det svært med. Igen er grunden, at de ikke kan skærmes ude i fremtiden over for alle de men nesker, de kan få det svært med. Det er nødvendigt at lære sine egne strategier for at kunne forholde sig til andre mennesker, der udfordrer ens egne grænser. Hvor foregår undervisningen? I P1 råder vi over to lokaler til undervisningsbrug og ét mindre lokale, der bliver brugt til pauser for undervisningen, eksamens træning og individuelle samtaler. I hvert lokale har vi 6 elever og op til 4 ansatte Hver elev har deres bord og reol samt whiteboard, her sidder eleverne og laver deres individuelle undervisning. Yderligere er der et fællesbord til fællesundervisning eller spil. De fysiske ram mer gør, at vi ikke kan honorere enkeltmandsprojekter, derfor skal eleverne fra første skoledag vide, at de ikke har muligheden for at sidde i enelokale. Hvad gør vi, hvis der er brug for en pause? Da vi ikke kan tilbyde eleverne deres eget lokale, hvor de kan trække sig tilbage, har vi fra start lagt vægt på, at det er vores rammer. Hvis en elev får behovet for at trække sig, er det en mulighed. Dog med den lille fodnote, at de ikke umiddelbart har muligheden for at være alene, da de kun kan trække ind i et fælles pauserum for teamet eller uden for på en gåtur. Eleverne laver en aftale med personalet om hvor og hvor længe, der er brug for at være væk fra den fælles undervisning på holdet. Det er personalet, der varetager undervisningen, der har ansvaret for eleven, men dette sker i tæt dialog med de primære kontak tpersoner i teamet. Umiddelbart efter timen laver personalet en vurdering af situationen med henblik på løsningsmuligheder,

så eleven ikke får behovet til at skulle trække sig fremover. Hvis situationen kræver det, tager vi den op som punkt på dags ordenen til teammøde. Såfremt personalet kommer frem til en løsning umiddelbart efter timen, kommer punktet kun på som oplysningspunkt til teammødet. Hvilke metoder benytter vi? En af de metoder, vi selv bruger og gerne vil have eleverne til at tilegne sig, er de 8 H’er. Vi oplever, at elever med diagnoser såvel som uden, kan have glæde af det. De 8 H’er bruger vi til at skabe overblik for eleverne. For nogle elever er det givende at få det visualiseret med billed er, for andre er det nok med punkter på en post-it. Andre igen behøver blot en mundtlig besked fra situation til situation. Af hængig af elevens særlige behov kan vi vælge enkelte punkter ud, der giver mest mening, og afprøve dem. Vi benytter ikke kun de 8 H’er som pædagogisk redskab til eksempelvis at skabe overblik over en tur ud af huset. Tanken med de 8 H’er er også, at eleverne på sigt implementerer værk tøjet ubevidst i deres hverdag. Eksempelvis vil de 8 H’er være meget gavnlig, når elever skal til at skrive projektopgave, hvilket er en opgave der kan være meget svær at overskue for eleverne i vores team. Hvilke kvalifikationer har vi? Teamets tværfaglige sammensætning er fire lærere, tre pæda goger og én pædagogisk assistent. Kønsfordelingen er lige, og vores forskelligheder som mennesker ser vi som et stort plus for vores team. Vi kan klatre, vi er kreative, der er tid til ro, grænserne er kendte, og er der brug for en skulder, står vi klar. Hvad er resultatet? I øjeblikket sidder alle elever i de to lokaler, vi har til rådighed. In gen elever drager nytte af at trække sig til vores fælles pauserum, men vi har en elev, der efter endt individuel undervisning har brug for at bruge sin krop og dermed lave nogle ad hoc opgaver på skolen. Alle elever bliver i deres rum, indtil de har fået lov til at gå, og alle formår at deltage i undervisningen ud fra deres egne forudsætninger. De elever, der var bekymringer omkring i forhold de sociale konstellationer i teamet og på undervisningsholdene, har alle fået venskaber med andre elever eller har lært at tolerere dem, de havde det svært med.

