Interview med Henrik Høgh-Olesen

Fetichismen fra Venus-figurer til sexdukker – Interview med Henrik Høgh-Olesen

Hannah Pilgaard, 5. semester & Nicklas Runge, 7. semester

Seksualitet, erotik, pornografi og fetichisme udformer sig i dag sammen med den bagvedliggende teknologi som et overflødighedshorn, der i stadig højere grad giver individet mulighed for at intensivere og specificere sin erotiske oplevelse. Seksualitet har dog gennem hele menneskets historie været afspejlet i de tilgængelige medier, fra de tidligste hulemalerier til erotiske vægmalerier og mosaikker i det antikke Rom bevaret i asken fra Pompeji og videre til virtual reality, der tillader helt virkelighedsnære oplevelser når som helst med såvel mennesker som tegneseriefigurer. Over tiden er antallet af medier og tilgængeligheden af de seksuelle skildringer blevet drastisk forøget, og man taler om det hyperseksualiserede samfund (se Kammeyer, 2008), samtidig med at pornografiafhængighed har været et aktuelt emne. Ligeledes er latexkostumer, gagbolde, cock cages, knytnævedildoer, nipple clamps og reb frit tilgængelige og langt mindre tabubelagte end tidligere. Seksuelle fetichobjekter har dog altid været en del af den menneskelige eksistens, og der er nok nærmere tale om historiske bølger og lokale variationer i, hvordan disse tager form, end en lineær fremgang mod seksuel frigørelse. Som en del af den menneskelige eksistens har fetichisme også siden psykologiens begyndelse været genstand for undring, teoretisering og undersøgelse.

For at forstå den kontemporære fetichisme og seksualitets udformning er det relevant at undersøge udviklingen i fetichobjekter samt de kulturelle dynamikker, der gør sig gældende for dem. Som et resultat af denne undring og en antagelse om, at fetichismen, både grundet dens udbredelse og lange historie, har noget vigtigt at fortælle om mennesket og samfundet, valgte vi at opsøge Henrik Høgh-Olesen for at høre nærmere om fetichismens evolutionære og kulturelle natur. Ligesom samtalen vil artiklen være løst struktureret omkring de temaer, vi fandt spændende, og som Henrik har forsket i.

Fra kastrationsangst til betingelse – den psykologiske opfattelse af fetich

For at muliggøre forståelsen af den kontemporære fetichisme, måtte vi i første omgang kaste et blik tilbage på, hvordan konceptet historisk er blevet opfattet. Introduktionen af fetichbegrebet i psykologien sker i første omgang gennem antropologien, hvor fetichen anskues som et kraftobjekt: et objekt, som har en form for overnaturlig kraft såsom en talisman, der kan beskytte den, der bærer den, eller ens hjem. Først i mødet med psykologien begynder man at interessere sig for det seksuelle aspekt, der i dag er vigtigt for den gængse forståelse af fetichismens genstandsfelt. I interviewet med Henrik beskriver han forandringen af begrebet således:

“Psykologien og sexologien begynder at bruge begrebet. Man havde et særligt objekt, som for andre at se ikke er noget særligt, men for den, som har fetichen, så bliver det til et kraftobjekt: et objekt ladet med en særlig kraft, der også får en særlig betydning for vedkommende. Det er tit noget, som hæfter sig til noget seksuelt, og så bliver objektet betydningsbærende i sig selv. Det seksuelle flytter over på det her objekt.”

