Vild med dyr - GIVSKUD ZOO by reklamestuen

DYR

1. oplag Redaktion: Sophie Grønlund Sondrup Kim Skalborg Simonsen Poul Ulrich Jensen Morten Hechmann Andersen Richard Østerballe Fotos: GIVSKUD ZOO - ZOOTOPIA Niels Husted Andrew Walmsley Wildlife Photography Selamatkan Yaki Conservation Programme M.fl. Layout og produktion: Reklamestuen Trykkeri: Step GIVSKUD ZOO - ZOOTOPIA DK- 7323 Give Tlf.: +45 75 73 02 22 E-mail: info@givskudzoo.dk www.givskudzoo.dk

N VA

EM ÆRK

Tryksag 5041 0072

E T

Redaktionen afsluttet: Januar 2019

INDHOLDSFORTEGNELSE

...................... side 4 .................................................. ..... ..... ..... ..... ..... e.... est tjen s 50 år i dyrene .......................... side 6 .................................................. ..... ..... ..... ..... ..... ..... zoo i er ejd Hvem arb ..................................... side 8 TOPIA.......................................... Løverne i GIVSKUD ZOO – ZOO ........... side 10 .................................................. ..... ..... ..... ..... ..... ...... løve en e En løve er ikke bar ...................... side 12 .................................................. ..... ..... ..... ..... . ene orn seh næ d En dag me ................................... side 14 .................................................. ..... ..... ..... ksis pra des erle and En .................................. side 16 dyrene. ........................................ Bred forskning giver viden om ...................... side 18 .................................................. ..... ..... ..... ..... ..... ..... ..... ..... . ta. Fup eller fak .................................. side 20 .................................................. ..... ..... ..... tis.. gra er orn seh 22 Et næ ........................................ side s dyr......................................... En hjælpende hånd til verden e ............. sid 24 .................................................. ..... ..... ..... ..... ..... ..... ..... . zoo i Det spiser dyrene ....................... side 26 år............................................... 50 nem gen IA TOP ZOO ZOO GIVSKUD ................................. side 28 nde giganter fra fortiden............. ere cin fas de – en ark urp osa Din ............ side 30 genkender de hinanden........... an såd og – ene dyr på kel Sådan kan vi se fors .......................... side 32 .................................................. ..... ..... ..... ..... ..... ..... . ler. yng Når dyrene ............................... side 34 .................................................. ..... ..... ..... ..... ..... ..... m.. hve er Hvem .................................... side 36 .................................................. Naturen i krise........................... ............... side 38 .................................................. ..... ..... ..... ..... en. hav i e mm hje Hjælp naturen ........................... side 40 .................................................. ..... ..... ..... på.. tæt t hel ing isn Underv ...................................... side 42 ZOOTOPIA................................. Brillebjørne i GIVSKUD ZOO ................ side 44 .................................................. ..... ..... e.... hav isk log zoo en Meget mere end ..................... side 46 .................................................. ..... ..... ..... ..... ..... ..... ..... ..... . nat Vi siger god

ÅR I DYRENES TJENESTE GIVSKUD ZOO – ZOOTOPIA slog portene op den 12. august 1969 og har i 50 år formidlet viden om dyr og budt på gode oplevelser til parkens gæster. GIVSKUD ZOO – ZOOTOPIA er en moderne zoo, som huser godt 50 dyrearter – heraf en del truede arter. Parken er en selvejende institution og arbejder efter et moderne zoo-koncept, hvor formålet er formidling, bevaring og forskning. I 1983 blev Givskud Zoo en selvejende institution, og i 1989 blev parken statsanerkendt og fik dermed sit første tilskud fra Kulturministeriet. Parken er med i flere danske og internationale zoo-sammenslutninger, som har høje krav til hold af dyr.

GIVSKUD ZOO - ZOOTOPIA Første åbningsdag: 12. august 1969 Løveparken i folkemunde Oprindeligt hed stedet Løveparken, og dette gamle navn hænger stadig ved. Der er stadig gæster fra både indog udland, der omtaler parken som Løveparken.

Areal: Parkens grund er godt 120 hektar (ca 240 fodboldbaner), hvor de 65 hektar er indrettet til zoo og safari. Antal ansatte: Ca. 50 fastansatte og 200 sæsonansatte. Antal dyrearter: Ca. 50 Antal individer: Ca. 600

FOKUS PÅ DYRENE Formidling. Der afholdes dagligt aktiviteter, hvor formidlere og dyrepassere fortæller gæsterne om dyr. Parken tilbyder også interne og eksterne foredrag samt en bred vifte af undervisningsforløb til børn og unge. Målet er at skabe fascination, læring og forståelse.

Bevaring. Gennem avlssamarbejde med andre zoologiske haver og genudsætningsprogrammer forsøger parken at hjælpe med at bevare truede arter og sikre genetisk sunde bestande.

Udover fokus på dyrene vil GIVSKUD ZOO – ZOOTOPIA gerne tilbyde gæsterne mulighed for at få gode o plevelser i et rekreativt miljø.

Forskning. At få ny viden om dyr, deres adfærd og biologi, er også vigtigt. Derfor udfører parken selv forskning og samarbejder desuden med eksterne forskere.

DER ARBEJDER MANGE ANDRE END DYREPASSERE I PARKEN. HER KAN DU MØDE NOGLE AF DEM:

DØDENS HYTTE

INSPIRATORIUM

C SNACK O’SAURUS

Richard: Han er direktør og har det overordnede ansvar for parken. For eksempel bestemmer han, hvordan parken skal indrettes, hvilkeSAFARI dyr der skal være, og hvordan dagligdagen skal foregå.

Marianne: Når du ser online markedsføring, annoncer, foldere og plakater står hun bag det. Som marketing projektleder har styr på marketing, samarbejder og sponsorater.

BE HAPPY PASS

SAFARI SHOP

SAFARIBUS STOP

SAFARI GRILL

ZOOTELT

ZOOSCENE

PIT STOP

SAFARIBUS START

Tenna: Der holdes mange arrangementer

og fester i parken, og mange skoler og institutioner booker undervisning. Bookingkoordinatoren sørger for, at det hele EXIT hænger sammen.

Anne Mette: Det kræver overblik at drive

parkens salgssteder. Det har Anne Mette, som er F&B koordinator. Hun står for drift af butikker og Espisesteder. XIT

ZOOASEN

INDGANG ENTRANCE

INDKØRSEL DRIVE IN

EKSTRA

Mette: Hun er billetsalgsleder og har den daglige kontakt med gæsterne. Hun 4guider

gæster godt ind i parken – sammen med de

Amange Bbilletsælgere, der også arbejder ved BAOBAB

indgangen.

Tove: Et erfarent rengøringsteam holder

parken pæn og ren. Det sørger Tove for sammen med flere kolleger.

BOMA

SAFARI

AFARI

Lars: Den tekniske afdeling ordner alle praktiske opgaver, så Lars bliver tilkaldt både ved behov for reparationer, vedligeholdelse, flytning af dyr og meget andet.

Lone: Parkens formidlere underviser elever, holder foredrag, tager gæster med på særture bag kulisserne, og de fortæller parkens gæster om dyr og natur ved aktiviteter og arrangementer.

SAFARI

Torben: Gæster kan tage med på bussafari, og her fortæller buschaufførerne fakta og historier om dyrene.

SAFARI

FIRST STOP

Simon: Parken har godt 200 unge ansatte som står i billetsalg, i parkens r estauranter, PLASTIK-PLANETEN patruljerer savannerne eller åbner sluseportene, så gæsterne kan køre ind i løveanlægget. Mikael: Vagtlederne har det brede overblik. De har ansvaret for parken og gæsterne på åbningsdage.

LØVERNE I GIVSKUD ZOO - ZOOTOPIA

GIVSKUD ZOO - ZOOTOPIA er kendt for sit store løveområde. Det giver altid et lille sug i maven, når man kører ind gennem slusen til løveanlægget, og man kommer ind til de store rovdyr, som går tæt forbi bilen.

Løverne er store. En stor han vejer op mod 250 kilo. Og de er farlige. Derfor skal sikkerheden være i orden.

måde at være på, og de kan kende forskel på dem – også selvom løverne ligner hinanden.

Parken har helt klare regler for, hvordan løverne bliver passet, og hvordan der bliver holdt øje med dem. Det er parkens vagtledere, dyrepassere og parkmedarbejdere, der står for det.

Hvis en af løverne ikke opfører sig, som den plejer, eller virker som om, at den ikke har det så godt, bliver d yrlægen tilkaldt for at se til den. Men det sker heldigvis ikke særlig tit.

Desuden er det selvfølgelig vigtigt, at løverne har det godt. Hver dag ser dyrepasserne til løverne i stalden om morgenen og tjekker, at alle dyrene ser sunde og raske ud. Det betyder, at dyrepasserne kender dyrene rigtig godt. De kender deres

Løver lever i flok. Det er faktisk ret specielt, for ingen af de andre kattedyr, som tigre eller leoparder, lever på den måde.

9 Kl. 7.30 Dyrepasser Christina er ankommet til løvestalden. Hun siger godmorgen til løverne, tæller dem og tjekker, at alle har det godt. På fodringsdage kører hun ind i anlægget og lægger mad til løverne. De får næsten altid heste at spise. Kl. 8.30 Vagtleder Christian går gennem begge løveanlæg. Han tjekker, at hegnet ikke er i stykker, og at strømmen virker i el-hegnet hele vejen rundt. Der er godt en kilometer rundt langs hegnet. Kl. 10.00 Det er vagtlederen, der lukker løverne ud fra stalden. Inde i anlægget holder en parkmedarbejder i en traktor og tjekker, at alle kommer ud. De to holder kontakt over radioen.

Kl. 10.05 Det første, løverne gør, når de kommer ud, er at tjekke, om der ligger mad i deres anlæg. Løverne bliver fodret to gange om ugen. I naturen jager og dræber løverne selv deres bytte. I zoo er dyrene, der bruges til foder, aflivet på forhånd. Og så får løverne hele dyret - både fordi det er sådan, de spiser i naturen, fordi det hjælper med at holde styr på, hvem der bestemmer i flokken, og fordi det tager lang tid at spise, så løverne holdes i gang. Kl. 11.00 Da løverne er ude i anlægget, kan dyrepasser Christina gøre rent inde i stalden. Hun fjerner afføring og beskidt strøelse og lægger rent ud, så der er klart til, at løverne kan lukkes ind hen mod aften.

