[et cetera] magazine #2 - 2012 by THRANE MEDIA

THOMAS KASTRUP-LARSEN • LARS LØKKE RASMUSSEN • MIKA • STEEN ROYBERG • ERNST TRILLINGSGAARD • NIBE FESTIVAL • JØRGEN BØNSDORFF • SEBASTIAN DORSET • JACOB RISGAARD • LINDHOLM PLEJEHJEM • PETER BONNÈN • TINI OWILD • JANE ROSENGREN CAMILLE KAASBY-WANG • CIRKUSREVY • KULTURFORMIDLEREN • MARTIN BRYGMANN BØRNECANCER FONDEN • AALBORG CITY • MODE • MUSIK • MAKE-OVER • KULTUR • ETC.

Aalborg Kongres & Kultur Center

ny sæson 2012/2013

Aalbo

AKKC.dK

OpleOvels pleveerlesrer s l e v e l Op Oplevels er rg Ko

ngres & Aalborg KKoultur Cen ngres & tKeur ltur Center 2012/201 ur Center t l 3 u K & s Kongre Tina diCk Aalborg 2012/2013 akkC.dk JaMeS Laow S T akkC.dk heLene F Tina diCkow k .d C k aaLborg V iSCher k A a alborg J Kongr den konge inTerreVy 20a13MeS LaST es & K he / L Le ig 12 ne 0 e 2 Fi b SC a he LLeT r ultur anderS M Cente STaaTSop aTTheSen daaiCLbkoorw g VinTerreVy r a e de n r Ti n ko b ng e eL r ig Lin andré rie LaSST2M0a1 e baLLeT JaMaenSder 2TT/h 013en Leonard Linie 3 u naae TSFiSopChererbe2eS e L ST e h Cohen d:a:d eVrLy in Leonard aaanLbdrorég riViTinneuTea rdriCakLLoweT LeonCoarhednakkC dLiennikeo3nJgaeLMigeeSbLeaSen Cohen .dk T h T T a M S r akkc d:aa:nde heLene FiSCLin 60 aLobopregr Vbiner her STaaTS T nddernékroiengueLig erreVy a akkc de3rS MaT e baLLeT 60Lainnie SdTa:aa:dTSop TheSen andré rie er berLin Leonard Linie 3 u akkc Cohen d:a:d 60

års jub

ilæum

års jubilæum

akkc

60 års jubilæum

års jubilæ

akk

60c

års jub

ilæum

1953-2003

Ønsker du magasinet tilsendt, skriv til: akkc@akkc.dk du kan også se det på akkc.dk/saesonmagasin Se E-magasin

Billetkontor: Mandag - fredag kl. 12-17, tlf. 9935 5566 · akkc.dk

Semmel Concerts, CSB og Aalborg Kongres & Kultur Center præsenterer:

Helene Fischer

Ny CD ude nu!

LØRDAG 10.11.2012 KL.

20 I GIGANTIUM, AALBORG Billet: A: 595,- B: 535,- C: 485,- D: 405,-

3 Billetkontor: Mandag - fredag kl. 12-17, tlf. 9935 5566 · akkc.dk

[INDHOLD]

[ Rend mig i segmenterne ] 9

90 [ Kommunen informerer ]

[ Thomas Kastrup-Larsen ] 10

92 [ Kender du typen? ]

[ Ernst og cirkusrevyen ] 17

94 [ En stjerne kommer ikke til byen ]

[ Aalborg Mægleren ] 20

100 [ Artros Privathospital ]

[ MIKA & me ] 22

102 [ Sebastian Dorset ]

[ Martin Brygmann ] 28

104 [ Klippegalleriet ]

[ Kulturformidleren ] 36

106 [ Nils Sloth ]

[ Konkurrence ] 37

107 [ En værdigt trængende ]

[ Hjemme hos Steen Royberg ] 42

120 [ Camille Kaasby-Wang ]

[ NDC ] 50

122 [ Mode, trends og tendenser ]

[ Børnecancer på fire hjul ] 52

124 [ Blog i udvalg ]

[ Ha’ det godt! ] 54

126 [ Fashion Event ]

[ Kalenderen ] 58

130 [ Tini Owild ]

[ Christian Cook ] 60

132 [ Jacob Risgaard ]

[ Opskriften ] 62

140 [ Hvad der er sparet... ]

[ Gamle Aalborg ] 64

142 [ Rene Maxwell ]

[ Nibe Festival ] 66

146 [ Kasper Anthoni ]

[ Jane Rosengren ] 74

148 [ En solstrålehistorie ]

[ Til kamp mod indbrud ] 76

150 [ Lindholm Plejehjem ]

[ Lars Løkke Rasmussen ] 82

162 [ Redaktørens klumme ]

[INDHOLD]

[Thomas Kastrup-Larsen] 10

[Jørgen Bønsdorff] 76

[Tini Owild] 130

[Sebastian Dorset] 102

[Steen Royberg] 42

[Lars Løkke Rasmussen] 82

[Camille Kaasby-Wang] 120

[Jacob Risgaard] 132 5

[Martin Brygmann] 28

· Noa Noa, Gravensgade · Nordjyske Medier · N.P. Nielsen · Nyt Syn Boulevarden · Nørresundby Bank · Olgas Oldebørn · Pen Stampe Strøyer Synoptik Bispensgade · Spar Nord · Napapijri/Sport Time · S Stam St tam ampe am mp pe e·S Strøy trøy tr øyer øy e · Syno Synop opt k Bi optik opti op Bis B spensgade · Stæhr · Svane Apoteket · Sydbank · Søgaar spe sp Helsekost Alm. Brand Arnold Busck res & Kultur Center · Aalborg Aalborg H Hel He elsek lls sekost o t·A os Alm Al lm. m m. B rand ra an nd d·A Arn rnol nol old ld Bus Bu us sck sc ck k · Arnold Arnold Busck, Busck Friis · Athena · Bertoni · Bog & Ide Øste årstider Ecco Fandango Friis Ganer ke Bank · Data Discount · De 4 års sti tide derr · E de cco cc o · Fa Fand ndan nd ango an g ·F riis ri is · G anerr & Robenhagen an g · Glitter · GrafikNord · Guldsmed Ø Ørs Keiser Kennedy Arkaden Klitgaard Ure Kop · Jysk y Rejsebureau j · Ke Kei iser er Sko S o·K e ne en nedy dy yA rkaden den · K litg li tgaa tg ga rd U re e·K op & Kande · Lassen & Eriksen · Liberty y · Louis Nielsen ler · Name It · Ney eye ey ye · Noa No oa, a, B ispe is pens pe p nsga gade ga g de · N o N oa oa,, Gr oa rav a ensgad sgad ade e·N ordjyske jy Medier · N.P. Nielsen · Nyt y Syn y Boulevarden Neye Noa, Bispensgade Noa Noa, Gravensgade Nordjyske ks · Salling · S k kjold kjjold d Burne e · Sk kott ottt · Sm o Smyk Smykke ykke yk ke F For orm or rm · Sp Spar par ar N orrd · Na Napa Nap pa p papi apij ijr jri/Sport i/Sport Time · Stampe · Strøyer · Synoptik Bispensg Skjold Skott Form Nord Napapijri/Sport t Aalborg Aalbor Aalb g · Zj Z Zjoo oos Graven oos Grav nsg sgade gad ade e ·A allbo albo borg rg K Kongr Kon ongr on g e gres gr es s & Kul K ultu ul ltu tur ur C ent nter nt err · A a alborg albo lborg Helsekost · Alm Alm. Brand · Arnold Busck · Arnold B Zjoos Gravensgade Aalborg Kongres Kultur Center Aalborg CC CC: Ch hri rist isten tense en · Ca C arl rla la F · Cl Cli Clic ick ic k In Info IInfoto foto fo f to t ·D ansk an ske sk k Ba B nk Bank k·D ata at t Di iscoun sc nt · D De 4 å årstider tid · E Ecco · F Fandango d g ·F ii · G b Christensen Carla Click Danske Data Discount Friis Ganer & R Robe t/S t/ /Spor Sp S portd ortdre ress s · Jack Jac & Jone JJones Jo nes ne s · JJo omf mfru mf r Ane ru Ane eG Gad ad ade de · Jy JJysk ysk kR ejse ejse ej ebu bure eau · K eiser Sko · Kennedy Kenned Arkaden · Klitgaard Klit ard Ure · Kop & Kan t/Sportdress Jomfru Gade Rejsebureau Keiser ve D anse an sest stud tudie i ·M odst od dst strö trö röm öm · Mr M Wa Mr. W Walt lth lthe lt her · Mø he M ller · N Møller am me IItt · N e e · Noa ey N Noa, N Bi Bispensgade d ·N Noa N Noa, G Gravensgade d ·N Nordjys dj Dansestudie Modström Walther Name Neye raa · Profil Optik Bredegade · Q-park · Rubaks · Salling · Skjold Burne · Skott · Smykke Form · Spar Nord · Napapijri/Sport T ade · Aalbo es & Kultur Center · Aalbo lcentret · Wagner Aalborg City · Vero Moda · Visitt Aalborg · Zj Zjoos Graven Gravensgade Aalborg Kon Kongres Aalborg t · Butler · Butik Nordjylland · B-Young · Cafe Vi 2 · CC: Christensen · Carla F · Click Infoto · Danske Bank · Data Discount · De line Fashion · Huset Pico · Hønsefødder · Intersport/Sportdress · Jack & Jones · Jomfru Ane Gade · Jysk Rejsebureau · Keiser pstore · Maria Grams Eftf · Maria S · McDonalds · Move Dansestudie · Modström · Mr. Walther · Møller · Name It · Neye · Noa børn · Penny Lane · Photocare · Profil Optik Østeraa · Profil Optik Bredegade · Q-park · Rubaks · Salling · Skjold Burne · Sko ank · Sø ar Bryghus · Søstrene Grene · Textilcentret re · Wagner er Aalborg Aal Søgaards City · Vero Moda · Visit Aalborg · Zjoos Gravensg tik Nord & Ide Østeraa · Boulevardens Lys · Brillegalleriet · Butler · Butik Nordjylland · B-Young · Cafe Vi 2 · CC: Christensen · Carla F dsmed Ørsnes · Guiti · Henrik Ørsnes · Highline Fashion · Huset Pico · Hønsefødder · Intersport/Sportdress · Jack & Jones · J s Nielsen · Mandru Ef · Maria S · McDonalds · Move Dansestudie · Modström · Mandrup Poulsen Tapeter · Mappstore · Maria Grams Eftf evarden · Nørresundby Bank · Olgas Oldebørn · Penny Lane · Photocare · Profil Optik Østeraa · Profil Optik Bredegade · Q-p en ade · Stæhr · Sv s Br hus · Søstrene Grene · Textilcentret · Wagner Aalborg City · Ve ensgade Svane Apoteket · Sydbank · Søgaards Bryghus old Busck, Friis · Athena · Bertoni · Bog & Ide Østeraa · Boulevardens Lys · Brillegalleriet · Butler · Butik Nordjylland · B-You r & Robenh en · Gli sm Ørsnes nes · Guiti · Henrik Ørsnes · Highline Fashion · Huset Pico · Hønsefødd Robenhagen Glitter · GrafikNord · Guldsmed & Kande · Lassen & Eri Eriksen · Liberty · Louis Nielsen · Mandrup P Poulsen Tapeter · Mappstore · Maria Grams Eftf · Maria S · M djyske Medier · N.P. Nielsen · Nyt Syn Boulevarden · Nørresundby Bank · Olgas Oldebørn · Penny Lane · Photocare · Profil O t Time · Stampe · Strøye yer er · Sy Syn nopt nopt ptik kB ispe is p ns pe nsg gade de · Stæhr · Svane eA pote teke et · Sy Sydb bank ank · Sø Søga aards ds B rygh ry ghus gh us · S østr øs tren tr ene e Gr Gren e e Strøyer Synoptik Bispensgade Apoteket Sydbank Søgaards Bryghus Søstrene Grene org Helsekost · Alm. Brand · Arnold Busck · Arnold Busck, Friis · Athena · Bertoni · Bog & Ide Østeraa · Boulevardens Lys · B ount · De 4 årstider · Ecco · Fandango · Friis · Ganer & Robenhagen · Glitter · GrafikNord · Guldsmed Ørsnes · Guiti · Henrik Ø · Keiser Sko · Kenned ar Ure e · Kop & Kande · Lassen & Eriksen · Liberty · Louis Nielsen · Mandrup up Poulsen Kennedy Arkaden · Klitgaard · Noa Noa, Bispensgade · Noa Noa, Gravensgade · Nordjyske Medier · N.P. Nielsen · Nyt Syn Boulevarden · Nørresundby Ban e · Skott · Smykke Form · Spar Nord · Napapijri/Sport Time · Stampe · Strøyer · Synoptik Bispensgade · Stæhr · Svane Apot en ade · Aalbo d · Arnold Busck · Arnold Busck, k, Friis · Athena · ensgade Aalborg Kon Kongres & Kultur Center · Aalbo Aalborg Helsekost · Alm.. Brand la F · Click Infoto · Danske Bank · Data Discount ount · De 4 årstider · Ecco · Fandango · Friis ii · Ganer & Robenhagen nhagen · Glitter · Gra s · Jomfru Ane Gade · Jysk Rejsebureau · Keiser Sko · Kennedy Arkaden · Klitgaard Ure · Kop & Kande · Lassen & Eriksen · Li ström · Mr. Walther · Møller · Name It · Neye · Noa Noa, Bispensgade · Noa Noa, Gravensgade · Nordjyske Medier · N.P. Nielse egade · Q-park · Rubaks · Salling · Skjold Burne · Skott · Smykke Form · Spar Nord · Napapijri/Sport Time · Stampe · Strøye org City · Vero Moda · Visit Aalborg · Zjoos Gravensgade · Aalborg Kongres & Kultur Center · Aalborg Helsekost · Alm. Brand jylland · B-Young · Cafe Vi 2 · CC: Christensen · Carla F · Click Infoto · Danske Bank · Data Discount · De 4 årstider · Ecco · Fa · Hønsefødder · Intersport/Sp re · Jack & Jones · Jomfru Ane Gade e · Jysk Rejsebureau · Keiser Sko · Kennedy Arkaden Intersport/Sportdress Maria S · McDonalds · Move Dansestudie · Modström · Mr. Walther · Møller · Name It · Neye · Noa Noa, Bispensgade · Noa N ocare · Profil Optik Østeraa · Profill Optik k Bredegade · Q-park · Rub Rubaks · Salling · Skjold Burne · Skott · Smykke Form · Spar trene Grene · Textilcentret · Wagner Aalborg City · Vero Moda · Visit Aalborg · Zjoos Gravensgade · Aalborg Kongres & Kult ens Lys · Brillegalleriet · Butler tl · B djylland · B-Young · Cafe Vi 2 · CC: Christensen ensen · Carla F · Click Infoto · Danske Ban Butik Nordjylland nrik Ørsnes · Highline Fashion · Huset Pico · Hønsefødder · Intersport/Sportdress · Jack & Jones · Jomfru Ane Gade · Jysk Rej sen Tapeter · Mappstore · Maria Grams Eftf · Maria S · McDonalds · Move Dansestudie · Modström · Mr. Walther · Møller · Na ndby Bank · Olgas Olde rn · Penny nn La k Østeraa · Profil ofil Optik Bredegade · Q-park · Rubaks · Sall Oldebørn Lane · Photocare · Profil Optik e Apoteket · Sydbank · Søgaards Bryghus · Søstrene Grene · Textilcentret · Wagner Aalborg City · Vero Moda · Visit Aalborg na · Bertoni · Bog & Ide Østeraa · Boulevardens Lys · Brillegalleriet · Butler · Butik Nordjylland · B-Young · Cafe Vi 2 · CC: Ch er · GrafikNord · Gul n · Huset Pico · Hønsefødder · Intersport/Sportdr Guldsmed Ørsnes · Guiti · Henrik Ørsnes · Highline Fashion en · Liberty · Louis Nielsen · Mandrup Poulsen Tapeter · Mappstore · Maria Grams Eftf · Maria S · McDonalds · Move Danses Nielsen · Nyt Syn Boulevarden · Nørresundby Bank · Olgas Oldebørn · Penny Lane · Photocare · Profil Optik Østeraa · Profil y ·S yer Synoptik y ptik Bispe Bi pens nsga sga gad de · St Stæ tæhr ttæ hr · S h vane va ne A n Apoteke p te pote po teke t ke ket k t·S Sydb Sy ydb dban dba ank a nk k·S Sø øgaards d B Bryghus ygh · Søstrene S t Grene G · Textilcentret T til t t · Wagn W g Bispensgade Stæhr Svane Apoteket Sydbank Søgaards d · Arnold Busck · A rn nolld Bu Busc sck, sc s k, F k riis ri iis s · Ath A thena th hena ena · Be Bert rton rt toni on o ni · Bo Bog og & Id Ide de Ø Østeraa steraa teraa · Boulevardens Lys · Brillegalleriet · Butler · But Arnold Busck, Friis Athena Bertoni ango g · Friis · Ganer Gan r & R oben ob enha en hage ha g n · Gl gen ge Glit itte it terr · Graf te G raf afik ikNo ik Nord No rd · G u ds ul smed med Ørsnes · Guiti · Henrik Ørsnes · Highline me g Fashion · Huset Robenhagen Glitter GrafikNord Guldsmed gaard Ure · Kop & Ka Kand nde nd e · La Lass ss sen n&E Eriksen riks ri ksen ks en · L Liber iber ib erty er rty · L Lou ou uis i N iels ie lsen · Mandrup Poulsen Tapeter · Mappstore · Maria Grams E Kande Lassen Liberty Louis Nielsen Norrdjjyske ys ske ke M edie ed die ier · N. N.P. N.P P. N iels ie lsen lsen ls e ·N en Nyt yt S y B yn oul ou o ule levarden · Nørresundby Bank · Olgas Oldebørn · Penny Lane · P levarden Gravensgade · Nordjyske Medier Nielsen Syn Boulevarden · Napapijri/Sport p pj / p T im me · St tam ampe p ·S pe trøy tr øy øyer yer · S yno yn y optiik Bi Bispen pen ensgade g · Stæhr · Svane Apoteket p · Sydbank y · Søgaards øg Bryghus yg Time Stampe Strøyer Synoptik Bispensgade g Helsekost · Alm. Brand · Arnold Busck · Arnold Busck, Friis · Athena · Bertoni · Bog g & Ide Østeraa · Boule ur Center · Aalborg 6 · Data Discount · D s · Ganer & Robenhagen · Glitter · GrafikNord · Guldsmed Ørsnes · Gu De 4 årstider · Ecco · Fandango · Friis ebureau · Keiser Sko · Kennedy Arkaden · Klitgaard Ure · Kop & Kande · Lassen & Eriksen · Liberty · Louis Nielsen · Mandrup e It · Neye Ne · Noa Noa Noa, Bispen Bi Bisp ensgade en nsg sgad sgade ade e · No Noa oa N Noa, oa a Gravensgade Gravens de · Nordjyske Nor ke Medier · N N.P. P Nielsen · Nyt N Syn S Boulevarden · Nørres Bispensgade

28. august - 2. september

nny Lane · Photocare · Profil Optik Østeraa · Profil Optik Bredegade · Q-park · Rubaks · Salling · Skjold Burne · Skott · Smyk rds Bryghus · Søstrene Grene · Textilcentret · Wagner Aalborg City · Vero Moda · Visit Aalborg · Zjoos Gravensgade · Aalbo B-Young eraa · Boulevardens Lys · Brillegalleriet · Butler · Butik Nordjylland · B Young · Cafe Vi 2 · CC: Christensen · Carla F · Click Inf · Intersport/Sportdress snes · Guiti · Henrik Ø Ørsnes · Highline g Fashion · Huset Pico · Hønsefødder ø ø p / p · Jack & Jones · Jomfru An n · Mandrup · Mappstore · Maria Grams Eftf · Maria S · McDonalds · Move Dansestudie · Modström · Mr. Wa p Poulsen Tapeter p pp y Bank · Olgas g Oldebørn · Penny y Lane · Photocare · Profil Optik p Østeraa · Profil Optik p Bredegade g · Q-park Qp · n · Nørresundby gade · Stæhr · Svane Apoteket · Sydbank · Søgaards Bryghus · Søstrene Grene · Textilcentret · Wagner Aalborg City · Vero M Busck Busck, Friis · Athena · Bertoni · Bog Bo & Ide Østeraa · Boulevardens Lys L · Brillegalleriet Brill alleriet · Butler · Butik Nordjylland Nord lland · B-Young B-Youn h g · Glitt fikN d · G ld dØ iti · H ik Ø Highli Fashion F hi · Huset H t Pico Pi · Hønsefødder H f dd · Inte I t enhagen Glitter · G GrafikNord Guldsmed Ørsnes · G Guiti Henrik Ørsnes · Highline nde · Lassen & Eriksen · Liberty Liber · Louis Nielsen · Mandrup Poulsen Tapeter · Mappstore · Maria Grams Eftf · Maria S · McDo ske k M Medier di · N N.P. P Ni l l d ·N db B k · Ol Oldebørn b ·P Penny L Lane · Ph Photocare t ·P Profil fil O Optik tik Nielsen ·N Nytt S Syn B Boulevarden Nørresundby Bank Olgas Old Time · Stampe · Strøyer · Synoptik Bispensgade · Stæhr · Svane Apoteket · Sydbank · Søgaards Bryghus · Søstrene Grene · g Helsekost · Alm. Brand · Arnold Busck · Arnold Busck, Friis · Athena · Bertoni · Bo Bog & Ide Østeraa · Boulevardens L Lys · Bril e 4 årstider · Ecco · Fandango · Friis · Ganer & Robenhagen · Glitter · GrafikNord · Guldsmed Ørsnes · Guiti · Henrik Ørsnes · r Sko · Kennedy Arkaden · Klitgaard Ure · Kop & Kande · Lassen & Eriksen · Liberty · Louis Nielsen · Mandrup Poulsen Tapet a Noa, Bispensgade · Noa Noa, Gravensgade · Nordjyske Medier · N.P. Nielsen · Nyt Syn Boulevarden · Nørresundby Bank · O ott · Smykke Form · Spar Nord · Napapijri/Sport Time · Stampe · Strøyer · Synoptik Bispensgade · Stæhr · Svane Apoteket · e · Aalborg Aalbo Kongres Kon es & Kultur Center · Aalborg Aalbo Helsekost · Alm. Brand · Arnold Busck · Arnold Busck, Friis · Athena · Bert gade o · Danske Bank · Data Discount · De 4 årstider · Ecco · Fandan Robenha n · Glitter · Grafik F · Click Infoto Fandango · Friis · Ganer & Robenhagen Jomfru Ane Gade · Jysk Rejsebureau · Keiser Sko · Kennedy Arkaden · Klitgaard Ure · Kop & Kande · Lassen & Eriksen · Liber Bispen ade · Noa Noa, Gravensgade Gravens de · Nordjyske Nordj ke Medier · N.P. Nielsen · Ny N · Mr. Walther · Møller · Name It · Neye · Noa Noa, Bispensgade park · Rubaks · Salling · Skjold Burne · Skott · Smykke Form · Spar Nord · Napapijri/Sport Time · Stampe · Strøyer · Synoptik res & Kultur Center · Aalborg Aalbor Helsekost · Alm. Brand · Arnold B ero Moda · Visit Aalborg · Zjoos Gravensgade · Aalborg Kongres ung · Cafe Vi 2 · CC: Christensen · Carla F · Click Infoto · Danske Bank · Data Discount · De 4 årstider · Ecco · Fandango · Friis jsebureau · Keiser Sko · Kennedy Arkaden · Kli aard U der · Intersport/Sportdress · Jack & Jones · Jomfru Ane Gade · Jysk Rejsebureau Klitgaard N e · Noa Noa, Bispensgade Bispens de · Noa Noa, Gravens Graven McDonalds · Move Dansestudie · Modström · Mr. Walther · Møller · Name It · Neye Optik Østeraa · Profil Optik Bredegade · Q-park · Rubaks · Salling · Skjold Burne · Skott · Smykke Form · Spar Nord · Napapij e · Text xtil xt illcent cent ntre et · Wa Wagn gner gn er A albo al borg bo rg C ity it y · Ve Vero ro oM oda od a · Vi V sitt Aa si Aalb lbor lb org g · Zj Zjoo oos Gr oo Grav aven av ensg en s ade · Aalborg Kongres & Kultur Center · Textilcentret Wagner Aalborg City Moda Visit Aalborg Zjoos Gravensgade Brillegalleriet · Butler · Butik Nordjylland · B-Young · Cafe Vi 2 · CC: Christensen · Carla F · Click Infoto · Danske Bank · Data Ørsnes · Highline FashionBYEN · Huset Pico · Hønsefødder · Intersport/Sportdress · Jack & Jones · Jomfru Ane Gade · Jysk Rejseb VI MALER RØD... n Tapeter Tapet · Mappstore · Maria Grams Eftf · Maria S · McDonalds · Move Dansestudie · Modström · Mr.. Walther · Møller · Nam nk · Olgas Oldebørn · Penny Lane · Photocare · Profil Optik Østeraa · Profil Optik Bredegade · Q-park · Rubaks · Salling · Sk Aalborg er en smuk by, og mindre smuk bliver den ikke, når den er pyntet i rødt og står teket · Sydbank · Søgaards Bryghus · Søstrene Grene · Textilcentret · Wagner Aalborg City · Vero Moda · Visit Aalborg · Zjoo festklar i sensommervejr. & Ide Østeraa Bertoni · Bog · Boulevardens Lys · Brillegalleriet · Butler · Butik Nordjylland · B-Young · Cafe Vi 2 · CC: Christ afikNord · Gu Guldsmed Ørsnes · Guiti · Henrik Ørsnes · Highline Fashion · Huset Pico · Hønsefødderr · Intersport/Sportdress · Ja iberty · LouisOver Nielsen · Mandrup Poulsen Tapeter · Mappstore · Maria Grams byens Eftf · Maria S · McDonalds · Move Dansestudie 100 butikker deltager aktivt i AALBORG I RØDT, kultur-, sport- og modeen · Nyt Syn Boulevarden · Nørresundby Bank · Olgas Oldebørn · Penny Lane · Photocare · Profil Optik Østeraa · Profil Opti festival, der om noget bringer det alsidige og sprudlende forretningsliv sammen med er · Synoptik Bispensgade · Stæhr · Svane Apoteket · Sydbank · Søgaards Bryghus · Søstrene Grene · Textilcentret · Wagne de mange og glade borgere, festen. d · Arnold Busck · Arnoldengagerede Busck, Friis · Athena · Bertoni · Bog der & Idedeltager Østeraa · iBoulevardens Lys · Brillegalleriet · Butler · But andango · Friis · Ganer & Robenhagen · Glitter · GrafikNord · Guldsmed Ørsnes · Guiti · Henrik Ørsnes · Highline Fashion · Hu · Klitgaard Ure Ko tydeligt · Liberty Kop & Kande · kende Lassen & Louis Nielsen · Mandrup Poulsen Tapeter · Mappstore · Maria Gr Du·kan deEriksen butikker, der·deltager Noa, Gravensgade · Nordjyske Medier · N.P. Nielsen · Nyt Syn Boulevarden · Nørresundby Bank · Olgas Oldebørn · Penny Lan – for de er netop pyntet i rødt. Byens butikker er Nord · Napapijri/Sport Time · Stampe · Strøyer · Synoptik Bispensgade · Stæhr · Svane Apoteket · Sydbank · Søgaards Bry klar ogHelsekost ude i gaderne venter der mange ekstraBusck, Friis · Athena · Bertoni · Bog & Ide Østeraa · Boul tur Center · Aalborg · Alm. Brand · Arnold Busck · Arnold nk · Data Discount De 4 årstider · Ecco · Fandango · Friis · Ganer & Robenhagen · Glitter · GrafikNord · Guldsmed Ørsnes · smil i ·ugens anledning. jsebureau · Keiser Sko · Kennedy Arkaden · Klitgaard Ure · Kop & Kande · Lassen & Eriksen · Liberty · Louis Nielsen · Mandr ame It · Neye · Noa Noa, Bispensgade · Noa Noa, Gravensgade · Nordjyske Medier · N.P. Nielsen · Nyt Syn Boulevarden · Nør Du kan godt glæde dig – det gør alle andre! Sm nsgade · St ling · Skjold Burne · Skott · Smykke Form · Spar Nord · Napapijri/Sport Time · Stampe · Strøyer · Synoptik Bispensgade g · Zjoos Gravensgade · Aalborg Kongres & Kultur Center · Aalborg Helsekost · Alm. Brand · Arnold Busck · Arnold Busck, Fr hristensen · Carla F · Click Infoto Danskeønsker Bank · Data På Aalborg Citys·vegne jeg Discount alle en · De 4 årstider · Ecco · Fandango · Friis · Ganer & Robenhage o · Kennedy Arkaden · Klitgaard d Ure · Kop & Kande · Las ress · Jack & Jones · Jomfru Ane Gade · Jysk Rejsebureau Keiser Sko rigtig god og festlig uge – på gensyn i· rødt! studie · Modström · Mr. Walther · Møller · Name It · Neye · Noa Noa, Bispensgade · Noa Noa, Gravensgade · Nordjyske Medie Optik Bredegade · Q-park · Rubaks · Salling · Skjold Burne · Skott · Smykke Form · Spar Nord · Napapijri/Sport Time · Stam ner Aalborg A lb g City City · Vero V Moda M d · Visit Vi it Aalborg A lb g · Zjoos Zjj Grav Gr G ra aven av en gade ensg d ·A Aal albo alborg lb borg bo rg gK ongres o g & Kultu Kultur K lt Cent Center C t · Aalborg A lb g Helsekost H l k t · Al Gravensgade Aalborg Kongres tik Nordjylland nd · B B-Young Young C Ca Cafe fe V Vi 2 · CC: Christensen · Carla F · Click C ck Infoto · Danske Bank · Data Discount · De 4 årstider · Med venlig g ·hilsen t Pico · Hønsefødder efødd dder dd e · IIntersport/Sportdress er ntersp nt port/S / p · Jack & Jones · Jomfru Ane Gade · Jysk y Rejsebureau j · Keiser Sko · Kennedy y Ark Eftf · Maria S · Mc McDo McDonalds Dona Do on nalds na ald lds s · Mo Move ve v e Dansestudie · Modström · Mr. Walther · Møller · Name It · Neye · Noa Noa, Bispensgade · N Photocare · Profill Op Optik pti tik k Øs Øste Ø tteraa · Profil Optik Bredegade · Q-park Q park · Rubaks · Salling · Skjold Burne · Skott · Smykke Form · S Østeraa Thingbak Flemming Thingba ø Grene · Textilcentret ·W g g City y · Vero Moda · Visit Aalborg g · Zjoos j Gravensgade g · Aalborg g Kongres g & · Søstrene Wagner Aalborg y Direktør g jy g · Cafe Vi 2 · CC: Christensen · Carla F · Click Infoto · Dansk evardens Lys · Brillegalleriet · Butler · Butik Nordjylland · B-Young 7 uiti · Henrik Ørsnes · Highline Fashion · Huset Pico · Hønsefødder · Intersport/Sportdress · Jack & Jones · Jomfru Ane Gade · p Poulsen Tapeter · Mappstore · Maria Grams Eftf · Maria S · McDonalds · Move Dansestudie · Modström · Mr. Walther · Møll sundby sund Bank · Olgas Ol s Oldebørn · Penny Penn Lane · Photocare · Profil Optik Østeraa · Profil Optik Bredegade Brede de · Q Q-park -park park · Rubaks · S

a a lb o r g Jeppe Søe ( jeppe@positivemedier.dk )

Ansvarshavende chefredaktør:

Pia Møller Søe ( pia@positivemedier.dk )

Redaktør:

Camille Kaasby-Wang

Moderedaktør: Skribenter:

Hans Buus, Stine Bakkeløkken-Olesen, Jeppe Søe, Simon Wedege, Pia Møller Søe, Pia Lykke Bertelsen, Jane Rosengren, Tini Owild, Peter Bonnén, Camille KaasbyWang, Anna Schiøning Vest, Rikke Friis

Fotografer:

Simon Wedege ( simon@positivemedier.dk ) Claus Peuckert, Mikkel Werenberg, Finn Byrum, Xamuel B. Claus Frandsen ( claus@positivemedier.dk ) Anne Brix ( anne@positivemedier.dk ) Lotte Sørensen

Design & layout:

Pia Lykke Bertelsen ( lykke@positivemedier.dk )

Mediekonsulent & salg:

Helene Fjelsten ( webmaster@positivemedier.dk )

Webmaster & Sociale Medier:

Cosmonauts: Claus Lundholm, Jeppe Søe Vestjysk Rotation A/S Mikkel Ahrenkiel ( distribution@positivemedier.dk ) Jacob Deuleran Distribution plus & Post Danmark WebCRM / NN-Markedsdata Jeppe Søe, direktør, Positive Medier ApS 70 22 30 13 25.000 eksemplarer, 164 sider Postomdeles til alle butikker og kontorer. Husstandsomdeles i udvalgte områder. Omdeles til uddannelser og spredes i Aalborg på udvalgte insteder, butikker, opholdssteder og hos alle annoncører. red@positivemedier.dk - tlf: 70223013 Hjulmand & Kaptain / Beierholm Comentor for kaffe og lån af værested, Helle for oprydning og udluftning. Inge og Jens for udlån af dyrebar tid. Familie og børn af alle medarbejdere, med tak for tålmodighed. Og House of Dance for behagelig baggrundsmusik.

Web & App: Trykkeri: Distribution til hotspots: Distributions-bureau: CRM: Ansvarlig udgiver: Annoncesalg: Oplag & frekvens: Distribution:

Redaktion: Advokat/revisor: Tak til:

Abonnement:

Vil du have tilsendt magasinet 8 gange årligt kan du tegne abonnement for 450 kr pr. år, der dækker forsendelsen.

Hjemmeside: Facebook:

www.1cetera.dk www.facebook.com/byens.magasin

Vil du også være kendt? Køb en annonce i Aalborgs største magasin:

Ring til salg på tlf: 70 22 30 13 salg@1cetera.dk [et cetera] MAGAZINE tager forbehold for trykfejl eller ændringer af de begivenheder, der er nævnt i magasinet. Artikler, billeder og annoncer må ikke benyttes uden skriftlig tilladelse. Historer kan citeres med henvisning til hjemmesiden www.1cetera.dk. Alle artikler er redaktionelt produceret efter almindelige regler for god presseskik - uafhængigt af annoncekroner. Artikler der er betalt af annoncører er markeret med “Profil”.

POSITIVE MEDIER

[

[LEDER]

REND MIG I SEGMENTERNE! I denne anden udgave kan du derfor både læse om Thomas Kastrup-Larsen, der pludselig blev fungerende socialdemokratisk borgmester - og Steen Royberg, fra den anden side af byrådssalen, der viser hjemmet frem. Du kan møde Jacob Risgaard, der lavede en ret så cool shop - og Lars Løkke Rasmussen, der ifølge målingerne er Danmarks mest populære politiker. Du kan læse en profil af JCD, der går til angreb på indbrudstyve - og se hvad stylist Peter Bonnén får ud af en kvindes inderste ønsker, til sit ydre. Tag med på operatur til København - og tag med Trille bag cirkusrevyen, der tager turen til Aalborg. Læs om de nyeste styles og modetendenser fra Camille Kaasby-Wang - og sæt dig ind i, hvad Klippegalleriet kan gøre på toppen. Er Martin Brygmann i virkeligheden en alvorlig mand - og hvad gør Mindstep ved dig, hvis du er ramt af alt for meget alvor. Kan Jane Rosengren få din virksomhed på skinner - og er Lindholm Plejehjem et livsstykke. Hvordan så Budolfi Plads ud i det Gamle Aalborg - og hvad vil der ske, når vi fejrer Aalborg i rødt. Læs om musikeren MIKA, tag med på tur backstage på Nibe Festival - og vind de helt store kulturoplevelser. Se vores kulturkalender - eller få et godt tip af Kulturformidleren. Tag med børnecancerfonden på jyllandsringen - eller lav opskriften fra Christian Cook. Grin eller græd med Sebastian Dorset - og få det godt igen med Tini Owild.

De fleste går nærmest fanatisk op i målgrupper. Allerede fra du bliver født, er du sat i bås efter dit køn, fødested og hvad dine forældre tjener. Senere kommer du op i børne-målgruppen, hvor reklamefolk finder ud af præcist hvad der skal til, for at du sover i Disneydynebetræk og bliver jaloux på de andres tøj i børnehaven. Som ung og købedygtig, bliver du bombarderet med alkohol-brands, tøj, dating og ny teknologi - senere i livet er det realkreditlån og fagforeninger, der rammer dig lige der, hvor hjertet slår - og til sidst ender livet i en reklamestrøm af høreapparater, bedemænd og golfkøller. Midt i det hele kan du føle dig fastlåst, eller måske endda talt forbi. Du kan føle, at det TV der sendes, når du er vågen, skal ramme en helt anden, end netop dig. Og så begynder du at føle dig udenfor, tilovers og ekskluderet. [et cetera] magazine har fra starten valgt hele målgruppehysteriet fra. Vi mener, at folk er forskellige og kan favne forskelligheden. Vi tror på, at man kan skabe et magasin, der både er spændende for den unge og den gamle, den arbejdsløse og bankdirektøren, dem med bil og dem uden - og at man ikke kun vil læse om sig selv, men også om de andre. Vi nægter at skrive til segmenter, men skriver til mennesker. Vores læsere er derfor Aalborgensere - i al sin herlige forskellighed. [et cetera] dækker kulturen, sporten, moden, erhvervslivet, kærligheden, passionen, filmene, musikken og kunsten - og blander det i en kærlig, lokal cocktail - med god smag.

God læselyst og på godt gensyn, Jeppe Søe, Chefredaktør - Positive Medier ApS

[THOMAS KASTRUP-LARSEN]

POLITIKER MED MERE HAN ER 39 ÅR, CAND.SCIENT.ADM., RÅDMAND OG BESTRIDER ADSKILLIGE BESTYRELSESPOSTER. ALLIGEVEL KAN HANS BØRN SAGTENS SE NÅR HAN LYVER. DEN SIDSTE KONCERT HAN VAR TIL, VAR MED MOTÖRHEAD PÅ SKRÅEN - OG HAVDE HAN IKKE VÆRET DER, HAVDE HAN SANDSYNLIGVIS VÆRET PÅ JOB, PÅ LØBETUR, PÅ FISKETUR ELLER SAMMEN MED FAMILIEN. MØD EN ALSIDIG KONSTITUERET BORGMESTER. MØD THOMAS KASTRUP-LARSEN.

Tekst Pia Møller Søe Foto Simon Wedege Layout Claus Frandsen

[THOMAS KASTRUP-LARSEN]

Thomas Kastrup-Larsen er konstitueret borgmester i Aalborg. Den socialdemokratiske sundhedsrådmand er i forvejen sit partis spidskandidat til næste kommunalvalg, og da Henning G. Jensen i starten af august blev ramt af en blodprop, og derfor går en længere rekreationsperiode i møde, havde Thomas Kastrup-Larsen, uden indsigelser, den socialdemokratiske byrådsgruppes opbakning til at varetage hvervet til Henning G. Jensen forhåbentligt returnerer til borgmesterkontoret sidst i januar, for at få afsluttet sit virke som borgmester i Aalborg gennem 14 år.

konkurrencemenneske, og ville meget gerne gøre det godt i skolen. Allerhelst ville han være den bedste i klassen, og selvom han måske ikke helt blev det – så var det tæt på. Thomas var sin egen, og det stod han fast på. Også selvom man ikke nødvendigvis bliver voldsomt populær af det. ”Jeg stod nok fast på mig selv på sådan en lidt kantet måde, og så sker der jo det, at man godt kan risikere at blive drillet – men jeg hvilede bare nok i den jeg var, til at det aldrig har slået mig ud,” siger Thomas Kastrup-Larsen. AALBORG UNIVERSITET Da Thomas er færdig med 9. Klasse, fortsætter han på gymnasiet – og så drømmer han om at rejse til Alaska for at fiske efter laks, når han er færdig. De planer dropper han af økonomiske grunde, og i stedet søger han ind på Aalborg Universitet hvorfra han i 1998 er uddannet cand.scient.adm.. ”Jeg troede, at jeg skulle have et sabbatår i Alaska, men jeg kunne ikke finde arbejde – og mine forældre var jo skilt, så min mor stod derfor ikke lige med 35.000 kr., som hun kunne låne sin søn, så han kunne komme ud og realisere sig selv,” siger Thomas Kastrup-Larsen.

Thomas er født i Kalundborg, hvor han er vokset op i en helt ordinær familie, med en udearbejdende far og en hjemmegående mor, der, ligesom det sker i mange andre familier, på et tidspunkt vælger at gå fra hinanden. Skilsmissen var lige præcis så ukompliceret som den slags nu kan være, og for Thomas betød forældrenes skilsmisse langt fra et krakeleret verdensbillede. Thomas Kastrup-Larsen var – med egne ord – ikke nogen over-social dreng. Allerede som femårig var en af yndlingsbeskæftigelserne, at arbejde i den køkkenhave han havde etableret hjemme i forældrenes have, hvor han dedikeret og omhyggeligt dyrkede alskens grøntsager – og sit eget selskab.