Mens psykologien har adopteret fetichismebegrebet, har der dog historisk set været overraskende få forsøg på at forklare den seksuelle fetichisme. Den første psykolog, som ønskede at forsøge, var Freud, der fremlagde sin psykoseksuelle rammeforståelse over emnet og i høj grad malede begrebet som noget perverst. Han teoretiserede, at det udelukkende var mænd, der havde feticher, og at mænd oplever kastrationsangst. I denne forbindelse kan konfrontationen med de kvindelige kønsorganer minde dem om, hvad de kan miste, hvorfor manden enten må blive homoseksuel eller finde et stedfortrædende objekt for det seksuelle, således at han kan slippe for både konfrontationen og homoseksualiteten. Herved opstår fetichismen. Sidenhen forsøgte Watson at forklare feticher som resultat af en klassisk betingningsproces, hvor samparring mellem en erotisk oplevelse og en særlig genstand kunne gøre genstanden til et seksuelt objekt. Imidlertid kan dette ikke siges at være en forklaring på al fetichisme, da det langt fra er alle fetichister, som kan identificere sådanne øjeblikke af betingning. Efter Watson når vi til et nyere perspektiv på fetichismen – et vi på instituttet allerede kender til fra forelæsningssalene. Her henvises nemlig til Henriks egen teori om fetichismen, som forsøger at hive fetichismen ud af perversionernes kasse, og i stedet forstår feticher som æstetiske kraftobjekter, der særligt tiltaler nogle mennesker, fordi de overdriver centrale nøglestimuli for mennesker.

Vi har altid haft seksuelle fetichobjekter

En af de overvejelser, vi selv havde gjort os før interviewet, var, at der tilsyneladende er et hav af forskellige feticher i samtiden. Højhælede støvler, balloner, sexdukker, biler, helikoptere, robotter og latex er blot et par eksempler på de objekter, folk rapporterer at være seksuelt tiltrukket af. Her er spørgsmålet, i hvor høj grad de er opstået i kraft af det samfund, vi lever i. Henrik bemærkede i denne sammenhæng, at fetichisme er et udtryk for dele af vores menneskelige natur, og at vi kan se eksempler på fetichobjekter langt tilbage i historien, såsom de kendte Venusfigurer, der stammer fra stenalderen og blev fundet på tværs af Europa. Den mest kendte af disse figurer er Venus fra Willendorf, der med sine svulmende kvindelige former og daværende røde okkerfarve må siges at overdrive en lang række af de nøglestimuli, som vi mennesker besidder, og som på tidspunktet var særligt eftertragtede grundet manglende føde. Dette evolutionære perspektiv kan understøttes af, at nogle dyr kan benytte objekter som seksuelle stedfortrædere. I denne forbindelse fortæller Henrik om en oplevelse, han har haft med en hanabe, da han arbejdede med bonoboer i Abeldoorn, som tilsyneladende tillagde dyrepassernes gummistøvler en særlig seksuel betydning: “De [kvindelige dyrepassere] kan sagtens gå ind i buret og gøre noget af det, de skal, bare ikke hvis de har gummistøvler på, så er den gal. Der er altså et eller andet ved den stimuli, som gummistøvlen er. Jeg prøvede så at tage gummistøvlerne på for at teste, om det nu var gummistøvlerne. Og ganske rigtigt: Så snart han fik øje på gummistøvlerne, så var han meget meget optaget af dem.” I et evolutionært perspektiv er det således ikke det menneskelige grundlag for at udvikle en fetich, der har ændret sig, og hvis vi skal tale om, at fetichismen har ændret sig over tid, må det primært være fetichobjekteternes udformning, der er tale om. I takt med at samfundet har ændret sig, er der kommet nye materielle goder såsom biler og latex, som ikke eksisterede før i tiden, og dermed er muligheden for nye feticher affødt. Et fetichobjekt såsom dukker er et glimrende eksempler herpå, da de er blevet opfundet for forholdsvis kort tid siden evolutionshistorisk, men stadig kan forklares via nøglestimuli og viser et vist overlap med tidligere fetichobjekter. Det er eksempelvis muligt at se paralleller mellem førnævnte sexdukke og Venus fra Willendorf, der begge overdriver de kvindelige proportioner, omend nutidens sexdukker er udformet efter et lidt anderledes kropsideal, som afspejler, at der er rigeligt med føde.