7.30

Kl. 10.00-20.00 Hele dagen kører parkmedarbejdere rundt i løveanlægget i en traktor. De holder øje med, at løverne har det godt. De tæller dem og holder styr på, hvor de er. De holder også øje med gæsterne, så hvis deres bil for eksempel får motorproblemer, kan de hjælpe dem ud af anlægget. Kl.20.00 Det er vagtlederens opgave at lukke løverne ind om aftenen. Men det kræver lidt hjælp. Løverne gider nemlig ikke altid gå ind – især ikke hvis de har fået mad. Så en traktor kører rundt i anlægget og forsøger at genne flokken mod stalden. Så snart løverne er kommet ind, lukker vagtlederen porten. Inde i stalden bliver løverne talt endnu en gang, så vagtlederen er helt sikker på, at alle er inde. Sikkerheden skal være i top. Alle er med. Stalden bliver låst godt af – og så kan løverne gå til ro for i dag.

8.30

10 2

Der er to underarter af løver; en i den sydøstlige del af Afrika (1) og en i den nordvestlige del af Afrika samt Asien (2)

EN LØVE ER IKKE BARE EN LØVE De fleste kan kende forskel på en hun- og en hanløve. Men der er også forskelle, som man ikke umiddelbart kan se. Og fordi det tidligere har været så svært at kende forskel på underarter af løver, har det været vanskeligt at finde ud af, hvor mange underarter der egentlig var. - Oprindeligt har man sammenlignet hanner og beskrevet underarter ud fra størrelse, farve og udbredelse af manken, længde og bredde på snuden og små forskelle på udformningen af kraniet. Men ofte er beskrivelserne lavet på et enkelt dyr fra hvert område, og man havde ikke viden om, at for eksempel mankens farve og størrelse afhænger af klima, alder og hannens status, det vil sige, at hvis han er i god stand og får nok næring, har han større manke. Derfor blev de mange under arter mere en beskrivelse af variationen end forskelle fra underart til underart, forklarer Kim, der er biolog i GIVSKUD ZOO - ZOOTOPIA.

mien, og IUCN, som er verdens største naturbevaringsorganisation, opdelte blot løverne i én afrikansk og én asiatisk underart. Genteknologi hjalp med at bestemme antal underarter I nyere tid har man fået bedre teknologi, så forskerne kan undersøge taksonomien på en ny måde. Nu kan man nemlig kortlægge løvernes oprindelse – og antal underarter – ved hjælp af genetiske analyser. Det har hjulpet forskere til at konkludere, at der findes underarter af løver, som er genetisk forskellige.

Stor uenighed om antal løve-underarter Taksonomi, altså inddelingen af alle levende organismer i arter og underarter, er en gammel disciplin. Og der har været mange bud på, hvor mange forskellige løveunderarter der findes.

På Leiden Universitet i Holland analyserede man en masse prøver fra løver i Afrika, på museer og i forskellige zoos. Og resultatet er nu accepteret af både eksperter og IUCN: Der er to underarter af løver; en i den sydøstlige del af Afrika og en i den nordvestlige del af Afrika samt Asien.

Faktisk var antallet af beskrevne løveunderarter helt oppe på 25, inden nogle forskere besluttede, at der var 11. Andre argumenterede for seks underarter. Men der var stadig ikke enighed om taksono-

- Selv om der er stor variation blandt hannerne, er der dog nogle mere generelle træk til forskel på de to underarter. Det er først og fremmest en fold langs maven, der er den visuelle forskel.

11 IMENS DE GENETISKE ANALYSER AF LØVER STOD PÅ I HOLLAND, MEDDELTE GIVSKUD ZOO - ZOOTOPIA DEN EUROPÆISKE ZOO-FORENING EAZA, AT VI GERNE VILLE KIGGE PÅ MULIGHEDERNE FOR AT ETABLERE EN STAMBOG FOR LØVER”

Løver i det sydlige og østlige Afrika har normalt ikke denne mavefold, hvorimod den er meget almindelig hos løver i Asien, Nord- og Vestafrika. Men selv det er ikke en 100 % sikker identifikationsmetode, derfor er genetikken så vigtig, siger biologen. Stambøger kræver viden om gener Samtidig med at antal underarter hos løverne blev debatteret, begyndte den europæiske zoo-verden at undersøge, om der skulle være en stambog for løver. Selvom der findes stambøger for de fleste af de ikoniske arter i fangenskab, har der aldrig været en for afrikansk løve. - Grundene til det var, at der ikke var styr på taksonomien, at løver har klaret sig godt i fangenskab i over 100 år og at der derfor var mange løver, hvor man ikke havde nogen idé om, hvordan deres stamtræ hang sammen. Og hvordan skal man kunne udvælge de vigtigste gener at avle videre med, når man ikke ved hvor generne stammer fra, siger Kim og tilføjer:

- Men præcis derfor er det vigtigt at undersøge den genetiske oprindelse hos løverne i fangenskab. Det gør, at vi kan sammensætte gode bestande af dyr og styrke muligheden for målrettet avl med stærke gener.

- Det betyder i praksis, at der er noget at arbejde med. Både for en stambog for de syd- og østafrikanske løver vi har her i GIVSKUD ZOO - ZOOTOPIA, men også for de mere truede vestafrikanske løver.

Vil gerne oprette stambog for afrikanske løver Imens de genetiske analyser af løver stod på i Holland, meddelte GIVSKUD ZOO - ZOOTOPIA den europæiske zoo-forening EAZA, at vi gerne ville kigge på mulighederne for at etablere en stambog for løver.

Der findes allerede en stambog for asiatiske løver, som styres af Aalborg Zoo. Med stambøgerne har de zoo logiske haver et værktøj til at bestemme oprindelsen hos løverne, så de bedst kan placere dyrene i grupper, hvor de genetisk passer sammen. Og derved fortsat sikre, at en løve ikke bare er en løve.

GIVSKUD ZOO – ZOOTOPIAs historie med løver er ret unik i Europa, og uden løverne havde der helt sikkert ikke været en zoologisk have i Givskud i dag. Parken tog derfor kontakt til Leiden Universitet og har efterfølgende startet et samarbejde. Første skridt var at finde ud af, hvad der egentlig findes af løver i de zoologiske haver. - Vi fik analyseret blodprøver fra 60 løver fra hele Europa. Resultatet var lidt blandet. Der var en masse hybrider – altså blandinger – af de to forskellige løveunderarter. Men det var som forventet. Mere overraskende var det, at der faktisk var et antal såkaldt ”rene” løver i de to grupper. Altså løver hvor generne ikke - eller næsten ikke - var blandede, forklarer Kim og tilføjer:

Kim er biolog i GIVSKUD ZOO. Han har i flere år studeret løver i zoologiske haver og sidder i den europæiske zoo-forenings Felid Taxon Advisory Group. Det er en g ruppe, der rådgiver europæiske zoos om hold af løver, tigre, geparder og andre kattedyr.

EN DAG MED NÆSEHORNENE ider Lad det være sagt med det samme; næsehornene er ikke morgentyper, og de g ikke stå tidligt op. Så næsehornsdyrepasseren Thomas starter altid dagen ude på savannen for at gøre den klar, mens næsehornene stille og roligt kan komme ud af fjerene inde i stalden. Savannen skal rengøres. Hegnet rundt om området skal kontrolleres, så han er sikker på, at der er strøm i. Og morgenmaden skal lægges ud. ”Godmorgen, venner” Thomas´ trillen rundt med traktoren fungerer som en slags vækkeur for næsehornene. Så når han er færdig på savannen, går han ind til dem. Og her er det tid til dagens bedste opgave; at sige godmorgen til næsehornene.

- Jeg hilser på dem alle og tager mig god tid til at klappe og klø dem. Hvis de bliver lidt utålmodige, kan de godt pruste og skubbe lidt til hinanden for at komme til. Men ingen bliver overset. Dyrene kan godt lide kontakten, og det samme kan dyre passeren. Men det er ikke kun for hyggens skyld. - Det giver mig mulighed for at komme helt tæt på de store dyr, så jeg kan tjekke dem og sikre mig, at de er sunde og raske. Tryghed for alle Pasningen af næsehorn gør det ekstra sjovt for Thomas at gå på arbejde. Han nyder, at man kan blive så tæt knyttet til de vilde dyr.

- Den tætte kontakt skaber tillid, og jeg lærer dem rigtig godt at kende, så dyrene bliver trygge ved mig – og det letter den daglige håndtering. Og når næsehorn er så store, som de er, er det vigtigt, at de er rolige, så de er nemmere at arbejde med.

13 DAGENS BEDSTE OPGAVE; AT SIGE GODMORGEN TIL NÆSEHORNENE

Fri leg – og rengøring Efter den hyggelige morgenhilsen er det tid for n æsehornene til at komme på savannen. Det plejer at gå nemt, fordi de ved, at de skal ud og have morgenmad. Så de tøffer afsted på række mod den store savanne.

Efter udlukningen går Thomas over til næsehornshytten, hvor han har overblik over savannen. - Jeg ser lige til dyrene og tjekker, at alt er, som det skal være. Og så har de ellers fri leg, mens jeg kaster mig over rengøring i stalden. Her skal skovles, fejes og højtryksrenses. Og aftensmaden skal forberedes. Derefter skal han tage sig af flere af andre af parkens dyr. Og i løbet af dagen svinger han af og til forbi savannen og ser til næsehornene og de andre dyr.

Så er det fyraften Når dyrene skal ind igen hen mod aften, bruger Thomas en fjernbetjening til at åbne for nogle elektroniske porte ved savannen og stalden. Lyden trækker næsehornene i retning mod stalden. De plejer at stille sig på række og gå roligt ind i stalden – hvor de ved, at aftensmaden venter. Thomas fordeler dyrene i staldens bokse, så de er klar til natten. Og i morgen tager han fat igen.