Thomas Kastrup-Larsen udskyder drømmen, og flytter i stedet til Aalborg hvor han hurtigt kommer til at føle sig hjemme. Han bor i Vestbyen med en studiekammerat, begynder at mærke en politisk interesse, og en lyst til at være med til at forandre den verden han er en del af. ”På universitet deltog jeg i legendariske Jes Adolphsens kursus; samfundsvidenskabelig filosofikum, og det satte et eller andet i gang i mig. Jeg begyndte at tænke over mit politiske standpunkt, og var egentlig ikke så meget i tvivl. Jeg var socialdemokrat. Jeg tror grundlæggende på, at alle skal være med. Jeg tror på fællesskabet og på, at mennesker kan vokse med det ansvar man giver dem,” siger Thomas Kastrup-Larsen. ”Da jeg ligesom havde afklaret de

”Total nørdet,” konstaterer Thomas, ”men det der med at se ting gro, det var jeg helt fascineret af. Desuden var jeg rigtig glad for at fiske, og så spillede jeg da også lidt fodbold, men i virkeligheden tror jeg, at glæden ved at være med var større end evnerne – og på en eller anden måde endte jeg ofte med at være den, der ryddede op,” smiler Thomas Kastrup-Larsen. Thomas Kastrup-Larsen var glad for at gå i skole. Han var, dengang og nu,

[THOMAS KASTRUP-LARSEN]

ting med mig selv, var det nærlæggende, at kigge indenfor hos DSU ude på Kastetvej, og der blev jeg modtaget af Morten Bødskov, der dengang var kommuneformand – og så var jeg lynhurtigt engageret i valgkamp og et godt og sundt politisk miljø,” fortæller Thomas Kastrup-Larsen. Efter endt uddannelse bliver Thomas ansat som leder af aftenskolen i AOF. Her arbejder han de næste seks år, hvorefter han skifter til en stilling på Aalborg Universitet, hvor han i en årrække er ansat til at arbejde med erhvervsfremmende virksomhed. Sideløbende går Morten Bødskov af, og peger på Thomas Kastrup-Larsen som sin efterfølger. Dermed fik Thomas en plads i den socialdemokratiske byrådsgruppe, og fik lejlighed til at arbejde med to, for ham, væsentlige fokuspunkter; Mere aktivitet på kulturområdet og flere ungdomsboliger til studerende. Begge dele lykkedes det at få sat penge af til – og da der igen er byrådsvalg, er DSU enige om, at Thomas er den oplagte kandidat. ”Jeg befandt mig godt i lokalpolitikken. Jeg er resultatorienteret, og for mig var det væsentligt at opleve, at vores arbejde og engagement flyttede på en hel masse.” FARBAR VEJ Privat har Thomas mødt sit livs kærlighed i skikkelse af Anna, og frier til hende, på en ferie til Ungarn i 2001, da hun venter deres første datter Clara. Han er blevet rådmand for Sundhed og Bæredygtig Udvikling, husejer, ægtemand og med tiden far til tre. ”Det kan være en balancegang, at få alt det til at gå op i en højere enhed, og i takt med at jeg er blevet far til tre og den lykkelige ejer af et hus i Vestbyen, kan jeg godt engang imellem blive ramt af, at der var nogle ting man kunne gøre engang – og det kan man bare ikke længere. Nu har man ansvar over for nogle små mennesker, der er totalt afhængige af en, og deres trivsel kommer selvfølgelig i første række,” konstaterer Thomas Kastrup-Larsen. Engang imellem arbejder Thomas for meget. Og så minder Clara på 10, Martha på 7 og Aksel på 4 år ham om det. Den evige balance er måske blevet lettere at finde med tiden, men da Thomas Kastrup-Larsen sad som menigt byrådsmedlem – og sideløbende havde job i AOF nærmede en arbejdsuge sig meget hurtigt 70 timer. I dag er der

et andet administrativt apparat bag Thomas, og selvom det ikke nødvendigvis i hverdagen betyder færre timer på jobbet, så betyder det, at han har bedre mulighed for at planlægge sin tid og derfor holde fri med familien ind imellem. ”Det er klart, at der er ting man går glip af hjemme i familien med mit job, men omvendt har jeg mulighed for at være meget nærværende i de perioder hvor der ikke er så meget arbejde. I virkeligheden er det mest min egen fritid det går ud over. Når man har været væk tre dage på en uge fra 8 til 22, så kommer man jo ikke hjem til familien og meddeler, at man er ude til koncert fredag aften,” siger Thomas Kastrup-Larsen. Jeg kunne godt have lyst til at bruge byen mere i forhold til koncerter, udstillinger og kultur, men det er så der jeg må prioritere – og det gør jeg gerne.” Han lyder målrettet, Thomas Kastrup-Larsen, og det er han på mange måder også. Selvom han ikke fra start er gået ind i politik med en defineret ambition om at skulle ende som borgmester i Aalborg, så har han altid haft en retning på tingene. ”Det var en rigtig god fornemmelse, at blive valgt til spidskandidat til næste valg. Jeg er glad for tilliden, men også bevidst om at det er et meget stort ansvar. Det er nogen tid siden, der første gang var nogen der prikkede mig på skulderen og gav udtryk for, at de mente, jeg kunne være et godt bud på en borgmesterkandidat – og selv har jeg da også tænkt tanken. At jeg godt kunne tænke mig, at få lov til at arbejde for Aalborg Kommune i den position – det har bare ikke, som sådan, været en livslang drøm hos mig,” siger han. Som borgmesterkandidat, og nu konstitueret, vil der være mere opmærksomhed omkring Thomas’ person. Måske bliver det lidt mere interessant hvad han putter i indkøbskurven, hvilken bil han kører og om han drikker øl til offentlige arrangementer. For Thomas Kastrup-Larsen er det fint, og noget han for længst har gjort sig klart. Som lokalpolitiker må man forvente en spontan meningsudveksling over køledisken i Netto – og det finder han både hyggeligt og tiltalende. ”Jeg forsøger at være mig selv. Jeg er ret dårlig til det modsatte, og jeg kan eksempelvis ikke finde ud af at lyve. Selv mine børn gennemskuer mig. Hvis jeg forsøger, at være sjov og bilde dem en eller anden historie ind, gennemskuer de det lige med det samme. De kan se det på mig, ”siger han. På samme måde er det i politik. Jeg stiller mig til rådighed og gør det bedste jeg kan. Mere kan man ikke, og andet kan man heller ikke forlange.

BORGMESTER PÅ BOULEVARDEN Som konstitueret borgmester er det Thomas Kastrup-Larsens intention fortsat at sikre Aalborg Kommune vækst på arbejdspladser, styrke Aalborg som uddannelsesby, sikre at de små bysamfund føler sig inkluderede og tilse, at kulturlivet til stadighed vækster og trives. For ham er lokalpolitikkens styrke den handlekraft og nærhed der er i de politiske processer – og netop det er en af de væsentligste grunde til, at det er i byrådet og ikke på Christiansborg han allerhelst vil være. ”Jeg synes, at der i lokalpolitik er et andet fokus på sagerne. Der er handlekraft, og det politiske spil, der en gang imellem fylder lidt for meget på Christiansborg, findes ikke på samme måde lokalt. Der er ikke så meget snak. Jeg vil meget nødigt være sådan en, der bare snakker – derfor måler jeg mig selv på resultater, og det går egentlig helt fornuftigt.” Aalborg Kommunes store styrke er handlekraften, siger Thomas Kastrup Larsen. Vi er entreprenante og udnytter de muligheder vi får. Vi er en kommune, hvor der er højt til loftet, og hvor vi er gode til at samle sårbare mennesker op. Svagheden kan være, siger han, at vi engang imellem får talt os selv lidt ned - og i stedet for at holde fast i billedet af en by og en kommune i udkanten af alting, skal vi forholde os til de konkrete resultater og den livsglæde der findes i midtbyen, på havnefronten og rundt omkring på de forskellige kulturinstitutioner. ”Når vi forholder os faktuelt til de ting der sker i kommunen, kan vi ikke være pessimister. Vi skaber arbejdspladser, vækster i indbyggertal og flere og flere søger optagelse på universitet. Det går godt, og det skal vi huske – og styrke,” siger Thomas Kastrup-Larsen. Om Thomas Kastrup-Larsen er Aalborgs borgmester efter næste kommunalvalg vil tiden vise. Lige nu er han. Han er flyttet ind på borgmesterkontoret på Boulevarden, og selvom han ikke ved det, var det måske hele tiden meningen. I alt fald er det det han allerhelst vil. [ ]

Der er altid to sider af en sag...

p책 den anden side er jeg blank!

positivemedier.dk reklame, kommunikation, video, events & PR

[CIRKUSREVYEN]

og revyen

ERNST 17

[CIRKUSREVYEN]

Angela Merkel kommer ind med EU flaget vejrende bag sig. Ingen er i tvivl om, at det er hende. Selvom vi også alle ved, at kvinden indeni Merkel også kan være Lars Løkke eller den søde gamle dame, der tralala’er sig igennem en ubehjælpsom festsang. Publikum spiller med, vi er på eventyr sammen med dem, der står på scenen. Vi er til revy. Cirkusrevy på bakken. Og kvinden indeni Merkel er Lisbet Dahl, der på det tidspunkt, hvor [et cetera] ser forestillingen, endnu ikke har besluttet, om Merkel overhovedet skal være med i årets revy. Nede i salen sidder vi ved siden af Ernst Trillingsgaard, han er meget opmærksom på hver et ord der siges på scenen. Han sidder på stilke for at fornemme hvert sekund, så han umiddelbart efter forpremieren kan tale igennem med Lisbet, hvad der måske skal ændres. [et cetera] har fået lov til at følge Ernst til København, en uge før premieren på det, der igen i år blev både en publikums- og anmeldersucces. Men det ved vi ikke endnu, da jeg sætter mig med Ernst Trillingsgaard i Aalborg lufthavn. Flyet til københavn er forsinket og midt i vrimlen sidder Ernst. Han skal på sin sidste tur af rigtig mange til København, inden premieren på Cirkusrevyen. Opgaven: At være kritisk erfaren revy-tilskuer og give Lisbet Dahl sparring på sammensætningen af revyen. Ernst sidder i en tætpakket afgangshal. Og venter. Utålmodigt. Der er ikke lang tid til at tæppet går på Bakken, og det revynummer, som han i denne omgang bare SKAL se for at kunne tage stilling, ligger som et af de første. Det er netop Lisbets udgave af Merkel. Op til en premiere på Bakken, ser Ernst forestillingen mange gange og er i konstant dialog med Lisbet om sine holdninger. Men han flyver altid frem og tilbage samme aften, da han vil passe kontoret i Aalborg Kongres og Kultur Center, indtil lukketid. Han får en mineralvand og smiler, da vi begynder at tale om revy. Det kan godt være, at det er et højt gear han kører i - men det kan aldrig blive usundt, når man har en så enorm kærlighed til revy, som Ernst har. Han glæder sig, selvom han har set revyen mange gange allerede. Flyet er endnu en time forsinket, siger de i højttaleren. Vi når med sikkerhed ikke at se revyen. Vi er ærgerlige over, at vi nok ikke kan få starten med. Mange hundrede forventningsfulde gæster sidder snart på deres pladser i teltet på Bakken til forpremieren, mens vi sidder og drikker vand i Aalborg lufthavn. UDSÆT LIGE REVYEN, VI ER PÅ VEJ Flyet lander i Kastrup 10 minutter før tæppet går på dyrehavsbakken. Ernst prejer en taxa og

ringer til revyen. “Kan I ikke lige vente 5 minutter med at gå igang, vi er på vej”. Det er næsten som en konge, der kunne ringe og forsinke en storebæltsfærge i gamle dage. Vi kører hastigt op af motorvejen og drejer ind af en bagindgang, og i det sekund Ernst sætter sig i stolen, går tæppet fra til åbningsnummeret. Der er ikke en svedperle på Ernsts ansigt, og vejrtrækningen er normal - hvilket man ikke kan sige om [et cetera]’s udsendte. Ernst er klar til revy og har forlængst lagt taxa-stress bag sig, mørket har sænket sig i teltet og vi er i revyland. Ernst er på plads, nu kan det hele begynde. Efter det traditionelle åbningsnummer læner Ernst Trillingsgaard sig lidt frem i stolen og er koncentreret. Det er tydeligt, at der nu på scenen skal ske noget, som han skal være ekstra opmærksom på. Han kan revyen udenad allerede - og da Merkel kommer ind bryder publikum sammen i jubel og klapper. Ernst læner sig tilbage. Nummeret er godkendt. “Det var meget bedre end igår, det var godt der blev strammet lidt op - det ER altså et godt nummer”. Således godkendt går vi videre gennem revyens mange numre, en revy der i år er mere varieret, end den har været i mange år. “For at være en god revy, skal der både være holdninger, politisk satire - og samfundskritisk satire. I år synes jeg Lisbet har ramt plet med udvalget. Der er Merkel, der er Grækenland, de politiske typer som Søvndal, Thorning og Kjærsgaard. Der er holdninger til robotter hos de ældre og SMSstavefejl. Rasmus Seebach, Susanne Bjerrehuus, Karen Thisted og så kommer der en rigtig god løsning imorgen. “Den er til fem stjerner i år”, siger Ernst. Og ugen efter får han ret. DEN UKRONEDE DRONNING - Der er vid og bid, noget at grine af og noget at fundere over, rigtig meget at se på og en masse dejlige ord og toner at lytte til. Det er kort sagt indbegrebet af, hvad Cirkusrevyen efter min mening skal være, siger Lisbet Dahl. Det er nok muligt, at hun har været en del af Cirkusrevyen i 26 år – siden 1985 er det endda blevet til 22 år som instruktør – men det er stadig det nye og overraskende, der driver Lisbet Dahl. Selvom Ernst Trillingsgaard er en væsentlig sparringspartner, så er det Lisbet Dahl der er revyens ukronede dronning. “Hun vælger teksterne ud, sammen med skuespillerne - og så er jeg med til at se på, om noget skal ud, skal forkortes – eller måske rokeres om, som er det sværerste. Der er jo sceneskift, de skal nå at få forscene, mellemscene og bagscene med, ligesom de skal ha’ tid til at skifte tøj. Det er vigtigt med den rigtige rækkefølge. Det er afgørende. Publikum skal føres op og ned i registret af grin og eftertænksomhed på

de helt rigtige tidspunkter. Hvis et godt nummer ligger forkert i revyen, kan det falde til jorden. Det er magi og det kræver stor erfaring at vurdere timingen”, siger Ernst i taxaen på vej til dyrehavsbakken. “Lisbet er dronningen. Det er hende der bestemmer, og hun gør det fantastisk. Jeg er kun med i hele sidste fase, hvor jeg kommer med input, som hun kan vælge at lytte til”. “Mange synes, når nu jeg har lavet revy i så mange år, at jeg nok ikke behøver at få råd. Men det er jo ikke rigtigt. Man er ikke god, hvis man ikke husker at tvivle. Når holdet mødes på Bakken i marts, har vi faktisk ingen anelse om hvorvidt de numre, som vi står med på det tidspunkt, også er dem, der er med, når vi kommer frem til premieredagen. Det er netop det, der er drivkraften for mig. Det nye, det evigt overraskende – det, der år efter år betyder, at Cirkusrevyen aldrig kan blive en vanesag for mig”, forklarer Lisbet Dahl. Det samme synspunkt gør sig i øvrigt gældende for det øvrige hold på scenen i teltet på Bakken til sommer, uagtet at også Ulf Pilgaard, Henrik Lykkegaard, Ditte Hansen og Niels Ellegaard har været med i Cirkusrevyen i adskillige år. “Det gælder for os alle sammen, at det er mødet med et medlevende publikum, der er det centrale. Du mærker med det samme, om et nummer fungerer, som det skal. Og om du selv gør det. Revy er kontant afregning – og det er netop det skønne ved denne form for optræden”, siger Lisbet Dahl, der i Juni blev hyldet på Bakkens scene for 40 års virke som revykunstner - på årsdagen for hendes premiere på Rottefælden i 1972. EN HALSBRÆKKENDE PROCES Når vi sidder blandt publikum ser det hele legende let ud. Og det er det, der gør det svært. Revy er en stor kunst, der kræver ekstrem stort forarbejde. Holdet starter så småt i Januar, der skal udvælges tekster, køres læseprøver, rettes til og laves scenografi. Der skal syes kostumer, øves, forkortes eller forlænges. Ord skal læres, og toner skal sidde lige i skabet. Alt sker i Bakkens øvelokale, inden de midt i April rykker i teltet. Men selv da er revyens endelige form langt fra på plads: Ulf Pilgaard kalder det ”en lidt halsbrækkende proces” at få Cirkusrevyen på plads: ”Mange er af den opfattelse, at der ligger en hel revy klar, når vi mødes på sæsonens første arbejdsdag, sådan som det for eksempel er med teksten til et teaterstykke. Men her begynder vi på stort set bar bund, og det er en lidt halsbrækkende proces. Vi har da prøvet at være i stofnød op til tre uger før premieren”, fortæller Pilgaard i pausen. I år er stoffet på plads. Det kører derudaf i højt tempo. Ernst er tydeligt tilfreds i sin stol - og det

[CIRKUSREVYEN]

kan man godt forstå. Cirkusrevyen 2012 er fænomenal, som Aalborgenserne kan se ved selvsyn, når holdet traditionelt forlader teltet mod øst til fordel for en udsolgt hal mod nord. Ernsts hal i Aalborg. Forsalget til 2013 er gået igang, og der var kø, både foran billetlugen i Aalborg Kongres & Kultur Center, på telefonen og på internettet. Det vidner om, at vi som publikum stoler på revyen. Vi ved, at vi får det bedste, og ved, at de folk, der er med til at skabe revyen hvert år, også leverer næste år. Tekstforfatterne er i år revy-legender. Carl-Erik Sørensen, der med sin pen forstår at hudflette danskerne på rim, laver grin med robot-støvsugerne til de ældre, i en fabelagtig tekst: “Det´spild af skattekroner / at bru` levende personer” - mens robotten sælges under sloganet “Længst muligt i egen ble”. Villy Sleepvalley er “minister out of reach”, som er glad for at besøge dyrehavsbakken, the expensive garden. Thornings bedre løsning kommer imorgen, selvom “folk fuldstændig glemmer, det´ Margrethe Vestager der bestemmer”. Og så Lisbet Dahls udgave af Merkel, med den firkantede jakke, pagehåret og en træt stivhed, der beder os synge med på EU hymnen, ellers “haben wir andere metoden”. DEN SIDSTE FINPUDSNING Efter revyen går Ernst målrettet ud bagved, hvor festlige kulørte lamper oplyser området med lille intim backstagebar. Der drøftes ord og timing, et par dansere sidder og taler om et trin der gik galt, og andre griner af dem, der lykkedes. Stemningen er løssluppen, men på en professionel måde. Når man arbejder med revy, er en faglig snak jo netop sjov. Til grin. Man skal kunne mærke, de kan li det. Og det kan de. Også ude bagved. Han skal nu tale med Lisbet. Alene. Minutiøst skal revyen gennemgås, der skal laves sidste finpusninger. Der er kun en enkelt forpremiere tilbage, før det er alvor. “Torben, Ernst, Ulf og jeg er et firkløver, der for det meste tager beslutninger sammen. Jeg er ret nem at have med at gøre, når jeg får min vilje”, siger Dahl med et kæmpe grin. Vi ved alle efterhånden, at man roligt kan give Lisbet Dahl ret, hun har revy inde under huden som kun få i Danmark. Nogle timer efter tager Ernst en sjælden overnatning i København. Morgenen efter skal han holde foredrag for folkeuniversitetet ... om revyhistorie. Så til Aalborg et smut, inden han sætter kursen mod premieren på Bakken. Nu kører det - og dagen efter premieren trykkes der både 5 og 6 stjerner i aviserne. Kort efter præsenteres næste års hold for pressen, 2013 er under forberedelse og billetter sat til salg. Og Ernst Trillingsgaard glæder sig allerede. Sammen med os andre. [ ]

Du glemmer aldrig det æbletræ dit barns første gynge hang i, eller den sten du snublede over første gang du besøgte huset. Du kender dets lyd, du ved, hvordan lyset falder ind over det lille mærke i gulvet, der vidner om en helt særlig sjov aften og hvordan det føles at kysse nogen farvel i døren – og byde dem velkommen hjem senere. Du ved, at man kan høre en teenager kalde selvom man befinder sig i baghaven og at stikkontakten i mellemgangen sidder lidt lavere end man forventer. Du kan finde vej i mørke. Du føler dig hjemme. For det er du. Alle leder vi efter det perfekte hus. Det sted der kan være udgangspunkt for vores historie. Der hvor græsplænen for altid vil bære præg af levet liv og du og din families historie er printet ind i stenene. På trods af dragende horisonter og naboens lidt grønnere græs, vil ethvert menneske trives når det slår rod. Det er dig og dine der bestemmer hvor skabet skal stå. Alle finder hjem…

VI HAR FUNDET VORES HJEM, OG ÅBNER DEN 1. SEPTEMBER

Aalborg Mægleren A/S  Kong Christians Alle 43, st.  9000 Aalborg  Telefon: 9818 8800  Fax: 9818 8810  www.ambolig.dk

Vi er din nye

lOkAlE MæGlER

i Aalborg kommune Vi er ansporet af Aalborg i alt hvad vi gør og siger. Vi er stolte af byen og af, at være en del af den - og har taget byen ind i vores navn.

Vi kender området ud og ind. Derfor har vi også begrænset os til Aalborg kommune, da vi ikke vil gå på kompromis med det lokalkendskab, der er forudsætningen for et frugtbart samarbejde og salgsarbejde. Vi tror på, at faglighed, vilje og flid er vejen til salg af din bolig. Vi tror på tillid, ærlighed og tryghed - og så vil vi gøre tingene anderledes. Væk er typiske mæglertekster med “et stenkast fra havet” eller “have med muligheder for at sætte eget præg”. Hos os bruger vi forfattere, der lyrisk beskriver dit nye hjem.

I en tid, hvor mere og mere automatiseres, outsources, overses og it-baseres, arbejder vi for en tilbagevenden til klassisk ejendomshandel og ejendomsmægling, med fokus på gode gammeldags dyder, godt købmandsskab - og en ekstrem grad af personlig service. Det vil du tydeligt mærke, når du vælger Aalborg Mægleren. Vi er den personlige, tilstedeværende mægler, der faktisk gerne vil tale med dig. Vi betragter det som et privilegium at betjene dig - det er det, som vi er her for - og boligsalg er ikke noget, du skal nøjes med at selvbetjene dig til!

[MIKA & ME]

& me

MIKA

Tekst Camille Kaasby-Wang Foto Simon Wedege Layout Claus Frandsen

NØRREGADE 18 9000 AALBORG TLF.: 98 77 07 09 WWW.FILUCAV.DK 23

[MIKA & ME]

Året er 2007 – nærmere bestemt onsdag d. 4 juli. Jeg står foran Nibe festivals store scene. Mine sorte Hunter gummistøvler forsvinder mere og mere ned i mudderet, og mine pvc-leggings kan ikke længere afvise regnen. På scenen står ikke festivalens hovednavn. Et hovednavn jeg ellers havde glædet mig sindssygt til. Mika er blevet syg nogle få dage forinden, og svenske The Ark er i stedet sprunget til som afløsere. De gør det godt (skæbnen ville, at jeg faktisk endte med at opkalde min blog efter en af de karismatiske svenskeres sange), men der er alligevel en uforløst følelse i kroppen, da jeg går hjem. Året er 2010. Mika skal spille på Skive festival d. 4. juni, og jeg har selvfølgelig købt billet. Nu skal det være! Da han først skal på kl. 21, tager jeg mig god tid hjemme med at forberede og glæde mig. Kl. 16.15 opdager jeg tilfældigt, at der kort tid forinden er tikket en mail ind om, at Mika er flyttet frem til kl. 17 pga. logistiske årsager. Vi gør hvad vi kan, men på mange måder er det en dødsdømt mission. Jeg når lige frem til at Sanne Salomonsen går på scenen. Ikke heeeelt det samme. Året er 2012. En dag i maj opdager jeg, at Mika skal spille på Nibe festival. Skal 3. gang virkelig være lykkens gang? I kan vel derfor forstå, at det er med en smule sommerfugle i maven, at jeg onsdag d. 4 juli drager mod Nibe. Både fordi jeg har fået at vide, at jeg har fået lov til at interviewe Mika, og også fordi at vi jo ikke ligefrem har den bedste forhistorie sammen –især med datoer, der begynder med 4. Mon det hele går? Jeg får at vide, at mit interview bliver efter koncerten, hvilket passer mig perfekt. Så har jeg mulighed for at få et reelt indtryk af ham inden. Koncerten er virkelig god. Jeg har jo gjort mit forarbejde grundigt, så jeg er helt med på de nye numre, og selvfølgelig også de gamle. Så meget karisma og udstråling. Selv min kæreste må indrømme, at han bare har det der udefinerbare, som kun de allerbedste kunstnere besidder. Ja, hvis ikke ordet var blevet misbrugt for meget i bedste sendetid, ville man måske kalde det x-faktor. I ordets oprindelige betydning. Havde han fået lov til at optræde en sen aftentime på en overdækket scene, så kunne man måske endda gå så vidt som til at tale om magi. Det må jeg have til gode en anden gang. Noget af det der overrasker mig mest, er hans relativt enkle sceneshow. Væk er tidligere tiders kraftige farver, konfetti og rekvisitter. Tilbage står et sort flygel, en mand klædt enkelt, i monokromt, med en bowlerhat ned over det nyligt kortklippede hår, og selvfølgelig et backingband til at hjælpe med at skabe de mange lag i hans musik. Festen er der stadig, både gennem musikken og med Mika som entertainer. Tilbage står et mere enkelt, og måske ærligt, udtryk. Efter koncerten bliver jeg vist hen til hans vogn. En høj mand (191 cm) i navy vindjakke går mig i møde, og jeg bliver mødt af et venligt smil. Det tager mig lige nogle sekunder at indse, at det rent faktisk ER Mika, der står foran mig. Han virker meget genert, men på en virkelig charmerende måde. Han kaster blikket ned på jorden, og smiler skævt –noget han fortsætter med at gøre hele interviewet igennem. Den store entertainer er helt tydeligt blevet på scenen. Vi sætter os ned, og halvnervøst kaster jeg mit første spørgsmål afsted: »Hvordan kan det være der har været så stille omkring dig den seneste tid? Fordi jeg har skullet finde en grund til at lave et album. Der har været meget pres, især fra mit pladeselskab, der har villet sætte mig sammen med forskellige superproducere og sangskrivere –hvilket føles helt bizart, da jeg ikke kan og vil synge andres sange. Jeg laver alt mit eget materiale, og jeg laver altså mærkeligt popmusik. Jeg laver ikke normalt pop, men alternativt pop. Jeg ved

[MIKA & ME]

godt det er to modsætninger, men der skal være et koncept, en grund. Og ja, det tog lidt tid denne gang. Min første plade handlede om mine venner, og jeg skrev den med musikere jeg holder meget af. Den anden plade skrev jeg alene foran mit piano, og producerede den sammen med én anden, og det var det. Så tog jeg på tour i 2 år, og i 1½ år skrev jeg ikke en eneste sang. Så skete der noget frygteligt i min familie, som fik mig til at indse, at alle kan dø i løbet af 2 sekunder. Og bizart nok, på samme tid blev jeg forelsket. Og de to begivenheder faldt sammen, jeg pakkede mine tasker for et års tid siden, tog til Montreal, fandt Nick Littlemore (fra australske ”Empire of the Sun”) som jeg virkelig godt kan lide. Vi lavede sangen ”Origin of Love”, hvilket også er titlen på mit kommende album, og jeg tog ikke hjem de næste 6 måneder. Jeg tænkte, ”Fuck det, jeg er sangskriver igen!”. Og jeg fandt ”The Origin of Love” –kærlighedens oprindelse, og det var ikke Nick Littlemore, ha ha! »Hvis din første plade handlede om at være barn… Ja, altså den var ikke så meget om selve det at være barn, jeg vil nok mere sige den handler om skoletiden –faktisk er en del af den skrevet, da jeg gik i skole. » Og den anden var nærmest del 2 af den første plade, som en slags teenagetid…?

Ja, præcis. Selv coveret var en blå version af det samme motiv. Men denne plade er noget helt andet. Nogle gange har man brug for at gøre noget helt andet. Som at tage en vase, og smadre den på gulvet. » Men er du så vokset op på denne plade? Nej, jeg er nærmere vokset ned, ha ha. Nej, jeg ved ikke om jeg ligefrem er vokset op. » Men du virker også mere seriøs og voksen i din nuværende styling på scenen? Mange af farverne er væk? Men musikken har stadig masser af farve jo. Farve findes jo i mange udgaver. » Så du er ikke blevet mere voksen, det er bare en ny side vi ikke har set af dig tidligere? Hmm, jamen egentlig føler jeg mig ikke hverken ung eller gammel. Ligesom nogle dage kan jeg lide mig selv, og andre dage kan jeg ikke. » Du har lidt en delt personlighed? Ja, det har jeg på mange måder –og det tror jeg de fleste har. Vi har alle en form for ustabilitet i os, nogle gange elsker vi os selv, og andre gange hader vi os selv, og derfor tror jeg, vi er så desperate for at lave noget, vi kan lide. » Har du nogensinde følt, at du ikke passede ind? Ja, jeg føler stadig ikke jeg passer ind. Prøv bare at se her omkring (peger rundt i backstage, bl.a. ”The Blue Van” er lige gået forbi). De har alle sammen seje tatoveringer og stramme jeans.

» Men de ligner jo alle sammen hinanden? Nej, de ser fantastiske ud. » Men du kan jo se flere kilometer væk, at dér går en musiker. Du har jo noget helt unikt som de ikke har. Det er virkelig sødt sagt, men jeg har bare aldrig følt jeg passede ind. » Fair nok, det kan jeg egentlig godt se. Men du har jo så virkelig vendt det til din fordel. Ja, og jeg har det rigtig godt med det nu. Men det har taget noget tid at nå hertil. Først var jeg nødt til at indse, at jeg egentlig ikke behøvede at passe ind. » Og du har ikke fået hjælp af stylister og diverse mediefolk til at skabe dit look? Nej nej, slet ikke. Jeg arbejder med nogle designere engang imellem, men oftest er det mig, der fortæller dem hvad jeg vil have. Jeg arbejder også rigtig meget sammen med mine søstre, de hjælper med at udvælge tøj, lave videoer, og en af dem laver f.eks. mit artwork. » I virker til at være en tæt familie? Vi er tætte, men vi er ikke totalt kernefamilie. Vi skændes en del, og det er meget sundt. Det gør, at vi rent faktisk kan have et ærligt forhold til hinanden. » Medierne elsker at sætte et mærke på folk, men du er jo svær at sætte et mærke på. F.eks. hvor du kommer fra (Mika er født i Libanon, og har boet i Frankrig, men bor nu i London), og din seksuelle orientering (Mika har efter

[MIKA & ME]

interviewet meldt ud, at han er homoseksuel). Hvorfor er du mon så svær at kategorisere? Ha ha, jamen jeg er vel et produkt af den globaliserede verden, af immigration. Jeg symboliserer ikke en nation eller en mentalitet. Jeg er et produkt af friheden. Min generation har ikke brug for nogen til at fortælle os, at vi kan lave en musikvideo. Vi har ikke brug for et budget. Vi snupper bare et Canon, og laver en fucking video. Vi har ikke brug for et pladeselskab der siger, at vi kan lave en plade. Vi laver den bare på vores computer. Vi har ikke brug for nogen til at fortælle os hvem vi må, og ikke må, have sex med. Noget af det vi kæmper mest for, er rettigheden til at vælge –lige meget om man er hetero- eller homoseksuel, det betyder egentlig ingenting. Vi vil bare gerne selv bestemme. Vi er en mere handlekraftig, fri generation end den der var, før os. Og vi er nok ret svære at sætte et bestemt mærke på. I mine sange taler jeg ofte om homoseksualitet, og hver gang er det for at give styrke og større tolerance. Og når du netop ser på sange som de nye ”The Origin of Love” og ”Make you Happy” er det vigtigste budskab frihed. Frihed til selv at vælge. » Mika. Vi er nødt til at tale om Nibe festival 2007. Du aflyste?

Ja, det var frygteligt. Jeg havde fået fåresyge, og jeg mistede faktisk 60% af hørelsen på det ene øre. Lægerne vidste ikke om den kom igen, eller om jeg ville miste yderligere. Hver gang jeg spillede eller lyttede til musik, hørte jeg kun støj i ørerne, så jeg var nødt til at tage den med ro. » Det lyder frygteligt, især for en musiker. Men ok, vi fik The Ark i stedet. The Ark? Dem kender jeg ikke. » Det er et svensk band. Ok, nu skal du høre. Jeg har en modeblog. Faktisk en af de største i Danmark, og jeg endte med at opkalde den efter et af deres numre. Ha ha, er det rigtigt? Hvad hedder den? » ”Clamour for Glamour” Sejt. Det er et cool navn. Det kan jeg godt lide! » Ahem… tak. Det er blevet tid til at takke af. Igen er Mika høfligheden selv, og jeg ender med at love ham, at tweete min blogs url til ham. Ikke fordi jeg tror han nogensinde vil ind at kigge, men tror det ligger til hans person at spørge, da han bare er så imødekommende. Jeg går derfra med et klart billede af, hvem Mika egentlig er. Og er overasket over, hvor meget jeg egentlig kan relatere til ham.

Under interviewet falder snakken bl.a. også på Wayne Coyne, den meget karismatiske forsanger fra amerikanske ”The Flaming Lips”, som Mika er helt vild med. De er bl.a. kendte for deres vilde sceneshows med konfetti, ild og udklædte dansere –ikke ulig dem Mika tidligere leverede. Personligt er jeg så stor fan, at jeg har fået Wayne Coyne til at skrive titlen på mit yndlingsnummer med dem, på min arm, så jeg kunne få det tatoveret, og have den med for altid. Vi bliver enige om, at vi burde være Coynes uægte børn, og Mika falder et kort øjeblik ud af rollen som popstjerne, og griner sig igennem vores tankespind.Udover vores førnævnte Wayne Coyne fascination, og at vi er jævnaldrende, så forstår jeg så udemærket, hvordan han uden problemer kan stå og optræde for tusindvis af mennesker, men bliver vildt genert når han ikke er på scenen, og tilmed skal tale om sig selv. Folk forstår også sjældent, hvordan man kan være ret genert og samtidig drive en blog, hvor man dagligt viser billeder af sig selv. Men det kan man. For jeg er ud af en generation, der selv vil bestemme, og vi går efter at lave noget vi kan lide. Og så kan jeg konstatere, at 3. gang ER lykkens gang. [ ]

TROLDHEKSEN

Lækkert, smart og sejt tøj - til den enkelte kvinde! Nör McVerdi Henriette Steffensen Blus´Bar Ralston Black Label Design House Stockholm

Tøj Accessories Brugskunst Interiør

Rantzausgade 1B · 9000 Aalborg - lige ved cafeministeriet Tlf.: 25 77 44 91 · 98 82 11 33 www.troldheks.dk

BESØG VORES NYE RESTAURANT STRANDVEJEN 11 - AALBORG

Book bord på sushisushi.dk eller 98 10 98 41

PRØV DEN LÆKRE JAPANSKE BRUNCH Man-lør fra 1130 – 1530 129,-

∙ Lynstegt laks m.peber og tangsalat ∙ Nobashi rejer m. soja-lime dip ∙ Tofu-salat m. krebsehaler, avocado, salat og ingefær-vinaigrette ∙ Rispapir ruller m. ebi rejer, avocado, mango, agurk og unagi ∙ Ananas og kiwi m. togarashi chili ∙ Maki m. laks, avocado, agurk, japansk omelet, chilimayo og tobikko ∙ Maki m. ristet kylling, cremecheese, springløg og rød peber

Take-away henter du som altid Ved Stranden 11 - Aalborg 98 10 98 40 27

[MARTIN BRYGMANN]

NÆSTE FORÅR HAR AALBORG TEATER DANMARKSPREMIERE PÅ OPSÆTNINGEN AF MUSICALEN ’EN KORT EN LANG’. Tekst Pia Møller Søe Foto Simon Wedege Layout Claus Frandsen

TEATERDIREKTØR MORTEN KIRKSKOV ER KUNSTNERISK LEDER, NICLAS BENDIXEN INSTRUERER, CARSTEN SVENDSEN, MADS RØMER, NIKOLAJ BJØRN-ANDERSEN OG AMALIE DOLLERUP SPILLER NOGLE AF HOVEDROLLERNE - OG MARTIN BRYGMANN - HAN ER BARE KOMPONISTEN… 28

[MARTIN BRYGMANN]

jeg er bare

komponisten Martin Brygmann, der i 2002 skrev titelsangen til filmen ’En kort en lang’, er komponisten bag de numre der skal skrives til opsætningen af stykket på Aalborg Teater. Derfor var han forleden i Aalborg for, sammen med stykkets instruktør Niclas Bendixen og kunstnerisk leder, Morten Kirkskov, at idéudvikle på numrene, møde ensemblet fra teateret og overvære opsætningen og – ikke mindst – det musikalske arrangement, på teaterkoncerten ’Jeg er jo lige her’.

hele Danmark, sammen med kollegerne i Det Brune Punktum. Siden har han kunnet opleves både som entertainer, komponist og skuespiller i den mere alvorlige genre, blandt andet i TV2’s julekalender Jesus og Josefine. Martin Brygmanns funky-folkelige tekstunivers formår på en eller anden måde at gøre hverdagens absurde, banale og med jævne mellemrum helt utænkelige hændelser til det refræn, vi alle sammen synes giver bedst mening. Han kan sætte ord på alt det, man snubler over undervejs

Martin Brygmann, der sidste efterår kunne opleves i Aalborg Kongres og Kultur Center med sit one-man show ’De fleste ulykker sker med lemmet’ har på en eller anden måde en forkærlighed for det klædeligt absurde. Han kan, som få andre, sætte ord på livets ulidelige lethed, så rytmisk musik, kroppens drifter og enderim går op i en langt højere enhed, der lyder af præcis det, det er; Musik, når det er sjovest. Martin Brygmann er – nærmest – uddannet VVS’er, men allermest er han musiker, skuespiller og tekstforfatter. Han blev landskendt i 1997, da han sammen med Peter Frödin, Hella Joof og Paprika Steen skabte TV-satireserien Lex og Klatten og efterfølgende var han – bogstaveligt talt – til grin i

DER GÅR CAROLINE Da Hella Joof i 2002 debuterede som spillefilmsinstruktør med ’En kort en lang’, ringede hun – måske af samme grund - til Martin for at få ham til at skrive titelsangen. Hun vidste endnu ikke hvad filmen skulle hedde, men hun vidste, at filmen skulle være historien om Jacob og Jørgen, der elsker hinanden på en måde, så det giver god mening, at de skal giftes. Og at hele familien, inklusiv Jørgens bror Tom og hans kone Caroline, er vidner til kær

G O E Y MED N ITS H E L M GA N I T R A M F A N N A M BRYG

En kort Danmarkspremiere 24.04.>15.06.2013 Køb billet nu på aalborgteater.dk Jørgen elsker Jacob, som bliver forelsket i Caroline, som er sammen med Tom, som er bror til Jørgen. Men hvem elsker Jacob egentlig? Jørgen eller Caroline? Og finder han nogensinde ud af at følge sit hjerte? Hvem får hinanden i enden? I Hella Joofs og Klaus Bondams komedie jagter alle det samme: Den store kærlighed, der trodser alt. Aalborg Teater er først i Danmark med denne komedie, der nu serveres som musical – både med kendte hits som “Vent på mig” og nyskreven musik af Martin Brygmann. 30

en lang Af Hella Joof og Klaus Bondam Sangere og skuespillere: Carsten Svendsen Mads Rømer Brolin-Tani Laura Kold Nikolaj Bjørn-Andersen Amalie Dollerup Merete Mærkedahl Lise Baastrup Jakob Højlev Jørgensen Marianne Høgsbro Henrik Weel Mikkel Kaastrup-Mathew Allan Helge Jensen m.fl. samt et særlig udvalgt 7-mands orkester og med 6 nye numre af Martin Brygmann 31

JERNBANEGADE 11 9000 AALBORG BILLETSALG 9631 6020 AALBORGTEATER.DK facebook.com/aalborgteater

[MARTIN BRYGMANN]

ligheden. Til gængæld var det aldrig meningen, at nogen skulle være vidne til det forbudte kys mellem Jacob og Caroline. Og det var slet ikke meningen, at Caroline skulle blive gravid. Med Jacobs barn. Men det bliver hun. Og så må Jacob vælge, for det er sjældent, at man kan få det hele. Det lyder – måske – komisk, og det er det også, men vildfaren kærlighed gør først og sidst ondt, og det kan umuligt være en lykkelig brud der vandrer alene i vejkanten, til tonerne af en melodi der rummer både forladthed, håb og solopgang. Der går Caroline… ”Det skulle være Carolines sang. Den skulle bruges på et tidspunkt i filmen hvor Caroline går alene ned af gaden i sin brudekjole, og den skulle rumme den historie”, fortæller Martin Brygmann. ”Da Hella efter et par dage ringede og sagde, at filmen skulle hedde ’En kort en lang’, satte jeg mig ned i min sofa med min guitar og skrev melodien og omkvædet – sådan ret resolut. Versene, og altså historien i sangen, skrev Hella og jeg sammen efterfølgende.” Martin Brygmann, der selv medvirker i filmudgaven af ’En kort en lang´ skal videre i sommerhus, når han har været i teateret for at se hvad kapelmester Søren Hansen har udrettet med Anne Linnets smukke sange i ’Jeg er jo lige her’. Det at overvære teaterkoncerten, der har samme kapelmester som ’En kort en lang’, giver Martin Brygmann en fornemmelse af hvordan man på Aalborg Teater arbejder med musik. I sommerhuset skal han, på en uge, skrive de otte sange Niclas Bendixen indtil videre har bestilt til Aalborg Teater.

’En kort en lang’ var en kæmpesucces da den i sin tid havde premiere. Den har været vist utallige gange på tv siden, og Brygmanns titelsang storhittede. Det samme gjorde sig gældende for nummeret ’Vent på mig’, der runder filmen af, og ligeledes er hans værk. At nye hits er under opsejling, og måske i dette øjeblik bliver til i et dansk sommerhus, er derfor ikke helt utænkeligt.

”Det kan jeg godt. Jeg tager antallet af dage og dividerer ud på sange, og så har jeg den tid jeg må bruge på hver enkelt sang,” fortæller Martin Brygmann. ”Ellers sidder man der og skamridder ét nummer i fire dage. På den måde er det også et disciplinært dogme for mig – at det skal gøres inden for en tidsramme, og det virker for mig. Hvis jeg får alverdens tid kan jeg sagtens sidde og fedte med et nummer i en uge, og så er det klædeligt engang imellem at give sig selv pisken og sige: 24 timer, kammerat!”

” Man kan altså aldrig rigtigt vide om man har skrevet et hit. Jeg har skrevet sange, som jeg var sikker på ville blive et hit – men aldrig blev det. Og omvendt,” siger Martin Brygmann. Det handler altså ikke kun om sangen, men også om omstændighederne omkring nummeret. Hvem spiller det først, bliver det spillet nok i radioen og hører folk det så tilpas mange gange, at de kommer til at forstå det. ’Vent på mig’ sagde Lars Daneskov på P3 var for kompliceret. Den var for underlig akkordmæssigt og taktmæssigt og havde nogle uforståelige vers, sagde han. Men, så skete der det, at de lige pludselig spillede den så mange gange, at den bed sig fast hos folk,” fortæller Brygmann. Totalt uforudsigeligt, og sådan hænger det i virkeligheden ofte sammen.”

JACOB ER LIGE BLEVET FORLADT Instruktør Niclas Bendixen og Morten Kirkskov har løbende sendt Brygmann sms’er med idéer og referencer. ”Når Jacob lige er blevet forladt, skal han – sammen med alle vennerne – synge en sang a la Kenny Loggins ’Footloose’”, skrev Bendixen.

Når ’En kort en lang’ har premiere til april er Martin Brygmann i gang med nye projekter, men han håber alligevel, at han kan deltage i premieren på Aalborg Teater. ”Altså jeg har det jo egentligt sådan, at teater det er ikke noget man går i, det er noget man laver, men jeg håber da meget, at jeg kan komme op og se stykket. Jeg skal da se hvad det er blevet til,” siger Martin Brygmann.