Gennem samtalen blev vi også opmærksomme på et andet emne, hvor kulturen måske har påvirket fetichismen: nemlig hvor høj grad af accept, der er kommet for den seksuelle fetichisme, mens tanken om magiske kraftobjekter, såsom talismaner, er blevet mindre acceptabelt. For en stor del af os vil det være mere mærkværdigt at tage hjem til en bekendt for første gang og se en totemfigur, som skal beskytte husets beboere mod sygdom, stå i spisestuen, end hvis der på væggen i soveværelset hang et par plyssede håndjern eller en pisk. Dette er nok et eksempel på, at samfundet er blevet mere sexpositivt. En personlig anekdote herpå er åbningen af Peech i Aarhus, hvor man på åbningsdagen kunne cykle forbi og se en kø af mennesker, som ventede på at komme ind i en butik, hvis design og layout da også fremstod ganske blidt og indbydende. Ønsket om afstigmatisering af menneskets seksualitet ses også afspejlet i forskellige fetich-commmunities, og Henrik fortæller i denne forbindelse, at han gentagne gange har fået anmodninger om at holde oplæg for sådanne communities omkring sin teori, da den virker mindre stigmatiserende end de forudgående forklaringsforslag.

Definitionen af fetichisme; mellem objekt og relation

En af de ting, som vi brugte en rum tid på at snakke med Henrik om, var definitionen af fetichisme, fetichismens genstandsfelt, og hvordan forskellige definitioner og udviklinger i disse kan afspejle fetichismens karakter i den givne historiske periode. Det er måske påfaldende at placere dette så langt inde i artiklen, da man ofte ville lægge ud med at klarlægge definitionen af det fænomen, man beskæftiger sig med. Fænomeners definitioner er dog velsagtens altid i en form for forhandling, der involverer forskellige perspektiver, interesser og magtdynamikker, som udgrænser visse forståelser, mens andre inkluderes, og hvor der endvidere i udgrænsningen skabes skjulte opholdssteder for praktiseringen af divergente praksisser, som det beskrives i Foucaults værk om seksualitetens historie. Det er derfor netop dynamikkerne i forandringen i definitionen og forhandlingen af indholdet, der forekommer interessant. Henrik understreger da også her, hvordan enhver diskussion om fetichismens karakter og udtryk – både på samfundsplan og for individet – må bevæge sig i et grænsefelt mellem forskellige begreber til beskrivelsen af den erotiske oplevelse, hvor det altså kan være relevant at tale om fetichisme, men også om stimulationsniveau, stedfortrædende objekter og nøglestimuli. I DSM-5 er seksuel fetichisme defineret som en seksuel fiksering vedrørende ikke-levende objekter eller andre kropsdele end kønsorganerne, og fetichisme er specifikt én ud af flere parafile lidelser, der også inkluderer sadisme, masochisme og exhibitionisme, m.fl. Det defineres på samme vis i Graugaard et al.’s (2019) store grundbog i sexologi, men med særligt fokus på seksuel ophidselse forbundet med beklædningsgenstande. I det sexologiske arbejde er det naturligvis praktisk med en sådan specificitet i definitioner, som kan fungere mere heuristisk. Til tider synes der dog at opstå ikke-materielle (dog naturligvis altid materielt funderede i den konkrete samfundspraksis, som den foregår i verden, og ikke idealistiske i en afskåret, metafysisk, platonisk forstand) aspekter af erotiske oplevelser, der kan tage form af en fetichisme grundet en kondensering af forhold til noget så klart afgrænset, stereotypiseret og mekanisk reproduceret, så det nærmest bliver objektificeret i den forstand, at det praktisk talt gøres til et konkret objekt i dets funktion og virke – for all intents and purposes, om man vil. Et kontemporært eksempel (og dog noget, der også har været at finde gennem historien) er feticheringen af racer, og hvordan dette indgår i pornografisk materiale udformet omkring temaer knyttet til race. Man vil her i både den bare reproduktion af svimlende mængder af sådanne former for pornografi og i det stærke script, der rammesætter indholdet, kunne tale om et medie, der får nogle helt særlige konnotationer og fremkalder meget specifikke responser og derved begynder at opføre sig som et objekt. Hyppige scenarier er den store, dominerende sorte mand overfor den hvide kvinde eller den hvide mand overfor den underdanige asiatiske kvinde. Meget kunne siges om de kulturelle dynamikker vedr. imperalisme, udnyttelse, magtforhold osv., men pointen er her, at der kan være tale om en form for seksuelt fænomen, der på trods af at være af relationel karakter (dvs. hvordan racer relaterer sig til hinanden), er en reel fetich, da der foregår en så gennemgribende objektificering af stereotypiserede (derved kondenserede og potente) identitetsformer, at de kommer til at besidde samme karakteristika ift. den form for seksuelle kraft, de indgydes med, og seksuelle ophidselse, de er i stand til at udløse, som latextøjet, fødder, rollespilsuniformer etc.