EN ANDERLEDES PRAKSIS Ikke to dage er ens for GIVSKUD ZOO - ZOOTOPIAs dyrlæge, Ditte. Den ene dag skal hun undersøge og chipmærke nyfødte løveunger. Den næste dag skal hun hjælpe med at beskære klove på yakokserne. Og dagen efter skal en syg struds aflives og obduceres. - Jeg kan ikke bare spørge dyrene, hvor det gør ondt – og jeg kan næsten heller ikke røre. Så ofte må jeg vurdere dyrenes tilstand fra afstand, og derfor kan det af og til være vanskeligt at stille en diagnose. Vilde dyr viser heller ikke tegn på sygdom, før det er for sent, og så kan de ikke behandles. Det skyldes, at de i naturen ikke skal signalere over for rovdyr, at de er et let bytte. For bedst at kunne udføre sit arbejde er en af Dittes vigtigste opgaver simpelthen at kigge på dyrene. Det er noget af det, hun bruger mest tid på. Hun skal kende dyrene godt og kende deres normale adfærd for at kunne spotte, når noget er galt. Her er dyrepasserne, som tager sig af dyrene til daglig, også en stor hjælp. Udover at man ikke bare kan spørge dyrene, om hvordan de har det, er Dittes job specielt, fordi hun arbejder med eksotiske dyr, som kan have anderledes

symptomer end dyr, man normalt ser i en almindelig dansk dyrlægepraksis. Dog kan hun godt læne sig op ad viden om andre dyr – og for eksempel overføre viden om katte til løverne, viden om hunde til ulvene, eller viden om drøv tyggere som køer til girafferne. Samtidig udveksler hun viden med andre dyrlæger fra zoologiske haver og henter information og erfaringsudveksling fra en fælles international database. - Man bliver konstant udfordret i jobbet. Og det, man måske troede, var en simpel lidelse, er måske ikke altid så let at kurere. Men det er også med til at gøre dagene spændende. Og så er det bare skønt at være et sted, hvor man kan se, at dyrene på savannen trives og nyder livet, siger Ditte.

1. Bedøvelsesgevær Det er Dittes opgave at bedøve dyr. Det gør hun for eksempel, hvis et dyr skal sendes til en anden zoologisk have. Eller bare når et dyr skal undersøges tæt på. Så bedøver Ditte dyret, arbejdet udføres, og så får dyret noget medicin for at vågne igen. Bedøvelsesgeværet er et langt rør, som dyrlægen skyder en pil afsted fra ved hjælp af lufttryk. I pilen er der sove medicin, som er målt nøje op efter dyrets art og størrelse.

Det er vigtigt, at Ditte er sikker ved netop denne opgave. Som dyrlæge har hun nemlig ansvaret for, at dyret sover tungt – og dermed ansvaret for medarbejdernes sikkerhed. Derfor er Ditte altid meget grundig, når dyr skal bedøves. 2. Gummihandsker Smittebeskyttelse er vigtigt, og det er vigtigt, at dyrene er sunde og raske. Ditte bærer altid handsker ved undersøgelser, så hun ikke selv risikerer at blive smittet, og så hun ikke risikerer at overføre smitte til dyrene. Desuden sørger hun for at vaske hænder rigtig tit.

3. Afføringsprøver Indholdet i afføring kan fortælle mange ting om dyrene. Både om de er syge, eller om de for eksempel skal have en unge. Derfor indsamler dyrepasserne afføringsprøver, som dyrlægen kan sende til et laboratorium og få undersøgt. 4. Kniv og skalpel Af og til skal Ditte undersøge dyr, som er blevet aflivet. Det kan for eksempel være et sygt eller gammelt dyr, som er blevet aflivet, for at det ikke skulle lide unødigt. Det er meget vigtigt at kende årsagen, hvis dyr bliver så syge, at de må aflives. Derfor obducerer dyrlægen altid dyrene, og det kræver knive og skalpeller. Så prøver dyrlægen at vurdere, hvad dyret fejlede. Hun kan også tage prøver, som sendes til analyse.

5. Blodprøver Det er ikke altid nemt at tage en blodprøve på et dyr. Så dyrlægen tager ofte blodprøver, når dyr alligevel er bedøvet i en anden forbindelse. Blodet bruges til analyser, og nogle gange gemmes det i parkens biobank. Når zoologiske haver udveksler dyr, er det også meget almindeligt, at der tages blodprøver, så dyrenes sundhedsstatus løbende overvåges.

6. Medicin Hvis et dyr er sygt, er det vigtigt, at det bliver behandlet, så det kan blive rask igen. Derfor er der selvfølgelig forskellig slags medicin i dyrlægens værktøjskasse.

DYRLÆGENS SE VÆRKTØJSKAS 





  

BRED FORSKNING GIVER VIDEN OM DYRENE

For en moderne zoologisk have som GIVSKUD ZOO – ZOOTOPIA er det vigtigt hele tiden at blive klogere på dyrs biologi og adfærd – og faktisk er forskning et af parkens primære formål. Parken deltager i mange interne og eksterne forskningsprojekter. Der bliver udført alt lige fra studenteropgaver til egentlige forskningsprojekter i samarbejde med universiteter og andre forskningsinstitutioner. Mange forskellige projekter Den øgede viden gennem forskning i for eksempel adfærd, fodring eller behandling, gør zoologiske haver bedre i stand til at give dyrene så gode forhold som muligt.

Derfor er det vigtigt med løbende studier, der jævnligt opdateres og suppleres med ny viden. Forskningen udføres på mange måder, og kan blandt andet være adfærdsobservation af dyr i deres anlæg. Det kan også være blodprøver eller indsamling og test af for eksempel fæcesprøver.

Dyr, som aflives på grund af sygdom eller alderdom, bliver altid obduceret og undersøgt. Og når det er nødvendigt, bliver der hyret specialister ind for at hjælpe med at bibringe ny viden. For eksempel trak GIVSKUD ZOO - ZOOTOPIA på tyske specialister for at få tjekket sædkvaliteten hos parkens næsehornshan Otzee. Prøver gemmes i en biobank Målet med studierne er ny viden om adfærd, reproduktion, knogler, organer og så videre. Jo mere vi ved, des bedre kan vi arbejde med dyrene.

For ikke at skulle have fat i dyrene hver eneste gang, der skal bruges en blodprøve, sørger parkens egen dyrlæge for at tage så mange prøver som muligt, når et dyr bliver undersøgt i det daglige arbejde. Prøverne opbevareres på frost i parken, og nogle sendes også til en biobank og til forskere flere steder i Europa. Derved kan parken af og til hjælpe forskere med forskellige prøver, uden at det betyder noget for dyrene. Daglige observationer deles Udover de egentlige forskningsprojekter bliver dagligdags observationer også registreret. Dyrepasserne kender deres dyr godt. Og derfor ved de også, hvad der er normal ad-

17 De mange daglige registreringer ender i en stor database, der står i USA. Systemet hedder Species 360, og alle de zoologiske haver, der selv bidrager med informationer, kan hente de andre zoos oplysninger

færd for dem, og hvornår der er ting, som dyrlægen skal se nærmere på. De mange daglige registreringer ender i en stor database, der står i USA. Systemet hedder Species 360, og alle de zoologiske haver, der selv bidrager med informationer, kan hente de andre zoos oplysninger. På den måde deler vi hinandens erfaringer og bliver derved bedre til at arbejde med dyrene.

skere at komme tættere på dyrene. Samtidig giver det mulighed for en vis planlægning af studier. Alt i alt kan forskning bidrage med vigtig viden om vilde dyr og arter generelt. Af disse grunde vil forskning fortsat være et fokuspunkt for GIVSKUD ZOO - ZOOTOPIA, så vi kan lære endnu mere om dyrene, deres biologi og adfærd.

Gode forhold til forskning ndersøge visse I naturen kan det være svært at observere og u aturlige forhold arter. Dyrene kan være svære at finde, de n vanskeliggør måske studier, og man ofte skal være på rette tid og sted for at se det, man søger.

I zoologiske haver kan det være lidt nemmere for for-

Ultralydsscanning af næsehorn

Fakta. Hunnerne lægger æg, men hjælper hverken med udrugning eller pasning af ungerne.

Fakta. Snablen er meget fleksibe.)

En elefant kan samle noget så småt som et enkelt græsstrå op med snablen.

Hos nanduerne er det kun hannerne, der tager sig af ungerne

Fup. Den er faktisk op mod to meter ved fødslen.

Fup. Der er fedt i puklerne, som kamelerne kan ernære sig med i trange tider.

En girafkalv er en meter høj ved fødslen.

Kameler har vand i puklerne.

FUP ELLER FAKTA

Fakta. Løven har det højeste brøl af alle kattedyr.

En løves brøl kan høres op til otte kilometer væk. Fakta. Som nogle af de eneste dyr har gemsbokke små antydninger af horn allerede ved fødslen.

Gemsbokkalve fødes med horn. Fup. Den kunne spise godt 200 kilo i en mundfuld, så det er stadig en stor portion.

Tyrannosaurus rex kunne spise 500 kilo kød i én mundfuld. Fup. Det er rigtigt, at de spytter, men dog ikke med mundvand. Faktisk er det ufordøjet maveindhold, de kaster op.

Når alpakaer og guanakoer føler sig truede, spytter de mundvand efter deres fjender.

ET NÆSEHORN ER GRATIS … og det samme er de andre dyr i mange zoologiske haver som enge GIVSKUD ZOO - ZOOTOPIA. Gratis - forstået på den måde at der ikke er p oderne dveksler dyr. Det skyldes, at m mellem de zoologiske haver, når de u zoologiske haver indgår i avlssamarbejder, der skal forhindre indavl af dyrene og sikre at man får spredt den viden, man har om dyrene. Så når zoologiske etale for t ransporten af haver modtager dyr fra en anden zoo, skal man kun b estande, så arterne enetisk sunde b dyret. Udvekslingen sker for at skabe g kan bevares for eftertiden. Bredt netværk GIVSKUD ZOO - ZOOTOPIA er medlem af flere organisationer, deriblandt EAZA (European Association for Zoos and Aquaria), som har høje standarder for dyrehold. Organisationen har over 400 medlemmer i 47 lande i Europa og Mellemøsten, så det er et bredt netværk, som udveksler dyr, viden og erfaringer.