”Så tænker jeg; Pretenders ’Don’t get me wrong’ og ’Walking on sunshine’, siger Brygmann. Noget musik med det beat. Sådan et nummer der kan mærkes i hele salen. Sms’en fra Bendixen er mit oplæg og egentlig kan det være nok til at sætte nummeret i gang. Efterfølgende sparrer og videreudvikler vi selvfølgelig på det sammen, men udgangspunktet er skabt på den sms,” siger Martin Brygmann.

Både Hella Joof og Niclas Bendixen skal være med til at skrive teksterne til de sange Martin Brygmann komponerer. Herefter er resten op til Søren Hansen og Niclas Bendixen, selvom Martin Brygmann forventer, at der vil være ændringer og rettelser helt op til premieren. Og det er han klar til.

Martin Brygmann skal udelukkende komponere numrene. Arrangementet står Søren Hansen, der er kapelmester på Aalborg Teater, for. Det betyder, at når Martin har skabt melodierne, og sammen med Niclas Bendixen har skrevet teksterne, så er det Søren Hansen der tager over, og arrangerer musikken til forestillingen.

”Jeg er blevet så privilegeret, at når jeg siger ja til et projekt, så siger jeg nej til et andet, og derfor gider jeg heller ikke gøre andet end det bedste jeg kan og engagere mig. Jeg er klar på rettelser helt ind til en time før premieren, men derudover kommer jeg ikke til at arbejde med projektet. Når sangene er afleveret har jeg sådan set ikke mere med stykket at gøre, så er resten op til Niclas og Søren. Jeg er jo bare komponisten…” [ ]

” Det er da spændende at overdrage det til andre. Det kan jeg faktisk godt li’, selvom jeg overhovedet ikke kan li’ det,” konstaterer Martin Brygmann kryptisk. ”Det er jo det ultimative kontroltab, men jeg har heldigvis hørt, at han skulle være vildt go’ ham Søren der. Niclas er helt på toppen over ham, og Morten siger, at han er pissedygtig,” fortæller Martin Brygmann.

[et cetera] følger tilblivelsen af ’En kort en lang’ på Aalborg Teater. I næste nummer kan du læse et portræt af instruktør Niclas Bendixen.

[MARTIN BRYGMANN]

srpg.dk

Velkommen til en ny

sæson

35 Læs mere og køb billet på teaternordkraft.dk

[KULTURFORMIDLEREN]

ULTUR

FORMIDLEREN

En sommeraften i slutningen af maj, havde Aalborg Teaters alternative scene Transformator, i forbindelse med uddelingen af den årlige Transformatorpris på 15.000 kr., valgt husbåden, Den Fede Ælling, som scene.

Og hvor vil jeg hen med det? Jo, når jeg besøger Transformator, så evner stedet at formidle den stemning, at lige nu er det her det sker. At lige nu får du ikke en bedre oplevelse andre steder i verden. Skyldes det, at de optrædende er skuespillere? At de i virkeligheden ikke mener det? Jeg tror det nu ikke. Men hvis det er, så lykkedes det alligevel at formidle den positive stemning til alle os publikummer.

Hele bådens tagterrasse var fyldt, flere måtte gå forgæves. Og mens vi vuggede blidt i takt med fjorden, nød solnedgangen, den billige fadøl og den afslappede stemning mellem skuespillere og publikum, blev Bjarke Kirk udnævnt som dette års vinder. Bjarke var naturligvis begejstret, og stillede det retoriske spørgsmål: ” Ligger Transformator i København, i Århus, i New York, i Berlin, i Tokyo, i Nuuk? Nej. For det ligger i Aalborg!”.

Aalborg er ikke jordens centrum, men hvis du og jeg vælger, at den kultur vi skal se skal være en god oplevelse, så er jeg sikker på, at chancen for at den bliver det er større! Og glæden vil helt sikkert smitte af på musikerne, skuespillerne, ja alle de som engagerer sig i kulturen i vores by. Det er en lille ting, en justering af vores indstilling, men det vil garanteret gøre en stor forskel.

Ja, Transformator og også Studenterhuset, Huset, Skråen, Teater Nordkraft, og alle de andre kultursteder, ligger kun i Aalborg! Ingen andre steder på jorden.

Vi ses ude i kulturen!

[KONKURRENCE]

VIND MED a a lb o r g

[et cetera] giver dig nu mulighed for at vinde to enestående oplevelser i samarbejde med Aalborg Kongres & Kultur Center. Det eneste du skal gøre er at besøge facebook.com/byens.magasin og trykke “synes godt om”. På vores facebook-side kan du altid vinde store præmier - og følge med i byens puls.

Du kan lige nu vinde: 2 billetter til herlige folkekære LINIE 3, der spiller i Aalborg Kongres & Kultur Center den 10. oktober

2 billetter til den berømte ballet Eifmann, der opfører Onegin i Aalborg Kongres & Kultur Center den 1. oktober

P.S. Er du er en af dem, der slet ikke vil røre facebook med en ildtang, kan du selvfølgelig stadig deltage! Gå ind på vores hjemmeside www.1cetera.dk og tilmeld dig vores nyhedsbrev, så er du med i konkurrencen på lige fod :-)

[KULTURFORMIDLEREN]

Interview

På en af de mange gråvejrs dage i juni mødtes jeg med musikeren og sangskriveren Bjarke Kirk. Udgangspunktet for interviewet var, at Bjarke netop havde modtaget Transformatorprisen, som er den pris Aalborg Teaters eksperimenterende scene, Transformator, hvert år uddeler til en kunstner eller kultursjæl. Det blev til en samtale om, hvad der driver ham, hvordan Aalborg opleves som tilflytter, og hvilken betydning et sted som Transformator har.

toriet, og han sagde, at i 70erne i Jomfru Ane Gade var der original musik, altså ikke kopi bands, på alle stederne. Og musikerne fik fast løn. Det var en anden kultur, hvor folk kom der for at høre musik. Problemet i dag er, at stort set alle steder er ens, og man hører det samme musik alle steder. Der mangler mangfoldighed! Jeg kunne godt ønske mig at den almene aalborgenser var lidt mere åben. Turde være sig selv noget mere og ikke lægge så meget under for idealer. Som for eksempel, at når du går i Gaden, skal du være på en bestemt måde, blondine eller fuldstændig solariebrun og pumpet. I virkeligheden ville jeg ønske, at folk ikke var så bange for, hvad alle mulige andre tror om en. Det er min drøm for Aalborg, ja hele Danmark!

LYSTEN OG INSPIRATIONEN Jeg tror, at hvis man skal skrive musik, så skal der ikke være noget man hellere vil, for ellers er det simpelthen for usikkert. Som musiker har du ikke nogen fast månedsløn. Sådan har jeg det! Jeg kunne ikke forstille mig at lave noget andet. Jeg prøver at blive inspireret, hvor jeg nu er. Sangen ”Elevatorfører” som blandt andet blev vist i Tv2 Nord, blev til fordi, jeg tog i elevatoren i Aalborgtårnet. Jeg blev inspireret af de historier, han fortalte på turen, og jeg digtede så efterfølgende videre på historien – så den blev lidt bedre end i virkeligheden. Men historien er interessant, fordi han har simpelt erhverv, men alligevel er livsklog – han havde noget at byde på. Men også symbolet i det, som måske er lidt banalt, at hans liv går op og ned ligesom vores liv går psykisk op og ned. Nummeret ”Æblet falder ikke langt fra stammen” tager udgangspunkt i mig selv. Den beskriver mit forhold til min far, men også noget generelt om Nordjylland, hvor vi er ikke er så gode til at rose hinanden. Mange er kommet til mig og har sagt ”sådan har jeg det også”. Det er jo interessant, at man kan beskrive noget i selv som andre kan relatere sig til. Og efter jeg spillede sangen for min far, er han og jeg blevet bedre til at rose hinanden.

TRANSFORMATOR Jeg lærte selv Transformator at kende gennem Klub Kost. Det foregår på den måde, at hver den første tirsdag i måneden kommer der nogle fra Konservatoriet og holder koncert på Transformator. Konservatoriet har datoerne, og så kan vi, på Konservatoriet, tilmelde os. Jeg er glad for Transformator, fordi man her ikke behøver at holde på formerne. Her er der plads til at dumme sig. Plads til at lave det, som ikke nødvendigvis skal spilles på DRs P3 og P4. Vi havde en koncert, hvor en lavede et maleri, mens der blev spillet musik til. En anden gang blev der skrevet replikker på scenen – og lige bagefter var der andre der spillede stykket. Og når man gør sådan noget, er der ingen som forventer at det bliver perfekt. Det er for eksperiments skyld. Det er det, der er så fedt ved Transformator. At det er mangfoldigt. Der er improteater, der er poetry slam, der er iPod batlle. Alle de ting Transformator afholder gør, at byen har et kreativt miljø.

AALBORG Jeg er født i Thy, da jeg var 12 flyttede jeg med min familie til Holstebro, og for tre år siden kom jeg til Aalborg. Der er mange folk, der siger at der ikke sker noget i Aalborg. Men hvis man er villig til at opsøge det, sker der noget. Det positive i Aalborg, hvis jeg skal tage udgangspunkt i Musikkonservatoriet, hvor jeg studerer, er at ved at det er småt, så kender man folk, og man respekterer hinanden for hvad hinanden er. Aalborg er en dejlig by, men nogle gange lige lille nok. Jeg har en ven, som beskriver Aalborg som verdens største landsby. Og så – nu bliver jeg lidt kritisk – Jomfru Ane Gade, og hele det der system. Gaden er Sunny Beach i Nordjylland, og hvis du spørger folk udefra ”Hvad kender du til Aalborg?” er svaret druk og Jomfru Ane Gade.

FREMTIDEN Planen de næste par år er, at jeg vil fortsætte på Konservatoriet, det er jeg rigtig glad for. Vi har noget der hedder fordybelsesemne, hvor vi kan bruge nogle timer på sangskrivning med Steffen Brandt, fra TV-2. Jeg har mødtes med ham før og skal have noget mere feedback på mine sange. Og så vil jeg skrive en masse sange. Jeg har allerede 15 gode sange, og vil skrive i hvert fald 15 flere i løbet af det næste år. Om et års tid vil jeg vælge de 11 bedste sange ud af dem. Jeg vil så lave min debutplade med band. Men sangene skal være så gode, at de kan holde alene med en akustisk guitar.

EN DRØM FOR AALBORG Det er totalt urealistisk, men jeg snakkede med en af lærerne på Konserva-

Lyt til Bjarke www.myspace.com/bjarkekirk

[KULTURFORMIDLEREN]

KONCERT-ANBEFALINGER

20. september, Huset My Bubba And Mi + CS Nielsen

Så er det allerede tid til at bevæge sig indenfor, når musikken skal nydes. Der er flere spændende koncerter den næste måneds tid. Det her er blot mine anbefalinger. Hvad jeg vælger at prioritere. Der sker meget mere i din by, så tjek spillestedernes hjemmesider.

Klub Husfred, har inviteret et par sukkersøde damer, som spiller Mississippi blues og 50’er folk med et umiskendeligt nordisk touch. Bubba håndterer guitar og banjo, mens My spiller på sin utrolig gamle bordharpe. Og så synger de. Sødt og enkelt med stemmer, der smyger sig om hinanden og stryger dig over håret, mens du mindes din bedstemors parfume, pæretærte og sommerdrik. - Det er i hvert fald hvad Klub Husfred lover.

7. september, Studenterhuset The New Spring + Rosenkranz & Gyldenstjerne

Way Up North Festival Studenterhuset Oh No Ono, Figurines, The Blue Van og mange andre har alle trådt deres barnesko på Way Up North. Festivalen der kun er for nordjyske bands og solister, som spiller originalmusik. Det er årets mulighed for at se, hvordan det står til med talentmassen i Nordjylland. Med andre ord, en begivenhed du ikke må misse! Og Studenterhuset plejer at tage flere sale i brug, så man kan vælge imellem de mange forskellige koncerter.

Jeg så Bastian Kallesøe, med hans soloprojekt, The New Spring, for to år siden til Spot Festival. Han stod alene på scenen, men med sit fine guitarspil og sin følsomme stemme betog han alle i salen. Det var min største musikoplevelse på festivalen det år. Koncerten i Studenterhuset vil være en siddekoncert, hvor hele hans nye anmelderroste album ”Secret Amour” fremføres.

27. september, Studenterhuset - CODY Det seks mand og en kvinde høje orkester, CODY, er i gang med at færdiggøre deres kommende album, som bærer titlen “Fractures”. Anmeldere kalder deres musik for Nordicana. Musikgenren Americana, tilsat nordisk melankoli og tungsind. På scenen er de dog kendt for spilleglæde og stort nærvær. Hvilket sikkert skyldes, at de har turneret meget rundt i ind- og udland. Jeg glæder mig meget til koncerten.

14.-15. september, Huset Robin Williamson Her er der virkelig mulighed for at genopleve hippie historie! 68 årige Robin Williamson, der var medlem af The Incredible String Band og spillede episke steder som Woodstock og Isle Of Wight, besøger Huset. Hvis du ikke kender til musikken, så bliver de to aftener præget af myter og fortællinger. Folkemusik med stærke keltiske rødder og alt i alt en musikalsk rejse tilbage igennem tiden med ét af folkemusikkens helt store koryfæer.

[KULTURFORMIDLEREN]

CLOCKSTOPPER Indrømmet, at anmelde jazzplader er ikke min spidskompetence. Min jazzlytning foregår mest søndag morgen med en god kop kaffe sammen med Ella Fitzgerald & Louis. Eller til koncert, gerne med en fadøl i hånden, hvor man efter musikernes solopræstationer kan råbe ”Uh yeah!” Bassisten Kenneth Dahl Knudsens nye udgivelse, The Clockstopper, er af den mere krævende slags for et utrænet jazzøre. Kenneth har været i USA for at indspille pladen på det legendariske Skyline Studio i New York. Det er en flot produktion, og det er ikke svært at høre, at det er habilt jazzmusik af høj kvalitet. Der en del improvisation (selvfølgelig) men musikken forlader dog ikke helt jorden, for at lade mig sidde undrende tilbage. Det swinger! Det er næppe en plade, der vil værge nye jazz disciple, men det er nok heller ikke Kenneths vision. Ønsker du at se Kenneth live - hvilket helt sikkert er mere interessant end at læse denne anmeldelse - så er der rig mulighed. Prøv blandt andet Viva La Revolution, hvor der hver torsdag er jazz.

EPOCHALYPSE De herboende Oscillators har sammen med svenske Katzenwaffe udgivet en spændende EP. Fem numre med en spilletid på i alt 11 minutter.

Lyt til Kenneth kennethdahlknudsen.com

De fem numre fremstår som et samlet værk. EP’en starter og slutter ud med et klokkespil, som får en til at tænke på lyden fra spilledåsen i Sergio Leones Hævn for dollars. Men den melankolske ro afløses snart af en vrængende og støjende bas, der får højtalerne til at slå gnister. Hvis man holder af elektronisk musik er det ikke svært at finde forbillederne: Mr. Oizo og Justice – som Oscillators også har remixet. Det er en fed idé at gøre musikken mere episk end dansabel. Min anke er dog at ligesom forbillederne heller ikke er helt friske, så virker EPen en smule forældet.

EGHOLM FESTIVAL Den 3. og 4. august blev der på øen Egholm afholdt den første festival af samme navn. Musikere med rødder i Nordjylland spillede på to scener, en inde i skoven, og en anden ved stranden. Som publikum nød vi den fantastiske natur, musikken og den afslappede stemning. Det var en unik oplevelse, og vi håber at Egholm Festival genopstår til næste år.

Men døm selv! Du kan downloade EPen gratis på www.oscillators.dk

Sunshine Rengoring A/S

Sunshine Rengøring tilbyder nu flere Nordjyske virksomheder sin ekspertise indenfor rengøring. Vi er et dansk rengøringsfirma, der, med personale af anden ethnisk baggrund varetager den daglige rengøring for et udsnit af Nordjyllands erhvervs virksomheder og institutioner. Vi udfører rengøring med stolthed og vores personale nyder rent faktisk at “gøre rent”. Vores krav til etik og grundighed er i højsæde. Hvorfor vælge os? Vi har fokus på miljøet - er fleksible og leverer kvalitet. Når du anvender Sunshine Rengøring skåner du miljøet, og dine medarbejdere, for farlige kemikalier og usunde rengøringsmidler. Fleksibilitet og overblik Sunshine Rengøring er en mindre vækstvirksomhed med 10 ansatte som løser mange typer opgaver. Med 5 års erfaring, føler vi os godt rustet til såvel store som små opgaver. Kvalitet og kontrol Vi er nærværende og lægger stor vægt på en god dialog med kunden. Vores kvalitetskontrol foretages hver anden uge for at sikre, at vi lever op til vores ansvar.

Ring og bestil et gratis tilbud!

Vi er altid klar til at tilbyde din virksomhed vores service indenfor: • • • • • • • • • •

Daglig rengøring Periodisk rengøring Hovedrengøring Rengøring efter håndværkere Rengøring ved fraflytning Trappevask Vinduespolering Nikotinrengøring Rengøring af ovne m.m IT -rengøring

Se evt. vores referencer på www.sunshine-ren.dk

Sunshine Rengøring A/S • Hobrovej 92A • 9000 Aalborg • Telefon: 9815 9858 • www.sunshine-ren.dk

[VISIT - STEEN ROYBERG]

STEEN ROYBERG Hjemme hos

STEEN ROYBERG ER MEDEJER AF NYBOLIG ERHVERV, VICEBORGMESTER OG MEDLEM AF BYRÅDET FOR VENSTRE, I BESIDDELSE AF EN SJÆLDEN ENERGI, DREVET AF TRANGEN TIL AT NÅ RESULTATER, ET KENDT ANSIGT I AALBORG OG OVERRASKET OVER HVOR MEGET HAN I VIRKELIGHEDEN ER KOMMET TIL AT HOLDE AF AT DYRKE YOGA.

Tekst Pia Møller Søe Foto Simon Wedege Layout Claus Frandsen

Pas godt På dIN famIlIe

Få et gratis Familietjek

Få et gratis Familietjek du gør garanteret alt, hvad du kan, for at passe godt på din familie. sunde madpakker, aktiv fritid, cykelhjelme til store og små, vaccinationer og pensioner. men vidste du, at du med et gratis familietjek fra HjulmandKaptain også passer godt på din familie rent juridisk? store begivenheder i livet som at flytte sammen, købe hus, få børn, blive gift, leve papirløst, måske blive skilt eller at miste sin ægtefælle ved dødsfald har også store juridiske konsekvenser. Konsekvenser du bør kende og forholde dig til. læs mere om, hvad du kan få ud af et gratis familietjek på www.hjulmandkaptain.dk/privat/gratis-familietjek Pas godt på din familie med et gratis familietjek hos HjulmandKaptain – book en tid nu på 7015 1000.

HjulmandKaptain er blandt Jyllands største advokatfirmaer med 125 ansatte, heraf 48 jurister, som alle samarbejder indenfor en lang række juridiske specialistområder. Ring på tel. 7015 1000 eller læs mere om os på www.hjulmandkaptain.dk

[VISIT - STEEN ROYBERG]

Steen Royberg er 54 år gammel og har en fortid som Danmarks yngste restauratør. Som 20-årig læste han økonomi på Aalborg Universitet og arbejdede i restaurationsbranchen i Aalborg og Løkken. Som 24-årig køber han, sammen med en partner, diskotek Gaslight i Jomfru Ane Gade, og inden for en kort årrække udvider de to forretningen med yderligere 4 steder herunder Hereford Beefstouw. Iværksættertrangen i Steen Royberg er således muligvis medfødt - og i alt fald hurtigt vakt. Som 29-årig føler han, at han er færdig med restaurationsbranchen. Han har mødt Karin, der senere blev hans kone, og nattelivet hænger ham ud af halsen. Han fatter interesse for ejendomsmæglerbranchen og starter op hos Erik Lyngø. Som færdiguddannet statsautoriseret ejendomsmægler mærker Steen Royberg igen iværksættertrangen ulme, og har et ønske om at drive selvstændig forretning. Erik Lyngø gør ham derfor, i 1994, til partner i Nybolig Erhverv Aalborg – og det har han været siden igennem de sidste godt 4 år med Kim Jacobsen. I dag er Steen Royberg endvidere uddannet valuar – samt en udenlandsk diplomuddannelse der giver særlige kompetencer i forhold til at vurdere værdien af en ejendom kaldet chartered surveyors og har en gennemsnitlig arbejdsuge er på 50 timer. Steen Royberg er født i Aalborg. Han voksede op som en glad dreng med skrabede knæ og mod på livet, nabo til Eternitfabrikken og en del af en sund og tryg arbejderfamilie, med en mor der var på kontor og en far der arbejdede som elektriker. Han har altid haft et særligt forhold til Aalborg – og han har med stor fornøjelse set byen udvikle sig fra industrisamfund til et spirende og levende videnssamfund. ”Byen har udviklet sig helt utroligt positivt. Når man ligger geografisk placeret som vi gør, så er det helt nødvendigt, at man som by har iværksætterlyst. Den slags ligger selvfølgelig lidt i gener, lyst og motivation, men når man nu bor – jeg kan ikke li’ ordet ”udkantsdanmark” – men et sted hvor der ikke er så meget naturlig vækst, så er man altså nød til at gribe i egen barm, og det synes jeg vi er blevet rigtigt gode til, siger Steen Royberg. Steen Royberg er ikke i tvivl om, at den mest skælsættende begivenhed i Aalborgs historie må være 70’ernes beslutning om, at bygge et universitet i byen. ”Jeg kan huske dagspressen da Aalborg Værft lukkede: ”2000 mennesker på gaden – nu går Aalborg i et sort hul!” Men det gør Aalborg jo ikke”, siger Steen Royberg. ”Vi skaber by-omdannelse, universitet vækster og så finder vi anden form for beskæftigelse. Vi har gennem tiden lukket mange

af de industritunge virksomheder – men det har heldigvis været for at give plads til noget nyt. Aalborg Universitet er meget entreprenør-orienteret, og det fremmer iværksætteri, og når de så oven i købet er rigtigt gode til at inddrage erhvervslivet generelt, tror jeg det betyder, at flere bliver i byen efter endt uddannelse. Faktisk tør jeg slet ikke tænke på hvordan byen ville have set ud uden universitetet,” konstaterer Steen Royberg. HJEMME HOS Steen Royberg er i dag bosat i Hasseris hvor han har boet siden 1998 efter 11 år i det hyggelige Hjelmerstald. Her bor han i en smuk villa med sin kone Karin og deres yngste dreng på 17 år, og selvom hans faglige kompetencer ikke er indenfor privat bolig, bærer hans eget hjem tydelig præg af lysten til at bo godt og en erkendelse af, at livskvalitet – til dels – kan være støbt på et fundament af cement og heldigt lysindfald. Det er Karin der har indrettet familien Roybergs hjem og parret har i mange år haft en klar aftale om, at det er Karin der er ansvarlig for hjemmet. Det var – og er – nødvendigt i forhold til den karriere Steen skal varetage dagligt. ”Jeg er taknemmelig for, at Karin tager over herhjemme. Jeg har ikke skulle tage mig af pligter i huset, det spiller bare, og så kan jeg koncentrere mig om at arbejde. Jeg kan ikke overkomme begge dele – det er en umulighed,” siger Steen Royberg. Hans virke som erhvervsmægler betyder, at Steen Royberg har en rigtig god fornemmelse af udviklingen i Aalborg. Af samme grund blev han i 2009 opfordret til at stille op til byrådet for Venstre, og i 2010 blev han valgt ind med et rigtigt godt valg i ryggen. Hans lyst til at virke i – og for - Aalborg og en drift til at opnå resultater betyder at han trives der. Også selvom der ikke var nogen der havde fortalt ham om omfanget af arbejdet. ”Det er interessant, men det fylder meget,” fortæller Steen Royberg. ”For mig er det en rigtig god fornemmelse at være med til at præge tingene,” siger han. ”I min periode har vi iværksat Danmarks største program for ungdomsboliger og jeg har fået lov til at være med i tilblivelsen af Nordkraft – vi har tilvækst af borgere og Aalborg er i dag landets tredjestørste kommune med et budget på 15 mia. kr.. En sund og levende kommune med et velfungerende byråd. At være med til at præge udviklingen i den henseende er virkelig spændende – og på den baggrund tager jeg gerne arbejdsmængden med,” konstaterer han. FRIRUM Steen Royberg har endnu ikke gjort op med sig selv om han stiller op til en ny periode. Han er ble-

vet ældre, men langt fra gammel, han er i topform og drevet af interessen for politik og byen. Han drives af muligheden for at ændre og påvirke, men har med tiden fået en erkendelse af, at alle har brug for frirum og pauser. Dem kan der være langt imellem med en arbejdsuge der kan nærme sig 80 timer incl. det politiske. ”Det har da givet nogle tanker at blive 50. Jeg vil ikke være et pivedyr, men du begynder lige pludselig at kunne se enden af dit arbejdsliv og den tredje alder et stykke ude. Jeg synes jeg passer bedre på mig selv og derfor skal jeg også have kigget på den arbejdsmængde der er i forhold til politik,” siger Steen Royberg. ”Jeg kan og vil ikke køre med samme tryk som jeg har gjort de sidste 20 år – uden at det skal lyde gammelfar-agtigt, men med alderen bliver man lidt mere rund og tænker lidt mere over tingene.” Frirum finder Steen Royberg – blandt andet derhjemme. Sidste år byggede familien en lille udestue på huset - og det er Steens frikvarter. Det er derude han sidder og læser bla. Jo Nesbø og drømmer om de rejser han egentligt har lyst til at tage på. Han elsker at lave mad, og husets lækre køkken indbyder til de eksperimenter han – faktisk – mestrer. Steen Royberg har gået på Rotary madhold på den nærliggende Stolpedalskolen, men han er – som med meget andet – udfordret af en begrænset mængde fritid – og nogle stærke passioner, der bare SKAL være tid til. Musik er en af dem. Steen og hans hustru kører gerne langt for en god koncert. For nylig var de i Hamburg for at høre Chris Rea – og de mindes med glæde koncerten med Sting og Symfoniorkesteret i Aalborg sidste år. En anden er duften af sennepsmarkerne i Nibe, og dem kommer Steen omkring når han tager på sine jævnlige cykelture. Han cykler omkring 1500 kilometer om året og deltog for fire år siden i initiativet til en pendant til Team Rynkeby, hvor 20 erhvervsfolk via sponsorater samlede 200.000 ind til kræftsyge børn - og cyklede til Paris. ”Vi kørte 200 kilometer om dagen, og det er absolut det hårdeste jeg har prøvet,” fortæller Steen Royberg. I dag er det mere på motionsplan med gode kammerater, men jeg nyder det meget og slapper rigtigt godt af med det.” I virkeligheden er det sjældent at han helt slapper af. Steen Royberg har altid fået at vide, at han må have en smule DAMP i generne. Han vil helst virke og udrette – og selv når han ikke er på job som ejendomsmægler eller byrådspolitiker, er han i gang. Hans familie betyder meget, og rigtigt mange af de aktiviteter Steen Royberg fylder fritiden med, deler han med sin hustru Karin.

[VISIT - STEEN ROYBERG]

dk.mbt.com

let træning til hele kroppen!

W: Kesho MJ

MBT skoene aflaster din krop og styrker bl.a. din ryg, hvilket du straks oplever, når du prøver skoene. Se verdens førende funktionelle sko til både kvinder og mænd i din lokale MBT Shop i Aalborg. Vi har det store udvalg i shoppen i Skipper Clements Gade, hvor du altid er velkommen til at høre mere om, hvordan45MBT træner musklerne og aflaster din krop. Simpelt og effektivt!

W: Kiburi 3 flotte farver

mbt shoppen • aalborg Skipper Clements Gade 3 • tlf. 9816 0055

[VISIT - STEEN ROYBERG]

De sidst fire år har de to således dyrket yoga som fælles interesse, og det er Steen – overraskende nok – blevet rigtig glad for. ”Jeg har tidligere grinet rigtigt meget af yoga, men jeg må indrømme, at jeg er faldet pladask for det. Det giver den der ro, der er så god for kroppen. Pulsen er ikke oppe, men man får en fantastisk fornemmelse af kroppen, og så er det velgørende for sjælen,” konstaterer han. Steen Royberg er 54 år. Han er i formidabel form og kan lave ’Solhilsen’ og strækøvelser med en smidighed som mange ville misunde ham. Han er et kendt ansigt i Aalborg og anerkendt og respekteret for sit virke, sine bestyrelsesposter og sit engagement. Hans virksomhed, Nybolig Erhverv, står for rigtigt mange af de erhvervsejendomme der handles i landsdelen – og alt sammen tager tid. Fremadrettet skal han blive bedre til at prioritere den, siger han. Han skal finde den gode balance mellem et aktivt erhvervsliv og et rigt fritidsliv. Han skal rejse til Dubai og besøge sin ældste søn der er pilot hos Emirates Airlines og bosat i Dubai og nyde, at den mellemste, Nicklas, der er ansat hos Wrist netop er hjemvendt fra Dubai til hovedkontoret i Aalborg. Han skal udrette en hel masse fagligt og hans skal tage sig tid til at nyde sit sommerhus i Løkken, roen og måske en ny Nesbø. [ ]

TV Der er flere fjernsyn i huset, og det skyldes, at jeg er passioneret omkring fodbold. Når der er Champions League og de andre ikke gider se med, finder jeg mig et ledigt tv og så lader jeg mig opsluge af det. DANS Lidt inspireret af Vild med dans, har vi de sidste 3 år gået til dans sammen med nogle venner om vinteren. Vi lærer de her ti obligatoriske danse, og har det fantastisk sjovt imens. Vi griner og sveder af helvede til – og glemmer alt omkring os. KUNST Steens hustru Karin er kunstmaler på fritidsplan. Steen holder af hendes kunst – allermest fordi det er ophav til nogle gode diskussioner om motiverne. PERSONLIG SKULTUR Steen fik denne vandkunst i gave af familien da han fyldte 50. Skulpturen er lavet af Peter Lange familiens nabo igennem 11 år i Hjelmerstald, og den betyder rigtigt meget for Steen. Kunstværket bærer titlen ’Vi er alle i samme båd’. EN PLADS I SOLEN Den lille hyggekrog uden for huset danner rammen om mange hyggelige sommeraftener. Her sidder Steen og Karin ofte om eftermiddagen og nyder hinanden.

[VISIT - STEEN ROYBERG]

[PROFIL - NDC]

DET SIKRE OG PROFESSIONELLE VALG

[PROFIL - NDC]

Nordisk Distributions Center (NDC) er et kæmpe lagerhotel i Østhavnen. Bygningen ligger som en mastodont på Kertemindevej og indeholder de nyeste lagersystemer for at sikre en perfekt håndtering og logistik. Indenfor sørger optil 50 medarbejdere for, at produkterne pakkes perfekt og sendes ud til de nordiske lande gennem en daglig strøm af lastbiler. Nordisk Distributions Center startede i 1996, hvor virksomheden blev stiftet med henblik på at fungere som lagerhotel for forskelligartede mindre og mellemstore handels grossister, der leverede til detailbranchen. Virksomheden havde på daværende tidspunkt hovedsæde på Bøgildsmindevej i Nørresundby, i det gamle Ceres depot, hvor NDC rådede over 2500 kvm. lager. I 2001 indgik NDC en aftale med Weber Stephen Nordic om at håndtere al deres gods i hele Norden - og med Webers store succes på det Nordiske marked, blev de hurtigt en væsentlig kunde, der krævede mere og mere plads. Det blev hurtigt besluttet at koncentrere kræfterne om Weber og fokusere primært på dem og dermed tilrette forretningen, så man opnåede et optimalt samarbejde, der skulle vise sig at holde i mange år fremadrettet. I 2004 blev hele Bøgildsmindevej ombygget til Administration for Weber og NDC flyttede i nye lejede bygninger på Hedelund i Nørresundby, hvor de nu havde 6000 kvm. moderne lager til rådighed. Kravene fra detailbranchen omkring ”just in time leverancer”, samt højere leveringssikkerhed, gjorde det nødvendigt at modernisere hele handling-processen – og det gjorde NDC ved at indføre et specialiseret On line Warehouse Management System til sikring af en mere præcis og effektiv håndtering, der hurtigt skulle vise at blive en succes. Behovet for plads blev øget år efter år og i 2009 besluttede NDC at de ville være ”herre i eget hus” og begyndte at lede efter byggejord hvor de kunne opføre deres eget domicil. I et tæt samarbejde med Aalborg Havn lykkedes det NDC at nå til enighed og byggede 12.000 kvm. på Kertemindevej i Østhavnen, hvor vi kom tæt på de forskellige logistik virksomheder og ikke mindst på den nye feeder line, der fragtede al Webers gods. ”Stedet er unikt for os som håndterings-virksomhed, da vi er placeret i hjertet af den Aalborgensiske godstrafik. Bygningen er tegnet præcist som vi ville ha det, for at kunne løse de udfordringer, som vi fra vores erfaring ved der er i moderne håndtering. Ved at bygge det fra bunden, efter vores strenge krav, har vi opnået en markedsførende kvalitet”, siger Michael Jensen fra NDC. NDC beskæftiger i dag op til 50 medarbejdere i højsæsonen, der løber fra 01.03 – 31.07. Medarbejderne kører rundt i lagerbygningen med moderne håndscannere, der alle styres af OWM systemet. ”De ansatte er delt op, så hver gruppe har ansvar for hver deres land og i de travle perioder tømmes der hver dag 12-15 containere og der ekspederes dagligt 450 ordrer, eller i alt godt 8-900 paller. Regner man det hele sammen, sender lageret i løbet af en sæson lige under 1 million tons ud fra Kertemindevej”, fortæller den daglige leder Paw Sørensen. En så stor mængde kan kun håndteres korrekt, når lageret fungerer som en velsmurt maskine, hvor enhver medarbejder ved præcist hvad der forventes af ham, hvor placeringen er strategisk korrekt på

NDC Kertemindevej 1, 9220 Aalborg Ø Telefon 98174422 Mobil 20825840

[BØRNECANCER FONDEN]

Tekst Jeppe Søe Foto Jeppe Søe Layout Claus Frandsen

Børne cancer på 4 hjul STØT BØRNECANCERFONDEN PÅ www.boernecancerfonden.dk SE VIDEO FRA TUREN PÅ WWW.1CETERA.DK

DER FINDES IKKE EN VÆRRE FØLELSE, END AT STÅ MED ET BARN I HÅNDEN, DER ER SÅ RAMT AF KRÆFTEN, AT LIVET ER VED AT EBBE UD, INDEN DET ER BEGYNDT. AT SE EN FAMILIE, DER TYDELIGT HAR SET MERE HOSPITAL, END DE HAR SET BLÅ HIMMEL. Til gengæld er det direkte livgivende at se de smil, der kommer på børnenes ansigter, når de får oplevelser, som river dem ud af den barske behandling med kemo, slanger, læger og sygeplejersker - giver dem et pusterum af livsglæde. Børnecancer-fonden er netop skabt til at give

børnene håb. Støtte forskningen i nye og bedre behandlingsmetoder, og ved siden af dette skabe de små glæder for børnene og deres familier. Fonden samler penge på mange forskellige måder - en af dem er Sportscar Event på Jyllandsringen. [et cetera] var med, da ejere af sportsvogne i hele Danmark samledes. Bil efter bil i millionklassen kørte op til den ventende børneflok, og køen var lang. Ferrari, Lamborghini, Porsche, Maserati, Ford GT... og så alle kørerne, der gør deres til, at oplevelsen bliver personlig og fornøjelig. FAR, DET ER EN JAMES BOND BIL En lille dreng får lys i de blå øjne, da en sølvfarvet sportsvogn kører op foran ham. ”Det er ligesom den fra James Bond far”, siger han med en stemme, der lyder som barnet juleaften, der skal have afsluttet salmerne for at komme til pakkerne. Faren har samme glæde i stemmen. ”Det er umuligt at beskrive, hvor meget denne dag betyder for os som familie”, fortæller han. ”Det er andet år vi er her, og når vi kommer hjem, er det en dag vi bliver ved med at vende tilbage til. Den lille tur rundt på banen i biler, som vi ikke normalt ville ha’

råd til at komme i nærheden af, taler vi om, når det gør rigtigt ondt. Værst er det jo, når vi skal til de behandlinger, som min søn ved gør ondt, fordi han har været igennem dem så mange gange før. Men når vi så taler om turen herned, så tænker han på noget andet. Vi er så taknemmelige”, siger faren inden han stiger ind i bilen og går fra 0 til 100 på få sekunder, sammen med sønnike. Det er netop den slags udtalelser, der glæder stifter og nu tidligere formand for børnecancerfonden overlæge dr. med. Henrik Hertz: ”Samarbejdet med Sportscar Event opfylder flere meget vigtige funktioner for fonden. For det første giver det de syge børn og deres familier, en stor oplevelse på børnedagene. Børnenes ansigter lyser af glæde og stolthed, når de sidder ved siden af føreren i drømmebilen. For det andet, skaffer Sportscar Event meget store pengebeløb til Børnecancerfonden, som gør det nemmere for os, at opfylde vores formål. For det tredje får Sportscar Event en betydelig offentlig bevågenhed og presseomtale, som er med til at gøre Børnecancerfonden mere kendt.” [ ]

[BØRNECANCER FONDEN]

[

Børnecancerfonden er en privat humanitær organisation, som blev stiftet ved årsskiftet 1994/95. Fondens formål er at hjælpe børn med kræft i Danmark. Det gør de bl.a. ved at støtte forskning i nye og bedre behandlingsmetoder, ved at forkæle børnene, ved at give penge til udflugter, familie-weekends eller små ferie-ophold fx i Børnecancerfondens feriehus. Ca. 200 børn og unge i Danmark rammes årligt af kræft. Og det er ikke kun barnet, der bliver ramt. Det gælder også søskende, forældre, familie og venner. Heldigvis er behandlingen gennem årene blevet stadig mere succesfuld, og i dag helbreder man op imod 75 % af alle børn med kræft. Så vi er kommet langt, men der er lang vej igen. Målet er at helbrede alle børn, der bliver ramt af sygdommen, og at helbrede dem til et godt liv.

DET ER IKKE NOK AT ”LIKE” PÅ FACEBOOK Aalborgensiske Mads Peter Veiby, triller trofast sin Maserati til Silkeborg hvert år, for at give børnene et velfortjent, livgivende sus i maven. Mads Peter Veiby er kendt som stifter af telefonselskabet M1, og har nu stor succes med casino-hjemmesiden SpilNu.dk ”Jeg mener det er vigtigt at være med og rent faktisk AKTIVT gøre en forskel. Der er så mange indsamlinger, hvor man lige med en SMS køber for 100 kroner god samvittighed eller trykker ”like” på facebook. Det er ikke nok for mig. Man skal gøre noget og ofre sig selv for en sag. Og Sportscar Event er en fantastisk måde for mig at støtte på, når nu min bil er i den fede ende af skalaen. Det koster mig en arbejdsdag og et par dæk til 15.000 kroner, men er en tripple win: Børnene vi kører med får en fantastisk fortjent oplevelse, vi samler penge ind til fonden - og den sidste ting er selvfølgelig, at det også er sjovt for mig at få bilen på racerbane og give den gas. Men først og fremmest er det fantastisk at se børnene smile, når nu man ved, at de gør det sjældent”, siger Mads Peter Veiby. [ ] LÆS PORTRÆT AF MADS PETER VEIBY OG VIRKSOMHEDEN SPIL NU i næste nummer af [et cetera] magazine.

Tekst Pia Møller Søe Foto Simon Wedege Layout Claus Frandsen

ha´det godt!

[PROFIL - USEFUL LIVING]

Hver dag diagnosticeres tusindvis af danskere med stress, og de fleste ved ikke, hvad de skal stille op med diagnosen. Midt i Aalborgs hektiske byliv findes et sted, hvor der er stille. En gårdhave byens larm ikke kan nå, og et hus, et stress-refugium, hvor stress tages alvorligt. Hvor årsager og symptomer bliver til forandringer og hvor mennesker tilbydes et forløb, hvor sund kost, ro i et overfyldt hoved og afslapning i alle muskler erstatter det konstante og opslidende alarmberedskab, som en stresset krop og sjæl befinder sig i. Her praktiseres ’Useful Living’. Søren Dige, NLP Trainer, konsulent og Master Coach, er ophavsmand til Useful Living. Et forholdsvist nyt projekt der er søsat på baggrund af manglende tilbud til stressede nordjyder. Tanken er, at huset i Fjordgade 8, hvor ’Useful Living’ holder til, skal være et sted hvor udvikling, trivsel og velvære er i fokus. Et sted hvor mennesker har det godt. Søren Dige har i mange år drevet selvstændig forretning som NLP Trainer og Master Coach, og har dermed en baggrund indenfor personlig udvikling og mentalt velvære. Tanken om et sted for mennesker, der er plaget af århundredets folkesygdom, stress, har været år undervejs, og i foråret 2012 afviklede Søren Dige og hans kolleger det første forløb. Med succes. ” Min forretning har ofte udviklet sig, fordi der var noget jeg ikke synes var godt nok. Da jeg startede i konsulentbranchen oplevede jeg, at den var håbløst stereotyp, og havde en fornemmelse af, at alle de konsulenter der rendte rundt med jakkesæt og slips og så smarte ud, kun gjorde det for pengenes skyld,” konstaterer han . I min verden havde det været bedre for dem at deltage i noget dilletant hjemme i landsbyerne, for det de ønsker sig allermest, det er at stå og optræde og få anerkendelse, lidt ligeglade med hvad folk lærer – så jeg tænkte, at det måtte kunne gøres anderledes, mere menneskeligt og normalt. Stressforløbet er startet lidt efter samme opskrift. Forestil dig, at du ankommer til skadestuen med et brækket ben, og bliver modtaget af en læge der ikke helt ved, hvad han skal stille op med skaden – eller anviser dig en række behandlingsforslag, du eventuelt selv kan prøve af. ”Sådan forholder det sig jo ikke. Vi ved godt hvad der skal ske, når vi får en blodprop eller en flænge i panden, men så snart nogen brækker sjælen, er der ingen til at tage imod dem. Det er ikke menneskeligt,” siger Søren Dige. Alle kan brække sjælen. Også de mennesker der ikke har en arbejdsuge på 50+ timer. Stress handler om adrenalin og en reaktion på ydre eller indre faktorer, der via en biologisk proces sætter kroppen under fysisk og psykisk pres. Kroppen er konstant i alarmberedskab og det kan medføre besvær med at sove, mistet eller øget appetit, usædvanlig træthed, forhøjet blodtryk, depressive tanker, hjerteflimmer, utilpashed og et virvar af tanker, der ikke lader sig styre. Den slags kan være resultat af en uhensigtsmæssig arbejdssituation, problemer på hjemmefronten, ledighed og en fornemmelse af ikke at blive set og brugt eller en fornemmelse af mangel på overblik. Når din hjerne først bliver forgiftet af kortisol, et stresshormon kroppen frigiver når den, lidt forenklet sagt, reagerer på en udefinerbar trussel, så er du stressramt i en grad der i sidste ende kan få store konsekvenser for dit fysiske helbred. Kortisol nedbryder, over tid, dit immunforsvar og dine hjerneceller.