Henrik påpeger her det interessante og problematiske skæringspunkt, der opstår mellem fetichismen og dens karakteristika på den ene side og den seksuelle ophidselse forbundet med den rene variation på den anden side. Spørgsmålet bliver her, om det er selve det, at seksuel ophidselse forbundet med en anden race end ens egen består i, at dette er en variation, der netop blot grundet variationen på det gængse er et stærkere stimulus, eller om der, som vi påstår, i virkeligheden foregår en sådan objektificering og derved omdannelse af ikke-materielle, relationelle og identitetsmæssige karakteristika til fetichobjekter, så der er tale om en egentlig form for fetichisme.

Begge dele vil sandsynligvis forekomme, men det er vores påstand, at der i hvert fald også findes tegn på en form for relationel fetichering, der bl.a. kan ses i pornografi knyttet til temaer om race.

Vi bor i fortællingerne

Udforskningen af definitionen af fetichisme og fetichismens genstandsfelt giver slutteligt anledning til en række overvejelser om kulturens, biologiens og evolutionens samspil. Som Henrik formulerer det, så bor vi i fortællingerne, og vi er biokulturelle dyr, der er i stand til at ”stille os udenfor” og reflektere over, hvad vi gør, og hvad vi ønsker at gøre. Så selvom andre arter, som nævnt ovenfor, ganske vist viser tegn på former for fetichering, så besidder de langt fra de metauniverser, som vi mennesker er i stand til at bevæge os i og som sammen med det, vi er biologisk prædisponerede for og de materielle forhold, vi befinder os i, skaber rammerne og forudsætningerne for den fetichistiske praksis, vi udfolder, samt den relation, den individuelles praksis har til det bredere samfund. Henrik påpegede meget rammende, at: ”kulturen giver os tilladelserne til og fordømmelserne af det, der foregår”. Dette skaber den helt centrale dynamik bag mangfoldigheden i det seksuelle, og i dette tilfælde specifikke fetichistiske praksisser over tid. Hvoraf Henrik som sagt har forsket i Venus-figurer, der næppe besidder de karakteristika ved kvindekroppen, som kulturelt har været de mest eftertragtede i det moderne samfund indtil nutiden, hvor kropspositivistiske bevægelser og andre feministiske og poststrukturalistiske perspektiver er ved at udfordre og rykke på de antagelser bag sundhed og kropsbilleder, som længe har haft bekymrende konsekvenser.

Om dette betyder en tidsalder med sundere forhold til aspekter af den seksuelle oplevelse såsom fetichisme eller om det, som fremhævet i Slavoj Žižeks kritik af Judith Butler, giver anledning til problematiske objektificerende seksuelle processer. Processer der i kraft af selvsamme kritiske bevægelsers tendens til en paradoksal udbredelse af individualistiske praksisser fordrer, at individet skræddersyer sin erotiske oplevelser ud fra det overflødighedshorn af aspekter af den seksuelle oplevelse, der udbydes til os, således at fetichismen opstår som et dominerende modus for den seksuelle oplevelse, og individers seksuelle relationer reduceres til gensidig onani, som Žižek også påpeger. Pessimismen bliver her nærliggende.

Om ikke andet synes vores antagelse om, at fetichismens form og udtryk har noget vigtigt at fortælle om mennesket og samfundet på tværs af tid og sted at være bekræftet. Som Henrik fint runder af med, så ville en anden art (eller rumvæsener) kunne komme til at forstå meget om os ved at kigge på vores fortællinger, og hvad vi leger ud fra dem. Dette da det både belyser de kulturelle former og de biologiske processer hidrørende fra vores evolutionære udviklingsforløb, der gør os til de mennesker, vi er, og til de mennesker, der gør det, vi gør – fetichister eller ej.

Illustrationer: Storm Munk-Hind, 6. semester