Alle dyrearter er registreret i en data base, og for flere af de truede dyr findes der også deciderede stambøger. I Europa alene findes der over 400 stambøger. Masser af fordele Ved at samle alle dyrene i en stor pulje, hvor alle er registreret med køn og afstamning, er det lettere for de zoologiske haver at skabe sunde bestande af dyr. For hver art sidder der en avlskoordinator og et udvalg, som har overblik og rådgiver om, hvor dyr bedst placeres, så man parrer de dyr, der kan videreføre gode gener.

Så hvis en zoologisk have for eksempel har brug for nye sulawesimakakker, kan den kontakte avlskoordinatoren for arten, som så finder egnede dyr, der genetisk passer ind. Og de zoologiske haver vil gerne sende dyr afsted, hvis de har mulighed for det, fordi de ved, at en anden gang har de måske selv brug for dyr. Derved kan man hjælpe hinanden. Ved at flytte dyr rundt mellem de zoologiske haver undgår man også at have forældre og søskende i samme flok, hvilket giver risiko for indavl. Når man har en stor pulje dyr, man kan mikse, er det heller ikke nødvendigt at hente dyr i naturen for at sikre, at man kan yngle med en art. I stedet for at hente en ny hanløve i Afrika kan man måske få en fra en zoologisk have i Frankrig. Endelig betyder udvekslingen, at man tager værdien andel. De ud af dyrene og derved mindsker ulovlig h zoologiske haver vil altså ikke købe dyr fra dyre handlere, fordi de ved, at der er et troværdigt netværk at trække på. Af og til er der for mange Fordi samarbejdet fungerer godt, er der sund avl og afkom mange steder. Det betyder også, ogle arter af og til er individer, som at der hos n

21 der ikke kan findes plads til i de zoologiske haver – og som derfor bliver aflivet. Det er vores ansvar at sikre dyrene både et godt og naturligt liv, og at sørge for en smertefri og effektiv aflivning, hvis det vurderes nødvendigt. Bevar naturen og arterne For de zoologiske haver er målet med det brede samarbejde og gratis udveksling af dyr at sikre arternes sunde genetik og overlevelse, så mangfoldigheden i naturen kan bevares.

Men selvom vi har gode intentioner og er på rette spor, er der lang vej endnu. Det er ikke muligt at redde alle arter. Men ved at yde en indsats og ved at formidle om dyr og natur, er håbet, at det skaber fascination hos gæsterne. Derved får de et forhold til naturen og kan anspores til at tage mere ansvar for den og passe på den for eftertiden.

Sulawesimakak

22 Sulawesimakakker i Indonesien I løbet af de seneste 30 år er antallet af sulawesimakakker faldet med op mod 90 procent, og arten betegnes som kritisk truet på IUCNs rødliste over truede dyr. Projektet Selamatkan Yaki arbejder for at sikre artens overlevelse og en bedre fremtid for en vild population af sulawesimakakker. Selamatkan Yaki betyder på indonesisk ”Red sulawesimakakkerne”, og det arbejde støttes af Givskud Zoo Naturfond.

Læs mere: https://www.selamatkanyaki.ngo

GIVSKUD ZOO NATURFOND

EN HJÆLPENDE HÅND TIL VERDENS DYR Overalt i verden er dyrearter presset og på retur på grund af menneskelig aktivitet. Mange arter er allerede forsvundet, masser af arter er fortsat truede, og der er brug for en aktiv indsats, hvis flere af dem skal overleve. Derfor er der brug for støtte til de mange projekter, der arbejder med at sikre arternes overlevelse. Støtten kommer blandt andet fra Givskud Zoo Naturfond. GIVSKUD ZOO - ZOOTOPIA oprettede fonden i 2004 med det formål at støtte forskellige naturbevarelsesprojekter rundt om i verden. I fondens 15 første år har GIVSKUD ZOO - ZOOTOPIA brugt ni procent af parkens overskud på støtte til sådanne projekter.

Blandt andet er der sendt økonomisk støtte til løver og gorillaer i Afrika, tapirer og kæmpeoddere i Sydamerika, røde pandaer, sulawesimakakker og den ret ukendte Saola i Asien. Det er også muligt for privatpersoner og virksomheder at donere penge til fonden. Alle bidrag går ubeskåret til natur bevarelse og hjælper således med at beskytte truede dyr rundt om i verden. Naturbevarelse er en klar del af GIVSKUD ZOO - ZOOTOPIAs formål, og derfor er støtten til internationale projekter vigtig. I parken kan vi selv formidle om dyr og truede arter, men det kan vi ikke i lande, hvor de truede dyr lever. Derfor støtter vi

23 Vil du hjælpe de truede dyr?

Du kan let og hurtigt overføre et beløb via MobilePay på 86190 – og så går dit bidrag direkte til truede dyr rundt om i verden. Alle bidrag – små som store – er velkomne. Tak for din støtte.

rojekter, der netop arbejder med formidling og naturbevarelp se. Også mange andre zoologiske haver bidrager til projekter, der skal hjælpe verdens dyr.

for, at flere tusinde børn hvert år undervises i bæredygtig udnyttelse og bevaring af regnskoven og dens fantastiske dyr.

En opgørelse fra 2018 viste, at medlemmer af den europæiske zoo- og akvariesammenslutning, EAZA, tilsammen har sendt op mod en halv milliard danske kroner af sted til naturbevarelsesprojekter over en årrække på godt 10 år. Også i fremtiden vil zoologiske haver være med i front i kampen for at bevare og beskytte arterne. Det gælder også GIVSKUD ZOO – ZOOTOPIA og Givskud Zoo Naturfond.

EAZA-kampagner Hvert år søsætter den europæiske zoo- og akvariesammen slutning en kampagne, der sætter fokus på udvalgte truede dyr eller områder, som har behov for beskyttelse. Blandt andet har der været fokus på røde pandaer og asiatiske sangfugle. Givskud Zoo Naturfond støtter hvert år disse kampagner økonomisk.

Læs mere: www. givskudzoo.dk

Læs mere: www.eaza.net

Limbe Wildlife Centre Givskud Zoo Naturfond har gennem årene støtte flere redningscentre for dyr i Cameroun. Et af dem er Limbe Wildlife Centre, som tager sig af beslaglagte dyr, herunder gorillaer og chimpanser. Limbe Wildlife Centre har ansat en lærer, som Givskud Zoo Naturfond betaler løn til. Læreren sørger

Læs mere: www.limbewildlife.org

DET SPISER DYRENE I ZOO For at have det godt skal man spise godt. Derfor er foder til dyrene utrolig vigtigt i en zoologisk have. Og foder er ikke bare foder. Det skal være det rigtige foder. Ellers risikerer dyrene at blive overvægtige eller syge, ganske ligesom mennesker. Og hvis de spiser forkert, har de det ikke godt, de har ingen energi, og de kan også holde op med at få unger.

Zoologiske haver er faktisk blevet rigtig gode til at fodre dyr rigtigt, fordi de ved meget mere om dyrene nu, end de gjorde tidligere. Det betyder, at dyr i zoologiske haver har et stærkere immunforsvar, de har færre sygdomme, og de lever generelt længere. Også længere end vilde dyr i naturen. Alt foder bliver målt og kontrolleret I GIVSKUD ZOO – ZOOTOPIA er det dyrlægen, der har det overordnede ansvar for foder. Sammen med parkens personale bestiller hun foder til dyrene. Alle holder også løbende øje med dyrene, så der kan justeres på portionerne, hvis for eksempel nogle dyr bliver lidt for tykke

eller tynde. Alt bliver nøje afmålt og vejet. For eksempel ved dyrepasserne præcis hvor mange kg fisk, de hver uge skal kaste ind til kæmpeodderne. Eller hvor mange kg kød løveflokken skal have. Der er også løbende tjek af foderets kvalitet. Dyrlægen vil være helt sikker på, at leverandørerne kommer med mad, der lever op til parkens høje standarder. Specielt foder til nogle dyr I GIVSKUD ZOO – ZOOTOPIA bruges der meget blandede og også specialiserede fodertyper, fordi parken har så mange forskellige dyr. Nogle dyr er lette at fodre, fordi de blandt andet spiser græs og kraftfoder, som er let at få i Danmark.

Andre skal have mere særligt foder, som skal importeres fra andre lande. Det gælder for eksempel den såkaldte Panda Cake, som er specialfoder, der bruges til røde pandaer. Også flamingoerne får særligt foder med karotin, som giver dem den flotte lyserøde farve. I naturen får de farven via krebs, som de spiser.

DER IA SÅ MEGET FO OO - ZOOTOP Z D U K S , foder der IV G I købes udefra r e d r, e d BRUGER VI fo ræsmarker g bruger både savanner og IA ens egne O – ZOOTOP rka: foder fra park GIVSKUD ZO e st e h l bruges der ci e r p å m rt se ve k e H . r g fo læ doneres rensningsan 6,5 tons parkens pile a fr il p t g mineraler: m sa Vitaminer o 2 tons ehandlet: 14 b s r, n e to ff to 46 : rs d e Kø Fod 5 tons 3 tons /wraphø: 39 7, e : g k la is si g n lo /e o k Kød ø Hø/halm Fisk: 6 tons k: 200 kg Æg, økologis ger: 82 tons Frugt/grønsa tons ehandlet: 37 Korn/frø, ub

Pil: 50 tons 0 kg Insekter: 20

Forskellige måder at fodre på I gamle dage vidste man ikke, hvad dyrene skulle have at spise. Derfor prøvede man sig frem. For eksempel troede man, at alle aber kun spiste bananer. Men det gør de ikke. I dag ved vi, at de spiser meget andet – og forskellige arter spiser forskellige ting.

Man kan også give dyr i en zoologisk have nøjagtig det at spise, som de får i naturen. Det kaldes naturalistisk fodring. Men rent praktisk er det ofte ikke muligt. Man kan for eksempel ikke bare lade rovdyr jage de samme dyr, som de gør på afrikanske savanner. Frugt er heller ikke bare frugt. For det frugt, vi kan få i Danmark, indeholder meget mere sukker end det frugt, der findes i regnskovene. Så det ville gøre dyrene tykke og syge, hvis de kun fik det.