jebjerg

Af: Lene Kastrup Hansen, afdelingsleder Jebjerg

De bedste forudsætninger for trivsel, udvikling og læring Firkløverskolen skal netop give børnene de bedste forudsætninger. Sådan lyder det fra afdelingsleder Lene Kastrup Hansen, der her kommer med sit perspektiv på hverdagens gode historier. Helt aktuelt er der, siden skoleårets start i august måned, blevet indskrevet 5 elever til afdelingen i Jebjerg, hvilket betyder, at vi i nær fremtid har 63 elever på afdelingen. En god historie i sig selv, som man glæder sig over på hele Firkløverskolen. Den gode opstart er vigtig Når vi modtager nye elever, bliver der gjort et stort forarbejde for at give de enkelte elever de bedst mulige forudsætninger for en god opstart og et godt skoleforløb hos os. Det indebærer eksem pelvis, at vi skal sætte os grundigt ind i de enkelte elevers forud sætninger for at kunne lave den bedst mulige placering, de bedst mulige fysiske rammer og den bedst mulige struktur for dem. Nogle gange indebærer det, at vi også må lave justeringer i vores eksisterende struktur og organisering for at kunne tilgodese alle elevers behov bedst muligt. Jeg oplever stor professionalisme og forandringsparathed fra personalet, når vi står over for en sådan opgave. Tilgangen er konstruktiv, og der er stort fokus på at tænke i muligheder og løs ninger, som kan imødekomme de nye behov, der er, og samtidig sikre kontinuitet og forudsigelighed for alle elever. Konkret har det at byde velkommen til 5 nye elever betydet, at man på afdelingen i Jebjerg er gået fra 4 til 5 teams og har budt velkommen til 2 nye pædagoger og 2 nye lærere.

Stabilitet og forudsigelighed På skolens sidste pædagogiske rådsmøde var Niels Peter Rygård, cand. psyk., inviteret til at komme at holde et oplæg om det at arbejde med børn med tilknytningsforstyrrelser. Vi har på Firkløverskolen gennem de seneste år erfaret at have fået flere børn visiteret. Som en del af deres diagnosebillede, har de også en grad af tilknytningsforstyrrelse. Disse børn profiterer af den pædagogik og de rammer, vi har på Firkløverskolen. Sam tidig har vi også erfaret, at de har nogle særlige behov, som vi som professionelle skal blive endnu dygtigere til at forstå, rumme og håndtere for at give netop de børn de bedste forudsætninger for trivsel, udvikling og læring. I Jebjerg har der været stor interesse for og efterspørgsel på at få mere viden om denne gruppe af børn, og derfor var glæden stor, da der blev mulighed for at stable et kursus på benene for alle m edarbejdere. Jeg skal og kan ikke her gengive et langt og meget spændende oplæg, men vil blot videregive et par af hans pointer: Børn med en tilknytningsforstyrrelse har brug for faste forudsigelige voksne over lang tid. De har behov for små sta bile grupper, klare grænser og adfærdsregler, mange gentagel ser og ritualer og forberedelse af alle skift. For disse børn sker indlæring først og fremmest ved imitation, og forudsætningen for læring er, at der er opbygget en relation mellem barnet og de professionelle. Ikke mindst har de behov for at blive mødt med forståelse og omsorg. Det var en spændende og udbytterig aften, som gav os alle en skærpet opmærksomhed og redskaber at arbejde videre med.

Kost, velvære og skolernes motionsdag Team 1, Jebjerg

Motion er en naturlig del af skolelivet på Firkløverskolen. Som alle landets folkeskoler afholder vi Skolernes Motionsdag fredag før efterårsferien – en god afslutning på en emneuge, som forberedte eleverne til dagen.