AMBITIONSNIVEAUET, TEENAGEBARNET, SKILSMISSEN, LEDIGHEDEN ELLER MANGLENDE FRITID KAN FØRE TIL KRONISK HOVEDPINE, MANGLENDE OVERBLIK, SØVNLØSHED, MODLØSHED, RASTLØSHED OG EN FORNEMMELSE AF KONTROLTAB. KONFLIKTEN MELLEM KRAV OG RESSOURCER KAN VÆRE SÅ STOR, AT DU BLIVER FYSISK SYG AF DET.

ER DER NOGET GALT? Føler du dig stresset går du sandsynligvis til lægen. Og han henviser dig til en psykolog, for stress er ikke klinisk defineret, og derfor er der ikke nogen konkrete behandlingstilbud i det offentlige. Psykologen skal du selv opsøge – og det orker du sandsynligvis ikke rigtigt. ”De eksisterende behandlingsmetoder er bundet op på samtaler, men en stor del af et stressforløb handler om afslapning, kost, hvordan du bruger din krop,

[PROFIL - USEFUL LIVING]

finder ro i hovedet og slapper af og sover,” siger Søren Dige. ”I virkeligheden er der brug for nogle meget lav-praktiske værktøjer til hvordan man får fokus, og det irriterer mig, at den enkelte stressede selv skal magte at opsøge tilbuddene. Det er altså det sidste man har brug for,” konstaterer han. Useful Living er en reaktion på den irritation. Huset i Fjordgade består i dag af en række kompetencer; Pernille Steenberg, Coach med fokus på træning og ernæring, Mette Kold, Sundhedspsykolog og mindfulnessinstruktør, Jan Mortensen, fast tilknyttet massør, Coach Søren Dige samt koordinator Mette Nielsen der tilsammen danner grundlag for stressforløbet, der på otte dage fordelt på en måned, guider dig igennem et forløb der er støbt omkring det hele menneske. Fælles for de fem er, at de alle har haft stress tæt inde på livet. Det, sammen med faglige kompetencer, betyder, de bedste forudsætninger for at møde deltagerne præcis der, hvor det er nødvendigt. ”De værktøjer vi er i besiddelse af, skaber et positivt tilstandsskift hos de stressede. De møder nogle kompetente mennesker der ved noget om kost, om psyken, om fysikken og mentalt velvære. Vi ”tager dem i hånden” og guider dem igennem. Vi lader roen indfinde sig, og vi sørger for, at alle behov bliver set, og ikke nødvendigvis kun hørt, for vi går simpelthen ind og tager ansvar,” siger Søren Dige. ”Vi kan mærke at det rykker ved noget. Vi kan mærke, at vi virkelig har fat i noget hos de her mennesker, og det er det, der er meningen. Det er blevet lidt en personlig mission,” siger han. Useful Living har taget fat i de behandlingsmetoder som forskningen har erklæret som nogle af de mest effektive, når det handler om stress. Kost, massage, samtale og mindfulness er noget af det der sætter svingningsniveauet i

hjernen ned, og det er det der er brug for. ”Altså på fire uger kan vi ikke trylle, men dem der starter her skal kunne mærke en forbedring. De skal føle, at de er kommet ind i et hus hvor nogen tager sig af dem og af deres situation,” siger Søren Dige. Forløbet hos Useful Living er ikke tilskudsberettiget. Søren Dige og hans kolleger har fravalgt de krav, der skal imødeses for at blive godkendt af det offentlige, og har i stedet ønsket, at skabe et selvstændigt produkt, baseret på de tilbud og behandlingsformer de ved virker. ”Hvis først vi begynder at rette ind efter hvad pengekasserne kræver, så får man halvhjertede produkter som ikke rykker på noget. På et tidspunkt kunne man da håbe, at det offentlige ville begynde, at bruge vores tilbud, men vi vil ikke gå på kompromis med det vi ved virker, bare for at få penge,” konstaterer Søren Dige. Det er altså dig selv eller din virksomhed der skal finansiere forløbet – og i sidste ende er det en rentabel investering. Useful Living fungerer allerede som bindeled mellem stressramte og deres virksomheder, der gerne vil deres medarbejdere det bedste. Sunde medarbejdere kan betale sig, både økonomisk og personligt, for enhver virksomhed, der undgår lange sygemeldinger, og i stedet får engageret personale, med personligt og fagligt overskud. Menneskeligt er der meget at hente. Hele familien bliver ramt af stress, og det kan være svært selv at finde ud af uroen og de dårlige vaner og reaktioner, der uvilkårligt følger. ”Vi ser det her som værende banebrydende,” siger Søren Dige. ”Vi kan se, at den form vi tilbyder gør en forskel. Lægerne er begyndt at henvise folk til os, de mennesker der kommer her har det væsentligt bedre efter at have deltaget

[PROFIL - USEFUL LIVING]

i forløbet. Vi har en god og konstruktiv dialog med flere virksomheder og får rigtigt dejlige tilbagemeldinger fra de mennesker der har deltaget i forløbet,” konstaterer han. Det kan være svært at erkende tilstanden. Statistisk set bliver flest mænd stressede, og især for manden, hvis rodfæstede kultur gør ham til skaffedyret – den handlekraftige kriger - kan det være grænseoverskridende, at erkende kroppens og sindets begrænsning. Men det kan også være nødvendigt. ”Det kan være svært for mænd, at stå ved deres stress, og jeg tror faktisk, at det er en del af problemet,” siger Søren Dige. Hvis flere mænd åbent erkendte tilstanden, kunne man forestille sig, at der pludselig skete noget politisk, og det kunne man ønske både for samfundet og for de, der lider af sygdommen.”

Er du interesseret i yderligere information om Useful Living kan du rette henvendelse på info@mindstep.dk eller kontakte huset på tlf. 96 40 11 11. Du kan også få en fornemmelse af forløbet via mindstep.dk og facebook.com/usefultraining.

[PROFIL - USEFUL LIVING]

MØD HER TO AF DELTAGERNE FRA ET STRESS-FORLØB HOS USEFUL LIVING - begge har af hensyn til deres job og familie ønsket at optræde anonymt.

DEDIKERET OG STRESSET BONUSFAR Det her er historien om en virksomhedsleder med præcis den rette mængde faglige udfordringer. Han løser sine arbejdsopgaver, og bliver ikke stresset af den grund. Det gør han når han kommer hjem. Han er nemlig far til to børn og bonusfar til fem. Han bor sammen med sin kæreste og vil rigtigt gerne gøre sit bedste. For alle. “Jeg var overbevist om, at det kunne jeg da sagtens klare. Altså at være bonusfar til fem af børnene, og helt almindelig far til mine to biologiske børn. Jeg er sådan indrettet, at når og hvis jeg kaster mig i lag med noget, så er det med 100% dedikation og det gjorde jeg så for fire år siden, da jeg flyttede sammen med min kæreste. Jeg var sikker på, at jeg sagtens kunne klare den udfordring, selvom vi også vidste, at det vil blive op ad bakke noget at tiden. Det hele lykkedes over alt forventning. I fire år var alle glade. Undtagen mig. De fysiske symptomer kom på tredje år. Hjerterytmeforstyrrelser, synkebesvær, synsbesvær, søvnbesvær og jeg blev meget svimmel. Bortset fra hjerterytmen, som heldigvis var ufarlig, kunne ingen læger på tre forskellige sygehuse finde noget, der var fysisk galt. Sidste forsøg blev en psykolog, der ved anden konsultation gav diagnosen; Langtidsstress. “Selve erkendelsen af at alle mine fysiske symptomer var stress, og IKKE nogen alvorlig fysisk sygdom, man kunne dø af i morgen, var i sig selv en kæmpe befrielse. Men jeg fik at vide, at det ville tage mellem 3 – 18 mdr. at blive helt rask igen og hvad så nu? Jeg er i kontakt med Mindstep-huset i en helt anden anledning og blev derved opmærksom på Usefull Living. Tjekkede det ud på deres hjemmeside. Og så var den der altså. Beskrivelsen af forløbet. Som om det var skrevet til mig og kun mig. Jeg har lært utrolig meget om stress. Hvad den gør ved dig. Hvordan den gør det og hvorfor den gør det. Som virksomhedsejer er jeg heller ikke i tvivl om, hvor jeg skal sende mine kollegaer hen, når og hvis stress, rammer deres hverdag.”

HIP HURRA! Mød et familiemenneske der sætter sine børns trivsel højt, er en udpræget ja-siger, der elsker ud-fordringer og fra naturens side er god til at sætte egne behov til side. Mød en positiv, glad, stærk og humoristisk kvinde med to uddannelser og lyst til at lære mere… “Jeg var gift og mor til tre børn, boede i større hus og havde to hunde, kanin og køkkenhave. I foråret 2009 sagde jeg ja til en ny stilling, gennemgik en operation i sommeren 2009 og senere samme år, startede mit skilsmisse-forløb. På jobbet kom der løbende nye opgaver, småændringer, og der var altid mange bolde i luften. Jeg løb med, så godt jeg kunne - men mit helbred skrantede - jeg var i perioder småsyg med infektioner og feber og jeg følte mig aldrig rigtig udhvilet. Privat gik skilsmissen igennem og jeg skulle finde ud af hvad der nu skulle ske “resten af mit liv” Jeg havde fokus på børnene og det praktiske. Helbredsmæssigt kom der nye udfordringer til - jeg havde celleforandringer der krævede indlæggelse, og sygemelding - med efterfølgende småture på sygehus og smerter, der efterhånden viste sig at være permanente. Jeg forsøgte bare at nå det hele. Indtil påsken 2012“. Kroppen siger fra og lægen sygemelder hende med stress. Lettelsen over ikke længere at skulle præstere er nærværende, men det er følelsen af ikke at slå til også. Alligevel er var det det bedste der kunne ske – at hun blev sygemeldt. “Ellers ville jeg simpelthen dø på en made - og det skræmte mig mere end alt andet.” Kvinden starter et forløb hos Useful Living og har hurtigt en fornemmelse af, at hun er kommet til det rette sted. “Allerede på den første dag blev det indtryk bekræftet,da vi blev præsenteret for Huset, for Mette, Pernille, Søren og Jan. De havde en rolig udstråling, de tog imod os “flossede, usikre og grådlabile” stressramte mennesker - og gav os en tro på, at vi “kunne” en masse stadigvæk. Det mentale velvære blev flyttet på hele tiden - som små bølger og som kæmpeskridt. HURRA for Useful Living - HIP HURRA - det skete på det rigtige tidspunkt - jeg havde gået sygemeldt i 6 uger - og var kommet igennem en død periode, hvor jeg bare sov, spiste og fik noget frisk luft - og så var der ikke energi til mere. Det største for mig, var at blive guidet og “passet på” undervejs i processen, med virkelig at være tro mod mig selv og “mærke” mig selv - af allesammen. De var vidunderligt resourcefyldte - og samtidig på grund af situationen, som var fælles for os alle, “skrøbelige for tiden”-mennesker der var sammen derinde.... Og det var Mette, Søren, Pernille og Jan der “passede” på os...” [ ]

[KALENDEREN]

øren er gift med Louise, og han løber hver onsdag. Henrik er gift med Marianne, og han går til billard hver onsdag. Det er i hvert fald det, de siger, at de gør, men i virkeligheden har alle affærer med alle. Den dag ”katten” kommer for tidligt hjem, står afsløringerne i kø, og alle bliver hvirvlet ind i et hyldende morsomt spind af løgne, bortforklaringer og pinlige afsløringer. Komedien kan opleves den 21. september i Aalborg Kongres & Kultur Center.

ublikum kan se frem til en aften i selskab med det genopståede Linie 3; Preben Kristensen, Anders Bircow og Thomas Eje, som med deres velkendte glimt i øjet på elegant vis vil underholde med et show, der som altid er bygget op omkring humor og musikalitet i skøn forening. Det hele bakkes op af Jan Glæsel og hans orkester. Linie 3 kan opleves i Aalborg Kongres & Kultur Center den 10., 25. og 26. oktober. Skulle der være udsolgt, kommer de tilbage den 1. marts 2013. (Du kan vinde billetter gennem [et cetera], se side 39)

en amerikanske guitarist og sanger Walter Trout startede sin solokarriere i Danmark, da han skulle spille på Skråen sammen med John Mayall. Da Mayall blev syg, endte Trout med at spille alene. Efterfølgende fik han aftalt en pladeindspilning og turné. Men han er ikke Hr. hvemsom-helst. Trout har nemlig spillet sammen med nogle af de største blues/rock kunstnere siden 1974, bl.a. John Lee Hooker. I 1981 blev han guitarist for Canned Heat og blev senere inviteret til at spille i John Mayall’s Bluesbreakers. Walter Trout optræder på Skråen den 23. september.

en danske sommer er så småt overstået og vi går mod mørkere tider, så hvorfor ikke gå en tur i biografen? Den 6. september kl. 19:00 har den amerikanske komedie “Ted” premiere i BioCity Aalborg. Her kan man opleve Mark Wahlberg i rollen som John Bennet, der oplever sin tøjbamse blive levende. Filmen er lavet af Seth MacFarlane, skaberen af Family Guy. Er man mere til dokumentar, kan man se “Moon Rider” som handler om hvad det kræver af mod, vilje og råstyrke at blive professionel cykelrytter. En ekstrem fysisk og mental kamp illustreret af den talentfulde og reflekterede cykelrytter Rasmus Quaade. “Moon Rider” har premiere i Biffen den 5. september. Er du til dansk komedie, kan BioCity lokke med Jonatan Spangs nye film “Talenttyven” der har premiere den 11. oktober.

[KALENDEREN]

aya ruiner, caribisk stemning og dykning i verdensklasse. Mexico byder på lidt af hvert, og er et backpackervenligt rejseland i absolut verdensklasse. Jysk Rejsebureau inviterer til foredrag om Mexico og alt fra de spektakulære Maya ruiner i junglen, bjergene, stillehavskysten, stilheden og naturligvis maden. Foredraget kan opleves den 12. september kl. 18:00, Vesteraa 7. Der er fri entré og du tilmelder dig via www.jysk-rejsebureau.dk

ender du det med at være eksotisk men ikke eksotisk nok? På kunstudstillingen ‘Forskel på folk’ sætter kunstneren Lillibeth Cuenca Rasmussen fokus på netop dette, ligesom du også kan opleve interessante og nutidige værker af bl.a. John Kørner og Daniel Svarre omkring menneskelig værdighed, retfærdighed, frihed, lighed og forskellighed. Institut for Menneskerettigheder har i forbindelse med sit 25. jubilæumsår skabt udstillingen i samarbejde med Aalborg Kommune og KUNSTEN. Du kan se udstillingen på Kunsten frem til den 16. september.

ifman Ballet Theatre præsenterer deres balletversion af Alexander Pushkins roman Eugen Onegin fra 1833. Boris Eifman er kendt for at være en form for koreograffilosof og instruktør, som søger at give sit publikum en kraftfuld følelsesmæssig oplevelse. Se selv i AKKC den 1. oktober.

vad sker der når en ulv og en ged mødes en mørk og stormfuld aften uden at opdage, hvem hinanden er? Og hvad sker der, når de mødes igen i dagslys? Bliver geden spist? Bliver ulven vegetar? Det kan du finde ud af når “Ulven og Geden” har Danmarkspremiere på Teater Nordkraft den 7. oktober. Stykket henvender sig til børn på 4-9 år og spiller frem til den 13. oktober.

(Du kan vinde billetter gennem [et cetera], se side 39)

eppe er alkoholiker, uden uddannelse, uden job, får tæsk af sin kone, Nille, og falder i søvn på upassende steder. Pludselig vågner han op i baronens seng, og så går det for alvor galt. Jeppe herser, regerer og forlanger både piskning og henrettelser, så ingen længere kan vide sig sikker. Der er naturligvis tale om Holbergs teaterklassiker “Jeppe på bjerget” som har premiere på Aalborg Teater den 6. september. (Foto: Allan Toft)

Mad

[MAD MED MERE - COOK]

Han har altid lavet mad. Siden han var teenager, hvor idéen om at blive buschauffør blev erstattet af drømmen om at blive kok, har han syltet, bagt og braiseret. I dag driver han cateringvirksomheden Christian Cook – et køkken, hvor de håndværksmæssige dyder holdes kompromisløst i hævd, og kvalitet er faglighedens forudsætning. Christian Cook er uddannet kok, med bronzemedalje fra Brøndums Hotel i 2003. Han har siden arbejdet som sous- og køkkenchef flere forskellige steder i Nordjylland og har undervejs erfaret, at kvantitet frem for kvalitet har vundet indpas i rigtigt mange restaurationskøkkener. ”Jeg er træt af konceptet med 159 kroner for tre retter mad! Det lader sig ikke gøre – du kan ikke lave god mad til de penge. Hvis du trækker momsen ud af 159, og du så oven i købet har en mand i køkkenet til 25.000, så vil du jo hurtigt erfare, at det er et regnestykke der ikke går op,” siger Christian Cook. ”Det er simpelthen både ulækkert og uinteressant og jeg gider ikke beskæftige mig med det.” Christian Cook etablerede sin cateringvirksomhed i 2009, fordi han ville beskæftige sig med kvalitet, og skabe et køkken, hvor han kunne arbejde med de processer og håndværksmæssige dyder, han har med sig fra sin uddannelse. Kvalitet, ikke bare i råvarevalg, men også i proces og tilberedning er en selvfølge – og det betyder, at Christian Cook Catering ikke er den billigste løsning, men absolut en af de bedste.

”Det koster altså lidt mere, at lave ordenligt ’ mad – til gængæld er du heller ikke i tvivl om, at det du får serveret er noget særligt”, siger Christian Cook. ”Vi er langt fra den dyreste løsning, men vi er altså heller ikke den billigste, og de kunder der vælger at bruge os, gør det som regel fordi, de er af samme overbevisning: Man skal ikke gå på kompromis med kvaliteten. Derudover er der også mange virksomheder, der ønsker at honorere medarbejdernes indsats via en god fest og en dejlig middag”, fortæller Christian Cook. ”Måske har finanskristen gjort, at de har skåret ned på julegaven, eller har måtte droppe frugtordningen, og så vælger de at kompensere, ved at byde medarbejderne på en julefrokost lidt ud over det sædvanlige – og så kan det ofte være et køkken som vores de vælger”, fortæller han. I SÆSON Menukortet hos Christian Cook Catering er bygget op omkring kvalitetsråvarer i sæson. Det betyder, at importerede råvarer, ’spand-produkter’ og frysevarer, ikke er en del af køkkenet. Menuerne tilberedes med respekt for produktet, og når den serveres kan du se, hvad der er på tallerknen. En gulerod smager af gulerod og den dampede torsk af frisk fisk. ”Når man tager udgangspunkt i de råvarer sæsonen byder på, så følger der en hel masse smag med. Det lader sig ikke gøre at servere friske jordbær i december. Det findes ikke. Jordbær der

- med mere...

er i handlen i december er fløjet ind, og de er ikke friske,” siger Christian Cook. ”I vinterhalvåret er de tomater du kan få fat i helt blege og smagsløse, men kålen er til gængæld helt fantastisk. Derfor afspejler sæsonen hvad vi bør spise, og det er mine menuer bygget op omkring. Det samme kan man med fordel gøre som helt almindelig forbruger,” siger han. Når man brænder for sit fag, så bager man selv sit brød. Man serverer aldrig andet end hjemmelavet is, saftige, friskfangede fisk og hjemmerørt dressing. Man bruger tid på tilberedningen og man kærer sig om smagen. Christian Cook handler dansk, ofte lokalt – og engang imellem – men langt fra altid økologisk. ” Det er meget oppe i tiden at handle økologisk, og jeg gør det også med mellemrum, men så er det for smagens skyld. Økologiske æbler, gulerødder og æg smager fantastisk, og det køber jeg ofte – men når det er sagt, så kan en økologisk farm maksimalt være 70 procent økologisk, og så synes jeg idéen går lidt af det,” siger Christian Cook. ”Man skal selvfølgelig tænke over miljøet – men derfra og så til at blive 100 procent økologisk – det tror jeg altså aldrig jeg bliver.” Når Christian Cook leverer mad til selskaber er menuen og forventningerne afstemt nøje med kunden. Alt – stort set, kan lade sig gøre, og Christian og hans medarbejdere nyder, at gå i køkkenet for at tilberede menuerne uanset om det er til Ikeas personalefest for 300 mennesker, Flyvevåbnets jubilæum for 600 eller et lille intimt bryllup for 30 mennesker. Målet er sansemættede kunder. Mennesker, der har fået en smagsoplevelse der gjorde indtryk, og det får de allerfleste. Måltidet er en væsentlig del af en vellykket fest. Der sker noget med os mentalt når vi nyder maden. Når vi oplever gastronomi i syn, duft og smag. Det skaber velvære, og man føler sig værdsat og inspireret. ”Jeg bliver glad når jeg kan se, at gæsterne bemærker at de får go’ mad. Det skaber en god fest og er med til at løsne op for stemningen. For værterne må det også være en god fornemmelse, at man har værdsat sine gæster og givet dem en oplevelse. Det er det i alle tilfælde for mig,” konstaterer Christian Cook. [ ] Læs mere om Christian Cook Catering og bliv fristet af menuerne på christiancook.dk

[OPSKRIFTEN - COOK]

SKRIFTEN præsenteres i dette nummer af:

LAMMESKANK Til denne opskrift skal man bruge en stor gryde, som kan tåle at komme i ovnen. Har man ikke det, kan man dog godt nøjes med at bruge en almindelig gryde på komfuret. Bare sørg for at det simrer blidt. Ingredienser til 4 personer: 4 lammeskanke olivenolie salt og peber 2 store løg eller 4 små, hakkede 5 fed hvidløg, hakkede 2 gulerødder, skåret i skiver 400g friske kantareller 2 dl oksefond 6 stk. hakkede tomater 1 flaske rødvin 2 laurbærblade et par kviste timian jævning (smørbolle, maizena eller mel og vand) balsamicoeddike sukker Indstil ovnen på 150 grader. Lammeskankene krydres med salt og peber og brunes i en god sjat olie. De tages op af gryden og sættes til side. Svits løg, hvidløg, gulerødder og kantaraller i samme gryde. Kom hakkede tomater, rødvin, fond, laurbærblade og timian i sammen med lammeskankene. Bring det hele i kog og sæt så i ovnen med låg på. Lad det simre i cirka 2 ½ time eller indtil kødet er mørt. Tag ud af ovnen, tag lammeskankene op og hold dem varme. Si sovsen (husk at gemme grøntsagerne) og kog den ned, hvis der er behov for en kraftigere smag. Smag til med salt, peber, en smule sukker og eventuelt en skefuld balsamicoeddike.

SUPPE TIL 4 PERSONER Ingredienser til 4 personer:

3 1 kg. 1 liter 1 3 ½ bdt. 3 ¼ bdt. ½ liter ¼

fiskeben blåmuslinger hvidvin porre løg bladselleri laurbærblade timian piskefløde rød chili

Rens fiskebenene for blod og rogn. Kom dem i en gryde og tilsæt ½ l hvidvin samt vand, til det dækker. Kog fonden op og skum den af for urenheder. Tilsæt de rensede, udskårede grønsager, porre, løg, selleri samt laurbærblade og peberkorn og halvdelen af timianen. Lad det koge i ca. 30 min. Sigt fonden og reducer den til det halve. Tilsæt piskefløden og kog suppen ind til en cremet konsistens. Smag suppen til med salt og peber (kan evt. blendes med koldt smør for at få en mere cremet konsistens). Muslingerne ordnes og dampes med hvidvin, hvidløg samt timian. Hæld muslingerne i den kogende lage, læg låg på gryden og damp i ca. 7 min, kasser de muslinger, der ikke åbner sig Muslingerne tages ud af skallerne og kommes i suppen lige før serveringen. Suppen serveres med brød.

Jeg serverede retten med kartoffelmos med purløg, som jeg anrettede i en dyb tallerken. Ovenpå kartoffelmosen lagde jeg et par skefulde af grøntsagsblandingen og oven på den en lammeskank. Jeg sluttede af med at hælde sovsen over.

VIL DU BRINGE DIN RESTAURANTS OPSKRIFT? - SÅ RING TIL OS PÅ 70 22 30 13 62

Hvert år besøges vores vinbutik af tusinder af glade og tilfredse kunder! Det giver naturligvis et vist slid på lokalerne, og det faldt derfor naturligt at bygningen, som er fra sidst i 70’erne, skulle have en kærlig hånd. Sigurd Müller Vinhandel A/S har gennem en snart 200 årig historie formået at samle en perlerække af alverdens bedste vinproducenter. Disse fremragende produkter kræver en ordentlig og sober præsentation. Dernæst har virksomheden en unik medarbejderskare og kundemasse, der bestemt også fortjener ordentlige og opdaterede omgivelser. Dette har i grove træk været baggrunden for vores ombygning. Nu glæder vi os til at rigtig mange vil lægge vejen forbi vores flotte, nyrenoverede butik. Vi starter de traditionsrige lange lørdagsarrangementer op igen den 1. september med gratis kommenteret vinsmagning for alle, og vi håber naturligvis at rigtig mange vil komme forbi. Siden marts har flittige håndværkere under ledelse af TL-Byg været i gang med en gennemgribende facade- og butiksrenovering. Hele projektet forventes færdigt i slutningen af september, men allerede nu er butikkens vinkyndige personale klar til at servicere vores kunder på vanlig vis, blot i nye og flotte omgivelser.

Virksomheden, som omfatter en detailbutik, administrationsfaciliteter samt et stort engroslager, har til huse på Otto Mønsteds Vej 2. Med den igangværende ombygning bliver hele bygningen efterisoleret, får nye vinduer og beklædt med nutidige facadeplader. Endvidere synliggøres bygningen ved, at tagkonstruktionen ændres og rejser sig 8 meter over det nuværende niveau, hvilket giver et mere imødekommende billede og samler bygningen til en bedre helhed. Butiksdelen er allerede taget i brug, og her har arkitekterne fra KPF lavet et arkitektonisk stunt, ved at løfte indgangspartiet og skabe en flot akse igennem salgsarealet, der på fantastisk vis har givet luft og plads til inspiration. Selve indretningen af inventardelen har været lagt i hænderne på Nordjysk Møbelfabrik, der på kreativ vis har udfærdiget smukke reoler i massiv eg, som giver varme og glød til rummet. Dette giver en sammenhæng mellem selve vinens opvækst, med fadlagring i egetræsfade, til sidenhen at blive præsenteret på selvsamme materialevalg i butikken. Vi vil naturligvis, når alt står klart, markere ombygningen med en lille reception, hvor alle kunder og forretningsforbindelser er velkomne, mere herom senere i dagspressen! Det kræver bestemt ingen særlige forudsætninger for at handle i vores butik, blot man har lyst og mod på gode oplevelser fra vinens forunderlige verden. Kom forbi på toppen af Skalborg bakke og oplev glæden ved god vin alle er naturligvis velkomne.

[GAMLE AALBORG - HANS BUUS]

Budolfi Plads er igen på vej mod nye tider… men hvordan så det ud i gamle dage? Svingelen, Karen Poppes Gyde, Kirkegyde, Schellerups Gang og Skolegades Vandgyde samt Skolegade er navne på gader og gyder i Aalborg, der for længst er forsvundet. Fremmede navne som kun de allerældste Aalborgborgere husker.Alt sammen gader og gyder i Aalborgs Skolegadekvarter, der lå i den centrale del af byen, i det område hvor Budolfi Plads med sin store parkeringsplads er i dag. Skolegadekvarteret var kendt for at rumme både Fattiggården, Fattigskolen og Trøstens Bolig. Byens forlystelseskvarter var også at finde her: Værtshuse, spillesteder og bordeller. Ved en stor bysanering i 1936-39 blev 43 ejendomme revet ned og banede vejen for det byrum vi kender i dag. Kvarteret ansås dengang for slum, og for at give området en ny begyndelse kaldte man nu Skolegade for Vingårdsgade. Først efter den massive nedrivning sidst i 1930’erne var der en egentlig plads på området. Under besættelsen blev der etableret beskyttelsesrum på pladsen. Den folkelige og fredelige protest mod besættelsesmagten, som kom til danskerne viste gennem de såkaldte alsang-aftener havde sit udspring her i Aalborg. Den 7. september 1940 var der således forsamlet 30.000 aalborggensere på Budolfiplads for gennem sang og taler at protestere mod besættelsen.

FATTIGGÅRDEN I Skolegade (i dag Vingaardgade) lå Fattiggården. Fattiggården blev oprettet i forlængelse af Kongelig Forordning af 24. september 1708. Efter denne fattigforordning blev det pålagt alle kongelige embedsmænd (Borgmesteren var kongelig udnævnt!) at betale en vis del af deres løn hvert år – og Kongen forventede at andre frivilligt ville gøre det samme! En Kommission blev nedsat til at føre forordningens krav ud i livet og allerede året efter købte man Søren Jacobsens gård i Skolegade og indrettede en Fattiggård. Udover fattighus til gamle og svage indeholdt huset også en navigationsskole samt skole for 50 -60 børn. Skolereformerne i 1814 resulterede dog i at fattigskolerne skulle nedlægges og i 1816 overflyttedes børnenes skolegang til Frue Skole syd for Vor Frue Kirke og Grotums Skole i Algade. Navigationsskolen flyttede ud i 1832. Gennem årene blev Fattighuset ombygget flere gange. Med kravene i Fattigloven fra 1891 til Fattiggårdens indretning blev det klart at der måtte arbejdes på en ny løsning. Bl.a. var der krav om kønnenes adskillelse i spise- opholds- og soverum. En ombygning i 1870-72 havde i en hvis udstrækning taget højde herfor ”hvorved den stigende Demoralisering næsten ganske hæmmedes” som et byrådsmedlem udtrykte det. I forbindelse med den øvrige byudvikling og bl.a. Bouleardens gennembrud blev Fattiggården nedlagt. Ved udflytning til den ny fattiggård blev fattiglemmerne stillet op i to rækker og man marcherede ud i Hasserisgade til den nyopførte Sankt Jørgens Gård (nu Huset). Ved porten til det Sankt Jørgens gård gik mændene til højre og kvinderne til venstre. Stor var forargelsen over, at fattiglemmerne nu skulle have badeværelser med træk og slip – mens mange af Aalborgs borgere stadig måtte på das i gården.

BISPEGÅRDEN I den socialt modsat ende af sk Domkirken, der hvor Nordea li plads til Skolegade. Her boede overfor kirken ser vi, at en egen efter nedrivningerne sidst i 19

[GAMLE AALBORG - HANS BUUS]

TRØSTENS BOLIG Mere centralt i Skolegade blev der oprettet en stiftelse for enlige kvinder, enker og ugifte. Stiftelsen der var oprettet ved midler efter vinhandler Jacob Peter Scünnemann og hustru Marie Kjeldberg. Stiftelsen, der fik navnet ”Trøstens Bolig” rummede de sidste år 13 boliger der blev administreret af kommunens fattigvæsen. Ved den store sanering af Skolegadekvarteret i 1936-39 forsvandt også Trøstens Bolig i Skolegade. Et nyt Trøstens Bolig var da opført i Lollandsgade i Aalborgs ø-gadekvarter.

kalaen finder vi i Algade Aalborgs Bispegård. Den lå lige overfor igger i dag og havde have ned over den nuværende parkeringse Aalborg-bisperne fra 1663 frem til 1915. Med placeringen lige ntlig ”Budolfi Plads” aldrig har eksisteret, undtagen kortvarigt 930-erne. Budolfi Kirke har altid været integreret i byrummet.

DE SMITHSKE JÆRNSTØBERIER I 1834 påbegyndte guldsmed Henning Smith sin jernstøberivirksomhed i Algade 43 overfor Budolfi Kirke. Så at sige på hjørnet af Algade og den nuværende gade Budolfi Plads. Støberiet producerede bl.a. kakkelovne, komfurer og landbrugsmaskiner. Endvidere var også dampmaskiner og kedler en del af produktion. En særlig gren af virksomheden, der gjorde De Smithske Jærnstøberier kendt viden om i dens samtid, var støbningen af kirkeklokker. Mere end 400 kirkeklokker blev det til. Kirkesamfund i lande som Kina, Argentina, Grækenland og Vestindien har været kunde hos De Smithske Jærnstøberier i Aalborg. Via udflytning til ”Papegøjehaven” (hvor Aalborg Hallen ligger i dag) og derefter Annebergvej er Desmi, som virksomheden hedder i dag, flyttet til Lindholm.

[NIBE FESTIVAL]

NIBE Festival

s e n e c s e h dt

behin

[NIBE FESTIVAL]

Tekst Anna Sch. Vest Foto Simon Wedege Layout Anne Brix

HVAD SKER DER BAG DE LUKKEDE INDGANGE TIL BACKSTAGE-OMRÅDET?

[NIBE FESTIVAL]

Det er fredag middag. Nibe Festivalen har kørt for fulde drøn i to dage, og festen er kun lige begyndt. I dag går store stjerner som Rasmus Seebach, Magtens Korridorer, DAD og Gavin DeGraw på scenen, og stemningen syder allerede blandt det forventningsfulde publikum, der gennem to dage har kunnet nyde stribevis af koncerter med nogle af tidens helt store danske og udenlandske navne på Nibes store scener under træerne i Skalskoven. For første gang siden pinsen gav det danske sommervejr sig for alvor til kende på festivalens første to dage - det kunne umuligt passe bedre! I dag ser vejret dog en smule anderledes ud. De tunge skyer, der har været varslet, trækker langsomt ind over festivalområdet og inden længe begynder det at sile ned. Alligevel emmer festivalstemningen blandt gæster og frivillige hjælpere af glæde, musik og frihed - det gælder ikke mindst i backstage-området. IKKE KUN FOR STJERNERNE Når ordet backstage nævnes, hænger det for mange umådeligt sammen med fri adgang til stjernerne. Men backstageområdet på Nibe Festivalen er meget mere end det. Området består af adskillige forskellige grene som security, VIP-bar, crew camp og meget mere, som bliver administreret af en stor mængde frivillige hjælpere, der hvert år sætter kryds i kalenderen for at hjælpe til med at få Nibe Festival op at stå. Området er placeret i en form for ring omkring festivalsområdet, hvor stierne i Skalskoven er med til at skabe ekstra hyggelige rammer. Langs stierne er der placeret små arealer med vogne, telte osv. pyntet i ægte skovstil, hvor de forskellige backstagegrupper hører til. Til at finde rundt i det store backstageområde har jeg garderet mig med sikkerhedschef Ernst W. Hansen, der kender hver en afkrog af det store område, og som venligt lægger ud med at forære mig et regnslag til vores rundtur og giver mig en status på festivalens første dage. - Det er heldigt, at træerne skygger for regnen i dag. De første dage har været over al forventning, hvor vejret har været fantastisk, og der har kun været få uroligheder. Vejret i dag kan give lidt bøvl, især når mange søger ind i det store telt, og de kommer til at stå tæt. Men vi tager ikke sorgerne på forskud, forklarer Ernst. EKSTRA FOKUS PÅ VEJRET Første stop på rundturen bringer mig til festivalledelsens område, hvor der også er ekstra fokus på det regnvejr, der efterhånden har varet lidt over en time. I en hyggeligt indrettet vogn, hvor ledelsen kan hvile ørerne og få en smule ro, møder jeg Troels Severinsen fra bestyrelsen og Morten

Dahl Johansen fra den daglige ledelse, der er dybt fokuseret på computerskærmen foran dem. - Vi sidder og holder øje med, hvordan vejret skrider frem. Desværre ser det ud til, at vi ikke undgår regn, men vi er meget heldige med, at det varslede skybrud trods alt ikke rammer os. Det ville være meget svært at håndtere med så mange mennesker, mudder og så videre, siger Troels. - Som festival er det rigtig godt at komme ind i en festival med solskin og positivitet, og det må man sige, at vi har gjort denne gang. Som publikum er det dog yderst vigtigt at komme ud af festivalen med godt vejr, så de gode minder og en ekstra portion positivitet hænger ved på hjemvejen og der derfor vil være en lyst til at komme tilbage næste år, tilføjer Morten. Det er derfor heller ikke kun vejret i dag, der bliver fulgt tæt. Også vejret fremad mod festivalens afrunding får ekstra opmærksomhed - og det ser heldigvis godt ud!

de sidste kunstnere har sagt godnat på scenerne, bliver der festet til den lyse morgen i denne hyggelige stemningskuppel, som også dækkes for oven af de flotte grønne træer. I CrewPitten præsenterer Ernst mig for bestyrelsesmedlem Peder Bach, der ligesom de andre frivillige udviser et strålende humør på trods af regnvejret. - Det er et hyggeligt sted hva’? Sidste år kom der faktisk også nogle kunstnere herind, siger Peder. Nogle af kunstnerne bevæger sig bare rundt som ”almindelige” folk, mens andre holder sig mere for sig selv. Men det ved Tulle meget mere om, har du snakket med hende?, spørger Peder mig, og da jeg svarer nej, varer det ikke mange sekunder før Peder har Tulle i røret og har arrangeret et møde med hende. Da Tulle har travlt, følger Peder mig hen til hende med det samme og mine veje med Ernst slutter for en kort stund, før vi genoptager vores rundtur - på ekstraordinær vis – senere på dagen.

HÅRDT ARBEJDE OG GOD STEMNING Sikkerhedschef Ernst W. Hansen har været frivillig på Nibe Festivalen i næsten 25 år, og det er gået hen og blevet et helt familieforetagende, da både hans kone, børn og svigerbørn også hjælper til. Sådan er det for mange af de frivillige, der lægger et stort arbejde i festivalen år efter år. På rundturen møder jeg afdelingsleder Dennis Staun og pladsansvarlige Ivan Sørensen, som fortæller, at de især har arbejdet hårdt med at stille det hele op til fire uger op mod festivalen sammen med omkring 125-130 frivillige, der kommer fra hele landet. - Det er dygtige frivillige, vi har. Mange har efterhånden været her i så mange år, at de bare ved, hvor tingene er, og hvordan det skal være. Det gør vores job meget lettere, og nogle gange bliver vi helt overraskede over, hvor glat det hele glider, siger Ivan. - Der er også en helt speciel stemning blandt de frivillige. De sidste 8-10 dage i opstillingsperioden bliver de frivillige bespist i ”restauranten” Ko og Kylling, der også er placeret i backstageområdet. Det er deres løn så at sige. Og der er simpelthen bare så god en stemning, at jeg kan finde på at køre herhen og spise, selvom jeg ikke en gang skal noget på pladsen, tilføjer Ernst.

PROFESSIONEL CATERING MED SJÆL Et stykke nede ad stierne fra CrewPitten kommer vi til et afgrænset område - en lille by - med vogne stillet op i en hesteskolignende formation med en afdækket træterrasse mellem alle vognende, hvorpå der er placeret hyggelige borde og stole med parasoller - det er her musikerne hører til. Desværre bliver bordene ikke benyttet i regnen, men der skal ikke meget til at forestille sig, hvordan stedet må syde af stemning i solskin. Til venstre for indgangen findes en servicevogn og inde i den finder jeg Tulle Trikker, Teamleder for cateringen, der dækker alle musikerne. - Vi får selvfølgelig lister fra musikerne og deres managere om nogle ting, de ønsker. Nogle gange er det endda meget lange lister med specielle krav, men det er vigtigt for mig at tænke på musikerne som mennesker, der er på arbejde, og som rejser rundt måske 200 dage om året. Så kan jeg godt forstå, at de ikke bare vil blive spist af med en parisertoast, forklarer Tulle og fortsætter. Det vigtigste ord for mig er diskretion. Vi skal være yderst diskrete med hensyn til deres ønsker og i vores omgang med dem. Derfor har vi også kun hjælpere her, der kan håndtere det, og som ikke falder i svime og forstyrrer musikerne konstant. Tulle har ligesom Ernst arbejdet på Nibe Festival i over 20 år og har da også været ude for nogle ønsker fra musikerne, som har været svære at opdrive. - Det værste er faktisk de udenlandske kunstnere, fordi de bruger andre produkter, end vi ofte er vant til. Derfor er det godt, jeg har Trina Amsler med på mit hold. Hun kan simpelthen skaffe ALT og har kendskab til alverdens produkter, siger Tulle. nu er der ikke nogen derinde, men den første

KRÆS FOR DE FRIVILLIGE Og der er uden tvivl gjort ekstra meget for, at de frivillige også har en fantastisk festival. På min rundtur lægger vi nu vejen forbi CrewPitten, der viser sig som et afgrænset cirkelområde med borde i midten og barer og spisesteder langs kanten. Her kan de frivillige spise og drikke for billige penge, og når de er færdige med deres vagter og

[NIBE FESTIVAL]

vogn er gjort klar med et langt bord i midten og nogle stole ved siden. På bordet står frugt, slik, sodavand og lidt alkohol, der er gjort klar i henhold til musikernes ønsker. - Sådan kan en vogn typisk se ud. Vognenes størrelse kommer ofte an på hvor mange personer, der skal være her. Nogle gange kan der også være specifikke krav til, hvad der skal være inde i vognen, fortæller Tulle og tager mig med hen i en anden vogn. Her er der indrettet med en sofa, reol og levende lys. Det var her Mika holdt til, blandt andet. - Når nogle af musikerne og deres teams har været her flere gange, kan de finde på at ringe og sige, ’jamen det er jo bare Nibe – vi finder ud af det, når vi kommer’. Det gør mig rigtig stolt, siger Tulle. Rundt om i ”musikerlejren” hænger rammer med billeder af musikere, som tidligere har optrådt på festivalen, og som tilføjer lidt ekstra til stemningen. Derudover er der også en stor plade foran Tulles servicevogn, hvor mange af de musikere, som har opholdt sig i lejren, har skrevet deres autograf på. - Vi vil gerne være et sted, hvor musikerne føler, de kan få ro og have en fornemmelse af, at de har haft en god arbejdsdag. Hvis de tager herfra med den følelse, så er jeg stolt og tilfreds, siger Tulle.

bag den store scene render vi ind i Johan Olsen og Niklas Schneidermann fra Magtens Korridorer, som for lidt siden afsluttede deres koncert, der også var præget meget af regnen. - Det var fantastisk at optræde derude i regnen. Tænk en gang. De mennesker, der møder op i sådan et vejr, de vil virkelig bare være der! Der giver en helt utrolig energi. Paul Simon sagde engang ’You guys really must love music’ netop til en gruppe, der var mødt op i silende regn, og vi har det på samme måde, forklarer Johan. Og det er tydeligt, at regnen ikke har lagt en dæmper på de to musikeres festhumør. - Nibe er helt klart i top 5 over fede steder at optræde. Der er nogle fantastiske omgivelser, særligt med skoven - og servicen er rigtig god. Tulle er bare super, tilføjer Niklas og fortsætter. Jeg forsøger altid at sætte mindst én aften af til fest her i Nibe, og de har virkelig den bedste service. Engang endte jeg helt alene her efter festen, og jeg spurgte en fra crew’et om de kunne skaffe en taxa, hvorefter jeg fik svaret, at de ikke havde taxaer her. Der gik ikke lang tid, før de havde skaffet et lift til mig ind til Aalborg til mit hotel, siger Niklas med et glimt i øjet. På turen tilbage mod Ernst i security-lejren møder jeg også den aalborgensiske komiker Geo, der igen i år er konferencier på festivalen. - Det er jo 6-7 gang, jeg er her på Nibe Festival, og det kilder i maven hver gang. Det er bare sådan en dejlig oplevelse, fordi det jo er de samme mennesker, der er her hver gang. Det bliver en form for reunion, fortæller Geo.