Endelig kan man forsøge at efterligne foderet i naturen. Det kaldes substitutionsfodring eller erstatningsfodring. Det aturen og betyder, at man efterligner det, dyrene spiser i n samtidig tilfører vitaminer og mineraler. Hvis en løve for eksempel jager en zebra i Afrika, kan løven i en dansk z oologisk have få hestekød, som minder meget om zebraen. Det er denne slags fodring, vi bruger i GIVSKUD ZOO - ZOOTOPIA.

Panda Cake

GIVSKUD ZOO – ZOOTOPIA

GENNEM 50 ÅR

1973

1969 Den 12. august 1969 ruller de første biler ind i Jacob Hansens løvepark ved Givskud. Gæsterne kan opleve 33 fritgående løver på en godt tre kilometer lang køretur. Ruten strækker sig gennem et indhegnet område opdelt i tre afsnit med hver sin løveflok. Entréprisen er 6 kr. for voksne og 2 kr. for børn.

1973 Løveparkens areal er blevet udvidet betragteligt, og

det samme er dyrebestanden. Parken åbner et af Europas største abeanlæg med godt 150 grå bavianer indfanget i Etiopien. Trods en ekstra entré tager de fleste gæster en tur gennem anlægget, selv om de fingernemme aber plyndrer bilerne for en del udstyr.

1969

2000 Et nyt stort gorillaanlæg

indvies. Flokkens overhoved Samson bliver landskendt og meget populær.

2003 2003 Richard Østerballe afløser Leif Nielsen som direktør.

Næsehornet Brutalis bliver hårdt såret efter en kamp med et andet hannæsehorn og dør.

Givskud Zoo Naturfond oprettes med det formål at støtte naturbevaringsprojekter verden over.

2000 2013

2005 Den første næsehornsunge i GIVSKUD ZOOs historie fødes. Den kan følges på hjemmesiden via et opsat webkamera. Der er også fødsler hos gorillaerne og de sjældne røde pandaer.

2005

2013 Parkens hidtil dyreste projekt, et anlæg til sydamerikanske kæmpeoddere, indvies. Et samarbejde med arkitekt Bjarke Ingels firma BIG om udviklingen af et helt nyt koncept for GIVSKUD ZOO, kaldet ZOOTOPIA, vækker betydelig opsigt. Planerne bliver dog delvist opgivet af økonomiske hensyn.

1975 Parken åbner en westernjernbane med en kopi af et amerikansk tog

fra 1880’erne, som kører gennem et prærieområde med bisonokser. Desuden åbnes en skoletjeneste, som hurtigt bliver populær.

1981

Bavianerne har været hårde ved mange biler, så privat kørsel ændres til kollektiv transport i traktortrukne vogne.

1981 Løveparken etablerer

et minisommerland med trampoliner, sandkasser og gynger. Der oprettes også en indgang til gæster, der kommer uden egen bil. Desuden åbner parken et chimpanseanlæg.

1983 Det hidtil private aktieselskab Løvepark Safariland omdannes til en selvejende institution med navnet Givskud Dyrepark.

1975

1987 Navnet ændres til Den Selvejende Institution Givskud ZOO, og med etablering af en karantænestation til modtagelse af indsmuglede sjældne fugle indledes et samarbejde med Skov- og Naturstyrelsen. 1989 Givskud ZOO bevilges for første gang et årligt statstilskud og indtræder i den nystiftede ”Foreningen af danske zoologiske haver” (FDZ).

1991 Et adfærdsvanskeligt næsehorn, der bliver kendt under navnet Brutalis, ankommer fra Aalborg Zoo. rærieområde I et nyt anlæg kan publikum gå rundt mellem berberaber, og et p akotaindianere i USA. indrettes til seks bisonokser, der er en gave fra L

1993 Den første og eneste dødsulykke i parkens h istorie indtræffer, da en sindsforvirret person trænger ind i elefantstalden og bliver klemt ihjel anelefanten Baba. Det konstateres, at ingen sikkerhedsbestemmelser af h er overtrådt. 1994 Næsehornet Brutalis sendes til Ongava Naturreservat i Namibia.

DR sender et filmhold med og producerer udsendelsen ”Brutalis er et æsehorn”. Den bliver en kæmpe tv-succes, og den følges derefter op n med to andre udsendelser ”Julehilsen fra Brutalis” og ”Rejsebrev fra Brutalis”.

1991

1994 odeller af 2015 Åbningen af dinosaurparken med imponerende m fortidens giganter i naturlig størrelse v ækker stor begejstring hos gæster.

2016 GIVSKUD ZOO – ZOOTOPIA kontaktes af

isney-koncernen, som gerne vil overtage navnet ” Zootopia” D til brug for en ny tegnefilm. Parken afgiver ikke navnet, så tegnefilmen kommer i stedet i Europa til at hedde ”Zootropolis”.

Vejle Kommune overdrager Givskud Vandrerhjem til GIVSKUD ZOO, der hidtil har forpagtet det.

2017 2015

2017 Den første

æsehornsfødsel i 11 år n vækker stor interesse, og en video med ungen og en dyrepasser deles af privatpersoner og medier verden over.

Advarselslamperne, hegnet og skiltene taler d eres tydelige sprog, når man nærmer sig dinosaurparken i GIVSKUD ZOO - ZOOTOPIA. Man er på vej mod noget farligt.

Argentinosaurus

Stegosaurus

DINOSAURPARKEN

– DE F ASCINERENDE GIGANTER FRA

FORTIDEN Bag hegnet er der farlige dyr. Men de er ikke ægte. Det er et væld af spektakulære modeller af dinosaurer i naturlig størrelse.

der kaldes den femte masseudryddelse. Så det er en god måde at lære om dinosaurerne og om deres endeligt – sam tidig med at man har det sjovt.

Dinosaurer har altid fascineret mennesker. Lige fra det allerførste fund blev gjort for mange år tilbage, og til i dag. Stort set alle børn har en periode i livet, hvor de synes, at dinosaurer er helt fantastiske.

Så selvom de ikke er levende dyr, giver dinosaurerne i den grad en ekstra oplevelse, når man besøger GIVSKUD ZOO - ZOOTOPIA.

Og det er ikke så mærkeligt, for dinosaurer er imponerende; kæmpestore og nogle af dem med enorme tænder og klør. De skræmmer en – på en fascinerende måde. For tænk hvis man stod foran en ægte, levende dinosaur i virkeligheden. Det kan man selvfølgelig ikke, for de er uddøde. Den historie kender mange; en meteor styrtede ned på jorden for millioner af år siden og satte gang i det,

Dinosaurernes nulevende slægtninge Lige ved siden af dinosaurerne i GIVSKUD ZOO – ZOOTOPIA går en flok rigtige dyr, nemlig emuer. Det er en stor australsk fugl, faktisk verdens næststørste fugl kun overgået af strudsen.

Emuer kan nærmest kaldes for dinosaurernes nulevende slægtninge. De hører til en gruppe af fugle, der levede samtidig med de sidste dinosaurer. Og ny forskning viser, at nogle dinosaurer havde fjer, og sandsynligvis minder

29 MASSER AF AKTIVITETER FOR BØRN T-Rex

Den farlige T-rex Den farlige Tyrannosaurus rex, som også kaldes t-rex, kunne sluge nærmest en hel familie på én gang. Den kunne nemlig tage op mod 200 kilo kød - i én mundfuld! Det er en af de største kødædere, der har levet på Jorden. Dens enorme hoved med over 60 savtakkede tænder havde det måske hårdeste bid, der nogensinde er set på landjorden. Den havde en fantastisk lugtesans og et meget skarpt syn.

de fjer om dem, der sidder på nutidens emuer. Så der er rigtig mange lighedspunkter mellem dinosaurer og emuer. Og rent faktisk nedstammer alle fugle i dag direkte fra dinosaurerne. Man kan vel kalde dem moderne dinosaurer. Husk det, næste gang du ser en solsort i haven. Masser af aktiviteter for børn I dinosaurparken er der en teltlejr, hvor børn kan slå sig løs ved forskellige aktiviteter og lege dinosaurforskere.

Man kan være heldig at finde rigtige fossiler i gamle kalkaflejringer fra Faxe Stenbrud. Man kan også udgrave knogler fra en Stegosaurus. Eller gå på jagt i en stor sandkasse efter ægte hajtænder og semiædelsten.

Den kæmpestore Argentinosaurus Forestil dig tre busser på række. Så lang vurderer forskere, at den store Argentinosaurus kunne blive. Det er måske det største dyr, der nogensinde har levet på landjorden. Alene én ryghvirvel var 1,6 meter høj. Den spiste kun planter, så der skulle en del kilo grønt til for at mætte den. Selvom en voksen Argentinoaurus var enorm, så var ungerne ganske små, når de kom ud af ægget. Faktisk skulle de vokse cirka 25.000 gange deres egen størrelse fra nyklækket til fuldvoksen.

Triceratops

SÅDAN KAN VI SE FORSKEL PÅ DYRENE- OG SÅDAN GENKENDER DE HINANDEN Nogle dyr ligner hinanden så meget, at man nærmest ikke kan se forskel på dem. Nogle er lige så forskellige som mennesker og er derfor nemme at kende fra hinanden. Og nogle ligner umiddelbart hinanden, men ser man godt efter, er der små kendetegn, der er lige så forskellige som menneskers fingeraftryk. Det er vigtigt, at vi i zoo kan genkende de enkelte dyr. Ellers kan vi ikke passe dem ordentligt. Hvis der for eksempel er et dyr, der skal have medicin, er det vigtigt, at det gives til den rigtige. For mennesker er dyrenes naturlige kendetegn afgørende, når vi skal skelne dem fra hinanden. Og her er dyrepasserne rigtig gode til at se forskel på de dyr, de omgås hver dag. Men hvis nogle dyr ligner hinanden så meget, at man ikke kan se forskel, er det vigtigt, at man ved hjælp af for eksempel øremærker eller chipmærkning kan finde det rigtige dyr. For dyr kan både udseende og lugt afsløre, hvem der er hvem. Lyde bruges også blandt nogle arter. Og det er vigtigt for dyr at vide, hvem der er hvem. Hvis man kan genkende sin egen familie, flok eller naboflokken, kan det forhindre unødige kampe og måske i stedet skabe alliancer. Det kan også hjælpe dyrene med at finde ud af, hvem der bestemmer i flokken, eller hvilken fugl, hest, løve og så videre, der er ens mor.