På Firkløverskolen har vi tradition for altid at afholde motions dagen samlet for alle afdelinger i Paderup. Her gør man altid dagen til noget særligt. Løbene er tilrettelagt med distancer, så alle alderstrin kan deltage i løbene – og det er også tilladt at gå. Derudover er der hoppepude, terningekast m.m., og skolens afgangsklasser sælger dejlige hjemmebagte pizzasnegle og pølsehorn. Sammenlagt et rigtigt dejligt arrangement, som både børn og voksne ser frem til. Daglig motion I Jebjerg bliver der motioneret dagligt i alle skolens teams. Sko lens yngste elever løber dagligt på tid, mellemtrinnet spiller bold og de ældste elever dels løber eller går en tur. Den daglige fokus på motion er altid i formiddagstimerne og hele året. I team 1 i Jebjerg havde vi op til Skolernes Motionsdag plan lagt en emneuge om sammenhængen mellem kost, motion og velvære. Vi ville gerne være rigtig godt forberedt til dagen i Paderup.

Vi havde delt eleverne op i fire grupper på tværs af klasserne, og for ikke at bryde alle deres rutiner, havde vi besluttet kun at arbejde med emnet i det andet formiddagsmodul fra mandag til og med torsdag. Emnerne var Det sunde Køkken, hvor der blevet skrællet gule rødder og revet æbler, Olympiade med disciplinerne Støvlekast, Kassespring og Sækkeløb, Hvad spiser Villy, som gør ham glad – Hvad spiser Villy, som gør ham utilpas – her skulle eleverne fylde maven på den glade og utilpasse Villy med udklip om mad fra ugens reklamer, og til slut et løb - hvor pulsen blev målt før og efter løbet og fulgt op med en fortælling om vores krops funk tioner. Eleverne vidste allerede meget om emnet i forvejen, og det gjorde ugen til et endnu mere spændende projekt for alle. På billederne kan I se glimt af ugens aktiviteter.

jebjerg

sdag n o i t o m s e n r skole l i t i v r e g a skaber på t d e r s n io t a Sådan ik un e komm d til at e ig t m ig e v d r r e e r e e d mm fko Små piktogralen. Enkle og nemme at a Firkløverskog hverdag. skabe en try vi os ælge sætter Efter Første V

et.

rd ved fællesbo

mmer vokser beste e D . n e ss u b l i ud ti bussen. Kl. 9.30 går v in D.S. med i d e v a h å m u D siddepladser.

les vi ved I Paderup sam

Start Stedet.

sen. n med en vok

e . Du er samm ller løbe 3 km

Vi skal gå e

Du får et glas

p vand ved en

et 3

Når du har gå

Du må prøve

ost.

d i bo å du købe ma m r, te e m o il k

den.

. Hoppepuden

lbage når du skal ti r, e ll æ rt fo e De voksn der S.F.O. På skolen er

på skolen.

Af: Team 3 i Jebjerg

Det giver en smiley! Gode historier er overalt på Firkløverskolen forbundet med det, der virker. Noget af det, der virker, og er blevet integreret del af hverdagen i Jebjerg, er: Smileys. Smileys bruges til at evaluere – både i de enkelte fag, hver eftermiddag og også, når vores elever deltager på konferencer. Det giver rigtig god mening for den enkelte elev med en umid delbar evaluering af timen, da der så ofte er en snak om, hvorfor smileyen er givet, og hvad der eventuelt kan ændres, hvis der skal være rum til forbedring. Et vist antal glade smileys udløser en belønning. Denne gang har drengene valgt, at de gerne vil i Randers Legeland sammen. Eleven giver en smiley Alle elever har valgt deres egen smiley, som de bruger til eftermiddagsevalueringen. Vi mødes omkring bordet til et stykke frugt, og eleverne evaluerer dagen på skift. De går op og sæt

ter deres smiley på linjen mellem 0-10, hvor 10 er udtryk for en super dag. Denne skaleringsform giver rigtig god mening for dem. Efterfølgende fortæller de, hvad der har gjort dagen god, og hvad der eventuelt kunne have gjort den bedre. Der er rigtig meget træning i denne del, da evalueringen stiller krav om at lytte til kammeraterne og selv mærke efter, hvad der er gået godt/dårlig i løbet af dagen. Samtidig lærer eleverne at sætte ord på, hvad der kan være grunden til, at noget sker. Vores ønske med denne evaluering er at opnå en god afslutning på da gen samt få rundet eventuelle konflikter af og få alle sendt hjem i godt humør.