INGEN BACKSTAGE UDEN STJERNESTRØG Og selvom det ikke var hos Tulle, vi skulle møde nogle af musikerne, så blev det alligevel muligt at få en snak med nogle af fredagens musikere. I baren

[NIBE FESTIVAL]

- Da jeg første gang kom på Nibe Festival havde jeg været på Skanderborg, og jeg tænkte, at den måtte minde meget om den, men jeg blev bare helt solgt over, hvor fedt det er med skoven osv. Det eneste jeg kan sige i forhold til i år er, at jeg savner Huxi. Han plejer jo at være med, men jeg håber, at han kommer tilbage næste år, forklarer Geo, der vender tilbage til sine tidligere radiokolleger Anne Kejser, Niels Skovmand og Niarn, der har slået sig ned ved radiovognen.

Det er ikke kun i form af lægehjælp, at Nibe Festival er gearet til at håndtere så mange mennesker. Sikkerhedschefen Ernst forklarer, at de i samarbejde med AMU Nordjylland selv har uddannet 50 dørmænd, som arbejder på festivalen. Dermed er de oppe på i alt 85 dørmænd, som sørger for, at det hele forløber stille og roligt, hvis der skulle blive optræk til ballade. NOGET EKSTRA TIL SPONSORERNE Mit sidste stop på turen rundt i backstageområdet er VIP-baren, hvor mange af sponsorerne i særdeleshed opholder sig, og hvor stemningen syder. Her falder jeg i snak med Palle Sørensen fra Langholt Maskinstation – Aut. Kloakmesterfirma ApS, som har tegnet sponsorat hos Nibe Festival. - Jeg tegnede primært sponsorat for at kunne komme backstage. Jeg har været sponsor i 5-6 år nu, og jeg er ovenud tilfreds. Vi har to backstagepasses og bor her altid under festivalen. Derudover kommer jeg selvfølgelig også i kontakt med mange andre spændende mennesker, og det er da kun et plus. Jeg kan godt lide musikken og det som Nibe Festival står for, og derfor agter jeg at være sponsor i mange år fremover, forklarer Palle. Min rundtur på Nibe Festivalens backstageområde er ved at være ovre, og da jeg forlader pladsen og går forbi Blå Scene, hvor Die Herren spiller U2 hits for alle pengene og festen er på sit højdepunkt, glæder jeg mig over, at der både backstage og frontstage på Nibe Festival kan herske så god en stemning også selvom vejret driller en smule... [ ]

ET SIKKERT STED AT VÆRE Da jeg vender tilbage til security-lejren står Ernst klar med en lille security-elbil med tag, som vi skal anvende på den sidste del af vores rundtur. Med den tager han mig blandt andet med forbi crew campen, hvor de frivillige sover i telte og campingvogne, og vi ender ved den førstehjælpsstation, som Ernst selv har kæmpet for at få indført. Her møder jeg speciallæge Stig Andersen og leder af førstehjælpsgruppen Søren Korsgaard. - Vi har haft ét alvorligt uheld, hvor en pige faldt ned fra et bord, som hun dansede på. Hun fik kraniebrud og et brud på 5. nakkehvirvel, hvor man kan blive lam, hvis ikke man får den rette behandling hurtigt, forklarer Stig. Hun er blevet så godt behandlet, at hun måske slipper uden mén, tilføjer han og viser stolt en SMS frem, som de har modtaget fra den tilskadekommendes familie. - Vi har 63 førstehjælpere og 8 læger tilgængelige her på festivalen. Vi giver en mulighed for et lille pitstop, at give råd, eller bare give de personer, der søger kontakt en god oplevelse, siger Søren. - Hvis vi skal fremhæve noget, så er det værste faktisk de unge pigers små klip-klap-sko. Det er det, der skaber flest skader både i form af ledskader og sår, tilføjer Stig.

STÆHR Gravensgade 17 . 9000 Aalborg . tlf. 98 12 20 50 www.staehr-aalborg.dk

Efterårslækkerier fra Gustav Dunjakke kr. 1.499,-

Forhandler af : Cambio Jeans AirField Marccain Kathleen Madden Rosemunde PBO Gustav Pieszak Brax Interteam skind Stenströms Wolford Luisa Cerano Piro m.fl. 72

[JANE ROSENGREN]

JANE ROSENGREN

Tekst Jane Rosengren Foto Simon Wedege Layout Claus Frandsen

Leder

med

stil 1: en legeplads 2: en sportsarena 3: en krigszone 4: noget helt fjerde? ” ”Helt klart en krigszone … hvis vi ikke sørger for at have ammunitionen i orden, så er det nogle andre der render med ressourcerne, som altid er den knappe faktor” ”Så du har en ledelsesstil, som er resultatorienteret og en krigszone som ledelsestema. Hvilken slags kriger er du?” Der breder sig et smil på lederens ansigt – et genkendelsens smil som i : ”Hun har set mig”. ”Jeg er en vikingehøvding… det vidste jeg bare ikke – men vi er sgu vikinger er vi!” ”Vikinger .. ja … godt, så arbejder vi videre med vikingetemaet: Jeg kender en leder som har en tøj-abe han kaster ud til medarbejdere, som ”har aben” … har du nogle ”rekvisitter” ? Haha … ja mine medarbejdere har givet mig en Dolph kølle, som jeg tager med rundt, når vi har brug for et godt grin”. ”Så humor er også en del af din ledelsesstil? Ja, helt bestemt. Eller… måske sådan mere ironi, tror jeg. Også selv-ironi. Jeg ved jo godt, at jeg kan være en

Allerede på 4. session i mit executive forløb når vi frem til temaet ”min lederstil”. Stedet er de bonede gulve hos en vindmølleproducent og mit spørgsmål hænger i luften: ”Hvordan vil du beskrive din lederstil?” Lederen stirrer frem for sig - ikke på mig, ikke ud af vinduet, ikke på noget … rykker sig i stolesædet og forsøger ved at skifte fysisk stilling også, for at få hovedet til at skifte kanal. Det lykkes øjensynligt – det gør det næsten altid (*) - for øjnene begynder at lede efter mig. ”Jo, min ledelsesstil er nok det man kan kalde resultatorienteret” lyder svaret. ”Super … det kunne være interessant at finde frem til hvilken adfærd der kendetegner din resultatorienterede ledelsesstil”. Kan du sige noget om det?..... Dyb tavshed. Endelig - efter tålmodigt at have givet tid og rum til søgning i alle arkivskufferne bagerst i hovedet – får jeg svaret: Jeg siger nok tingene direkte og holder ikke noget skjult for mine medarbejdere – heller ikke selvom det ikke er officielt .. jeg siger bare, at det kun er rygter … så ved de godt, at det er fordi jeg ikke må sige det. Og de ved, at jeg vil have, at vi når alt det vi skal – ingen skal stoppe os!” Aha … så der er skabt en alliance. Os imod dem. Hvilket får mig på sporet af, at der kunne være tale om en leder med ”kamp” som ledelsestema. ”Hvis du skulle definere din organisation.. hvilket symbol ville så passe bedst?

[JANE ROSENGREN]

Kender du din ledelsesstil? Har du et klart billede af dit ledelses-tema? Har du et matchende story board … rekvisitter, måske? Og hvad fortæller din ledelsesstil dig om dine udviklingspotentialer? Matcher din umiddelbare ledelsesstil din organisation, dine kunder og ikke mindst dine medarbejdere?

bulderbasse og derfor er det sjovt at tage Dolph køllen med.” ”Anvender du story telling hvor du kan genkende vikingetemaet?” Nå ja… vi taler altid om sætte til søs og komme i land .. og faktisk så har vi sådan en talemåde ”pyt .. ham slagter vi” … det lyder grumt, men det er jo bare en talemåde.

”Godt, men eksperimentet var underholdende, ikke? Jo, og måske skulle jeg prøve det i en uge”. Jeg bladrer lidt i mine papirer og tager et par notater om dagens sessions - dels for at have min logbog opdateret og dels for at skabe et rum til refleksion på den netop definerede ledelsesstil. Da tiden er inde stiller jeg spørgsmålet: ”Hvis du skulle ændre lidt ved din vikinge-ledelsesstil for at blive en endnu dygtigere leder, hvad skulle den ændring så bestå i?” ” Ja … jeg sad jo faktisk netop og tænkte på, at vikinger og Dolph jo faktisk har det tilfælles at de råber og brøler og vel knap hører, hvad andre siger. Måske jeg i virkeligheden skulle øve mig i at lytte?” Men skal vi så have et nyt tema, tror du? Nej nej det er bare en viking, som er ved at lære noget om en coachende lederstil, der er tale om . [ ]

Så jeg opsummerer lige for at være sikker: Du har en resultatorienteret ledelsesstil. Ledelsestema er krigszone – nærmere bestemt vikingetema. Storytelling går på skibe og slagtning af modstandere … uak. Din rekvisit er en Dolph kølle som understøtter ironien i din ledelsesstil. Prøv nu engang at forestille dig, at din ledelsesstil var procesorienteret. Dit ledelsestema var en legeplads. Storytelling gik på ture på rutschebanen og buksevand til konkurrenterne. Din rekvisit var en rød næse og klovnesko, som understøtter humoren i din ledelsesstil.

Note: (*) en effektiv metode til få at mentale forandringer til at lagre sig på et dybere plan er ved at være fysisk aktiv imens forandringer indlæres. På medarbejderkurset ”Vejen til et værdifuldt arbejdsliv” hos en af danmarks største teleoperatører arbejder vi således med trampoliner i kursuslokalet.

Hvordan ville det være anderledes? ”Haha … det duer slet ikke til mig og heller ikke til min arbejdsplads. Vil ville blive tromlet ned inden formiddagskaffen”. Tror jeg. Tænkepause.

[PROFIL - JCD]

En indbrudstyv er mere end en sølle stakkel på jagt efter let omsættelige varer. I dag er indbrudstyve specialiserede i at kunne se, hvad der er noget værd og hvordan man snyder alarmsystemet. JCD i Aalborg er dog klar til kamp! Hvis du lukker øjnene og tænker på ordet ”tyveknægt” eller ”indbrudstyv”, så får du med sikkerhed et billede frem på nethinden. Typisk forestiller man sig en sølle stakkel der, for at skaffe stoffer til de næste to timers livskvalitet, må bryde ind i folks hjem og tage det første og det bedste. Alternativt tænker du på tyvebander, der kommer fra Østeuropa i rustne varevogne, smadrer bagdøren i sommerhuset og ripper alt, hvad der er noget værd. De to typer er ikke skudt helt forbi, men der findes en tredie; En type, der har gjort det til en videnskab at kunne bryde ind i danske hjem og virksomheder. En sofistikeret fagmand på indbrudsområdet, der effektivt ved hvad han går efter - og hvordan han skal komme indenfor. Eksperterne i at begå indbrud bliver dygtigere for hver dag. Men gudskelov findes der på den anden side af skyttegraven også tyvenes modstandere, i form af politi og alarmselskaber. De to kampstyrker vogter konstant på hinanden og lærer hinandens tricks. Når en ny alarmtype på markedet kommer frem, går den modsatte gruppe i gang med at finde løsningen forbi dem. I lang tid har tyveknægtene været forrest i frontlinien, da manglende ressourcer hos politiet og ueffektive alarm- og vagtsystemer har præget landet, men nu skal det være slut! Det mener ihvertfald JCD i Aalborg, der med en ny afdeling opruster kampen mod indbrudstyvene - og deres våben i kampen er erfaring, vidensdeling, et enestående alarmsystem - og en chef, der er blandt de mest erfarne sikrings-folk i branchen. FORDOMME PÅ SPIL Der er mange fordomme om alarmer og alarmsystemer. De fleste har gennem tiden set på TV når journalister tester alarmselskaberne, og har set skjult kamera af en søvnig vagt, der kommer frem et par timer efter hyletonen er stoppet, lyser lidt ud af vinduet på deres bil med en lommelygte og kører igen. Vi har fornemmelsen af, at alarmer er ligegyldige, og at det væsentligste er klistermærkerne på vinduerne, der måske sender tyven videre til naboen. Den virkelighed kan også meget nemt være rigtig, når man vælger de små billige alarmer, som man kan tage med sig hjem fra et byggemarked: ”Det er forståeligt, at folk ikke kan finde ud af hvad de reelt køber. Markedet er enormt, og det kan være svært at forstå, at en alarm skal koste en hel

[PROFIL - JCD]

del mere, end i byggemarkedet. Mange vælger en løsning, med trådløse sensorer i hjørnerne som melder til en lille kasse - men ved måske ikke, at tyvene for længst har købt ”jammere” fra USA til få hundrede kroner - og med et tryk på en knap udenfor kan undertrykke alarmen indenfor. Vi vil stå for en kvalitet og sikkerhed, der gør at vi vælger det bedste. Vi sælger ikke bare alarmer, vi sælger løsninger. Alarmer kan i dag meget mere end ”bare” at holde øje, og de løsninger bygger vi ind, når vi tager ud til kunden”, siger Flemming Magnussen fra JCD.

Det kræver stor viden og erfaring at skabe et sikret hus. Køber man et system af for dårlig kvalitet, der er fejlagtigt installeret kan det gå galt - det kræver at man tager de rette hensyn, for at se hvad der præcist kan sidde hvor, ellers vælter det ind med fejlalarmer, og så bliver alarmsystemet pludselig en plage. ”Vi vil have, at vi kan se folk i øjnene. Også hvis der kommer et indbrud, og vi skal ud for at genetablere, skal vi kunne se, at vi gjorde en forskel. Vi kan aldrig sikre 100% eller garantere, at ingen kan komme ind. Men vi kan sørge for at gøre det så besværligt for tyven, at han enten når at blive stoppet allerede i haven, at han ikke når at komme ud med de planlagte tyvekoster eller på anden måde forsinkes så voldsomt, at hans skade på hus og aktiver bliver minimal”, forklarer Flemming.

DYR ELLER MENNESKE? Der er kommet mange nye typer af sensorer, som kan gøre dig trykkere. Enhver kender den lille dims i hjørnet, der registrerer om der er bevægelse - men dem kender tyvene alt til og retter sig efter. ”Der findes detektorer, der f.eks. reagerer på seismisk aktivitet hvis der bankes på en mur eller en boks og om noget gennembrydes, akustisk lyddetektor, der registrerer om der bliver slået vinduer i stykker eller om temperaturen er for høj, når der er varmt i serverrummet. En detektor skal i dag helst fange tyven så tidligt i indbrudsforsøget som muligt, ja nogle endda allerede i haven, hvor infrarøde lys eller laserscannere kan registrere og måle om der er ubudne gæster på matriklen. Samme lys kan man bruge inde, næsten som da Tom Cruise firede sig ned fra loftet i Mission Impossible”, forklarer Flemming Magnussen.

Forsikringsselskaberne sætter nogle sikrings-niveauer, som JCD retter sig efter. Højeste af dem er sikringsniveau 60, som JCD er certificeret til at udføre. Det bruges f.eks. i banker og på ambassader mv. Og der er man ude i specielle løsninger, som virksomheden ikke engang vil fortælle om. ”Jeg har stået for DHL, Statoil og Google-kontorer i hele norden. For en alarm-nørd som mig, er det selvfølgelig sjove opgaver at få, hvor der er specielle ting, der skal kunne lade sig gøre”, siger Flemming Magnussen. ”Den sjoveste var den britiske ambassade i Sudan. Der måtte jeg selv ned i et halvt år for at få styr på sikringen, og sørge for at undervise de lokale i, at servicere anlægget. Vi pakkede alt der måtte være brug for i en container, og vi havde nærmest alt med for at være sikker, da man ikke lige kan skaffe en detektor i Sudan. Jeg stod pludselig uden kabel, da vi ikke havde nok med. Vi fandt en lokal inder på et marked, der havde en butik under et lille bliktag hvor der var alskens mærkelige ting. Og der lå noget kabel vi kunne bruge. Det var en kæmpe opgave at få ambassaden sikret, især fordi vi var udenfor lands lov og ret. Det giver erfaring at være tvunget til at improvisere”.

Vinduerne og døre har en lang række nye muligheder for sikring, på de dyre alarmer, som kan styre låsen, undersøge om vinduet bevæger sig eller bliver gennembrudt. Dermed kan man sørge for, at alt nu også ER lukket når man forlader huset eller virksomheden - og så kan man på sin iPad åbne døren for håndværkeren, når man sidder på kontoret og kan se på videobilledet, at det er ham der banker på derhjemme. Bygger man nyt domicil til virksomheden, kan man skjule installationen der kræves for at registrere gennembrydning.

[PROFIL - JCD]

SIKRING ER EN PASSION At JCD fik Flemming ind som chef var afgørende for alarm-afdelingens succes. Flemming er en af verdens dygtigste, og afdelingen begynder dermed sit liv, med erfaring indenfor sikring af banker, ambassader og store virksomheder. Og det er samme erfaring der bruges, når private kommer for at få deres værdier sikret. Flemming er også privat en tekniknørd. Alt han ejer skal helst være de nyeste dimser, og hvis noget kan være automatisk hjemme hos Flemming privat, så er det også automatisk. ”Helt ned til robot-støvsugere og plæneklippere, så skal de altså kunne køre rundt selv. Jeg kan slet ikke se, hvorfor jeg skulle rende rundt bagefter dem”, siger han. Flemming er oprindeligt uddannet elektriker, men fik hurtigt lyst til at gå ind i området med montering af alarmer. ”Jeg var bare et nummer i systemet og drønede rundt og hængte lamper op. En dag blev jeg kaldt op af direktøren og blev spurgt om jeg ville lave alarmsystemer. Det gjorde, at jeg blev forfremmet til sikringstekniker og begyndte at fokusere på alarmer”, fortæller Flemming Magnussen. ”Man bliver ret hurtigt nørd på området. Det er umuligt at slippe igen, og det går næsten ud over familien. Man går og tænker i løsninger hele tiden, når man har en opgave - og så overholder vi jo alle deadlines, så der nogle gange må arbejdes igennem indtil vi er klar. Men når det både er arbejde og hobby, så gør det jo ikke noget”. Flemming har været rundt i hele branchen. Både som ansat og som selvstændig, og har løbende fået større og større opgaver. Da Jørgen Bønsdorff, direktør i JCD, ringede efter Flemming opstod der en synergi i samtalen. De ville begge revolutionere branchen, ville begge opfinde nye måder at lave løsninger på og de ville begge levere det optimale. At de to skulle gå sammen var en let beslutning og en succesfuld beslutning, da afdelingen i JCD allerede nu har vokseværk, efter kun et halvt år i markedet. Det niveau sikres, fordi Flemming Magnussen er blandt de dygtigste folk i branchen: ”Når man når op på de internationale opgaver, så er det her jo ”learning by doing”, hvor sikringsniveau 60 i f.eks. Saxo Bank og ambassaden i Sudan har givet mig hår på brystet. Det er sikring på et plan, som man nærmest aldrig får mulighed for at udføre. Og dem har jeg været heldig at lave en del af, så vi hver gang kan trække på den kvalitet og erfaring, også selvom det ikke er en bank, men et privat hus der skal sikres”. Flemming Magnussen sidder stille og fortæller engageret om alarm-området. Han gør ikke et stort væsen ud af sig selv, fører sig ikke frem eller praler af de opgaver han har løst, selvom man godt kan se stoltheden over at have fået de muligheder, som han har fået gennem tiden. Man mærker

tydeligt, at man sidder overfor en fagmand, der har sikring som religion. Da [et cetera] spurgte til de forskellige detektorer på markedet, talte Flemming i 20 minutter med en sjælden passion, som man kunne blive helt bjergtaget af. Jørgen Bønsdorff bekræfter: ”Flemming elsker udfordringer. Han er perfektionist til fingerspidserne. Han kan føre ledninger i eksisterende gange og han sætter en ære i, at man ikke kan se at han har været der. Og så er det klart, at hans erfaring er enorm væsentlig for de andre ansatte at skulle leve op til. Han kan gå rundt i et firma og kan på få minutter fortælle præcist hvor deres svagheder er. Han er virkelig en oplevelse at være ude med”, siger Jørgen. MAN SKAL TÆNKE SOM EN INDBRUDSTYV For at kunne sikre et hus, skal man faktisk selv være en god indbrudstyv, da man ellers ikke tænker rigtigt om løsningerne. ”Jeg skal kunne se på et hus med indbrudstyvens øjne, og sørge for at sikre de steder mest, som min erfaring siger mig, at tyven først vil gå ind på. Og det er ikke nemt, da jeg skal handle på nyeste viden om, hvad der i de kredse bliver brugt af ideer og tricks. Vi har eksempler på tyve, der tager en rude ud med sugekop, stikker hovedet ind og igangsætter alarmen, og sætter ruden tilbage til vagten kommer. Vagten kan ikke se at der mangler noget og alle vinduer er intakte, så han kører igen. Den manøvre gør de et par gange, indtil vagten bliver træt af det, og mener det er en falsk alarm og bliver væk. Og så går de ind og ripper alt. Den trend skal vi reagere på med nye alarmtyper. En anden tyv brød ind på første sal, og skruede brusekabinens låge af, som han så skubbede foran sig, så han var skjult for den type detektorer de havde. Og endelig er der indbrudstyve, der pakker sig ind i termodragter for ikke at udstråle varme, der opdages med det infrarøde lys i detektorerne. Det er en ekstrem opfindsomhed vi er oppe imod, og vi skulle gerne være bedre end dem”, siger Flemming med et smil, der viser, at han agter at vinde kampen. Nogle steder er der helt specielle problemer, der skal løses af JCD. De har haft en del opgaver, hvor private hjem skal sikres - og hvor den ene part ofte er alene hjemme, og derfor skal have tryghed. I et par huse i Aalborg har JCD derfor sørget for at sikre et soveværelse, så man ved tryk på en knap kan sove trygt og totalt indelukket. Det er sket for at sikre sig mod hjemmerøverier. ”Nogle huse indeholder jo både dyre genstande og dyre biler, og her er vores opgave jo at sikre hele ejendommen og også sikre den mod de røvere, der kunne tænke sig at bryde ind, selvom folk er hjemme. Vi kender til folk, der er vågnet med en pistol mod tindingen, for at få udleveret nøglerne

til en million-bil, og der skal vi skabe tryghed, som ikke bare handler om at sikre hjemmet, men sikre familien”, fortæller Jørgen Bønsdorff. SÅ BILLEDER FRA SIN STUE I ET SALGSKATALOG JCD har rigtigt gode forbindelser ved politiet, efterretningstjenesten og forsikringsselskaber. Firmaet får beskeder om, hvad der er ”det nyeste” indenfor den type forbrydelser. Det, der virker bedst, spreder forbryderne til hinanden på nettet, og JCD skal være foran dem. De sætter plastic på detektoren ved første indbrud, så de får mere tid næste gang. De bryder ind på første sal, hvor fjernbetjeningen til alarmen ligger. Det er tyve, der kender detektorerne og ved, hvordan man skal reagere. ”De fleste kender historien om en kunde, der ville købe en ”Ægget”-stol, da han havde en i forvejen og ville have to. Han gik ned i en butik, hvor de ikke havde den på lager - men de viste ham et katalog over ting, der var brugt til salg på nettet - og der fandt han et billede af sin egen stol, billedet taget hjemme i hans egen stue ind af vinduet. Med andre ord kunne han købe sin egen stol, der ville blive ”stjålet til lejligheden” når den var solgt. Det er ikke kun sølle narkomaner, men en industri hvor varerne bestilles”, fortæller Bønsdorff. ”Har man replika-møbler stjæles de ikke, men er bare blevet væltet, så tyven kan tjekke serienummeret. Det er folk, der ved hvad de vil ha og hvad de går efter. Vi har efterhånden at gøre med indbrudstyve, der er ligeglade med 4-5 år i fængsel, da de kommer fra lande, hvor et dansk fængsel er bedre forhold end hjemme. Den type er kolde og vi oplever flere kunder, der vil sikre deres hjem med skudsikre vinduer og ståldøre. Også i Aalborg har vi lavet den slags installationer. Det er simpelthen en syg verden, og den krig vil vi vinde, ved at lure deres fiduser og finde en løsning”. Når JCD kommer til en virksomhed, der vil sikres, så spørger de først om kunden har tid. Tingene skal nemlig både laves efter kundens behov og forventninger, og JCD vil helt ned i dybden med, hvad det reelt er for ting de vil beskytte og hvordan deres hverdag fungerer. Har de mange medarbejdere der arbejder dag og nat, skal hele virksomheden sikres eller skal afdelinger kunne låses af seperat. Og endelig udspringer JCD’s engagement for alarmsystemer i deres erfaring med Microsoft Dynamics NAV, bedre kendt under det gamle navn ”Navision”, der bruges som økonomisystem i de fleste virksomheder. Alarmen kan spille sammen med de øvrige systemer i virksomheden, så man ikke behøver en alarmmand ud for at kode nye medarbejdere ind, eller slette deres kode ved fyring - men at de selv kan styre alt, fra samme system. ”Vi kan indbygge

[PROFIL - JCD]

mødetider i alarmen, så folk når de logger ind på arbejdspladsen bliver registreret. Nogle virksomheder måler hvor meget medarbejderne ryger, og det kan alarmerne også håndtere. Selvom det lyder som Big Brother, så er det reelt noget medarbejderne kan forstå og som både letter deres hverdag, sparer virksomhederne penge og dermed sikrer jobbene. Og alt det er noget vi selv sidder og udvikler i vores programmerings-afdeling, så alarmen kan køre sammen med virksomhedens HR systemer”, forklarer Jørgen Bønsdorff. Og i nogle virksomheder, som Flemming Magnussen har stået for, er alarmerne lavet så man kan sidde på hovedkontoret i USA og styre, hvem der skal have adgang til kontoret i Nørresundby.

er tilfredse. Det går galt, når den ene af parterne sidder og slår sig på lårene af grin. Den grådighed som forretningsform tror vi ikke på. Vi tjener ikke så meget pr. medarbejder, som andre måske gør, til gengæld kommer mange kunder netop over til os, fordi begge parter kan smile af aftalen vi indgår”. JCD er primært skabt på det fundament, der hedder Dynamics NAV. Dynamics NAV er Microsofts økonomisystem, der bruges af langt de fleste virksomheder i verden til ordrer, bogholderi og lagerstyring. ”Vi har fået tilført de mest erfarne folk i branchen og har opnået den højeste certificering der er mulig at opnå hos Microsoft. Og ud fra det har vi udviklet på systemerne, så man med udgangspunkt i Dynamics NAV kan styre telefonien, alarmsystemet og meget andet i sin virksomhed. Og alle de mange nye muligheder, som vi har udviklet til Dynamics NAV, har vi siddende internt i huset.

5-ÅRS PLANEN OPNÅET PÅ 2 ÅR Udefra ser JCD ikke ud af meget. Et rødt murstenshus på systemvej, gemt lidt væk nederst på vejen, inde til højre. Indenfor afslører virkeligheden dog mere. Et stort åbent kontorlandskab, med værdiord skrevet på væggene, er virkeligheden for de over 50 medarbejdere.

Vi har en afdeling med IP-telefoni og er Cisco-partnere på dette, vi har webafdeling og vil på alle områder være leverandør af den komplette infrastruktur på It i virksomheden”, fortæller Jørgen Bønsdorff.

Arkitekt-tegningen af den nye etage ovenpå er klar, da de for længst har vokset sig større, end bygningen kan klare. På væggen hænger POPart med tegneseriehelte, som virksomhedens marketingansvarlige har designet - og flere steder på væggene står virksomhedens værdier printet - ikke bare som smarte ord, der pynter på en hvid væg - men værdier som er grundstenen i den stemning, der opleves både som medarbejder og kunde.

Alarmvirksomheden var et naturligt skridt for JCD at gå ind i: ”Vi kontaktede NOX-Systems, fordi vi vidste at NOX er en af branchens bedste alarmsystemer. De ville gerne samarbejde og var ret vilde med tanken om, at få deres alarmer til at spille sammen med Dynamics NAV og dermed med virksomhedernes øvrige it-systemer. Og det gik vi igang med at udvikle, så NOX nu kan styre en masse andre ting i virksomheden, udover at holde tyvene ude. It er ikke længere bare computere, faget er vokset enormt og brugen af Dynamics NAV er vokset - og det havde vi ekspertisen til at samkøre”, siger Flemming Magnussen.

I branchen er JCD en succes historie. Primært på grund af stor faglighed, men også på grund af netop værdierne. Man holder fokus på kerneydelserne, og udvider og opfinder nye tiltag indenfor dem. Firmaet har de sidste 2 år overgået deres egen 5-års plan, med en fremgang på 72%. Organisationen er ændret, så JCD i dag fremstår med nye afdelinger og præcist de ressource-personer, som de ønskede at have på posterne. Hvad der gør, at JCD kan lave nye 5 års planer hver 2. år skyldes ifølge ledelsen primært medarbejderne. Planerne lægges ved lange møder, alle medarbejderne er med i forandringerne, og så ejer medarbejderne i øvrigt 49% af virksomheden. På den måde skabes en unik strømlinet forretningsform, hvor alle ved hvor man er på vej hen - og hvad der kræves af den enkelte, for at komme i mål. Endelig opfører de sig ordentligt overfor kunderne, som i højere grad vælger JCD til alle de områder, som virksomheden kan levere. Og det gør man kun, ved at kunderne er tilfredse. ”Når vi har handlet med en kunde, skulle vi gerne begge sidde og smile, fordi begge

JCD vil bryde med mistroen til branchen. Det er en klar værdi, at de vil tage fat i kunderne på en ny måde, sørge for den rigtige løsning og give tryghed. Endelig lever alarmafdelingen også på Jørgen Bønsdorffs værdiord, som også gælder de øvrige afdelinger i JCD, at de ikke vil fastholde kunderne i lange opsigelsesperioder og abonnement. ”Vi har altid haft den filosofi, at hvis en kunde ikke vil os mere, så skal vi ikke holde dem. Det får man ikke noget ud af, da en kunde jo kun venter på at kunne komme væk. Og vi oplever, at når man ikke forsøger at fastholde kunderne med strenge regler, så bliver de hos os, fordi de føler sig frie. Hvad de jo også er. Så er de kun hos os, fordi de vil være hos os - og fordi de kan mærke, at vi vil dem!” [ ]

[MAILKORRESPONDANCEN]

Tekst Pia Møller Søe Foto Claus Peuckert Layout Claus Frandsen

lars

[ET CETERA] HAR SENDT LARS LØKKE RASMUSSEN EN MAIL. IDEEN ER, AT GIVE ORDET TIL ET MENNESKE DER HAR NOGET AT SKULLE HAVE SAGT. MED EGNE ORD. VI TRYKKER DEN UREDIGEREDE, UVINKLEDE SAMTALE - SOM DEN UDVIKLEDE SIG UNDERVEJS. HER KAN KUNSTEN, KULTUREN, POETEN, POLITIKEREN OG FORFATTEREN TAGE ORDET BOGSTAVELIGT. SKRIFTE, OM MAN VIL. 82

[MAILKORRESPONDANCEN]

LØKKE rasmussen 83

[MAILKORRESPONDANCEN]

Fra: Til: Dato: Emne:

direktør, at ”Lars er for ærlig til at kunne begå sig i toppolitik.” Husker, at jeg den gang ikke blev særlig glad for hans profeti, men der er nok lidt om snakken. Jeg er ikke særlig god til at forestille mig. Man kan se, når jeg er glad, sur, optimistisk eller vred. Så nej, det var ikke spin.

Pia Møller Søe [et cetera] Lars Løkke Rasmussen 08/08-12 – KL. 08.00 Spin for galleriet?

Hej Lars

Jeg var i valgkampen oprigtig irriteret over, at specielt S og SF forsøgte at tale Danmark ned i et sort hul og havde ”12 minutters løsninger” på alle udfordringer. Det holdt jo heller ikke til et møde med virkeligheden…

Jeg håber du har haft en god sommer? Jeg forestiller mig, at du har travlt, men jeg skriver alligevel. For der er noget jeg har haft lyst til at spørge dig om siden engang sidste år.

Alt har sin tid. Tror også det gælder spin.

Danskerne efterlyser ærlig politik. Vi er trætte af tomme valgløfter og Gallup-politikere. Alligevel har Lykketoft større vælgerpotentiale når han er nybarberet, og som politiker skal man tænke sig om mere end en gang, før man tillader sig at skåle på noget som helst. Vi efterspørger mennesket bag politikken, men i nøje afstemte udgaver, eller?

Selvfølgelig har også jeg brug for en presserådgiver i en travl hverdag med stadig flere medier. Men danskerne kan godt gennemskue det. Krisen kradser, arbejdspladser flytter til udlandet, grænsehandelen eksploderer. Det kan man ikke spinne sig ud af. Er du i tvivl, så kast et blik på de menings-målinger, jeg normalt ellers ikke kommenterer… :-)

De politiske analyser og kommentatorer hævder med jævne mellemrum, at politik er ført af spindoktorer og rådgivere. Hvorfor er sidstnævnte blevet væsentlige figurer i den politiske dagsorden?

Bedste hilsener Lars

Nu skal man jo være varsom med sådan at tilkendegive holdninger, men min fornemmelse er, at du er knap så meget spin som spontan? I så fald, hvordan agerer du i det faktum, at indhold drukner i form og politik i meningsmålingerne? Er du overhovedet enig i, at det er tilfældet? Jeg så dig faktisk omtalt som retro-politiker et sted for nylig. Prædikatet fik du, i den her sammenhæng, fordi du i valgkampen i 2011 ikke så ofte blev set i selskab med din spindoktor. I en af debatterne i forbindelse med valgkampen sagde du nogenlunde følgende: ”Hos mig får man ærlig snak, åben snak. Man får måske ikke så mange superlativer og tillægsord og lange sætninger, men man får en, der siger, hvad det er for nogle problemer Danmark har.” Jeg indrømmer, hos mig skabte det - måske du - en fornemmelse af ærligt engagement. Oprigtig irritation, om man vil. Var det spin?

Fra: Pia Møller Søe [et cetera] Til: Lars Løkke Rasmussen Dato: 14/08-12 – KL. 22.33 Emne: Kan man være for ærlig? Hej Lars Jeg tror på dig. Faktisk. Men apropos de meningsmålinger… Du er - nu - en af landets mest populære politikere ifølge førnævnte. Hvordan gik det til? Appelerede de spin-fri gloser til vælgerne, eller er det i virkeligheden magthavernes lod, at få dårlige Gallupmålinger? Og havde han ret, forvaltningsdirektøren, kan man være for ærlig til top-politik? Det må trods alt skabe nogle konflikter i en politisk arena med en anden dagsorden. Hvis du da er enig? Er der gået spin i politikken? Det lyder som en god sommer. DrengeAkademiet? Det virker som en god historie - både for drengene og en politisk rådgiver?

Pia Møller Søe.

Pia Møller Søe

Fra: Lars Løkke Rasmussen Til: Pia Møller Søe [et cetera] Dato: 14/08-12 – KL. 22.17 Emne: RE: Spin for galleriet?

Fra: Lars Løkke Masmussen Til: Pia Møller Søe [et cetera] Dato: 14/08-12 – KL. 23.06 Emne: RE: Kan man være for ærlig?

Hej Pia,

Jeg har bestemt haft en god – og spin-fri – sommer. Nåede både en cykeltur fra Frederiksværk over Lolland til Odense og de første par dage med Team Rynkeby. Det blev også til en dejlig uge i Tjekkiet med hele den færøske del af familien og et besøg på DrengeAkademiet, som vi i Løkke Fonden har prøvekørt med 25 drenge, der forhåbentlig nu får en bedre start på 9. klasse, end de ellers ville have fået. Og så har den ellers stået på oprydning og udsmidning.

Meningsmålinger er noget flygtigt noget, så dem får du mig ikke til at sige mere om. Men jeg glæder mig over, at Venstre for første gang i 10 år havde fremgang ved valget – og at nye medlemmer af kød og blod er strømmet til efter valget. Det første er et udtryk for, at mange danskere godt kunne se, at der ikke fandtes lette løsninger på svære spørgsmål. Det andet er et udtryk for, at endnu flere har kunnet se det efter valget – i takt med at regeringen løb fra alle løfterne. Så nej, jeg tror ikke, at en regering per definition får dårlige målinger. Dem får man, hvis der ikke er sammenhæng mellem det, man siger, og det, man gør.

Efter 42 år i Græsted flytter jeg med familien til København i løbet af september. Det bliver noget af en omvæltning, men oprydningen har også givet mig nyt indblik i min egen ”politiske historie”. Mapper, mødepapirer og udklip er blev sorteret i ét væk… Fandt en gammel portrætartikel fra mine unge dage som udvalgsformand i Græsted-Gilleleje. Her siger min forvaltnings-

[MAILKORRESPONDANCEN]

Om man kan være for ærlig? Tror det ikke, men man kan måske komme til at sige for meget på en gang. Meget politik formidles jo via kommentatorernes og mediernes filtre. Siger du i en valgkamp: Vi har brug for lavere skatter på sigt, hvis vi skal være et konkurrencedygtigt land (og det har vi), spørges der: Hvor lave, hvornår, hvordan? Og så har du pludselig en debat om øjeblikkelige besparelser eller ufinansierede skattelettelser, selvom samtalen handlede om Danmark om fem, 10 eller 15 år. Synes som sådan ikke, at der er gået spin i politik, men vi kunne godt være bedre til at adskille det kortsigtede fra det langsigtede. Vi har brug for et klarere fokus på Danmarks langsigtede udfordringer for at kunne tage de første, rigtige skridt nu! DrengeAkademiet. Det vil jeg gerne tale mere om. Stiftede efter valget ”LøkkeFonden – fra dreng på kanten til ung i fællesskabet”, fordi alt for mange drenge i disse år tabes på gulvet. Syv ud af ti elever i specielklasser er drenge, tre gange så mange drenge som piger er i medicinsk behandling for ADHD, hver uge falder 400 drenge fra deres ungdomsuddannelse og jeg kunne blive ved. Det skal vi have gjort noget ved. Og DrengeAkademiet, hvor 25 skoletrætte drenge i 8. klasse brugte tre ugers sommerferie på at få et mentalt og indlæringsmæssigt ”spark bagi” var det første skridt. Næste år inviterer vi 100. Lars

Fra: Pia Møller Søe [et cetera] Til: Lars Løkke Rasmussen Dato: 14/08-12 – KL. 23.29 Emne: Har vi glemt forskellighed? Hej Lars Hvad bestod sparket i? Hvorfor er det for dig et væsentligt projekt, og hvordan er du, i praksis, involveret? Er der noget galt med uddannelsessystemet, eller har vi bare glemt, at der i enhver klasse sidder drenge - og piger - der ikke nødvendigvis er sat i verden for at leve op til videnssamfundets ambitioner? Der sidder vel også kommende sportsfolk, kunstmalere og musikalske genier i klasserne, og deres ressourcer er måske lidt malplacerede i et kemilokale... Er det ikke et lidt ‘usmidigt’ system der taber DrengeAkademiets drenge på gulvet? , Pia.

Fra: Lars Løkke Til: Pia Møller Dato: 20/08-12 – Emne: RE: Har vi

Rasmussen Søe [et cetera] KL. 06.26 glemt forskellighed?

Ja, noget er der galt, når næsten dobbelt så mange drenge som piger forlader folkeskolen med meget lave karakterer. Og det er ikke få drenge. Næsten 15 pct. har et gennemsnit på under 3. Noget tyder på, at skolen mest er indrettet på de mere stillesiddende pigers præmisser. Sådan føler mange af drengene på DrengeAkademiet det i hvert fald. En mor fortalte på afslutningsdagen, at hendes søn havde ringet hjem den første uge og sagt: “Mor, jeg kan lære”! Den oplevelse opsummerer det ganske fint, synes jeg. DrengeAkademiet er et eksperimentelt frirum. Ingen skemaer og tavler. En skole, hvor vi anvender metoder, som er målrettet drengene - med udgangspunkt i den enkelte drengs styrker.

[MAILKORRESPONDANCEN]

De fik hver deres individuelle læringsprofil, så de blev klar over deres styrkesider og blev motiveret til at bygge videre på dem. Det var for mange helt nyt. I skolen får de hele tiden at vide, hvad de ikke kan finde ud af!

Fra: Lars Løkke Rasmussen Til: Pia Møller Søe [et cetera] Dato: 22/08-12 – KL. 06.24 Emne: Svar (fra Korea, hvor jeg lige er landet)

Samtidig skabte vi en ramme med plads til fysisk udfoldelse og skolematerialerne lagde i høj grad op til at drengene kunne konkurrere med sig selv og hinanden.

Hej Pia,

Men nye undervisningsmetoder, materialer og læringsprofiler gør det ikke alene. Mange af de drenge, der hænger fagligt, har svært ved at motivere sig selv og ænser ikke, at deres manglende indsats og negative attitude påvirker omgivelserne negativt. Derfor har vi også fokus på udvikling af personlige og sociale kompetencer.

Det ER en personlig ambition at gøre en forskel. Og det ER en personlig tilfredsstillelse, når det lykkes. Derfor kan idealisme og ambition bestemt godt gå hånd i hånd. Sådan har jeg det - og jeg deler heldigvis den holdning med i titusindvis af danskere, der f.eks. arbejder frivilligt i sportsforeninger, sociale tilbud eller i spejderbevægelsen, hvor jeg selv trådte mine barnesko. Jeg bilder mig ind - uden at være indbildsk - at jeg, selvom jeg nu er i opposition, har en position, hvor jeg kan gøre en forskel ved at sætte fokus på et uløst samfundsproblem og rejse penge til at gøre noget ved det. Er det så ren idealisme? Det må andre bedømme. For mig er det et “drive”, jeg har haft med fra barnsben. Der er ingen større forskel på at pakke og sælge juleneg for at skaffe penge til spejderpatruljens tur til Norge, da jeg var 16, og 32 år senere rejse penge i dansk erhvervsliv til at sende drenge på sommerskole. Ikke i min optik i hvert fald.