UNIKKE STRIBER

Dyrepasser Tina er aldrig i tvivl om, hvem der er hvem i gorillastalden.

Hunnen Frieda har meget større hvide aftegninger end de andre.

Kæmpeodderne kan kendes på halsen For det utrænede øje kan de sydamerikanske kæmpeoddere ligne hinanden. Eneste forskel er hvide mærker på deres hals og bryst. Og det er netop de mærker, som dyrepasser inanden. Francois går ud fra, når han skal skelne dyrene fra h Hunnen Frieda har meget større hvide aftegninger end de andre. Og de andre har større eller mindre pletter eller aftegninger. Unikke striber på zebraerne De manløse zebraer kan ikke umiddelbart kendes fra hinanden på et øjeblik, som de står i flokken på savannen. Men det er nødvendigt at kunne skelne mellem dem, for eksempel hvis en af dem skal flytte til en anden zoologisk have. Og det gør dyrepasser Henrik ved hjælp af striberne. De er nemlig unikke og ligeså forskellige som menneskers fingeraftryk. Men det kræver dog lige lidt tid at vurdere, hvem der er hvem.

Gorillaerne har hver deres udtryk Kipenzi er den store sølvryg. Han er nem at kende. Den unge han Yeba minder lidt mere om hunnerne. Men kan dog kendes på sin rødlige top. Og så er der hunnerne; Minnie med den lyserøde læbe. Chuma med boksernæsen. Mawenzi, der har bakkenbarter, minder lidt om en trold. Og Kahla, som kigger. Hun har et helt særligt skulende blik. Dyrepasser Tina er aldrig i tvivl om, hvem der er hvem i gorillastalden.

I naturen bruger gorillaforskere næsemønstre til at s kelne mellem dyrene.

Kipenzi

Kahla

Mawenzi

NÅR DYRENE YNGLER Der findes mange pudsige fakta og eksempler på adfærd, når dyr parrer sig og skal videreføre generne. Vidste du for eksempel, at …

… ulve hænger fysisk s ammen efter parring? Det skyldes, at hannens penis svulmer op ved roden, således at han ikke kan trække sig ud lige efter parring. Det giver hans sædceller tid til at svømme i den rigtige retning.

… alpakaers uld kan nærmest sammenlignes med prævention? Hvis ikke alpakahunner bliver klippet, kan pelsen fylde så meget, at hannen rent faktisk ikke kan komme til. For alpakaens vilde forfædre, lamaerne, var det ikke et problem. Men nutidens alpakaer er fremavlet til at have rigtig meget uld.

… flamingoer bruger ”makeup” før parring? Fra kirtler nær deres haler udskiller de en slags olie, som de gnubber på fjerene ved hjælp af næbbet. Derved bliver de mere lyserøde – og altså mere attraktive for en partner.

… en hvidhalet gnu-han hverken spiser eller hviler, mens der er hunner i brunst på hans territorium? Han får fråde om munden og udstøder høje lyde. Man mener, at lydene er med til at stimulere hunnernes brunst.

… sulawesimakakhunner får en meget opsvulmet rød bagdel i forbindelse med brunst? Derved viser de hannerne, at de er modtagelige for parring.

33 … nogle dyr parrer sig med mange, mens andre er monogame? Det gælder for eksempel soldateraraer, som danner par for livet.

… alt på en giraf er langt? Således måler en girafs penis op imod godt en meter. … nogle dyr er enspændere og kun mødes med en partner i brunsttiden? Det gælder for eksempel røde pandaer og dværgflodheste. Resten af livet foretrækker de at være singler.

… løver gør det igen og igen og igen og igen? Hunløver får nemlig ikke ægløsning, medmindre de bliver parret. Det betyder, at løver parrer sig flere hundrede gange i de tre til fire dage, hvor hunnerne er i brunst. … nogle dyrearter lever i grupper, hvor det kun er et førerpar, der parrer sig? Det gælder for eksempel ulve og sydamerikanske kæmpeoddere.

HVEM ER HVEM Nogle dyr har et meget unikt mønster, så de er tydelige at genkende. Andre er lidt sværere. Kan du gætte, hvilke dyr der er på billederne? Find svarene på side 47

3 2

6 7

NATUREN I KRISE

Vi har netop forladt det mest natur-destruktive århundrede, i den tid mennesket har eksisteret. Forskere kalder det den sjette masseudryddelse på jorden, og vurderingen er, at Jordens biodiversitet er halveret på godt 50 år. Nogle forskere siger ligefrem, at mennesket er den eneste art, der er i stand til at udrydde sig selv. Hver eneste dag forsvinder op mod 200 dyre- og plantearter. Alene i det 20. århundrede er tusindvis af plante- og dyrearter forsvundet fra Jorden, mange af dem før de overhovedet blev opdaget og navngivet. Men mennesker. Dem bliver der hele tiden flere af. I løbet af de seneste 25 år er antallet af mennesker på Jorden steget med godt to milliarder – til næsten otte milliarder. Det belaster Jordens ressourcer til det yderste, og planeten er ved at nå smertegrænsen.

Mennesker misbruger planeten Jordens hastigt voksende befolkning er netop hovedårsagen til, at naturen er på retur.

Dyrenes naturlige levesteder forsvinder i rekordfart for at gøre plads til den voksende befolkning. Millioner af ræsstepper kvadratkilometer regnskov, vådområder og g omdannes til landbrugsjord for at mætte flere og flere aturens munde. Den stadige mere intensive udnyttelse af n ressourcer kombineret med forurening og et stigende energiforbrug har forrykket den naturlige balance, så biodiversiteten verden over er kommet under massivt pres.

ennem Her er formidling og undervisning afgørende. For g oplysning kan man inspirere og skabe forståelse hos mennesker, og det kan opbygge en respekt for biodiversitet – og forhåbentlig kan det få mennesker til at tænke sig om og beskytte naturen.

Løsningen ligger ikke lige for Vi kender ikke konsekvenserne af overforbruget af Jordens ressourcer og tabet af de mange arter i naturen.

Klimaforandringer har nået folks bevidsthed – og til dels også de politiske dagsordener. Men tabet af biodiversiteten er lige så essentielt et emne, som kræver en handleplan. Planetens fremtid afhænger af, at politikerne investerer i biodiversiteten nu. Ellers vil regningen blive meget høj på sigt; når vi jævner skove med jorden, udrydder arter og overfisker, så havene tømmes, har mennesker til sidst ikke noget at leve af. Men løsningen er ikke så ligetil. I den vestlige verden er der masser af penge at hente i for eksempel olie og landbrug. Så det vil politikere og forretningsfolk ikke bare sløjfe og dermed acceptere lavere indtjening. Samtidig ville der skulle findes alternativer til at dække de behov, den moderne verden har. I u-landene har fattige mennesker ikke så mange andre muligheder end at benytte sig af naturen for at overleve. Så også her vil der være brug for at finde alternativer til de ressourcer, der ellers hentes i naturen. En nem løsning findes altså ikke. Af og til mødes verdens toppolitikere for at drøfte forpligtelser for at beskytte naturen. De målsætninger, man kan enes om, er bare slet ikke nok til at stoppe tabet af biodiversitet, og politisk og økonomisk uro resulterer ofte i, at bevaring af biodiversitet ikke prioriteres. Formidling skal bane vejen for biodiversiteten Vi begynder i vores del af verden for alvor at få øjnene op for, at naturen lider. Men man kan ikke respektere og beskytte noget, som man ikke kender. Derfor er det vigtigt, at hver eneste generation lærer om naturen, om arternes diversitet og samspil – og vigtigheden heraf. Hvis det ikke havde været for målrettede avlsprogrammer i zoologiske haver, ville przewalskihesten være udryddet nu.

Dette er en prioriteret arbejdsopgave for de zoologiske haver. Medlemmerne i den europæiske zoo- og akvariesammenslutning, EAZA, har tilsammen 140 millioner besøgende om året. Så potentialet for at nå ud til mange og formidle om natur og biodiversitet er enormt. Og de zoologiske haver tager det ansvar meget alvorligt. Zoologiske haver hjælper truede arter Udover at formidle til gæster om dyr og natur er det en modernes zoologisk haves opgave at arbejde imod den triste udvikling med naturen under pres – og de zoologiske haver skal hjælpe med at bevare truede dyrearter, før de forsvinder helt.

Således går zoologiske haver faktisk med i front, når det kommer til at bevare truede dyrearter. Og hvis det ikke havde været for målrettede avlsprogrammer i zoologiske haver, ville for eksempel både przewalskihest og arabisk oryx være udryddet nu. Vi kan hver især godt gøre en indsats og en forskel ved at tænke over vores valg i dagligdagen, ved at passe på naturen og arterne herhjemme – og ved at bakke op om initiativer, der har til formål at hjælpe naturen og biodiversiteten rundt om i verden. Så kan vi forhåbentlig få vendt udviklingen, så mennesket ikke bliver den først art, der udrydder sig selv.

HJÆLP NATUREN HJEMME I HAVEN Det er ret enkelt at hjælpe havens små insekter, padder og fugle. Her får du nogle tips til noget, du selv kan bygge – og som kan være en virkelig stor hjælp for havens vilde dyr. 1: Byg et insekthotel Insekter bryder sig ikke om velfriserede haver. De har brug for lidt ”rod” i form af stammer, afklippede grene og blade. Giv insekterne et godt sted at bo i form af et insekthotel – og få samtidig hjælp fra dem til at få bestøvet planter og frugttræer, så haven rigtig kan blomstre. Du skal blot bruge en trækasse og lidt ”inventar” – for eksempel grene, mos og grankogler, som du kan lægge i kassen. Hvis ikke du har en trækasse, kan du bare lægge ”inventaret” i en bunke i et hjørne af haven, så insekterne kan trives der.