Hvordan gik denne lektion? Flere af vores elever får smileys efter hver lektion.

Glad smiley: Giver vi når eleven har fulgt skema, arbejdet godt, talt pænt og lyttet efter, hvad de voksne siger. Sveder smiley: Giver vi når eleven på en god måde, har meldt fra over for skema og forholder sig roligt på sit rum i lektionen. Sur smiley: Giver vi når eleven ikke følger sin undervisning og har talt grimt, slået, sparket eller på anden måde haft rød adfærd.

Fundament for at flytte sig Med brugen af smileys har eleverne et arbejdspapir, som de udfylder inden konferencen. Det er en skalering, hvor den sure smiley udgør 0 og den glade 10. Eleverne evaluerer i de enkelte fag; dansk, matematik, engelsk samt mere generelt og i SPFsammenhæng. I eksempelvis dansk evaluerer de på, hvorvidt de kan lide faget, om de kan læse højt, om de forstår, hvad de læser, om de kan udtrykke sig mundtlig og skriftligt. Sidst på arket vælger de nogle ting ud, som de gerne vil blive bedre til – et eksempel kunne være at blive bedre til ikke at fjolle i undervisningen, hvor de så skal markere på en skala, hvor de er nu, og dernæst hvor de gerne vil hen. Hensigten med samtalearkene er at være et udgangspunkt for elevens deltagelse i konferencen. En deltagelse, som kan være svær for dem, fordi der er mange mennesker omkring dem, og fordi de skal give udtryk for selvindsigt og selvopfattelse, som generelt er vanskelig for de fleste af vores elever. Vi oplever, at eleverne kan deltage i konferencen med tryghed og stolthed. De har her en samtale med deres kontaktperson om et konkret papir, som de selv har været med til at sætte ord på, og som tager udgangspunkt i en skaleringsform, som de er fortrolige med. Skaleringen er et kendt redskab for dem, og derfor førte vi me toden videre til samtalearkene. Langt størstedelen af eleverne er fortrolige med denne måde at evaluere på, og det giver god mening for dem.

Dansk

Jeg kan godt lide dansk: __ __ __ __ __ __ __ __ __ __ 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10

Jeg kan læse højt: __ __ __ __ __ __ __ __ __ __ 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 Jeg kan læse – forstå: __ __ __ __ __ __ __ __ __ __ 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 Jeg kan udtrykke mig mundtligt: __ __ __ __ __ __ __ __ __ __ 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 Jeg kan udtrykke mig skriftligt: __ __ __ __ __ __ __ __ __ __ 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 Jeg kan stave: __ __ __ __ __ __ __ __ __ __ 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10

jebjerg

Af: Team 4, Jebjerg

Glæde og gode grin

Hvis man skal måle, om noget fungerer godt, er vi alle udstyret med et ret godt redskab: Smilet og det gode grin. Læs her om, hvad der bringer glæden frem hos børn og personale i klubtilbuddet i Jebjerg. Hvordan oplever både børn og personale en god eftermiddag? Hvad er det, vi som personale kan gøre eller tilbyde, som skaber den gode historie? Hvornår fungerer det bedst – og hvornår den gode historie kan fortælles? Der er efter vores vurdering kun ét at gøre nemlig at spørge den unge i klubtilbuddet, hvornår hverda gen fungerer bedst – og være opmærksom på, hvornår smilet og glæden indfinder sig? Fokus på selvstændighed I klubtilbuddet er vi 4-5 pædagoger hver eftermiddag med forskellige kompetencer, som de unge nyder godt af. Vi er et udskolingsteam, hvor eleverne skal videre til andre uddan nelsesinstitutioner, og der bliver lagt vægt på selvstændighed, medindflydelse og ansvarlighed. Der er dermed fokus på den enkeltes udvikling, men også på hvilke kompetencer den en kelte skal have, så han eller hun kan fungere i en social kontekst med andre unge og voksne. Eller med andre ord, hvordan kan jeg, som elev i klubtilbuddet, hygge mig med de andre elever og lave det, jeg har lyst til? Masser af aktiviteter Vi forsøger at tilbyde mange forskellige aktiviteter, og der er plads til, at den unge selv byder ind med ønsker i forhold til aktiviteter. Vi tilbyder en bred vifte tilbud, der tilgodeser den enkeltes behov,