DrengeAkademiet startede derfor med en uge sammen med tidligere jægersoldat Nicolai Moltke-Leth. Målet var at opdyrke grundlæggende egenskaber som respekt, at være positiv, flid og integritet. Det virkede. Mange af drengene blev virkelig tændt af en gnist. Og de flyttede sig markant fagligt. Den store opgave bliver nu at støtte dem i at fastholde udviklingen gennem 9. klasse. De har alle koblet en mentor på, som vi følger op over for en gang om måneden og vi afholder desuden to opfølgningsweekender i løbet af skoleåret.

Om jeg er den bedste til det, spørger du. Sikkert ikke, men jeg er god til det! :-)

Næste år optaget vi 100 på DrengeAkademiet. For det virker! De vil vi dokumentere. For målet er ikke kun at gøre en forskel for de drenge, der deltager, men nok så meget at inspirere dagligdagen på landets mange folkeskoler.

Selvfølgelig har vi råd til at engagere os i det internationale arbejde for grøn vækst. Vi har ikke råd til at lade være. Også her kan idealisme og egeninteresse gå hånd i hånd. Når udviklingsøkonomierne f.eks. investerer i energieffektivitet, er det godt for det globale klima. Når de gør det med produkter fra Danfoss og Grundfos er det samtidig godt for dansk økonomi og jobskabelse.

Bedste hilsner Lars Løkke

Jeg rejser hjem i morgen efter små fire hektiske dage i Korea - og det bliver i første omgang til en flyttekasse... I løbet af september skifter vi huset i Græsted ud med en lejlighed i hjertet af København. Det sker midt i en travl tid, så vi har brugt sommerferien på at rydde op, pakke og gøre os klar. Jeg glæder mig derfor til at komme fri af flyttekasserne og på plads i vores nye hjem.

Sent from my iPad

Fra: Pia Møller Søe [et cetera] Til: Lars Løkke Rasmussen Dato: 21/08-12 – KL. 07.24 Emne: Hvor er hjem?

Bedste hilsner

Hej Lars

Lars

Det lyder som et godt projekt. Jeg hævder, at det er en god historie - både for drengene og for en politisk rådgiver. Det vælger du helt at overse… Det er til at forstå. Omvendt forstår du nok også, at man engang imellem kan blive i tvivl om hensigterne. Man skal være velforberedt idealist for at dedikere et liv til at skabe forandringer - uden at lade egne ambitioner få overtaget, ikke?

Sent from my iPad

Fra: Pia Møller Søe [et cetera] Til: Lars Løkke Rasmussen Dato: 22/08-12 – KL. 06.52 Emne: Tak for ordene...!

Hvad er det du gerne vil? Og hvorfor er du den bedste til det? Du er i Korea i forbindelse med Global Green Growth, går jeg ud fra? Jeg talte med en nydelig ældre dame i anden sammenhæng i dag. Hun har svært ved at forstå, hvorfor Danmark føler sig i stand til at støtte et projekt med det indsatsområde, når vi samtidigt hele tiden får at vide, at krisen koster… Men det betaler sig vel?

Hej Lars God tur hjem til Danmark, hvor end du så lander. Jeg håber det bliver der, hvor dine flyttekasser er - og at de befinder sig præcist, hvor du gerne vil have at deres indhold skal danne rammen om jeres lykke.

Når du vender hjem, hvor er det så?

Tak fordi du tog dig tid til [et cetera]

, Pia.

De bedste hilsner, Pia Møller Søe

[MAILKORRESPONDANCEN]

Det sker i

Aalborg Den blå festival 23. - 26. august

Studiestart 31. august

AALBORG I RØDT 28. august - 2. september

Budgetdebat 24. september

AALBORG I RØDT Når femte udgave af kultur-, mode- og sportsfestivalen, AALBORG I RØDT, udspiller sig over alt i Aalborg midtby fra den 28. august til den 2. september, kan du opleve verdensnavne, danske underholdning og lokale talenter. Oplev Joan Armatrading, Moonjam, Jesper Thilo og Villy Moesgaards kvartet, Lasse Rimmer, Carsten Bang, Omar Mazouk, DBU Streetfoldbold, Fashion Event, Aalborg Symfoniorkester, Toldbod Marked, Fjordmarathon, Fjordkrydseren, DM i Trial, Disco Car Wash, Børnenes Kulturnat og meget meget mere.

Studiestart AAU modtager ca. 4.000 nye studerende UCN modtager ca. 2.200 nye studerende

Årets tema er ”Det skæve”. Derfor vil en del af indslagene på de skrå brædder give en uventet og overraskende vinkel på det familiære og kendte. Der er kort sagt lagt op til et overflødighedshorn af oplevelsestilbud for store og små, tykke og tynde, hvor af størstedelen er gratis. Det samlede program kan ses på www.aalborgevents.dk

Følg Aalborg Kommune på Facebook Her finder du altid seneste nyt om Aalborg Kommune i tekst, billeder og video facebook.com/aalborgkommune

Vidste du, at • Aalborg Universitet har 17.000 studerende, heraf ca. 2.000 internationale studerende • UCN har 6.300 studerende i Aalborg, heraf ca. 1.000 internationale studerende • Der bliver bygget ca. 2700 nye ungdomsboliger i Aalborg den kommende tid

Budgetdebat Deltag i debatten om næste års budget for Aalborg Kommune. Mød op i byrådssalen i Medborgerhuset mandag den 24. september 2012 kl. 19.00 - 21.30. Læs mere på aalborgkommune.dk

Slip for rod og rudekuverter - brug digital post På borger.dk er der en digital postkasse, hvor du kan modtage og gemme de breve, du ellers ville modtage i papir fra offentlige myndigheder herunder også breve fra Aalborg Kommune. Vær opmærksom på, at du ikke nødvendigvis er tilmeldt post fra det offentlige, fordi du har en eBoks. • Du kan modtage og sende sikker elektronisk post • Du kan gemme posten i mapper, så den er let at finde • Du kan se posten på nettet – døgnet rundt i hele verden

[PETER BONNÈN]

kender du Har du tænkt over hvor mange programmer vi bliver bombarderet med, som i bund og grund handler om, at sætte de medvirkende i bås - eller kasser om du vil? Hvorfor er det - tænker jeg - så interessant for os, at sidde og se på alle de ‘kendisser’ på tv’et... eller de, der drømmer om at blive kendisser... Og hvorfor bliver der flere og flere sider i de kulørte ugeblade - og på internettet - hvor vi kan se billeder af alle de rige og berømte, til den ene glamourøse fest efter den anden, i deres stivestes puds og fineste kjoler... Er den drømmeverden ved at blive til virkeligheden for os? Er det de normer, som vi synes, vi skal leve efter - er det antallet af kjoler i skabet og paparazzibilleder i bladene, der skal være kriteriet for succes? For betegnelsen ‘normal’? Måske skulle vi stoppe op engang og lige tjekke efter, hvad ‘normal’ egentlig dækker over... For eksempel - for at blive i min verden: tøjverdenen - så er den normale størrelse for en kvindelig model i Haute Couture verdenen 32-34!!! I konfektionsindustien er størrelse 38 ‘normal’ Men herude - i virkeligheden - må vi nok sande at normalen, altså den mest almindelige, størrelse ligger omkring 42-44 i Danmark. I USA ser det tal noget anderledes ud - men det er DERES ‘normal’...

T?PEN Tekst

Peter Bonnén Foto

Xamuel B. Layout

Claus Frandsen

Men gennem medierne får vi ikke megen oplysning om, at der findes forskellige typer, forskellige opfattelser af ‘normalitet’. Der får vi, som oftest blot besked om, at nu er det smart med det ene - og så med det andet. Uden synderlig hensyntagen til, at vi, der sidder og modtager de oplysninger, bestemt ikke alle sammen falder i de samme kategorier for, hvad der klæder os. Uanset hvor vi ser, så fortæller vi historier med vores udseende. Eller rettere - vore omgivelser ‘opfinder’ historier om os, ud fra vort udseende. Tøj har en stor signalværdi - ligesom frisurer, make-up, smykker - ja, og tatoveringer har. Og jo mere bevidste vi hver især bliver om, hvilket udseende, der fortæller hvilke historier - jo mere præcise kan vi blive i den måde, vi fremstiller os selv på foran andre. Med andre ord, kan vi blive bedre til selv at styre, hvilke historier der bliver opfundet om os... hvis altså vi er interesserede i det... Jeg vil gerne være med til at gøre dine historier mere præcise - hjælpe til, så du kan føle dig mere sikker på, hvilke signaler du udsender med din påklædning. Så du ikke behøver at føle, at du skal være normal - men i stedet, være dig selv! [ ]

Vinlagersalg

Rienta Vine ApS

Rienta Vine’s VINLAGERSALG har altid gode tilbud på kvalitetsvine fra alverdens lande. Du finder også et udvalg af vin-tilbehør, og vores udsøgte kaffe & the.

Rienta Vine er et 100% danskejet firma, etableret i 2002, som direkte importerer fra vinslottende, så du får mest for pengene. Vinene importeres fra USA, Chile, Argentina, Australien, Frankrig, Italien, Rumænien, Spanien og Sydafrika.

Besøg os på

Indkildevej 2B i Gug.

Rienta har et 100% ufhængigt vipanel, for altid at sikre kvaliteten på vores vine.

Vi vil forsat være at finde på Svalegårdsvej 62 i Hasseris.

www.rientavine.dk

[KULTUR I VERDENSKLASSE]

En verdensstjerne

kommer IKKEtil byen

NÅR AALBORG KONGRES & KULTUR CENTER HAR STORE VERDENSNAVNE PÅ PLAKATEN, ER DET LANGT FRA NOGEN OVERSKUDSFORRETNING. FOR DIREKTØR ERNST TRILLINGSGAARD HANDLER DET OM, AT SÆTTE AALBORG PÅ DANMARKSKORTET – OG OM AT SKABE RAMMERNE FOR NOGLE SUBLIME KULTURELLE OPLEVELSER PÅ DEN JYSKE SIDE AF BÆLTET. DET GØR HAN, MEN IKKE ALENE.

[KULTUR I VERDENSKLASSE]

Tekst Pia Møller Søe Foto Simon Wedege Layout Anne Brix

KØBENHAVN TUR/RETUR Aalborg Kongres & Kultur Center fløj omkring 40 sponsorer og samarbejdspartnere med ægtefæller til København. Her inviterede AKKC på lækker tapas, på Weber’s Grilleriet, og herefter blev alle fragtet med bus til Koncertsalen. Henrik Staun, der repræsenterer entreprenørvirksomheden Lund og Staun, betegner dagen som en god oplevelse, men absolut også en uformel lejlighed til at styrke og dyrke potentielle forretningsforbindelser. ”Vi er sponsorer på 3. sæson, og det er vi både fordi vi gerne vil være med til at støtte kulturen, men selvfølgelig også fordi vi forretningsmæssigt kan se nogle fordele i det,” siger Henrik Staun.

Når der ikke er økonomisk belæg for at afholde den slags arrangementer, kræver det, at andre deler kultur-købmandens vision. I Aalborg Kongres & Kultur Center har en lang række sponsorer gennem årene været med til at bakke op om Trillingsgaards ambitiøse projekter, og det var nogle af de sponsorer han 12. juni tilgodeså og bød velkommen om bord i RC7251 fra Aalborg Lufthavn, med kurs mod Koncerthuset i DR Byen - og til en kulturel oplevelse i verdensklasse. Aalborg Kongres & Kultur Center har længe ønsket, at præsentere operastjernen Anna Netrebko på scenen i Aalborg Kongres & Kultur Center, men verdens største operastjerne optræder udelukkende i verdens hovedstæder, og det kan der ikke ændres på. Heller ikke selvom man har den økonomiske opbakning og en hel masse velvilje. Derfor indgik Ernst Trillingsgaard, AKKC et samarbejde med Frank Panduro, Horsens & Friends, og sammen skrev de to kulturinstitutioner kontrakt med Anna Netrebko og hendes mand, basbarytonen Erwin Schrott. Som ramme om koncerten valgte man Koncerthuset i DR Byen, og både i Horsens og Aalborg blev de største sponsorer inviteret med til arrangementet – som en velment og yderst kvalificeret tak for den økonomiske opbakning og tiltro, som sponsorgruppen repræsenterer. ”Det er takket være vores sponsorer, at vi i AKKC kan gennemføre de her store koncerter i verdensklasse,” siger Lotte Thomsen, sponsorchef i AKKC. ”For os er det en glæde, at vi har mulighed for at invitere dem med på den her tur, og på den måde værdsætte deres støtte. Vi håber, at vores sponsorer og samarbejdspartnere vil få en stor kulturoplevelse med hjem, men samtidigt er det jo også et business-to-business arrangement, hvor forskellige virksomheder har mulighed for at skabe nogle relationer til hinanden,” siger hun.

For Birthe Jakobsen, der er markedschef i Danske Bank, betyder det meget, at hendes virksomhed er med til at støtte op omkring kulturen i lokalsamfundet. ”I Danske Bank er en af vores kerneværdier, at vi gerne vil være med til at bakke kulturen op, og at vi gerne vil være nærværende i vores omgivelser. At vi er sponsorer i AKKC er både en tilkendegivelse af det helt unikke AKKC betyder for byen, men det betyder også, at vi får mulighed for at tilbyde vores kunder nogle oplevelser, som de sætter stor pris på,” siger hun. ”Netværksmæssigt betyder en dag som i dag, at jeg får skabt nogle kontakter og relationer, som jeg måske kan bruge senere. Og så er det altså en kæmpe oplevelse for mig personligt,” siger hun. Selskabet fortsætter mod Koncertsalen, mætte og måske et par kontakter eller ligefrem ordrer rigere. I Koncertsalen venter, selv for operanovicer, en oplevelse i særklasse. Billetterne til forestillingen er udsolgt, og flere er kommet

[KULTUR I VERDENSKLASSE]

langvejs fra, for at opleve verdensstjernen Anna Netrebko og hendes mand Erwin Schrott. Af de omkring 1800 siddepladser i salen, er 300 reserveret til sponsorer og vip-gæster fra Aalborg og Horsens.

Det selskab der returnerede til Aalborg Lufthavn, sent tirsdag aften, havde måske en fornemmelse af, at have været med til at skabe noget stort. At en verdensstjerne som Anna Netrebko besøgte Danmark var en nyhed der gav genlyd – især, men ikke kun, i operakredse. Jyder – aalborgensere heriblandt – kan med rette tage æren for, at det lod sig gøre. Og i den forstand kom Aalborg endnu engang på danmarkskortet.

AALBORG ER DRIVKRAFTEN 40-årige Netrebko betegnes som en af de ypperste sangerinder i operaverdenen. Hun debuterede som 21-årig, og har siden da optrådt på verdens største scener, til tider i selskab med 38-årige Schrott, der ud over at være hendes livs kærlighed, også er et absolut klædeligt basbaryton-supplement til en sopran, der ellers er de fleste overlegen.

”Tanken om at Aalborg er drivkraft i sådan et projekt, må man sige er tiltalende,” siger Palle Kjærsgaard, fra S.D. Kjærsgaard. ”Det er første sæson vi er sponsorer i Aalborg Kongres & Kultur Center, og grunden til at vi i sin tid valgte at placere et sponsorat i AKKC er, at det er god nærværende eksponering af vores virksomhed. Det er selvfølgelig en væsentlig faktor, og for os er sådan en dag, som i dag, en hyggelig måde at lave forretning på - men man skal heller ikke underkende betydningen af, at Aalborg kommer på danmarkskortet. Det betyder altså også en del for erhvervslivet, og dermed for os sponsorer. Det er svært at være andet end begejstret. Både som virksomhed, og personligt, for den her store oplevelse,” siger han.

Uagtet om Don Giovanni, Faust og Die lustige witwe klinger velkendt eller er ukendt klangbund, er det svært ikke at lade sig rive med, når så store stemmer og personligheder indtager scenen. Det musikalske akkompagnement stod Det Kongelige Kapel for, under ledelse af den italienske dirigent Claudio Vandelli, og Mogens Dahl’s Kammerkor, bakkede de to solister smukt op under hele koncerten. Lyden af længslen efter nogen. En særlig klang af uforløst kærlighed, et liv sært svævende i midten af alt det, vi ikke forstår. Eventyr der faktisk finder sted. Livseliksirer, der måske smager af mere og et kys. Fatalt, forbudt – men fantastisk. Store følelser og små nuancer, der gør en kæmpe forskel – selv for det utrænede øre – sådan er opera vist. Et orkester, der kan spille lyden af de kærlighedshistorier, der er hele verdens største inspirationskilde. Det kunne de. Og meget mere.

Sponsorchef Lotte Thomsen var glad for at kunne invitere sponsorerne med i Koncertsalen. For hende er det afgørende at skabe nogle rammer, der giver sponsorerne mulighed for at føle sig, som en del af det store projekt. Aalborg bliver mere attraktiv som by, både for erhvervsdrivende, studerende, ansatte og iværksættere, qua de tiltag der igangsættes. Drivkraften er alle de mennesker, der vil noget på byens vegne – og dem er der efterhånden en del af. [ ]

[KULTUR I VERDENSKLASSE]

» Netværksmæssigt betyder en dag, som

i dag, at jeg får skabt nogle kontakter og relationer, som jeg måske kan bruge senere. Birthe Jakobsen Markedschef, Danske Bank

» Vi er sponsorer på 3. sæson. Det er vi fordi vi gerne vil være med til at støtte kulturen.

Henrik Staun Lund og Staun

» Tanken om, at Aalborg er drivkraft i sådan et projekt, må man sige er tiltalende.

Palle Kjærsgaard S.D. Kjærsgaard

[KULTUR I VERDENSKLASSE]

[PROFIL - ARTROS]

Lille spejl på væggen der... 100

[PROFIL - ARTROS] Ethvert menneske er smukt. Ethvert ansigt har sine egne linjer, der med tiden sætter sig dybere, og bliver til rynker, der vidner om levet liv. Smilerynker der er sat af tusinde glæder – og uundgåelige bekymringsfurer, der om noget mest er et livsvilkår. Ansigtets æstetik kan betragtes mildt af alle andre, men for den der ser sig selv i øjnene hver dag, kan det være tungt når udseendet ændrer sig på en måde, så det er svært at genkende sig selv. Artros Privathospital, der siden 2010 har været en del af Teres Medical Group, er specialister indenfor ortopædkirurgi, urologi, gynækologi og rygkirurgi. I det seneste halvandet år har hospitalet desuden beskæftiget sig med plastikkirurgi og kosmetiske behandlinger – med stor succes. På Artros Privathospital er det muligt at få Restylane fillers, der er et rigtigt godt alternativ til kosmetiske kirurgiske indgreb. Resylane fillers er baseret på hyaluronsyre, et stof der populært betegnes som hudens egen ’ungdomskilde’. I takt med at huden ældes mindskes mængden af hyaluronsyre, og derved opstår der de furer, folder og rynker som mange af os frygter. Med Restylane kan man fjerne bekymringsrynken mellem øjnene, give fylde i kinderne og derved skabe et mere formfuldendt ansigtsudtryk eller skabe en større læbevolumen og reducere rygerynker omkring mundvigene. Kosmetiske behandlinger er ikke forbeholdt særligt forfængelige kvinder og mænd, der nægter at se deres alder – og realiteterne – i øjnene. Derimod benytter flere og flere mennesker sig af muligheden for, via en simpel og ufarlig procedure, at slette uklædelige forandringer i ansigtet, eller modsat, til at fremhæve nogle af de linjer der skaber klædelig symmetri. ”Mange forestiller sig, at det er kvinden med Gucci-tasken der er den typiske klient til en kosmetisk behandling, men det er ikke tilfældet, siger Birgit Styrbæk Simonsen, der er operationssygeplejerske og kosmetisk behandler ved Artros Privathospital. ”Hos os er de allerfleste klienter helt almindelige mennesker, der ønsker, at gøre noget godt for dem selv. Og det er forbløffende, hvor fint et ansigt kan forandre sig ved at fjerne en lille uklædelig rynke.”

ÆSTETIK Hos Artros Privathospital lægger man stor vægt på et naturligt resultat af behandlingen. Birgit Styrbæk Simonsen pointerer, at der ikke er nogen der forlader Artros med overdimensionerede store læber eller kindben. ”Vi kan sagtens finde på at sige nej til at behandle en klient, hvis vi ikke mener, at vi kan stå inde for resultatet, og at det i sidste ende vil se unaturligt og forkert ud. Jeg vil gerne hjælpe med en træls rynke eller løfte lidt, men når jeg har behandlet skal det gerne være sådan, at når man kommer hjem, så står naboen og siger: ”Hvad er det lige med dig? Du har sovet godt…” Uden at de kan se eller påpege dramatiske ændringer. Det skal bare være den der friskhed. Så synes jeg det er godt,” siger hun. Mange af de rynker der dukker op med alderen kan være charmerende. Man skal måske ha’ lidt om øjnene der viser, at man har været i live og har haft det godt, men der er bare nogle af dem der ikke er klædelige. ”Det er den rynke man møder hver eneste gang man kigger sig i spejlet, som bare er træls og får ansigtet til at ændre helt karakter vi gerne vil fjerne,” siger Birgit Styrbæk Simonsen. ”Det handler nemlig om en selvfølelse – og om at vi gerne vil investere lidt mere i os selv og vores livskvalitet.” Birgit Styrbæk Simonsens yngste klient er 18 år - den ældste 82. Restylane behandlingerne er ufarlige, og fordi den gel der injiceres er fremstillet så det ligger meget tæt op af det stof der findes i kroppen i forvejen, har man på Artros aldrig oplevet klienter der reagerede allergisk på behandlingerne. Birgit Styrbæk Simonsen er æstetiker. Hun kan godt li’ at forme og skabe, og så er hun go’ til at se hvad der klæder et ansigt. Hun holder sig opdateret indenfor sit område, og deltager løbende i kurser på området. Siden Artros begyndte at udbyde kosmetiske behandlinger for halvandet år siden, har interessen været konstant stigende, og både mænd og kvinder benytter sig af Restylane behandlingerne. Artros Privathospital har mellem 8 og 10 kosmetiske klienter om dagen, hvoraf flere kommer langvejs fra, for at blive behandlet lige netop her. [ ]

Læs mere om Restylane og Artros Privathospital på www.artros.dk

101

[KLUMME - SEBASTIAN DORSET]

Sebastian Dorset Noget af det værste, man kan være i 2012 er ”sur”, eller ”negativ”. Vi er endnu ikke nået til et officielt forbud mod surheden og dens synonymer, men det må ligge klar i en skuffe et sted. Alle har vist efterhånden prøvet at blive tvunget gennem langstrakte øvelser på arbejdet, hvor det er et krav at man ”ser positivt på tingene”, og entusiastisk skal sige ja til selv det tåbeligste fantasifoster af en idé. Rent sprogligt bliver vi mobbet på geled i den infantile begejstrings brigade, så en verden fuld af sygdomme, sult og naturkatastrofer ikke længere på dansk rummer ”problemer”, men kun ”udfordringer”. Sprogtvangen er kun et symptom på hvordan vi hylder lalleglæden og den dumstædige optimisme på bekostning af den sunde og sarkastiske verdenslede, vi ellers er MANGE som sætter umådelig pris på. Ikke engang den klassiske danske ekspedient kan man stole på som eksponent for en god gang gnaven livstræthed: Efter fire år med den borgerlige lirekasses uendelige snak om finanskrise er de danske butiksansatte af frygt for deres jobs sprunget ud som nervøst grinende ”ha’ en fortsat go’ dag”-eftersnakkere, i stedet for den traditionelle ugidelige, mobilpillende teenager, vi kender og havde vænnet os til. Men hov – er al krisesnakken ikke rigelig surhed? Nej, desværre. Økonomisk pessimisme baseret på et minimalt og temporært fald i vores overflod tæller ikke. Den er jo uvirkelig, på samme måde som de dommedagsprofeter, der mener at kunne læse ud af Johannes Åbenbaring, kapiteloverskrifterne i Harry Potter eller tegnsætningen i Føtex’ tilbudsavis at jorden går under, heller ikke spiller på samme knoldede boldbane som vi i den faktiske verden gør det. Det er mest os ægte mennesker, der lider under det relativt nyoprettede beklagelsesforbud. Vi ægte mugne mennesker, i hvert fald. Man kan snart ikke komme af med sin irritation uden at blive mødt med en bagatellisering eller et krav om at udvise overbærenhed, som om overbærenhed nogensinde har gjort noget godt for nogen. (Se hvordan det gik ham Jesus, fx) Jeg har altid holdt meget af at sammenligne

observationer af menneskelig idioti og ubetænksomhed med min omgangskreds. Det har sådan en herlig sammenrystende effekt at blive enige om at folk, der står stille når de træder ud af et tog burde tage sig sammen eller ironisere over folk, der mener at der skal råbes i mobiltelefon uanset sted og situation, men efterhånden er det svært at slippe af sted med at tale grimt om denne verdens fumlegængere og døgenigte uden at en eller anden overbærende satan afviser ens surhed med sætninger som ”har du ikke andet at tage dig af” eller ”hvis du ikke har større problemer, så går det vist meget godt”. Når jeg hører den slags papargumenter forvandler jeg mig ikke til en pulserende sol af lykke og overskud, pudsigt nok. Den slags form for sammenligninger er en elendig debatform. Som om det lille problem forsvinder ved synet af det store. Man lukker jo heller ikke sygehusene, fordi der findes et hospice. Når Joachim B. Olsen ”brækker sig” ved at høre om fattige danskere, fordi der findes mennesker i U-landene med langt værre vilkår, minder han om en afmægtig far, der forsøger at få et kræsent barn til at spise sin rosenkål. Og han har tydeligvis ikke tænkt på at enhver politisk debat lukker ned hvis vi alle sammen kan henvise til sammenbrudte kleptokratier i den 3. verden, når vi ikke bryder os om emnet. Danske virksomheder som Saxo Bank har for eksempel utroligt gunstige vilkår sammenlignet med dem i Zimbabwe og nærmeste omegn, så hvad hyler de over? (Er det i øvrigt bare mig, eller er der temmelig meget, der får Joachim til at ”brække sig”? Virkelig imponerende at han både har vundet EM-guld og OLBronze med de gastriske problemer, han kæmper med. Undskyld, gastriske udfordringer!) Ja, vi har det nemt, sammenlignet med de små børn i Afrika, og det er en god tanke at holde fast i når bussen er forsinket eller det begynder at regne helt uden at Peter Tanev har advaret os om det, men vi giver denne verdens hensynsløse grødhoveder alt for let spil, hvis vi ydmyge og spagfærdige læner os tilbage og lader dem trampe henover os med snavsede sko mens vi mumler noget om vores privilegerede liv. Jeg vil hævde, helt uden medicinsk indsigt eller store studier i ryggen, at det er sundt at blive sur

102

ind imellem. At lade sin irritation over andres uheldige adfærd få luft. At sætte ord på sine frustrationer og på den måde få dem ud af kroppen. Konfrontationsterapi, kan man kalde det. Netop en af de sætninger, som folk bruger til at tryne os i muggenhedens undergrundshær er koden: ”Har du ikke andet at gå op i?”, lyder det ofte når man tillader sig at gøre opmærksom på at byens smalleste fortov er et dårligt sted at afholde spontane folkemøder. Og jo, jeg HAR netop andet at gå op i, men jeg blev hevet ud af min tankerække, fordi jeg pludselig skulle sjoske rundt ude midt på vejen så en flok knoldesparkere kunne holde debattræf der hvor jeg skulle gå. Heldigvis er det sjældent at mine tankerækker rummer noget af betydning, men klogere mennesker bliver jo også tvunget til at bruge deres mentale kræfter på at finde ud af hvordan de kommer udenom Kevin og Brian og deres diskussionsklub. Det kunne være et medicinsk geni, der var lige ved i sit hoved at mingelere brikkerne på plads til kuren mod en livstruende sygdom, men blev afbrudt af folk hvis hoveder stort set ingen tanker indeholder. Når man bliver spurgt om man ikke har andet at gå op i, så vender den hensynsløse problemet på hovedet, for det er jo hans eller hendes ubetænksomhed der påtvinger en tilfældig fremmed at tage stilling til et stykke med uhøflighed. I stedet for at tænke at den, der beklager sig er sur, bitter, indebrændt og disponerer sine tankevirksomhed forkert, skal man fokusere på at den, han eller hun klager over måske har forhindret menneskeheden i at udvikle en kur mod kræft eller en opfindelse der kunne gøre livet lettere for os alle. Sådan i al beskedenhed. Og så i øvrigt undskyld at jeg trængte ind i dit hoved. Hvad kunne du dog ikke have udrettet med den tid jeg tog. Du er velkommen til at blive sur. [ ] /Sebastian

Foto: Claus Peukert

103

[PROFIL - KLIPPEGALLERIET]

Stemningen i Klippe-Galleriet er både afslappet og imødekommende. Kunderne får tilbudt varme drikke, vand og lidt sødt – og i det hyggelige hjørne, hvor du kan læse magasiner, hvis du er for tidligt på den, er der installeret terapi-lys – der har en positiv indvirkning på dit mentale velvære. Joan Thykjær sætter god tid af til den enkelte kunde, og hun er altid velforberedt og oplagt. Udgangspunktet er altid den gode klipning. Joan Thykjær er en erfaren frisør, og for hende er det væsentligt at både faglighed, service og produkter er i orden. Hos Klippe-Galleriet får du således tilbud om en gratis tilretning efter en klip, du kan købe sunde og parabenefri produkter, og som noget helt særligt, kan du i salonen medbringe din egen rengjorte shampoo-flaske og købe en genopfyldning af en neutral frisørshampoo til en favorabel pris. Min opgave er, at imødekomme kundens ønsker og behov. Jeg skal udføre en frisørfaglig opgave, der gør kunden tilfreds og glad og dernæst skal jeg give dem plads til at være i salonen på den måde de ønsker det. Jeg lytter meget til mine kunder og deres ønsker og så giver jeg dem et ærligt svar – hvis de ønsker det,” siger hun.

Salon Klippe-Galleriet ligger på Boulevarden 33, og i 1994 overtog Joan Ravnholt Thykjær salonen, som hun siden da har drevet med stor succes – og med mange trofaste kunder. Joan Thykjær er alene i salonen - og det gør noget ved stemningen. Der er god tid. Både til en snak, en hverdagspause og en professionel frisøroplevelse. Fagligt handler det om en god, grundig og klædelig klipning – og om kompetent rådgivning i forhold til dig og dit hår. ”De individuelle linjer vi er skabt med, kan gøre meget for vores personlige look. Ved at klippe og style optimalt efter disse linjer, kan der fremhæves eller nedtones til et ønsket resultat, og det er netop det der gør dig til en individuel personlighed,” siger Joan Thykjær.

VASK

BESTIL I GOD TID OG FÅ DEN TID, DER PASSER DIG BEDST.

RÅDGIVNING

Når fagligheden er i orden, handler det om den menneskelige relation, der betyder, at du som kunde får en oplevelse af en ”hverdagspause” – tid til at læse en god bog, et magasin, nyde afslapningen – eller modsat: at få vendt hverdagen med et menneske, der er både nærværende og indstillet på dit behov.

Den typiske kunde i Klippe-Galleriet er 25 plus. De fleste er kvinder omkring de fyrre, og så befinder både mænd og børn sig også godt i salonen, og så har Joan mange faste kunder. Det borger for kvaliteten og kompetencen – og så er det en rigtig god forudsætning for kunden, der ønsker det optimale ud af et frisørbesøg. Når frisøren kender sine kunder og deres stil, kan hun hver gang klippe optimalt. En lille forskel i klipningen kan ofte gøre en stor forskel i helhedsindtrykket. ”Jeg ser det som en frisørs pligt, at oplyse og vejlede kunden i forhold til form, farve og linjer,” siger Joan. ”Den del er der altid sat tid af til hos mig, og jeg gør mit ypperste for at finde kundens – også – utalte ønsker. Et smukt hår og en klædelig frisure betyder meget for dit velbefindende. Du er kunden, og for dig må det handle om, at finde en salon, hvor frisøren er så engageret i sit fag, at det gode resultat gør en forskel for dem – ikke kun for dig. Joan Thykjær er sådan en frisør. Hun har kunder nok, og selvom hun kunne udvide åbningstiderne og tage flere ind, så gør hun det ikke. Hun har skabt en dagligdag i salonen, der er optimal for både hende og kunderne. Hun er oplagt mandag morgen – og det er hun stadig fredag eftermiddag. Regnskaberne og rengøringen tager hun sig af, når den sidste kunde er gået, og således handler det hele om dig, når du er der. [ ]

nylavet kaffe SERVICE

STEMNING PRODUKTER TIL RÅDIGHED I SALONEN massage PARABENEFRI PRODUKTER SLIKKEPIND (hvis du må for mor...) TERAPI-LYS opfyldning af shampoo ærlighed 104

I forbindelse med en behandling i Klippe-Galleriet er det muligt at tilkøbe en vejledning. En vejledning er en session af 10 minutters varighed – eller hvor mange du måtte have brug for – hvor Joan Thykjær videregiver nogle af de teknikker og tips frisøren bruger når hun styler dit hår. Du får i praksis afprøvet hvordan du bedst styler dit hår, lærer hvordan du plejer og behandler håret bedst og arbejder med opsætning under Joans kyndige vejledning. Idéen er, at du selv skal lære det. Når dit hår er velplejet og velklippet, er det dig der kan gøre den daglige forskel. De fleste af os kender bare ikke til frisørens føn-teknikker eller ved hvordan man bedst og mest skånsomt bruger børste og produkter, og det er det, som en vejledning hos Klippe-Galleriet kan råde bod på.

ÅBNINGSTIDER: Mandag kl. 10.00 - 14.00 Tirsdag - fredag kl. 10.00 - 18.00 Lukket hver lørdag og søndag. Ferie uge 36 og 37.

En vejledning er en god investering i dig selv, og resultatet er, at du hver dag – også på de travle – vil ligne en, der lige har været hos frisøren.

Telefonen er åben for tidsbestilling alle hverdage fra klokken 09.30. Boulevarden 33 - 9000 Aalborg Tlf.: 98 16 99 33 www.klippe-galleriet.dk

En vejledning i forbindelse med klip eller øvrige behandlinger koster 100 kr. pr. 10. minut. Ønsker du en vejledning uden øvrig behandling, kan du købe en halv time til 350 kr.

105

[SPOT-ON]

NILS SLOTH

Nils Sloth, født 1957, er kunstmaler og indehaver af værkstedsgalleriet ARTBREAK HOTEL i Danmarksgade. Nils er uddannet på Det Fynske Kunstakademi, Danmarks Designskole og medlem af billedkunstnernes forbund. Nils har både udstillet på de store gallerier og museer, ligesom han har øje for de små niche-prægede steder. Sloths malerier er beskrevet som “sprudlende digte, hvor alle elementer på forunderlig vis rimer på hinanden. Sloth er metropol-kunstner, med hang til storbyens smukke, hektiske og livgivende motiver.

III

I Dit seneste køb? Når jeg nu går og maler og arbejder med kunsten, er det hyggeligt og tilfredsstillende indimellem at gå og nusse om mine chiliplanter i vindueskarmene. I år har jeg en flok 2. og 3. års planter, men de udvikler sig desværre ikke så godt for tiden, så jeg har lige købt nogle nye potter og plantet dem om – håber det hjælper. II Det mest uundværlige i dit hjem? Som selvstændig billedkunstner bliver ca. halvdelen af min store lejlighed i Aalborg midtby brugt som atelier – så det er da absolut det mest uundværlige i mit hjem! Egentlig er jeg ordensmenneske, men atelieret får ofte lov til at sejle. Arbejde og fritid smelter sammen med strejf af bohemeliv, men der skal også knokles igennem for at få kunstnerlivet til at lykkes, og så er det jo rart ikke at have så langt til arbejde. III Dit største fejlkøb? Det er sjældent jeg bruger penge på alle mulige ting og sager. Jeg bruger helst penge på min kunst, på rejser, gode koncerter og en god øl, men et fejlkøb, der lige falder mig ind, er det abonnement jeg engang tegnede på Stofas store kanalpakke! Så uendelig meget crap på den ene kanal efter den anden, og jeg ser så forsvindende lidt af det! Jeg kan jo bare afmelde skidtet og skifte pakke, men får det ikke gjort…men det var en reminder: Nu skal det være. IV Må jeg se hvad du kan? Der er jo heldigvis rigtig mange malerier, tegninger, tryk og projekter at vælge imellem! Men min fascination af New York samt det at male på runde lærreder blev i år forenet i dette maleri ”Round The Apple”. [ ]

106

[EN VÆRDIGT TRÆNGENDE]

Tekst Pia Møller Søe Foto Simon Wedege Xamuel B. Layout Claus Frandsen

trængende

stylist Peter Bonnén giver i hvert nummer af magasinet en make-over til

en værdigt

”Lad mig lige slå fast, at en make-over ikke handler om at putte et menneske i dyre designerkjoler og pangfarvet læbestift, i håb om at skabe en pseudo-udgave af et magasincover.

Det handler om at fremhæve det bedste i et menneske og i dets stil. Det handler om, at føle sig tilpas og kunne genkende sig selv i forandringerne”

107

[EN VÆRDIGT TRÆNGENDE]

KATJA JOKUMSEN ER 32 ÅR, FORLOVET MED PETER, MOR TIL LIV, UDDANNET PÆDAGOG - OG I FULD GANG MED AT BYGGE DRØMMEHUSET.

Hendes hverdag er travl, både med jobbet som pædagog på et botilbud for udviklingshæmmede, weekender i byggerod og eftermiddage på legepladsen med hendes femårige datter. For Katja er tøj noget praktisk. Mascara, ansigtsmasker, designerrober og høje hæle, er ikke en del af hendes daglige rutine. Der kan gå år mellem frisørbesøg, og ofte er det løse bukser, en t-shirt og en cardigan, der er den daglige ’uniform’. ”Jeg har altid været sådan en der synes, at det skal være behageligt først og fremmest, men efterhånden er blevet sådan, at jeg bare tager det, der er øverst i bunken. Det har selvfølgelig ikke gjort det bedre at jeg er blevet mor – det flytter jo kun fokus endnu mere, men nu synes jeg at Liv har en alder, hvor der er overskud til at gøre noget igen. Så, det er tid til at stramme ballerne,” konstaterer Katja. Katja shopper ofte, men mest til sin datter. Tit er det tilbud eller nogen hun lige trækker ned fra et stativ når hun går gennem gågaden, der ryger med hjem til hende selv. Skabet bugner med ubrugte fejlkøb, der afspejler hvad Katja måske i virkeligheden gerne ville klæde sig i, men længden, størrelsen, snittet eller farverne er sjældent helt rigtige, når først det kommer med hjem. ”Mine fejlkøb er ofte der, hvor jeg har skejet lidt mere ud. Når jeg får det på herhjemme synes jeg stadig det er fedt, men så bliver jeg usikker på, hvad jeg skal sætte det sammen med, eller om det nu også ser helt rigtigt ud på mig. Det er det, jeg håber Peter kan hjælpe med. Jeg trænger til at blive mere sikker i mine valg, for egentligt er jeg ikke specielt konservativ, og jeg har intet imod at være den eneste i en forsamling, der har en skrigende pink bluse på. Jeg aner bare ikke, hvad jeg kan sætte den sammen med,” siger hun. Katja har overskuddet, modet og lysten til at ændre på rutinerne. Hun savner at føle sig lækker og velklædt, og hun håber, at Peter Bonnén kan give hende det skub, som hun trænger til. ”Der skal bare ske noget nu, og jeg tror på, at det her kan sætte noget i gang. Jeg tror virkelig, at det kan være med til at ændre en hel masse fremadrettet, og jeg savner den der fornemmelse af, at man ser dejlig ud og føler sig rigtigt godt tilpas, fordi man ved, at man har gjort sig umage.” Når man ser godt ud, har man det bedre. Man møder omverdenen med en anden selvsikkerhed, og overskuddet vokser i takt med et par velsiddende bukser. PETER BONNEN OM KATJA Jeg synes jeg har en god fornemmelse af Katja. Hun tør i virkeligheden meget og hun ser dejlig ud i forvejen, men trænger til lige at blive guidet lidt i forhold til at fremhæve noget af det, hun nu gør sig umage for at skjule. Hun er typisk på den måde, at mange, når de bliver mødre, glemmer sig selv, og det er super, at hun nu har mod på at ændre på nogle af rutinerne. Katja har en flot figur, den skal hun fremhæve, og så skal hun måske lære at bruge nogle accessories, da det er en nem måde, at få et enkelt look, til at se lidt mere særligt ud.

108

[EN VÆRDIGT TRÆNGENDE]

MAKE-OVER Katja og Peter mødes hos Filuca V, Nørregade 18 i Aalborg. Butikken forhandler blandt andet mærker som Isabel Marant, Robins Jeans, Current/Elliot, Tara Jarmon, Aiayo, Ilaria Nistri og Ysl. Filuca V er startet i 2003 af Dorthe Vestergaard, der selv savnede inspirerende butikker og et anderledes udvalg i Aalborgs gader. Butikken henvender sig til mode- og kvalitetsbevidste kvinder, med individuel stil og lyst til at investere i gode køb, der til gengæld holder længe. ”Filuca V er fra starten blevet taget rigtig godt imod. Mine kunder er primært kvinder over 30, og fælles for dem er, at de er meget bevidste om kvalitet. De mærker jeg har i butikken ligger prismæssigt i mellemklassen, til gengæld sidder det super godt og holder kvaliteten – også efter vask. Udvalget dækker en bred målgruppe, og næsten enhver kvinde vil kunne finde noget der matcher hendes stil,” siger Dorthe Vestergaard. Betjeningen i Filuca V er både personlig og omhyggelig. For Dorthe Vestergaard handler det om at finde frem til det bedste i de kvinder hun betjener, og hun gør en dyd ud af, hvis man ønsker det, at sige sin – helt – ærlige mening. Katja og Peter bevæger sig rundt i Filuca V, og tager de ting ned fra bøjler og hylder de hver især mener skal med i prøverummet. Peters bunke er betydeligt større end Katjas – og noget mere vovet. ”Med det samme Katja kom ind i butikken vidste jeg, at hun skulle prøve et par Robin’s Jeans,” siger Dorthe Vestergaard. De bukser hun har på nu, giver hende lår i skoene, og gør intet godt for hendes figur. I virkeligheden er jeg ret sikker på, at der inde bagved alt tøjet er en ret fin figur, og at det vil være flot at fremhæve den.”