2: Lav en fuglekasse Fugle bruger gerne gamle, syge træer med huller og sprækker til at bygge rede i. Så når de døde træer bliver fjernet fra skove og haver, mangler fuglene et sted at lægge deres æg. Du kan hjælpe de små fugle ved at bygge en redekasse, som du kan hænge op derhjemme. Du skal bruge fire aflange stykker træ til siderne og to mindre stykker til top og bund. I ét af de lange brædder skal du bore et hul, så fuglene kan komme ind og ud.

Byg dit eget

INSEKTHOTEL

Download print-selv-vejledninger på www.givskudzoo.dk/hjaelpnaturen

VANav dit eget DHU L

Insekterne bestøver dine frugttræer og planter - så de kan give frugter og smukke blomster til dig og din have.

Van

Når snakken falder på insekter, rynker mange på næsen og tænker på de stikkende og irriter ende kryb, der forstyrrer de lune sommeraftner på terrassen. Men insekter er meget mere end det! Det er blandt andet insekterne, der bestøver dine frugttræer og sørger for lækre æbler og pærer. Mange insekter udfører naturlig skadedyrs bekæmpelse i haven, helt gratis, og uden brug af kemikalier! Udover at hjælpe direkte udfylder insekterne også en anden meget vigtig plads: De er føde for de fugle, mange af os gerne ser flere af i haven. En stor del af insekterne har svært ved at finde egnede levesteder i en top-trimmet parcelhushave. De har faktisk brug for lidt ”rod” i form af afklippede grene og blade. Insekter har behov for steder at overnatte, steder at overvintre, steder at lægge æg og steder, hvor deres larver kan spise og bo.

dhu

llet

va og ogndhul ka køle så sted n have med sig af. et hvor mange I jord , at byer Danm landle funkti ar ve on en. Det ne bliv k fors nde dy er. D vind er er et r, in et er er leve se prob større Nogle insekter lægger deres æg i et stykke dødt , og eller ød kter lem I og sted fo la for el træ og overlader så larverne til sig selv. Larverne Danmar rigt ndbrug ægges fugle ko r man k ha er tru ig m ge dy et r vi spiser så typisk det døde træ. Andre insekter ede en he ange bliver mange mmer på gr le l grup for r og in små m dyr und passer deres larver og sørger for, at de får mad vesteder at dr sekt pe af fæ og in ere ef va : pa so dder rre og af dyr, og beskyttelse. Uanset levevis har insekterne enm frøer, sekt fektiv ndhulle ikke og er, so ne leve m færr tu ! De er. t til e eg nne vigtig plads i haven, og du kan hjælpe dem og r perm dser og at dyr i takt nede grup vand sala anen rke pe in Invi man hu t endda invitere endnu flere ind i din have:

Giver dine frugttræer ikke de frugter, du havde drømt om? Eller mangler der liv i haven? Måske mangler din have blot nogle af naturens små hjælpere, insekter!

- ste d

et h vor dyre ne

mød

te de dr Danm ller til at i vand, Du ka r dyrene men e. Ingen holder dy ark lægg Du kan bygge et insekthotel! de ha af pa n hj r leve blan e de ælpe ind i di r af at et dd r alle dt re n ha ab dy brug erne uden meget an insekter s æg i. ve Et insekthotel behøver hverken at være stort at væ lere et lill rene hj Alle . hus, det em padd for re st e va nøge De store ekse er i et ndhu me i din ort fo inse eller dyrt. Formålet er, at insekterne finder nsneg mpe tuds Man kter. l. Et lvis egen er sp le ge , En va r at fung ”d vand in det af inde iser egnet levested i din have, så du kan nyde ræbe degodt ere hul be have ve hold ndpy n an sekter er rsneg vil sige som e rig d t, de høve eg være kn sn naturens små hjælpere! Et insekthotel kan de n le leve et va men tig m yt egle ”. måd r ikke r ikke s an e. No tet til va eget tørrer sted for aldrig ndhul. endre så simpel som en træstub med huller i,seeller liv gle le nd på Ha dyr . tilbr nere ud, De rigtig r du og ver inge den ka hul he et om t er ne hele kasse fyldt med forskellige naturlige materialer. bliver r de er no at krav ene mt at n faktisk r. dere n fø le på rå el gle af tø Du de i ler rt, ka rste hulle s liv lave på land Det er vigtigt, at det ikke kan regne ind for se have de in tid i t skal skal bare n du i vand sit . Gu n, nere se va sik ld hv kt væ gr , ndet smed lidt fugtigt or de er ”værelserne”, men der må gerne være voks kert ave at fo re, er for Hvis et hu e og ne fly lave t rlade , som st helt du ik dit va vand l! Hv arte vend fluer og meget gerne lunt. det op til ke ha r livet jord or st ny som e va el dig. en, ort va nd r et ndin flyve i vand mfer fugle. ler vårfl områ sekt nde Dette skal du nd ue et, Man God fornøjelse. de, hv inse la kan unge ge fu r, er også er, ekse kter. or va bass gøre ve en va mpe rne føde De iner s med ndet nd klækk gles yngl inse for fo lvis døgn står etid hjælp . Husk kter er og bass tæt bund rske , hø ne er at in e skal inse jt i llig i nøje folie forla de vi når ikke kter. fodr der form eller dit vand afstem e dyr og lde selv es i vand hul. ålet form tm de sætte dyr i din et so nem have med vand støbte lig bl r dy m fly n periode ed, at r ud , andt vend , hvor i vand er det vi hullet er ande e vo Rigt - lav plads til naturen gt ksne t af at hulle ig go inse t. Gu igt, at du d forn kter øjelse og ha ldfisk le ver . letuds er. - mak

e room

for na

ture

3: Anlæg et vandhul Et vandhul kan give masser af hygge, og havens insekter og padder vil elske det. De bruger især vandhullet til at yngle i, og er det dybt nok, kan dyrene også bruge vandhullet til at overvintre i.

4: Hjælp bier med en tekande Der findes over 240 forskellige arter af bier i Danmark, og de bor på meget forskellige måder. Nogle bor i hule plantestængler, nogle holder til i bistader, mens andre bruger huller i jorden.

Når du skal anlægge et vandhul, skal du først grave et hul, som du forer med en fiberdug. Derefter lægger du bassinfolie over dugen og fastgør den ved kanterne. Og så er du klar til at fylde vand i.

Hvis du gerne vil hjælpe jordbier, der bruger huller, kan du bruge en gammel tekande. Du skal blot putte lidt muselort i den – spørg eventuelt om dyrehandleren har lidt, du kan få. Tekanden skal så graves ned i jorden, så kun tuden stikker op. Den bruger bierne som indog udgang til deres bo. God fornøjelse med at hjælpe dyrene.

UNDERVISNING

- HELT TÆT PÅ Dissektion af en hest giver elever viden om kroppen.

I GIVSKUD ZOO – ZOOTOPIA foregår undervisning i skoletjenesten helt tæt ved dyrene. Det betyder, at formidlingsformen i parken kan noget, som skoler og institutioner ikke har mulighed for; når undervisningen trækkes ud af det almindelige undervisningslokale og finder sted i GIVSKUD ZOO får eleverne en intens og autentisk oplevelse gennem mødet med de vilde dyr. Eleverne kan se, røre, fornemme og lugte dyr – og får dermed et andet udbytte end hvis de læste om det samme i en bog. Her kommer de helt tæt på virkeligheden. Nedbryder barrierer og grænser For nogle børn og unge kan det være overvældende, når parkens formidlere samler afføring op for eksempel i næsehornsstalden og opfordrer elever til at se på den og lugte til den. Eller måske endda holde den selv.

- Når vi bringer eleverne tæt på dyrene, nedbryder det personlige barrierer hos en del af eleverne. Hvordan føles det at røre ved et næsehorn? Hvad er afføring? Kan vi undersøge afføringen og se, hvad dyret har spist? Det kan vi faktisk. Når vi vækker børnenes sanser, vækker det også deres nysgerrighed og skaber fascination, så de har lyst til at blive klogere på dyr og biologi. Og selv om eleverne er meget skeptiske i starten, ender de fleste faktisk med at undersøge og lugte til afføringen, siger Susanne, som er biolog og formidler i GIVSKUD ZOO - ZOOTOPIA. Succesoplevelser for eleverne Den alternative undervisning helt tæt på resulterer i nye erfaringer for de fleste børn og unge, som får udvidet

41 deres horisont. Samtidig kan formidlerne mærke, at det for nogle elever bliver en personlig succes. - Vi ser ofte, at elever, som er udfordret fagligt i skolen, blomster, når de kommer her. Det kan være, at de kan dele deres viden om dyr eller vise, at de har et godt forhold til dyr. Nogle har også praktiske færdigheder, der kommer til udtryk, når der f.eks. skal muges ud hos elefanterne. Det betyder nogle gange, at den sociale balance i klassen bliver flyttet, forklarer Susanne. - Der bliver vendt op og ned på mønstre og samspillet i klassen, og eleverne lærer hinanden at kende på en ny måde. Og så får vi ofte tilbagemeldinger om, at eleverne tager de mange nye oplevelser med sig og bliver ved med at snakke om dem efter besøget – så det bliver til en uforglemmelig oplevelse.

Undervisning for alle Undervisningen i parken er tilpasset mange forskellige grupper. Formidlerne tager både imod elever fra skoler og gymnasier, børnehaver og efterskoler samt elever med særlige behov.

- Vi har forløb med forskellige emner tilpasset alder og niveau. Og så tilrettelægger vi undervisning, så alle får noget ud af et besøg i parken, siger Susanne. Udover selv at udvikle undervisningsprogrammer tilrettelægger formidlerne også forløb i samarbejde med andre natur- og kulturinstitutioner gennem Vejle Kommunes projekt Kulturrygsækken, som tilbyder undervisning til skoler.

Skaber respekt for dyr og natur Udover det grundlæggende mål om, at eleverne skal have en oplevelse, samtidig med at de lærer noget, er der også en dybere mening med skoletjenesten i GIVSKUD ZOO – ZOOTOPIA, som er i tråd med parkens formål og værdier.