men også gruppens. Desuden har vi aktiviteter, der er på tværs af teams, så ældre elever har mulighed for at mødes med yngre elever. Fodbold er en god vinteraktivitet i Langåhallen, og om sommeren spiler vi fx stikbold på vores græsplæne uden for klasseværelserne. Så laver vi også mad, bager, laver bål, tager på indkøbsture, går ture, har boldspil i gymnastiksalen, har net café, ser film, kører mooncars, spiller udendørs basketball og har motorlære. Fra skole til klub Vi gør meget ud af at markere skiftet fra skoledagen til klubben. Mange eftermiddage har vi en fælles samling, hvor den enkelte elev kan udtrykke, hvad han eller hun har lyst til at lave inden for de givne rammer. Når rammerne er givet, udtrykker eleverne gennem interviews, at fysiske aktiviteter er noget, de godt kan lide. Det er det, der giver glæde og gode grin både sammen med andre elever og voksne. Det vil sige, at de enkelte elever godt kan lide at bevæge sig, f.eks. at komme i hallen, spille fodbold eller bruge vores mooncars, mens andre udtrykker, at de nyder at spille spil, bage eller tage en tur i Randers Storcenter. Alt i alt må man konkludere, at den gode historie er at finde rigtig mange steder i vores tilbud. Men der, hvor den største glæde er at finde, er der, hvor den kan deles med både de voksne og andre børn samtidig.

Af: Kamilla Greve & Karsten Klokkerholm

Google, ja tak! På Firkløverskolen benytter vi de nyeste medier og online redskaber, når det er relevant i undervisningen. I det sidste halve års tid har vi fx brugt Google Apps i det daglige arbejde, og det har skabt nogle helt nye muligheder. Alle på Firkløverskolen, elever og personale, har i år fået en Google mail, der også er ens Google konto. Den er opsat, så alle adresser starter med uni login, efterfulgt af @firkloeverskolen.dk, som er let for alle at huske. Som udgangspunkt har alle samme password,, så det er let at hjælpe eleverne med at logge ind. - Det, at alle nu har en fælles mail konto, gør, at vi kan kommunikere med hinanden et andet sted end på intra, og det har skabt mange nye muligheder for både undervisning og elevernes arbejde, siger Kamilla Greve, der er lærer i Firkløverskolens Mørke afdeling. Hvor du end er Ved at det er Google man bruger, er det muligt at logge ind, både på skolen og hjemme, på pc, iPad, mobil og andre steder. Ens oplysninger følger profilen, og det betyder, at man kan arbejde alle steder og ikke er afhængig af at huske, hvor man har gemt det, man arbejder med. Når man er logget ind på sin konto, kan man ud over at maile, oprette dokumenter, regneark, kalender, præsentationer og an det. Det er også muligt at hente applikationer i Chrome Web shop. Mulighederne er mange, og som en opstart er det Google Dokumenter, vi har de fleste erfaringer med at bruge. På ens Google konto er det muligt at oprette et dokument og skrive i det, som man ville gøre i et Word dokument. Dokumentet har samme egenskaber som Word med stavekontrol, skrivestøt tende funktion fra AppWriter, der minder om CD-ord, og hvad der ellers er brug for til tekstbehandling. Dokumentet bliver automatisk gemt på ens egen profil, så ting forsvinder ikke på samme måde som tidligere. Man har også mulighed for at dele et dokument med andre, hvor andre enten kun kan læse i det