Et par sorte Robin’s Jeans bliver sendt ind bag forhænget, og begejstrede og forundrede udbrud lyder kort tid efter. ”Det havde jeg ikke troet,” siger Katja. ”Jeg havde aldrig troet, at jeg ville føle mig godt tilpas i et par stramme jeans, men wow – de er lækre! Og faktisk kan jeg godt se, at det sagtens kan gå an. Jeg troede faktisk ikke at mine ben var så lange,” griner hun. ”Se lige den numse der – den var der ingen der anede fandtes,” konstaterer Peter Bonnén og giver Dorthe Vestergaard ret. Jeansene er et ubetinget hit! Toppe, buksedragter og jeans og nederdele bliver afprøvet i en lind strøm, og Peter, Dorthe og Katja beslutter samstemmende hvilke dele der gør sig bedst på Katja. Hun forlader butikken med et par ufatteligt velsiddende Robins Jeans, to lækre toppe og en fantastisk buksedragt fra Isabel Marant – og så nogle virkeligt lækre sko fra Sand. For Katja var det præcis den oplevelse, hun havde håbet på. Hun fik prøvet tøj hun ellers ikke ville have turdet og opdagede, at meget af det faktisk klædte hende. ”Jeansene var den store overraskelse. Dem havde jeg simpelthen ikke troet min mor-krop kunne tage sig godt ud i,” siger hun, ”men de var helt fantastiske at have på og sad bare som de skulle. Buksedragten er sådan en jeg godt selv kunne finde på at have prøvet, men da jeg kom i den, sad den bare helt forkert. Da jeg så kom ud til Peter og Dorthe ændrede de lige lidt ved måden jeg havde bundet den på, lavede opslag på benene og rettede lidt rundt omkring, og så sad den pludselig bare helt rigtigt. Det er faktisk et godt eksempel på det jeg havde håbet på, at det engang imellem lige handler om at vide, hvordan man skal agere – og så kan meget mere lade sig gøre.

”Tøj afspejler hvem vi er, og min kompetence er, at jeg kan se både hvad der er klædeligt og uklædeligt til en kvinde – det vil jeg meget gerne give mine kunder med,” siger hun. ”For mig er det da vigtigt, at mine kunder bliver glade for deres køb og det gør de når det rammer deres stil og personlighed ind. Det var fedt at se den forandring der skete med Katja. Hun har en virkelig fin figur, en fantastisk talje og en flot numse, og det kom pludselig frem da vi prøvede tøjet. Katja var åben over for forslag, og det var en fornøjelse at arbejde med hende og se udviklingen – især fordi hun helt tydeligt selv opdagede rigtigt meget undervejs”, siger Dorthe Vestergaard.

109

[EN VÆRDIGT TRÆNGENDE]

Katja opdagede, hvordan et par stramme jeans gør meget mere for hendes figur end de løse bukser, hun før har brugt.

110

[EN VÆRDIGT TRÆNGENDE]

111

[EN VÆRDIGT TRÆNGENDE]

Prøv at se hvilken forskel det gør at lægge / folde bukserne op. Den korteste side viser meget mere af en flot, slank ankel, og skoen bliver smukt præsenteret.

Draperinger og små folder hen over maven hjælper med at camouflere en rund mave. Men det kræver, at du tør at tage noget tætsiddende på, så taljen bliver fremhævet.

De lange linier på de store påsatte lommer giver indtryk af længere og slankere ben.

112

[EN VÆRDIGT TRÆNGENDE]

Fremover vil jeg blive bedre til at shoppe steder, hvor ekspedienten har tid og lyst til at vejlede og hjælpe. Det får man åbenbart noget rigtigt godt ud af,” konstaterer hun. Efter besøget hos Filuca V, hvor Katja går fra med fyldte poser, går turen videre til frisør Esko & Gram i Urbansgade. Her skal hun klippes og farves af frisør Lonnie Ilum. Esko & Gram er en af Aalborgs dygtigste frisører. Her sættes der rigtig god tid af til kunderne, og en klipning tager ikke under en time. De ansatte frisører er alle fagligt dygtige – ikke kun til deres håndværk – men også i forhold til at klippe og style, så farver og former fremhæves på smukkeste vis. Katja får en nøddebrun farve i hele håret og lyse reflekser i det yderste. Farven fremhæver hendes øjne på en helt ny måde, og forvandlingen er markant. ”Farven Katja har fået i ligger meget tæt op af hendes egen, men har alligevel en nuanceforskel der gør en stor forskel i forhold til eksempelvis hendes øjne,” siger Lonnie. De lyse reflekser i toppen er med til at skabe liv i håret og samtidigt løfter det visuelt og skaber et flot helhedsindtryk.” Lonnie vælger, i samarbejde med Peter og Katja, at klippe en lang page. Pandehåret klippes i lange etager, der harmonerer flot med Katjas ansigtsform. Lonnie har, inden hun gik i gang, spurgt ind til Katjas hverdag og tidsforbrug på badeværelset, og har derfor skabt en frisure, der er nemt at holde ved lige og ikke kræver timers styling om morgenen. ”Jeg synes den lange page er rigtig flot til Katja. Jeg har lavet en hel masse fjerlette klip ind i håret, og det skaber det flotte tunge fald, uden at det ser tynget ud. Inden jeg gik i gang spurgte jeg meget ind til Katjas behov og hverdag, og det er helt normal procedure her i salonen, for det nytter ikke noget, at vi skaber en frisure der ikke er velegnet til hjelm, hvis man nu cykler på arbejde hver dag. På den måde er det ikke nok at det ser fedt ud, det skal også være holdbart i hverdagen,” siger Lonnie. Katja får også farvet vipper og bryn hos Esko & Gram, og faktisk er hun i salonen fire timer. Da hun forlader den er hun – absolut – en helt anden kvinde. ”Det var altså vildt at overvære,” siger Peter Bonnén. ”Se lige den forandring! Det er simpelthen det, en dygtig frisør kan. Farven fremhæver hendes øjne helt vanvittigt, og hendes ansigt er helt løftet af den klipning. Det er et meget imponerende resultat!” Katja selv er mindst ligeså imponeret og for en kvinde, der ikke går til frisøren hvert år, var besøget hos Esko Gram og Holmegaard en stor oplevelse. ”Det var simpelthen ren forkælelse. Lonnie var vildt dygtig og ramte helt rigtigt i forhold til klipningen. Farven er jeg også fuldstændigt vild med, og det er tankevækkende hvor stor en forandring det skaber,” siger hun. Katjas farve kræver vedligeholdelse, og skal hun bevare samme resultat skal hun farves igen om seks uger. Klipningen behøver hun kun vedligeholde i forhold til at få klippet de spaltede spidser af og det, fortæller Lonnie, bør hun gøre indenfor maksimum otte uger. Nu vender Katja og Peter hjem til Peters atelier i Lille Kongensgade. Her skal Katja styles og så skal hun iføre sig det nye tøj, så magasinets fotograf kan forevige resultatet. Peter Bonnén går efter et usminket look. Igen for at imødese Katjas daglige rutiner. Han opfordrer hende til at pleje hendes hud med gode fugtprodukter og bruger en fugtighedscreme med farve fra MAC til at skabe et ”umasket” velplejet ansigt.

113

[EN VÆRDIGT TRÆNGENDE]

Den mørke hårfarve fremhæver virkelig Katja’s blå øjne, som allerede har fået mere fokus, efter at Katja har fået rettet bryn og farvet vipper.

Frisør Lonnie Ilum

114

[EN VÆRDIGT TRÆNGENDE]

En markant, ny kvinde er på vej til at træde frem.

115

[EN VÆRDIGT TRÆNGENDE]

Derefter bruger han concealer til at dække en lille smule rødmen på kinder og hage, og en smule highlighter ved øjnene. Og så, siger han, kunne man i virkeligheden stoppe her. ”Katja kunne tage en smule mascara på, men da hun har fået farvet vipperne hos frisøren er det faktisk ikke nødvendigt. Det udtryk hun har lige nu er gennemfugtet og sund hud, og hun ser frisk og dejlig ud. Har hun mod på det kan en solskinspudder, en highlighter, se vidunderlig ud som blusher, der lægges lige under kæbebenet, men hun behøver det ikke.” Med få produkter; En farvet dagcreme, en solskinspudder, en concealer og en god fugtserum, kan man faktisk lære at bygge sit ansigt op, så man skaber form og understreger de rigtige steder. Og det kan alle lære, konstaterer Peter Bonnén. ”Det handler om lige at låse sig inde på badeværelset i nogle timer og så øve sig. Simpelthen. Du skal tage dit spejl i ed, og turde prøve tingene af, og det betaler sig – for når du kan, så tager det 10 minutter om morgenen, og resultatet er altså til at se,” konstaterer han. Aftenlook: Klassiske smokey-eyes, der også kræver øvelse, men kan læres - og en gennemsigtig gloss på læberne. KATJA OM OPLEVELSEN: Det har været en helt fantastisk dag, og jeg har helt sikkert taget meget med mig, der vil ændre på en del fremover. Peter var helt vildt go’ til at ’læse’ mig, og han har virkelig ramt rigtigt – samtidigt med at han også har skubbet lidt til mig. Skoene eksempelvis, dem ville jeg ALDRIG have prøvet selv, men jeg synes faktisk, at de er helt vildt fede, når de kommer på. Jeg kan sagtens se hvad han mener med, at jeg skal fremhæve mere end at skjule og jeg glæder mig helt vildt til at skulle shoppe igen, og se hvad jeg så kommer hjem med i poserne. PETER OM OPLEVELSEN: Jeg er meget imponeret over Katja’s mod! Hun har virkelig troet på både mig og de forskellige mennesker, hun har været i hænderne på hele dagen – og jeg synes det har betalt sig. Katja har – som rigtig mange kvinder gør – forsøgt at skjule sine ’usikre’ områder ved at dække dem til i masser af stof. Stort tøj, som ganske vist skjuler usikkerhederne, men som også dækker for alt det skønne. Resultaterne bliver ofte, at det bliver et næsten telt-agtigt udtryk – og man kommer til at virke større end man er. For Katja gælder det om at fremhæve den fantastiske kvinde-form hun har!! En flot barm og hofte og en virkelig lækker smal talje – det er ultra-feminint. Nu skal hun turde at sætte den talje i fokus, og det gør hun netop ved det stik modsatte af det, hun tidligere har gjort: nemlig at tage en top på, som sidder til – og så ’camouflere’ maven ved at lade toppen drapere / rynke lidt, så man ikke kan se den egentlige facon på maven. Den nye hårfarve giver et nyt liv til Katja’s øjne, som pludselig lyser helt op af de nye farver. At få rettet brynene giver også mere plads til øjnene, som faktisk ikke behøver en masse makeup for at få fokus. Det handler om at Katja skal pleje sin hud, så den bliver glødende og smuk – så behøver hun egentlig ikke mere til ansigtet. Det har været en stor fornøjelse at være sammen med Katja. Hun har været helt åben og interesseret i, hvad der skulle til for at hjælpe hende. Jeg har en fornemmelse af, at hun virkelig har taget alle de gode råd med sig. [ ]

116

[EN VÆRDIGT TRÆNGENDE]

Katja har ikke brug for meget make up. Det handler om at skabe en ensartet hud og måske lægge en smule highlighter på kindbenene og under brynet. På den måde kommer hendes øjne automatisk i fokus. Hun kan også lægge en smule broncer (soloskinspudder) under kindbenene og i tindingerne for at ‘forme’ ansigtet lidt - men det er kun, hvis hun tør at lege lidt med farver. Mascara er vi sprunget over. Katja har fået farvet sine vipper - og det passer meget bedre til hendes aktive livsstil.

117

[EN VÆRDIGT TRÆNGENDE]

En enkel, men markant kæde bryder den sorte flade og giver næsten en effekt af en v-udskæring. Det gør Katja længere i overkroppen og markerer også taljen.

Klædt på til en fest. Afslappet og cool. Katja’s flotte facon bliver fint vist frem i denne one-piece. Kombinationen af etnisk print og de flashy sandaler gør sættet fint til Katja’s livsstil, som ikke skal blive for pompøs eller opstyltet - det skal være sjovt og naturligt.

118

Yellow.dk

NU VRIMLER BYEN MED MASSER AF NYE STUDERENDE. DET ER FEDT!

Må vi anbefale en studietur til Friis! I kender sikkert allerede musikken i Nordkraft, miljøet på Havnen og barerne i Jomfru Ane Gade. Når snakken falder på mode, er Friis til gengæld et godt sted at begynde. Vi har nemlig et hav af modebutikker med masser af de allerbedste koncepter. Og så kan du selvfølgelig også få både en ny kalender, tallerkner, træne i Fitness World og alt det andet, der får studie, hverdag og weekend til at fungere. Velkommen til byen! FriisAalborg.dk facebook.com/friisaalborg.dk MODE BAHNE BIANCO BUTLER STREETWEAR DEICHMANN DOPE FEMILET G-STAR RAW GINA TRICOT GULDSMED HELBO H&M JACK & JONES MARCUS MONKI NEYE OUTFITTERS NATION PANDORA PIECES QUINT QUINTESS SAINT TROPEZ SAMSØE & SAMSØE SELECTED THIELE VERO MODA OG NOGET AF ALT DET ANDET ADIDAS ARNOLD BUSCK BAHNE FITNESS WORLD FRISØR POUL M GAMESTOP INSPIRATION INTERSPORT MATAS TP MUSIK MARKED AAB SHOPPEN

MAN-FRE MAN-FRE

LØRDAG LØRDAG

10--19 19 ++ 10 10--16 16 10 1. SØNDAG I MÅNEDEN

119

10-16

[CAMILLE KAASBY-WANG]

Siden sidst Mens jeg skriver dette, sidder jeg ved Vesterhavet og gør status –både over den tid der er gået siden sidste udgivelse, og det danske sommervejr. Sidstnævnte kan vi vist hurtigt konkludere, ikke har levet helt op til forventningerne. Næste sommer tager vi mod syd, er så misundelig på dem der har planlagt rejser i god tid. Jeg plejer altid at sige, at Vestkysten er som balsam for sjælen, men lige nu føler jeg mig altså alligevel lidt snydt. Noget der derimod har levet op til mine forventninger, er lanceringen af dette magasin. Det var med skælvende hænder, jeg bladrede det første nummer igennem. Meget underlig fornemmelse at se mit materiale på tryk. Jeg har prøvet det før, men når man arbejder så meget digitalt, som jeg jo gør hver dag, er det med en vis ærefrygt man bladrer i de glittede sider. Der er stadig meget at lære, men jeg håber, at I har lyst til at tage rejsen med os? Siden sidst har jeg kunnet løfte sløret for endnu et af mine projekter. Jeg har nemlig designet et t-shirt tryk for svenske Universalpixel.se. Det tog mig ikke mange minutter fra mailen tikkede ind i sin tid, til jeg takkede ja. Jeg havde nemlig allerede en god ide til et tryk, som jeg selv gerne har villet have længe.

”When lightning strikes… Strike back.” Det er en sætning, der har fulgt mig længe, som har passet godt på flere af livets oplevelser. Mulighederne for fortolkning af den er mange, lige fra chancer, der skal gribes, kærlighed der skal følges, eller at kunne rejse sig igen -og derfor er det et stykke tekst, som jeg altid har med (symboliseret af et lyn tatoveret på mit håndled –samme lyn som er på t-shirten). Jeg er blevet super glad for den, både fordi den er så personlig, og samtidig også så universel. Endnu en ny ting jeg har kastet mig ud i, er at holde foredrag. Efter 4 år som modeblogger, med eget firma og projekter, har jeg alligevel lært en del om selve mediet, f.eks. hvordan man kan bruge det positivt, både virksomheder og private, og også hvordan især virksomheder, store som små, kan samarbejde med folk som mig, med godt resultat for alle. Min erfaring er, at mange er utroligt nysgerrige på mediet, men har svært ved at finde ud af, hvor de skal starte og hvordan man skal gribe det an, hvem man skal samarbejde med osv. Og det ved jeg jo! Desuden gør jeg mig jo også en masse tanker om personlig stil, tendenser osv. Så det fletter jeg også gerne ind i mine foredrag.

120

Glæder mig til at komme af sted, kan afsløre jeg bl.a. skal ud i oktober, uh! Den næste tid skal gå med at følge flere projekter til dørs (hvem sagde sommerferie? Not me!). Jeg fik endelig lanceret mine fire nye byBiehl pods på bybiehl.com og i butikkerne, og de solgte så godt, at flere af dem var udsolgt inden de kom i shoppen, og tilmed havde venteliste! Det er helt vildt, det havde jeg aldrig nogensinde drømt om! Lige nu sidder jeg og kvalitetstester på de smykker jeg lancerer i eget navn sammen med Ørsnes. Jeg laver alt design selv –sågar logoet (hvilket ikke er nemt, skal jeg hilse at sige!). Som jeg også skrev sidst, så er det ikke altid en helt nem affære, da kommunikationen foregår over to kontinenter (nærmere bestemt Vietnam), der har mere end geografien til forskel. Men jeg sender ikke noget på gaden, jeg ikke selv har gennemtestet og godkendt, så venter jeg gerne i månedsvis. Lidt perfektionist er man vel altid? Men der er håb forude. De første ting er dog begyndt at komme fra producenten, og noget er faktisk allerede på lager – det er SÅ spændende. Forhåbentlig har jeg gode nyheder (og billeder!) i min næste update. [ ] Camille.

ipole.dk

www.

121

[MODE - CAMILLE KAASBY-WANG]

4 gode køb til efteråret – som du kan bruge allerede nu! - Langsomt, men sikkert, er der begyndt at dukke flere og CAMO flere camouflageprintede varer op i butikkerne, og vi har kun set toppen af isbjerget. Camo og armygrøn bliver et stort hit de kommende måneder, ja faktisk helt ind i næste sommer, så hvis du investerer allerede nu, garanterer jeg lang tids brug! Personligt synes jeg, det er cool at gå efter noget af det rigtige camoflage fra militæret, f.eks. på et overskudslager eller på ebay.com. Hvis man er heldig, kan man finde brugte jakker og skjorter med navne og emblemer intakte for autentisk mili-look. Derudover synes jeg, eksklusive materialer, som f.eks. cashmere, giver en lækker kontrast til det rå print.

Zara.com kr. 459,-

Topshop.com £30 Minimum 200,-

Gucci Black Secret 899,-

Gestuz 1499,-.

Iro hos youshehe.com 2550,-

BOUCLÉJAKKEN er efterhånden blevet fast del af mange designeres kollektioner, og med god grund. Den er perfekt til både jeans og pencilskirt, og kan styles i mange retninger. Den fås i mange prisklasser. Zara.com er kendt for altid at have et stort udvalg i god kvalitet til prisen, Iro har efterhånden gjort ovenstående model til deres specialitet, og for ultimativ luksus er der jo altid klassikeren fra Chanel – et bevis på, at sådan en jakke aldrig går af mode.

122

[MODE - CAMILLE KAASBY-WANG]

DENIM

Til efteråret kommer der både western og 90’er tendenser, så en denim- eller ternet skjorte vil allerede nu, være et godt køb, især i de mørke nuancer, så den ikke bliver for sommerlig. Brug den som en tynd cardigan over sommerkjolen, til t-shirt og jeans på ægte 90’er manér, til skindleggings og cowboystøvler, eller korte nederdele - mulighederne er mange. Husk at kigge i herreafdelingen også, her er udvalget oftest større, og skjorten er flot i en let oversize udgave (på herresiden er især Samsøe & Samsøe, Minimum og Weekday stærke på tern denne sæson).

Tip: Sy evt. store rhinstensperler på brystlommerne for et mere feminint look –eller nitter for det modsatte! Sand 895,-

Samsøe & Samsøe 600,-

Minimum 500,-

Zara.co

m 799

Minus 599,-

123

[BLOG I UDVALG]

CLAMOUR CAMOMILLE Overskriften er tyvstjålet fra Facebook, hvor en af jer skrev det, da jeg viste billedet af min nyankomne jakke. But it’s true, jeg er lidt en CamoMille lige nu, har formået at købe hele 3 camouflageting på under en uge, så det er vist på tide med en lille pause ;) Desværre er det kun jakken/skjorten der er ankommet, så de andre ting må I have til gode. Zara jacket/shirt + mesh top + sandals, H&M Divided top, Lee jeans, Chanel bag.

124

[BLOG I UDVALG]

SURFERGIRL

Sen eftermiddagsstemning på stranden. Har de seneste dage haft især Beach Boys’ “Surfer Girl” sang som indre soundtrack. I det hele taget har det album hvor titelsangen er hentet fra, kørt mentalt den seneste solskinstid. Jeg har skrevet det før, men gør det gerne igen. Beach Boys har et helt igennem fantastisk bagkatalog fra 60´erne. Glem den frygtelige “Kokomo” med olietønder fra 80erne, men albums som “Surfer Girl” og mesterværket “Pet Sounds” er musthaves i enhver pladesamling! Det er SÅ sommerlækkert.

CHILLING ON THE BEACH Det gode ved det dårlige sommervejr er, at jeg får rig mulighed for at lufte fødselsdagsgaven til mig selv - det er med at have de positive briller på, ikke? Elsker at kombinere det eksklusive look med jeans og udtrådte Converse til hverdag! Har i øvrigt haft de Converse i årevis. Det var nogle Susanne Rützou customizede i sin tid, og derfor har jeg ikke nænnet at kassere dem :)

R for GLAMOUR

- en blog i udvalg... ÅRETS FØRSTE SOMMERDAG Eller, rent kalendermæssigt er det jo ikke årets første sommerdag (for så var det nemlig min fødselsdag, hurra! Må vente nogle dage endnu). Men vi nød som sagt den varme dag ved at gå tur til havnen. Det var så skønt at komme lidt ud, bare gå uden noget egentligt formål, og få vendt løst og fast fra de seneste dage. Jeg er nemlig så heldig, at være sammen med den person, jeg taler allerbedst med i hele verden -i hvert fald om de fleste ting, gode veninder skal man bestemt heller ikke undervurdere til særlige emner især, ha ha ;)

125

JACK & JONES Jack & Jones er gået sammen med den globale genbrugsgigant I:CO i et nyt økosamarbejde, der belønner forbrugere for at hjælpe miljøet. I:CO, der står for ‘I Collect’, er en tekstil- og skogenbrugsrevolution, der aktivt opfordrer folk til at leve bæredygtigt og mindske deres miljøfodspor. JACK & JONES-kunder kan aflevere deres brugte tøj i lokale butikker og som tak få gavekort på 50 DKK til brug på køb af brandets nye Low Impact Denim jeans. Hvert år sælges der 150 millioner ton tøj og sko verden over, og millioner af disse stykker tøj ender som forurening på lossepladser. Kun omkring 20% af verdens brugte tøj bliver indsamlet og genintroduceret som second-hand mode, og JACK & JONES er stolt af at være det første danske tøjmærke til at samarbejde med I:CO i bestræbelserne på at genomdanne brugt tøj til råmaterialer eller genbruge det til gavn for forbrugere i økonomisk svagstillede lande.

I´M NOT SUPPOSED TO BE NORMAL... I´M SUPPOSED TO BE ME!

FRIIS: Onsdag den 29. august har Friis deres egen festlige del af årets Fashion Event i Jomfru Ane Gade og fredag den 31. august holder stylist Bibi Junget fra New Black foredrag om efterårets mode kl. 17.00 i Trendzonen på Plan 1 i Friis. Der er gratis adgang for alle.

126

127

Rimmensvej 2, Aabybro. Telefon 98121416 www.skatkamode.dk

NYT FRA DE MEDVIRKENDE BUTIKKER

Mode med mening: Charitee i samarbejde med Mathilde Falch Duevingen, der folder sig ud på MODSTRÖMs nye Charitee, er ikke kun med for at give det rigtige look. Netop dette design er valgt til en udvidelse af samarbejdet mellem sangerinden Mathilde Falch og den danskejede modevirksomhed. Samarbejdet kombinerer diskret storytelling, fashion og velgørenhed. Duevingen symboliserer den sårbarhed som Mathilde og mange andre unge har oplevet, og forsøger at øge fokus på psykiske lidelser. For hver solgt Charitee doneres en del af overskuddet til Landsforeningen SIND, som siden 1960 har skabt opmærksomhed om psykisk sygdom og sundhed. SIND driver bl.a. rådgivningsaktiviteter over hele Danmark.

Butler

Butler er tilbage i Fashion Event og klar til det vildeste show, hvor vi vil præsentere efterårets fashion! Vi har netop hentet inspiration på modemesserne og er klar til at vise efterårets tendenser. Street is the word! I vil se masser af sweat: Crewneck-sweat, zip-sweat og sweat med hætte styles med cool sneakers fra New Balance og Kangaroos, denim eller chinos og en fed canvasskjorte. Vi ser rigtig meget print på både tees og sweat denne sæson. Vi ses på catwalken! Styles på billedet: Barbour jakke: 3000,Streetammo work shirt: 700,Blue the Genes jeans 128 1100,New balance sneakers 700,-

verdensnyHed

all all verdensnyHed

inClusive inClusive

alt til dine ØJne – samlet i Én lØsninG frit valG i Hele ButiKKen!

Kun

249,pr. md. i 36 mdr.

Kun

249,pr. md. i 36 mdr.

Gadenavn nr. · postnr. By tlf. xx xx xx xx · www.profiloptiK.dK Østerågade 3, aalborg. 98121240 bredegade 8, aalborg. 70130033

Tilbuddet kan ikke kombineres med andre tilbud og rabatter.

WWW.ProFIloPtIK.dK Gadenavn nr. · postnr. By tlf. xx xx xx xx · www.profiloptiK.dK Tilbuddet kan ikke kombineres med andre tilbud og rabatter.

129

[TINI OWILD]

TINIOWILD

beauty holy

- det nye sort? Tekst Tini Owild Foto Privatfoto Layout

Claus Frandsen

Forleden var jeg til en super lækkerhedsevent som Anette Kirstine Poulsen (beautyspace.dk) havde arrangeret. Alt var i weltklasse i Sky Lounge på Hotel Stay med udsigt over hele København. Der var masser af champagne, lækker chokolade fra Lakrids - og sidst, men ikke mindst, en fantastisk goodie-bag med cremer, bodyolier og makeup fra Tromborg. Jo, der var ikke sparet på noget, og man følte sig også sådan lidt smålækker, stjerneagtig som man stod der og sippede lyserød champagne og nød udsigten, sammen med alle de andre damer på 40+. Vi glædede os alle sammen til at høre Anette, der ville fortælle om de hotteste skønhedstendenser, hudlæge Erik Obitz – kendt fra TV, og en af landets ypperste eksperter, som skulle fortælle om hudfornyelse og ingredienslisternes ’fup og fakta’, samt makeup-artist Kenneth Adelhardt, der har haft stjerner som Kylie, Naomi Campbell og Pink i stolen, der skulle give os tips og tricks til hvordan vi kunne blive lige så stjernelækre som stjernerne selv.

130

[TINI OWILD]

Der blev talt om nye spændende tendenser som: Holy beauty (skønhed indefra og ud), flawsome (sig det som det er) og childlike (følg instinkterne, slip følelserne fri) og Kenneth viste, hvordan man med lys og skygge kunne trylle skygger under øjnene og tunge øjenlåg væk, og dermed se friskere ud. Men det indslag der ubetinget tiltrak sig størst interesse var Erik Obitzs. Hvordan kan vi se yngre ud i længere tid? Ville alle gerne vide. Spændte, nærmest siddende ude på kanten af stolen, ventede vi på ekspertens svar. Var der mon en hemmelig kur, en creme, eller en opskift som vi ikke havde hørt om, der med et trylleslag kunne trække 10 år fra vores biologiske alder, glatte ansigtet og give os vores friske ungpige kulør tilbage uden brug af blush og botox? Trommesolo ……. Tadaa… Og svaret er, kort og klart: NEJ! Very flawsome! Vi kan lige så godt få ordene på bordet, svesken på disken og kalde en spade for en spade. Du bliver ældre! Uanset om du vil det eller ej, så trækker alt mod syd, huden mister sin elasticitet, dine runde æblekinder synker sammen, når de naturlige fedtplader under hunden forsvinder, smilerynkerne bliver til fuger og i takt med, at alderen stiger, mister huden sin klædelige rosa farve, og bliver mere (hold vejret) grå og gennemsigtigt punktum. Den før så forventningsfulde livlige stemning, blev på et splitsekund forvandlet til noget nær modløs. PYYYHAAA ….. Det måtte lige skylles ned med en ordentlig slurk af champagnen, hvor boblerne nu også synes at være feset ud. Nogen (læs: moi) prøvede, for at være med på trenden, childlike, at lave lidt sjov med det, men der var ikke rigtig nogle der grinede. De fleste sank opgivende tilbage i stolen. Og Erik forsatte flawsomt, som om han slet ikke registrerede den noget matte stemning, der havde bredt sig i lokalet. ”Det eneste du kan prøve at gøre for at forhale det uundgåelige er:” Undgå rygning Undgå solen (eller brug sunblock) Undgå alkohol i store mængder Og alt det andet du godt ved: Sov 7-8 timer Spis sundt og drik rigeligt med vand Dyrk motion

Ellers må du bare acceptere, at det, at blive ældre og komme til at se ældre ud, er en af livets uundgåelige præmisser… HOLY BEAUTY Og det bringer os frem til begrebet ”Holy Beauty”, som handler om at være autentisk. At skønhed kommer indefra - og her menes altså ikke i form af botox indsprøjtninger. I takt med, at kurven for plastikkirurgi og andre foryngende behandlinger er stigende, er der nemlig kommet en mod-trend, hvor det autentiske (Holy Beauty) er det nye sort. Alle filmstjernerne står nu i kø for at fortælle, at de ikke bruger botox (eller kun bruger det på en meget autentisk måde). Det er so very much ”NOT” at have opsvulmede læber, bryster a la Pamela Anderson eller en pande så spejlglat, at du ikke ville være i stand til at foretrække en mine, hvis Pamela til din 40 års fødselsdag sprang op af lagkagen iført Baywatch-outfit. Men hvornår er du autentisk? Hvor går grænsen mellem det uautentiske og the real McCoy? Er det ok at farve hår, lakere negle, plukke bryn og bruge make-up? Skal vi helt tilbage til hulemandsstadiet, hvor vi lod alt gro? Hår på benene, under armene og andre intime steder, som jeg synes er overflødige at nævne, for at være the real deal? Eller er det okay at shave, farve øjenvipper og få hårextentions? HVOR ER GRÆNSEN? HVORNÅR MISTER MAN SIG SELV? Det er der jo ikke noget endegyldigt svar på. Vi må hver især finde ind til vores eget. Min egen grænse går ved indsprøjtninger og oprationer (endnu). Ellers er alt tilladt; farvning, barbering og extentions - you name it. Men hvad definerer autentisitet? Autentisitet beskrives i ordbogen som: (ægthed) (troværdighed) dækker over fastlæggelse af originalitet og bekræftelse af samme. Inden for eksistentiel og humanistisk psykologi, drejer autentisitet sig om, at finde ind til den person eller det selv, man egentlig er. Det har jeg tænkt meget over, når jeg ind imellem får lyst til at investere i et klippe-kort til Doktor Nygarts klink, og gå i gang fra en ende af med at få løftet, glattet, gjort større og mindre. Men vil jeg, når jeg har fået fortaget diverse indgreb blive mere grundglad for mig selv?(Advarsel nu bliver jeg dyb) Eller vil min inderste sande es-

131

sens blive mere ulykkelig, fordi jeg i virkeligheden ikke accepterer mit sande jeg? Er det et endeløst quick fix jeg, som en anden skønhedsjunkie, er ude i, hvor der skal mere og mere skønhedsdope til for, at dulme abstinenserne, så jeg til sidst ender med, at skulle på afvænning hos De Anonyme Skønhedsnarkomaner? LANGTIDSINVESTERING ELLER QUICK FIX Hvordan har du det egentlig med at blive ældre? Og med se ældre ud? Helt ærligt?Jeg må indrømme, at jeg selv godt kunne tænke mig, at have sat tiden i stå da jeg var 38. Der var jeg lige den rette cocktail af stramhed og erfaring på den fede måde. For jeg har egentlig ikke lyst til at ligne en på 20, men altså heller ikke en på 80, so what to do? Jeg er ikke villig til at få fortaget endeløse indgreb for krampagtigt at holde fast i fortiden. Det er en kamp du alligevel ender med at tabe, så hvorfor ikke arbejde med accept og se skønhed som mere end et glat ansigt? Jeg vil prøve at følge trenden holy beauty, og arbejde med at acceptere mig selv hver dag på det ydre plan, med hvad der nu end er dukket op af ”overraskelser” i løbet af natten. Nye små fine linjer, mere gråt hår, flere hudfolder på øjenlågene – ja jeg stopper her, der jo ingen grund til at træde i det. Accept er langtidsplanlægning og ikke en forbigående trend som holy beauty, så for at kickstarte processen har jeg anskaffet mig et forstørrelsesspejl, der forstørrer alt op 80 gange. Det kræver sin kvinde, at stikke hovedet ind foran det hver morgen og få blæst den uundgåelige sandhed lige i hovedet. Der sidder jeg så et par minutter hver morgen og vænner mig til udsigten. Det gode ved denne lille øvelse er, at når du kigger dig i et normalt spejl igen, så synes du faktisk det går meget godt. Rigtig godt til tider. Og det siger jeg til mig selv, inden jeg smutter ud af døren, som et slags lækkerhedsmantra; ”Det går sgu meget godt Owild” - og så er det sådan det er. [ ] Kærlig hilsen, Tini

[JACOB RISGAARD]

132

[JACOB RISGAARD]

Tekst Pia Møller Søe Foto Mikkel Werenberg Simon Wedege Layout

hvis du

Claus Frandsen

LEGER du er en SUC CES HAN ER SUMMEN AF LEG. AF ET FLYGTIGT MØDE MELLEM TO, DER ALDRIG MERE SKULLE SE HINANDEN OG AF UMIDDELBART MOD – DER SELV I KRISETIDER KAN VEKSLES TIL EN SUCCES, HVIS BARE MAN TØR TRO PÅ DET UMULIGE.

133

[JACOB RISGAARD]

134

[JACOB RISGAARD]

Jacob Risgaard er 35 år og medindehaver af internetbutikken Coolshop.dk, der på få år er blevet så stor en succes, at de tre drenge bag forretningen i dag kan kalde sig millionærer. Jacob Risgaard er Coolshops marketingsansvarlige. Det er ham der står for design, koncepter, analyse af kundernes købsmønstre og pr-arbejde. Til gengæld har han meget lidt at gøre med den daglige økonomi, drift og ledelse.

”Jeg så nogle vildt forfærdelige ting, og opdagede, at penge og materialisme altså ikke er to sider af samme sag. Penge er basalt gode at ha’. De gør livet lettere og selvom du ikke kalder dig materialist, så tror jeg ikke der findes mennesker, der er uenige i den påstand. Rejsen åbnede på mange måder mine øjne for de ting, og det var nok sundt for mig, at se mennesker der levede, så selv de allermest basale behov ikke blev opfyldt,” siger han.

Han er notorisk drengerøv, med det lille aber dabei, at han godt ved, at både succes og lykke kan være flygtige størrelser, og at man ikke kan lege sig ud af alting. Faktisk har han vidst det lidt for længe. Jacob Risgaard er vokset op i Sæby som søn af en enlig mor. Han er resultatet af et møde mellem italiensk charme og en 20-årig pige, der returnerede fra en studietur til Gardasøen som kommende mor. Jacob Risgaard er altså delvist italiener, det vidste han bare ikke, indtil for få år siden. ”Jeg havde ingen idé om hvem min far var, og fik sådan lidt forskellige historier om det rundt omkring. Jeg var samtidigt en ballademager der blev smidt ud af skolen og endte på ungdomshjem som 14-årig. Indtil de også smed mig ud,” fortæller Jacob Risgaard. ”

Jakob Risgaard erfarede dog hurtigt, at livet ved et skrivebord ikke var noget for ham. Slet ikke. Derfor besluttede han i stedet at uddanne sig til portrætfotograf, og tanken om at forevige kærligheden i skikkelse af jubelglade brudepar, på livslang basis tiltrak ham. Desværre kolliderede virkeligheden med den medfødte italienske sans for romantik, og den magiske boble brast undervejs. ”Når du har fotograferet den samme brud tre gange – bare med en ny mand, så bryder det altså lidt med min romantiske livsindstilling,” smiler han.

Livet som ballademager i Sæby, som søn af en enlig mor og med en diffus faderskikkelse flagrende i det uvisse, betød, at Jacob ikke helt kunne finde sig til rette i de kasser, samfundet stiller til rådighed. ”Jeg har altid døjet med at blive puttet i kasser. Folkeskolen er sådan et samlebånd og man forventer, at alle danske syvårige passer ind i den kasse. Man kyler dem ind i en 0. klasse, og regner med, at det bare kører derudaf. Bagved venter endnu et kuld – fuldstændigt ligesom på et slagteri - og det kuld havde jeg altså svært ved at finde min plads i. Jeg synes der er en farlig tendens til, at vi i Danmark er så jantelovsfikserede, at vi ikke skelner mellem folk. Vi tør ikke sige; Hov, her er et menneske der stråler i et bestemt fag – ham skal vi da honorere. Vi sætter ikke nogen på piedestaler,” siger han. Jeg har altid haft en ild i mig, der ikke sådan lod sig kue, og jeg har altid gerne villet noget mere, end den tilværelse jeg kender fra min barndom, hvor vi handlede ind i Blå Kors og ikke helt vidste hvordan vi skulle få pengene til at strække.” Da Jacob bliver smidt ud af skolen, og senere ungdomshjemmet, begynder han at lave lokalradio. Han beslutter sig for, at han vil et eller andet inden for mediebranchen, og går i gang med et forløb på Esbjerg Mediehøjskole. Han rejser undervejs rundt i Hviderusland, Letland og Litauen, sender små historier hjem til Jyllands Posten undervejs, og opdager, at penge ikke nødvendigvis kun er attråværdige for kapitalister og børn af enlige mødre.

DER VAR ENGANG... Og så starter eventyret. Jacob etablerer sig som selvstændig og skaber en webshop der forhandler dvd-film. Med succes. Da banken, på trods af god omsætning, i forbindelse med at it-boblen brister, beslutter sig for at lukke kassen, bliver Jacob ringet op af nogle nordmænd der ønsker at investere i hans forretning. Virksomheden kommer kort tid efter på OTC-listen i Norge, og så sidder Jacob igen ved et skrivebord og rapporterer og analyserer. Og har det forfærdeligt. I 2003 stifter han bekendtskab med to brødre fra Pandrup, Mark og Mike, der beskæftiger sig med noget engrossalg af spil og film. De tre bliver enige om, at de skal forsøge at skabe noget sammen, så Jacob træder ud af den norske virksomhed, og samarbejdet Coolshop.dk bliver etableret, med det sigte, at Jacob skal forsøge at forstærke et onlinesalg af brødrenes produkter. Året efter vinder de titlen Årets Spillebutik, og året efter igen begynder virksomheden at runde en månedlig millionomsætning. I 2009 vinder Coolshop E-handelsprisen, og siden har der kun været positiv vækst og en stigende kundegruppe. ”Der skete det, at spillebranchen nærmest eksploderede mellem hænderne på os. Pludselig skulle alle spille, og der dukkede nye segmenter op qua de nye spil. Sociale spil der appellerer til både meget unge og noget ældre mennesker, og så blev kvinder pludselig også potentielle kunder. Det var simpelthen det helt rigtige tidspunkt,” fortæller Jacob Risgaard. ”Skal man efterfølgende kigge lidt ind ad, kan man sige, at vi måske har været for langsomme til at få trukket vores andre produkter

135

frem i lyset, men vi fordobler vores omsætning hvert år, så det er svært at være andet end tilfreds.” Coolshop sælger underholdning. Spil, film, legetøj, gadgets og i det hele taget alt, der kvalificerer sig til betegnelsen ’cool underholdning’. Specialet er ’godt købmandsskab’, og selv butikken er prisbillig, er kvalitetsprodukter det væsentligste parameter. ”Hos os returnerer du bare varen, hvis den ikke lever op til dine forventninger. Og du må meget gerne prøve den af først. Det betyder, at hvis jeg ikke leverer et ordentligt produkt, så skal jeg tage det tilbage – og det er ikke gratis for mig. Derfor kan det ikke betale sig, at sælge noget lort. Det er en rigtig dårlig forretning, som vi ville tabe mange penge på,” siger Jacob Risgaard. Vi behandler folk ordentligt og sælger produkter vi selv står inde for. Vi er selv bare nogle cool drengerøve, og det er det, vores butik afspejler.” Når man engang er blevet smidt ud af folkeskolen og per definition bar prædikatet ’ballademager’, kan det måske føles fremmed at kompetencerne pludselig rækker. At alle de andre lytter, når man taler. Jacob Risgaard er stadig ikke den store analytiske erhvervsdrivende – han er humlebien, der ikke ved, at han ikke kan - og derfor lykkes det meste. Mark, Mike og Jacob bruger ikke år på at dokumentere deres forretningsplan, de følger deres mavefornemmelse – og så er de bare vildere… ”Vi vil det her så meget. Vi er vildere. Vi prøver tingene af – og ’the sky is the limit’. Det føles fantastisk at være en succes, især når man ikke tager noget for givet, og er klar over, at alting her i livet er flygtigt. Der er sådan en irriterende tendens til, at vi danskere tænker alting ned. Vi ser TV der handler om folk der er dummere end os selv – sjældent om den der lykkes. I Danmark er det vildeste vi kan finde på, at vise Den hemmelige millionær, og af det må man udlede, at er man millionær skal det helst være hemmeligt. Det er farligt, for det hele handler om det man kan tænke sig til,” siger Jacob Risgaard. Det lyder som sådan en hokus-pokus floskel, men det er sgu rigtigt. Hvis man hele tiden ser på nogen, der er for overvægtige, bruger for mange penge eller er uintelligente og havner på et hotel i Mexico, så er det der vores fokus er. Man skal i stedet vende den rundt og finde noget man kan stræbe efter,” konstaterer han. Jacob har aldrig, fastslår han, stræbt efter pengene. Han har søgt efter lykken. Pengene er en del af lykken, men ikke det altafgørende. Han lever det gode liv, i et hus hvor det handler om at have det sjovt, han kører i en rød Ferrari, er single og afslutter for det meste sine lange arbejdsdage, med at sætte sig ud i sit store udendørsspa. Og så husker han på hvor heldig han er.

[JACOB RISGAARD]

136

[JACOB RISGAARD]

137

[JACOB RISGAARD]

”Jeg er verdens heldigste mand. Jeg har ikke stræbt efter at blive rig, og min Ferrari gør mig ikke mere lykkelig – men begge dele gør livet sjovere og nemmere. Jeg arbejder meget, og det har sine ofre – eksempelvis er det svært at finde en partner der gider være i anden række, men alt i alt har jeg et fantastisk liv. Og det har jeg også fortjent, for jeg har selv skabt det,” siger han. Alle kan skabe deres egen lykke. Det synes jeg, at jeg er eksemplet på. Jacob Risgaard ligner lidt en drengerøv – og det er som sådan han promoverer den virksomhed, der har givet ham hans image. Han elsker at lege, og på en eller anden måde er det lykkedes for ham, at gøre det til en levevej – således at kompetencer og kaos følges usædvanligt smukt ad, og skaber vækstgrundlag for fortsat succes. Han vil gerne det hele. Han vil gerne arbejde, køre djævleræs med gutterne i de dyre biler, med til sommerfest hos vennen Christian Stadil og til bestyrelsesmøde. Samme dag. Og så må man vælge. ”Jeg siger ja til det hele. Jeg vil alting, og så ender jeg med at skulle vælge. Det er det værste jeg ved. Jeg er super dårlig til at vælge noget fra, og de piger jeg har haft et forhold til vil sikkert alle sammen sige, at det er mit største problem, men det er svært, når man gerne vil leve livet og sikre sig, at man ikke går glip af noget,” siger Jacob Risgaard.