- Ved at introducere børn og unge for dyr på et tidligt tidspunkt i livet, får de en naturlig tilgang til natur og dyreliv. Det giver mulighed for, at de kan opbygge en forståelse og respekt for naturen, som de kan bære med sig videre. Og måske nærer det et ønske om at beskytte naturen og bevare arter for eftertiden, hvilket er et af formålene her i GIVSKUD ZOO, siger Susanne.

Læs mere om GIVSKUD ZOO – ZOOTOPIAs skoletjeneste på hjemmesiden www.givskudzoo.dk Susanne holder et horn fra et næsehorn.

42 FOR FØRSTE GANG NOGENSINDE

BJØRNE ER RYKKET IND I GIVSKUD ZOO

Året for GIVSKUD ZOOs 50 års j ubilæum, blev også året, hvor parken åbnede Europas største anlæg til brillebjørne. Parken har aldrig før haft bjørne, så brillebjørnene bliver en ny oplevelse for gæsterne. Og for dyrepasserne bliver det en ny måde at passe dyr. Brillebjørnene findes ikke noget andet sted i Skandinavien end i GIVSKUD ZOO, så det er en unik oplevelse at kunne se dem i parken. Gennem årene har mange gæster efterspurgt netop bjørne. De er store og spændende, de fleste kender dem, og mange har generelt en positiv opfattelse af dem – måske fordi man kender bjørne fra barnesengen i form af bamser, som børn sover med om natten. En sårbar art For GIVSKUD ZOO er beslutningen om at få bjørne også et spørgsmål om bevarelse og formidling, som er kerneformål for parken. Og det er ikke tilfældigt, at valget faldt på netop brillebjørnen, der er den eneste bjørn i Sydamerika – og i øvrigt kontinentets største rovdyr.

rillebjørne Arten er kategoriseret som sårbar. Antallet af b i naturen ligger på mellem 2.500 og 10.000. Og det falder fortsat - på grund af mennesker. Artens naturlige leveområder er svundet ind, og der er kun godt fem procent tilbage af de oprindelige tågeskove, hvor brillebjørnen lever. Derudover skyder lokale folk bjørne af frygt for, at de vil tage husdyr og æde afgrøder. Krybskytter er også en markant trussel. Bjørnen nedlægges for kød og forskellige kropsdele. For eksempel er galdeblæren i høj kurs og eksporteres ulovligt til Asien, hvor den bruges i traditionel medicin.

43 Ved at have brillebjørne i parken kan GIVSKUD ZOO formidle om truede dyr og samtidig hjælpe med at give plads til og sikre en sund bestand af brillebjørne i det internationale zoologiske samarbejde. Et liv højt til vejrs Brillebjørnene har fået plads i den del af parken, der huser sydamerikanske dyr.

Det er en bjørn, der normalt lever i op til fem kilometers højde i Andesbjergene. Derfor kan den fint trives i det danske klima. Den kan være underholdende at se på, fordi den er en god esuden klatrer, som meget gerne kravler højt til vejrs. D bygger den gerne reder, både på jorden, i træer og på platforme, så den kan sove og spise højt oppe i luften. Navnet kommer fra markeringer Brillebjørnen har fået sit navn på grund af sit udseende. Den er oftest sort, men kan have rødbrune toner. I den mørke pels har de ofte hvide eller gullige markeringer, der strækker sig fra brystet og op i ansigtet, og tit kan de lyse aftegninger ligne en form for briller.

BRILLEBJØRNENE findes ikkenoget andet sted i Skandinavien end i GIVSKUD ZOO - ZOOTOPIA

Der er erfaringer med, at de kan gå i anlæg med andre dyr, og det kan være en mulighed i GIVSKUD ZOO – ZOOTOPIA.

: N E N R Ø J B E L IL R B FAKTA OM ngden og blive op til 1,80 m i læ n ka er nn Ha : lse re Stør Hunner vejer op mod 175 kilo. De . ne re uld sk er ov 80 cm er godt 50 % mindre. et fra altædende. Men borts Føde: Alle bjørne er r mest en den bjørn, der spise pandaen er brillebjørn gt – og en mest af planter og fru grønt. Kosten består spiser den å pattedyr. Indimellem smule insekter og sm r som en ldnere - større byttedy også ådsler eller – sjæ lama eller en tapir. en god aktiv, men sky. Den er Levevis: Den er dags poterne for på r e lange skarpe klø klatrer og bruger sin men kan r, litæ so det meste for er n De d. me tre til at kla meget mad sammen, hvis der er godt finde på at spise . ial or rit d. Den er ikke ter tilgængeligt på et ste

foretrækker den er solitær, altså Reproduktion: Fordi en i bjørne oftest kun samm til tre at leve alene, ses brille en alt ng. Hunnen får norm forbindelse med parri 300 gram ved fødslen. unger, som vejer godt n, indtil de er e og bliver i fødehule løs lpe hjæ er e rn ge Un d deres mor, De bliver sammen me e. ml ga r de ne må tre til de er mindst et år. st vokale af illebjørnen er den me Kommunikation: Br aen. Den d undtagelse af pand alle bjørne, måske me ndt andet i at kommunikere, bla laver unikke lyde for Mødre lyd og nogle høje hvin. form af en spindende r med re e, når de kommunike laver også specielle lyd deres unger.

MEGET MERE END DYR

GIVSKUD ZOO er meget mere end en zoologisk have. Parken byder på et væld af oplevelser og muligheder for små og større grupper.

Livets begivenheder GIVSKUD ZOO har hyggelige rammer til private selskaber – både dåb, konfirmation og bryllup, mindehøjtideligheder, fødselsdage og jubilæer.

r ngemente Firmaarra t et tvist. n e angem te rr a a rm fi iv G tilbud til OO har flere e kurser, Z D U K S IV G båd kan stå for firmaer og ts og fester. n ve e ugter, fl d u e p p ru g

Gruppeudflugter Saml venner, familie, foreningen, sportsklubben eller en anden større gruppe over 20 personer – og tag en hyggelig dag i GIVSKUD ZOO. Kontakt os og hør om mulighederne for større grupper.

Lejrskoler Gør lejrskoleturen ekstr a sjov med et ophold i GIVSKUD ZOO. Overnat på vandrerhjemmet over for parken, i den afrikanske teltlejr eller ved ulvene - og kombinér turen med un dervisning helt tæt på dyrene.

Sov på savannen r en Vågn op til løvebrøl og ulvehyl. Efte er er vels ople dag med fantastiske dyre gget anlæ ulve ved det muligt at overnatte , aen Bom lejr eller i den afrikanske telt te mes nær er hvor gnuer og næsehorn nabo.

d Zoo Danhostel Givsku le ggelige, komfortab Book værelse i hy en ed binér opholdet m rammer – og kom og å ads til både sm tur i zoo. Her er pl heder der er gode mulig større grupper, så ngsni enkomster og fore for familiesamm møder.

FØLG OS

Hverdagen byder på masser af sjove oplevelser i GIVSKUD ZOO. Se mere om dem og lær om dyrene på vores facebookside og profil på Instagram.

Julefest i zoo Ved juletid tilbyder zo o arrangem enter – bå forskellige de med ju julefrokos letræsfest, tih festen derh uset og mad ud af huset til jemme.

BARE MAN KUNNE FÅ LIDT

FREDAGSGUF Klokken er 21. Zoo er lukket. Gæsterne er taget hjem efter en hyggelig dag i parken. Personalet har fået fri. Staldene er låst af. Og dyrene sover. Eller... Ikke helt. Den unge hangorilla Yeba på syv år kan ikke sove. Han vil så gerne have fredagsguf. Dyrepasseren sørgede ellers for masser af friske grønsager til aftensmad og yoghurt naturel med en klat hindbærmarmelade til dessert. Det var lækkert. Men kunne man dog bare få nogle tørrede abrikoser. Eller rosiner. Tørret frugt er noget af det allerbedste, Yeba ved. Det er ligesom slik. Han plejer at få abrikoser som belønning om morgenen, når han tager sin vitaminpille. Og de smager bare så godt. Bare han kunne få en enkelt nu. De andre gorillaer er også færdige med deres aftensmad, og de er ved at gå til ro. Men Yeba kan slet ikke lade være med at tænke på de tørrede frugter.

Pludselig får han øje på en stor metalskål. Den står på dyrepasserens arbejdsbord. Det er den, dyrepasseren plejer at lægge abrikoserne i om morgenen. Gad vide om der er nogle tilbage. Så får Yeba en idé. Gorillaerne plejer at bruge en lang pind, hvis de vil have fat i noget. Dyrepasseren hælder tit mad ud i nogle foderkasser i stalden, så gorillaerne kan trække rød peber, kinakål og løg til sig med pinde. Så Yeba er god til at fange mad med en pind. Hvis nu han kan finde en god lang pind, mon han så kan nå skålen? Yeba drøner rundt i stalden. Og han kan ikke lade være med lige at give de andre gorillaer et lille klap i numsen, når han passerer dem. De brummer, men gider ikke hidse sig op. De er vant til hans tosserier. Der! Lige der! En virkelig lang pind. Juhu. Den må kunne bruges. Yeba snupper pinden. Han sætter sig hen til den nærmeste åbning ved dyrepasserens arbejdsbord. Mon den kan nå? Skålen plejer ikke at stå fremme, så Yeba er heldig i dag. Han forsøger først at svinge vildt med pinden, men rammer alt andet end skålen.

I stedet forsøger han at skubbe til skålen. Og ja.. Bare lidt mere…. Klonk! Det larmer og runger i stalden, da metalskålen ryger på gulvet. Og lige der ligger en fin, stor abrikos. Bare nu de andre gorillaer ikke opdager den. Yeba trækker pinden til sig igen. Han hiver lidt bark af, så den bliver mere spids i enden. Nærmest som et spyd. Forsigtigt stikker han pinden frem. Bare lidt mere. Lidt længere. Uh, det er svært at nå. Han bruger hele armen og strækker sig alt, hvad han kan. Og endelig lykkes det. Abrikosen sidder fast på pinden, og Yeba trækker den til sig. Uhm, der er ikke noget som fredagsguf. Nu kan han endelig lægge sig til at sove med de andre gorillaer.

Svar til

HVEM ER HVEM? side 34-35 1: Bongo 2: Giraf 3: Zebra 4: Ulv 5: Bison 6: Løve 7: Rød panda 8: Elefant