eller også skrive i det. Når et dokument er delt med andre, er det muligt for alle at arbejde i det samtidigt. - Det bruger vi meget i undervisningen, hvor eleverne kan få delt et opgaveoplæg, de skal arbejde med, eller de kan i en gruppe arbejde i det samme dokument. Når man arbejder samtidigt i et dokument, kan man se, hvem der skriver hvad, og det er muligt at kommunikere med hinanden ved at indsætte kommentarer. Kommentarer til en opgave bruges også, når eleverne arbejder med noget og har brug for hjælp, eller hvis de skal have feedback på deres arbejde. Her kan man løbende vejlede eleverne i det arbejde, de laver, påpeger Karsten Klokkerholm, der er lærer og it-vejleder i Firkløverskolens afdeling i Mørke. En hjælp på skolen og hjemme I udskolingen har eleverne oplevet det som en stor hjælp, at de kan starte med at skrive eksempelvis en stil på skolen og så ar bejde videre med den hjemme. Her har de ikke været afhængige af, at deres computer hjemme havde samme program som på skolen, og stilen er altid gemt samme sted, nemlig på ens private konto. Selv om de har arbejdet hjemme, har de hele tiden mu lighed for at få kommentarer til det, der er lavet, og tingene kan blive ændret i processen. I indskolingen har eleverne haft stor glæde og sjov ved at kunne skrive på en historie samtidig. Hver elev har siddet med en com puter i fællesrummet, og på smartboardet har der været et fælles dokument, der har været delt med alle. Så er der blevet skrevet løs, og nogle gange også slettet i det, man lige havde skrevet - alt sammen til morskab og frustration for alle. Ud over dokumenter er vi ved at gøre os forskellige erfaringer med kalenderfunktionen, der også er tilknyttet Google Apps. Her ser vi mange muligheder for at skabe overblik og struktur for både elever, forældre og personale. Af applikationer har vi haft god erfaring med at bruge ”Typing Club”, hvor eleverne har trænet 10-finger skrift. Vi ser et utal af muligheder i Google, og glæder os til at kunne dele flere “gode historier” om dette nye medie.

Firkløverskolens værdigrundlag Vores fire værdier er en vigtig del af hverdagen på Firkløverskolen, og vi p ræsenterer dem derfor kort her. Læs mere om vores værdier på www.firkloeverskolen.dk Professionalisme For Firkløverskolen betyder professionalisme, at vi som personale altid har fokus på at tilrettelægge og udvikle et specialpædagogisk tilbud, som tager udgangspunkt i elevernes særlige forudsætninger og behov. Vi skaber og videreudvikler derfor læringsmiljø, som giver det enkelte barn optimale lærings- og udviklingsbetingelser i henhold til folkeskolens formål. Imødekommenhed Vi ønsker, at eleverne oplever gode rollemodeller, som møder dem med venlighed, interesse og åbenhed. Personer, som støtter dem i at udtrykke sig og tolke omgivelserne rigtigt. Vi lægger stor vægt på at lytte og anerkende forskelligheder både hos elever, forældre og personalet imellem. Ressourcebevidsthed Elever på Firkløverskolen skal opleve, at vi tager udgangspunkt i det, de kan. Vi bruger derfor deres evner og ressourcer i en kreativ og spændende tilrettelæggelse af undervisningen. Samtidig gør vi det tydeligt, at samarbejdet med forældrene er vigtigt for at give barnet sammenhæng og optimale læringsvilkår. Samarbejde Vi ønsker at inddrage eleverne i et aktivt og motiverende samspil, som de oplever som en succes. Derfor har vi fokus på, at personalet trækker på samme hammel, og at vi har et koordineret pædagogisk fællesskab med forældrene.