”Alle vil gerne bekræftes i det de laver, og jeg er stolt over at modtage sådan en pris,” siger Jacob Risgaard. Det er kun menneskeligt, at vi gerne vil anerkendes, og faktisk – hvis jeg skal være helt ærlig – har jeg en lille djævel på skulderen, der engang imellem siger; Kør nu til Sæby med din Ferrari. Kør ned gennem byen og vis dem, at du godt kunne.” Det kunne han. Jacob Risgaard – og måske er det hele i virkeligheden så enkelt, at han har nægtet at være en del af kuldet. Aldrig ladet sig anfægte af de forventninger samfundet har til ballademagere. Han har, med egne ord, bare leget at han var en succes. For så bliver man det som regel også… [ ]

I august modtog coolshop endnu en pris, da citychef i Nørresundby, Lisa Glæsner Kyhnau ved årets By Night-arrangement kunne overrække Jacob Risgaard Erhvervsprisen 2012. Prisen er efterhånden en blandt mange, og succesen er for længst cementeret. Alligevel gør den en forskel.

138

Velkommen i en bank med overskud til dig

Det handler om dig i Europas stærkeste bank Handelsbanken er Europas stærkeste bank i 2012*. Igen. Det er vi stolte af – ikke mindst på vores kunders vegne. Det skaber nemlig tryghed og giver plads til at fokusere på kundernes behov. Hos os finder du ingen standardløsninger, men produkter og løsninger der er tilpasset dine behov og din økonomi. Det gælder uanset, om du er privatkunde og måske har behov for markedets mest fleksible boliglån. Eller erhvervskunde og vil have fordele af vores globale tilstedeværelse. Og du bestemmer selv, hvor vi mødes – i banken, på dit job eller hjemme hos dig – lige når det passer dig. Det har givet os Nordens mest tilfredse kunder*. Velkommen i Handelsbanken.

*Iflg. Bloomberg 2011/2012 og EPSI 2011

Nibevej 6 / 9200 Aalborg SV / tlf. 4456 5700 aalborgsyd@handelsbanken.dk / www.handelsbanken.dk/aalborgsyd

139

Jernbanegade 4 / 9000 Aalborg / tlf. 4456 5600 aalborgcity@handelsbanken.dk / www.handelsbanken.dk/aalborgcity

[PROFIL - UNISAVE]

UNISAVE ER ET NYSTARTET RÅDGIVNINGSKONCEPT, DER HAR TIL FORMÅL AT SKABE BESPARELSER FOR ERHVERVSDRIVENDE PÅ DERES DAGLIGE DRIFTSOMKOSTNINGER.

Tekst Pia Møller Søe Foto Simon Wedege Layout Claus Frandsen

140

[PROFIL - UNISAVE]

Idéen er, at du som virksomhed køber et abonnement, der alt efter antallet af ansatte koster mellem 1.995 og 19.995 kroner, og så kan du frit benytte dig af konsulentydelsen et år.

HVAD DER ER SPARET

Unisaves konsulenter analyserer din virksomheds driftsomkostninger, og skaber overblik over forsikringer, brændstofforbrug, kontorartikler, telefoni, strøm og vand med mere, hvorefter de sammensætter en pakke med konkrete tilbud, der kan spare din virksomhed for unødvendige udgifter og reducere de faste. ”Idéen er helt enkelt, at vi har samlet forskellige leverandører af produkter, som små og mellemstore virksomheder bruger i deres dagligdag, og derfor har vi mulighed for at tilbyde dem nogle rabatter, der kan spare dem penge på deres daglige drift,” siger Christian Vejby, der er konceptudvikler og idémand bag Unisave. Unisave har en prisgaranti,der betyder, at hvis din virksomhed ikke som minimum kan spare abonnementsfee’et på samarbejdet, så tilbagebetales beløbet – i sidste ende vil det altså aldrig koste dig noget. ”Der er nogen af de virksomheder vi kontakter, der næsten synes det lyder for godt til at være sandt, og derfor vælger de at takke nej til at tale med os,” fortæller Christian Vejby. ”Jeg kan jo ikke forstå, at alle ikke er interesserede i at se,om de kan spare nogle penge. Man forpligter sig jo ikke til noget som helst,fordi man holder et uforpligtende møde med en af vores konsulenter.” En mindre eller måske mellemstor virksomhed vil sjældent have som topprioritet at ringe rundt til otte forskellige telefon- eller forsikringsselskaber og indhente tilbud. Der er simpelthen ikke tid til det, men i virkeligheden er der mange penge at spare ved at gøre det. Rigtigt mange virksomheder har ikke det overblik,der kræves hvis man konstant skal være opdateret – og derved finde – potentielt – store besparelser i den daglige drift. ”Vi talte med en tømrer på et tidspunkt, der takkede nej til et besøg fra vores konsulent, fordi han var gået fra 20 til 4 ansatte. Så spurgte jeg ham, om han havde husket at ringe til virksomhedens forsikringsselskab for at ændre arbejdsulykkeforsikringen. Det mente han ikke var nødvendigt, for han havde en løbende femårig aftale,” fortæller Christian Vejby. ”Hvad han ikke var klar over – før jeg fortalte ham det – var, at man altså betaler mellem 2 og 4.000 kroner pr. medarbejder om året på sådan en forsikring. For 16 ansatte er det altså minimum 32.000 årligt de næste fire år.” Unisave har eksisteret siden februar i år, og virksomheden har allerede et solidt kundegrundlag og nogle rigtigt fordelagtige leverandøraftaler. Konceptet er skuet sammen sådan, at hver leverandør udbetaler et kick-back til Unisave, når virksomheden henviser en kunde. Alle leverandører indenfor samme kategori afregner samme kick-back, således at Unisave fuldstændigt uvildigt kan agere mellem de forskellige leverandører.

VIL DU VIDE MERE OM UNISAVE KAN DU GÅ PÅ WWW.UNISAVE.DK ELLER KONTAKTE INFO@UNISAVE.DK TELEFON 71 99 06 36

”Vi har sikret os, at vi frit kan vælge det mest favorable tilbud – uden at der for os er nogen økonomisk gevinst ved at forfordele. Vi vil ikke være i lommen på nogen, og det skal altid være sådan, at vi vælger det der er bedst for kunden – og ikke det der er bedst for os,” konstaterer Christian Vejby. I løbet af efteråret åbner Unisave en afdeling for private, der derved får samme mulighed for at spare penge på budgettet. [ ]

141

RENE MAXWELL

[SPOT-ON]

Rene Maxwell er 41 år, men lever som en på 30. Han har i mange år drevet restauratør-virksomhed i Aalborg og drev indtil januar 2012 Caféministeriet og Café Klostertorvet. Han er gift med Louise Lange og sammen har de børnene Sylvester og Jonatan. Rene Maxwell står i dag bag selskabet More2save.

III

I Hvad jeg læser for tiden? Jeg læser kogebøger. Min mor, Astrid Maxwell, har jo været restauratør og er lidt et ikon blandt de ældre i Aalborg. Deraf kommer interessen - og så selvfølgelig fordi jeg selv har drevet restauranter i 15 år. Jeg laver mad tre gange om ugen og lige nu bager jeg mit eget brød. Til det bruger jeg Claus Meyers bog “Meyers Bageri”. II Hvad er det seneste du har købt? Det er whiskey. Jeg har en passion for single malt. Sikkert fordi min farmor er fra Skotland. Det seneste flaske er fra en whiskey-tur jeg var på i starten af maj måned. Jeg samler på Highland Park whiskey, så det har jeg naturligvis købt med hjem. Nogle mennesker samler på frimærker - jeg samler på whiskey. III Hvad er dit kæreste eje? Det er nok mine vinylplader. Jeg har en stor samling, fordi jeg havde et mobildiskotek engang. Jeg køber stadig vinylplader i ny og næ når en kunstner udgiver noget nyt. De tre seneste er af Coldplay og Depeche Mode, der repræsenterer noget nostalgi fra da jeg var ung. IV Hvad er den bedste gave du har fået? Det er bryllupsgaven fra min kone. Et billede som hænger ved trappen til 1. sal. V Hvad er din favoritplade? Min favoritplade i øjeblikket er nok Pink Floyds “The Wall”. Jeg kom ret sent i gang med at høre Pink Floyd, men det har ramt den alder jeg har nu. Jeg kommer i en afslappet tilstand når jeg hører den og den er ligeså aktuel nu, som den var da de lavede den. Der er folk som tager til en coach eller en psykolog, men der sætter jeg så en plade på i stedet for. For mig repræsenterer den også en tid hvor der var plads til at eksperimentere mere, modsat i dag, hvor det er økonomien som styrer for meget. [ ]

142

143

144

www.1cetera.dk

Hent din revisor ned på mobilen Download Danmarks første revisor-app i dag

Gratis app Scan koden med din smartphone:

Med Beierholms nye app er vigtige informationer om bl.a. skattesatser og fradrag kun et klik væk Voergaardvej 2

9200 Aalborg SV

Tlf. 98 18 72 00 145

www.beierholm.dk

[SPOT-ON]

KASPER ANTHONI

Kasper Anthoni er 32 år og digter. Han debuterede med digtsamlingen “#digte” i 2010 og har udvidet forfatterskabet med to digtsamlinger siden da. Senest “Også når du kommer mig i møde”. I april måned modtog han Aalborg Kulturpris “Kulturel højdespringer” for, med sit forfatterskab, at have gjort sig bemærket såvel lokalt som nationalt. Måske har du bemærket Kasper Anthonis hyldestdigt til Ulla Terkelsen på caféen af samme navn, måske har du hørt ham læse op på en café i Aalborg eller et andet sted i landet. For tiden skriver Kasper Anthoni på en ny digtsamling og indgår i en række forskellige samarbejder med billedkunstnere og musikere, bl.a. som sangskriver.

III I

VI I Bedste gave? Den bedste gave, jeg nogensinde har fået, fik jeg af min far. Det var en tur til Ungarns Grand Prix i 2003, hvor jeg erhvervede mig denne kasket. Jeg var den eneste Renault-fan på vores tilskuerlænge, og sjovt nok vandt den nu dobbelte verdensmester Fernando Alonso sit allerførste Grand Prix lige dén søndag - for Renault. II Uundværlig ting? Den mest uundværlige ting, jeg har, er min Laguiole-kniv. Den er i brug hver eneste dag, når der laves mad i køkkenet. Den passer perfekt til “Det franske køkken”. III Hvad tror jeg på? Kærligheden. Et kort men slet ikke banalt svar. IV Mit kæreste eje? Mit kæreste eje er Per Højholts digtsamling “Praksis, 1: Revolver” fra 1977. Den burde alle lyrikinteresserede eje, et lille mesterværk. V Favoritsted? Mit favoritsted er i køkkenet. Her kan jeg slappe af OG udfordre mig selv på samme tid. Det går der mange timer med. Uden at nogen klager af den grund. VI Hvad jeg læser lige nu? Lige nu læser jeg Philip Tafdrups “Wunderkammer”, der er en på en gang morsom og ret alvorlig bog. Om barndommens vilde eksperimenter og selvprøvelser. Kan varmt anbefales. [ ]

146

TIL N E D I T E D N I F KAN DU IKKE T? E R T N E C S G N I ÆN AT KOMME I TR

[portræt]

Find ud af om træning med kettlebells er noget for dig

– HELT GRATIS! Fordele: • Du kan træne hjemme • Du behøver kun at træne 15 min. 2-3 gange om ugen... • Styrker din krop, forbedrer din kondition og optimerer vægttab. Så er tiden afgørende, er træning med kettlebells din vej til en bedre form.

Læs mere på kettlebellwod.dk

147 1

en SOLSTRÅLEHISTORIE DET ER SOLEN DER LEVERER ENERGI TIL ALT LEVENDE – TRÆER, PLANTER OG JORD, OG LIVET PÅ JORDEN KUNNE IKKE OPRETHOLDES UDEN DEN LIVGIVENDE ENERGIKILDE.

Den mængde energi solens stråler, selv på vores breddegrader, hver dag leverer, er målt i energikapacitet så enorm, at det virker tåbeligt ikke at udnytte muligheden. Solen leverer langt mere energi end vind, og solcelleanlæg har de sidste år overhalet brugen af vindmøller på verdensplan. Du forestiller dig sikkert, at det er frygtelig kompliceret, at få installeret solcelleanlæg hjemme på matriklen. Du ved godt, at det er en god forretning – både for dig og for vores miljø. Det nye er måske, at Verdo - et energiselskab med hovedsæde i Randers, i dag kan tilbyde solcelleløsninger, der forholdsvist simpelt – og billigt – gør dig selvforsynende med strøm. Et solcelleanlæg er opbygget af dioder, der omdanner lys til energi, og derfor ved hjælp af sollys producerer strøm. Anlægget producerer både ved direkte og diffus indstråling, og det betyder, at der selv i lettere overskyet vejr, bliver produceret billig grøn strøm. Verdo, der for 10 år siden mindede mest om et traditionelt energiselskab, er i dag blandt de grønneste i branchen - og virksomheden udvikler sig konstant frem mod en stadigt stærkere grøn profil. Verdo står for langsigtede løsninger, og når en rådgiver fra virksomheden sælger en solcelleløsning, så garanteres kunden samtidigt, at det monteres og kvalitetssikres af kompetente fagpersoner. Verdos solcelleanlæg imødeser forbrugernes stigende efterspørgsel på miljørigtigt og grønt forbrug – og den største udfordring er måske, at det kan være svært at forstå, hvor tilgængelige produkterne er blevet. Det er hverken uoverskueligt dyrt eller håbløst omfattende at installere et solcelleanlæg, der ret hurtig vil vise sig som en fornuftig investering.

Kontakt en konsulent hos Verdo via aalborg@verdo.dk, tlf. 89114688 eller se mere på hjemmesiden www.verdo.dk/ solceller, og få, baseret på anlæggets tekniske specifikationer og eventuelle placering, et hurtigt og nemt tilgængeligt overblik over de økonomiske konsekvenser af din beslutning.

Når anlægget er installeret, har du mulighed for, via en serviceaftale, løbende at sikre dig, at anlægget producerer den forventede mængde strøm – og så er det samtidigt en 20 års garanti på både solceller og det nødvendige tilbehør. Endvidere producerer private solcelleanlæg ofte overskudsstrøm, og den kan du sende ud på el-nettet til glæde for både miljø og forbrugere. Selv kan du modregne overskudsstrømmen i husstandens forbrug. Gennemsnitligt, og det tal varierer normalt ikke mere end 10 procent på et år, kan et solcelleanlæg producere 1000 kWh pr. m2 om året på en vandret flade. Orienteres fladen mod syd med en hældning på 42° kan det tal øges til godt 1200 kWh. Det kan altså meget hurtigt betale sig, at undersøge mulighederne inden for solcelleanlæg i din egen husstand.

148

Pleje og skønhed i ét. Bylykke er et nyt dansk produkt skabt med viden og hjerte. Udfra filosofien om enkelthed og funktionalitet danner naturens bedste råvarer basis for et produkt til hele familien. Colostrum er et af verdens ældste skønhedsmidler - med avanceret teknologi er det nu muligt, at anvende de aktive stoffer i plejeprodukter til gavn for huden. Mandelolie, sheabutter og jojoba olie sikrer, at huden får den nødvendige fugt og colostrum giver mærkbar næring til hudens celler. Kan anvendes på kroppen, til ansigtet, til hænder og fødder, hvor du trænger til ekstra pleje. Yderst velegnet til tør og irriteret hud samt dag og natcreme. Bylykke er det enkle valg til skønhed og velvære, ingen parfume eller parabener

BY LYKKE skin creme er et raw produkt, som er non-comedogen, hvilket vil sige den ikke tilstopper hudens porer. Den trænger hurtigt ind, trods den store mængde af olier. Yderst børnevenlig. vejl. udsalgspris kr. 169,-

LYKKE skin lotion er et let smørbart produkt, der hurtigt giver fugt og holder hele dagen. Har du lyst til at dufte dejligt kan du blande din yndlingsduft med lotionen... vejl. udsalgspris kr. 159,-

besøg hjemmesiden!

mød os på facebook!

Produkterne kan købes hos din lokale helsekost butik samt BJERRING Hasseris Bymidte, Matas - Friis og Lund sko og syge-plejeartikler.

www.bylykke.com - lykke@bylykke.com

Kubik Color reoler Alle har brug for masser af plads til at opbevare ting og sager, på hylder, i skuffer, bag låger, i skabe – eller fremme, så de kan ses. KUBIK er et system, som kan løse alle jeres opbevaringsbehov i dag, i morgen og i fremtiden. KUBIK er skabt, så I kan bygge op, bygge til og bygge om i det uendelige. Hos trævarefabrikernes UDSALG tør vi godt udråbe vores KUBIK reoler til et af Danmarks absolut foretrukne opbevaringsmøbler. Sammenhængen mellem KUBIKs funktion, materialer, håndværksmæssige kvalitet og ikke mindst pris er helt og aldeles afgørende for, hvorfor flere og flere vælger KUBIK. KUBIK serien er nemlig designet, så den med fordel kan anvendes i ALLE rum i hele huset og til erhverv – både til praktisk opbevaring og til pynt. KUBIK fås i den meget efterspurgte COLOR-udgave i et væld af forskellige farver, der kan mikses til at sætte kulør på indretningen. KUBIK fås også i bøg, birk og fyr i naturlige og varme nuancer eller i rå MDF-plader til dig, der selv vil male og lade kreativiteten blomstre. De fås i hele 11 forskellige standardfarver, fra de elegante og afdæmpede sorte og hvide til de virkelig farvestrålende “pang-farver” orange og grøn. Det betyder, at i kan sammensætte modulerne fuldstændig, som I vil og få præcis det udtryk i indretningen, I har lyst til. Ønsker I en helt speciel farve, som skal passe sammen med jeres øvrige indretning kan det også lade sig gøre – kom ind og hør mere.

149

[AF LIVETS LYST]

Tekst Pia Møller Søe Foto Simon Wedege Layout Claus Frandsen

lyst

af livets

150

[AF LIVETS LYST]

LIVSGLÆDE FINDES I GENKENDELSEN. I ET SMIL, EN HÅND DER FØLES TRYG, FOR ENDEN AF EN GANG, PÅ BUNDEN AF EN DRAM OG I DUFTEN AF NYSTEGT FLÆSK OG FRISKE JORDBÆR. I MINDET OG I ØJEBLIKKET, I DEN TID DER VAR – MEN MEST I DEN DER ER. PÅ ET PLEJEHJEM ER DER TID NOK – OG ALLIGEVEL ER DET UUNDGÅELIGT, AT DEN PÅ ET TIDSPUNKT SLIPPER OP. TIDEN. DET SKAL ALTSÅ MÆRKES, AT MAN LEVER.

151

[AF LIVETS LYST]

Man skal gå tre runder på en nat. Man skal skifte ble, man skal være nærværende, man skal trøste og dække både talte og utalte behov – og så skal man lytte efter vejrtrækning. Gitte Eldrup, social- og sundhedsassistent, møder ind klokken 22.45 til det, der skal vise sig at blive en stille nattevagt. Hendes kolleger giver en kort overlevering; En kvinde er faldet, men er uskadt. En beboer vil meget gerne have mere smertestillende og en anden er blevet indlagt efter længere tids sygdom. Gittes kollega, social- og sundhedsassistent Winnie Lykke Kvist, ankommer og aftenvagterne går hjem. Lindholm Plejehjem, der åbnede i 2004, har i alt 30 beboere, og de fleste af dem er gået i seng nu. En kvinde på 1. sal benytter sig af nødkaldet. Hun er løbet tør for cigaretter. Inden Gitte og hendes kollega har nået at handle, kalder kvinden igen; Nu vil hun godt ha’, at de skaffer hende de cigaretter. ”Altså, egentligt er det jo et nødkald hun benytter. En lille alarm beboerne bærer på sig, som de kan aktivere ved at trykke på en knap, hvis de har akut behov for hjælp, men sådan er der altså ikke rigtigt nogen der bruger den,” fortæller Gitte Eldrup. ”Den bliver brugt når man ønsker kaffen serveret, godt kunne tænke sig noget smertestillende – eller som i tilfældet her, er løbet tør for cigaretter. Og det er helt i orden. Sådan er det så,” smiler hun. Andreas, en ældre herre på 99, kommer trillende ned af gangen. Han skubber sig baglæns af sted på sin rollator med meget små skridt, og det tager tid – men den har han også. Winnie møder ham på halvvejen, og følger ham tilbage på værelset hvor hun smører en kløende ryg. Så kan Andreas sove. I løbet af natten holder Gitte og Winnie tilsyn med beboerne og sørger generelt for, at alle har det trygt og godt. Inden nattevagten er slut gør de også klar til morgenmaden og sætter vaskemaskinerne med beboernes tøj igang. Morgenmaden er individuel og der serveres hvad beboerne ønsker, så alle kan få en god start på den nye dag. Deres vagt slutter klokken syv, og på en stille nat – som i nat – er der egentlig god tid. DET SKAL MÆRKES AT MAN LEVER På Lindholm Plejehjem er der 36 personaler ansat. Det er dem der varetager omsorgsopgaverne overfor de beboere, der har valgt at flytte ind i en af Sundby-Hvorup Boligselskabs lejligheder på plejehjemmet. Det er dem, der tager sig af de fysiske behov, det er dem der laver og serverer kaffen, det er dem der tager de svære snakke – det er dem der tager del i beboernes liv, og det er dem der er der, når livet er ved at være forbi. Et plejehjem er det sidste sted du flytter ind i dit liv – og her skal det mærkes, at man lever! Asia Christensen har siden årsskiftet været ansat som leder af plejehjemmet i Lindholm. Hun kommer fra en stilling som leder i hjemmeplejen – og med en erklæret mission om at skabe liv og trivsel, for både personale og beboere. ”Jeg er et visionært menneske. Da jeg kom her til plejehjemmet var det ikke for at lave om på alting. Det der fungerer skal vi bevare, men det der ikke gør – det skal vi ændre på,” siger hun. ”Et plejehjem skal ikke bare være et opbevaringssted hvor mennesker takker af for livet – det skal være et sted hvor de lever det. Et sidste hjem – hvor man lever godt og føler sig tryg og set,” siger hun. ”Der er så megen snak om ressourcer og manglende omsorg, men kræver det ressourcer at servere et blødkogt æg for Hr. Jensen klokken halv seks om morgenen, hvis han ønsker det? Du bruger omkring syv minutter på at forklare ham hvorfor det ikke kan lade sig gøre. På den tid kan du koge ægget. Sådan ser jeg på det”, siger hun. ”Man MÅ ikke tænke på ressourcer som begrænsninger – man skal tænke i liv. Og så kan meget lade sig gøre.”

152

[AF LIVETS LYST]

153

[AF LIVETS LYST]

154

[AF LIVETS LYST]

155

[AF LIVETS LYST]

Det billede vi kender fra medierne er uskønt. Ældre mennesker der ikke kommer i bad, op eller ud. Plejepersonale, der er drænet og tomme pengekasser. Asia Christensen genkender ikke billedet fra Aalborg Kommune, men anerkender, at der er udfordrende aspekter af jobbet – det ændrer bare ikke på, at vejen til livsglæde og trivsel på arbejdspladsen skal findes i personalegruppen via kompetente ledere. ”Det vi ser i medierne udspringer ofte af politiske restriktioner, der selvfølgelig kan være udfordrende, og jo – der er da negative ting forbundet med det. Det er der, når der er så mange daglige udfordringer, at den daglige drift bliver drænet så meget, at der ikke er mulighed for eftertænksomhed og idéudvikling,” siger hun. ”Hvis du hele tiden bare overlever, så skaber det en træls og stressende stemning, og derfor gælder det om, at have en god dialog med personalet, så vi kan skabe den arbejdsglæde, der er altafgørende for beboertrivslen,” konstaterer Asia. Beboertrivslen – livsglæden – kan man finde alle vegne og ingen steder, når man er på plejehjem. Det er svært at flytte ind. Det er måske svært at skulle derfra, men der imellem findes der eftermiddage så varme, at den gensidige respekt og relation mellem beboer og personale er til at tage og føle på. Kagen der serveres med et smil og en drillende bemærkning. Tålmodigheden der aldrig slipper op - og nænsomheden overfor et menneske der behøver det. Uden at sige tak. Vlora Gashi er født i Kosovo, 25 år og uddannet Social- og sundhedsassistent. Hun har været ansat på Lindholm Plejehjem i et år, og arbejder desuden som tolk i psykiatrien. Hun møder ind til en dagvagt – og hun glæder sig, for hun elsker sit job. ”Måske betyder min baggrund noget i det her job. Min kultur har stor respekt for de ældre, og det har jeg med mig. Jeg har det som om jeg har fået en hel masse bedsteforældre og jeg nyder at gøre en forskel i deres liv,” siger hun. DØDEN ER EN DEL AF LIVET En af de ældre, der bor på plejehjemmet, har fået det indrettet således, at han tre gange dagligt indtager sine måltider i fællesstuen - i rigtigt godt selskab med fire kvindelige beboere. De har det hyggeligt, til tider sjovt og altid rart i hinandens selskab. Werner Kristensen er 82 år og underholdende selskab. Han er den første til at skåle, når der kommer en dram på bordet og altid indstillet på at give en hjælpende hånd til dem, der er ringere fysisk stillet end han selv. ”Det er et dejligt sted, plejehjemmet her. Her er rare mennesker at være sammen med, og selvom

vi ikke kommer en helt masse sammen socialt, så mødes vi til måltiderne – og det er hyggeligt.” Werner Kristensen har boet på plejehjemmet siden 2009, og flyttede ind da han mistede sin hustru gennem 50 år. Han overtog hendes lejlighed på plejehjemmet, og den tanke er – sådan set – fin, synes han. Werner har boet i Nørresundby og Aalborg hele sit liv og han har både børn og børnebørn her. Fysisk er han i nogenlunde fin form, og det betyder, at han hellere end gerne tager sig af nogle af de andre beboere. Til tider så meget, at personalet må passe lidt på Werner selv. ”Jeg kan godt li’ at hjælpe der hvor man kan,” siger Werner. ”Der boede en mand her, der ikke længere kunne se så godt, og ham gik jeg mange ture med, men nu er han død. Det er ikke så godt. Det kniber lidt. Det der med at miste,” siger han. Døden er en del af livet, og på et plejehjem er døden – alligevel – mere nærværende. Det er uvirkeligt, hårdt, angstprovokerende – men også smukt, når et menneske takker af for livet. For personalet er døden både forbundet med omsorg og praktiske gøremål. Der er de svære samtaler med pårørende, der er ulykkelige over at miste. Der er omsorgen for det menneske, der snart giver slip på livet - og så er der de praktiske opgaver der skal varetages, når en menneske skal gøres i stand efter døden. ”Døden kan godt være smuk. Når et menneske dør en naturlig død, efter et langt liv, er det for mig som plejer og omsorgsgiver en intens og fredfyldt oplevelse. Det kan være svært at sige farvel til et menneske man har en relation til, men det er en del af vores arbejdsliv,” siger Gitte Eldrup. ”Jeg har det ikke svært med at gøre et dødt menneske i stand. De første gange er det selvfølgelig en oplevelse, der gør indtryk, og derfor gør vi også meget ud af, at tale med de nye i faget om det, når de oplever deres første dødsfald. Kontakten til de pårørende er også meget ofte en varm oplevelse, og mest af alt, så er det en god fornemmelse, at man har gjort en forskel. At man har holdt vedkommende i hånden til det sidste, at man får sagt fint farvel og får talt det hele igennem med de efterladte,” siger hun. Når en beboer mister livet, synges vedkommende ofte ud fra plejehjemmet, og både personale og de øvrige beboere deltager, hvis de pårørende ønsker det. Plejepersonalet deltager i begravelsen eller bisættelsen og ledelsen tager efterfølgende en snak med de efterladte, så alle får mulighed for at tale oplevelsen igennem. Lindholm Plejehjem har sygeplejersker tilknyttet som en del af personalegruppen, men de aller-

156

fleste opgaver klarer husets personale selv. Karin Jensen, der er uddannet sygeplejerske i 1990 er hjemmesygeplejerske, og det er ofte hende, der bliver tilkaldt til Lindholm Plejehjem, når der er behov for det. ”Vi har faste besøg herude, men så vidt muligt varetages opgaverne af social- og sundheds assistenterne i huset, så vores arbejde består i vid udstrækning af undervisning og rådgivning,” fortæller hun. ”Det er dem, der kender beboerne bedst, og derfor er de ofte bedre i stand til at varetage kontakten og lave en vurdering af et sygdomsforløb. Selvfølgelig kan der være medicin eller sårpleje som skal varetages af os, med vores faglige kompetencer, men vi lægger det i høj grad ud til dem, og så følger vi op på opgaven efterfølgende. Det fungerer super herude, og vi kan mærke, at personalet virkelig vokser med opgaverne,” siger Karin Jensen HEJ MIN VEN – DU ER MIN VEN! I en af lejlighederne, på nederste etage, sidder en kvinde. Engang gik hun mannequin – nu går hun mest sine egne veje, og kommer helst ikke ud af lejligheden. Hun bryder sig ikke om fremmede, men plejeren Vlora vil hun gerne danse med. ”Karen sidder meget i en stol og får ikke rørt sig. Det vil hun ikke. Så fik jeg den idé, at opfinde en dans og en sang, som vi så skulle lave sammen – og det vil hun heldigvis gerne. For mig er det veneøvelser, som gør hende godt, men for hende er det kun et hyggeligt øjeblik mellem os to,” fortæller Vlora. ’Hej min ven – du er min ven’, nynner de to og fægter synkront med armene. Begge har yndige negle – og det er der en god forklaring på. Vlora har lakeret hendes negle, og den slags hygger de to sig ofte med. Kvinden viser et billede frem fra dengang hun var mannequin og hårmodel. Det er svært at se, at det er den samme kvinde der sidder på sengen med et bredt tandløst smil. De fleste beboere på plejehjemmet har pårørende, der ofte kommer på besøg. Beboerne, der har lejet sig ind i deres lejlighed på samme vilkår som alle andre i et boligselskab, bestemmer – selvfølgelig – selv hvor ofte og hvor længe de har besøg. Pårørende kan overnatte i lejligheden, spise med eller bare kigge forbi til kaffe, der sagtens kan brygges i beboernes eget lille køkken. Aase Aasholm Nielsens mor bor på plejehjemmet. Hun er 98 år og har boet på plejehjemmet siden det åbnede i april 2004. Aase og hendes mand er naboer til plejehjemmet, og allerede da det var ved at blive opført, taler Aase, i spøg, med hendes mor om, om det var noget for hende at flytte ind der.

[AF LIVETS LYST]

157

[AF LIVETS LYST]

Da hendes mor bliver ramt af mavekræft, der ikke rigtigt vil hele efter operation, vælger moderen selv at flytte ind på plejehjemmet, og selvom de første år var hårde, er både Aase og hendes mor i dag glade for beslutningen. ”Når man er så gammel og har boet det samme sted i 30 år, er det svært at flytte ind i nye omgivelser, men jeg havde det alligevel på den måde, at det var det bedste for hende. Indtil da havde jeg været hos hende hele tiden. Når jeg ringede og hun ikke svarede, blev jeg nervøs og måtte opsøge hende. Jeg har en gang fundet hende i hendes lejlighed, hvor hun var faldet, og i det hele taget var det utrygt at hun var der alene – det er det ikke nu, hvor hun er her,” fortæller Aase. Ena Fredsgaard er søster til Carl, der bor på Lindholm Plejehjem, og formand for bruger- og pårørenderådet. Det engagement opstod ved en tilfældighed, men i dag sætter hun pris på den indflydelse og kontakt et bruger- og pårørenderåd er med til at skabe. “Da min bror flyttede ind havde jeg nogle holdninger til det at bo på plejehjem, og de var bestemt ikke positive,”siger Ena. “Det er de i dag. Jeg må sige, at her på plejehjemmet, fungerer det bare, og via mit engagemet i pårørenderådet er jeg godt underrettet, og ved derfor, at plejehjemmet hele vejen rundt er velfungerende,” siger hun. Aases mor har levet et aktivt og socialt liv, og det fortsætter - i nogen omfang i hendes tilværelse på plejehjemmet. Aase besøger hende 4-5 gange ugentligt og tager gerne sin mor med på små ture, når det kan lade sig at gøre. Hun er nærmeste nabo til plejehjemmet og har mulighed for at varetage rigtigt meget af omsorgen for sin mor. Hun føler sig velkommen som pårørende, og hun føler at hun – især nu – bliver set og hørt – af plejehjemmets ledelse, når der er spørgsmål omkring moderens dagligdag der skal afklares. ”Min mor og jeg har stadig mulighed for at være sammen som før hun flyttede på plejehjem. Hun har jo sin egen lejlighed, og den er indrettet med ting fra hendes tidligere hjem. Det betyder selvfølgelig, at man føler sig mere hjemme – og jeg synes faktisk ikke, at vores samvær har ændret sig af at hun er flyttet,” fortæller Aase. VI MÅ FÅ DET BEDSTE UD AF DET Fælles for de fleste beboere er, at beslutningen om at flytte, og overgangen fra at bo i eget hjem til plejehjem ikke er ubesværet. Det er hårdt. ”For mange er det da ikke en glædelig ting, når de skal flytte ind,” siger Asia Christensen. ”De har måske mistet en ægtefælle, har måttet skille sig af med et hus, hvor de har boet hele deres liv og måske en masse værdier og ting der har været rammen om deres tilværelse. Det kan være trist, men omvendt kan det også være en befrielse. Måske er det godt, at man ikke skal være alene mere. Måske er der noget utryghed der forsvinder, både for beboeren og de pårørende,” siger hun. Signe Knudsen på 88 år har boet på plejehjemmet de sidste to år, og hun kan godt huske, at det ikke var nemt da hun skulle flytte ind. Hun kan huske, at hun tudede derhjemme, at humøret var i bund og at hun ikke havde lyst til at forlade den lejlighed i Nørresundby, hvor hun havde boet de sidste 56 år. Hun kan huske at hun var nervøs for, at skulle møde de andre, og indgå i en helt anden social sammenhæng, men hun kan faktisk også huske, hvor nemt det hele gik. ”Når man har været her et stykke tid, så går det jo – og man ved jo, at det er uundgåeligt når man bliver gammel,” siger Signe. ”Vi kan altså ikke forlange, at vi skal blive derhjemme og så skal al hjælpen komme til vores dør. Vi må også give afkald på noget – ellers bliver vi jo for dyre for samfundet.” Signe måtte flytte på plejehjem efter en operation der betød, at hun ikke længere kunne klare de daglige gøremål selv. Hendes børn ordnede flytningen for hende, og de kendte plejehjemmet udmærket, for deres far, Signes eksmand,

158

[AF LIVETS LYST]

159

[AF LIVETS LYST]

boede der til sin død. Signe fandt efter sin skilsmisse en ’ven’, ham har hun siden mistet, men hun fik lov at beholde de to bonusbørn, og det betyder, at der i dag kan være trængsel i lejligheden med 7 børn, 15 børnebørn og 18 oldebørn, der alle sammen meget gerne besøger hende. ”Jeg har arbejdet hele mit liv. Jeg har haft både børn, børnebørn og et hjem at passe, og så lærer man at få tingene til at fungere. Og at se på tilværelsens lyse sider. Man kan da godt savne det, der var engang. Når jeg sidder her og ser de unge mennesker cykle forbi, kan jeg da godt tænke på dengang det var mig, der kom kørende derude, men det er en saga blot. Det er livets cyklus. Vi bliver født ubehjælpsomme og går herfra ubehjælpsomme. Der imellem må vi få det bedste ud af det,” siger hun. Der findes ikke et bedre plejehjem. Der findes ikke sødere og mere hjælpsomt personale og der findes ikke bedre ledelse end her, siger Signe. Hun siger også, at hun er heldig fordi hun stadig kan gå sig en tur, og at man kan hvad man vil. At man skal forsøge selv, og huske, at man er heldig, fordi man er født i Danmark, hvor ingen mangler noget. Hun er et livsstykke, Signe Knudsen, med humoristisk sans, og en skarp tunge, når nogen ser unødigt tungt på livet. Hun tager selv sokker på om morgenen. For det kan hun godt, hvis hun virkelig vil – og det vil hun jo. ”Man kan altså ikke blive andet end glad af, at få lov til at være sammen med sådan nogle livsbekræftende mennesker,” siger Vlora. ”Signe er sådan et unikt eksempel på livsglæde - og dem er der mange af her.” Et andet kunne være Andreas. Han bliver 100 om nogle måneder, og er uddannet møbelsnedker. Han har drevet selvstændig tømrervirksomhed det meste af livet, og håndelaget er stadig intakt. Andreas bevæger sig rundt ved hjælp af sin rollator – og selvom det tager tid, kan han på en dag snildt nå ned på Teknisk Skole, hvor han går en smule til hånde. Til gengæld får han byggematerialer, som han med møje og besvær slæber op i sin lejlighed, hvor han bygger fugle- og hundehuse, reparerer og snedkerer, så han snart ikke kan

være der selv længere. Han savner sin kone, og har hængt hendes portræt op over sengen, så han aldrig glemmer hendes dejlige smil. Han har boet på plejehjemmet i fem år og har familie i nærheden. Han er stærk og forbløffer dagligt personalet med sin formåen, når kan kommer slæbende med brædder og defekte indkøbsvogne, der skal repareres på værelset. ”Jeg føler mig tilpas. De bajere jeg har fået kan tælles på en hånd. Jeg har aldrig hverken røget eller drukket – andet end hindbærbrus, dem drikker jeg mange af – du kan stole på, at det er godt – og vi skal jo være glade for, at vi har det så godt, som vi har det,” siger Andreas. ”Nede på 1. sal er der fem der sidder i kørestol, og du kan tro, at de ikke har det godt. Det er jeg bange for. Det er måske hårdt at sige det, men var det da ikke bedre, at de fik fred. De har jo ikke noget ud af livet. Nu da vi er så nær ved, tænker jeg, at jeg gerne vil overleve den dag, hvor jeg bliver 100.” og det gør han nok, Andreas – for de lever godt på plejehjemmet. I dag er der stegt flæsk og persillesovs til frokost og jordbær med fløde til dessert. Det har Føtex i Nørresundby sponsoreret. En medarbejder, der var nede for at handle ind, foreslog butikschefen, at han skulle sponsorere friske jordbær til beboerne, og den idé synes han om. Derfor er en ekstra medarbejder mødt ind for, sammen med nogle beboere, at forberede et lidt ekstraordinært festmåltid, og plejehjemmet søger selvfølgelig for en dram på bordet. “Arbejdsglæden findes i den daglige omsorg,” siger Inge Brøndum Pedersen, Social- og sundhedsassistent. “Vores beboere nyder, når vi nusser om dem, men det er klart, at det særlige og ekstraordinære vi kan skabe i hverdagen gør en forskel. Også for os. Det er meget tilfredsstillende,” siger hun. Det gode ved alt det man glemmer undervejs er, at det er svært at forestille sig. Nuet står stærkere og vigtigere. Smilet gør en forskel. Tålmodigheden slipper aldrig op – og hver dag skal leves. Det bliver den på Lindholm Plejehjem. Af livets lyst!

160

Vores webløsning skulle skabe værdi for vores gæster. Men den måtte ikke være for dyr. Aalborg Zoo havde brug for en fleksibel webløsning, der hele tiden - nemt, hurtigt og af flere personer - kunne opdatere vores gæster på alt det, der sker i vores verden. Ultimize CMS hjælper os hver dag uden problemer af nogen art.

Backend helt i front

161

[REDAKTØRENS KLUMME]

Spaltevis af mennesker Det er sært, hvordan mennesker man møder bliver til små fortællinger der – næsten uanset – bliver til en del af ens egen historie. Det er opløftende, at der i virkeligheden ikke findes uvedkommende mennesker, og at alle potentielt kan være skelsættende personligheder. Oplevelser undervejs... Man er vist heldig, når man er tvunget til at interessere sig for andre mennesker, og for det de kan. Det er jeg. Og selvom en tone kan synes sært skinger eller monologen uendelig lang, så giver det mening, at man er forpligtet til at lytte. For mig er det motiverende. Når jeg får lov til at møde mennesker, der tror så meget på sig selv, at de tør tage teten, så er det samtidig en irriterende påmindelse om al min egen tvivl. Når jeg ser, hvad man kan udrette, hvis man virkelig vil – selvom det i virkeligheden knap lader sig gøre - bliver det en drift, der er svær at undsige sig. Forleden aften sad jeg i en baggård i ubeslutsom regn, lige på det tidspunkt hvor aftenen rigtig begynder at få tag i byen. Og selvom jeg godt ved, at lyset ikke falder anderledes i Aalborg end i alle andre byer, så falder det altså heldigt. Irriterende banalt; men en kæmpe eg, der har stået på sin plads så længe, at Skipper Clement og Jens Bang kunne have slået en handel af for foden af det, kastede skygger på en husmur – der i virkeligheden ikke var andet end boligbyggeri, men i det øjeblik så det ud af mere. Nogens hjem, og et stykke af Aalborgs historie. Det samme er – og bliver – de mennesker vi portrætterer i dette nummer af [et cetera]. For mig kan et stykke musik sætte tiden i stå – for andre er det et livsværk. Jeg kan føle mig hensat til en anden verden, hvis spillet spilles overbevisende nok – og jeg kan godt komme til at bruge store, fortærskede ord, når jeg overraskes af en oplevelse. Jeg bliver betaget af de mennesker der fylder spalterne – og sindssygt stolt over, at de alle sammen er en del af Aalborg. Mange af dem ønsker at være med til at udvikle byen, andre præger den med deres kunstneriske talent - og endnu andre igen er så integreret en del af byen, at man ikke kan forestille sig det anderledes. Byen og dens folk, alt det vi snubler over undervejs, lidt af historien på et gadehjørne og de nye vi gerne vil fortælle. Det er mageløst mangfoldigt. Og det er - mildt sagt - glædeligt, at vi kan fylde spalte efter spalte med så mange, der kan så meget. []

Pia Møller Søe

162

BYENS NYE MÆGLER - ÅBNER DEN 1. SEPTEMBER

Aalborg Mægleren A/S  Kong Christians Alle 43, st.  9000 Aalborg 163  Telefon: 9818 8800  Fax: 9818 8810  www.ambolig.dk

ÅbnEr snArT i den gamle cigarfabrik på C.W. Obels Plads

restaurant-meat.dk Meet, Enjoy And Taste!

164