Forskningsnyt: Radikalisering og ekstremisme

Forskningsnyt: Radikalisering og ekstremisme

Erik Pegel, 5. semester

Radikaliserede identitetsstile

(Ozer, Obaidi & Schwartz, 2022) Et problem i nutidig psykologi er at forstå radikaliseringen af individer og grupper, hvor radikalisering defineres som ledende til ekstremisme, som i værste tilfælde manifesteres i illegale og voldelige metoder til at fremkalde samfundsændringer. I dette tilfælde kan denne ekstremisme blive til terrorisme. Historisk set er radikaliseringsprocessen blevet beskrevet med fokus på (a) at undersøge forbindelser til psykopatologi og (b) at forstå ekstremisme som et kontekstuelt eller situationsafhængigt fænomen. Siden da har forskningen i dette område dog antaget en mere integrativ tilgang til at forstå radikaliseringen af individer og grupper, hvor både personlige dispositioner, sociale faktorer og samfundsmæssige elementer disponerer for eller imod radikalisering.

Ozer, Obaidi og Schwartz (2022) forsøger at overkomme en splittelse i forskningen ved at fokusere på en tilgang til at forstå radikalisering, som inkluderer individuelle og interpersonelle faktorer.

Denne artikel arbejder ud fra det synspunkt, at mennesket har et behov om at være en del af meningsfulde og tillidsvækkende sociale miljøer, som fremmer velvære og fremskridt for individet. Dette behov forstås gennem livstilknytning

(eng: life attachment), der beskriver til hvilken grad individet befinder sig i sociokulturelle miljøer, som det finder sikkerhed og velvære i. Det nuværende studie undersøger hypoteserne (1) usikker livstilknytning er signifikant og positivt associeret med accept af ekstremisme, (2) frem for kun at fokusere på sociale faktorer for ekstremisme, så undersøger dette studie en potentiel sammenhæng mellem identitetsstile som prædiktorer for ekstremisme. Her er antagelsen, at en diffus-undgående identitetsstil kan moderere sammenhængen mellem usikker livstilknytning og ekstremisme. Forhåbningen er her at kunne argumentere for, at en diffus-undgående livstilknytning kan disponere individets orientering til ekstremisme, hvis omgivelserne opfattes som usikre, unfair og udelukkende. (3) En informationel identitetsstil (eng: informational identity style) vil svække associationen mellem usikker livstilknytning (4) en normativ identitetsstil (eng: normative identity style) styrker associationen mellem usikker livstilknytning og ekstremisme.

Det må her pointeres, at artiklen arbejder med identitetsstile, som ikke er på pensum for os studerende på Aarhus Universitet. Der redegøres dybdegående for disse i selve artiklen, en komprimeret forklaring herpå er:

- Diffus-undgående identitetsstil: Individer, som ofte agerer i overspringshandlinger og undgår at håndtere identitetskonflikter eller at træffe valg. Individer med denne identitetsstil oplever ofte en ustabil orientering i livet, hvor ”hvem de er” afhænger meget stærkt af situationen og sociale faktorer.

- Informationel identitetsstil: Individer, som gennem relevant egen-information ønsker at opnå nye indsigter og at lære nye ting om sig selv. Individer med denne identitetsstil er disciplinerede og reflekterende.

- Normativ identitetsstil: Individer, som internaliserer og overholder mål, normer og forventninger af den gruppe, som de er en del af. Individer med denne identitetsstil har en lav tolerance for usikkerhed og et højt strukturbehov.

Artiklen konkluderer til sidst, at en usikker livstilknytning associeres med radikalisering, da individer, som oplever sociale og samfundsmæssige vanskeligheder med større sandsynlighed vil agere i samfundsændrende adfærd. Her kan identitetsstile og usikker livstilknytning spille en rolle for, hvordan denne samfundsændringsorienterede adfærd manifesteres, også om dette udspiller sig i illegal og voldelig adfærd.

Artiklen, Ozer, Obaidi & Schwartz (2022), kan findes på Researchgate under titlen ”Radicalized Identity Styles: Investigating Sociocultural Challenges, Identity Styles, and Extremism”. https://www.researchgate.net/publication/364196790_Radicalized_Identity_Styles_Investigating_Sociocultural_Challenges_Identity_Styles_and_Extremism

En klinisk forståelse af radikalisering

(Adam-Troïan & Bélanger, 2022) Radikalisering defineres i denne artikel som introduktionen til et ideologisk system, som tilskynder politiske, religiøse eller samfundsændrende idéer, som opnås gennem brugen af vold. Forfatterne ønsker her at præsentere en OCD-model for radikalisering, som forbinder OP (eng: obsessive passion), med litteratur indenfor klinisk psykologi. De undersøgte miljøaktivister, republikanere, demokrater og muslimer, hvor de kunne identificere en direkte sammenhæng mellem OCD-symptomer og radikale intentioner. Dette fund tyder på, at voldelig ekstremisme kan beskrives som en OCD-relateret lidelse med ideologiske tendenser. Selvom denne artikel præsenterer statistisk set solide fund omkring sammenhængen mellem OCD, OP og radikalisering, så må også disse resultater tages med et gran salt. Forfatterne nævner selv, at det i fremtidig forskning indenfor dette emne kunne være af fordel at analysere adfærd frem for at undersøge dette fænomen gennem selvrapport. Desuden er al data indsamlet i USA, hvilket ikke nødvendigvis betyder, at det kan generaliseres til andre steder i verden.

Artiklen kan findes under titlen ”“Consumed by Creed”: Obsessive-Compulsive Symptoms Underpin Ideological Obsession and Support for Political Violence ” https://www.researchgate.net/publication/363265580_Consumed_by_Creed_Obsessive-Compulsive_Symptoms_Underpin_Ideological_Obsession_and_Support_for_Political_Violence